Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 42 Bilag 1
Offentligt
2658680_0001.png
NOTAT
8. februar 2023
Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om kreditforenin-
gen af kommuner og regioner i Danmark
1. Indledning
I forbindelse med regeringsdannelsen i 2019 blev det besluttet at overføre
ansvaret for at føre tilsyn med KommuneKredit fra det daværende Øko-
nomi- og Indenrigsministerium til Erhvervsministeriet. Lovforslaget har
derfor formål at forankre tilsynsansvaret med KommuneKredit hos Finans-
tilsynet.
Med lovforslaget fastsættes rammerne for det tilsyn, som Finanstilsynet
skal føre med KommuneKredit. KommuneKredit underlægges i et vist om-
fang tilsvarende krav og tilsynsrammer, som gælder for øvrige kreditinsti-
tutter. Disse rammer tilpasses dog KommuneKredits særlige virksomhed
og de afgrænsede risici, som KommuneKredit påtager sig.
Der indføres styrkede regler om KommuneKredits ledelse og indretning af
virksomheden. Reglerne udspringer af lov om finansiel virksomhed og in-
debærer, at KommuneKredit bl.a. omfattes af krav til egnethed og hæder-
lighed, krav om en forretningsorden for bestyrelsen og krav til bestyrelsens
overordnede og strategiske funktion.
Den regulatoriske ramme for KommuneKredits finansielle risici opdateres
og styrkes. Det indebærer, at der fastsættes tilsvarende krav til Kommune-
Kredits likviditet, som i dag gælder for kreditinstitutter. Kravene har til for-
mål at styre og begrænse både de kort- og langsigtede likviditetsrisici. End-
videre indføres krav om, at foreningen skal vedtage en politik for identifi-
cering, opgørelse, afrapportering og begrænsning af de markeds- og mod-
partsrisici, som foreningen kan påtage sig. Endelig fastsættes en begræns-
ning i loven for KommuneKredits markedsrisci.
Med lovforslaget gives der mulighed for, at grønlandske og færøske kom-
muner, mod en 100 pct. garanti fra den danske stat, kan optage lån og indgå
finansiel leasing med KommuneKredit. De grønlandske og færøske kom-
muner bliver ikke medlem af KommuneKredit, og de kommer derfor ikke
til at hæfte for foreningens forpligtelser.
L 42 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2658680_0002.png
2/8
Lovforslaget indebærer også, at KommuneKredit omfattes af en række ge-
nerelle tilsynsbestemmelser, der følger af lov om finansiel virksomhed, og
som også gælder for øvrige kreditinstitutter. Det gælder bl.a. i forhold til
indberetnings- og oplysningspligt over for Finanstilsynet, gennemførelse
af inspektioner, Finanstilsynets tavshedspligt, offentliggørelse af afgørel-
ser, samt klageadgang m.v. Det vil indebære, at Finanstilsynet kan føre til-
syn med KommuneKredit på samme måde, som Finanstilsynet i dag fører
tilsyn med andre finansielle virksomheder.
Da Finanstilsynet bliver tilsynsmyndighed for KommuneKredit, indføres
der med lovforslaget en pligt for KommuneKredit til at betale et årligt bi-
drag til Finanstilsynet, som svarer til Finanstilsynets omkostninger ved det
tilsyn, som Finanstilsynet skal føre med KommuneKredit.
Lovforslaget har været i offentlig høring i perioden fra den 25. maj til den
1. juli 2022. Der er modtaget syv høringssvar, heraf to med konkrete be-
mærkninger til lovforslaget.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor. Enkelte høringssvar
har givet anledning til redaktionelle ændringer og præciseringer i lovtek-
sten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved substansen i de pågæl-
dende bestemmelser og omtales derfor ikke nærmere i dette notat.
2. Generelle bemærkninger
KommuneKredit, Finans Danmark, Danske Regioner og Grønlands Er-
hverv udtrykker i deres høringsvar støtte til lovforslaget.
3. Bemærkninger til konkrete emner
Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over-
ordnede opdeling:
3.1. KommuneKredit og statsstøttereglerne
3.2. Medlemmernes hæftelse
3.1. KommuneKredit og statsstøttereglerne
KommuneKredit foreslår, at der indføres en delegationsbestemmelse i lov
om KommuneKredit, der bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte
regler om KommuneKredits mulighed for at yde støtte i form af favorable
lånevilkår til visse typer anlægsinvesteringer.
L 42 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2658680_0003.png
3/8
KommuneKredit henviser til, at EU-Kommissionen i december 2021 god-
kendte et forslag til nye statsstøtteretningslinjer, som trådte i kraft i januar
2022 (”Guidelines on State aid for climate, environmental protection
and
energy”). Retningslinjerne lægger op til en udvidet og mere fleksibel ad-
gang til at yde støtte til bestemte typer investeringer, der understøtter vir-
keliggørelsen af EU’s og medlemslandenes fastsatte mål for den grønne
omstilling. Et af de omfattede områder er energieffektiv fjernvarme, her-
under fjernvarme, der er baseret på affaldsvarme.
Retningslinjerne åbner for, at det er muligt at fremtidssikre den danske fi-
nansieringsmodel, hvor kommuner og forsyningsselskaber i hele landet har
adgang til langfristede og billigst mulige lån til grønne investeringer (uan-
set vedtagne/planlagte ændringer i rammevilkårene for fjernvarme og af-
faldsenergi i Danmark).
Anvendelse af de nye statsstøtteretningslinjer for lån i KommuneKredit
forudsætter, at Danmark anmelder en generel støtteordning, som godken-
des af EU-Kommissionen. Støtteordningen skal være baseret på en dansk
retsakt, f.eks. en bekendtgørelse. KommuneKredit anfører derfor, at det kan
være hensigtsmæssigt at indføre en delegationsbestemmelse.
Kommentar
Det fremgår af lovforslaget, at KommuneKredit skal sikre, at udlån og lea-
sing er i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler og praksis. Der er
tale om en selvstændig forpligtelse, som på det daværende Økonomi- og
Indenrigsministeriums foranledning blev skrevet ind i KommuneKredits
vedtægter i 2015. KommuneKredit foretager således en konkret statsstøt-
teretlig vurdering af anmodninger om lån og leasing i lyset af den løbende
udvikling i regler og praksis inden for dette regelsæt.
Lovforslaget har til formål at fastsætte rammerne for det tilsyn, som Fi-
nanstilsynet skal føre med KommuneKredit. Finanstilsynet skal ikke føre
tilsyn med statsstøttereglernes overholdelse. Det vurderes derfor uhen-
sigtsmæssigt at indsætte bestemmelser om statsstøtte i dette lovforslag. Er-
hvervsministeriet har været i dialog med KommuneKredit om de EU-retlige
hjemler til tildeling af statsstøtte til fjernvarme. Det bemærkes desuden, at
spørgsmål om fjernvarme, herunder eventuelle støtteordninger, hører un-
der Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressortområde.
3.2. Medlemmernes hæftelse
Kommunernes Landsforening bemærker, at det oprindelige høringsudkast
fra september 2021 indeholdt en justeret formulering af lovbestemmelsen
om medlemmernes solidariske hæftelse for foreningens forpligtelser i § 7,
stk. 1, og bemærkningerne hertil, hvorved det blev præciseret, at der skulle
L 42 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
4/8
være tale om en selvskyldnerkaution. Kommunernes Landsforening har be-
mærket, at den justerede formulering ikke fremgår af det reviderede lov-
forslag og anført, at det fortsat er Kommunernes Landsforenings opfattelse,
at kommunerne, som medlemmer af KommuneKredit, hæfter som selv-
skyldnerkautionister.
Kommentar
I det lovudkast, der blev sendt i offentlig høring i september 2021, var det
foreslået at ændre den gældende bestemmelse om medlemmernes hæftel-
sesform fra direkte hæftelse til selvskyldnerkaution. Hensigten var at
bringe lovens formulering i overensstemmelse med den forståelse af hæf-
telsesformen, som hidtil har hersket hos KommuneKredit og dets medlem-
mer.
Efter ønske fra KommuneKredit blev forslaget herom dog taget ud af lov-
forslaget forud for den fornyede høring, da KommuneKredit ikke ønskede
en ændring af bestemmelsen.
Med lovforslaget foreslås der derfor ingen ændringer i bestemmelsen om
medlemmernes hæftelse for foreningens forpligtelser jf. forslaget til § 7,
stk. 1, hvoraf det fremgår, at medlemmerne hæfter direkte solidarisk for
alle foreningens forpligtelser.
Forskellen mellem at hæfte direkte og at hæfte som selvskyldnerkautionist
består i, at en kreditor kan kræve sig betalt af den, der hæfter direkte, når
forfaldstiden er indtrådt, mens en selvskyldnerkautionist først kan kræves
at betale, når skyldneren ikke har betalt på sidste rettidige betalingsdag.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
4.1. Organisationer m.v.
Aalborg Universitet
Aarhus BSS
Advokatsamfundet
Akademisk Arkitektforening
Akademikerne
Andelskassen
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES),
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)
Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark
Capital Law CPH
CBS
CEPOS
L 42 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
5/8
Computershare
DAFINA
Danmarks Nationalbank
Danmarks Skibskredit A/S
Dansk Aktionærforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Byggeri
Dansk Ejendomskredit
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Energi
Dansk Erhverv
Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM)
Dansk Industri
Dansk Iværksætter forening
Dansk Investor Relations Forening - DIRF
Dansk Kredit Råd
Dansk Management Råd
Dansk Metal
Dansk Standard
Danske Advokater
Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening
Danske Maritime
Danske Rederier
Danske Regioner
Den Danske Aktuarforening
Den Danske Dommerforening
Den Danske Finansanalytikerforening
Den danske Fondsmæglerforening
Det nationale netværk af virksomhedsledere
Den Sociale Retshjælp
Det økonomiske råds sekretariat (DØRS)
Drivkraft Danmark
e-nettet
Ejendomsforeningen
Experian
Fagbevægelsens Hovedorganisation
FDFA
Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgentu-
rer
FDIH
Foreningen for Distance- og Internethandel
FinansDanmark
Finans og Leasing
Finansforbundet
Finanshuset i Fredensborg A/S
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
First North
L 42 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
6/8
Forbrugerrådet Tænk
Forbrugsforeningen
Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber
Foreningen af Interne Revisorer v/ Jesper Siddique Olsen
Foreningen Danske Revisorer
Foreningen for platformsøkonomi
FOREX
Forsikring & Pension
Forsikringsforbundet
Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch
Frivilligrådet, (OBS
kun hvis det er relevant for den frivillige sektor)
FSR
danske revisorer
Garantiformuen
HK
Horesta Arbejdsgiverorganisation
Håndværksrådet
Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)
Intertrust (Denmark)
ISACA Denmark Chapter
IT-branchen
KommuneKredit
Kommunernes Landsforening
Komiteen for god selskabsledelse
Kromann Reumert
Kuratorforeningen
Københavns Universitet
Landbrug & Fødevarer
Landsdækkende banker
Landsforeningen af forsvarsadvokater
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug
Ledernes Hovedorganisation
Liberale Erhvervs Råd
Lokale Pengeinstitutter
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)
Matercard Payment Services Denmark A/S
Mybanker
NASDAQ Copenhagen A/S
Nets A/S
Nokas Kontantservice P/S
Nordic Blockchain Association
Oxfam IBIS
Parcelhusejernes Landsforening
Penneo A/S
Postnord Juridiske afdeling
Revisornævnet
L 42 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
7/8
Rigsrevisionen
Roskilde Universitetscenter
Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening
Syddansk Universitet
Telekommunikationsindustrien i Danmark
Udbetaling Danmark
VISA
VP Securities A/S
Western Union
Thomson Reuters Nordic
Transparency International Danmark
Ældre sagen
Ørsted
4. 2. Ministerier
Beskæftigelsesministeriet
Børne- og Undervisningsministeriet
Erhvervsministeriet
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)
Finansministeriet
Forsvarsministeriet
Indenrigs- og Boligministeriet
Justitsministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsmisteriet
Kirkeministeriet
Kulturministeriet
Miljøministeriet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Ministeriet for udviklingssamarbejde og ministeriet for nordisk samarbejde
Skatteministeriet (Skal altid høres)
Social- og Ældreministeriet
Statsministeriet
Sundhedsministeriet
Transportministeriet og ministeriet for ligestilling
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Udenrigsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
4.3. Styrelser, tilsyn m.v.
Digitaliseringsstyrelsen
Domstolsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen (hvidvaskteam)
Erhvervsstyrelsen (Nationale høringer)
L 42 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
8/8
Erhvervsstyrelsen (EU-høringer)
Finansiel Stabilitet
Forbrugerombudsmanden
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Patent- og Varemærkestyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Datatilsynet
Nævnenes Hus
Økonomistyrelsen
4.4. Færøerne og Grønland
Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne
Grønlands Landsstyre via Rigsombudsmanden i Grønland
Følgende organisationer m.v. har haft bemærkninger til lovforslaget:
KommuneKredit
Kommunernes Landsforening