Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 42:

Forslag til lov om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark.

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 08.02.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er fru Mette Reissmann, Socialdemokratiet.

Tak for ordet. De danske regioner og kommuner kan igennem foreningen KommuneKredit opnå gode finansieringsmuligheder. Det er rigtig gavnligt, og sådan skal det vedblive med at være. KommuneKredit er en ganske særlig institution, der er med til at sikre kommuner og regioner mere lokal værdi for borgernes penge, hvad enten vi bor i Nørresundby, i Nakskov eller på Nørrebro. Derfor er det også glædeligt, at den finansieringskilde fortsat sikres med det her lovforslag.

Overordnet har lovforslaget to formål: for det første er at styrke de regulatoriske rammer for KommuneKredit og det andet at fastsætte rammerne for det tilsyn, der skal føres med KommuneKredit.

Lovforslaget kan inddeles i tre dele. For det første foreslås det, at tilsynet med KommuneKredit at forankres hos Finanstilsynet. Det kommer i naturlig forlængelse af, at ressortansvaret for KommuneKredit i 2019 blev flyttet fra det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium over til Erhvervsministeriet.

For det andet foreslås det også at modernisere reguleringen, så KommuneKredit underlægges de samme krav, som gælder for andre kreditinstitutter. Det gælder jo bl.a. i forhold til at styrke ledelsen og organiseringen af foreningen, dvs. f.eks. governancereglerne, det er revision, det er videregivelse af oplysninger, og det er også ophør og straffebestemmelser, og det gælder også i forhold til begrænsningen af de finansielle risici, foreningen påtager sig. Så derfor fastsættes der krav i forhold til likviditets- og markedsrisiko.

For det tredje foreslås det, at KommuneKredit i fremtiden også kan låne ud til grønlandske og færøske kommuner. Det har været et ønske fra både færøsk og grønlandsk side, og de grønlandske og færøske kommuner bliver i modsætning til de danske ikke medlemmer af foreningen og hæfter dermed ikke for foreningens forpligtelser. Men det er naturligvis glædeligt, at de nu også kan få gavn af de finansieringsmuligheder, KommuneKredit tilbyder. Der ydes dansk statsgaranti over for færøske og grønlandske låntagere, og de nærmere forhold for dette vil blive reguleret i en rammeaftale mellem de færøske, grønlandske og danske myndigheder og KommuneKredit.

Så alt i alt er det her et forslag, som bidrager positivt med en vigtig opdatering og en styrkelse af tilsynsrammen og kommunerne og regionernes gunstige finansieringsmuligheder, og Socialdemokratiet støtter forslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, så vi siger tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og jeg giver nu ordet til hr. Hans Andersen fra Venstre.

Tak for det, og tak til den socialdemokratiske ordfører for en redegørelse for lovforslagets indhold. I Venstre ser vi det som positivt, at vi nu sikrer de gode finansieringsmuligheder i KommuneKredit, samtidig med at vi styrker og opdaterer den nuværende tilsynsramme. Det er fornuftigt, at vi med de nye krav og tilsynsrammer tager udgangspunkt i de krav, der i dag er gældende for de øvrige kreditinstitutter, samtidig med at vi jo med lovforslaget tager højde for de særlige forhold, der gør sig gældende for KommuneKredit.

Det er ligeledes positivt, at lovforslaget giver mulighed for, at KommuneKredit fremadrettet kan låne til grønlandske og færøske kommuner, sådan som det er ønsket fra færøsk og grønlandsk side.

Med de ord skal jeg meddele, at Venstre støtter lovforslaget.

Tak for det. Vi siger tak til ordføreren og går videre til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for det. De klimapolitiske målsætninger er et nationalt anliggende. Investeringer i velfærd og vækst, som understøtter klimasikring og grøn energi, er en vigtig del af dette arbejde. Her er Danmarks kommuner og regioner en del af den grønne omstilling, og KommuneKredit gør det muligt ved at tilbyde sikre og stabile lån til investeringer i vores fælles fremtid. Vi skal sørge for effektive tilsynsrammer og sikre, at kreditinstitutterne er transparente, hvad angår ledelse og organisation. KommuneKredit kommer nu til at sortere under Finanstilsynet, der skal sikre og opretholde en opdateret tilsynsramme. Det nye forslag gør det også muligt for de grønlandske og færøske kommuner at optage omkostningseffektive lån til investeringer. Det er et vigtigt anliggende for Moderaterne, at Grønland og Færøerne opnår selvstændige og bæredygtige økonomier, og dette lovforslag er et skridt på vejen til styrkelse af rigsfællesskabets fremtidige investeringer, sammenhold og interesser. I Moderaterne ser vi derfor positivt på lovforslaget, der styrker disse områder. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Jeg vil bede ordføreren om at blive på talerstolen. Hr. Nick Zimmermann.

Tak for det. Nu nævner ordføreren jo, at det er vigtigt for hende med Grønland og Færøerne, og hun nævner også, at det er vigtigt, at det skal være nemmere for kommunerne og regionerne at gøre mere for den grønne omstilling. I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at spørge ind til noget. Der er jo så stor forskel på kommunernes økonomi i dag, og der er jo f.eks. en kommune som Randers, som jeg selv kommer fra, og som har meget svært ved at få enderne til at mødes i forbindelse med deres økonomi. Så er der andre kommuner eksempelvis i hovedstadsområdet, der har meget nemt ved at få økonomien til at hænge sammen. Er Moderaterne og regeringen egentlig indstillet på, at der skal være en bedre udligningsreform end den, der er i dag, hvor kommunerne har nogenlunde samme økonomi til at prøve at lave nogle klimaforbedringer, eller er Moderaterne tilfreds med den model, vi har i dag?

Ordføreren.

Jeg synes, det er et meget interessant spørgsmål, ordføreren stiller. Det er jo noget, vi kan tage en videre snak og diskussion om i udvalget, tænker jeg, da det ligesom ikke omhandler det forslag, vi behandler lige i øjeblikket. Men det vil jeg se frem til.

Hr. Nick Zimmermann.

Det var da et mærkeligt ikkesvar, synes jeg, der kom der. Regeringen må da have en politik for, om man er tilfreds med den nuværende udligningsreform, eller om man mener, at den kan laves bedre. Det er vel ikke noget, vi skal drøfte i et udvalg. Det er vel noget, som regeringen må have en ambitiøs politik for. Mener man, at udligningsreformen er god nok, som den er i dag, eller mener man, at man skal gøre noget mere for at få kommunernes økonomier til at være mere sammenlignelige, også i forhold til at lave klimaforbedringer?

Ordføreren.

Sagt i al beskedenhed, hr. ordfører, så omhandler dette lovforslag ikke udligningsreformen for kommunerne.

Så siger vi tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Jeg byder velkommen til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Ordførerne fra de foregående partier har redegjort fint for lovforslaget, og hvad det vil betyde. Det kan jeg kun tilslutte mig, og i SF støtter vi også lovforslaget. Vi ville synes, det var en lidt underlig situation at stå i at skulle sige, at KommuneKredit ikke skal leve op til de ting, som Finanstilsynet holder øje med, og til almindelig praksis på området. Så det synes vi er helt fint, al den stund at KommuneKredit selvfølgelig har et helt andet mandat, end en kommerciel bank eksempelvis har. Men SF støtter lovforslaget.

Tak for det. Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Jeg byder velkommen til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for ordet. I dag skal vi behandle L 42, som skal forankre tilsynsansvaret for KommuneKredit hos Finanstilsynet. Dette ansvar har tidligere ligget hos Indenrigs- og Boligministeriet. Det vil sige, at KommuneKredit bliver omfattet af tilsvarende vilkår som øvrige realkreditinstitutter. Det giver også ens rammevilkår samt lige konkurrencevilkår, hvilket er vigtigt.

Der bliver opdateret mere detaljerede regler om ledelse, som udspringer af lov om finansiel virksomhed, som vi har drøftet tidligere i dag. Det gælder krav til bestyrelsens overordnede funktion samt krav om egnethed og hæderlighed. Ligeledes bliver reguleringen for KommuneKredits finansielle risici opdateret og styrket, så der fastsættes krav til likviditet og markedsrisici, som vi kender det fra andre realkreditinstitutter. Der er dermed fundet en balanceret model for den fremtidige regulering af KommuneKredit.

Derudover lægges der op til, at det i fremtiden også bliver muligt for grønlandske og færøske kommuner at optage lån igennem KommuneKredit. I Danmarksdemokraterne synes vi, det er positivt, at Danmark kan være med til at bidrage til en omkostningseffektiv finansiering på både Grønland og Færøerne. Danmarksdemokraterne støtter derfor forslaget.

Tak for det. Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Jeg giver nu ordet til hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance.

Tak for det. Det er endnu et lovforslag, hvortil det ganske kort kan siges, at det logiske sted, hvor der er regulering af en finansinstitution, og hvor der også er tilsynsansvar, er i Finanstilsynet snarere end i Indenrigs- og Boligministeriet. Så når KommuneKredit fremover skal have tilsyn af Finanstilsynet, er det noget, vi støtter i Liberal Alliance.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og den næste er fru Mette Abildgaard, Det Konservative Folkeparti. Velkommen til.

Tak for det, formand. Ministeren foreslår, at jeg bare skal gå op og sige, at jeg er enig, for at optimere i forhold til tidsforbruget. Men jeg er her i stedet for min kollega Mona Juul, som stadig væk er fanget i et samråd, og hun har altså skrevet en vældig tale, så den skal I have – den skal I ikke snydes for. Jeg lover, at den ikke er så lang, men I skal have den alligevel.

Den tidligere S-regering besluttede engang i 2019, at KommuneKredit skulle flytte ressort fra det tidligere Økonomi- og Indenrigsministerium til Erhvervsministeriet. Erhvervsministeriet har så besluttet, at Finanstilsynet skal forestå tilsynet med KommuneKredit, og det medfører et behov for at opdatere de regulatoriske rammer, hvorfor vi nu står med L 42.

Der er i lovforslaget ikke givet nogen begrundelse for at flytte ressort, og jeg har heller ikke fundet nogen forklaring på, hvorfor det så først sker nu, altså snart 4 år efter og endda med endnu en ny regering, ligesom jeg også er i tvivl om, om det bidrag til Finanstilsynet, som der lægges op til, stemmer overens med det tidligere niveau for tilsyn. Det kunne vi i Det Konservative Folkeparti godt ønske os svar på.

Så er vi i øvrigt enige i den overordnede linje om, at Finanstilsynet med L 42 kan føre tilsyn med KommuneKredit på samme måde, som Finanstilsynet i dag fører tilsyn med andre finansielle virksomheder.

Den her tale leder mig tilbage til tankerne fra første gang, jeg stod på Folketingets talerstol og i 15 år havde kæmpet for at blive valgt til Folketinget og var så glad og stolt og skulle holde min første tale. Den var cirka lige så tør som den her. Det var sådan lidt en halvfesen oplevelse. Så jeg håber ikke, at der er nogen, der har deres første ordførertale i dag med det her lovforslag.

Men vi bakker op.

Jeg kan glæde ordføreren med, at der ingen korte bemærkninger er. Så vi går videre til næste ordfører, og det er hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Velkommen.

Tak for det. Men så vil jeg da prøve at få lidt liv i kludene, for diskussioner af den her type kan jo ofte hives op på et lidt mere ideologisk niveau, og det kan man egentlig også med den her. For når vi i Enhedslisten – gennem tiden og aktuelt – argumenterer for behovet for offentlige banker, bliver vi nogle gange lidt mødt af rullende øjne, kommentarer om nordkoreanske tilstande og lignende. Det har jeg egentlig altid syntes var pudsigt, fordi vi jo faktisk har en række offentlige banker i Danmark allerede: Vi har vores su-lån, vi har Vækstfonden, og vi har Eksport Kredit Fonden, som alle er offentlige banker, og så har vi, som vi diskuterer i dag, KommuneKredit, som er et kommunalt, fællesejet offentligt finansinstitut, som i øvrigt er medlem af den europæiske sammenslutning af statsbanker.

Det er godt. Ved at garantere for hinanden i kommunerne – for det er jo det, der er tilfældet, altså at man ejer institutionen sammen og hæfter kollektivt for virksomheden – bringer man selvfølgelig risikoen ned, fordi det er ganske usandsynligt, at alle eller bare et flertal af danske kommuner skulle gå konkurs. Derfor kan man sælge obligationer billigt og finansiere kommunale investeringer betydelig billigere, end hvis man skulle hente det her på det private bankmarked.

Det er smart – sammen er vi stærkere – og det er ikke mindst en kæmpe fordel for borgerne, for det er jo dem, det handler om; de får altså så mulighed for, at der bruges færre skattekroner, når der skal bygges en idrætshal, eller når der skal laves en børnehave, eller når der skal bygges et nyt fjernvarmeanlæg, for så kan man få lånene billigere. Så KommuneKredit er en rigtig god idé. Det er offentlige banker generelt i mange henseender, og derfor kan det ærgre, at vi ikke som borgere har samme mulighed, som kommunerne har – altså direkte, kan man sige – for at kunne engagere os via et offentligt banktilbud.

Nå, det var et langt tilløb til selve forslaget, men nu skulle det jo ikke være kedeligt. Men vi støtter i Enhedslisten op om forslaget. Vi synes, det er fornuftigt, at man lægger et tilsyn der, hvor der er de rette kompetencer, og det her tilsyn er jo blevet flyttet lidt rundt mellem forskellige ministerier. Vi noterer os, at det bliver understreget, at man i det her tilsyn – og det vil vi også følge – tager højde for, at KommuneKredits forretningsmodel er af en helt anden karakter end,lad os bare tage Nordeas eller Danske Banks. Altså det er et langt mere simpelt produkt, og dermed er der også langt mindre risici, og derfor skal tilsynet selvfølgelig heller ikke have det omfang, som det har, i retning af de private banker.

Så genlæste jeg lige KommuneKredits eget høringssvar fra sidst – lovforslaget har åbenbart været fremsat tilbage i 2021 – og de peger i det på noget, der i hvert fald er vigtigt: Med en ny EU-dom er der ligesom åbnet for bedre muligheder for inden for statsstøttereglerne at øge långivningen til den grønne omstilling i kommunerne. Det er meget vigtigt. I Danmark har vi jo det lidt særlige, at meget af vores fjernvarme, vand og andet ikke er drevet direkte kommunalt, men i stedet for er drevet af kooperativer eller andelsselskaber, som vi kalder det herhjemme, som altså er virksomheder ejet af borgerne, men som løser de her opgaver på sådan en hvile i sig selv- eller nonprofitmanér. De har også adgang til med kommunegaranti at få finansiering gennem KommuneKredit, og det er bare afgørende for os i Enhedslisten, at der ikke ændres ved det, og det håber jeg ministeren måske kan opklare, og ellers kan vi lige vende tilbage til det i udvalgsbehandlingen. Jeg ser nemlig ikke de her selskaber nævnt i lovforslaget.

Så med de ord kan jeg sige, at vi er tilhængere af forslaget. Og nåh jo, den anden del af det – at også færøske og grønlandske kommuner kan få adgang til en billigere finansiering – er jo positivt, og det betyder også, at borgere i de to lande kan slippe billigere i skat, når de skal have finansieret forskellige investeringer. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak. Lovforslaget flytter jo tilsynsansvaret for KommuneKredit fra Indenrigs- og Boligministeriet til Finanstilsynet. KommuneKredit underlægges endvidere tilsvarende krav, som gælder for øvrige kreditinstitutioner med visse tilpasninger. I Dansk Folkeparti støtter vi et godt og effektivt tilsyn med kreditinstitutioner og finder det i forlængelse heraf naturligt, at tilsynsansvaret flyttes til Finanstilsynet. På den baggrund kan vi godt støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det erhvervsministeren. Velkommen.

Tak for det, formand. Tak for bemærkningerne og den brede opbakning til lovforslaget. Lovforslaget, som vi behandler her, skal sikre de gode finansieringsmuligheder i KommuneKredit og skal jo så samtidig også styrke og opdatere den ramme for tilsyn, der er omkring det. Kernen i lovforslaget er jo selvfølgelig KommuneKredit, der som bekendt er en forening, der låner ud til danske kommuner og også til vores regioner. Kommunerne og regionerne er jo så medlem af KommuneKredit og nyder herigennem godt af de gunstige finansieringsmuligheder, som kan opnås gennem lige nøjagtig KommuneKredit. Det har været vigtigt med lovforslaget at sikre, at kommuner og regioner fortsat kan nyde godt af KommuneKredits ydelser, og lovforslaget er selvfølgelig så også derfor udarbejdet i tæt dialog med lige nøjagtig KommuneKredit.

Jeg vil først give lidt baggrund for, hvorfor vi overhovedet behandler lovforslaget. Ressortansvaret for KommuneKredit blev overført fra det daværende Økonomi- og indenrigsministerium til Erhvervsministeriet i 2019, og Finanstilsynet har siden da forestået tilsynet med KommuneKredit. Formålet med lovforslaget er så at fastsætte rammerne for det tilsyn, som Finanstilsynet skal føre med KommuneKredit, og i samme forbindelse modernisere reguleringen af KommuneKredit. Med forslaget lægges der op til, at KommuneKredit skal omfattes af nogle af de krav og tilsynsrammer, som gælder for øvrige kreditinstitutter, dog således at rammerne tilpasses KommuneKredits særlige virksomhed og de afgrænsede risici, som KommuneKredit påtager sig.

Med den gældende lovgivning er det KommuneKredit selv, der beslutter, hvor store finansielle risici foreningen ønsker at påtage sig. Tilsynsmyndigheden skal dog godkende den beslutning. Med forslaget styrkes rammerne for styring og begrænsning af de finansielle risici, som KommuneKredit påtager sig. Finanstilsynet vurderer så også, at KommuneKredit allerede i dag i sine interne regler for styring og begrænsning af finansielle risici holder sig betryggende inden for de grænser, som ligger i lovforslaget. Så der foreslås ikke ændringer i det kapitalkrav, som KommuneKredit allerede i dag skal opfylde.

Forslaget indebærer desuden, at KommuneKredit fremover underlægges regler på visse områder, der svarer til de regler, som også gælder for andre finansielle virksomheder. Der er bl.a. tale om regler vedrørende ledelsesmæssige strukturer, videregivelse af fortrolige oplysninger, regnskaber, revision, ophør og også strafbestemmelser. KommuneKredit vil, som det har været fremme, fremover også kunne låne ud til grønlandske og færøske kommuner. De grønlandske og færøske kommuner bliver ikke medlemmer af KommuneKredit og skal derfor ikke hæfte for KommuneKredits forpligtelser. Da den danske stat fuldt ud garanterer for de grønlandske og færøske kommuners lån hos KommuneKredit, vil det ikke have nogen effekt for de danske kommuners og regioners hæftelse over for KommuneKredit. De nærmere forhold bliver så reguleret i en rammeaftale mellem KommuneKredit, de danske myndigheder og henholdsvis Grønlands selvstyre og de færøske myndigheder. Jeg er glad for, at grønlandske og færøske kommuner nu selvfølgelig også får den her mulighed.

Tak for opbakningen. Jeg ser frem til den videre behandling af lovforslaget i Folketinget.

Der er ingen korte bemærkninger. Vi siger tak til erhvervsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.