Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 43
Offentligt
2672281_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
I forbindelse med behandlingen af (L 43) Forslag til Lov om ændring af
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddan-
nelser (Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbi-
drag, justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt
VEU-bidrag for 2023 m.v.) har udvalget i brev af 3. marts 2023 efter øn-
ske fra Victoria Velasquez (EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 2:
"Det aktivitetsafhængige VEU-bidrag blev aftalt som led i trepartsaftalen
om styrket og fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2022)
og var dermed, som de øvrige initiativer i aftalen, tidsmæssigt afgrænset
til aftaleperioden. Hvad er baggrunden for nu at permanentgøre det akti-
vitetsafhængige VEU-bidrag, uden at dette sker med inddragelse af ar-
bejdsmarkedets parter?"
Svar:
Det er korrekt, at princippet for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag op-
rindeligt blev aftalt i den tidsbegrænsede trepartsaftale om styrket og
mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021) fra 2017.
En aftale som siden er blevet forlænget med arbejdsmarkedets parter
frem til udgangen af 2023.
Modellen med det aktivitetsafhængige VEU-bidrag skal sikre, at udgifter
og indtægter i VEU-ordningen balancerer over tid, og at der ikke igen
oparbejdes store opsparinger af indbetalte VEU-bidrag, hvilket tidligere
er sket over en længere årrække
noget som Rigsrevisionen har kritise-
ret. Rigsrevisionen har således i beretning nr. 13/2019 betonet, at AUB-
ordningen, herunder også VEU-ordningen, skal hvile i sig selv, og at ud-
gifter og indtægter i ordningen dermed skal balancere over en kortere år-
række. På baggrund af Rigsrevisionens beretning fra 2019 fandt statsrevi-
sorerne det utilfredsstillende, at ministeriets forvaltning ikke havde sikret
balance i AUB-ordningerne.
8. marts 2023
Sagsnr.: 23/04542
L 43 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at permanentgøre det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, uden at arbejdsmarkedets parter inddrages
Det aktivitetsafhængige VEU-bidrag er det redskab, der sikrer denne ba-
lance. Det vil dermed ikke være i overensstemmelse med Rigsrevisionens
anbefalinger på området eller statsrevisorernes udtalelser at afskaffe prin-
cippet, alene fordi bagvedliggende trepartsaftaler udløber. Rigsrevisio-
nens anbefalinger indeholder netop ikke nogen tidsbegrænsning.
Så selv om princippet har historisk ophæng i trepartsregi, må dette prin-
cip betragtes som permanent, såfremt regeringen skal forvalte i overens-
stemmelse med anbefalingerne fra Rigsrevisionen og statsrevisorerne, der
repræsenterer et flertal i Folketinget.
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2