Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 41 Bilag 1
Offentligt
2658667_0001.png
NOTAT
8. februar 2023
2023-442
Høringsnotat vedrørende udkast til lov om etablering af statsgaranti
på lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en anden opvarmnings-
kilde i landdistriktsområder uden for fjernvarmenettet
1. Indledning
Udkastet til lovforslag har til formål at skabe bedre muligheder for at opnå
finansiering til udskiftning af olie- og gasfyr med en anden opvarmnings-
kilde i de tilfælde, hvor det kan være svært at optage lån på almindelige
vilkår uden en statsgaranti, fordi der er usikkerhed forbundet med den va-
rige værdi af ejendommen.
Den foreslåede ordning udgør en del af en række initiativer, som har til
formål at gøre Danmark uafhængig af russisk gas hurtigst muligt og at øge
farten i den grønne omstilling. Ordningen indgår i den politiske aftale
”Kli-
maaftale om grøn strøm og varme 2022”
af 25. juni 2022 mellem den da-
værende regering (S) og V, SF, RV, EL, K, DF, LA, ALT og KD.
Målgruppen for lovforslaget er forbrugere og andelsboligforeninger, som
ejer en ejendom i et område, der ikke er eller ikke har udsigt til at blive
tilkoblet fjernvarmenettet. Ordningen skal omfatte låntagere, der er vurde-
ret kreditværdige, men som har vanskeligt ved at få et lån på grund af for-
hold vedrørende deres ejendoms placering eller omsættelighed. Derfor fo-
reslås ordningen alene at omfatte boligejendomme og andelsboligfor-
eningsejendomme, der har en kontantværdi under 8.000 kr. pr. kvm., eller
som har en kontantværdi på mellem 8.000 og 10.000 kr. pr. kvm. og ligger
i et af de postnumre, som er oplistet i lovforslagets bilag 1. Erhvervsejen-
domme, fritidshuse og fleksboliger er ikke omfattet af ordningen.
For boligejendomme kan statsgarantien efter den foreslåede ordning dække
lån med en hovedstol på op til 150.000 kr. For både boligejendomme og
andelsboligforeningsejendomme skal belåningen ligge inden for 80 pct. af
ejendommens kontantværdi. Lån omfattet af ordningen skal afdrages, lige-
som både låntager og långiver skal betale en garantiprovision.
Det foreslås, at ordningen skal løbe i seks år og administreres af Finansiel
Stabilitet. Statsgarantien er begrænset til 90 pct. af lånet, hvor eventuelle
L 41 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2658667_0002.png
2/16
tab bæres pro rata med det kreditgivende institut, som dækker de resterende
10 pct. Statsgarantien på det enkelte lån løber indtil beløbet, der er statsga-
ranteret, er fuldt afdraget.
Udkastet til lovforslag blev sendt i høring den 3. oktober 2022 med frist for
høringssvar den 31. oktober 2022. Der er modtaget 15 høringssvar, heraf 6
med bemærkninger.
De væsentligste bemærkninger til de enkelte emner i udkastet til lovforslag
gennemgås og kommenteres nedenfor.
Høringssvarene har ikke givet anledning til redaktionelle ændringer eller
præciseringer i bemærkningerne til lovforslaget.
2. Generelle bemærkninger
Finans Danmark mener overordnet, at det er vigtigt for den grønne omstil-
ling at få skiftet danske boligers olie- og gasfyr ud med bæredygtige var-
mekilder. Ruslands krig i Ukraine har gjort det endnu mere aktuelt, og man
ser ind i en potentiel energikrise. Selvom Finans Danmark anerkender de
gode hensigter bag initiativet, mener Finans Danmark dog ikke, at der er
behov for en statsgarantiordning, og Finans Danmark har svært ved at se,
at statsgarantiordningen får relevans af betydning. Finans Danmark anfø-
rer, at det er fornuftigt, at låntagere under ordningen skal kreditgodkendes
efter gældende regler. Det betyder dog, at boligejere med svag økonomi
ikke kan få et lån til udskiftning af opvarmningskilde trods statsgarantimo-
dellen.
Finans Danmark mener på den baggrund, at man også bør se på mulighe-
derne for at udbrede den eksisterende ordning for varmepumper på abon-
nement.
Forbrugerrådet Tænk støtter overordnet lovforslaget, så også boligejere i
områder, hvor fjernvarme ikke er en mulighed, kan udskifte deres olie- eller
gasfyr.
Andelsboligforeningens Fællesrepræsentation (ABF) er meget positive
over for, at der er et politisk ønske om at give mulighed for statsgaranterede
lån i andelsboligforeninger, der ønsker at udskifte deres olie- eller gasfyr.
Det er dog ABFs opfattelse, at lovforslaget i praksis ikke vil hjælpe ret
mange andelsboligforeninger uden for fjernvarmenettet med at få finansie-
ret udskiftning af deres olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde.
ABF anfører, at såfremt betingelserne om lånegrænse, afviklingsperiode og
betalingsevne er opfyldt, må det formodes, at kreditgiverne i de fleste til-
fælde vil være villige til at yde lånet uden statsgaranti.
L 41 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2658667_0003.png
3/16
3. Bemærkninger til de konkrete emner
Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over-
ordnede opdeling:
3.1. Behov for en enkel model
3.2. Konsekvenser for erhvervslivet
3.3. Fleksboliger
3.4. Belåning inden for 80 pct. af ejendommens kontantværdi
3.5. Risikodeling 90/10 pct.
3.6. Låneprodukterne
3.7. Garantiprovision
3.8. Frist for udskiftning af olie- eller gasfyret
3.9. Revisorerklæring
3.10. Kontrol med udskiftning af olie- eller gasfyret
3.11. Afviklingsperiode
3.12. Transport af pantebreve
3.1. Behov for en enkel model
Finans Danmark anfører overordnet, at den forslåede model for en statsga-
rantiordning er kompleks og tung at administrere. Finans Danmark anfører
derudover, at anvendelsen af modellen er omkostningstung for kreditinsti-
tutterne
både i forhold til implementering, rådgivningsindsatsen over for
kunden, IT-udvikling, løbende administration, rapportering til Finansiel
Stabilitet, ledelseserklæringer, risikoberegninger m.v.
Kommentar
Der findes ikke i dag en ordning med statsgaranti på lån til udskiftning af
olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde i landdistriktsområder
uden for fjernvarmenettet. Det er derfor forventeligt med visse implemen-
teringsomkostninger for de ejendomskreditgivere, der ønsker at gøre brug
af ordningen.
Den foreslåede ordning har dog stor lighed med den statsgarantiordning
på boliglån i yderområder, der trådte i kraft den 1. juli 2022. I den eksiste-
rende ordning kan der ydes statsgaranti på den yderste del af boliglån i
forbindelse med køb af boligejendomme i landdistrikterne.
Den foreslåede ordning er i videst muligt omfang forsøgt tilpasset den ek-
sisterende ordning netop med det formål at undgå flere tilpasninger for
institutterne end højst nødvendigt. Det gælder eksempelvis i forhold til reg-
lerne om indgåelse af vilkårsaftale, ansøgningsprocessen, garantiprovisi-
onen, rapporteringen til Finansiel Stabilitet, afgivelse af ledelseserklæring
mv. De forskelle, der måtte være mellem de to ordninger, er begrundet i
den forskel der ligger i, at den eksisterende ordning omfatter køb af fast
L 41 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2658667_0004.png
4/16
ejendom, hvorimod den ordning, som følger af udkastet til lovforslag, om-
fatter udskiftning af et olie- eller gasfyr med eksempelvis en varmepumpe.
Institutterne bør under alle omstændigheder i høj grad kunne genbruge
processer indført på baggrund af den eksisterende statsgarantiordning om-
talt ovenfor.
Udformningen af statsgarantiordningen skal desuden varetage en række
hensyn, herunder at der ikke tages utilsigtede risici på statens vegne. Det
er derfor nødvendigt at have visse godkendelses- og kontrolmekanismer i
ordningen, der medvirker til at sikre dette.
Disse mekanismer skal være proportionale med den byrde og dermed de
øgede udgifter, som pålægges låntagerne og de ejendomskreditgivere, der
ønsker at gøre brug af ordningen.
Ved udarbejdelsen af den foreslåede statsgarantiordning er det generelt
blevet forsøgt at bevare en balance mellem hensynet til staten på den ene
side samt låntagerne og långiverne på den anden side.
3.2. Konsekvenser for erhvervslivet
Finans Danmark anfører, at konsekvenserne for erhvervslivet undervurde-
res. Det skyldes, at statsgarantordningen vil indebære betydelige omkost-
ninger som følge af de administrative byrder, herunder løbende rapporte-
ring, samt til systemunderstøttelse af nye krav. Finans Danmark vurderer,
at det i lovforslaget angivne beløb på 5,8 mio. kr. i relation til administra-
tive konsekvenser for erhvervslivet er for lavt sat.
Finans Danmark anfører, at de øgede omkostninger for institutterne i for-
bindelse med håndteringen af en statsgaranti ikke vil stå mål med institut-
ternes indtjening på de pågældende lån.
Kommentar
Udkastet til lovforslag indeholder en vurdering af de økonomiske og admi-
nistrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Det fremgår heraf, at ordnin-
gen forventes samlet at medføre løbende administrative omkostninger på
ca. 5,8 mio. kr. De løbende administrative omkostninger består i, at de lån-
givende institutter skal ansøge om garanti for lånene, lave kvartalsvis rap-
portering og lave årlig ledelsesrapportering. Omkostningsskønnet er base-
ret på, at der udstedes lån med statsgaranti til 7.500 boligejere.
Ordningen forventes herudover at medføre administrative omstillingsom-
kostninger i forbindelse med it-justeringer. Omkostningerne vurderes at
være under bagatelgrænsen og er derfor ikke kvantificeret nærmere.
L 41 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2658667_0005.png
5/16
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har foretaget
kvantificeringen af de administrative konsekvenser på baggrund af input
og beskrivelser fra Erhvervsministeriet. Vurderingen af de administrative
konsekvenser for erhvervslivet er foretaget i overensstemmelse med ret-
ningslinjerne i
”Vejledning
om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderin-
ger”.
Opgørelsen af de administrative omkostninger er baseret på et skøn over
antal lån, der vil blive ydet under ordningen, et skøn over hvilke admini-
strative omkostninger, det enkelte lån med statsgaranti vil medføre for
ejendomskreditgiveren, samt et skøn over hvilke administrative omstil-
lingsomkostninger ordningen vil medføre for de omfattede ejendomskredit-
givere. Idet den foreslåede statsgarantiordning er en ny ordning, som ikke
har eksisteret tidligere, er de foretagne skøn forbundet med usikkerhed.
Det kan i øvrigt bemærkes, at statsgarantiordningen er frivillig at benytte
for de omfattede ejendomskreditgivere. Ordningen forventes derfor kun at
blive brugt af de ejendomskreditgivere, som ønsker at kunne yde lån med
statsgaranti efter ordningen.
3.3. Fleksboliger
Dansk Ejendomsmæglerforening anfører, at da lovforslaget følger op på
den politiske aftale ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022”,
bør det
overvejes, om ikke også fleksboliger skal omfattes af forslaget
ud fra en
grøn miljømæssig tankegang.
Kommentar
Udkastet til lovforslag omfatter lån til forbrugere til udskiftning af et olie-
eller gasfyr med en varmepumpe i en boligejendom. Begrebet boligejen-
domme omfatter i lovforslaget alene ejerboliger, der i realkreditmæssig
henseende udgør ejerboliger til helårsbrug. Fritidshuse er således ikke om-
fattet af ordningen.
Planlovens bestemmelser om fleksboliger giver ejeren af en helårsbolig
mulighed for at benytte sin helårsbolig som ferie- og fritidsbolig. På den
baggrund foreslås der med lovforslaget, at fleksboliger
i lighed med fri-
tidshuse
heller ikke omfattes af den foreslåede ordning.
Hensynet til den grønne omstilling kan i en række tilfælde tilsige en bredere
anvendelse af den ordning, som følger af lovforslaget. Afgrænsningen i lov-
forslaget er udtryk for et hensyn til både den grønne omstilling og til det
forhold, at der er boligejere, der ønsker at foretage en udskiftning af deres
olie- eller gasfyr med en grønnere opvarmningskilde, som ikke kan opnå
finansieringen hertil. Det er vurderingen, at den mest effektive anvendelse
L 41 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2658667_0006.png
6/16
af ordningen
også i relation til den grønne omstilling
sker ved priori-
tering af støtten til at gennemføre udskiftningen i boligejernes primære
hjem.
3.4. Belåning inden for 80 pct. af ejendommens kontantværdi
Dansk Ejendomsmæglerforening anfører, at det bør overvejes at hæve
grænsen i lovforslagets § 5, stk. 1, 2. pkt., til 90 pct. af ejendommens kon-
tantværdi. Som begrundelse for ændringen anfører Dansk Ejendomsmæg-
lerforening, at det kan være problematisk at få indeholdt udgiften til ud-
skiftning af et olie- eller gasfyr inden for en belåning på 80 pct., da en del
ejendomme i landdistriktsområderne har en kontantværdi på under 1 mio.
kr.
Finans Danmark anfører, at kravet om at lånet med statsgaranti skal kunne
rummes inden for de gældende grænser for realkreditbelåning (dvs. 80 pct.)
skal fjernes. Kravet medfører, at ordningen kun kan bruges af boligejere
med en væsentlig friværdi, og disse boligejere må formodes ikke at have
behov for en statsgaranti. Hvis kravet fjernes, kan ordningen anvendes af
de boligejere, der har en robust økonomi til at kunne kreditgodkendes efter
gældende regler, men som ikke har tilstrækkelig friværdi som sikkerhed for
lånet. Finans Danmark anfører i den forbindelse, at et lån til udskiftning af
varmekilde typisk vil være et banklån, hvor sikkerheden gerne må ligge
mellem 80-95 pct. af ejendommens kontantværdi.
Andelsboligforeningens Fællesrepræsentation (ABF) anfører, at ABF er
bekendt med tilfælde, hvor andelsboligforeninger har fået afslag på real-
kreditbelåning, netop fordi der var usikkerhed om den varige værdi af ejen-
dommen. I disse tilfælde har problemstillingen ifølge ABF imidlertid væ-
ret, at ejendommens værdi er blevet fastsat så lavt ved kreditgivers vurde-
ring af ejendommen, at lånet netop ikke kunne rummes inden for 80 pct. af
ejendommens værdi. Det er ABFs vurdering, at andelsboligforeninger i en
sådan situation ikke hjælpes med den foreslåede ordning, fordi det stilles
som krav, at lånet skal kunne ligge inden for 80 pct. af ejendommens værdi
som fastsat af kreditgiver.
Kommentar
Den foreslåede ordning skal omfatte låntagere, der er vurderet kreditvær-
dige, men som har vanskeligt ved at få et lån på grund af forhold vedrø-
rende deres ejendoms placering eller omsættelighed. Med ordningen løftes
en del af risikoen ved finansieringen væk fra ejendomskreditgiverne og
over på staten. Statsgarantien omfatter 90 pct. af lånebeløbet.
Det følger af lovforslagets § 5, stk. 1, 2. pkt., at lån under statsgarantiord-
ningen skal ligge inden for 80 pct. af ejendommens kontantværdi. Ejendom-
L 41 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2658667_0007.png
7/16
mens kontantværdi skal opgøres af ejendomskreditgiveren efter lovforsla-
gets § 10, stk. 4.
Erhvervsministeriet er enig i, at ordningen potentielt vil kunne omfatte flere
låntagere, hvis ordningen ikke indebærer et krav om, at lån under ordnin-
gen skal rummes inden for 80 pct. af ejendommens kontantværdi. Kravet
har den virkning, at lån til låntagere, som er vurderet kreditværdige, men
som ikke har den fornødne friværdi i sin ejendom, ikke kan omfattes af ord-
ningen.
Ordningen er indrettet med henblik på at skabe bedre mulighed for at opnå
finansiering til de ovennævnte låntagere på en måde, som samtidig sikrer,
at statens risiko begrænses. Det er på den baggrund, at ordningen foreslås
at omfatte lån, der kan rummes inden for de gældende grænser for realkre-
ditbelåning. På samme baggrund foreslås det, at omfattede lån skal afdra-
ges over en periode på højst 10 år, ligesom lånet skal være sikret ved pant
i fast ejendom.
I relation til vurderingen af en ejendoms kontantværdi bemærkes det, at
vurderingen skal foretages efter de gældende regler i § 10 i lov om real-
kreditlån og realkreditobligationer m.v. om opgørelse af ejendommes kon-
tantværdi, og ejendomskreditgiveren skal sikre, at kontantværdien fastsæt-
tes af en uvildig vurderingssagkyndig, som skal have de nødvendige kvali-
fikationer, evner og erfaringer til at foretage værdiansættelser og i øvrigt
være uafhængig af kreditbevillingsprocessen. Hensynet er at sikre, at alle
statsgaranterede låneaftaler under ordningen indgås på baggrund af en
forsvarlig opgørelse af ejendommens kontantværdi. Det bemærkes endvi-
dere, at hvis ikke hele udgiften til udskiftning af et olie- eller gasfyr med en
varmepumpe kan rummes inden for grænserne for realkreditbelåning, kan
der under ordningen ydes et mindre lån med statsgaranti, dvs. således at
lånet med statsgaranti udgør en delvis finansiering af udskiftningen til var-
mepumpe.
3.5. Risikodeling 90/10
Finans Danmark anfører, at staten bør garantere 100 pct. af lånet og ikke
som det fremgår af udkastet til lovforslag
90 pct. af lånet. Finans Dan-
mark anfører, at en statsgaranti på 100 pct. bedre vil mindske den usikker-
hed/risiko, som knytter sig til, om værdiansættelsen holder på sigt, og der-
med kunne reducere långivers tab.
Finans Danmark har forståelse for, at
institutterne skal have ”hånden
kogepladen”.
Finans Danmark anfører, at det imidlertid håndteres via den
provision, som instituttet skal betale for at benytte ordningen, og kan f.eks.
ske ved en delvis tilbagebetaling af provision, i det omfang statsgarantien
ikke er blevet benyttet.
L 41 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2658667_0008.png
8/16
Kommentar
Den foreslåede risikodeling på 90/10 skal ses som et supplement til de øv-
rige værn mod utilsigtet brug af ordningen (krav til kreditværdighedsvur-
dering, værdiansættelse og grænse på kvadratmeterpris). Risikodelingen
skal afspejle, at det er ejendomskreditgiver, der foretager kreditværdig-
hedsvurdering af kunden og vurdering af ejendommen. Såfremt hele kre-
ditrisikoen blev overført til staten, ville der være risiko for at svække ejen-
domskreditgivernes incitament til at foretage omhyggelige kreditvurderin-
ger. Risikodelingen har således til formål at understøtte en sund kreditgiv-
ning under den foreslåede ordning.
En delvis tilbagebetaling af provision, i det omfang statsgarantien ikke er
blevet benyttet, vurderes ikke i samme omfang at kunne sikre ejendomskre-
ditgivernes incitament til at foretage omhyggelige og retvisende kreditvur-
deringer.
3.6. Låneprodukterne
Finans Danmark anfører, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget,
at låneprodukterne bl.a. skal udbydes på ”sædvanlige og rimelige vilkår”.
Efter Finans Danmarks forståelse er der hermed ikke sket en æn-
dring/stramning af gældende regler, og Finans Danmark mener på den bag-
grund, at bemærkningerne bør udgå af lovforslaget.
Kommentar
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 1, at ejendoms-
kreditgiverne vil være underlagt de almindelige regler, der gælder ved for-
midling af boliglån til låntagerne. Det omfatter blandt andet reglerne om
god skik m.v. i bekendtgørelsen om god skik for boligkredit. Det forventes
derfor, at låneprodukterne under ordningen vil blive udbudt på sædvanlige
og rimelige vilkår.
Hensigten med beskrivelsen i bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 1,
er alene at tilkendegive, at det forventes, at vilkårene for låneprodukter,
der omfattes af statsgarantiordningen, ikke afviger væsentligt fra vilkårene
på almindelige boliglån. Der er med beskrivelsen ikke tilsigtet en æn-
dring/stramning af gældende regler.
3.7. Garantiprovision
Finans Danmark anfører, at garantiprovisionen bør reduceres og være pro-
portional med den store byrde, der pålægges institutterne. Med det foreslå-
ede niveau for garantiprovision vil institutterne reelt ikke modtage nogen
honorering af hverken systemudviklingen, administrationsbyrden eller
tabsrisikoen. Der mangler således proportionalitet mellem ydelse og beta-
ling herfor.
L 41 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2658667_0009.png
9/16
Finans Danmark bemærker i øvrigt, at den finansielle sektor som en del af
partnerskabet om ”Fyr dit fyr” ikke
vil tage betaling for at oprette lån til at
udskifte olie- eller gasfyr til en grøn varmekilde. Omkostningerne ved at
oprette lånene er dog stadig de samme, og med en statsgaranti på lånene
pålægges institutterne yderligere ekstra omkostninger til at administrere
statsgarantiordningen på vegne af staten. Det taler også for at reducere ga-
rantiprovisionen.
Kommentar
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 12, stk. 2 og 3, at den
garantiprovision, der skal betales af låntager, i udgangspunktet forventes
årligt at udgøre 1 pct. af restgælden på den statsgaranterede del af lånet.
Det fremgår endvidere, at den garantiprovision, som långiver skal betale,
i udgangspunktet også forventes at udgøre i niveauet 1 pct. af restgælden
på den statsgaranterede del af lånet. Den samlede garantiprovision, som
skal betales til Finansiel Stabilitet efter lovforslagets § 12, stk. 4, forventes
derfor årligt at udgøre i størrelsesordenen 2 pct. af det statsgaranterede
lånebeløb.
Ved fastsættelsen af niveauet for garantiprovisionen er der taget hensyn til,
at garantiprovisionen skal dække statens forventede omkostninger og tab
ved ordningen. Der er desuden taget hensyn til, at der skal være sammen-
hæng mellem ejendomskreditgiverens garantiprovision og den risiko, som
staten fjerner fra ejendomskreditgiveren.
Det bemærkes endvidere, at indretningen af ordningen med krav om beta-
ling af en garantiprovision også har til formål at sikre, at ordningen kun
anvendes i de tilfælde, hvor der er behov for en statsgaranti, dvs. i tilfælde,
hvor ejendomskreditgiveren ellers ville være tilbageholdende med at yde
lånet.
Det kan i øvrigt bemærkes, at ejendomskreditgivernes garantiprovision i
den eksisterende model for statsgaranti på boliglån i landdistrikterne
1
ud-
gør 1,25 pct. Ejendomskreditgivernes garantiprovision i medfør af den fo-
reslåede statsgarantiordning forventes som nævnt at udgøre 1 pct.
Den foreslåede statsgarantiordning er endvidere frivillig at benytte, dvs.
institutterne er ikke forpligtede til at yde lån under ordningen.
3.8. Frist for udskiftningen af olie- eller gasfyret
1
Lov nr. 870 af 21. juni 20222 om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i
landdistrikterne.
L 41 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2658667_0010.png
10/16
Dansk Ejendomsmæglerforening anfører, at der bør kunne gives en frist-
forlængelse udover de 12 måneder for udskiftningen af olie- og gasfyret
som følge af leveringsproblemer o.l.
Finans Danmark anfører, at statsgarantien ikke bør falde bort i de tilfælde,
hvor boligejeren ikke har fået udskiftet varmekilden inden for 12 måneder.
Der kan være ventetid på installeringen af en ny varmekilde, og der kan
være andre uforudsete forhold, der kan forsinke installeringen. Kravet på
12 måneder gør ordningen mindre attraktiv for boligejerne, der ikke nød-
vendigvis selv har indflydelse på forsinkelsen.
Kommentar
Det er en forudsætning for anvendelse af ordningen, at det statsgarante-
rede lån faktisk anvendes til at udskifte et eksisterende olie- eller gasfyr
med en varmepumpe. For at sikre at udskiftningen finder sted hurtigst mu-
ligt, er der fastsat en frist på 12 måneder til at foretage udskiftningen. En
frist på 12 måneder vurderes som udgangspunkt at give låntagerne under
ordningen tilstrækkelig tid til at få udskiftningen gennemført.
Det følger af udkastet til lovforslagets § 7, stk. 4, at det statsgaranterede
lån forfalder til indfrielse straks i de tilfælde, hvor låntageren ikke gennem-
fører udskiftningen af olie- eller gasfyret med en varmepumpe inden for 12
måneder fra det tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for lånet er anmeldt til
tinglysning.
Hvis låntager ikke gennemfører udskiftningen inden for fristen, vil det så-
ledes umiddelbart alene have den konsekvens, at det statsgaranterede lån
forfalder til indfrielse.
Det forhold, at det statsgaranterede lån forfalder til indfrielse, påvirker
som udgangspunkt ikke statsgarantien. Selve statsgarantien vil bestå uæn-
dret i den periode, hvor inddrivelsesprocessen pågår, og garantien vil ikke
bortfalde, så længe låntager har en forpligtelse over for ejendomskreditgi-
ver i henhold til det statsgaranterede lån. Statsgarantien vil i ovennævnte
tilfælde kun kunne bortfalde på et tidspunkt, hvor lånet ikke er endeligt af-
viklet, hvis ejendomskreditgiveren er bekendt med, at låntager ikke har fo-
retaget udskiftningen, og ejendomskreditgiver undlader at reagere herpå
ved at kræve det statsgaranterede lånebeløb indfriet, jf. lovforslagets § 23,
stk. 2, 3. pkt.
Det kan ikke udelukkes, at der i visse tilfælde kan opstå leveringsproblemer
eller andre uforudsete forhold, som kan forsinke en udskiftning. Hertil be-
mærkes dog, at 12 måneders-fristen først løber fra det tidspunkt, hvor pan-
tet til sikkerhed for lånet er anmeldt til tinglysning. Det forventes, at i prak-
L 41 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2658667_0011.png
11/16
sis vil tinglysningen og udbetalingen af lånet først finde sted, når lånebe-
løbet skal anvendes, dvs. på et tidspunkt, hvor udskiftningen er forestående.
Dette skyldes bl.a. det forhold, at låntager skal afdrage på lånet, og at både
låntager og långiver skal betale en garantiprovision fra det tidspunkt, hvor
statsgarantien er stillet. I praksis vil låntagere under ordningen forvente-
ligt have mulighed for at få et lånetilsagn fra deres ejendomskreditgiver.
Låntageren vil på baggrund af lånetilsagnet kunne forberede udskiftnin-
gen, herunder indgå aftaler med håndværkere og afdække eventuelle leve-
ringsproblemer eller lignende. Hermed minimeres risikoen for, at udskift-
ningen ikke gennemføres rettidigt.
3.9. Revisorerklæring
FSR
danske revisorer bemærker, at Finansiel Stabilitet i henhold til lov-
forslagets § 17, stk. 4, kan kræve en revisorerklæring fra selskabets gene-
ralforsamlingsvalgte revisor. Finansiel Stabilitet fastlægger hvilken erklæ-
ring, graden af sikkerhed samt på hvilket grundlag revisor skal erklære sig.
FSR ønsker at understrege, at der bl.a. vil være krav om et passende erklæ-
ringsemne, egnede målekriterier og mulighed for at opnå et relevant bevis,
som kan danne grundlag for konklusion, såfremt en erklæring skal afgives
med sikkerhed.
FSR bemærker i øvrigt, at der ved fastlæggelse af kravene til revisorerklæ-
ringens omfang bør tages højde for omkostningerne for udarbejdelse af er-
klæringen, som i høj grad vil basere sig på omfanget af det arbejde, som
revisor skal udføre.
Kommentar
Som udgangspunkt er det ejendomskreditgiverens ledelse, der skal erklære
sig om, hvorvidt de vurderinger og beregninger, som er indsendt til Finan-
siel Stabilitet, er korrekte. Af kontrolhensyn vurderes det nødvendigt at
sikre en mulighed for i særlige tilfælde at indhente en uafhængig vurdering
af ejendomskreditgiverens vurderinger og beregninger.
Finansiel Stabilitet kan således i tilfælde, hvor der er særlige omstændig-
heder, der gør en revisorerklæring nødvendig, anmode om en erklæring fra
ejendomskreditgiverens generalforsamlingsvalgte revisor. Det kan for ek-
sempel være i tilfælde, hvor der er mistanke om, at ejendomskreditgiveren
har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, eller mistanke om, at
ejendomskreditgiveren ikke har foretaget en forsvarlig kreditværdigheds-
vurdering eller ejendomsvurdering.
Finansiel Stabilitet har mulighed for at anmode om en revisorerklæring
inden for de rammer, som følger af lovforslagets § 17, stk. 4, herunder be-
mærkningerne hertil. Rammerne indebærer, at Finansiel Stabilitet alene
L 41 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2658667_0012.png
12/16
kan anmode om en revisorerklæring i det omfang, det er nødvendigt, og
under hensyn til omkostningerne forbundet hermed. Kravene til erklærin-
gen skal fremgå af anmodningen.
Finansiel Stabilitet skal således i sin anmodning fastlægge hvilke handlin-
ger, revisor forventes at skulle foretage som grundlag for revisorerklærin-
gen. Det kan for eksempel være i hvilket omfang, erklæringen kan baseres
på stikprøver eller gennemgang af ejendomskreditgiverens forretnings-
gange m.v., eller om erklæringen skal baseres på gennemgang af enkelt-
stående engagementer. Det indebærer endvidere, at Finansiel Stabilitet i
anmodningen skal fastlægge, hvilken grad af sikkerhed erklæringen skal
afgives med.
Finansiel Stabilitet skal derudover i vurderingen af, om en revisorerklæ-
ring er nødvendig, tage hensyn til de udgifter, som indhentelse af revisor-
erklæringen vil påføre ejendomskreditgiveren. Hensynet hertil vil indgå
både i vurderingen af, om en revisorerklæring er nødvendig, og ved fast-
læggelse af omfanget af erklæringen mv.
3.10. Kontrol med udskiftning af olie- eller gasfyret
Finans Danmark anfører, at den foreslåede fremgangsmåde for Finansiel
Stabilitets stikprøvekontrol med overholdelse af statsgarantiordningen er
en tung proces, der indebærer en uforholdsmæssig stor administrativ be-
lastning af institutterne. Ifølge Finans Danmark bør Finansiel Stabilitet selv
håndtere stikprøvekontrollen. Finans Danmark foreslår derudover en alter-
nativ kontrolmodel, en såkaldt refusionsmodel, hvor låntageren uploader
en kopi af faktura på udskiftningen af opvarmningskilde samt kopi af låne-
dokumentet for derefter at få sin tinglysningsafgift retur.
Kommentar
Den foreslåede ordning indebærer, at Finansiel Stabilitet på statens vegne
kan stille en garanti over for en ejendomskreditgiver for lån, som ejen-
domskreditiveren har ydet, og som er omfattet af ordningen.
Det er ejendomskreditgiveren, der yder lånet til den pågældende forbruger
eller andelsboligforening, og det er ejendomskreditgiveren, som ansøger
Finansiel Stabilitet om statsgaranti.
Statsgarantiordningen er generelt tilrettelagt på en sådan måde, at den
ikke ændrer på eller påvirker det kundeforholdet mellem låntager (forbru-
geren eller andelsboligforeningen) og långiver (ejendomskreditgiveren).
Det er således ejendomskreditgiveren, der varetager kommunikationen
med låntager. Det svarer til fremgangsmåden i andre lånesager. Ejen-
domskreditgiveren forestår lånesagsbehandlingen og foretager de nødven-
L 41 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2658667_0013.png
13/16
dige vurderinger, herunder kreditværdighedsvurdering og værdiansæt-
telse, som også er nødvendige for statsgarantien. Ejendomskreditgiveren
opkræver derudover også låntagers betaling af garantiprovisionen.
Det foreslås på den baggrund, at ejendomskreditgiveren også varetager
kommunikationen med låntager i forbindelse med Finansiel Stabilitets stik-
prøvekontrol.
Stikprøvekontrollen, jf. lovforslagets § 21, indebærer, at Finansiel Stabili-
tet udtager en mindre andel af de statsgarantier, som er stillet under ord-
ningen, til kontrol. Finansiel Stabilitet vil herefter i de udtagne kontrolsa-
ger anmode de ejendomskreditgivere, som statsgarantien er stillet til, om
at indhente dokumentation for udskiftningen hos de pågældende låntagere.
Der vil være en yderligere administrativ proces for de ejendomskreditgi-
vere, hvis statsgaranterede låneaftaler udtages til kontrol. Det er dog vur-
deringen, at de ovennævnte kommunikationsveje også bør følges i forbin-
delse med Finansiel Stabilitets kontrol. Låntager har optaget et lån hos
ejendomskreditgiveren, og der består et aftaleretligt forhold mellem lånta-
ger og ejendomskreditgiver. Kommunikationen vedrørende den indgåede
låneaftale bør derfor fortsat foregå mellem de to aftaleparter.
Det bemærkes i den forbindelse, at Finansiel Stabilitets stikprøvekontrol
alene vil omfatte en mindre andel af de statsgaranterede låneaftaler. Lige-
ledes bemærkes det, at Finansiel Stabilitet administrerer den foreslåede
statsgarantiordning på vegne af staten, og at det derfor også er Finansiel
Stabilitet, som gennemfører en stikprøvekontrol af, om ordningen overhol-
des.
3.11. Afviklingsperiode
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF) anfører, at en af-
vikling over 10 år sjældent vil være attraktiv for en andelsboligforening,
der skal udskifte varmekilden i alle foreningens boliger. Her vil det ifølge
ABF være sædvanligt med en afvikling over 20 eller 30 år.
Kommentar
Det følger af lovforslaget, at statsgarantien kan ydes til lån med en løbetid
på højst 10 år. Bestemmelsen er fastsat ud fra en afvejning af den risiko,
som staten påtager sig ved at stille statsgarantien, set over for långivers og
låntagers mulighed for frit at bestemme deres aftalevilkår.
En løbetid på højst 10 år for de statsgaranterede lån under ordningen er
således medvirkende til at begrænse statens risiko.
For boligejendomme er det vurderet, at 10 år er en rimelig afdragsperiode
for et lån, der maksimalt kan have en hovedstol på 150.000 kr. Grænsen på
L 41 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
2658667_0014.png
14/16
150.000 kr. gælder ikke for andelsboligforeninger, og det forventes, at an-
delsboligforeninger kan have behov for at optage større lån til brug for
udskiftningen af deres olie- eller gasfyr med en eller flere varmepumper.
Selvom en andelsboligforening potentielt vil have behov for at optage et
større lån, må det dog forventes, at der tilsvarende er tale om en større
andelsboligforening med flere medlemmer til at afdrage lånet. På den bag-
grund vurderes en 10-årig afdragsperiode også at være rimelig for andels-
boligforeninger.
3.12. Transport af pantebreve
Dansk Ejendomskredit anfører, at da statsgaranterede lån under ordningen
ikke kan transporteres videre til privatpersoner eller selskaber, kan ordnin-
gen ikke anvendes af pantebrevsmarkedet. Dansk Ejendomskredit anmoder
derfor om, at ordningen tilpasses pantebrevsmarkedet, således at statsga-
rantiordningen ikke kun kan anvendes af realkredit- og pengeinstitutter.
Dansk Ejendomskredit har som bilag vedlagt deres høringssvar af 7. januar
2022 til lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskreditafta-
lerne i landdistrikterne, hvor Dansk Ejendomskredit har givet forslag til
forenkling og præcisering af administrationen af ordningen.
Kommentar
Statsgarantiordningen omfatter kun lån ydet af de ejendomskreditgivere,
som er omfattet af lovforslagets § 3, stk. 1. Det følger af lovforslagets § 14,
stk. 7, at statsgarantien bortfalder, hvis ejendomskreditgiveren overdrager
en statsgaranteret låneaftale til en tredjemand, som ikke er omfattet af § 3,
stk. 1, eller hvis ejendomskreditgiverens krav på betaling under garantien
borttransporteres, pantsættes eller på anden måde overdrages til en tred-
jemand, som ikke er omfattet af § 3, stk. 1.
Hensynet med disse regler er at sikre, at statsgarantiordningen kun anven-
des af de ejendomskreditgivere, som erhvervsmæssigt kan yde boligkredit-
aftaler, og som er underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Ordningen er indrettet på en måde, så den både tilgodeser det overordnede
hensyn - at skabe bedre mulighed for at opnå finansiering til de omfattede
låntagere - samtidig med, at den risiko, som staten påtager sig minimeres.
På den baggrund er de ejendomskreditgivere, som modtager statsgaranti
under ordningen, underlagt en række forpligtelser, herunder krav om kvar-
talsvis rapportering og årlig ledelseserklæring. Ordningen forudsætter
desuden, at ejendomskreditgiveren har indgået en vilkårsaftale med Finan-
siel Stabilitet, der angiver de nærmere vilkår for ordningen. De forpligtel-
ser, som ejendomskreditgiveren er underlagt både i medfør af vilkårsafta-
len og lovgivningen kan ikke overdrages til andre aktører, som ikke opfyl-
L 41 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
15/16
der betingelserne for at være omfattet af ordningen, og det kan statsgaran-
tien heller ikke. Det ville indebære en udvidelse af den foreslåede ordning,
og det er ikke hensigten.
Det bemærkes i øvrigt, at lovforslaget ikke er til hinder for, at låneaftaler
med pant i ejendommen overdrages efter de almindelige regler herom. Den
bagvedliggende statsgaranti kan dog kun opretholdes
og i tilfælde af mis-
ligholdelse udbetales
til ejendomskreditgivere omfattet af personkredsen
i lovforslagets § 3, stk. 1.
Dansk Ejendomskredit har som bilag vedlagt deres høringssvar af 7. ja-
nuar 2022 til lov om etablering af statsgaranti på en del af ejendomskre-
ditaftalerne i landdistrikterne. Der henvises til Erhvervsministeriets hø-
ringsnotat af 9. februar 2022, hvori Dansk Ejendomskredits forslag til for-
enkling og præciseringer er kommenteret.
4. Oversigt over hørte myndigheder og organisationer m.v.
Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Andelsboligfor-
eningernes Fællesrepræsentation (ABF), Beskæftigelsesministeriet, Børne-
og Undervisningsministeriet, CBS, CEPOS, Danmarks Nationalbank, Dan-
marks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Ejendomskredit,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
Kredit Råd, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, De samvir-
kende købmænd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerfor-
ening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmægler-
forening, DI Byggeri, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Ejend-
omDanmark, Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, Fagbevægelsens Ho-
vedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Fi-
nanshuset i Fredensborg A/S, Finansministeriet, Finanstilsynet, Forbruger-
rådet Tænk, Forbrugerombudsmanden, Foreningen af Interne Revisorer,
Foreningen Danske Revisorer, Forsvarsministeriet, FSR
danske reviso-
rer, Fødevare-, Landbrugs- og Fiskeriministeriet, Indenrigs- og Boligmini-
steriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima- Energi-, og Forsynings-
ministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorforeningen, Kø-
benhavns Universitet, Landsdækkende Banker, Landdistrikternes Fælles-
råd, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Miljøministeriet, Mi-
nisteriet for udviklingssamarbejde og nordisk samarbejde, Mybanker, Na-
tional enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), Nævnenes Hus, Parcelhusejer-
nes Landsforening, Patent- og Varemærkestyrelsen, Revisornævnet, Rigs-
revisionen, Roskilde Universitetscenter, Sammenslutningen af Danske
Småøer, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Skattestyrelsen, SMV
Danmark, Social- og Ældreministeriet, Statsministeriet, Sundhedsministe-
riet, Syddansk Universitet, Søfartsstyrelsen, Transportministeriet, Uddan-
L 41 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren
16/16
nelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og In-
tegrationsministeriet og Økonomistyrelsen.
5. Følgende organisationer, personer, myndigheder m.v. har haft be-
mærkninger til lovforslaget:
Følgende organisationer, personer, myndigheder m.v. har haft bemærknin-
ger med indhold:
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF), Dansk Ejendoms-
kredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Finans Danmark, Forbrugerrådet
Tænk og FSR
danske revisorer.