Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 43:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser. (Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag, justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2023 m.v.).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 09.02.2023).

Forhandlingen er åbnet, og først vil jeg gerne sige velkommen til Socialdemokratiets ordfører. Værsgo til hr. Thomas Skriver Jensen.

Tak for ordet, formand. Der er de senere år indgået adskillige trepartsaftaler med arbejdsmarkedets parter, hvor vi har taget vigtige skridt i retning af et stærkere og mere retfærdigt arbejdsmarked, deriblandt selvfølgelig den store sejr, det var, da vi blev enige om helt grundlæggende at flytte ansvaret for at finde læreplads fra elevernes skuldre til skolernes. Nu er det skolernes ansvar, og de bliver målt på, hvordan de løfter opgaven. Samtidig har vi styrket den understøttende indsats for lærepladser og bragt AUB's økonomi tilbage i balance igen. Det er vigtigt for vores samfund, at vi i fællesskab løfter ansvaret for at skabe bedre rammer for det danske arbejdsmarked.

Det lovforslag, vi skal behandle her i dag, er en genfremsættelse af hovedparten af efterårets lovforslag nr. L 29, som faldt bort på grund af folketingsvalget. To elementer udestår dog, og det gør de af lovtekniske grunde. Det gælder modelparametrene i læreplads-AUB for 2023 og afskaffelsen af færdiggørelsestaxameteret på grundforløbet.

Lovforslaget her udmønter i stedet den længe ventede pensionsrefusion af lærlinge og elevers pension, fra de er fyldt 18 år, som blev aftalt helt tilbage i maj 2020. Samtidig foreslås det at sætte det fleksible AUB-bidrag en smule op for at finansiere den nye ordning med pensionsrefusion. Man kan sige, at AUB-systemet jo på en måde er uddannelsessystemets Robin Hood-model, hvor alle betaler ind til fællesskabet, men kun de virksomheder, der uddanner elever og lærlinge, får en økonomisk gevinst. På den måde animeres virksomheder, der er fodslæbende i forhold til at tage lærlinge ind, til at være med til at betale regningen, når fremtidens faglærte skal uddannes. Det synes vi er et sundt princip.

Endelig foreslås det med lovforslaget her at videreføre det aktivitetsafhængige veu-bidrag, der oprindelig havde historisk ophæng i tidsbegrænsede trepartsaftaler. Dette var for at sikre en balance mellem udgifter og indtægter over tid i veu-systemet og også for at følge Rigsrevisionens anbefalinger på området. I lighed med tidligere år foreslås det således at fastsætte det aktivitetsafhængige veu-bidrag for 2023. Det foreslås, at veu-bidraget sættes ned for at korrigere for det store overskud, der var i 2021.

I Socialdemokratiet er vi glade for, at det her forslag endelig igen er blevet fremsat og forhåbentlig også gennemføres, så lærlinge ned til det fyldte 18. år også kan få fuld pension som en del af deres løn. Tidligere indbetaling til pension betyder flere penge mellem hænderne og dermed mere frihed i slutningen af arbejdslivet og i pensionisttilværelsen. For Socialdemokratiet er flere faglærte en mærkesag, og bedre forhold på arbejdsmarkedet ser vi som et vigtigt skridt i den rigtige retning for den vision. Derfor bakker vi op om forslaget. Og jeg skal hilse og sige fra Radikale Venstre, at de også bakker op.

Tak til Socialdemokratiets ordfører, hr. Thomas Skriver Jensen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til Venstres ordfører. Værsgo til fru Anni Matthiesen.

Tak for det, formand, tak for ordet. Helt overordnet handler det her lovforslag, som vi behandler her i salen i dag, om at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. De unge mennesker, der vælger en erhvervsuddannelse, er med til at bryde en skævvridning, og det kan vi være stolte af. Det er noget, som det betyder rigtig meget for os i Venstre at vi gør en indsats for, altså at flere unge vælger en erhvervsfaglig uddannelse. De sidste par år er der indgået flere trepartsaftaler med arbejdsmarkedets parter. Det samarbejde er vigtigt, og det glæder mig, at vi med dette lovforslag kommer et skridt videre.

Lovforslaget her vil styrke indsatsen for at skabe lærepladser til gavn for både eleven, virksomheden og erhvervsskolen. Lovforslaget er stort set enslydende med det lovforslag, L 29, som vi desværre ikke nåede at behandle i efteråret, da der blev udskrevet valg. Men samtidig er det sådan, at forslaget her også indeholder en aftale om en pensionsrefusion til virksomhederne. Alt i alt er lovforslaget, som vi behandler, med til at gøre det bedre og mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse. Derfor støtter Venstre naturligvis også lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til fru Anni Matthiesen fra Venstre. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det Moderaternes ordførers tur, og det er hr. Rasmus Lund-Nielsen. Værsgo, 5 minutter.

Mange tak. Jeg kan se, at der sidder mange unge mennesker på tilhørerpladserne og overværer talen her, så det er vigtigt at sige til jer, at vi har brug for, at flere af jer tager en erhvervsuddannelse og bliver faglærte. Og med det her lovforslag er vi med til at gøre det mere attraktivt.

Det er egentlig, som allerede nævnt, en genfremsættelse af et lovforslag, der ikke blev gennemført, da det blev fremsat lige inden valget og derfor ikke nåede at blive gennemført, bortset fra to elementer, som var en afskaffelse af et færdiggørelsestaxameter og et forslag om fastsættelse af et modelparameter for 2023. Men bortset fra det er det altså en genfremsættelse.

Med det her lovforslag fastsætter vi så AUB-bidraget og det aktivitetsafhængige veu-bidrag, og i tillæg hertil – og det er altså det, der gør det mere attraktivt at gå den her vej og blive faglært – indfører vi med lovforslaget, at arbejdsgivere kan få refusion for udgifter til pensionsbidrag, når elever og lærlinge er på skoleophold. De her udgifter bliver så dækket af AUB-bidraget, og det er altså det, der er trepartsstof. Så Moderaterne støtter forslaget og har som en høj prioritet, at vi fortsat får flere faglærte, da det er en forudsætning for at sikre fremtidens både velstand og velfærd såvel som den grønne omstilling. Så tøv ikke mere, og vælg en erhvervsuddannelse. Tak for ordet.

Nu er ordføreren gået ned, men der er heller ikke nogen korte bemærkninger, så vi vil gerne sige tak til Rasmus Lund-Nielsen og velkommen til SF's ordfører. Værsgo, fru Astrid Carøe.

Tak for det. Generelt er det her jo et rigtig godt lovforslag, vi behandler i dag. Det er nogle rigtig fine trepartsaftaler, man har fået igennem, og vi er også rigtig glade for, ligesom mine kollegaer tidligere har nævnt, at AUB-bidraget nu også omfatter refusion af pensionen. Så er det også rigtig positivt, at det udbetales med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar, så der ikke er nogen, der skal holde for, når vi var lidt lang tid om at starte op igen efter valget. Derfor bakker SF selvfølgelig op om det her forslag. Men jeg har også enkelte obs-punkter, som også fremgår af høringssvarene, og det vil jeg lige bruge et øjeblik på.

Jeg mener faktisk, at det er ærgerligt, at veu-bidraget formindskes som en konsekvens af et lavt forbrug i 2021 og dermed samtidig en forventning om en faldende aktivitet i 2023, og det er jo især i en tid, hvor regeringen taler så meget om opkvalificering og uddannelse gennem hele livet og ting, som vi er meget enige i SF. Og så bider jeg jo altså også mærke i, at det her er noget, FH kritiserer og sætter spørgsmålstegn ved, altså om det virkelig er en del af en trepartsaftale, eller om den er udløbet. Dog er vi jo også opmærksomme på den kritik, der har været fra Rigsrevisionen. Som sagt bakker vi op om lovforslaget, men jeg håber, at regeringen og ministeren vil holde et skarpt øje med det her område og sikre, at der er flere, der får mere uddannelse også senere i livet, og ikke færre, f.eks. på grund af et lavere veu-bidrag.

Derudover har jeg også en kommentar til lærepladstaxametertilskuddet, fordi reglerne nu bliver inkorporeret i loven. Jeg synes, det er sindssygt godt, at flere elever nu får lærepladser. Faktisk var der jo i 2022 rekordmange, der fik en læreplads, og det er rigtig dejligt, men jeg synes også, at det er vigtigt at nævne, at vi i SF er meget optagede af den bekymring, der er i forhold til skolerne omkring deres økonomi med ændringen til det her lærepladstaxameter, og det er også noget, DEG kommer ind på i høringssvarene. Det handler om, at skolerne ikke får tilskud for elever, som påbegynder grundforløbet med en læreplads, og at elever og lærlinge i en ny mesterlære ikke udløser tilskuddet og fremadrettet heller ikke vil få færdiggørelsestaxameter.

Så synes jeg også godt, man kan diskutere, om det er fordelagtigt, at skoler, der allerede har svært ved at finde lærepladser til de sidste elever, skal have færre penge. For jeg forestiller mig, det bliver sværere at løfte den indsats, hvis man får færre penge, og det står jo ret klart i høringssvaret fra ministeriet, at der vil blive færre midler til skoler, der skal yde en ekstra indsats for at skaffe lærepladser til elever, der nærmer sig afslutningen af grundforløbet. Så at skolerne har den her bekymring, synes jeg bare noget, man også skal være opmærksom på som minister.

Så vil jeg bare slutte af med en sidste pointe omkring færdiggørelsestaxameteret, som jo er fjernet herfra, men som jeg forventer måske kommer på et senere tidspunkt. Færdiggørelsestaxameteret blev indført ved at tage midler fra undervisningstaksterne, og hvis man så fjerner færdiggørelsestaxameteret til et lærepladstilskud, som ikke er noget, alle skoler får, så mener jeg, at det godt kunne se ud, som om man flytter midler fra undervisningen til det lærepladsopsøgende arbejde, og begge dele er jo megavigtigt. Især når ambitionen jo er at styrke erhvervsuddannelser, og det er en ambition, som jeg virkelig, virkelig deler, så synes jeg, det er afgørende, at vi både styrker det lærepladsopsøgende arbejde og mulighederne for at lave rigtig god undervisning. Jeg ved, at det er noget, ministeren går rigtig meget op i, men jeg håber, at man vil have øje for det, også når vi skal behandle det andet senere, og i implementeringen af den her lov, men jo også i det fremtidige arbejde om at styrke erhvervsuddannelserne, sådan at vi ikke risikerer at tage noget fra et sted for at flytte det til et andet sted i det samme system. Der skal flere penge til helt generelt.

Det var mine kommentarer, men som sagt bakker vi op om lovforslaget og synes, det er rigtig fine trepartsaftaler, man har lavet. Og så skulle jeg også hilse fra Alternativet og sige, at det gør de også.

Tak til SF's ordfører, også for ordførertalen. Der er ingen korte bemærkninger.

Man ved måske, at der ikke er nogen korte bemærkninger, men man bedes bare lige blive stående, indtil man får at vide, om der er det, så vi ikke skal kalde folk tilbage igen.

Nu er det Danmarksdemokraterne ordfører, fru Karina Adsbøl. Værsgo.

Tak for det, formand. Det bliver jo sådan lidt en gentagelse af det, der er sagt, for forslaget her er en delvis genfremsættelse af L 29 fra sidste samling, og det udmønter netop elementer af trepartsaftaler og har først og fremmest til formål at fastsætte offentlige og private virksomheders fleksible uddannelsesbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, AUB.

Det fastsættes hvert år ved lov efter det forventede udgiftsniveau for året samt med en regulering for sammenhæng mellem udgifter og indtægter i det seneste regnskabsår. Formålet er, at udgifter og indtægter balancerer over tid, og samtidig fortsættes og videreføres voksen- og efteruddannelsesbidraget VEU, som er målrettet deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Satsen fastsættes hvert år på baggrund af forventninger til aktiviteten i det kommende år. Herudover foreslås det også, at AUB som noget nyt skal refundere arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag i skoleperioder for alle elever og lærlinge med en pensionsrefusionssats på op til 8 pct. Som sagt er forslaget jo en del af en trepartsaftale, og det støtter vi op om i Danmarksdemokraterne. Det plejer man netop også at gøre i forhold til trepartsaftaler.

Når jeg står her og læser den her tale op, kommer jeg til at tænke på DM i Skills, som jeg var til. Og der må jeg jo bare sige, at det var helt fantastisk at opleve så mange unge mennesker til DM i skills i Fredericia, og jeg tænker også, at flere ordførere har været af sted. Det kan i hvert fald anbefales. Så Danmarksdemokraterne bakker op, og jeg siger tak for ordet.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, og tak til fru Karina Adsbøl for ordførertalen. Så skal vi sige velkommen til LA's ordfører. Værsgo, hr. Henrik Dahl.

Tak for ordet. Vi vil gerne have, at der er flere unge, som tager en erhvervsuddannelse, og derfor mener vi, at AUB-ordningen er en rigtig god ordning.

Hvis man har fulgt debatten om AUB, ved man også, at der har været en debat om, at AUB ikke må blive til en opsparingsordning, og vi synes, det her er positivt. Her lader man virksomhedernes bidrag til AUB styre efter det forventede udgiftsniveau for året, og så regulerer man altså i en sammenhæng mellem udgifter og indtægter i forhold til det seneste regnskabsår. Det er med til at forebygge noget af det, der har været debat om tidligere, nemlig at virksomhederne kommer til at betale for meget, mens AUB-systemet oparbejder en opsparing. Her får vi et system, der er tættere på at gå i nul, og det hilser vi velkommen.

Det, der ligger i det konkrete forslag, er, at man skal kunne modtage refusion fra AUB for pensionsudgifter til elever og lærlinge til erhvervsuddannelser og til uddannelser, der er sidestillede med erhvervsuddannelser. Så er der noget beløbsregulering, som også indgår i forslaget. Det er noget, som vi bakker op om, og vi mener, at den her udbetaling af refusion for arbejdsgivernes udgifter til pension for elever og lærlinge ligger helt inden for den trepartsaftale, der blev indgået i 2020. Så vi støtter forslaget og har tænkt os at stemme for det. Tak for ordet.

Tak for ordførertalen til LA's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så vil jeg gerne sige velkommen til Det Konservative Folkepartis ordfører. Værsgo, fru Lise Bertelsen.

Tak for ordet. Jeg er simpelt hen ked af, at der sidder så mange smukke unge mennesker, som skal høre os gentage os selv her, men det er nu engang sådan, det er.

Lovforslaget har I hørt er en genfremsættelse, og i Det Konservative Folkeparti stemmer vi for lovforslaget, der medfører en refusion af arbejdsgivernes udgift til pensionsbidrag samt en fastsættelse af det fleksible uddannelsesbidrag og en fastsættelse og videreførelse af det aktivitetsafhængige voksen- og efter uddannelsesbidrag, som alt i alt kan være med til at bidrage til flere faglærte, som vi så stærkt har brug for. Tak for ordet.

Tak til fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til fru Mette Thiesen fra DF. Værsgo.

Jeg vil starte med at sige, at de smukke unge mennesker, der sidder deroppe, da skal være glade for, at de ser behandlingen af et lovforslag, som der faktisk er ret bred enighed om, så der er faktisk ikke så meget at skændes om.

Det er et rigtig godt lovforslag, og mine kollegaer har også tidligere fortalt om, hvad det egentlig handler om, og det lyder sådan ret teknisk. Jeg er skolelærer af uddannelse, og jeg har arbejdet mange år i den danske folkeskole, men helt grundlæggende set har jeg altid undret mig over, at man ikke i langt højere grad anerkendte og satte pris på de rigtig mange forskellige kompetencer, der sidder i sådan en skoleklasse.

Vi har i Danmark igennem rigtig mange år haft et meget, meget snævert fokus på, at alle nærmest skulle tage en gymnasial uddannelse. Og det, vi står med i dag, er jo, at der mangler de kloge hænder, og det er simpelt hen, fordi man har haft et for ensidigt fokus på, at alle skulle den samme vej. Det er rigtig synd for dem, som ikke føler sig set og hørt, dem, som kan noget andet, men som kan noget meget, meget vigtigt, og det er sådan set også derfor, jeg synes, at det her er et skridt i den rigtige retning.

I Dansk Folkeparti vil vi rigtig gerne have, at flere tager en erhvervsuddannelse, og vi vil også rigtig gerne have, at man kigger på at få genindført den traditionelle mesterlære, sådan at man netop allerede i folkeskolen favner dem, som ikke skal den gymnasiale vej. Det har man gjort langt tidligere, og det skal vi altså til igen. Det er vigtigt, at vi fremtidig også har en masse dygtige unge mennesker, der har kloge hænder, som kan bidrage til at sikre den vækst og velstand, som vi er så afhængige af i Danmark for netop at kunne sikre et velfærdssamfund. Så lad det være ordene herfra. Det her er et lille skridt på vejen. Det er et godt forslag, og i Dansk Folkeparti støtter vi det selvfølgelig.

Tak til ordføreren for ordførertalen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til børne- og undervisningsministeren. Værsgo.

Tak for ordet. Lad mig starte med at takke de partier, der bakker op om lovforslaget. Vi har jo i det danske Folketing en god og en lang tradition for at finde løsninger sammen med arbejdsgiverorganisationerne og fagbevægelsen, og Folketinget har også en god tradition for at bakke op om de løsninger, når de skal udmøntes ved lov.

Der er det sidste år indgået vigtige trepartsaftaler med arbejdsmarkedets parter, og vi har gjort op med, at eleverne på erhvervsuddannelserne står alene med at finde en læreplads. Vi har nu lagt ansvaret over på skolerne, som også vil blive målt på, hvordan de løfter den opgave; vi har styrket den lærepladsunderstøttende indsats; og vi har bragt Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags økonomi tilbage i vater.

Det her lovforslag er en genfremsættelse af et lovforslag, der blev fremsat i åbningsugen i forrige samling og bortfaldt som følge af afholdelse af folketingsvalg. Lovforslaget indeholder dog hverken forslag om modelparametre eller forslag om afskaffelse af færdiggørelsestaxameteret på grundforløbet, sådan som det gamle lovforslag gjorde. Det skyldes, at den her senere genfremsættelse har nogle lovtekniske konsekvenser, men lovforslaget indeholder meget andet.

Det foreslås bl.a., at den længe ventede pensionsrefusion fra arbejdsgiverne bliver indført. Det er et element fra trepartsaftalen fra maj 2020, altså fra for næsten 3 år siden, og jeg er glad for, at der er bred opbakning blandt parterne bag aftalen til den foreslåede udmøntning.

I lighed med tidligere år foreslås det også at fastsætte det fleksible AUB-bidrag for 2023. Den del af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags underskud fra 2020, der skal betales i 2023, er indregnet i den foreslåede sats for AUB-bidraget i 2023. Det sker på baggrund af et stærkt ønske i Folketinget, og det er også i overensstemmelse med lovforarbejderne.

Det nye fleksible bidrag foreslås sat en anelse op, bl.a. for at finansiere den nye ordning med pensionsrefusion. Men som noget nyt i forhold til det lovforslag, der blev fremsat tidligere, fordeles forhøjelsen på andet, tredje og fjerde kvartal i år, altså på de tre kvartaler, der ligger efter det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt den 1. april. Fordelingen på kvartaler skyldes, at vi har en sen fremsættelse af lovforslaget, og er altså lovteknisk begrundet. Det vil i praksis ikke have den store betydning for arbejdsgiverne på årsbasis.

Lovforslaget vil desuden indebære, at det aktivitetsafhængige veu-bidrag videreføres. Princippet, der oprindelig havde et historisk ophæng i nogle tidsbegrænsede trepartsaftaler, sikrer balance i veu's økonomi over tid. Princippet udmønter Rigsrevisionens og statsrevisorernes anbefalinger på området, og de anbefalinger indeholder ikke nogen tidsbegrænsning. Som minister må jeg også betragte det her princip som permanent og ikke som midlertidigt trepartsstof, hvis jeg skal forvalte i overensstemmelse med anbefalingerne fra statsrevisorerne – de er som bekendt udpeget af partier, der repræsenterer et flertal her i Folketinget.

I lighed med tidligere år foreslås det altså at fastsætte det aktivitetsafhængige veu-bidrag for 2023, og det foreslås, at det sættes ned. De to begunstigende forslag i lovforslaget, altså den foreslåede ordning med pensionsrefusion og den foreslåede nedsættelse af veu-bidraget, foreslås at få virkning fra den 1. januar 2023, altså med tilbagevirkende kraft.

Samlet set virker lovgivning om AUB ofte temmelig teknisk, og det er det sådan set også, men hele ordningen er en central motor, der understøtter, at elever søger erhvervsuddannelser, og at virksomheder opretter lærepladser. Flere faglærte er også en af regeringens vigtigste prioriteter, og med den her pensionsordning udvider vi AUB med endnu et element, der understøtter det mål, og derfor er lovforslaget vigtigt. Jeg er derfor også rigtig glad for den brede politiske opbakning og ser frem til den kommende udvalgsbehandling. Tak for ordet.

Tak til børne- og undervisningsministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.