Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 46:

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven. (Styrket international rekruttering).

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 09.02.2023).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Kasper Sand Kjær fra Socialdemokratiet.

Tak for ordet. Lovforslaget her indeholder en række initiativer, som skal sikre, at vi kan få den nødvendige udenlandske arbejdskraft til Danmark, som vores arbejdsmarked og virksomheder efterspørger. Ambitionerne om den styrkede internationale rekruttering, som også fremgår af regeringsgrundlaget, bunder også i en aftale, som blev indgået af et bredt flertal i Folketinget den 29. juni sidste år, men som jo på grund af efterårets folketingsvalg ikke blev omsat til lovgivning. Lovforslaget her adskiller sig dog fra den aftale, der blev indgået i juni sidste år, ved at vi nu ønsker at gøre aftalen permanent og særlig at gøre den del om den supplerende beløbsordning permanent.

I Socialdemokratiet mener vi, at det er vigtigt, at vi sørger for, at danske virksomheder og vores arbejdsmarked i al almindelighed har adgang til den arbejdskraft, der er behov for, men det er samtidig også meget vigtigt at slå fast, at danske løn- og arbejdsvilkår skal overholdes, også når vi gør det muligt, at der i højere grad kan komme udenlandsk arbejdskraft hertil fra tredjelande. Vi har jo desværre tidligere oplevet, at lempelser af reglerne for udenlandske arbejdstageres adgang til Danmark er sket på bekostning af danske løn- og arbejdsvilkår, og det er klart, at det kan vi naturligvis aldrig acceptere. Det er på den baggrund dog min klare overbevisning, at det her lovforslag både favner hensynet på den ene side til at afhjælpe udfordringerne med mangel på arbejdskraft i det danske samfund, samtidig med at det er balanceret og værner imod social dumping.

Med lovforslaget foreslås det bl.a. at indføre en ny supplerende beløbsordning med en indkomstgrænse på mindst 375.000 kr. Der er også krav om sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, at ledigheden skal være under et vist niveau, samt at jobbet skal være slået op i både Danmark og Europa. Og det skal alt sammen sikre, at udenlandske arbejdstagere kommer til Danmark på ordnede forhold uden at fortrænge danske arbejdstagere.

Det foreslås derudover at udvide fasttrackordningen, så kravet til antallet af fuldtidsansatte, som en virksomhed skal have ansat for at kunne blive certificeret til at benytte fasttrackordningen, nedsættes fra 20 fuldtidsansatte til mindst 10 fuldtidsansatte.

Alt i alt er der tale om et fornuftigt lovforslag, som skal styrke dansk erhvervslivs muligheder for at hente arbejdskraft til Danmark fra tredjelande uden at gå på kompromis med danske løn- og arbejdsvilkår. Med de ord kan jeg meddele, at Socialdemokratiet støtter lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod.

Tak for det, og tak for talen. Jeg vil bare spørge ordføreren, om han ved, hvilken partiformand der for ganske nylig har sagt følgende:

Det er ikke den rigtige vej at gå. Vi har stadig rigtig mange unge, som ikke har noget at lave. Det er da langt bedre at satse på deres uddannelser og få løftet dem ind på arbejdsmarkedet, end det er at rekruttere folk fra f.eks. Asien.

Hvilken partiformand sagde for nylig det?

Ordføreren.

Jeg ved næsten ikke, om jeg synes, det er sjovt, men måske er det en lille smule sjovt at gøre Folketingssalen til et quizprogram, men det har jeg altså ikke noget bud på, og jeg synes måske ærlig talt også, at det er en lille smule useriøst. Men det er klart, at når vi har en diskussion om udenlandske arbejdstagere, er det væsentligt, at det ikke sker på en måde, hvor det kan fortrænge danske lønmodtagere fra arbejdsmarkedet eller fortrænge unge fra at komme i uddannelse eller ind på arbejdsmarkedet. Det mener jeg sådan set heller ikke det her lovforslag gør, for det har stadig væk en høj beløbsgrænse, samtidig med at vi taler om jobs, som skal, for at man kan komme ind via den supplerende beløbsordning, være slået op i både Danmark og i EU forinden.

Hr. Peter Kofod.

Det er godt, at jeg kan hjælpe. Det er statsministeren, der har udtalt det om beløbsordningen, da hun blev forelagt, om det var en mulighed at sætte den her grænse ned. Jeg vil gerne vide, hvad i alverden der er sket med Socialdemokratiet siden. Hvordan kan det være, at det her var fuldstændig no go for ganske kort tid siden, men nu skal det bare hamres igennem? Hvad i alverden er der sket, og hvorfor står Socialdemokratiet ikke på mål for de løfter, man har givet om det her meget vigtige område?

Ordføreren.

Nu blev den aftale, som danner udgangspunkt for det her lovforslag, indgået inden folketingsvalget, så jeg synes næppe, man kan stå her og tale om løftebrud. Vi har jo også i folketingsvalgkampen fuldstændig stået på mål for at lave en ny ordning for udenlandsk arbejdskrafts muligheder for at komme til Danmark, og det er jo for at svare på det behov, der er derude i de danske virksomheder, som har svært ved at rekruttere arbejdskraft inden for nogle brancher.

Fru Pia Kjærsgaard.

Tak for det. Jeg må sige, hvis man mangler arbejdskraft: Javel, er det så ikke en mulighed at søge først og fremmest i Danmark, hvor der faktisk stadig væk er en del ledige, der går rundt? Man kunne måske også få nogle flere seniorer på arbejdsmarkedet. Det synes jeg vi skal gøre en helhjertet indsats for. Der er så mange seniorer, som gerne vil arbejde, måske ikke hver evig eneste dag hele ugen, men som i hvert fald kan give et meget stort bidrag til den arbejdskraft. Det hører vi ikke rigtig noget om fra regeringens side. Og sidst, men ikke mindst: Hvis vi endelig skal hente det udefra, hvorfor koncentrerer vi os så ikke under alle omstændigheder om folk fra nogenlunde vores egen kulturkreds, altså inden for EU?

Ordføreren.

Jeg er meget enig i, at vi kan gøre endnu mere for at få seniorer på arbejdsmarkedet. Der er mange, der gerne vil, og de har kompetencer, som vi bestemt kan bruge. I forhold til den anden del af fru Pia Kjærsgaards spørgsmål vil jeg sige, at det jo ligger i lovforslaget her, at man kun kan komme ind på den supplerende beløbsordning, hvis jobbet først er slået op i Danmark og i Europa, så det synes jeg sådan set at der er taget højde for i lovforslaget. Og jeg er sådan set enig i, at hvis arbejdskraften findes i Danmark eller findes i Europa, så skal den rekrutteres derfra og ikke fra tredjelande. Derudover ligger der jo også en mekanisme i, at hvis ledigheden bliver for høj, bliver ordningen suspenderet, sådan at den ikke bruges i perioder, hvor der er ledig kapacitet blandt danske lønmodtagere. Så jeg deler sådan set bekymringerne, men jeg synes også, at der er taget højde for det i lovforslaget.

Fru Pia Kjærsgaard.

Jo, men der er 13-14 millioner uden arbejde i Europa. Altså, der er faktisk nok at tage af; der er rigeligt at tage af. Så derfor synes jeg egentlig, at man burde koncentrere sig om det. Det er jo lande som Malaysia, Forenede Arabiske Emirater, Andorra, Bahamas osv., ja, alle mulige lande, som man kan få arbejdskraft fra – det synes jeg ikke er en god idé, fordi vi i forvejen har så mange mennesker, som skaber store, store problemer i Danmark. Og jeg må indrømme, at jeg altså hellere ser mere velfærd, i forhold til at vi kan få kvalificeret arbejdskraft, i stedet for at vi henter nogle helt langt væk ude i den store verden, der med al den erfaring, som også Socialdemokratiet efterhånden burde have indhentet, giver store problemer.

Ordføreren.

Men pointen her er vel lige præcis, at det ikke er et valg mellem velfærd eller udenlandsk arbejdskraft. Her er pointen vel, at udenlandsk arbejdskraft er en forudsætning for velfærd, for hvis vores virksomheder ikke kan få adgang til den arbejdskraft, de har brug for, tjener de enten færre penge, som går til velfærd, eller flytter deres virksomhed ud af landet til et sted, hvor de kan få arbejdskraft. Så det her er jo netop et spørgsmål om at sikre, at der også er penge til velfærdssamfundet i fremtiden.

I forhold til den europæiske arbejdskraft vil jeg sige: Jeg synes, det er rigtigt, at der er et større potentiale i EU end det, der bliver benyttet i dag, og derfor synes jeg også, det er rigtig godt, at jobbet skal slås op i Europa, inden man kan bruge den supplerende beløbsordning. Men det er også et spørgsmål om kompetencer, og det er jo ikke sikkert, at de kompetencer, som danske virksomheder står og mangler, findes hos dem, der er ledige i Europa. Det gør de måske i højere grad i andre lande.

Hr. Morten Messerschmidt.

Nej, det handler jo netop om velfærd, for det er ikke kun opholdstilladelse i Danmark, den enkelte udlænding nu får; det er jo også børnene, det er jo også ægtefællen. Og vil hr. Kasper Sand Kjær ikke godt bekræfte, at når man kommer hertil fra den anden side af kloden som familie til en udlænding til en månedsløn på nu godt 30.000 kr., jamen så er der adgang til alle de velfærdsydelser, som danskerne har gået og spinket og sparet til – skoler, børnehaver, og hvad deraf følger, hospitaler osv. osv.? Så hvordan kan hr. Kasper Sand Kjær egentlig overhovedet garantere, at det her skulle være sådan en særlig god forretning for Danmark? Jeg kan godt se, at det er det for virksomhederne, for de her udlændinge vil jo sikkert gøre hvad som helst for at komme til Danmark og få deres familie med osv., men hvordan kan hr. Kasper Sand Kjær garantere, at det her ikke bliver en dårlig forretning for den danske stat med alle de velfærdsydelser, der følger med?

Ordføreren.

Jeg vil bare advare imod, at man stiller det sådan op. Jeg tror, det er en meget farlig måde at stille det op på, at man siger, at enten gør vi noget godt for velfærden, eller også gør vi noget godt for danske virksomheder. Altså, når det går godt for danske virksomheder, så går det også godt for Danmark. Når danske virksomheder tjener penge, så tjener Danmark penge. Det modsætningsforhold må vi aldrig lave.

Jeg tror, det er godt, også økonomisk, at give virksomhederne mulighed for at tiltrække den arbejdskraft, de har brug for, så de kan vækste, så de kan producere de varer, som vi eksporterer til udlandet. Det er en god økonomisk forretning. Men derfor skal man jo ikke være blind for det, som hr. Morten Messerschmidt peger på, nemlig de integrationsudfordringer, der selvfølgelig er, når der kommer folk til Danmark fra andre lande, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at dem, der kommer hertil, også bliver mødt både med tilbud, men også med en forventning om at deltage, også selv om man er en medrejsende ægtefælle.

Hr. Morten Messerschmidt.

Vi er bestemt ikke uenige om, at de danske virksomheder skal have gode rammevilkår og også have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det, vi er uenige om, er, om man skal hente den på den anden side af jorden. Og jeg synes, der er nogle ting, som hr. Kasper Sand Kjær og hans parti fuldstændig glemmer her, bl.a. at alle, der har forstand på økonomi, forudser, at 2023 kan blive et rigtig grimt år for både Danmarks og hele Europas økonomi. Vi står foran, hvad mange forventer bliver en recession, stigende arbejdsløshed osv., og hvad vil hr. Kasper Sand Kjær egentlig forudse der så sker, når danskere bliver arbejdsløse og det bliver nemmere at tage folk til lavtlønsarbejde ind fra den anden side af jordkloden? Stiller det danske arbejdere bedre i den situation?

Ordføreren.

Nej, i den situation, at ledigheden stiger i Danmark, vil der jo lige præcis ske det, at den supplerende beløbsordning ikke længere virker. For det ligger jo i lovforslaget, at der skal være en mekanisme, hvor det er sådan, at hvis ledigheden bliver for høj i Danmark – jeg ved ikke, om hr. Morten Messerschmidt er interesseret i at høre svaret – kan man ikke længere bruge den supplerende beløbsordning. Og det er jo netop for at værne imod den situation, at ordningen bruges til at fortrænge dansk arbejdskraft.

Så er der en kort bemærkning til hr. Christian Friis Bach, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Vi er glade for lovforslaget, og vi er også glade for den tale, som ordføreren lige har fremført. Men der er et par emner, som helt mangler i lovforslaget og i lovprogrammet. Det ene er forslaget fra regeringsgrundlaget om en lavere beløbsgrænse for certificerede virksomheder, og det andet er udfordringen med syriske kvinder, som uddanner sig inden for områder med mangel på arbejdskraft. De ting er ikke i lovforslaget eller i lovprogrammet. Derfor vil jeg høre ordføreren, om Socialdemokratiet vil samarbejde om at få løst de to udfordringer, som ligger i regeringsgrundlaget, allerede i den indeværende samling.

Ordføreren.

Jamen der er mange ting i regeringsgrundlaget, som ikke er på lovprogrammet. Det er jo derfor, vi har 4-årige valgperioder, så vi skal nok komme dertil, hvor de elementer i regeringsgrundlaget, som hr. Christian Friis Bach nævner, også skal udmøntes i lovgivning. Men vi skal også gøre arbejdet grundigt, og regeringen har trods alt kun et par måneder, er det vel efterhånden, på bagen, men vi kommer dertil.

Ønskes en anden kort bemærkning? Værsgo.

Men noget af det kan man jo sige er akut, altså selvfølgelig både beløbsgrænsen for certificerede virksomheder, men i særdeleshed også de syriske kvinder, som knokler i Danmark for at uddanne sig til beskæftigelse inden for områder, hvor vi har stærkt brug for det. Og de kunne stå inde på udrejsecenteret og få en chance, hvis vi hurtigt fik indfriet det løfte, der ligger i regeringsgrundlaget. Derfor vil jeg høre igen, om ordføreren, hr. Kasper Sand Kjær, vil hjælpe med at få løst det problem.

Ordføreren.

Jamen det skal vi jo, og det har vi, altså de tre partier, forpligtet os til i regeringsgrundlaget, og derfor kommer vi også til at se på de emner, som hr. Christian Friis Bach nævner.

Så er det hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

I dag behandler vi jo lovforslaget sådan for sig selv og nærmest løsrevet fra andre ting, som fundamentet for lovforslaget egentlig blev født ind i. Da den aftale, der hovedsagelig ligger til grund for lovforslaget, blev indgået i juni 2022, var det jo i sammenhæng med hele det kompleks, der hed »Danmark kan mere I«, herunder de aftaler, der i øvrigt var forbundet med det. De omfattede en sanering af erhvervsordninger, 1 mia. kr. til uddannelse, 1 mia. kr. til klimaet og en stærkere indsats mod social dumping. Hvor bliver de ting af? Vi er jo i en situation nu, hvor det her bliver behandlet, som om det er noget, der er isoleret, men sådan blev det jo ikke født. Da var det i en sammenhæng med noget. Så hvad sker der egentlig med »Danmark kan mere«?

Ordføreren.

Det er vel ofte sådan i Folketinget, at vi kommer til at behandle tingene lidt løsrevet, for sådan er vores lovkompleks jo bygget op. Her behandler vi så den del af aftalen fra juni, som handler om lettere adgang for udenlandsk arbejdskraft.

Om de ting, som hr. Karsten Hønge nævner, vil jeg sige, at der jo stadig væk er masser af klimaambitioner i regeringsgrundlaget, som fortsat skal udmøntes, og der er ambitioner på uddannelsesområdet, hvor vi skal sikre, at endnu flere får en uddannelse end i dag. Og der er da bestemt også fortsat lagt op til en aktiv indsats mod social dumping. Social dumping er jo gift for et arbejdsmarked som det danske og for en samfundsmodel som den danske. Det er også derfor, der i det her konkrete lovforslag ligger en række værn mod netop social dumping.

Hr. Karsten Hønge.

Nej, jeg hopper ikke helt med på den der, for hvis det her lovforslag skulle give mening, skulle det jo på det tidspunkt i juni 2022 ses i en sammenhæng. Men i det her lovforslag, der ligger på bordet, kan jeg ikke engang med kikkert få øje på saneringen af erhvervsordningerne, milliarden til uddannelse, milliarden til klima og den styrkede indsats mod social dumping. Så risikerer vi ikke her, at man vedtager et lovforslag, som ikke bliver vedtaget i den sammenhæng, som det indgik i, dengang fundamentet for lovforslaget blev lagt?

Ordføreren.

Altså, isoleret set er det jo fornuftigt at sikre, at vi har ordninger, så virksomheder kan rekruttere den arbejdskraft, som de har brug for. Og hvor præcis vi er i processen med erhvervsstøtteordninger osv., er det jo nok en anden ordfører på et andet ressort man skal spørge om. Det har jeg i hvert fald ikke lige sådan detaljeret kendskab til.

Så er det hr. Mikkel Bjørn for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Socialdemokratiet har jo i en længere periode gjort sig til talsmand for en stram udlændingepolitik. Nu vil man så hente endnu flere mennesker til Danmark, som vi på sigt risikerer påfører det danske samfund meget store problemer. Det kan godt være, at man stiller som krav, at de her mennesker både skal forsørge sig selv og overholde vores lovgivning, men hvis deres familier i mellemtiden opbygger en form for tilknytningsforhold til det danske samfund, kan det jo, jævnfør menneskerettighedskonventionens artikel 8, blive enormt svært at hjemsende de her mennesker selv ved kriminalitet eller arbejdsløshed. Derfor er jeg egentlig interesseret i at høre Socialdemokratiet, hvordan de kan påstå at være talsmænd for en stram udlændingepolitik, samtidig med at de henter endnu flere mennesker hertil fra de lande, som vi erfaringsmæssigt har meget store problemer med.

Ordføreren.

Det lovforslag, vi behandler her, løser en meget konkret udfordring, som er, at vi har danske virksomheder, som har svært ved at rekruttere arbejdskraft særlig inden for nogle brancher og inden for nogle særlige kompetenceområder. Det er rigtig klogt for Danmark, at vi løser det.

Så er der den anden del, som er den generelle udlændingepolitik. Der kan jeg bare sige, at Socialdemokratiet står fuldstændig på mål for en stram udlændingepolitik, hvor vi har styr på, hvem der kommer hertil, og hvor dem, der kommer hertil, bliver mødt af håndfaste krav om at bidrage og om, og at man skal følge landets love. Det ændrer det her jo på ingen måde på. Tværtimod er det her et præcist eksempel på, hvad man kan, når man fører en stram udlændingepolitik, nemlig at åbne op for dem, som det giver mening at få hertil, og som kan bidrage.

Hr. Mikkel Bjørn.

Man kan jo ikke både være tilhænger af en stram udlændingepolitik og samtidig føre en lempelig udlændingepolitik, som tager endnu flere af de mennesker hertil, der erfaringsmæssigt skaber problemerne, og som vi på sigt risikerer skaber både kriminalitet og store økonomiske udgifter i form af arbejdsløshed. De to ting kan jo ikke forenes. Derfor er jeg egentlig bare interesseret i at høre Socialdemokratiet: Hvor er den magiske opskrift på, at man godt kan forene det at tage imod rigtig mange, som skaber en masse problemer, med at gøre sig til bannerfører for en stram udlændingepolitik?

Ordføreren.

Jeg synes også, det er en stramning, hr. Mikkel Bjørn laver ved at sige, at det erfaringsmæssigt er dem, der har skabt udfordringer, når vi her taler om udlændinge, der kommer til Danmark som en del af beløbsordningen, og som jo er højtlønnet arbejdskraft rekrutteret konkret af virksomhederne. Det er jo ikke der, udfordringerne erfaringsmæssigt har været.

Men der har været kæmpestore integrationsudfordringer, fordi vi i for mange år havde for stor en tilstrømning af personer fra ikkevestlige lande. Det har vi jo heldigvis i fællesskab med et bredt flertal i Folketinget nu rettet op på ved at have en stram udlændingelovgivning, hvor der er styr på, hvem der kommer hertil. Og det giver os netop muligheden for, når vi har styr på det, at kunne åbne op for dem, som kan bidrage til Danmark.

Så er der ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, hr. Mads Fuglede fra Venstre.

Tak for ordet. På trods af krisetegn i dansk økonomi vil mangel på kvalificerede hænder på det danske arbejdsmarked fortsat være et problem de kommende år. Situationen er meget alvorlig. Hvis ikke virksomheder kan ansætte de medarbejdere, de har brug for, risikerer vi, at danske virksomheder taber ordrer, flytter opgaver og funktioner ud af landet. Vi bliver alle sammen fattigere. Der er mere end 300.000 udlændinge med lønindkomst i Danmark. De betaler milliarder i skat. Danmark ville falde fra hinanden, hvis de ikke var i arbejde. Det er derfor, det er vigtigt, at danske virksomheder har adgang til den kvalificerede arbejdskraft, som de har brug for. Derfor er vi i Venstre glade for den forbedring af beløbsordningen, som lovforslaget lægger op til, hvor der etableres en ny supplerende beløbsordning på 375.000 kr. Det er en god forretning for Danmark, når kvalificeret international arbejdskraft kommer til Danmark på beløbsordningen. Det gør vores samfund rigere.

Derudover indeholder lovforslaget en række andre tiltag, der skal bidrage til at styrke rekruttering af international arbejdskraft i Danmark. Særlig er det vigtigt for mig at fremhæve fasttrackordningen for danske virksomheder, der giver virksomheder mulighed for at ansætte højt kvalificerede udlændinge uden at skulle afvente sagsbehandling af opholds- og arbejdstilladelse. Med dette lovforslag udvides den, således at virksomheder med helt ned til ti ansatte kan blive certificeret til at benytte fasttrackordningen. I det område, jeg repræsenterer, Ringkøbing-Skjern, er det langt de fleste virksomheder. Det er virksomheder, der hver eneste dag siger nej til ordrer, fordi de ikke kan skaffe hænder.

Men lovforslaget indeholder også en udvidelse af positivlisten for personer med videregående uddannelse, automatisk jobsøgningsophold på 3 år for de udenlandske studerende, der afslutter en uddannelse i Danmark, og endelig en udvidelse af Startup Denmark-ordningen. Det er også klog politik.

Med disse ord kan jeg meddele, at Venstre varmt støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil egentlig bare stille et spørgsmål, som ligger lidt i tråd med mit spørgsmål til Socialdemokratiets ordfører. Altså, har man i Venstre slet ikke en forståelse for, at det her risikerer at blive en ladeport i forhold til åbning for de indvandrere, som vi erfaringsmæssigt har problemer med rent kulturelt? Det handler jo ikke bare om selvforsørgelse, når vi snakker udfordringer med indvandring generelt. Det handler også rigtig meget om kultur. Og når vi kan se, at mennesker fra bestemte kulturer erfaringsmæssigt skaber markant flere problemer end mennesker fra andre kulturer, hvorfor er det så ikke en erfaring, man drager med ind i det her lovforslag for at sørge for, at de mennesker, vi tager imod, rent faktisk er mennesker, som passer godt ind i den danske kultur?

Ordføreren.

Jeg tror, spørgeren gør sig skyldig i at blande flygtninge sammen med udlændinge, der bliver matchet med en arbejdsplads i Danmark. De er statistisk nogle, der placerer sig helt forskelligt i Danmark og har meget forskellige forløb. Eksempelvis er udlændinge, der er matchet med et job i Danmark, mindre kriminelle, end etnisk danskere er. Det gør sig ikke gældende for flygtninge.

Så det er meget vigtigt, at man på den ene side siger – netop som min forgænger heroppe på talerstolen var inde på – at det er meget vigtigt, at vi har en stram flygtningepolitik og asylpolitik, og at det er meget vigtigt, at vi har en politik for det at komme ind på det danske arbejdsmarked, som gør det muligt at besætte de mange tomme og ledige pladser, som der er alle steder i det danske samfund og der bliver mange flere af. Kig bare på tallene. Vi mangler om meget kort tid 80.000 erhvervsuddannede i Danmark og 100.000 it-uddannede. Man kan ikke besætte stillingerne i sundhedssektoren. Altså, jeg forstår stadig ikke den tankegang, at man vil nægte danskerne denne velfærd på grund af en eller anden manglende evne til at skille tingene ad.

Hr. Mikkel Bjørn for sin anden korte bemærkning.

Forældrene til mange af de af andengenerationsindvandrere, vi har i dag, som er med til at skabe problemerne, har jo i sin tid været arbejdssøgende indvandrere. Derfor kan det godt være, at dem, der kommer hertil som arbejdssøgende indvandrere i første generation, ikke nødvendigvis påfører det danske samfund et problem, men deres efterkommere risikerer altså på sigt at gøre det. Og hvis de her mennesker kommer fra kulturer, som vi erfaringsmæssigt har meget dårlige erfaringer med, med børn, som samtidig opbygger en tilknytning til Danmark, kan de mennesker siden hen gå ud at begå kriminalitet, de kan være arbejdsløse i årtier og alt muligt andet, og vi vil ikke have nogen mulighed for at sende dem hjem. Er det ikke en risiko, som Venstre er i stand til at se?

Ordføreren.

Det er jo ikke en risiko, der materialiserer sig i dem, der søger til Danmark. Hvis man ser på de grupper, der begår mest kriminalitet i Danmark, kender vi landene. Det er Somalia, eksempelvis. Det er lande, som slet ikke er repræsenteret på den liste af dem, der søger ind på det danske arbejdsmarked nu med de eksisterende ordninger, vi har. Så jeg synes, det er ærgerligt, at vi blander de her ting sammen, nemlig udenlandsk arbejdskraft og de problemer, vi har med mennesker, der især har søgt spontant asyl i Danmark. Det er to forskellige problemstillinger.

Så er det hr. Christian Friis Bach fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ordføreren – også for en fin tale og for engagementet i at sikre udenlandsk arbejdskraft. Jeg vil gerne høre om tre ting:

Punkt 1: Vil Venstre bakke op om, at vi arbejder hen mod en yderligere sænkelse af beløbsgrænsen til 360.000 kr.?

Punkt 2: Der er jo det manglende initiativ her, når det gælder en lavere beløbsgrænse for de certificerede virksomheder, som er udeladt af lovforslaget og lovprogrammet. Vil ordføreren og Venstre arbejde hen mod at få løst det problem?

Punkt 3: Endelig drejer det sig om de syriske kvinder, som jo knokler løs for at uddanne sig inden for områder, der er dækket af positivlisterne, og som dermed kunne opnå beskæftigelse på sigt, hvis de fik et permanent ophold. Vil ordføreren også hjælpe med at løse det problem i indeværende samling?

Ordføreren.

Ja, det kan jeg give en bekræftelse af. Det er jo ikke regeringens sidste arbejdsdag i dag – forhåbentlig ikke, i hvert fald. Så der bliver mere at gøre. Spørgeren nævner en række emner, der er beskrevet i regeringsgrundlaget, og alt det skal jo herned på et tidspunkt. Nu er vi kommet det her skridt videre, og der er flere skridt, der skal tages.

Så bliver der spurgt: Hvis vi fik muligheden, ville vi i Venstre så sænke beløbsgrænsen yderligere? Altså, jeg kan ikke huske en debat i Venstre, hvor vi har haft problemer med, at vi syntes beløbsgrænsen var for lav, men det kan jo være, der kommer sådan et tidspunkt, hvor det vil ske. Men jeg kan ikke huske, der har været sådan en debat. Så det ville vi nok aldrig modsætte os.

Ønskes der en anden korte bemærkning, skal man lige huske at trykke sig ind.

Jeg siger tak for forpligtelsen fra ordførerens side til at arbejde med de her ting hurtigere. Og så vil vi blot opfordre til, at man fra regeringens side får fremlagt de konkrete forslag, som kan løse de udestående problemer fra regeringsgrundlaget. Tak.

Ordføreren.

Jamen det er desværre uden for min portefølje at bestemme, hvad den her regering vedtager – det ved jeg at mange synes er ærgerligt, inklusive jeg selv. Men så længe det ikke er sådan, må vi afvente, hvad der bliver besluttet oppefra. Det gør jeg også selv. Og så ser vi selvfølgelig frem til den dag, hvor det forhold ændrer sig.

Så er det hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Av, det må sådan være en form for dødskys at få ros af Radikale Venstre – sådan ville jeg i hvert fald have taget det. Jeg er lige nødt til at spørge ordføreren om noget, der blev sagt i et svar til Radikale Venstre, og det er: Har Venstre virkelig ikke nogen grænse for, hvad bunden skal være for beløbsordningen? Altså, forstod jeg ordføreren ret, når jeg hørte, at Venstre ikke havde sådan en grænse, hvor man sagde, at så må det ikke blive lavere? For jeg synes, det er helt vildt; det er jo en vild udmelding.

Ordføreren.

Det er heller ikke en korrekt gengivelse af det, jeg sagde. Jeg sagde, at jeg ikke kan huske en debat, hvor man havde brokket sig over, at nogen havde sat beløbsgrænsen for langt ned. Det var det, der var min pointe. Det er selvfølgelig vigtigt, når man kommer til Danmark, at man arbejder under ordnede forhold. Man kan ikke have en beløbsgrænse, der ligger under det lønniveau, der generelt er i Danmark på et givent fagområde.

Hr. Peter Kofod.

Godt. Jeg er glad for, at det blev berigtiget af ordføreren; så er jeg mere rolig. Men jeg vil gerne høre en uddybning af, hvad Venstre så synes beløbsgrænsen præcis skal være.

Og så vil jeg spørge ordføreren om noget andet, og det er: Hvad har egentlig været den store succes? Hvad har været den store succes, som ordføreren gerne vil hive op af hatten, i forhold til de meget store grupper af mennesker, der kommer fra lande uden for Europa, som rejser hertil, og som lige pludselig er meget svære at slippe af med? Hvad har været den store succes ved den type indvandring?

Ordføreren.

Men jeg er ikke sikker på, at jeg forstår det sidste spørgsmål. Som jeg nævnte i min tale, har vi mere end 300.000 mennesker i Danmark fra udlandet, der får lønindkomst her i landet. De er her, så længe der er en arbejdsplads til dem. Hver dag de går på arbejde, er det en stor succes. Så det håber jeg er svar på det spørgsmål.

Hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti.

Jeg har svært ved at se succesen, eftersom vi har en kæmpe uudnyttet reserve i bl.a. seniorer, der ikke kan få fodfæste på arbejdsmarkedet, og handicappede, der ikke kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er mig fuldstændig uforståeligt, at den her nye bizarre symbiose af radikalisme og liberalisme foretrækker at hive folk ind fra den anden side af kloden for på den måde at fodre arbejdsmarkedet i stedet for at prioritere de danskere, der er i Danmark.

Men det, jeg i virkeligheden vil spørge om, er det, som hr. Mads Fuglede sagde til den radikale ordfører i forhold til de her, forstår jeg, hårdtarbejdende studerende syriske piger, nemlig at dem vil man så også give lov til at blive her. Det var sådan, jeg forstod ordføreren i hvert fald. Og der vil jeg bare have hr. Mads Fugledes be- eller afkræftelse på, at når det så er lykkedes at få de her syriske piger til at blive i Danmark, vil de efter menneskerettighedskonventionen have krav på, at alle deres brødre, som statistisk set er nogle af de mest kriminelle udlændinge, vi har i Danmark, skal have lov til at være i Danmark som familiesammenførte.

Ordføreren.

Jeg kan ikke erindre sager, hvor man bliver familiesammenført med sin bror. Nu ved vi jo ikke, hvordan man kommer til at lave lovforslaget om de 30 syriske kvinder, som det her, som jeg er orienteret, drejer sig om, men den debat må vi tage på det tidspunkt. Hvis der er nogen, de kan familiesammenføres med, må det jo ske inden for de gældende regler for familiesammenføring – regler, vi har strammet i mange omgange.

Hr. Morten Messerschmidt.

Det er bare for at forstå det rigtigt: For Venstre er det ikke centralt, at de syriske piger så alene bliver i Danmark, men man er åben over for, at de regler, der i almindelighed gælder for familiesammenføring og andre måder, hvorpå man kan komme til Danmark, eller måske forhindre sin udvisning af Danmark, også skal gælde der? Så det, vi taler om, er ikke bare de syriske piger, men også deres familier?

Ordføreren.

Generelt er det jo sådan, at hvis man tager en uddannelse, som eksempelvis er på positivlisten, så er det Venstres politik at understøtte det, hvis man kan matche et menneske uden for Schengenområdet med et ledigt arbejde i Danmark. Det er de facto det, der kommer til at ske med de syriske piger på det område; sådan forestiller jeg mig det kommer til at ske. Selv om jeg ikke kan foruddiskontere, hvordan lovforslaget kommer til at se ud, forestiller jeg mig, at det bliver noget i den retning. Det er ikke noget, vi i Venstre har nogen udfordringer med.

Så er det fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Ordføreren nævnte meget tidligt i sin tale, at det var højtkvalificeret arbejdskraft. Det har jeg altså svært ved at forestille mig, for det er jo netop ikke et beløb, som tiltrækker højtkvalificeret arbejdskraft. Det synes jeg altid vi godt kan diskutere, altså om der er behov for virkelig højtkvalificeret arbejdskraft, som vi af en eller anden årsag ikke selv kan skaffe. Men det er det jo ikke, når man bliver ved med at sætte beløbet ned. Tingene svarer jo nogenlunde til hinanden med løn, udbud, efterspørgsel osv., så jeg har svært ved at forstå det udtryk.

Ordføreren.

Der, hvor jeg bor, i Ringkøbing-Skjern, er det næsten udelukkende udenlandsk arbejdskraft, der er i eksempelvis vores landbrugsbedrifter og især svinebedrifterne. De er højt kvalificeret. De er meget, meget dygtige. De har tit været her som landbrugselever først og har lært faget herhjemme.

Man kan ikke besætte de her stillinger, lige meget hvor meget man slår dem op i Danmark. Hvis man ikke havde den mulighed for at få udenlandsk arbejdskraft ind på eksempelvis vores svinebedrifter, ville dansk svineproduktion have det rigtig vanskeligt.

De produkter, vi laver, er trods alt noget af det, vi har brystet os af i en årrække, og kvaliteten af de produkter, der bliver produceret der, kommer jo ikke fra ikkekvalificeret arbejdskraft; den kommer fra meget, meget dygtige mennesker, som vi skal være glade for har valgt Danmark som destination at gå på arbejde i.

Fru Pia Kjærsgaard.

Jo, men det burde jo være muligt at tiltrække danskere til de arbejdspladser. En helt anden ting er de papirer, man får i forhold til det her forslag. Altså, man kan få opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem, hvis man er ægtefælle, og hvis man er registreret partner, fast samlever eller barn under 18 år, øvrig familie.

Fast samlever, øvrig familie – det er godt nok mange. Altså, har man noget bud på, hvem det egentlig er? Altså, hvor mange kan man få med? Øvrig familie, fast samlever – hvor længe skal man have været fast samlever? Altså, jeg synes, det her åbner for nogle spørgsmål, som vi helt klart må have svar på under udvalgsbehandlingen.

Ordføreren.

Jeg tror, jeg vil svare derhenad, at det jo er vigtigt, når man kommer til Danmark som medrejsende hustru eller ægtefælle eller samlever på anden facon, at man bidrager til sit eget ophold. Så dem vil vi også meget gerne have ind på det danske arbejdsmarked.

Det er en vigtig del af det, også for at kunne rekruttere mennesker, man kan fastholde her; så kan man ikke rekruttere en kvart familie eller en halv familie. Det er jo ikke altid, at det er enlige, der har lyst til at komme ind på det danske arbejdsmarked, og det skal vi også tage højde for, når vi skal besætte stillinger, som ellers står tomme herhjemme.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det. Hver ottende fuldtidsansatte lønmodtager er udenlandsk. Udenlandsk arbejdskraft er en stor gevinst for dansk økonomi. Beregninger fra Dansk Erhverv på baggrund af tal fra Finansministeriet viser, at i 2021 løftede udenlandsk arbejdskraft Danmarks bnp med 210 mia. kr. Det er et markant bidrag. Vi har tværtimod brug for at åbne det danske arbejdsmarked, både for at løse akutte beskæftigelsesmæssige udfordringer og for at være blandt de bedste i verden til at tiltrække kvikke hoveder og hænder. Det sker nu.

I juni sidste år indgik den tidligere regering og en række andre partier en bred aftale om styrket international rekruttering – en aftale, som danske virksomheder har brug for. En ny supplerende beløbsordning på 375.000 kr. og en række andre elementer i lovforslaget skal hjælpe danske virksomheder med at rekruttere den arbejdskraft, der er mangel på. Vi skal også huske på, at ordningen lukker, hvis ledigheden overstiger 3,75 pct.

Vi ønsker alle et stærkt samfund i fremtiden, hvor der er råd til bl.a. velfærd og grøn omstilling. Så længe virksomhederne ikke har tilstrækkeligt med hænder, kommer vi som samfund til at sakke bagud. Der er kamp om arbejdskraften. Regeringen holder øje med udviklingen for den nye beløbsordning, og de partier, som har stemt for, vil blive inddraget i en kommende evaluering af ordningen. Moderaterne bakker op.

Tak for det. Jeg kan ikke se, at der er nogen, der har indtegnet sig for korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Høringssvarene fra de faglige organisationer nævner alle sammen to vigtige budskaber: For det første er udenlandsk arbejdskraft velkommen i Danmark, og for det andet vil vi ikke finde os i social dumping, og derfor skal alle udlændinge arbejde under sædvanlige danske løn- og arbejdsforhold. SF er helt enig.

Lovforslaget hegner brugen af udlændinge på arbejdsmarkedet ind på forskellige måder. Det er jo bl.a. bestemmelsen om, at arbejdsløsheden skal være under 3,75 pct., at arbejdet skal foregå på sædvanlige løn- og ansættelsesforhold i Danmark, og at jobbene skal være slået op på både Jobnet og EURES. Jeg synes, at erhvervslivet alt for ofte stirrer sig blinde på, at det skal være rekruttering af lige præcis arbejdskraft uden for EU, der øjensynlig skal være både virksomhedernes og Danmarks redning, men den langsigtede løsning er at uddanne vores egne og holde fast i de uddannede, vi har, gennem uddannelse hele livet. Og så må jeg sige, at jeg undrer mig over, at dele af erhvervslivet, nemlig bankerne, spænder ben for andre dele af erhvervslivet, nemlig de virksomheder, der gerne vil rekruttere udlændinge. Jeg har simpelt hen aldrig forstået, hvorfor det skal tage så lang tid at åbne en bankkonto for en udenlandsk medarbejder, og da det besvær så er der, bliver det brugt som argument for, hvorfor man ikke skal have en dansk bankkonto. Men argumenterne for er helt indlysende: Det er for at undgå, at man laver svindel.

SF bidrager gerne til rekrutteringen af udenlandsk arbejdskraft, når virksomhederne også forpligter sig, og det står der også i den aftale, der ligger til grund for det:

»Aftalepartierne forventer samtidig, at erhvervslivet er sig deres ansvar bevidste ift. at understøtte, at seniorer kan blive på arbejdsmarkedet, hvis de ønsker det, understøtte at personer med handicap har mulighed for at komme i beskæftigelse samt øger antallet af lærepladser i de kommende år og dermed understøtter dygtig fagligt arbejdskraft også i fremtiden.«

Og så må jeg sige, at jeg simpelt hen tvivler meget på, at en lavere beløbsgrænse kommer til at betyde særlig meget for virksomhederne – jamen så skulle det da være første gang, at lavere løn skulle være et nyt rekrutteringsværktøj. Men altså, i SF er vi da villige til at se på, hvordan den slags ting vil fungere med en tilstrækkelig indhegning af brugen af de udlændinge, der kommer til Danmark.

SF er med i den aftale, der blev indgået i juni 2022. I den bliver det nævnt otte gange, at den lavere beløbsgrænse er midlertidig og begrænset til 3 år. I lovforslaget er beløbsgrænsen gjort permanent, og dermed er balancen jo rykket væsentligt i forhold til den oprindelige aftale. For SF var den oprindelige aftale om rekruttering også en integreret del af forhandlingerne omkring »Danmark kan mere I«, men hvor blev alle de andre glimrende, gode tiltag af, såsom at sanere erhvervsordningerne, milliarden til uddannelser, milliarden til klima og den stærkere indsats mod social dumping – ja, hvad blev der overhovedet af »Danmark kan mere I«?

På den baggrund kan SF ikke støtte lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Charlotte Munch fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Jeg skal for god ordens skyld sige, at jeg er her på vegne af hr. Peter Skaarup. Og jeg skal igen minde hr. Karsten Hønge om, at blidhed er et godt middel for os nye, der står her. Måske jeg hellere skulle sende den bøn til Dansk Folkeparti.

Lovforslaget, som vi skal behandle i dag, gør tiltagene fra aftalen »Styrket international rekruttering«, der blev indgået i juni 2022, permanente. Formålet med aftalen var at styrke den internationale rekruttering, så danske virksomheder kan ansætte den udenlandske arbejdskraft, de har brug for. Lovforslaget indfører bl.a. en supplerende beløbsordning til håndtering af mangel på arbejdskraft, en udvidelse af fasttrackordningen og en udvidelse af positivlisten.

Det er helt grundlæggende noget, vi bakker op om i Danmarksdemokraterne, for det går ud over Danmarks vækst og velstand, når virksomheder ikke kan ansætte de medarbejdere, de har brug for. Det betyder i praksis, at virksomhederne ikke kan leve op til de ordrer, som de får, og tabte ordrer betyder tab af vækst, velstand og velfærd, og det går derfor ud over os alle sammen. Det skal vi gøre noget ved. Mangel på arbejdskraft er en af samfundets største udfordringer, og derfor har vi brug for at tage hånd om den akutte mangel på arbejdskraft med langsigtede løsninger, så virksomheder og det offentlige har adgang til den udenlandske arbejdskraft, som de har brug for.

Men det er selvfølgelig helt afgørende, at ansættelsen af udenlandsk arbejdskraft sker på ordentlige danske løn- og arbejdsvilkår. I Danmarksdemokraterne mener vi, at udenlandsk arbejdskraft er en del af løsningen i forhold til mangel på arbejdskraft, og derfor er det vigtigt, at vi gør det lettere for virksomhederne at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark, og det gør vi med lovforslaget i dag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til hr. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Også tak til ordføreren. Danmarksdemokraterne er jo et nyt parti, og derfor er det jo altid spændende at høre, hvor partiet placerer sig, især på de områder, som man selv interesserer sig for. Der er jo ingen tvivl om, at for Dansk Folkeparti er udlændingepolitikken hjerteblod. Jeg ved ikke, hvordan fru Charlotte Munch har det med udlændingepolitikken generelt, men for ikke at stille for hårde spørgsmål vil jeg spørge til det sådan mere arbejdsmarkedsrelevante, hvor vi jo ved, at der i år og måske næste år vil være recession i Danmark. Det vil føre til, at mange danskere mister deres arbejde, måske endda især i områderne uden for de store byer. Der vil der så være mulighed for, at virksomheder kan fylde op med udlændinge, som Danmarksdemokraterne, forstår jeg, altså bakker op om. Så hvad er fru Charlotte Munchs svar til de danskere, der mister deres job, og hvor jobbet bliver taget af en udlænding, der får lov til at være her i 5 år? Hvad er holdningen til dem?

Ordføreren.

Tak. Jeg synes faktisk, at ministeren svarede rigtig fint på det spørgsmål, nemlig at ordningen jo netop ikke er sådan, at den ikke kan ændres, hvis markedet ændrer sig. Når det så er sagt, vil jeg også sige, at jeg har været til et utal af møder med forskellige organisationer, bl.a. Dansk Erhverv, Dansk Arbejdsgiverforening osv., og deres udmelding er jo bl.a., at når vi har flere medarbejdere i virksomhederne, kan vi også generere flere stillinger. Så det tror jeg faktisk er vejen frem.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg forstod ikke helt, hvad svaret er til den dansker, der bliver arbejdsløs i Brande eller i Ringkøbing eller i Skagen for den sags skyld. Altså, det er jo det, der er virkeligheden, vil jeg sige til fru Charlotte Munch. Fru Charlotte Munch og hendes parti inviterer nu mange tusinde udlændinge fra den anden side af kloden ind, og de får så 3 års opholdstilladelse. Så er der en masse danskere, der mister deres job, fordi produktionen går ned. Så hvad er svaret til de danskere, der mister deres job, og som ikke kan få et nyt, fordi fru Charlotte Munch og Danmarksdemokraterne har fyldt Danmark op med flere udlændinge?

Ordføreren.

Jeg har lige så svært ved at forstå det spørgsmål, hr. Morten Messerschmidt stiller, for jeg tror faktisk ikke på, at medarbejderne mister deres job – hvorfor skulle de gøre det? Som det er i øjeblikket, skriger vores virksomheder på arbejdskraft, så naturligvis skal vi hjælpe vores virksomheder med at få den arbejdskraft.

Så er det fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Må jeg sige til ordføreren, at når man er på Folketingets talerstol, er man ordfører, uanset om det er som vikar for en anden, der har området – det vil jeg bare sige. Og i forhold til det der med blidhed vil jeg sige, at jeg nok skal forsøge, men jeg har lidt svært ved det, netop fordi det her – som hr. Morten Messerschmidt også sagde – virkelig er et punkt for Dansk Folkeparti, som faktisk gør ondt, når vi skal have det gennemført.

Jeg er meget forundret over, at Danmarksdemokraterne kan gå ind for det her – og så alligevel ikke. Jeg vil bare spørge fru Charlotte Munch, hvordan hun har det med, at det faktisk er folk fra Malaysia, der kan komme hertil – et land, der har ca. 20 millioner muslimer; 61 pct. af befolkningen – det er fra Trinidad, det er fra Samoa, det er fra Guatemala osv. osv. Det er, som jeg har sagt før, absolut ikke inden for vores EU-kulturkreds. Det er folk helt uden for den – hvis ikke vi ønsker, og det gør vi i første omgang, at skaffe dansk arbejdskraft og meget gerne seniorer på arbejdsmarkedet. Altså, det er en trist udvikling.

Ordføreren.

Jamen hvis det var sådan, at vi kunne skaffe dansk arbejdskraft, var der jo ingen grund til, at det her forslag var på dagsordenen. Det kan vi ikke, i hvert fald ikke nok, og derfor bliver vi nødt til at ty til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. For mig er det sådan set ligegyldigt, hvilket land den arbejdskraft kommer fra, så længe den bidrager til virksomhederne i Danmark.

Fru Pia Kjærsgaard.

O.k., det er lige meget, hvilket land man kommer fra – altså at vi får mere muslimsk indvandring, er lige meget for Danmarksdemokraterne. Det er jeg ked af, kan jeg sige. Jeg er ærgerlig over, virkelig ærgerlig over, at man ikke har nogen forbundsfæller herinde. Og det er endda et parti, hvor der sidder en lang række medlemmer, som måske har haft en anden opfattelse i tidens løb. Men sådan er der jo så meget.

Men jeg må bare sige, at Dansk Folkeparti langtfra er enig i, at det er lige meget, hvor man kommer fra. Der skal ikke mere muslimsk arbejdskraft, eller hvad det nu fører til, til Danmark overhovedet med de familiesammenføringer og den turbulens og den indvandring, som det medfører.

Ordføreren.

For mig er det her ikke et spørgsmål om en lempelse af udlændingepolitikken; det er i stedet en opgradering af vores beskæftigelse.

Så er den næste korte bemærkning til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for ordførerens tale. Nu er Danmarksdemokraterne jo i modsætning til Dansk Folkeparti store tilhængere af de internationale konventioner, og nu vil man så tage imod tusindvis af mennesker fra meget fjerne egne af verden. Derfor er jeg lidt nysgerrig på, hvor Danmarksdemokraterne stiller sig den dag, hvor nogle af de her mennesker, vi har taget imod som følge af den her nye beløbsordning, pludselig ikke kan udvises som følge af eksempelvis internationale konventioner, hvis de begår kriminalitet.

Ordføreren.

Vores holdning er helt klart, at de udlændinge, der kommer til Danmark for at udføre et job, er her, mens de udfører det job, og så skal de hjem igen, når det job er udført eller aftalen er ophørt.

Hr. Mikkel Bjørn for en anden kort bemærkning.

Det forstår jeg godt. Den ambition tror jeg vi alle sammen har her i Folketinget. Men hvor stiller Danmarksdemokraterne sig den dag, hvor konventionerne forhindrer eksempelvis udvisning af en kriminel udlænding, som vi har fået ind på baggrund af den her nye beløbsordning, som Danmarksdemokraterne er med til at vedtage?

Ordføreren.

Jeg tror godt, ordføreren kender svaret på det, og det er jo en meget frustrerende situation, der bliver opridset. Naturligvis er vi da ikke til at skulle huse kriminelle udlændinge, og det tror jeg også godt ordføreren er klar over.

Så er det hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jeg er bare en smule chokeret, vil jeg næsten sige, over at høre ordføreren stå på Folketingets talerstol og sige, at det er lige meget, hvilket land folk kommer fra. Jeg synes ikke, det er lige meget, hvilket land man kommer fra. Når man kigger på den indvandring, vi har haft de seneste årtier, så må man sige, at der er forskel på at komme fra Norge og at komme fra den anden side af jordkloden, altså at komme fra nogle lande, hvor der findes nogle meget store islamiske befolkningsgrupper. Der må man sige, at indvandringen mildest talt ikke har været nogen succes. Det mener jeg i hvert fald ikke.

Så det, jeg godt kunne tænke mig at høre fru Charlotte Munchs svar på, er: Står ordføreren fast på det svar, at det som udgangspunkt er fuldkommen ligegyldigt, hvilket land man kommer fra?

Ordføreren.

Ordføreren står i hvert fald fast på det svar, der lyder, at vi lige nu har brug for noget udenlandsk arbejdskraft, og at hvis vi ikke siger ja til denne aftale, så bremser vi jo også muligheden for at få andre udlændinge til Danmark for at bidrage med lige præcis det, vores virksomheder skriger på, nemlig arbejdskraft.

Hr. Peter Kofod.

Jeg må sige, at det er jeg meget forundret over, for det her er jo lande med meget store islamiske mindretal, som man giver en meget, meget lempelig adgang til Danmark. Jeg kunne også høre, at ordføreren i sin indledende tale sagde, at et af Danmarks største problemer er manglen på arbejdskraft, og der må jeg bare sige, at vi synes, at et af Danmarks største problemer – ja, det største problem – er, at vi har fået alt for meget af det, som andre partier i Folketingssalen lovede os var ingeniører og tandlæger, men som viste sig at være bandemedlemmer og dybt kriminelle folk, vi ikke har kunnet slippe af med på grund af internationale konventioner.

Er ordføreren enig i, at indvandring fra islamiske lande har været en massiv udfordring for det danske samfund?

Ordføreren.

Ja, det er ordføreren fuldstændig enig i. Men ordføreren har også den holdning, at når man er beskæftigelsesordfører, som er ordførerens område, så må man også lytte til de virksomheder og organisationer, som rent faktisk italesætter, hvor vigtigt det er, at vi får mulighed for at få udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi videre til den næste i rækken, som er hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Danmark mangler arbejdskraft. Det er de fleste vel efterhånden enige om her i salen, kan jeg forstå. Det her forslag søger at afhjælpe manglen på arbejdskraft med en ny supplerende beløbsordning ved en indkomst på 375.000 kr. og en udvidelse af fasttrackordningen samt et automatisk jobsøgningsophold på 3 år til udlændinge, der afslutter danske bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelser i Danmark.

Forslaget indeholder derudover også en udvidelse af positivlisten for personer med en videregående uddannelse. Der er også indlagt en udvidelse af Startup Denmark-ordningen, der – må vi sige – tilsyneladende ingen effekt har haft. Men derfor ser jeg også gerne, at vi i hvert fald tager en evaluering af det løbende og ser, om vi ikke måske skulle skære den del væk på et senere tidspunkt.

Men grundlæggende støtter vi i Liberal Alliance det her forslag, og vi håber, det kan afhjælpe den mangel på arbejdskraft, som vi ser frem imod. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og ifølge aftale ordførerne imellem er det nu hr. Christian Friis Bach fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det, og lad mig først takke fru Brigitte Klintskov Jerkel for at give mig lov til at komme på lidt før.

Manglen på medarbejdere er en af de allerstørste udfordringer, vi står over for i Danmark, og det bremser hver dag væksten i dansk økonomi og forringer vores velfærd. Derfor er det afgørende, at vi kan tiltrække udenlandsk arbejdskraft, og det går fremad. Hvis man ser over de sidste ca. 15 år, er der sket en fordobling af andelen af internationale medarbejdere, og der er solid viden og evidens, der peger på, at det danske samfund, danske virksomheder, danske medarbejdere nyder godt af deres udenlandske kollegaer. Den internationale arbejdskraft er en vigtig del af det opsving, som vi har set på det danske arbejdsmarked, og det vil være en vigtig del af løsningen på mange af de udfordringer, vi står over for, når det gælder demografi, klima og velfærd.

Vi får brug for mange flere i årene fremover. COWI har lavet en interessant analyse, som viser, at hvis vi skal nå i mål med den grønne omstilling, vil det bare på klimaområdet øge behovet for medarbejdere med ca. 28.000 i gennemsnit i årene frem mod 2030. Der vil være behov for smede, elektrikere, vvs'ere og ikkefaglærte med de rigtige kompetencer. Derfor er vi meget positive over for lovforslaget og over for ethvert initiativ, der kan hjælpe med at skaffe flere udenlandske medarbejdere.

Men udfordringen er ikke løst med det her lovforslag. Vi skal være langt mere ambitiøse, og vi havde gerne set, at lovforslaget var gået videre. Vi havde gerne set en permanent lavere beløbsgrænse på 360.000 kr. i stedet for de 375.000 kr. Vi havde gerne set et mere stabilt og forudsigeligt krav vedrørende beskæftigelsen end det her med ledighedskravet på 3,75 pct. bruttoledighed vurderet over 3 måneder. Vi så gerne udvidede positivlister, mere stabile og analytisk forankrede positivlister med en varighed på minimum 2 år, så virksomhederne bedre kan planlægge og rekruttere internationale medarbejdere. Vi så gerne større forudsigelighed og retssikkerhed i jobsøgningsopholdet for studerende, så der ikke kan ske pludselige ændringer i gruppen af personer eller i opholdets varighed. Vi støtter en mere erfaringsbaseret kvote for antallet af opholdstilladelser under Start-up Denmark-ordningen, så der også her kan være større forudsigelighed og sikkerhed, og endelig håber vi også, at regeringen vil se på sagsbehandlingen på området. Vi hører alt for ofte beretninger fra virksomheder og arbejdstagere, som oplever unødig mistænkeliggørelse, lange sagsbehandlingstider, uendelige dokumentationskrav og bureaukrati. Så de forslag havde vi gerne set indarbejdet i lovforslaget. Vi havde gerne set et endnu mere ambitiøst lovforslag.

Og så er der to emner, der helt mangler i lovforslaget og i lovprogrammet. Det ene er forslaget fra regeringsgrundlaget om en lavere beløbsgrænse for certificerede virksomheder, og det andet er også fra regeringsgrundlaget, nemlig forslaget om, at syriske kvinder, som uddanner sig inden for områder, hvor vi har mangel på arbejdskraft, kan opnå en opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse. De to ting håber vi regeringen vil sikre så hurtigt som muligt.

Men tak til regeringen for lovforslaget. Det er et godt skridt i den rigtige retning. Bliv ved med at gå den vej, for det er der nemlig brug for. Så skulle jeg til sidst hilse fra fru Helene Liliendahl Brydensholt fra Alternativet og sige, at de også støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger, og den første er fra hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Egentlig vil jeg jo bare ønske ordføreren for Radikale Venstre tillykke. Radikale Venstre har jo sejret i den her debat. Næsten hele Folketinget minus os i Dansk Folkeparti og, kan jeg forstå, også SF og måske nogle ganske få andre støtter jo op om det her forslag, som den radikale ordfører roser så varmt. Jeg synes altid, det er en oplevelse at komme i Folketingssalen og diskutere udlændingepolitik, for der er tilsyneladende sådan en meget stor enighed herinde om det, Radikale Venstre måtte mene.

Så jeg vil bare spørge ordføreren for De Radikale, hvordan det er lykkedes at overtale hele regeringen, Socialdemokraterne, Venstre og Moderaterne, men sågar også store dele af højrefløjen, altså Danmarksdemokraterne og Nye Borgerlige, går jeg også ud fra, til at støtte det her forslag, der vil øge indvandringen fra lande med meget store muslimske mindretal. Hvordan i alverden er det lykkedes for Radikale Venstre at sejre så meget? Har ordføreren nogle råd til, hvad jeg skal gøre, og hvad Dansk Folkeparti kan gøre for at prøve at overtale partier, der måtte ligge tættere på os, til dog at komme til fornuft og sige nej til den her slags ting?

Ordføreren.

Tak til hr. Peter Kofod. Gode argumenter og solid evidens baseret på menneskerettighederne virker, og det kan jeg sådan set kun opfordre ordføreren til at prøve.

Hr. Peter Kofod.

Jamen det vil jeg så prøve. Næste gang vil jeg så over for Nye Borgerlige eller Danmarksdemokraterne eller De Konservative – eller de har jo så ikke været på talerstolen endnu, så der vil jeg ikke foregribe, hvad der kommer til at ske – prøve med menneskerettighedernes udstrakte arm at spørge: Kan I ikke forstå det her?

Nej, spøg til side. Jeg vil bare kvittere for den radikale ordførers tale, og jeg kan konstatere, at alt er, som det plejer; at Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er rasende uenige, også på det her område. Men det er jo fint nok.

Ordføreren.

Lad mig igen takke ordføreren for lykønskningen med det her solide resultat. Jeg kan dog sige, at det jo er med solid opbakning fra dansk erhvervsliv og med evidens for, at det virker, skaber positive resultater for velfærden i Danmark, vækst og beskæftigelse. De mål står vi jo trods alt sammen om, mener jeg, på tværs af Folketinget. Det tænker jeg også at Dansk Folkeparti bakker op om, om end vi i det konkrete tilfælde ikke fuldstændig deler synspunkter. Tak.

Så er det hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Nu nævner ordføreren, at han har formået at overtale Folketinget til den her ret markante lempelse af udlændingepolitikken ved hjælp af gode argumenter og solid evidens, og derfor er jeg blevet lidt nysgerrig. Man kan fremdrage gode argumenter, synes jeg jo selv, og i hvert fald solid evidens for, at vores erfaringer med udlændinge fra ikkevestlige lande er ret markante og mildt sagt ret dårlige.

Så når ordføreren selv nævner de her syriske kvinder, som jo i kraft af familiesammenføringsreglerne og alt muligt andet vil kunne hente brødre, fætre og alle mulige andre til Danmark, som erfaringsmæssigt skaber store kriminalitetsproblemer og store økonomiske udgifter for det danske samfund, føler ordføreren så ikke noget ansvar for de konsekvenser af den udlændingepolitik, som Radikale gør sig til repræsentanter for, bl.a. med det her forslag?

Ordføreren.

Tak til hr. Mikkel Bjørn. Jeg kan blot notere mig, at der er en række syriske kvinder, som knokler for at uddanne sig til læger, til sygeplejersker, til sosu-medarbejdere, til en række af de fag, som vi har hårdt brug for, og som danske virksomheder og vores sundhedssystem og velfærdsarbejdspladser har brug for, og derfor giver det jo rigtig god mening, at de får en mulighed for at bidrage. Og det er jeg sikker på bliver et positivt bidrag til det danske samfund, til dansk økonomi, til dansk velfærd.

Hr. Mikkel Bjørn.

Det er dejligt, at der er nogle syriske kvinder, som gerne vil tage sig et arbejde. Det, jeg er nervøs for, er mere deres familiemedlemmer, som risikerer at påføre det danske samfund yderligere udfordringer med kriminalitet. Derfor er jeg lidt nysgerrig på at høre ordførerens svar, hvis vi lige kører de syriske kvinder, der tager sig et arbejde, ud til siden og så spørger: Hvad med deres familiemedlemmer, som eventuelt går ud og begår kriminalitet?

Det er fint med de syriske kvinder, som tager sig et arbejde, men kan Radikale Venstre bakke op om et lovforslag, hvor vi vedtager, at vi udviser kriminelle udlændinge ved første dom, sådan at vi sikrer, at dem, der ikke kan finde ud af at overholde loven, ryger ud?

Ordføreren.

Jamen når det gælder udvisningsbestemmelserne, står vi sådan set ved den lovgivning, vi har i Danmark. Vi ønsker ikke at stramme den, og vi ønsker at sikre, at den overholder gældende internationale retningslinjer – og det er der jo på visse områder sået tvivl om. Men lad mig bare sige, at når jeg nævner de syriske kvinder, er det jo ret specifikt, fordi der er nogle af dem, der står over for – midt i deres uddannelse med henblik på at få et arbejde, som solidt kan bidrage til dansk velfærd, til det danske samfund – at risikere at blive sendt til et udrejsecenter. Det gælder jo ikke i lige så høj grad de syriske mænd, der i højere grad får deres opholdstilladelse på grund af situationen i Syrien, og derfor er der et særligt problem. Men det, vi gerne vil have, er jo, at netop alle grupper, herunder flygtninge, der måtte være her, som knokler for at uddanne sig og for at sikre, at de kan bidrage til den danske arbejdskraft, kan få lov til at blive.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi videre til den næste ordfører i rækken, og det er fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Konservative.

Lovforslag L 46 omhandler den politiske aftale, som en række partier indgik før folketingsvalget om styrkelse af international rekruttering. Der blev lavet en midlertidig aftale, som med lovforslaget her gøres permanent.

I Det Konservative Folkeparti er vi glade for, at aftalen nu gøres permanent i stedet for midlertidig. Men vi er ikke i mål endnu, da vi mener, at beløbsgrænsen skal være lavere end de 375.000 kr. Helt præcist ønsker vi en grænse på 325.000 kr. og samtidig en fjernelse af kravet om en dansk bankkonto, et krav, som virksomhederne taber vækst på.

Aftalen her er kompromisets kunst, men er ikke udtryk for det fulde ønske fra vores side. Derfor påtænker vi at komme med noget mere på et senere tidspunkt. Men vi støtter selvfølgelig op om aftalen her, som er det kompromis, der blev indgået.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ordføreren nævner, at det er det muliges kunst, men at det ikke var det fulde potentiale, man her havde indløst. Så jeg kunne bare godt tænke mig at høre, hvor man – hvis Det Konservative Folkeparti havde haft 90 mandater – så lå i forhold til beløbsgrænsen.

Ordføreren.

Som jeg nævnte i min ordførertale, ønsker vi en beløbsgrænse på 325.000 kr. frem for de 375.000 kr., som ligger i aftalen her.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til den næste i rækken, som er fru Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Altså, når man går lidt tilbage i papirerne og hører talerne her, kan man jo høre, at man hele tiden forsøger at trække grænsen i den gale retning. Nu hørte jeg lige den konservative ordfører sige, var det 325.000 kr.? Det er ikke så lang tid siden, at det var 330.000 kr. Hvad er det så næste gang? 320.000, 315.000 eller 300.000 kr., eller hvad? Jeg synes, det går i den gale retning. Det må jeg nok sige.

Jeg kan godt love, at i Dansk Folkeparti anerkender vi, at det på det danske arbejdsmarked kan være overordentlig svært at skaffe arbejdskraft. Og så er det jo besnærende at kigge på det store udland for at se, om arbejdskraften findes der – altså ikke bare i Europa, men i alle lande rundtomkring. Det er bl.a. derfor, man har indført mulighed for international rekruttering, som det så fint hedder.

Ved den spæde fødsel handlede det om specialiseret arbejdskraft, som vi ikke kunne finde indenlands. Jeg kan faktisk huske, at jeg selv for mange år siden sad ovre i Finansministeriet, hvor vi begyndte at tale om det her, men det var meget specialiseret arbejdskraft, speciel arbejdskraft, og til en langt højere beløbsgrænse end det, vi er inde på her. Sådan er der så meget. Det var i hvert fald, hvad den blev italesat som, nemlig at det skulle være specialister fra udlandet, når vi som land overhovedet ikke kunne undvære den her ekspertise. Og da det handler om specialister, giver et vist niveau for beløbsgrænsen mening, men beløbsgrænsen har aldrig været prangende. Den startede i 2016 på 375.000 kr. og steg år for år til 465.000 kr. Der gik det den rigtige vej. Med dette lovforslag er den nu retur på de 375.000 kr. Og mon ikke der er stærke kræfter i regeringen – også uden for regeringen, kunne vi høre fra Radikale Venstre og desværre også fra Det Konservative Folkeparti – som ønsker den endnu længere ned.

I denne ordning skal vi lige huske at der indregnes feriepenge og pension. Så en reel månedsløn på knap 23.500 kr. månedligt er det, som vi her i landet lokker udlændinge med. Det vil sige, at det er gået fra at være en ordning, som skulle give mulighed for at tiltrække specialister, til at være en ordning, hvor nærmest alle, der kan varetage et arbejde, kan komme hertil.

Det kan ikke komme bag på ret mange, at Dansk Folkeparti absolut ikke kan støtte det her forslag. Dels ønsker vi ikke flere udlændinge her til landet, dels vil man med en så lav beløbsgrænse risikere reel løndumping. Med en løn på 23.500 kr. vil man få mindre end f.eks. en faglært tømrer. Ad den vej skubber man danskerne ud af arbejdsmarkedet og erstatter vedkommende med en udlænding. Man kan få sin ægtefælle med, sine børn med, sin samlever med, sin familie med osv. De kan gå i skole her, og man nyder selvfølgelig godt af det danske sundhedsvæsen, mens man er her. Efter en række år i Danmark kan man søge om permanent opholdstilladelse, og da børnene taler flydende dansk og ikke det hjemmehørende sprog og deres tilknytning er større til landet her end til hjemlandet, ja, så kan man måske blive her. Man kan senere blive dansk statsborger. For at være i Danmark er på så mange parametre meget mere attraktivt end at være i det land, som man kommer fra.

Så helt grundlæggende kan denne ordning blive en genvej til Danmark. Det er lige smart nok, og det er meget, meget ærgerligt. Det er ikke ret lang tid siden, at Socialdemokratiet sikrede et flertal imod alt det her. Jeg synes, det må være trist at sidde som minister og være tvunget til i den regering, man nu har under sine vinger og samarbejder med, at gå grundlæggende imod de synspunkter, som man hidtil har haft.

I Dansk Folkeparti takker vi pænt nej til at sænke beløbsgrænsen, som der her er foreslået. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til udlændinge- og integrationsministeren.

Trist er jeg nu ikke; der skal mere til at ødelægge mit humør. Men jeg vil alligevel takke for en god debat om det her lovforslag.

Det var på baggrund af mangel på arbejdskraft, at vi i et bredt flertal af partier i juni sidste år lavede en aftale om international rekruttering, og det her lovforslag er det, som bliver udmøntet med den tilføjelse, at man gør aftalen permanent. Det foreslås at etablere en ny supplerende beløbsordning med en grænse på 375.000 kr., og den nye ordning skal gælde ved siden af den eksisterende beløbsordning, der har en beløbsgrænse på 465.000 kr.

For at gøre brug af den nye lavere beløbsordning er der nogle særlige betingelser, der skal være opfyldt. For det første er det en betingelse, at de foregående 3 måneders sæsonkorrigeret bruttoledighed i gennemsnit ikke overstiger 3,75 pct. på ansøgningstidspunktet. Det betyder, at hvis ledighedsprocenten stiger over 3,75 pct., lukker ordningen for ansøgninger. For det andet er det en betingelse, at en arbejdsgiver har slået den relevante stilling op i 2 uger i både Danmark på Jobnet og i EU på EURES-portalen. For det tredje er det en betingelse for at opnå at bevare en opholdstilladelse efter den nye beløbsordning, at udlændingen ikke er idømt eller har vedtaget en bøde her i landet på 3.000 kr. eller herover for overtrædelse af straffeloven, våbenloven, udlændingeloven eller lov om euforiserende stoffer. Betingelsen gælder bagudrettet, således at den skal være opfyldt, 2 år før ansøgningen indgives, og fremadrettet, dvs. løbende, under hele opholdet.

Regeringen vil holde øje med udviklingen på den nye beløbsordning, og de partier, der har stemt for lovforslaget, vil blive inddraget i den kommende evaluering af ordningen. Regeringen mener også, at ordningen skal drøftes blandt de partier, hvis antallet af beskæftigede efter ordningen nærmer sig 15.000 personer.

Ud over den nye beløbsordning indeholder lovforslaget en række andre tiltag, som kan bidrage til at styrke international rekruttering. Med lovforslaget sker der således en udvidelse af fasttrackordningen, så kravet til antallet af fuldtidsansatte, som en virksomhed skal have ansat for at kunne blive certificeret til at benytte fasttrack, nedsættes fra 20 til mindst 10 fuldtidsansatte i Danmark.

Lovforslaget indeholder også et forslag om at udvide positivlisten for personer med videregående uddannelse, så de fagligt afgrænsede a-kasser og de regionale arbejdsmarkedsråd får mulighed for at indføre supplerende stillingsbetegnelser på positivlisten. For at skabe mere forudsigelighed for virksomhederne lægges der også op til, at stillingerne på listen tidligst kan udgå efter 2 år.

Med lovforslaget foreslås det også, at den såkaldte etableringskortordning ophæves og erstattes af et automatisk jobsøgningsophold på 3 år til udenlandske studerende, der har afsluttet uddannelse i Danmark. Ændringen betyder, at i stedet for aktivt at skulle søge om 2-årige etableringskort meddeles de studerende automatisk 3 års jobsøgningsophold.

Endelig indeholder lovforslaget forskellige justeringer af Start-up Denmark-ordningen, der betyder, at en udenlandsk virksomhedsejer, der ønsker at åbne en filial i Danmark af en eksisterende virksomhed, også kan søge om opholdstilladelse gennem ordningen. Og med disse ord vil jeg takke ordførerne for debatten og glæde mig til den videre debat om lovforslaget.

Tak til ministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget.

Det betragter jeg så som vedtaget.