L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 40 Bilag 1
Offentligt

Til Finanstilsynet

[email protected]

cc.:

[email protected]; [email protected].

18. august 2022

Ref.nr.: ATP-01-04-00107

Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed m.v. – skærpet ansvar

i finansielle virksomheder og ændring af reglerne om egnethed og hæderlighed

Erhvervsministeriet har den 30. juni 2022 fremsendt forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksom-

hed, straffeloven og forskellige andre love

(Gennemførelse af Ansvarsudvalgets forslag om skærpet an-

svarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i finansielle virksomheder og ændrin g af reglerne om egnethed

og hæderlighed),

og anmodet om ATP’s bemærkninger. Høringen omfatter også forslag til ændring af ATP-

loven. Høringen er også sendt til AES, men da der ikke i udkastet til lovforslag er forslag om ændringer til

reguleringen af AES, afgives der alene svar på vegne ATP.

ATP takker for muligheden for at komme med bemærkninger til det fremsendte udkast til lovforslag, og

ATP støtter generelt tiltag, der er med til at understøtte god ledelse og ordentlig virksomhedsførelse, her-

under for finansielle virksomheder, i det omfang de foreslåede tiltag er proportionelle og ikke tilfører virk-

somhederne unødige byrder.

ATP støtter også tiltag, der forbedrer og skaber et bredere rekrutteringsgrundlag til ledelserne i de finan-

sielle virksomheder i det omfang, sådanne tiltag giver alle virksomheder inden for den finansielle verden

samme muligheder (skaber level playing field) – også for ATP og i det omfang hensynet til ATP’s særlige

forhold ikke er til hinder herfor.

ATP skal indledningsvist bemærke, at ATP principielt ikke har bemærkninger til forslagene til regulering for

den øvrige finansielle branche, og at ATP i sit høringssvar derfor alene fokuserer på de forslag til ændrin-

ger, som vedrører ATP specifikt.

Bemærkninger til de skærpede straffe- og erstatningsretlige regler

De skærpede straffe- og erstatningsretlige regler for bestyrelsesmedlemmer og medlemmer af direktionen

foreslås ikke indført for ATP.

ATP kan tilslutte sig dette, da reglerne ikke vil være proportionelle for ATP. ATP var og er ikke en del af

det retlige efterspil efter finanskrisen, og ATP udgjorde således ikke et problem, men var derimod en del

af løsningen og bidrog bl.a. med likviditet til ramte sektorer. ATP er endvidere ikke omfattet af hvidvaskre-

guleringen, da muligheden for at ATP kan medvirke til terrorfinansiering eller hvidvask er minimal, henset

til at ATP ikke har engagementer med kunder, ligesom ATP er en obligatorisk ordning. Endvidere kan ATP

ikke have direkte engagementer med ledelsesmedlemmer, da dette – modsat finansielle virksomheder –

ikke er tilladt efter ATP-lovens § 24 c, stk. 1.

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Bemærkninger til reglerne om fit & proper

ATP kan konstatere, at ATP ikke omfattes af de foreslåede ændringer til Finanstilsynets praksis omkring

fit & proper-vurderingerne af ledelsesmedlemmerne.

ATP er enig heri for så vidt angår de særlige regler for udpegning af formand og om fastsættelse af kom-

petence- og erfaringskrav for direktionen, som indføres i lov om finansiel virksomhed, dels som følge af

hensynet til ATP’s særlige forhold, dels som følge af proportionalitet.

Omvendt er ATP af den opfattelse, at forslagets krav for de finansielle virksomheder – om at varigheden

af et afslag på at være hæderlig (proper) skal fremgå af Finanstilsynets afgørelse – også bør omfatte ATP.

Der er tale om et helt generelt retssikkerhedshensyn, som gælder for alle personer, der af Finanstilsynet

måtte få afslag på en proper-vurdering, og denne beskyttelse bør således udvides til alle personer, som

omfattes af Finanstilsynets vurderinger og afgørelser.

Vi skal derfor foreslå, at der i ATP-lovens § 23 a indsættes en tilsvarende beskyttelse for personer, der

udpeges til ATP’s bestyrelse, ansættes som en del af ATP’s daglige ledelse eller udpeges som nøgleper-

soner, idet reglerne dog ift. ATP’s bestyrelse skal tage højde for , at udpegningen sker af Beskæftigelses-

ministeren.

ATP er endvidere af den opfattelse, at de foreslåede regler i lov om finansiel virksomhed – om betingede

fit & proper-godkendelser i forbindelse med manglende erfaring og faglighed (fit) – også bør indføres for

ATP. De hensyn, som ligger bag dette forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, gør sig gældende

for alle virksomheder omfattet af fit & proper-reglerne, og ATP kan således have samme behov for, at

personer, som ansættes som en del af ATP’s daglige ledelse eller udpeges som nøglepersoner, k an god-

kendes som fit & proper under tidsbegrænsede betingelser.

ATP skal derfor foreslå, at der i ATP-lovens § 23 a indsættes tilsvarende regler om betingede godkendelser

for personer, der ansættes som en del af ATP’s daglige ledelse eller udpeges som nø glepersoner.

Bemærkninger til regler om fratrædelsesgodtgøreler

I lovforslagets § 7 om ændringer til ATP-loven foreslås det, at ATP omfattes af de ændrede regler om

fratrædelsesgodtgørelser. Forslaget indebærer for ATP, at der fastsættes en definition af fratrædelses-

godtgørelse, at der indføres offentliggørelseskrav for særlig store aftaler om fratrædelsesgodtgørelser med

direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse, at der indsættes et forbud mod at en fratrædelses-

godtgørelse kan belønne forseelser eller manglende resultater, at der fastsættes krav om løbende udbe-

taling af løn i opsigelsesperioden ved fritstilling og af fratrædelsesgodtgørelser og i en prioriteret række-

følge, samt at der fastsættes særlige regler om tilbageholdelse af fratrædelsesgodtgørelser og regler om

tilbagebetaling, hvis det konstateres, at direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse har udvist en

adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt eller virksomheden, direktøren eller

et medlem af den finansielle ledelse sigtes for strafbare forhold.

Generelt er det ATP’s opfattelse, at disse regler næppe får nogen betydning i praksis, men ATP har dog

en række konkrete bemærkninger til selv udformningen af reglerne i ATP-loven:

Definition – foreslået § 24 j

Der er ikke tradition for i ATP-loven at indsætte specifikke definitioner på de begreber, som anvendes i

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ATP-loven, men at ATP-lovens begreber i øvrigt afgrænses og fortolkes i overensstemmelse med lignende

begreber i sammenlignelig lovgivning. I forslagets § 7, nr. 2 indsættes som § 24 j en definition af fratræ-

delsesgodtgørelse for hele ATP-loven, som svarer til forslagets definition for finansielle virksomheder, jf.

forslagets § 1, nr. 3 vedr. § 5, stk. 1, nr. 77. Det kan foreslås, at forslaget til en § 24 j i ATP-loven begrænses

til de relevante bestemmelser, lig forslagets §§ 24 k til 24 n, således at definitionen alene omfatter relevante

bestemmelser.

Det kunne endvidere overvejes blot at udarbejde bestemmelsen som en henvisning til definitionen i § 5,

stk. 1, nr. 77, i lov om finansiel virksomhed eller til § 9, stk. 1, nr. 43, i den nye lov om forsikringsvirksomhed,

således at der ikke ved fremtidige ændringer opstår uønskede forskelle mellem ATP-loven og de øvrige

finansielle love. Herudover har ATP ikke bemærkninger til selve definitionen.

Finansministerens adgang til fastsættelse af regler efter forhandling med beskæftigelsesministeren – fore-

slået § 24 k

Bestemmelsen erstatter til dels § 24 f, der forslås ophævet. Af § 24 f, fremgår bl.a., at erhvervs- og vækst-

ministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for Arbejdsmar-

kedets Tillægspensions pligt til at offentliggøre oplysninger vedrørende Finanstilsynets tilsyn. Denne del

af bestemmelsen er ikke videreført i den foreslåede § 24 k, men det følger dog af forarbejderne til den

foreslåede bestemmelse (s. 391), at denne del af § 24 f, tilsvarende videreføres. Ordlyden i bestemmelsen

bør derfor justeres, så det fremgår, at erhvervsministeren efter forhandling med beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler for Arbejdsmarkedets Tillægspensions pligt til at offentliggøre oplysninger

vedrørende Finanstilsynets tilsyn.

Af den foreslåede § 24 k, stk. 3, fremgår, at erhvervsministeren efter forhandling med beskæftigelsesmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om Arbejdsmarkedets Tillægspensions vederlagsrapport. Der er ikke

noget krav i ATP-loven om, at ATP skal udarbejde en vederlagsrapport, og der gælder – så vidt ses – heller

ikke et tilsvarende krav for øvrige finansielle virksomheder , men alene for børsnoterede selskaber, jf. sel-

skabslovens § 139 b. Kravet om vederlagsrapport er et krav, som er opstået omkring Anbefalingerne for

God Selskabsledelse for børsnoterede virksomheder og transparens ift. aktionær er og beslutninger på

selskabernes generalforsamlinger. Kravet er i dag som nævnt forankret i selskabslovens § 139 b for børs-

noterede selskaber. Begrebet giver ingen reel mening ift. ATP, og der er ikke i udkastet til forarbejderne

angivet en argumentation for, at sådanne regler er relevante for ATP, ligesom bemyndigelsen er formuleret

meget bredt og ikke afgrænses i relevant omfang i bemærkningerne. De gældende bekendtgørelser for

ATP – uanset ordet vederlagsrapport ikke anvendes –indeholder allerede krav til offentliggørelse af rele-

vante oplysninger om aflønning, jf. ATP’s aflønningsbekendtgørelse samt ATP’s regnskabsbekendtgø-

relse. De gældende regler om offentliggørelse og indberetninger for ATP indebærer bl.a., at ATP skal

offentliggøre aflønning af de enkelte ledelsesmedlemmer, hvorfor kravet om udarbejdelse af vederlagsrap-

port for ATP ville være uden reelt nyt indhold, idet ATP allerede offentliggør disse oplysninger efter de

gældende regler.

Personkredsen for fratrædelsesgodtgørelser

Af lovforslaget fremgår det, at Ansvarsudvalget har vurderet, at reglerne for fratrædelsesgodtgørelser bør

begrænses til direktionen i en finansiel virksomhed, og at reglerne ikke skal udvides til at dække hverken

bestyrelsen eller ansatte under direktionsniveau.

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Som følge af at ATP ikke kan registrere direktøren eller en direktion i Erhvervsstyrelsen

fremgår det af

lovforslaget, at der for ATP indsættes en særregel, således at reglerne for ATP i stedet skal omfatte

”di-

rektøren eller et medlem af den finansielle ledelse”,

jf. forslagets § 7, nr. 2 vedrørende §§ 24 l – o, de

generelle bemærkningers afsnit 3.3.4.1 samt de specielle bemærkninger side 388 ff. samt forslagets § 10,

stk. 18-20.

Det fremgår endvidere af lovforslaget, at denne særlige afgrænsning af personkredsen baseres på føl-

gende begrundelser:

”Arbejdsmarkedets Tillægspensions opgaver i relation til pensions- og investeringsforretningen

kan sidestilles med større finansielle virksomheder. I Arbejdsmarkedets Tillægspension vil med-

lemmer af direktionen, og dermed omfattet af reglerne, derfor blive anset for at være de personer

i Arbejdsmarkedets Tillægspensions ledelse, der kan sidestilles med de medlemmer af direktio-

nen i større finansielle virksomheder, der typisk registreres i Erhvervsstyrelsen.

Det vil omfatte direktører med ansvar for f.eks. investerings-, finans-, kunde-, produkt- eller andre

driftsområder af væsentlig betydning for pensions- og investeringsforretningen i Arbejdsmarke-

dets Tillægspension. Der kan ikke fastsættes en yderligere afgrænsning af begrebet, da reglerne

skal kunne favne eventuelle ændringer i Arbejdsmarkedets Tillægspensions forretningsområder

og organisatoriske set up. Der må derfor i afgrænsningen af personkredsen i Arbejdsmarkedets

Tillægspension tages afsæt i den til enhver tid værende organisering og ledelse, herunder de

ansvarsområder, som de enkelte medlemmer af ledelsen har. Som udgangspun kt vil følgende

typer af ledelsesmedlemmer være omfattet: Administrerende direktør, viceadministrerende di-

rektør, finansdirektør, investeringsdirektør, koncerndirektør og Chief Risk Officer.”

Denne afgræsning af personkredsen, herunder den angivne eksemplificering, vil efter ATP’s opfattelse

indebære en for bred angivelse af personkredsen, som betyder, at reglerne for ATP vil komme til at omfatte

personer i ATP, som må anses for ansatte under direktionsniveau og/eller ansatte, som ikke er en del af

den ”finansielle ledelse” af ATP.

I forhold til afgrænsningen: ”direktører

med ansvar for f.eks. investerings-, finans-, kunde-, produkt- eller

andre driftsområder af væsentlig betydning for pensions- og investeringsforretningen”,

kan ATP ikke fuldt

ud sammenlignes med større kommercielle forsikringsselskaber. ATP er en obligatorisk ordning, hvor reg-

lerne for produktet (ATP livslang Pension) og forholdet til kunderne altovervejende og i alt væsentlighed

reguleres direkte i ATP-loven eller tilknyttet regulering. ATP’s ledelse har kun begrænset indflydelse på

forhold, der relaterer sig til kunde- og produktområderne i ATP Livslang Pension, og de ledende ansatte,

som håndterer disse områder vil typisk alene skulle håndtere sædvanlig administration i overensstemmelse

med reguleringen for ATP Livslang Pension, fx administration af ud- og indbetalinger, og områderne vil

derfor ikke kunne kendetegnes som et driftsområde af væsentlig betydning for pensions- og investerings-

forretningen. Medtagelse af

kunde-, produkt- eller andre driftsområder af væsentlig betydning for pensions-

og investeringsforretningen

vil for ATP indebære, at personkredsen udvides til ansatte under direktionsni-

veau, hvilket ikke er hensigten med reglerne ifølge Ansvarsudvalget.

Som følge af ATP’s særlige forhold, skal ATP derfor foreslå, at de generelle og specielle bemærkninger

ATP er ikke omfattet af Erhvervsstyrelsens regler for registreringer, og det er såedes forkert , når det på side 395 i lovforslaget

angives, at ATP kun registrerer den administrative direktør. ATP har ingen lovhjemmel til at regist re ATP’s ledelsesmedlemmer hos

Erhvervsstyrelsen.

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

tilpasses, således at ordlyden: ”direktører

med ansvar for f.eks. investerings-, finans-, kunde-, produkt-

eller andre driftsområder af væsentlig betydning for pensions- og investeringsforretningen”

ændres til: ”di-

rektører med ansvar for f.eks. investering-, finans- eller andre driftsområder af væsentlig betydning for

pensions- og investeringsforretningen”,

ligesom eksemplificeringen ændres fra: ”Administrerende

direktør,

viceadministrerende direktør, finansdirektør, investeringsdirektør, koncerndirektør og Chief Risk Officer”

til

”Administrerende

direktør, finansdirektør/CFO, investeringsdirektør og Chief Risk Officer.

Herved undgås,

at personkredsen for ATP kommer til at omfatte ansatte under direktionsniveau , og alene kommer til at

omfatte de ledelsespersoner i ATP med tilknytning til pensions- og investeringsforretningen, som kan side-

stilles med de medlemmer af direktionen i større finansielle virksomheder, der typisk registreres i Erhvervs-

styrelsen. Det fremgår tilsvarende af bemærkningerne til lovforslaget, s. 396, at ”Reglerne

gælder dog ikke

for de personer af ATP’s ledelse med et ansvarsområde, der ikke er relateret til pensions-og investerings-

forretningen.”

Tekniske bemærkninger

Af lovforslagets § 7, nr. 3 vedrørende § 24 o, indledes bestemmelsen med en henvisning til ”§§ 24 k – 24

p”. § 24 k vedrører erhvervsministerens adgang til at fastsætte regler på en række deri angivne områder,

og vedrører således ikke forhold, der ville kunne fraviges ved aftale, hvorfor henvisningen bør tilrettes. Da

der ikke i lovforslaget indsættes en § 24 p eller andre bestemmelser rykkes til denne placering, bør hen-

visningen ligeledes tilrettes. Henvisningen bør herefter være ”§§ 24 l – 24 n”.

Af lovforslagets § 7, nr. 3 vedrørende § 32 a, stk. 1 i ATP-loven fremgår det, at det foreslås, at overtrædelse

”§ 25 j, § 25 k, 1. pkt., § 25 o og § 25 p, stk. 2 og 5”

straffes med bøde. I forbindelse med udarbejdelse

af lovforslaget er disse bestemmelser antageligvis ikke tilrettet ift. øvrige løbende justeringer i lovforslaget,

og ATP kan forslå, at henvisningen til § 25 j udgår, da denne bestemmelse alene indeholder en definition,

som næppe er egnet til at strafpålægge, at henvisningen til § 25 k, 1. pkt. ændres til § 25 l, 1. pkt ., idet

sidstnævnte bestemmelse omhandler offentliggørelsespligten, og førstnævnte bestemmelse er en bemyn-

digelsesbestemmelse, og at henvisningen til § 25 p, stk. 2 og 5 slettes, da disse bestemmelser ikke eksi-

sterer, jf. ovenfor. ATP forudsætter endvidere, at straffebestemmelserne ikke bliver anderledes for ATP

end for øvrige finansielle virksomheder.

Mona Frandsen

Chefjurist

Ole Steen Andersen

Director, legal counsel

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Victor Saxlund (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Michael Camphausen <[email protected]>

7. juli 2022 15:35

Høringer

Karen Havers-Andersen (FT); Victor Saxlund (FT); Tobias Thygesen (FT); Jon Hasling

Kyed (FT)

DAFINA høringssvar vedrørende udkast til ændring af lov om finansiel virksomhed,

lov om betalinger m.fl. vedrørende fit (egnethed) and proper (hæderlighed) mv.

På vegne af

Dansk Fintech Alliance (DAFINA)

fremsendes hermed nedenstående

høringssvar

vedrørende Erhvervsministeriets og Finanstilsynets ovennævnte lovudkast i høring, hvad angår

lovudkastets forslag til ændring af

betalingsloven.

DAFINA takker på denne vis for muligheden for at afgive nærværende høringssvar og skal således

fremkomme med følgende bemærkninger, input og opfordringer i forhold til de foreslåede

lovændringer på betalingsområdet:

Vi forstår lovudkastet således, at den foreslåede ændring af betalingsloven (jf. lovudkastet § 9) alene

udgør ændring af den tekniske hjemmelsbestemmelse i loven (jf. § 30), hvorefter ministeren/tilsynet

kan udstede en ledelsesbekendtgørelse på betalingsområdet, idet bestemmelsen fremover dog

afgrænses således, at en sådan eventuel ledelsesbekendtgørelse alene kan omhandle regler om

kompetence- og erfaringskrav og altså ikke længere også ansvarsområder i forhold til den i

bestemmelsen omhandlede personkreds.

Denne ændring giver således ikke i sig selv anledning til yderligere bemærkninger fra vores side, idet

vi dog i det hele henviser til vores tidligere høringssvar til Finanstilsynet i forbindelse med indførelsen i

betalingsloven af den omhandlede tekniske hjemmelsbestemmelse (§ 30 a), herunder vores særlige

bemærkninger i høringssvaret om eksempelvis fornøden proportionalitet på betalingsområdet og om

en langt større forskel på betalingsudbyderne og disses størrelse og forskelligartede

forretningsmodeller sammenholdt med pengeinstitutterne m.fl. omfattet af den velkendte

ledelsesbekendtgørelse på bankområdet.

Vi skal samtidig gentage opfordringen fra det pågældende høringssvar til, at DAFINA inddrages i

arbejdet med en sådan kommende ledelsesbekendtgørelse på betalingsområdet (ligesom det kendes

fra fx inddragelsen af FIDA og F&P m.fl. i arbejdet med de velkendte ledelsesbekendtgørelser på

bankområdet og forsikringsområdet).

Ovenstående går således på reguleringen i lov og ved bekendtgørelse af nærmere kompetencekrav og

erfaringskrav til (visse) ledelsesmedlemmer på betalingsområdet. Som bekendt indeholder

betalingsloven (BET) i forvejen selvsamme fit and proper krav/regler (egnethedskrav og

hæderlighedskrav) til ledelsesmedlemmer (direktion og bestyrelse), som gælder for finansielle

virksomheder (banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.fl.) i lov om finansiel virksomhed

(FIL).

Lovudkastet i høring omfatter således en række ændringer/lempelser/præciseringer af fit and proper

reglerne i FIL, og både i de almindelige lovbemærkninger og i den forudgående politiske aftale på

området nævnes i denne forbindelse ikke blot pengeinstitutterne og realkreditinstitutter men også e-

penge-institutterne og betalingsinstitutterne. Dog kan vi umiddelbart ikke se i lovudkastet, at de

omhandlede og ganske vigtige ændringer/lempelser/præciseringer indføres i BET på samme måde som

i FIL. Vi synes umiddelbart at kunne udlede det modsatte, dvs. at de pågældende

ændringer/lempelser/præciseringer ikke som forudsat indføres i BET, hvilket enten må bero på en

misforståelse eller en forglemmelse/fejl.

Vi skal derfor opfordre til, at de forskellige ændringer/lempelser/præciseringer også indføres i BET for

e-penge-institutternes/betalingsinstitutternes/betalingsudbydernes vedkommende, således at disse

ikke fremover underlægges skrappere fit and proper regulering (og tilsynspraksis) end

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

pengeinstitutterne og forsikringsselskaberne, og således at fit and proper reguleringen stadig følges

ad, så at sige, i de forskellige finansielle love.

Det giver eksempelvis ikke mening, at de mellemstore og mindre pengeinstitutter af

proportionalitetshensyn fremover underlægges lempeligere fit and proper krav, hvis dette ikke af

tilsvarende proportionalitetshensyn gennemføres på betalingsområdet, der som bekendt netop er

kendetegnet ved langt mindre virksomheder og virksomheder med mere simple forretningsmodeller

end pengeinstitutter, herunder mellemstore og små pengeinstitutter (som jo alle stadig er

universalbanker). Med andre ord skal små betalingsudbydere ikke stilles fit and proper

reguleringsmæssigt (hverken i lov eller i tilsynspraksis) ringere eller vanskeligere end små banker.

De ændringer/lempelser/præciseringer i lovudkastet og den politiske aftale, der således også bør slå

igennem på betalingsområdet / også bør gælde tilsvarende for e-penge-institutterne,

betalingsinstitutterne og betalingsudbyderne omfatter følgende fit and proper delemner fra

lovudkastet:



Fortrolighed om tilsynsafgørelser om egnethed og hæderlighed, varighed af afslag og påbud på

baggrund af manglende hæderlighed, indbringelse af afgørelser om egnethed og hæderlighed

for domstolene, helhedsorienteret tilgang som ligestillet/tilstrækkelig tilgang i forbindelse med

vurdering af kompetence- og erfaringskrav, betingede egnethedsgodkendelser, fornøden

proportionalitet mht. tilsynets egnetheds- og hæderlighedsvurdering af omfattede

nøglepersoner (idet nøglepersonkredsen på betalingsområdet naturligvis ikke skal udvides med

yderligere af slagsen)

Det særegne nye krav i lovudkastet om særskilt / fornyet fit and proper vurdering af formanden for

bestyrelsen i en finansiel virksomhed (som vel at mærke hidrører fra ansvarsudvalget og altså ikke fra

kompetencefagudvalget) synes selvsagt ikke at give mening at overføre til betalingsområdet, netop

fordi forretningsmodellerne på betalingsområdet som nævnt er langt mere simple og afgrænsede end

universalbankernes forretningsmodeller. Vi har derfor ingen bemærkninger hertil ud over, at vi

principielt finder det uhensigtsmæssigt og i strid med den danske ledelsestradition og

ledelsesregulering både inden for og uden for den finansielle sektor at regulere bestyrelsesformanden

og dennes rolle anderledes end de øvrige bestyrelsesmedlemmer og disses roller – i så fald bør

eksempelvis medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vel også reguleres anderledes end de øvrige

bestyrelsesmedlemmer, hvilket vi netop ikke har tradition for eller ønske om herhjemme).

Vi har ingen bemærkninger, hvad angår lovudkastets regulering af ledelsesansvar (erstatningsretligt

ansvarsgrundlag og strafferetligt ansvarsgrundlag hidrørende fra ansvarsudvalget), idet dette selvsagt

heller ikke er relevant på betalingsområdet.

DAFINA står meget gerne til rådighed for uddybning af og dialog om ovenstående.

Med venlig hilsen

Dansk Fintech Alliance (DAFINA)

Fra:

[email protected] <[email protected]>

Sendt:

30. juni 2022 14:14

Til:

[email protected]

Cc:

Karen Havers-Andersen (FT) <[email protected]>; Victor Saxlund (FT) <[email protected]>

Emne:

Høring over forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love

(Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed)

Til høringsparterne

Herved sendes udkast til forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre

love (Gennemførelse af Ansvarsudvalgets forslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i

finansielle virksomheder og ændring af reglerne om egnethed og hæderlighed) i høring.

Se venligst vedhæftede høringsbrev, høringsliste og udkast til lovforslag.

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

HØRINGSSVAR

FFinanstilsynet

[email protected]

cc [email protected], [email protected]

Erik Bjørsted

Cheføkonom

Telefon +45 2768 7950

[email protected]

18. august 2022

Bemærkninger til lovudkast om skærpet ansvarsvurdering for le-

delsesmedlemmer m.v. i finansielle virksomheder og ændring af

reglerne og egnethed og hæderlighed

Dansk Metal takker for muligheden for at indgive bemærkninger til lov-

forslaget.

Bestyrelsesmedlemmer bærer et stort ansvar, og derfor er det også helt

på sin plads at stille krav til medlemmerne af vores bestyrelser. Men hvis

der stilles for strikse krav, bliver feltet af potentielle bestyrelsesmedlem-

mer meget hurtigt begrænset. Konsekvensen kan blive, at det kun er

ganske få, der kan bestride posterne i banker, forsikrings- og pensions-

selskaber. Dermed risikerer vi, at bestyrelserne bliver mindre mangfol-

dige og repræsentative for virksomhedens kunder.

For eksempel mener Dansk Metal, at det er afgørende, at loven giver

mulighed for, at repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter kan indgå

i bestyrelserne i forsikringsselskaber og pengeinstitutter – også som

formænd for bestyrelserne.

Arbejdsmarkedets parter har historisk været repræsenteret i flere besty-

relser på tværs af finanssektoren. Det skaber en god og vigtig tilknytning

mellem de finansielle institutioner, lønmodtagerne og arbejdsgiverne.

Det er derfor helt centralt, at vurderingen af egnetheden til en bestyrel-

sespost ikke kun ser på, om man har bestyrelseserfaring fra en finansiel

virksomhed - men også lægger vægt på, om man har anden relevant

erfaring fra for eksempel en faglig eller erhvervspolitisk organisation. Det

bør derfor fremgå eksplicit, at

bestyrelses- eller ledelseserfaring fra en

faglig eller erhvervspolitisk organisation tæller med som relevant erfa-

ring ved vurderingen af en bestyrelseskandidat.

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Dansk Metal mener heller ikke det bør være et ufravigeligt krav, at et be-

styrelsesmedlem eller formand skal have særlig indsigt i finansielle virk-

somheders forhold. Det kan i nogle tilfælde være tilstrækkeligt med en

særlig indsigt fra en anden branche.

Dansk Metal bakker op om de skærpede krav til offentliggørelse af fra-

trædelsesordninger samt at udbetalinger ved alvorlige ledelsesmæssige

svigt kan indstilles.

Med venlig hilsen

Erik Bjørsted

Formandssekretariatet

Side 2 af 2

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Sendt

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Vesterbrogade 32

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

[email protected]

Høringssvar over lov om ændring af lov om

finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive bemærkninger til høring over lov om

ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love. Dette

høringssvar er udarbejdet i samarbejde med Danske Advokaters fagudvalg for bank- og

finansieringsret.

Overordnede bemærkninger

Udkastet giver Danske Advokater anledning til følgende bemærkning relateret til §78, stk. 2,

om ansvar ved bevilliger mv. til bestyrelsesmedlemmer og direktører i den finansielle

virksomhed:

§78, stk.2:

”Stk.

2. Medlemmer af bestyrelsen skal erstatte tab, som den finansielle virksomhed lider som

følge af bevillinger, sikkerhedsstillelser eller aftaler omfattet af stk. 1, der er godkendt af

bestyrelsen, medmindre bestyrelsen godtgør, at tabet ikke kunne være afværget gennem den

agtpågivenhed og omhu, som ledelsen af den finansielle virksomhed tilsiger.”

Finanstilsynet foreslår en ny erstatningsregel om omvendt bevisbyrde. Når en sådan regel

anvendes på en part, som ikke har det fulde dokumentmateriale, og som ikke effektivt kan

skaffe sig adgang hertil, vil det efter Danske Advokaters overbevisning give anledning til

retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.

I sager, hvor et bestyrelsesansvar vedrørende finansielle virksomheder kommer på tale, vil den

finansielle virksomhed ofte være tvangsmæssigt overdraget til Finansiel Stabilitet og den

tidligere bestyrelse, som vil være omfattet af reglen om omvendt bevisbyrde, vil være udskiftet.

Den tidligere bestyrelse har ikke længere adgang til lånesagens akter, og retssager af denne

karakter vil typisk versere mange år for domstolen, inden der skal afgives forklaring under

hovedforhandlingen. På dette tidspunkt er det usikkert, hvor meget de enkelte parter og vidner

kan huske om lånesagens detaljer.

Finansiel Stabilitet er som procespart ikke underlagt et objektivitetsprincip og har ikke pligt til

at oplyse en retssag vedrørende et erstatningskrav mod et tidligere bestyrelsesmedlem

objektivt. Retsplejelovens regler om edition giver ikke mulighed for at få ”hele lånesagen” eller

lignende fremlagt; en begæring herom vil blive afvist som en ufokuseret fisketur.

www.danskeadvokater.dk

Dok.nr. D-2022-029431

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

I sager med ligefrem bevisbyrde afhjælpes problemet med processuelle opfordringer og

negativ bevismæssig virkning, hvis relevante opfordringer ikke besvares, men det er usikkert i

hvilken grad dette også vil være tilfældet i sager med omvendt bevisbyrde.

Hvis reglen om omvendt bevisbyrde indføres, bør det overvejes, om der samtidig bør indføres

en særlig adgang for sagsøgte til dokumenter mv. i den finansielle virksomhed af relevans for

det rejste krav.

Afsluttende bemærkninger

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar, og vi står altid gerne til

rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Nikoline Sneholt

Juridisk konsulent

[email protected]

2/2

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110, 2100 København Ø

Att: Victor Saxlund og Karen Havers-Andersen

19-08-2022

EMN-2022-01043

1570385

Høringssvar

–

udkast til ændring af lov om finansiel virksomhed,

straffeloven og forskellige andre love

Erhvervsministeriet har den 30. juni 2022 udsendt udkast til forslag til lov om

ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love i

offentlig høring. Danske Regioners bemærkninger er som følger;

Danske Regioner har stort fokus på, at forvaltningen af de regionale

medarbejderes pensionsopsparinger varetages af kompetente ledelser som

besidder en høj grad af egnethed og hæderlighed.

Danske regioner finder det derfor positivt, at der i arbejdet med lovforslaget er

fokuseret på, at tilførsel af personer med erfaringer fra andre sektorer,

organisationer eller myndigheder, er nødvendig og vigtig for ledelserne i de

finansielle virksomheder og Danske Regioner finder, at den eksisterende model,

hvorefter højtplacerede politikere samt overenskomstens parter udpeges som

partsrepræsentanter i Pensionskassernes bestyrelser er medvirkende til at opnå

den ønskede diversitet i de enkelte bestyrelser.

Det fremgår konkret af lovforslagets nye § 64, stk. 10 og § 64 d, stk. 7. i Lov om

Finansiel Virksomhed, at Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om

kompetence og erfaringskrav for medlemmer af direktionen samt nøglepersoner

i selskaberne. Det er derfor også Danske Regioners forventning, at der i den

forbindelse vil kunne lægges vægt på den position og erfaring, som valgte

politikere har opnået qua de opgaver de løser, og det ledelsesansvar de har ved

en region.

Venlig hilsen

Forhandlingsdirektør

Rikke Friis

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Sendt pr. e-mail: [email protected]

Kopi til: [email protected] og [email protected]

Att.: Victor Saxlund og Karen Havers-Andersen

Den 18. august 2022

Høringssvar

–

udkast til forslag om lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og

forskellige andre love

Den danske Fondsmæglerforening takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast til

forslag om lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love.

Specifikke bemærkninger

I forslaget til Fondsmæglerlovens § 107, stk. 7 nævnes offentliggørelse af vederlagsrapport

”på

hjemmeside”.

Vi vil foreslå, at dette ændres til

’skal

offentliggøre’,

som

det også fremgår i den nuværende

bestemmelse i stk. 4.

Dette skyldes, at der kan være fx fondsmæglerholdingvirksomheder, der ikke har en hjemmeside eller har

et behov for en hjemmeside, ligesom at der med tiden kan komme andre og mere hensigtsmæssige måder

at offentliggøre på.

Med venlig hilsen

Den danske Fondsmæglerforening

Børsen

1217 København k

Telefon

3374 6000

www.fondsmaeglerforeningen.dk

[email protected]

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Att.

Victor Saxlund

Karen Havers-Andersen.

Sendt via e-mail til:

[email protected], [email protected],

[email protected]

18.08.2022

F&P's høringssvar til lovforslag om gennemførelse af An-

svarsudvalgets anbefalinger samt ændring af reglerne

om egnethed og hæderlighed

F&P har den 30. juni 2022 modtaget høring over lov om ændring af lov om

finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (gennemførelse

af Ansvarsudvalgets anbefalinger om skærpet ansvarsvurdering for ledelses-

medlemmer mv. i finansielle virksomheder og ændring af reglerne om eg-

nethed og hæderlighed). F&P takker for muligheden for at kommentere på

lovforslaget.

Indledningsvist bemærker F&P, at det er meget uhensigtsmæssigt, at et så

væsentligt og indgribende lovforslag sendes i høring hen over en ferieperi-

ode. Dette begrænser interessenternes mulighed for at forholde sig til lov-

forslaget indenfor fristen, hvilket i sidste ende kan påvirke kvaliteten af den

lovgivning, der vedtages.

Derudover påpeges, at et så betydningsfuldt lovforslag som det foreliggende

bør være helt klart i sin ordlyd i forhold til, hvem der omfattes henset til det

strafansvar, der foreslås indført. Som lovforslaget foreligger nu, er dette ikke

opfyldt. Dette er retssikkerhedsmæssigt yderst betænkeligt.

1. Generelle bemærkninger

F&P er positiv overfor lovforslags fokus på bekæmpelse af kriminalitet i den

finansielle sektor og finder, at det er væsentligt at kunne stille ledelsen til

regnskab, hvis den har handlet ansvarspådragende.

F&P er endvidere positiv overfor de dele i lovforslaget, der lægger op til at

regulere gennem branchespecifikke bestemmelser. Dermed tages der højde

F&P

Philip Heymans Allé 1

2900 Hellerup

Tlf.:

41 91 91 91

[email protected]

www.fogp.dk

Kristine Lilholt Nilsson

Chefkonsulent

Dir.

41919141

[email protected]

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00223

449286

Brancheorganisation

for forsikringsselskaber

og pensionskasser

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

for, at der er forskel på de opgaver, som bestyrelsesmedlemmer og den dag-

lige ledelse har i de forskellige typer af finansielle virksomheder. Det er der-

for ofte uhensigtsmæssigt at ensrette reguleringen.

Baggrunden for Ansvarsudvalgets arbejde og de foreslåede ændringer er en

række sager på pengeinstitutområdet. Ansvarsudvalget har således i den be-

tænkning, der danner baggrund for lovforslaget, primært taget udgangs-

punkt i administrative og straffeprocessuelle afgørelser, som har vedrørt le-

delsen i pengeinstitutter. De har derfor ofte en begrænset værdi for fortolk-

ningen af bestemmelserne for forsikringsbranchen, og der bør naturligvis

ikke fastsættes regulering for forsikringsbranchen udover, hvad der kan be-

grundes i forsikringsbranchens forhold.

Samtidig bemærkes, at en særskilt skærpelse af ansvaret for en sektor kan få

en negativ effekt på muligheden for at rekruttere og fastholde de bedste be-

styrelsesmedlemmer, direktionsmedlemmer og nøglemedarbejdere. Man ri-

sikerer således med øgede sanktioner at modarbejde det ønskede resultat.

F&P ser på den baggrund tre overordnede problemstillinger i forslaget i for-

hold til implementering af Ansvarsudvalgets anbefalinger:

•

Retssikkerhed

Den foreslåede bestemmelse om strafansvar (§ 373 b) med tilhørende be-

mærkninger er uklar. Det bør af retssikkerhedsmæssige årsager være helt

klart for en ansat i et forsikringsselskab eller et medlem af et forsikrings-

selskabs bestyrelse, om vedkommende risikerer strafansvar for sine hand-

linger eller undladelser i den pågældende funktion - og præcist hvad ved-

kommende bør foretage sig eller undlade for at undgå strafansvar. Denne

grundlæggende betingelse for strafansvar er ikke opfyldt med lovforslaget,

og bemærkningerne bør af den årsag præciseres yderligere inden frem-

læggelsen.

•

Skærpelser af ansvarsnorm underbygget med banktermer

De foreslåede ændringer af §§ 76 og 78 i lov om finansiel virksomhed i

form af en skærpelse af den erstatningsretlige ansvarsnorm indfører en

særlig ansvarsform for den finansielle sektor. Det vil være et opgør med

en ellers klar dansk retstradition og udgør en potentiel glidebane.

Hertil kommer, at eksemplificeringen i lovforslagets bemærkninger pri-

mært retter sig mod banker og pengeinstitutter, og at det er derfor van-

skeligt at se, hvad et bestyrelsesmedlem i et forsikringsselskab skal kunne

udlede heraf.

Eksempelvis stammer definitionen af ”eksponering” fra et direktiv rettet

mod pengeinstitutter (CRD IV-direktivet), og giver således ikke mening i

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00223

449286

Side 2

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

forhold til forsikringsselskaber. Såfremt man fra lovgivers side mener, at

en sådan skærpelse af ansvaret for bestyrelsesmedlemmer i forsikrings-

selskaber er nødvendig, bør det ske i målrettede og branchespecifikke be-

stemmelser (f.eks. i en kommende lov om forsikringsvirksomhed). Ekspo-

nering bør i den sammenhæng i givet fald for forsikringsselskaber alene

omfatte lånelignende engagementer.

•

Anbefaling fra Ansvarsudvalget fraviges uden begrundelse.

Uden begrundelse er det valgt i forslaget at fravige anbefalingerne fra An-

svarsudvalget og skrive forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirk-

somheder ind i lovforslagets bestemmelser om offentliggørelse af fratræ-

delsesgodtgørelse (§ 77 j-l).

Det er F&P’s (og Ansvarsudvalgets) opfattelse,

at eventuelle krav om offentliggørelse af fratrædelsesgodtgørelser mv. for

forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder som minimum

bør fastsættes i branchespecifikke bestemmelser, eksempelvis i en kom-

mende lov om forsikringsvirksomhed.

Med udgangspunkt i den politiske aftale af 16. juni 2022 mellem regeringen

og en række partier om bl.a. et bredere rekrutteringsgrundlag til ledelserne i

den finansielle sektor lægges der i lovforslaget endvidere op til en række æn-

dringer af

de ”fit & proper”-krav,

der i dag stilles til ledelsesmedlemmer og

nøglepersoner i finansielle virksomheder, herunder i forsikringsselskaber.

F&P støtter overordnet set de foreslåede regler, idet det vurderes, at de vil

sikre et bredere rekrutteringsgrundlag samtidig med, at retssikkerheden

styrkes. Det er dog vigtigt, at der med den foreslåede regulering ikke sker en

udhuling af selskabernes ledelsesret.

Særligt de foreslåede regler om undtagelse af afgørelser om egnethed og hæ-

derlighed fra krav om offentliggørelse, betingede godkendelser og krav om

varighed af afslag er positive tiltag. F&P hilser det samtidig velkomment, at

branchen sikres indflydelse på den kommende regulering af egnethedskra-

vene til ledelsesmedlemmer og nøglepersoner i forsikringsbranchen. Der-

med kan der sikres en branchespecifik regulering, jf. også den kommende lov

om forsikringsvirksomhed, hvor reglerne målrettes forsikring og afspejler

den måde forsikringsbranchen arbejder og er organiseret. Tilsvarende er det

vigtigt, at der i lov om forsikringsformidling sikres level playing field i forhold

til de egnetheds- og hæderlighedskrav, der stilles til forsikringsformidlere.

2. Gennemførelse af Ansvarsudvalgets forslag

2.1. Strafansvar, § 1, nr. 45 (§ 373 b)

F&P er enig i, at et groft ledelsessvigt skal være strafbart. Det er dog samtidig

vigtigt for retssikkerheden, at reguleringen er klar og præcis for dem, den

berører. F&P er derfor positiv overfor, at Erhvervsministeriet med forslag om

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00223

449286

Side 3

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

indsættelse af § 373 b har lagt op til en branchespecifik bestemmelse frem til

vedtagelse og ikrafttræden af en kommende lov om forsikringsvirksomhed.

Som nævnt ovenfor har Ansvarsudvalget i betænkningen primært taget ud-

gangspunkt i afgørelser, som har vedrørt ledelsen i pengeinstitutter. F&P vil

gerne kvittere for, at Erhvervsministeriet i forbindelse med lovarbejdet på

flere punkter har udbygget og suppleret lovbemærkningerne, så disse i højere

grad end tidligere indeholder eksempler som er relevante for forsikringssel-

skaber.

F&P vil dog samtidig fremhæve, at de foreslåede bestemmelser med tilhø-

rende bemærkninger fortsat er uklare ud fra et forsikringsselskabsperspek-

tiv. Dette er betænkeligt ud fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt og lov-

forslagets bemærkninger bør af den årsag præciseres yderligere inden frem-

læggelsen.

Dertil kommer, at flere begreber i lovforslaget ikke er anvendt konsistent,

hvilket giver anledning til fortolkningstvivl, f.eks. ”ledelse” kontra ”bestyrel-

sen og direktion”, hvor selve lovteksten også medtager ”faktisk ledelse”. Det

bør være klart, hvornår ”ledelse” i lovens forstand omfatter hele ledelses-

gruppen, herunder den faktiske ledelse. På samme måde sker der flere steder

i lovforslagets bemærkninger en sammenblanding af begreber, som gør det

uklart, hvornår et forhold er omfattet af hhv. ledelsessvigt (stk. 1) eller for-

sømmelser eller skødesløshed (stk. 2).

F&P bemærker i øvrigt, at lovforslaget ikke lægger op til at foretage ændrin-

ger i lovens § 1, stk. 4, således at § 373 b tilføjes i opremsningen af bestem-

melser, som finder anvendelse for filialer af udenlandske virksomheder. Det

fremgår ikke klart af lovforslaget, hvorvidt dette er tilsigtet eller om det even-

tuelt skulle bero på en fejl.

2.1.1. Ansvarssubjektet

Det bør af retssikkerhedsmæssige årsager være helt klart for en ansat i et for-

sikringsselskab, om vedkommende risikerer strafansvar for sine handlinger

eller undladelser i den pågældende funktion - og præcist hvad vedkommende

bør foretage sig eller undlade for at undgå strafansvar. Denne grundlæg-

gende betingelse for at pålægge straf er ikke opfyldt med bestemmelsens fo-

reslåede udformning. Dette er betænkeligt ud fra almindelige retssikker-

hedsmæssige principper, ud fra hensynet til den enkelte ansatte, der skal for-

søge at indrette sig efter bestemmelsen

–

og ikke mindst, ud fra lovforslagets

grundlæggende formål om at bidrage til, at det i højere grad bliver muligt at

holde ledelsen i en finansiel virksomhed straffe- og erstatningsmæssigt an-

svarlig.

F&P påpeger i den forbindelse, at der eksempelvis bør fastsættes faste krite-

rier for, hvornår en person er omfattet af begreberne ”faktisk ledelse” i § 373

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00223

449286

Side 4

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

b, stk. 1, og ”ansat med ansvar for nøglefunktioner” i § 373 b, stk. 2. Det er

således fortsat ikke tilstrækkeligt klart af hverken lovbestemmelse eller be-

mærkninger, hvem ansvarssubjektet i bestemmelsen er.

F&P gør i den forbindelse også opmærksom på, at der kan være mange ledel-

sesniveauer i et forsikringsselskab, der alle indebærer ”ledelse og styring af

forskellige dele af en finansiel virksomhed”,

ligesom alle ledere skal træffe

beslutninger på baggrund af bestyrelsens strategiske mål og implementere

politikker (cf. lovforslagets s. 248). Det er derfor nødvendigt at det gøres

mere klart, hvilket ledelsesniveau(er), der omfattes. Det er endvidere nød-

vendigt klart at kunne skelne imellem, hvilken personkreds der er omfattet

af henholdsvis stk. 1 og 2.

Et væsentligt kriterium for strafansvar bør være, om en person har mandat

til at træffe beslutninger af væsentlig betydning for virksomhedens drift. An-

svar efter stk. 1 bør være afgrænset til sådanne personer. Dette bør præciseres

i bemærkningerne, sådan at kravet om væsentlig betydning for driften ikke

udvandes og reelt alle beslutninger kan omfattes.

Den ansvarshavende aktuar er en nøgleperson, som udgør en væsentlig del

af virksomhed af et forsikringsselskabs 2. linje og bør ikke falde ind under en

ansvarsbestemmelse, som sigter efter 1. linje. Finanstilsynet har netop tidli-

gere udtalt, at den ansvarshavende aktuar skal udpeges som nøgleperson i

henhold til ledelsesbekendtgørelsen. Dette bør fremgå eksplicit af bemærk-

ningerne til bestemmelsen.

Personer med ”ansvar for nøglefunktioner” bør efter F&P’s opfattelse som

udgangspunkt ikke kunne pålægges et strafansvar, da sådanne personer ikke

har mandat til at træffe beslutninger af væsentlig betydning for virksomhe-

dens daglige drift, jf. kravet om uafhængighed i Solvens II-forordningens art.

268, stk. 1. Det er f.eks. risikostyringsfunktionens ”overordnede ansvar” at

”bistå” direktionen med at sikre

risikostyringssystemets effektivitet, mens

det er direktionen, som har det daglige ledelsesmæssige ansvar for de trufne

dispositioner, jf. § 9, stk. 5, og § 18, stk. 2, i ledelsesbekendtgørelsen. På til-

svarende vis skal compliancefunktionen ifølge § 19, stk. 2, i ledelsesbekendt-

gørelsen og art. 270, stk. 2, i Solvens 2-forordningen alene kontrollere og

vurdere de foranstaltninger, der sikrer, at lovgivningen bliver overholdt. Der-

imod er compliancefunktionen ikke ansvarlig for, at disse foranstaltninger er

til stede og fungerer effektivt, herunder at de enkelte organisatoriske enheder

i et forsikringsselskab er bemandet ressource- og kompetencemæssigt såle-

des, at enhederne på betryggende vis kan løse de opgaver, som enhederne er

pålagt at udføre. Det er ledelsen og ikke nøglefunktionerne, som er ansvarlige

for dette.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00223

449286

Side 5

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

F&P gør samtidig opmærksom på, at ansvarsfordelingen i lovforslagets be-

mærkninger flere steder er uklar (jf. også tekstnære bemærkninger neden-

for). Eksempelvis på forslagets side 261, 2. afsnit, der til sidst beskriver med-

virkensansvar efter straffelovens § 23. Formuleringen er meget bred og uspe-

cifik og dermed temmelig vidtgående.

Såfremt det f.eks. er hensigten at en ekstern konsulent, som et ledelsesmed-

lem har rådført sig med, skal kunne straffes for ikke selvstændigt at have un-

derrettet bestyrelsen udenom det pågældende ledelsesmedlem, bør dette re-

guleres eksplicit i en lovbestemmelse.

2.1.2. Gerningsindholdet

F&P bemærker, at det er uklart, præcis hvilke handlinger og undladelser, der

for den omhandlede personkreds efter hhv. stk. 1 og stk. 2 kan føre til straf-

ansvar.

Eksemplificeringen af ledelsessvigt i bemærkningerne bidrager ikke kun til

større klarhed, men skærper efter F&P’s vurdering reelt også ansvaret bety-

deligt i forhold til almindelige ansvarsnormer. En række af eksemplerne er

så bredt formuleret, at de også rummer forhold, som ikke har den grovhed,

som det strafferetlige område normalt er begrænset til. Samtidig er det

uklart, hvad den enkelte person generelt skal gøre eller undlade at gøre for at

undgå straf.

Eksempelvis kan ”groft ledelsessvigt” ifølge bemærkningerne være, at ledel-

sen gentagne gange vælger ikke at reagere på advarsler om betydelige risici

fra f.eks. revisor eller den compliance- eller risikostyringsansvarlige (på lov-

forslagets side 253), men det er uklart, både hvad der kan siges at være ”ad-

varsler”, og hvad der vil være tilstrækkeligt til at ”reagere på advarsler”.

F&P bemærker også at omfanget af den enkelte persons ansvar bør være ty-

deligt beskrevet, så det er klart ud fra bemærkningerne, at der er forskel på

det ansvar og de forpligtelser som den enkelte har, alt efter hvilken rolle ved-

kommende har i selskabet.

Eksempelvis fremgår det af bemærkningerne på s. 262, 3. afsnit, at § 373 b,

stk. 2, 2. pkt. fastsætter en positiv handlepligt for ansatte med en nøglefunk-

tion. Det bør fremgå eksplicit af bemærkningerne i afsnittet, at en sådan

handlepligt består i at rapportere forholdet til bestyrelsen eller direktionen.

Den handlepligt som en nøglemedarbejder i et forsikringsselskab har, kan

ikke meningsfuldt være den samme som den handlepligt, medlemmerne af

direktionen i selskabet har (jf. også de tekstnære bemærkninger).

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00223

449286

Side 6

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

2.1.3. Tekstnære bemærkninger til lovteksten

I lovteksten gøres

”grov

eller

oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed,

der medfører tab

eller

risiko for tab”

strafbar.

Dette indebærer reelt, at enhver fejl, der bliver gentaget et antal gange, og

som har medført en risiko for tab, er strafbelagt, selvom forsømmelsen eller

skødesløsheden ikke kan kvalificeres som grov, og selvom der ikke er opstået

et tab. Bestemmelsen opstiller ikke krav til tabets størrelse, så alene risikoen

for et mindre tab, på grund af en gentagen fejl der er begået ved en lav grad

af uagtsomhed, kan efter ordlyden straffes med fængsel i 2 år. Dette vil være

uproportionalt og kan ikke være tilsigtet.

F&P foreslår på den baggrund af lovteksten tilrettes, så det alene er grove

forsømmelser eller skødesløshed, der har medført væsentlige tab eller risiko

for væsentlige tab, der kan straffes.

2.1.4. Tekstnære bemærkninger til lovforslagets bemærkninger

S. 248, øverst (de første 5 linjer): Der bør her henvises direkte til § 64 d, lige-

som undtagelserne for nøglepersoner for risikostyringsfunktionen, compli-

ancefunktionen, aktuarfunktionen og den interne auditfunktion i ledelsesbe-

kendtgørelsens § 17 bør medtages. F&P mener derudover, at det er utilstræk-

keligt at nævne tre eksempler på personer, der kan være omfattet. Rammerne

bør sikres, at der er fuldstændigklarhed for den enkelte ansatte i et selskab

om, hvorvidt vedkommende er omfattet af bestemmelsen.

S. 249, 4. afsnit, linje 3:

”… der udmønter det enkelte pensionsselskabs inve-

steringsstrategi…”. Det bemærkes, at dette gælder alle forsikringsselskaber

og ikke kun pensionsselskaber.

S. 250, 5. afsnit: Det fremgår af bemærkningerne, at det ikke vil være en for-

udsætning for, at et ledelsessvigt betegnes som groft, at Finanstilsynet tidli-

gere har udstedt et påbud eller påtalt et lignende forhold. F&P bemærker, at

dette ikke bør forstås sådan, at der altid vil kunne idømmes fængselsstraf,

hvis der tidligere er udstedt påbud eller givet en påtale om et lignende for-

hold.

S. 250, nederst (sidste hele afsnit): I tilfælde hvor Finanstilsynets tilsynsak-

tiviteter, herunder tilsynsbesøg, inddrages i vurderingen af ledelsens ansvar,

bør Finanstilsynets adfærd i den forbindelse også tillægges vægt. Eksempel-

vis bør det også kunne tillægges betydning i sager om vurdering af ledelses-

ansvar, hvorledes tilsynet har ageret (eller om tilsynet har forholdt sig pas-

siv), hvis det omhandlede forhold har været forelagt, drøftet eller på anden

måde er kommet tilsynsmyndigheden til kundskab. Dette bør fremgå af be-

mærkningerne.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00223

449286

Side 7

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

S. 253, 1. afsnit: Afsnittet er uklart og bør enten udgå eller præciseres. Hvad

vil eksempelvis udgøre en

”advarsel” og hvad vil være tilstrækkeligt til at le-

delsen har ”reageret” på en advarsel?

S. 253, 2. afsnit: Afsnittet bør præciseres. Det bør ikke kun være bestyrelses-

formanden, der kan ifalde ansvar for at forholde sig passivt, da bestyrelsen

må have et kollektivt ansvar. Derudover er det uklart, hvilke former for rede-

gørelser og oplysninger fra ”andre bestyrelsesmedlemmer”, der tænkes på?

S 253, 4. afsnit: Afsnittet bør udgå eller alternativt omformuleres, da det ikke

er direkte anvendeligt på et forsikringsselskab. Bestyrelsen i et forsikrings-

selskab bør ikke generelt skulle kontrollere alle direktionsbeslutninger, og

bestyrelsens kontrol af direktionen i et forsikringsselskab bør ikke generelt

bestå i, at få fremlagt direktionens beslutningsgrundlag eller at efterprøve

samtlige ledelsesbeslutninger truffet i selskabet.

S. 253, 6. afsnit: Afsnittet er meget løst formuleret og bør præciseres. Det er

uklart, hvad der menes med begrebet ”forsikringsmæssige opgaver”. I det føl-

gende afsnit (nederst på side

253, øverst på side 254), tales om ”virksomhe-

dens centrale afdelinger”. Der savnes klarhed over, hvilke afdelinger, områ-

der og opgaver i et forsikringsselskab, der forudsættes at være omfattet.

S. 254, 4. afsnit: Dublet af 4. afsnit på side 253.

S. 255, nederst (og s 256, øverst): Eksemplet om oprettelse af datterselskaber

fremstår for generelt og bør præciseres, så det fremgår, at bemærkningen

alene er relevant i tilfælde, hvor der oprettes et datterselskab, der kræver sær-

lig tilladelse. Det forudsættes, at der ikke vil skulle indhentes tilladelse til op-

rettelse af et datterselskab, der varetager ejendomsinvesteringer og/eller in-

frastrukturinvesteringer, der falder ind under reglerne om accessorisk virk-

somhed.

S: 256, 4. afsnit. Afsnittet startende

med ”Den foreslåede bestemmelse…”, 3.

punktum: Det er uklart, hvad der menes med denne formulering. ”Bestem-

melsens 1. led om…” henviser ikke til udsættelse for kriminalitet.

S. 257, 1. afsnit: Der henvises til ”ledelsen” og så tilføjes ansatte, der i det

daglige er en del af den faktiske ledelse. Her og andre steder er det uklart,

hvornår begrebet ”ledelse” bruges om den samlede faktiske ledelse, og hvor-

når ”ledelse” kun skal forstås som bestyrelse og direktion.

S. 257, 3. afsnit: I forhold til definitionen

af ”grove ledelsessvigt” i stk. 1hen-

vises til forsømmelser eller skødesløshed. Disse begreber anvendes samtidig

som modsætning til ”ledelsessvigt” i bemærkningerne til stk. 2, som omfatter

en anden personkreds.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00223

449286

Side 8

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

S. 257, nederst: I tilfælde hvor Finanstilsynets tilsynsaktiviteter, herunder

tilsynsbesøg, inddrages i vurderingen af ledelsens ansvar, bør Finanstilsynets

adfærd i den forbindelse også tillægges vægt. Dette bør fremgå af bemærk-

ningerne. Se F&P’s bemærkninger ovenfor til s. 250, nederst.

S. 258, første hele afsnit: Det er uklart, hvad kan indfortolkes i dette afsnit af

bemærkningerne. F&P bemærker at dette eksempel egner sig dårligt til for-

sikringsområdet og bør udgå. Det bør ikke være hensigten, at en IT-direktør

i en finansiel virksomhed skal kunne straffes i større omfang for en it-hæn-

delse, end hvis en tilsvarende it-hændelse fandt sted i en anden type virk-

somhed eller offentlig myndighed.

S. 259 sidste afsnit, s. 260 to første afsnit: Afsnittene bør udgå/flyttes eller

skrives om. Afsnittene beskriver reelt afgrænsningen af personkredsen efter

stk. 1, men bidrager ikke til afgrænsningen af personkredsen ift. stk. 2. Der

bør skabes klarhed om, hvilke personer der omfattes af stk. 2, og særligt

hvilke personer, der

ikke

omfattes af stk. 2. Det bør fremgå eksplicit af lovbe-

mærkningerne, hvis det er tanken, at alle anmeldte nøglepersoner med und-

tagelse af de nøglepersoner, der er nævnt i ledelsesbekendtgørelsens §17, stk.

1, skal være omfattede af § 373 b, stk. 1.

S. 261, øverst (linje 4): Afsnittet bør præciseres. Det relevante strafbare for-

hold i stk. 2 er ikke ”groft ledelsessvigt”, men ”grov eller oftere gentagen for-

sømmelse eller skødesløshed”.

S. 261, øverst (linje 5): Afsnittet bør præciseres så det afspejler ansvarsforde-

lingen i et selskab. Det er bestyrelsens ansvar at fastsætte investeringspoli-

tikken, herunder risikoprofilen. Så længe der handles indenfor den af besty-

relsen vedtagne investeringspolitik, kan det ikke være strafbart for en under-

ordnet medarbejder at investere i henhold til de vedtagne rammer i investe-

ringspolitikken, selv om det måtte kunne medføre tab for selskabet. I forlæn-

gelse heraf bør det også være muligt at anlægge en proportionalitetsbetragt-

ning i tilfælde af en overskridelse, herunder bør der være fokus på, hvorvidt

der er tale om en ”aktiv” eller en ”passiv” overskridelse.

S. 261, 2. afsnit: Det er meget diffust, hvad der udløser, at den pågældende

adfærd bliver strafbar. F&P bemærker, at det i forhold til erstatningsansvar

netop

ikke

er tilsidesættelse af alle retningslinjer, som kan udgøre et ansvars-

grundlag, men kun de mest kritiske, jf. f.eks. bemærkningerne på lovforsla-

gets s. 58, øverst.

S. 261, 3. afsnit: Bemærkningerne om risiko for tab bør kun være relevante

for personkredsen i stk. 1 og bør udelades eller omformuleres i forhold til stk.

2. Personkredsen efter stk. 2 vil ikke have ansvar for selskabets forretnings-

model og risikoprofil, men har ansvar for rapportering. Afsnittet bør omfor-

muleres så det er tilpasset ansvarsfordelingen.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00223

449286

Side 9

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

S. 261, nederst: Eksemplet med en risikofyldt forretningsmodel bør ikke ge-

nerelt overføres til personkredsen efter stk. 2, da personkredsen ikke vil have

ansvaret for denne. Således bør det afgrænses så det afspejler ansvar og rol-

ler, så det er klart hvilken forpligtelse den enkelte udenforstående eller un-

derordnede har i forhold til at undgå at være ”medvirkende” og derved på-

drage sig et strafansvar.

S. 262, 4. (store) afsnit: Den beskrevne handlepligt forudsætter at den om-

handlede personkreds kan iværksætte foranstaltninger på egen hånd. Det

kan ansatte i nøglefunktioner som 2. linje funktion pr. definition ikke. Som

anført ovenfor i afsnit 2.1.1 skal compliancefunktionen f.eks. ifølge den gæl-

dende regulering alene kontrollere og vurdere de foranstaltninger, der sikrer,

at lovgivningen bliver overholdt. Derimod har compliancefunktionen ikke

beføjelse til, som anført i lovforslagets bemærkninger, at foretage ”foranstalt-

ninger, der sikrer at selskabet ikke fortsat faciliteter og understøtter det på-

gældende kriminelle forhold”. De ansvarlige for en nøglefunktion bør alene

ifalde ansvar, hvis de ikke rapporterer eller udfører deres opgaver (i en grad,

hvor almindelige ansættelsesretlige konsekvenser ikke vurderes at være til-

strækkelige). Det bør derfor fremgå eksplicit, at nøglefunktionernes handle-

pligt almindeligvis kun består i at rapportere et risikabelt forhold til besty-

relsen eller direktionen, som herefter er ansvarlig for at iværksætte de for-

nødne foranstaltninger til mitigering af de risici, som nøglefunktionerne har

indrapporteret. Den handlepligt som en nøglemedarbejder i et forsikrings-

selskab skal have, kan ikke meningsfuldt være den samme som den handle-

pligt, som ledelsen i selskabet har. Afsnittet bør tilpasses, så bemærknin-

gerne afspejler det ansvar og de roller, som henholdsvis bestyrelsen, direkti-

onen og nøglefunktionerne har i henhold til den gældende ledelsesbekendt-

gørelse og Solvens-II forordningen. Det bør samtidig fremgå klart, at besty-

relsen og den daglige ledelse grundlæggende er berettiget til at indrette sig i

tillid til den rådgivning og de oplysninger, de modtager fra kompetente med-

arbejdere i deres organisation uden at de ifalder strafansvar, hvis det senere

viser sig, at de oplysninger, de har modtaget, viser sig at være forkerte.

2.2. Erstatningsansvar, § 1, nr. 26-29 (§ 78, stk. 1-4)

F&P er enig i, at culpanormen fortsat er den bedst egnede ansvarsnorm for

bestyrelses- og direktionsmedlemmer i den finansielle sektor.

Det er samtidig svært at se behovet for en anden ansvarsnorm for forsikrings-

selskaber end for ledelser i f.eks. offentlige myndigheder, der forvalter store

samfundsværdier, eller ledelser af private selskaber som på anden vis har be-

tydning for den samfundsmæssige infrastruktur, f.eks. inden for lægemiddel-

industrien eller energiindustrien.

Forslaget indeholder forslag om en ændring af §§ 76 og 78 i lov om finansiel

virksomhed i form af en skærpelse af den erstatningsretlige ansvarsnorm.

Der er således forslag om omvendt bevisbyrde, som omfatter bestyrelsens

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00223

449286

Side 10

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

ansvar i forbindelse med erstatningssager om tab på aftaler og engagementer

mellem virksomheden og blandt andet medlemmer af ledelsen (iboende in-

teressekonflikter). Direktøren, i hvis interesse aftalen indgås, indestår for det

lidte tab, hvis aftalen ikke er forelagt til godkendelse i bestyrelsen.

F&P mener ikke, at det er nødvendigt med en sådan skærpelse på det finan-

sielle område. Indførelse af en sådan særlig ansvarsform for udvalgte sekto-

rer vil være et opgør med en ellers klar dansk retstradition og udgør en po-

tentiel glidebane i et retssamfund.

Såfremt man fra lovgivers side mener at en sådan skærpelse af ansvaret for

bestyrelsesmedlemmer i forsikringsselskaber er nødvendig, er det F&P’s op-

fattelse at skærpelse bør ske i målrettede og branchespecifikke bestemmelser

(f.eks. i en kommende lov om forsikringsvirksomhed), og ikke i lov om finan-

siel virksomhed. F&P har samtidig vanskeligt ved at pege på situationer, hvor

omvendt bevisbyrde i praksis kunne tænkes at være relevant for et forsik-

ringsselskab.

Et eksempel kunne dog være, hvor et forsikringsselskab har foretaget ejen-

domsinvesteringer og hvor medlemmer af bestyrelsen personligt drager for-

del heraf, ved at leje sig ind i de pågældende ejendomme til en husleje, som

ligger væsentligt under markedslejen.

I den forbindelse bemærkes at eksemplificeringen i lovforslagets bemærk-

ninger primært retter sig mod banker og pengeinstitutter og det er derfor

vanskeligt at se, hvad et bestyrelsesmedlem i et forsikringsselskab skal kunne

udlede heraf.

Eksempelvis stammer definitionen af ”eksponering” fra et direktiv rettet

mod pengeinstitutter (CRD IV-direktivet), og giver således ikke mening i for-

hold til forsikringsselskaber. F.eks. ville enhver udstedelse af en forsikrings-

police eller tilsvarende standardprodukter, hvor der ikke forudbetales, kunne

udgøre en ”eksponering” i henhold til den nugældende definition, da der er

en kreditrisiko. Definitionen bør derfor for forsikringsselskaber alene om-

fatte lånelignende engagementer, da forsikringsselskaber ikke vil have sæd-

vanlige forretningsbetingelser for udlån eller lignende mellemværender.

F&P foreslår på den baggrund at følgende konkretisering indsættes i be-

mærkningerne: ”Bestemmelsen

finder anvendelse i de tilfælde, hvor der er

tale om lån eller lånelignende

forhold, der indebærer en kreditrisiko.”

Bemærkningerne til § 78 nævner samtidig kun forsikringsrelaterede eksem-

pler i forhold til de aftaler, der indgås med direktionen, jf. den tidligere FIL

§ 76. Det bør derfor overvejes, om et eksponeringsforbud er meningsfuldt for

forsikringsselskaber

–

og i givet fald på hvilken måde (herunder en forsik-

ringsrelevant definition af ”eksponering”).

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00223

449286

Side 11

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Dette illustrerer væsentligheden af, at der i stedet fastsættes branchespeci-

fikke bestemmelser, f.eks. i en kommende lov om forsikringsvirksomhed.

2.2.1. Tekstnære bemærkninger

Med lovforslagets § 1, nr. 26, foreslås FIL § 78, stk. 1, ophævet: I stedet ind-

sættes et nyt § 78, stk. 1

–

4, således at bestemmelsen både omfatter aftaler

og eksponeringer. I det foreslåede § 78,

stk. 2 og 4, anvendes dog ”bevilling”

i stedet for ”eksponering”:

FIL § 78, stk. 2: ”bevillinger, sikkerhedsstillelser eller aftaler”

FIL § 78, stk. 4: ”bevilling eller sikkerhedsstillelse”

I den foreslåede lovtekst til FIL § 78, stk. 2 og 4, anvendes

begrebet ”bevil-

ling” i stedet for ”eksponering”, som anvendes i den øvrige bestemmelse.

Dette er ikke hensigtsmæssigt, og ”bevilling” bør ændres til ”eksponering”,

således at der konsekvent anvendes samme begreb gennem hele bestemmel-

sen.

Dertil bemærkes

derudover, som ovenfor nævnt, at definitionen af ”ekspone-

ring” stammer fra CRD IV-direktivet,

som er rettet mod pengeinstitutter. Det

giver således ikke mening at tale om eksponeringer på forsikringsområdet,

og bestemmelsen bør derfor tilrettes og tilpasses

forsikringsbranchen.”

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00223

449286

2.3. Fornyet vurdering af bestyrelsesmedlem, som bliver formand, § 1,

nr. 5 (§ 64, stk. 5)

F&P bemærker, at det er vanskeligt at se relevansen af, at der indføres et sær-

skilt krav om en fornyet vurdering af et bestyrelsesmedlems egnethed og hæ-

derlighed, hvis denne skal skifte position fra menigt medlem af bestyrelsen

til bestyrelsesformand. Det er allerede cementeret i bestemmelsen og den til-

hørende vejledning, at vurderingen skal foretages i forhold til hver enkelt stil-

ling eller hverv, den pågældende besidder, herunder må der også kunne fo-

retages en ny vurdering når et menigt medlem af bestyrelsen, der ikke alle-

rede er egnetheds og hæderlighedsvurderet som bestyrelsesformand, påtager

sig et nyt hverv i bestyrelsessammenhæng.

Formuleringerne i bestemmelsens bemærkninger kan samtidig give anled-

ning til tvivl om rækkevidden af den fornyede vurdering, herunder hvad der

nærmere menes med, at pågældende skal kunne give direktionen det for-

nødne faglige og ledelsesmæssige modspil. Det afgørende må være, hvorvidt

vedkommende har den rette ledelsesmæssige, personlige og faglige tyngde til

at kunne bestride posten som bestyrelsesformand. Den vigtigste forudsæt-

ning for at kunne bevæge sig fra menigt bestyrelsesmedlem til bestyrelses-

formand bør være, at man er det rigtige sted på den ledelsesmæssige dimen-

sion.

Side 12

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

F&P

I lovforslaget anvendes termer som ”robusthed og gennemslagskraft”, hvor

det nævnes som eksempel, at der kan anvendes interviews til at afdække

dette.

F&P vil gerne henlede opmærksomheden på, at disse forhold beror på en

subjektiv vurdering og kan være overordentligt vanskelige for virksomhe-

derne at dokumentere

–

og for Finanstilsynet at efterprøve i praksis på bag-

grund af en samtale.

Et sådant krav om ”robusthed og gennemslagskraft” medfører således en ri-

siko for, at egnede kandidater udelukkes alene på baggrund af interviewerens

subjektive vurderinger af disse egenskaber. Da der særligt kan være forskel

på forståelsen af ”robusthed og gennemslagskraft” mellem forskellige køn og

aldersgrupper, er der risiko for at et sådant krav vil medføre forskelsbehand-

ling mellem sammenlignelige kandidater alene på baggrund af deres køn el-

ler alder. I bemærkningerne bør det derfor eksemplificeres, hvilken doku-

mentation der er tilstrækkelig til objektivt at beskrive, at kravet er opfyldt.

Samtidig stiller sådanne betingelser sig i vejen for bestyrelsens egen evne til

at konstituere sig om en formand, hvilket går imod almindelige selskabsret-

lige principper og udhuler bestyrelsens kollektive ansvar. Det bør være be-

styrelsen, der afgør, hvem den ønsker som formand. De personer, der er vur-

deret som fit & proper til at sidde i bestyrelsen, bør alle kunne udnævnes til

formand af den øvrige bestyrelse, hvis bestyrelsen vurderer, at vedkom-

mende er den rette. F&P mener derfor ikke, der bør være en ny fit & proper

vurdering, når et bestyrelsesmedlem bliver formand.

Det bør som minimum fremgå af bemærkningerne, at en sådan fornyet vur-

dering ikke er nødvendig for et bestyrelsesmedlem, som allerede er ”fit&pro-

per”-vurderet

som formand, men som af tekniske årsager først indtræder for-

melt som formand efter en kort periode som menigt bestyrelsesmedlem.

F&P er dog positiv overfor, at forslaget lægger op til i højere grad at aner-

kende den ledelsestradition og de kompetencer, der findes i arbejdsmarkeds-

pensionsselskaber, der bygger på den danske aftalemodel, og i gensidige for-

sikringsselskaber og tværgående pensionskasser, som bygger på medlemsde-

mokrati.

2.4. Fratrædelsesgodtgørelse, § 1, nr. 25 (§§ 77 j-l)

Lovforslagets §§ 77 j-l indeholder ufravigelige bestemmelser om offentliggø-

relse af fratrædelsesgodtgørelser for finansielle virksomheder, herunder for-

sikringsselskaber.

Aflønningsreglerne for forsikringsselskaber er reguleret i Solvens II forord-

ningen og i aflønningsbekendtgørelsen for forsikringsselskaber (bekg.

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00223

449286

Side 13

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

16/2019) og ikke i lov om finansiel virksomhed. Ansvarsudvalget havde på

den baggrund ikke lagt op til, at forsikringsselskaberne skulle være omfattet

af disse bestemmelser i lovforslaget. Det fremgår således af Ansvarsudvalgets

betænkning, at i det omfang tilsvarende regelsæt for den registrerede direk-

tion i øvrige finansielle virksomheder overvejes for øvrige finansielle virk-

somheder, bør sådanne regelsæt i givet fald tilpasses den konkrete virksom-

hedstypes særlige karakter

–

og at sådanne regler med fordel kunne indføres

i forbindelse med en opsplitning af lov om finansiel virksomhed.

F&P er på den baggrund forundret over, at Erhvervsministeriet har valgt at

skrive forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder ind i bestem-

melserne, særligt da bestemmelsernes bemærkninger tydeligvis ikke retter

sig mod forsikringsselskaber og eksempelvis ikke tager højde for, at struktu-

ren i aflønningsreglerne på forsikringsområdet adskiller sig fra reguleringen

af aflønning af direktionen i penge- og realkreditinstitutter.

F&P anbefaler derfor at forsikringsselskaber og forsikringsholdningsvirk-

somheder udgår af bestemmelsen.

Det er F&P’s opfattelse at eventuelle krav om offentliggørelse af fratrædel-

sesgodtgørelser mv. for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksom-

heder bør fastsættes i branchespecifikke bestemmelser, eksempelvis i en

kommende lov om forsikringsvirksomhed, i tråd med anbefalingerne i An-

svarsudvalgets betænkning.

F&P bemærker i øvrigt at der i bemærkningerne til bestemmelserne, særligt

§ 77 j, med fordel kunne foretages en henvisning til at ministeriet har vurde-

ret bestemmelsernes ser overensstemmelse med GDPR.

2.5. Rekruttering

F&P gør opmærksom på, at en skærpelse af ansvaret også giver anledning til

en række betænkeligheder. F&P er bekymret for, at de foreslåede regler vil

gøre det mindre attraktivt f.eks. at være bestyrelsesmedlem eller nøglemed-

arbejdere i et forsikrings- eller pensionsselskab. Hvis det bliver betragtet som

risikofyldt at arbejde i en forsikringsvirksomheds bestyrelse eller i en nøgle-

funktion i et forsikringsselskab, vil det således få en negativ effekt på mulig-

heden for at rekruttere og fastholde de bedste bestyrelsesmedlemmer, direk-

tionsmedlemmer og nøglemedarbejdere. Man risikerer således med øgede

sanktioner at modarbejde det ønskede resultat.

Det skyldes, at der allerede er en række særkrav og sanktioner knyttet til be-

styrelseshvervet i forsikringsbranchen, som ikke gør sig gældende for besty-

relsesarbejde i andre virksomheder, f.eks. i ledelsesbekendtgørelsen, stren-

gere aflønningsregler og krav til bestyrelsesmedlemmers virke, ligesom der

også er fastsat forpligtelser for nøglemedarbejdere i form af den ansvarsha-

vende aktuar.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00223

449286

Side 14

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

F&P

Samtidig er der grund til at fremhæve, at lovforslagets fokus på bestyrelses-

medlemmernes individuelle kompetencer og ansvar vil kunne udfordre det

kollektive ansvar i bestyrelsen med risiko for at dette fører til ændret adfærd

eller ændret lyst til at deltage i bestyrelsesarbejdet.

3. Ændring af reglerne om egnethed og hæderlighed (Fagudvalget)

3.1. Udmøntning af Finanstilsynets godkendelsesprocedure, § 1, nr. 4 (§

64, stk. 2)

Det foreslåede § 64, stk. 2, udmønter Finanstilsynets praksis, hvorefter tilsy-

net påser, at personer omfattet af bestemmelsen opfylder egnetheds- og hæ-

derlighedskravene i § 64, stk. 1, i forbindelse med, at den pågældende tiltræ-

der et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør eller nøg-

leperson i en finansiel virksomhed. Samtidig fastsættes det, at Finanstilsynet

skal fit & proper-godkende de pågældende kandidater.

F&P forholder sig grundlæggende kritisk til udmøntningen af godkendelses-

processen i FIL. Det er forsikringsselskaberne, der er ansvarlige for rekrutte-

ring af ledelsesmedlemmer og nøglepersoner og dermed også for at sikre, at

kandidaterne lever op til FIL’s egnetheds-

og hæderlighedskrav. Der bør der-

for alene være tale om en

”orienteringsprocedure”, hvor Finanstilsynets rolle

”kun” består i at føre tilsyn med, at selskaberne overholder

gældende regler.

Finanstilsynet skal således

fungere som ”back-stopper”, da godkendelse af

kandidater til f.eks. direktionen ligger i ledelsesretten. De foreslåede skær-

pede ansvarsregler samt den foreslåede gennemsigtighed fsva. egnetheds-

kravene understøtter yderligere, at en orienteringsprocedure er tilstrækkelig.

Under alle omstændigheder bør der være en frist for, hvor lang tid Finanstil-

synets ”back-stop”-proces

må tage.

F&P har i den forbindelse noteret sig, at det af bemærkningerne til stk. 2, 2.

pkt., fremgår, at Finanstilsynet kun træffer afgørelser i negative sager. Det

understreger yderligere behovet for en frist.

Samtidig bemærkes, at bemærkninger til stk. 2, 2. punktum ikke umiddelbart

ses at være i overensstemmelse med formuleringen af bestemmelsens stk. 2.

At Finanstilsynet, jf. bemærkningerne, ”træffer afgørelse” må pr definition

være en både positiv og en negativ afgørelse. Det bør fremgå tydeligt af lov-

tekst og bemærkninger, om det er hensigten, at der kun skal træffes en for-

valtningsretlig afgørelse, når den er negativ.

3.2. Betingede egnethedsgodkendelser, § 1, nr. 4 (§ 64, stk. 4)

F&P støtter det foreslåede nye stk. 4, i § 64, hvorefter der gives mulighed for

betingede egnethedsgodkendelser. Det fremgår af lovbemærkningerne, at en

betinget godkendelse medfører en "skærpet opmærksomhedspligt" og at det

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00223

449286

Side 15

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

kan fordre, at personen indhenter intern eller ekstern rådgivning til brug for

sit beslutningsgrundlag samt at manglende iagttagelse af den skærpede op-

mærksomhedspligt kan medføre et erstatningsansvar. Dette rejser dels

spørgsmålet, om personen tillige har en forøget risiko for strafansvar, dels

om de øvrige ledelsespersoner (eller nøglepersoner) afledt også får en skær-

pet opmærksomhedspligt i lyset af kollegaens utilstrækkelige egnethed i en

periode. F&P ønsker derfor, at det præciseres i lovbemærkningerne, at mang-

lende iagttagelse af den skærpede opmærksomhedspligt kun kan få konse-

kvenser for den person, som har fået en betinget godkendelse.

3.3. Bemyndigelse til at fastsætte regler om kompetence- og erfarings-

krav for direktører i forsikringsselskaber, § 1, nr. 8 (§ 64, stk. 10)

Hvad angår den foreslåede bemyndigelse til erhvervsministeren til at fast-

sætte nærmere regler om kompetence-og erfaringskrav for medlemmer af di-

rektionen i forsikringsskaber er F&P grundlæggende af den opfattelse, at det

er meget komplekst om ikke næsten umuligt at regulere sig til god ledelse.

Det er i den forbindelse vanskeligt at forud definere alle relevante kompe-

tence- og erfaringskrav og endnu sværere at vurdere, om de er til stede. Hertil

kommer, at jo større et selskab er, des vigtigere er de ledelsesmæssige kom-

petencer frem for andre relevante kompetencer. Man risikerer derfor at fra-

vælge de bedst egnede. Ligeledes kan kredsen af mulige kandidater blive be-

grænset i et sådant omfang, at kandidaterne bliver for ens. Herved kan der

bl.a. opstå problemer i forhold til innovation og mangfoldighed.

Når det er sagt, hilser F&P intentionen bag bemyndigelsen velkommen; nem-

lig at skabe mulighed for et bredere rekrutteringsgrundlag til ledelsesposter,

jf. også den politiske aftale af 16. juni 2022. F&P lægger i den forbindelse

afgørende vægt på, at de to processer for egnethedsvurderinger af direktions-

medlemmer, henholdsvis den helhedsorienterede, skønsbaserede vurdering

og formodningstilgangen, ligestilles; dvs. at begge tilgange er lige legitime, jf.

også de almindelige såvel som de specielle bemærkninger i lovforslaget. For-

modningsreglen vurderes isoleret set at være problematisk, idet der er risiko

for, at den de facto bliver et minimumskrav; dvs., at der kommer til at opstå

et rigidt og ufleksibelt regime på området med ”hårde” ufravigelige krav.

Den

kommende reguleringsmæssige ramme skal derfor sikre, at der i vurderingen

af konkrete kandidater er mulighed for at anlægge en holistisk og individuel

vurdering af kandidatens samlede kvalifikationer og erhvervserfaringer.

F&P har med tilfredshed noteret sig, at det med hensyn til udnyttelsen af be-

myndigelsen til at fastlægge indholdet af en formodningsregel for forsik-

ringsselskaber i lovforslagets almindelige bemærkninger (side 101) fastslås,

at det

”forudsætter en forudgående analyse af de behov, som erfaringer og

kompetencer skal tilfredsstille, således at kriterierne vil afspejle det, der vil

være relevant og tilstrækkeligt for direktører og nøglepersoner i disse virk-

somheder. Det forudsættes med forslaget, at en fastlæggelse af foruddefi-

nerede kriterier til brug for en formodningsregel for forsikringsselskaber

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00223

449286

Side 16

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

skal ske med inddragelse af repræsentanter fra sektoren.”

Hermed imøde-

kommes F&P’s ønsker om dels at blive inddraget i reguleringsarbejdet, dels

at få en branchespecifik regulering, jf. også den kommende lov om forsik-

ringsvirksomhed, hvor reglerne målrettes forsikring og afspejler den måde,

hvorpå forsikringsbranchen arbejder og er organiseret. Det bemærkes i den

forbindelse, at der også på EU-niveau sondres mellem fit & proper-krav for

henholdsvis forsikring/pension og bank/investering; i f.eks. bank-pakken,

som pt. forhandles i EU, genbesøger Kommissionen fit & proper-regulerin-

gen, jf. bl.a. Q&A’s on the Banking Package 2021. Tilsvarende har Kommis-

sionen ikke fundet anledning til at ændre i bestemmelserne i forslaget til Sol-

vency II-Review; m.a.o. finder Kommissionen, at der er behov for yderligere

og en anden

”fit & proper”-regulering

på bankområdet.

Den branchespecifikke regulering indebærer i sagens natur, at bemyndigel-

sen til at fastlægge indholdet af en formodningsregel for forsikringsselskaber

ikke kan bygge på Fagudvalgets anbefalinger, idet de bl.a. er baseret på

guidelines fra Den Europæiske Central Bank (ECB), og derfor retter sig mod

banksektoren. Hertil kommer, at ECB er tillagt kompetence til egnetheds- og

hæderlighedsvurderinger for SIFI’er

i bankunionen.

Da forsikringsselskaber

ikke udgør en systemisk risiko, kan anbefalingerne ikke overføres på forsik-

ringsområdet. Det gælder f.eks. de foreslåede tærskelniveauer på henholds-

vis 10 og 5 års erfaring for administrerende direktører i henholdsvis SIFI-

institutter og øvrige institutter. Sådanne tærskelniveauer vil i øvrigt be-

grænse rekrutteringspuljen betydeligt.

I relation til ovenstående bør følgende bemærkning, der er indsat under de

specielle bemærkninger til den tilsvarende bemyndigelse fsva. nøglepersoner

i § 1, nr. 15, på side 161, gentages i slutningen af bemærkninger til de specielle

bemærkninger til § 1, nr. 8,

på side 144: ”Den

nærmere udmøntning af be-

myndigelsen til at fastsætte kompetence- og erfaringskrav forventes derfor

at tage udgangspunkt i denne tilgang og vil i relevant omfang inddrage ret-

ningslinjer fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Ar-

bejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) for ledelsessystem, der vedrører

selskabernes organisering, herunder nøglefunktionerne.”

Aftaleparternes ønske om at gøre rekrutteringsgrundlaget til ledelsesposter i

den finansielle sektor bredere er gentaget i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget. Således fremgår det bl.a. på side 99, at ”Det

er … centralt, at

rekrutteringsgrundlaget til ledelsesposter i finansielle virksomheder er til-

strækkelig bredt, så diversitet, erfaring og inspiration fra andre sektorer

også kan komme den finansielle sektor til gode.”

For F&P er dette et meget

vigtigt politisk signal, idet diversitet og erfaring fra andre sektorer i selska-

bernes ledelse længe har været en mærkesag for branchen. F&P kan i den

forbindelse ikke genkende beskrivelsen af gældende praksis på side 100, hvor

det fremgår, at Finanstilsynet ved vurderingen af en kandidats egnethed ser

på ”erfaringer,

der er opnået på det konkrete finansielle fagområde, be-

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00223

449286

Side 17

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

slægtede finansielle fagområder og relevante kompetencer fra andre er-

hverv.”

F&P kan samtidig konstatere, at aftaleparternes udtrykkelige ønske

om et bredere rekrutteringsgrundlag nedtones flere steder i bemærknin-

gerne. Det gælder bl.a. beskrivelsen af den helhedsorienterede tilgang på side

102 i de almindelige bemærkninger, hvor det bl.a. fremgår, at ”I

den helheds-

orienterede sagsbehandling er det således tanken, at konkret praktisk erfa-

ring fra en lignende virksomhed i en vis udstrækning kan erstattes af anden

erfaring, der er relevant for den konkrete stilling. Erfaring fra eksempelvis

andre typer af finansiel virksomhed eller fra offentlige myndigheder, som

f.eks. Nationalbanken, Finans- eller Erhvervsministeriet, Finanstilsynet, el-

ler den Nationale enhed for Særlig Kriminalitet vil således også kunne tages

i betragtning afhængigt af, hvilken stilling vurderingen foretages til.”

Denne beskrivelse og eksemplerne er ikke i tråd med aftalen af 16. juni 2022,

hvor det bl.a. fremgår, at ”Tilgangen

skal medvirke til at synliggøre mulig-

heder for rekruttering og udveksling af kompetencer på tværs af sektorer i

erhvervslivet og på tværs af delsektorerne i den finansielle sektor (modvirke

siloer).”

Som eksempler på kompetencer fra andre brancher, som kunne være rele-

vante på et C-level i et skadesforsikringsselskab, kan nævnes kompetencer

indenfor IT- og digitalisering, mere generelle B2B og B2C kompetencer som

distribution, salg, lønsomhed, økonomistyring og erfaring med investor re-

lations (for børsnoterede selskaber). Endvidere hvad angår ansættelse af

nøglepersoner bør et skadesforsikringsselskab f.eks. kunne ansætte en le-

dende medarbejder fra en ingeniørvirksomhed, ligesom både skades- og livs-

forsikringsselskaber bør kunne ansætte en ledende medarbejder fra en soci-

alforvaltning til deres personskade-afdelinger. Tilsvarende bør f.eks. ledende

medarbejdere fra sundhedsvæsnet, advokater med brancheerfaring og uni-

versitetsansatte kunne komme i betragtning til en stilling som nøgleperson.

Jo større et selskab, des vigtigere vil det være med brede ledelsesmæssige

kompetencer, da man netop ikke skal dække specialistviden i ledelsen. Lige-

ledes jo stærkere faglige understøttelse den ansatte leder har, des mindre vig-

tig er lederens egen forsikringsfaglige viden og jo vigtigere er lederens ledel-

sesmæssige og strategiske kompetencer. Dette ønsker F&P præciseret i lov-

bemærkningerne.

I forlængelse af ovenstående bemærkes det, at aftaleparternes ønske om et

bredere rekrutteringsgrundlag på ingen måde kommer til udtryk i de speci-

elle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 8 (side 143-144). Her fremgår det

bl.a., at

”En ansøgers erfaringer fra tilsvarende eller beslægtet stilling i en

tilsvarende eller relevant beslægtet finansiel virksomhed vil derfor være

faktorer, der tillægges betydelig vægt i afgørelserne i den helhedsoriente-

rede ansøgningsproces.”

Om formodningstilgangen fremgår det tilsvarende,

”Modellen opstiller dermed en mulighed

for forenklet sagsbehandling for

ansøgere med åbenbart tilstrækkelige relevante kompetencer og åbenbart

tilstrækkelig erfaring fra sektoren.”

F&P skal derfor opfordre til, at såvel de

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00223

449286

Side 18

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

almindelige som de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 8, gen-

nemskrives med henblik på en korrekt implementering af aftaleparternes øn-

ske om diversitet mv. fsva. ledelsesposter i den finansielle sektor

–

det gælder

både i forhold til den helhedsorienterede tilgang og til formodningstilgangen.

Særligt i forhold til sidstnævnte, hvor der i bekendtgørelsen skal fastsættes

foruddefinerede krav og tærskelniveauer, er det vigtigt, at aftaleparternes øn-

ske om et bredt rekrutteringsgrundlag signaleres tydeligt.

F&P lægger vægt på, at Finanstilsynets administration af fit and proper-reg-

lerne skal sikre, at dansk fit and proper-praksis ikke er mere restriktiv end i

sammenlignelige EU-medlemslande, jf. også aftalen af 16. juni 2022. I den

forbindelse fremgår det af lovforslagets almindelige bemærkninger (s. 99), at

”Da

afslag på egnetheds- og hæderlighedsgodkendelser normalt ikke of-

fentliggøres i EU-medlemslandene, vil praksis fra sammenlignelige lande

skulle bygges på vejledninger fra henholdsvis ECB og de nationale myndig-

heder, der offentliggør sådanne vejledninger.”

Den Europæiske Central

Bank (ECB) er tillagt kompetence til egnetheds- og hæderlighedsvurderinger

for SIFI’er i bankunionen.

Hertil skal F&P bemærke, at forsikringsselskaber

ikke udgør en systemisk risiko. Anbefalingerne fsva. SIFIer kan derfor ikke

overføres på forsikringsområdet. Bemærkningerne til forslaget bør derfor til

rettes på dette punkt.

F&P støtter forslaget om, at vurderingen af en ansøgers viden, faglige kom-

petencer og erfaring både under den helhedsorienterede tilgang og under for-

modningstilgangen altid skal være proportional og at der dermed tages hen-

syn til, at forsikringsselskaber varierer i størrelse, art og kompleksitet (side

101 og 143-144). Således sikres der fleksibilitet og balance i vurderingen af,

om et ledelsesmedlem opfylder kravene til kompetencer og erfaring. I forhold

til kravet om tilstrækkelig erfaring lægger F&P vægt på, at reglerne udmøntes

med udgangspunkt i de roller, erfaringen er opnået i fremfor i forhold til an-

tallet af års erfaring, jf. også de specielle lovbemærkninger på side 144. Ek-

semplet på samme side er dog et eksempel på den modsatte tilgang og bør

derfor tilrettes.

Endelig hvad angår udmøntningen af bemyndigelsen i en bekendtgørelse er

det vigtigt at fastholde, at det er forsikringsselskaberne, der er ansvarlige for

rekruttering af ledelsesmedlemmer og nøglepersoner, at der er forskel på sel-

skabernes størrelse, og at ansvaret for organiseringen af selskabernes gover-

nancestruktur ligger hos selskaberne. F&P vil derfor arbejde for, at der etab-

leres en fleksibel ramme, der ikke udhuler de enkelte selskabers ledelsesret

eller hindrer rekrutteringen af nye kompetencer, diversitet og innovation.

Med henblik på at sikre størst mulig fleksibilitet og proportionalitet i regule-

ringen vil F&P bl.a. lægge vægt på, at gradueringen af åremål i formodning-

stilgangen nuanceres yderligere på forsikringsområdet sammenholdt med

Fagudvalgets anbefalinger på bankområdet og at prædefinerede ansvarsom-

råder alene ses som vejledende.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00223

449286

Side 19

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

3.4. Bemyndigelse til at fastsætte regler om kompetence- og erfarings-

krav for nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber, § 1, nr. 15

(§ 64 d, stk. 7)

Hvad angår forslaget om, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte

nærmere regler om kompetence- og erfaringskrav for nøglepersoner i gruppe

1-forsikringsselskaber, henvises der til bemærkningerne under pkt. 3.2, her-

under til bemærkningerne til lovforslagets specielle bemærkninger, idet de

specielle bemærkninger til § 1, nr. 8, og § 1, nr. 15, stort set er identiske.

Derudover gøres der opmærksom på, at der i sjette afsnit på side 97 i de al-

mindelige bemærkninger mangler en henvisning til FIL § 64 d, stk. 3, hvor-

efter nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber skal leve op til eg-

netheds- og hæderlighedskrav, jf. § 64, stk. 1.

Endelig hvad angår den kommende udmøntning af bemyndigelsen i en be-

kendtgørelse forholder F&P sig kritisk til Fagudvalget anbefaling om, at der

skal stilles krav til personlige kvaliteter og uafhængighed for så vidt angår

nøglepersoner. Der vurderes ikke at være hjemmel i § 64, stk. 1, i FIL til at

inddrage disse hensyn i vurderingen af kandidaterne. Ligesom det vil være

vanskeligt at dokumentere, at en given kandidat opfylder disse krav.

3.5. Indbringelse af afgørelser om egnethed og hæderlighed for domsto-

lene, § 1, nr. 35 (§ 351, stk. 10)

F&P hilser forslaget om at ændre de gældende regler om domstolsprøvelse,

således at også negative egnetheds- og hæderlighedsvurderinger i form af af-

slag på godkendelser, kan indbringes for domstolene via Finanstilsynet. Det

vil styrke retssikkerheden for de personer, afgørelserne er rettet imod, lige-

som retsstillingen vil være den samme som for personer, der er genstand for

en negativ egnetheds- og hæderlighedsvurdering i form af et påbud om at

afsætte et ledelsesmedlem eller en nøgleperson.

Da intentionen med den foreslåede § 351, stk. 10, jf. lovbemærkninger, er, at

bestemmelsen omfatter såvel ledelsesmedlemmer som nøglepersoner, er der

behov for at ændre stk. 10, idet den, som den er affattet, kun omfatter nøgle-

personer.

3.6. Offentliggørelse af redegørelser for Finanstilsynets praksis for eg-

nethedsvurderinger, § 1, nr. 39 (§ 354 e, stk. 6)

F&P er enig i, at hensynet til den enkelte person vejer tungere end hensynet

til transparens vedrørende Finanstilsynets afslagspraksis i egnetheds- og hæ-

derlighedssager og støtter derfor lovforslagets § 1, nr. 36- 38, hvorefter alle

typer af afgørelser om egnethed og hæderlighed undtages fra de gældende

offentliggørelsesregler.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00223

449286

Side 20

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Som modvægt til forslaget om fortrolighed i egnetheds- og hæderlighedssa-

ger støtter F&P forslaget om at øge transparensen om Finanstilsynets tilla-

delsespraksis ved at forpligte tilsynet til med jævne mellemrum at offentlig-

gøre en redegørelse for Finanstilsynets praksis. Da det er selskaberne, der er

ansvarlige for at rekruttere ledelsesmedlemmer og nøglepersoner med de

fornødne kompetencer og erfaringer, er det vigtigt, at selskaberne har forud-

gående kendskab til, hvad Finanstilsynet lægger til grund i sin vurderinger.

F&P er dog ikke enig i, at redegørelserne skal have fokus på positive eg-

nethedsafgørelser, således som det fremgår af de specielle bemærkninger i

lovforslaget. Udgangspunktet er, at forsikringsselskaberne ansætter ledelses-

medlemmer og nøglepersoner, som de vurderer, er egnede og hæderlige.

Hvis Finanstilsynets redegørelser skal give værdi for selskaberne, er der der-

for behov for transparens med hensyn til de kriterier, der ligger til grund for

tilsynets negative afgørelser. Dette er også den logiske konsekvens af be-

mærkningerne til det nye stk. 2, i § 64, hvoraf det fremgår, at Finanstilsynet

kun træffer afgørelser i negative sager. Endelig bør det overvejes, om rappor-

ten ikke også skal omfatte negative hæderlighedsafgørelser, der ikke baseres

på en anden instans afgørelse, f.eks. en domstols, idet sådanne afgørelse er

baseret på tilsynets skøn.

F&P

Sagsnr.

DokID

GES-2022-00223

449286

***

F&P står naturligvis til rådighed for en eventuel uddybning af ovenstående

synspunkter.

Med venlig hilsen

Kristine Lilholt Nilsson

Side 21

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Islands Brygge 32D

2300 København S

Tlf. 3524 6000

Mail: [email protected]

Finanstilsynet

[email protected]

[email protected], [email protected]

Sagsnr. 22-2017

Vores ref. LRI/IBU/lgy

Deres ref. 21-008106

Den 18. august 2022

Bemærkninger til lovudkast om skærpet ansvarsvurdering for ledelses-

medlemmer m.v. i finansielle virksomheder og ændring af reglerne om

egnethed og hæderlighed

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har modtaget høring over udkast til forslag til lov om

ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Gennemførelse

af Ansvarsudvalgets forslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i finan-

sielle virksomheder og ændring af reglerne om egnethed og hæderlighed).

Lovforslaget er en udmøntning af den politiske aftale om skærpet ansvarsvurdering for ledel-

sesmedlemmer i finansielle virksomheder og bredere rekrutteringsgrundlag til ledelserne i den

finansielle sektor fra juni 2022, hvor en bred kreds af politiske partier blev enige om at gen-

nemføre anbefalingerne fra Ansvarsudvalget fra januar 2021 med visse justeringer.

Det er afgørende for FH, at loven giver mulighed for, at repræsentanter for arbejdsmarkedets

parter kan indgå i bestyrelserne i forsikringsselskaber og pengeinstitutter – herunder som be-

styrelsesformænd. Det sikrer medlemsdemokrati og forankring i den danske model, og det

skaber stabile rammer omkring pensionssystemet.

FH lægger derfor stor vægt på, at det i bemærkningerne eksplicit nævnes, at bestyrelses- eller

ledelseserfaring fra en organisation (eksempelvis faglig eller erhvervspolitisk) tæller med som

relevant erfaring ved vurderingen af en bestyrelseskandidat,

jf. bemærkningerne side 117 ne-

derst.

På linje hermed vil det også være relevant at nævne erfaring fra et kommunalt eller et

regionalt råd, som de offentlige arbejdsgiverrepræsentanter typisk besidder.

FH anbefaler, at det også nævnes, at der som hidtil ikke stilles ubetinget krav om, at et besty-

relsesmedlem – herunder en bestyrelsesformand – skal have særlig indsigt i finansielle virk-

somheders forhold. I visse tilfælde kan særlig indsigt i en anden branche eller i lokale forhold,

som er relevante for den finansielle virksomhed, således være tilstrækkeligt,

jf. bemærknin-

gerne til lovforslag nr. L 184 Folketinget 2017-18. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling

den 29. maj 2018.

Udkastet til lovforslag følger Ansvarsudvalgets anbefaling af en fornyet fit and proper-vurde-

ring, når et medlem af bestyrelsen efterfølgende vælges til bestyrelsesformand. Der stilles i

den forbindelse krav om, at virksomhedens vurdering af en bestyrelsesformands personlige

kompetencer omfattet af § 64, stk. 1, nr. 1, foreligger i skriftlig form,

jf. forslagets § 1, nr. 5

(side 2 øverst)

. Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at virksomheden aktivt tager

stilling til formandskandidatens personlige egenskaber,

jf. bemærkningerne side 117

. FH un-

derstreger, at vurderingen af sådanne egenskaber i praksis ikke lader sig efterprøve af Finans-

tilsynet, der alene bør lægge til grund, at virksomheden har foretaget vurderingen.

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

FH finder det uklart, om der med denne bestemmelse stilles andre krav til dokumentation af

personlige kompentencer ved valg af et hidtidigt bestyrelsesmedlem til formand for bestyrel-

sen sammenlignet med valg af en udefrakommende kandidat. Det ønskes belyst med sigte på

at sikre en ensartet behandling og vurdering af formandskandidater, uanset om de tidligere

har været medlem af bestyrelsen.

FH efterlyser en begrundelse for, at den fornyede fit and proper-vurdering relaterer sig til lo-

vens § 64, stk. 1, nr. 1 og ikke til § 64, stk 1, nr. 2, som omfatter krav til omdømme, hæder-

lighed, integritet og afhængighed ved varetagelsen af hvervet. I lovens forarbejder er det så-

ledes anført i relation til § 64, stk. 1, nr. 2, at denne bestemmelse skal sikre, at det enkelte

bestyrelsesmedlem i tilstrækkelig grad skal kunne agere uafhængigt af den daglige ledelse i

den finansielle virksomhed og således i tilstrækkelig grad skal kunne udfordre og overvåge di-

rektionens arbejde, jf.

lovforslag nr. L 184 Folketinget 2017-18, side 56 2. spalte,

hvilket netop

er i fokus ved den foreslåede fornyede vurdering.

FH bakker op om de skærpede krav til offentliggørelse af fratrædelsesordninger, krav om lø-

bende udbetaling af fratrædelsesgodtgørelser samt indstilling af udbetalinger ved alvorlige le-

delsemæssige svigt. Reglerne vil bidrage til at styrke den almindelige retsfølelse og samfunds-

mæssige sammenhængskraft.

Med venlig hilsen

Lizette Risgaard

Side 2 af 2

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Sendt pr. mail til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

og [email protected]

Ændringer af fit & proper-regler og skær-

pet ansvarsvurdering

Resumé

Fit & proper-regler

Finans Danmark er meget positiv over for de foreslåede ændringer på fit & pro-

per-området. Vi anerkender ønsket om fit & proper regulering i den finansielle

sektor. Vi finder det dog samtidig afgørende, at reguleringen og praksis er hel-

hedsorienteret og ikke mere restriktiv end i andre europæiske lande, og at der

herigennem sikres et bredere rekrutteringsgrundlag for sektoren. Denne balance

mener vi er afspejlet i den politiske aftale samt i nærværende lovforslag. Vi vil

derfor gerne takke for, at man har været lydhør over for sektorens og andre inte-

ressenters bekymringer om de seneste års udvikling på området.

Der lægges med lovforslaget op til, at de nærmere regler for den helhedsorien-

terede tilgang og formodningstilgangen fastsættes i en ny bekendtgørelse. Be-

kendtgørelsen er central for den yderligere udmøntning af lovforslagets dele på

fit & proper-området, og vi vil derfor opfordre til, at sektoren inddrages tidligt i

den videre dialog med myndighederne om indholdet af bekendtgørelsen.

Skærpet ansvarsvurdering

Vi noterer os, at man med lovforslaget gennemfører Ansvarsudvalgets anbefalin-

ger til skærpelse af ansvarsvurderingen for ledelsesmedlemmer i den finansielle

sektor. Der er allerede sket betydelige stramninger af den finansielle regulering

siden Finanskrisen, hvilket har skabt et stærkt fundament til at kunne forhindre og

straffe uansvarlig ledelse. På den baggrund mener Finans Danmark grundlæg-

gende ikke, at der er behov for yderligere stramninger af ansvarsvurderingen. Vi

er imidlertid positive over, at eksemplerne på ledelsessvigt i bemærkningerne til

lovforslagets strafbestemmelser overordnet ses, er gjort mere nuancerede.

I høringssvaret har vi anført en række specifikke bemærkninger til de enkelte be-

stemmelser, som vi opfordrer til, at man tager højde for i den videre behandling

af lovforslaget.

18. august 2022

Dok: FIDA-1826564804-692423

Kontakt Jens Kasper Rasmussen

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Høringssvar til forslag til lov om ændring

af lov om finansiel virksomhed, straffelo-

ven og forskellige andre love

Finans Danmark takker for muligheden for at give bemærkninger til udkast til lov

om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre

love.

Generelle bemærkninger

Lovforslaget gennemfører på baggrund af den politiske aftale af 16. juni 2022

dels Ansvarsudvalgets anbefalinger om skærpet ansvarsvurdering for ledelses-

medlemmer m.v. i den finansielle sektor, dels ændringer af reglerne om eg-

nethed og hæderlighed (fit & proper).

Finans Danmark er meget positiv over for de foreslåede ændringer på fit & pro-

per-området. Vi anerkender ønsket om fit & proper regulering i den finansielle

sektor. Vi finder det dog samtidig afgørende, at reguleringen og praksis er hel-

hedsorienteret og ikke mere restriktiv end i andre europæiske lande, og at der

herigennem sikres et bredere rekrutteringsgrundlag for sektoren. Denne balance

mener vi er afspejlet i den politiske aftale samt i nærværende lovforslag.

Lovforslaget fastsætter således den overliggende ramme for fit & proper-vurde-

ringer, herunder den helhedsorienterede tilgang og formodningstilgangen, lige-

som det indfører nye hensigtsmæssige muligheder i form af blandt andet betin-

gede afgørelser, der kan bidrage til et bredere rekrutteringsgrundlag. Vi vil derfor

gerne takke for, at man har været lydhør over for sektorens og andre interessen-

ters bekymringer om de seneste års udvikling på området.

Der lægges med lovforslaget op til, at de nærmere regler for den helhedsorien-

terede tilgang og formodningstilgangen fastsættes i en ny bekendtgørelse.

Denne bekendtgørelse kommer dermed til at være central for den yderligere ud-

møntning af lovforslagets dele på fit & proper-området, og vi vil derfor opfordre

til, at sektoren inddrages tidligt i den videre dialog med myndighederne om det

konkrete indhold af bekendtgørelsen.

Som nævnt gennemfører lovforslaget derudover Ansvarsudvalgets anbefalinger

til skærpelse af ansvarsvurderingen for ledelsesmedlemmer m.v. i den finansielle

sektor. Der er allerede sket betydelige stramninger af den finansielle regulering

siden Finanskrisen, hvilket har skabt et stærkt fundament til at kunne forhindre og

18. august 2022

Dok: FIDA-1826564804-692423-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

straffe uansvarlig ledelse. På den baggrund mener Finans Danmark grundlæg-

gende ikke, at der er behov for yderligere stramninger af ansvarsvurderingen,

hvilket også vil kunne risikere at have en negativ indvirkning på rekrutteringsmu-

lighederne og konkurrencevilkårene for sektoren sammenlignet med andre

lande. Vi er imidlertid positive over, at eksemplerne på ledelsessvigt i bemærknin-

gerne til lovforslagets strafbestemmelser overordnet ses, er gjort mere nuance-

rede.

Nedenfor følger en række mere specifikke bemærkninger til lovforslagets enkelt-

dele, som vi opfordrer til, at man tager højde for i den videre behandling af lov-

forslaget.

Høringssvar

Specifikke bemærkninger

Lovforslagets § 1, nr. 4

§ 64, stk. 3, varighed af afgørelsen om manglende hæderlighed

Vi finder det meget positivt, at der med lovforslaget indføres en forpligtelse for Fi-

nanstilsynet til at angive varigheden af et afslag på et fit & proper vurdering. Det

bidrager efter vores vurdering til gennemsigtighed og større retssikkerhed for den

enkelte. Vi bemærker dog, at det af de specielle bemærkninger

fremgår, at ”de

forhold (…), som

udgangspunkt ikke længere forventes

at have betydning for en

ny vurdering”

(vores kursivering). Finans Danmark går ud fra, at Finanstilsynet

–

ef-

ter udløb af varigheden af en afgørelse

–

i en ny vurdering ikke vil inddrage de

forhold, der lå til grund for den første afgørelse. De specielle bemærkninger kan

imidlertid give anledning

til tvivl, da der blot henvises til, at ”de forhold (…), som

udgangspunkt ikke længere forventes

at have betydning for en ny vurdering”

(vores kursivering).

I de specielle bemærkninger henvises endvidere til, at udgangspunktet for en

hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag har en varighed på fem år, med-

mindre særlige forhold taler for en kortere eller længere varighed. Henset til den

indgribende karakter, et afslag har for den enkelte person, er det imidlertid vig-

tigt, at den konkrete fastsættelse af varigheden af et afslag altid er udtryk for en

konkret vurdering. Som der også henvises til i bemærkningerne, er udmålingen

overladt til Finanstilsynets skøn og skal bero på en konkret vurdering af de forhold,

der gav anledning til det konkrete afslag. På den baggrund finder vi det ikke

hensigtsmæssigt, at der i bemærkningerne henvises til, at udgangspunktet for et

afslag er fem år, idet dette kan påvirke det skøn, som Finanstilsynet skal foretage

i den enkelte sag. Vi opfordrer på den baggrund til en præcisering af bemærk-

ningerne.

18. august 2022

Dok: FIDA-1826564804-692423-v1

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Desuden finder vi som udgangspunkt, at Finanstilsynet altid bør fastsætte en kon-

kret varighed

af afgørelsen. En angivelse af varigheden til ”indtil videre”

giver

ikke samme klarhed og retssikkerhed for den enkelte, som ellers er et af formå-

lene med den pågældende lovændring.

Endelig henvises der i de specielle bemærkninger (s. 131, 3. afsnit) til ”fraværet af

gentagelsesvirkning”. Det fremstår uklart, hvad der menes hermed.

§ 64, stk. 4

–

betingede godkendelser

Vi finder det meget positivt, at der med lovforslaget gives mulighed for, at Finans-

tilsynet kan give betingede godkendelser til direktører og nøglepersoner. Vi for-

udsætter, at betingede godkendelser kan anvendes ikke kun i forhold til formod-

ningstilgangen men også i den helhedsorienterede tilgang, hvilket bør tydeliggø-

res i bemærkningerne.

Derudover giver sidste afsnit på side 134 anledning til tvivl i forhold til den betin-

gede direktør eller nøglepersons ansvar. Det fremgår, at vedkommende ikke

”ubetinget” kan påberåbe sig sin manglende erfaring. Vi forstår det således, at

vedkommende som udgangspunkt kan påberåbe sig sin manglende erfaring,

men at det forudsætter, at vedkommende har iagttaget de forsigtighedsanvis-

ninger, der er beskrevet øverst på side 134.

Lovforslagets § 1, nr. 5

§ 64, stk. 5, 2. og 3. pkt.

–

fit & proper-vurdering af bestyrelsesformænd

Finans Danmark mener grundlæggende, at bestyrelsen skal kunne konstituere sig

selv, og at der derfor ikke er behov for et krav om en fornyet fit & proper-vurde-

ring ved udpegning af et bestyrelsesmedlem til bestyrelsesformand. Med kravet

risikerer man, at udviklingen går mod en professionaliseret rekruttering af bestyrel-

sesmedlemmer, og at generalforsamlingens muligheder for at sammensætte

hele bestyrelsen, herunder sikre repræsentation, diversitet m.m., udhules. Vi ser i

forlængelse heraf en fare for, at man dette forslag trækker i en anden retning

end den overordnede hensigt bag den politiske aftale og lovforslaget om at ud-

vide rekrutteringsgrundlaget for ledelserne i de danske finansielle virksomheder.

På den baggrund opfordrer vi til at lade bestemmelsen udgå.

Hvis bestemmelsen fastholdes, finder vi behov for at præcisere bemærkningerne,

så det klart fremgår, hvordan virksomheden skal kunne dokumentere og under-

bygge en vurdering af formandens personlige kompetencer over for Finanstilsy-

net. I tillæg bør det i de specielle bemærkninger tydeliggøres, at virksomheden

kan foretage flere forskellige tiltag til vurdering af kandidaten

–

og ikke kun inter-

views, som der henvises til. Derudover bør det overvejes, om det vil være mere

18. august 2022

Dok: FIDA-1826564804-692423-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

nærliggende i bestemmelsen at henvise til § 64, stk. 1, nr. 2, fremfor § 64, stk. 1, nr.

1, da førstnævnte omhandler personlighedstræk.

Lovforslagets § 1, nr. 8 og nr. 13

§ 64, stk. 9 og § 64 c, stk. 9

–

bemyndigelsesbestemmelse

Med ovennævnte bestemmelser bemyndiges ministeren til i en bekendtgørelse

at fastsætte nærmere regler om kompetence- og erfaringskrav for henholdsvis

direktionsmedlemmer og nøglepersoner.

Det fremgår af de specielle bemærkninger, at bekendtgørelsen forventes at fast-

sætte rammerne for den helhedsorienterede tilgang og derudover fastsætte

krav og konkrete tærskelniveauer, der skal ligge til grund for formodningstilgan-

gen. Bekendtgørelsen vil hermed komme til at udgøre et meget centralt element

i udmøntningen af lovforslaget.

Afgrænsningen af bemyndigelsen er imidlertid særligt i forhold til den helhedsori-

enterede tilgang holdt meget overordnet i både selve lovbestemmelsen og de

specielle bemærkninger. Vi forudsætter dog, at der i tråd med den politiske af-

tale ikke fastsættes snævre indholdsmæssige rammer for den helhedsoriente-

rede tilgang i den kommende bekendtgørelse. På den baggrund foreslår vi, at

der i de specielle bemærkninger krydshenvises til lovforslagets almindelige be-

mærkninger, der redegør for rammerne for både den helhedsorienterede tilgang

og formodningstilgangen. Vi foreslår dertil, at følgende centrale passus fra de

specielle bemærkninger til § 64 c, stk. 9: ”Udgangspunktet

for processen i vurde-

ringen af ansøgerens egnethed, vil være et helhedsorienteret og samlet billede

af ansøgerens erfaringer og kompetencer set i forhold til den konkrete stilling,

som personen skal bestride”

også indsættes i bemærkningerne til § 64, stk. 9.

I de specielle bemærkninger til både § 64, stk. 9 og § 64 c, stk. 9, fremgår det at

den nærmere udmøntning af bemyndigelsen forventes at tage udgangspunkt i

ECB’s (European Central Bank) retningslinjer. Selvom det er positivt, at der er fo-

kus på, at dansk praksis ikke er mere restriktiv end sammenlignelige EU-lande, me-

ner vi ikke, at det er hensigtsmæssigt at henvise til ECB på dette område.

ECB’s

retningslinjer er møntet på SIFI-institutter i bankunionen, og det vil derfor ikke

være proportionalt eller sammenligneligt at basere dansk fit & proper praksis på

disse retningslinjer.

Da indholdet af bekendtgørelsen er meget centralt for udmøntningen af lov-

forslaget og den politiske aftale, opfordrer vi til, at sektoren inddrages i den vi-

dere dialog med myndighederne i forbindelse med fastsættelse af de nærmere

regler.

18. august 2022

Dok: FIDA-1826564804-692423-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Lovforslagets § 1, nr. 16

§ 70, stk. 1 - tilsidesættelse af interne retningslinjer

Vi finder det vigtigt at tydeliggøre, at der fortsat skal foretages en konkret an-

svarsvurdering, hvis der er sket en tilsidesættelse af en intern retningslinje. Det for-

hold, at en intern retningslinje er blevet fraveget, er ikke i sig selv ensbetydende

med, at der er handlet ansvarspådragende.

Lovforslagets § 1, nr. 23

§ 77 d, stk. 4

–

godkendelse af bestyrelsens aflønning

Det foreslås med bestemmelsen, at virksomhedens øverste organ skal godkende

aflønningen af bestyrelsen for det igangværende år. Baggrunden for bestem-

melsen er hverken uddybet i de almindelige eller specielle bemærkninger, hvor-

for behovet for at indføre kravet ikke er klart.

Manglende overholdelse af kravet vil kunne medføre, at virksomheden straffes

med bøde. I de specielle bemærkninger nævnes som eksempel på en strafbar

handling, at virksomhedens øverste organ undlader at godkende aflønningen af

bestyrelsen for det igangværende regnskabsår. Vi finder, at eksemplet bør juste-

res, da det på nuværende tidspunkt fremstår som om, at virksomheden kan straf-

fes, hvis generalforsamlingen nedstemmer et forslag om aflønning af bestyrelsen.

Virksomheden vil eventuelt kunne straffes for ikke at bede generalforsamlingen

tage stilling til aflønning, eller for ikke at indkalde til ekstraordinær generalforsam-

ling med et nyt forslag, hvis det første forslag ikke godkendes. Det kan dog ikke

være tilfældet, at virksomheden skal straffes for, at aktionærerne stemmer nej på

generalforsamlingen.

Lovforslagets § 1, nr. 26

§ 78, stk. 3

–

objektivt ansvar

Indførelsen af objektivt ansvar for visse eksponeringer er et indgribende tiltag.

Omfanget af den objektive hæftelse bør i forlængelse heraf stå meget klart. Den

foreslåede bestemmelse indeholder dog efter vores vurdering en række skøn,

som kan give anledning til usikkerhed i praksis om, hvilke situationer, der er omfat-

tet af hæftelsen.

Som udgangspunkt finder vi derfor, at det objektive ansvar bør afgrænses til ek-

sponeringer jf. § 78, stk. 1, nr. 1. Objektivt ansvar bør ikke underlægges omstæn-

digheder, der i så høj grad beror på et skøn, som den afgrænsning af aftaler, der

følger af § 78, stk. 1, nr. 2.

Såfremt det objektive ansvar ikke afgrænses til § 78, stk. 1, nr. 1, finder vi, at det

18. august 2022

Dok: FIDA-1826564804-692423-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

bør præciseres yderligere i bemærkningerne til § 78, stk. 1, nr. 2, hvilke aftaler, der

omfattes af en

aftale med en direktør, som omfatter

større dispositioner

i forhold

til direktørens økonomiske forhold, eller med en tredjemand, hvori direktøren har

en væsentlig interesse,

der

kan være stridende mod den finansielle virksomheds

jf.

§ 78, stk. 1, nr. 2. Således det står den pågældende klart, hvilke aftaler der skal

godkendes af bestyrelsen og dermed omfattes af reglerne om objektivt ansvar.

Endvidere bør det præciseres yderligere, hvornår objektivt ansvar jf. § 78, stk. 3-4

ifaldes i forhold til nærtstående. Vi finder, at bestemmelsen bør afgrænses til

alene at omfatte forhold omhandlende

reelle

nærtstående. Familiemedlemmer,

som den pågældende ikke har et nærtstående forhold til, bør eksempelvis ikke

være omfattet af reglerne om objektivt ansvar. Den nuværende afgrænsning ri-

sikerer at blive for omfattende og medføre uhensigtsmæssige registreringer af

personer, hvor der reelt ikke er en interessekonflikt. Alternativt bør det i bemærk-

ningerne tydeliggøres i

hvilket omfang f.eks. ”bonusbørn”,

værgemål, halvsø-

skende kollektiver etc. er omfattet af begrebet nærtstående for at skabe øget

klarhed.

Lovforslagets § 1, nr. 36

§ 354 a, stk. 4, 1. pkt.

–

undtagelse fra offentliggørelse

Det er meget positivt, at der lægges op til, at afgørelser om egnetheds- og hæ-

derlighedskrav i § 64, stk. 1, og afgørelser om, at ledelsesmedlemmer skal af-

sætte tilstrækkelig tid efter § 64 a, undtages fra kravet om offentliggørelse. Dog

ses afgørelser efter § 64 a alene omfattet af den foreslåede ændring til § 354 e,

stk. 2, men ikke den foreslåede ændring til § 354 a, stk. 4, 1. pkt. Det bør være til-

fældet, således at denne type afgørelser helt undtages fra offentliggørelse. I tråd

med hensynene bag de foreslåede ændringer foreslår vi dertil, at alle typer af

afgørelser om påbud vedrørende nedlæggelse af hverv / afsættelse fra stilling

som træffes af Finanstilsynet med hjemmel i § 351 undtages fra offentliggørelse.

Det bemærkes i øvrigt, at der ses at være uoverensstemmelse mellem henvisnin-

gerne i § 354 a, stk. 4, 1. pkt. og de henvisninger, der er angivet i bemærknin-

gerne til bestemmelsen, hvilket foreslås ensrettet.

Lovforslagets § 1, nr. 39

§ 354 e, stk. 6

–

redegørelse om Finanstilsynets praksis

Vi finder det meget positivt, at Finanstilsynet med lovforslaget skal redegøre om

Tilsynets praksis på området. Vi tillader os at foreslå, at redegørelsen får karakter

af en egentlig vejledning med udgangspunkt i Tilsynets fortolkninger og an-

vendte praksis, og at det overvejes at indføje i bestemmelsen, at redegørelsen

også skal gennemgå Tilsynets praksis i forhold til hæderlighedsvurderinger.

18. august 2022

Dok: FIDA-1826564804-692423-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Lovforslagets § 1, nr. 42

§ 373, stk. 6 og 7 - tab eller risiko for tab

”Kunder” tilføjes som noget nyt til den personkreds,

der skal lide eller have risiko

for at lide tab, som betingelse for at et groft ledelsessvigt vil være strafbart. Det

fremgår imidlertid ikke klart, hvor langt ansvaret for f.eks. en ansat går, hvis en

kunde påføres et tab. Der er på den baggrund behov for præcisering af be-

mærkninger til denne bestemmelse.

Bemærkningerne bør endvidere præciseres i forhold til, at sanktionen skal være

proportional med tabet eller risikoen for tab. Eftersom finansielle virksomheder pri-

mært beskæftiger sig med økonomiske dispositioner, vil fejl ofte kunne medføre

tab eller risiko for tab for enten virksomheden, investorer eller kunder. Det bør

fremgå, at der skal være tale om, at tabet skal have en væsentlig økonomisk

konsekvens for den involverede part.

§ 373, stk. 6

–

eksempler på ledelsessvigt

Som nævnt indledningsvist finder vi det positivt, at eksemplerne på ledelsessvigt i

de specielle bemærkninger til den foreslåede § 373, stk. 6 og 7, overordnet er

gjort mere nuancerede. Dette er med til at sikre, at man med eksemplerne ikke

utilsigtet kommer til at fastsætte en unødig streng ansvarsbedømmelse.

Som en generel bemærkning til nogle af de angivne eksempler tillader vi dog os

at opfordre til, at det tydeliggøres, at der skal være tale om systematiske eller

grove overtrædelser

–

og ikke blot f.eks. enkeltstående tilfælde

–

før man kan

ifalde straf. Det gælder ift. eksemplerne om opfølgning på eksponeringer (s. 227,

afsnit 2), manglende dokumentation af beslutningsgrundlag (s. 228, 6. afsnit), til-

sidesættelse af kreditinstruks (s. 229, 1. afsnit), drift af virksomhed uden fornøden

tilladelse (s. 230, 5. afsnit), manglende risikovurdering af produkts eller transaktions

indvirkning på instituttets LCR eller NSFR (s. 231, 4. afsnit) og utilstrækkelig mar-

kedsovervågning af handelsaktiviteter (s. 235, 2. afsnit).

Derudover er henvisningen

til ”stiltiende accepterer” i eksemplet om markedsfø-

ring af finansielle produkter ikke klart i forhold til, hvad der kræves. Der bør være

tale om en betydelig grovhed f.eks. i form af, at ledelsen undlader at gribe ind,

selvom det

helt klart

fremgår af omstændighederne, at produktet ikke er egnet

til en bestemt type kunde. Det er ikke givet, at ledelsen er bekendt med dette

forhold, blot fordi produktet er godkendt.

De specielle bemærkninger indeholder endelig eksempler på ledelsesvigt i for-

hold til manglende ressourcer. Vi mener, at eksemplet bliver for vidtgående idet,

18. august 2022

Dok: FIDA-1826564804-692423-v1

Høringssvar

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

der lægges op til, at en ledelse kan straffes ikke kun ved en åbenbart uforsvarlig

organisering i virksomheden, men også hvis ledelsen ikke har ”forholdt sig til

manglende

ressourcer”. Sidstnævnte formulering dækker meget bredt i forhold

til en almindelig forekommende problemstilling om ressourceprioritering i enhver

organisation. Vi opfordrer til, at formuleringen ”ikke har forholdt sig til manglende

ressourcer” enten slettes,

eller at der som minimum indlægges en væsentligheds-

betragtning.

Eksemplet henviser endvidere til, at direktionens manglende orientering af besty-

relsen om behovet for tilførsel af yderligere ressourcer vil kunne udgøre et groft

ledelsessvigt (2. pkt.). Fordeling af ressourcer ligger inden for direktionens man-

dat, og vi finder det uhensigtsmæssigt, at strafbelægge en generel rapporte-

ringspligt, som ikke afspejles i reguleringen, hvorfor vi foreslår 2. pkt. slettet.

18. august 2022

Høringssvar

§ 373, stk. 7

–

ansattes strafansvar

Vi bemærker, at den foreslåede bestemmelse i § 373, stk. 7, 1. pkt. er en videre-

førelse af den gældende bestemmelse om strafansvar for almindelige medarbej-

dere. Vi mener dog, at de angivne eksempler på strafansvar for den enkelte

medarbejder visse steder, bliver for vidtgående. Der henvises blandt andet til en

medarbejders ”meget utilstrækkelige udførelse” af vedkommendes opgaver, el-

ler som et andet eksempel ”gentagne tilsidesættelse af interne retningslinjer og

instrukser”. Vi mener ikke, at det er rimeligt,

at almindelige medarbejdere i så-

danne tilfælde skal strafforfølges. Det bør være op til virksomhederne selv at

sanktionere en sådan adfærd. Dertil vil virksomheden alligevel skulle holde eks-

terne skadesløse for de tab, de måtte lide på grund af en medarbejders adfærd.

Dok: FIDA-1826564804-692423-v1

Med venlig hilsen

Kjeld Gosvig-Jensen

Direkte: 4083 8327

Mail:

[email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Victor Saxlund (FT)

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Jesper Bo Nielsen <[email protected]>

15. juli 2022 09:40

Høringer

Karen Havers-Andersen (FT); Victor Saxlund (FT)

Høring over lovudkast vedr. ændring af lov om finansiel virksomhed m. fl. love

(ansvar og ledelse i finanssektoren) - j. nr. 21-008106

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Att.: Victor Saxlund og Karen Havers-Andersen

Via e-mail

Finansforbundet har modtaget ovennævnte lovudkast i høring, som giver os anledning til en række bemærkninger.

Generelt konstaterer vi, at lovudkastet er ændret og justeret på adskillige områder i forhold til de to underliggende

rapporter fra hhv. Fagudvalget og Ansvarsudvalget.

Navnlig inden for den del af lovudkastet, der vedrører rekrutteringsgrundlaget og fit & proper-reguleringen, er der i

vores optik sket forbedringer, der harmonerer med en betragtelig del af bl.a. vores kommentarer og ændringsønsker i

forhold til de forslag, der lå i Fagudvalgets rapport. Derimod har vi stadig nogle betænkeligheder, særligt i forhold til

den del af lovudkastet, der tager afsæt i Ansvarsudvalgets anbefalinger.

Der er mange elementer i den del af udkastet, der angår skabelsen af et bredere rekrutteringsgrundlag, som helt klart

trækker i den ønskede retning. Det paradoksale i denne forbindelse er, at flere dele af udkastets forslag vedr.

ledelsesansvar kan trække i modsat retning. Som bl.a. også anført i Ansvarsudvalgets rapport, så vil et

uforholdsmæssigt hårdt ansvarsregime i forhold til andre sektorer kunne afholde egnede personer fra at påtage sig

ledelsesposter i den finansielle sektor.

Ansvarsregimet er dog allerede mærkbart hårdere i finanssektoren. Dette regime er allerede blevet betragteligt

skærpet som opfølgning på finanskrisen og efterfølgende ved efterhånden mange lejligheder, hvoraf ikke alle

skærpelser har haft mulighed for at slå igennem i praksis. De foreslåede nye skærpelser vil givet kunne hæmme

potentielt egnede kandidaters lyst til at påtage sig ledelseshverv i finanssektoren.

Henset til, at det internationale perspektiv har en klar relevans for den danske finanssektor, virker det meget fornuftigt,

at lovudkastet navnlig for så vidt angår fit & proper-overvejelserne har relateret disse til retstilstanden i andre

sammenlignelige europæiske lande, herunder Holland, Sverige og Tyskland.

Derimod virker det uhensigtsmæssigt, at lovudkastet ikke behandler tilsvarende overvejelser i forhold til de foreslåede

ændringer vedrørende ansvarsgrundlaget. Også på dette område er der særdeles god grund til at skele til

retstilstanden i sammenlignelige lande.

Vi har derudover nedenstående mere specifikke bemærkninger til lovudkastet.

Tidsbegrænsning på fit & proper-afslag samt betingede godkendelser

I udkastets § 1, nr. 4 foreslås ændringer af lov om finansiel virksomhed § 64, bl.a. således at en negativ afgørelse fra

Finanstilsynet på en fit & proper-godkendelse skal indeholde varigheden af afgørelsen. Dette vil være en positiv

nyskabelse i forhold til, at de pågældende ikke som nu kan svæve i usikkerhed om den tidsmæssige udstrækning af

et fit & proper-afslag.

Naturligvis bør der være rammer for udstrækningen af denne periode. Her forekommer bemærkningernes

kommentarer om, at perioden i normalt ikke kan overstige fem år, som et rimeligt udgangspunkt inden for hvilket, der

så kan fastlægges den fornødne periode, henset til de forhold, der har betinget afslaget. I tilfælde, hvor den

manglende godkendelse beror på manglende kompetencer, bør der ske en klar forventningsafstemning med den

pågældende mht., hvad manglerne består i, så vedkommende får værktøjer til sin videre udvikling.

Tilsvarende finder vi, at forslaget om mulighed for en betinget godkendelse vil være et godt supplement i situationer,

hvor den pågældende kun mangler relativt lidt i forhold til at opnå en godkendelse. Dermed får den pågældende en

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

periode til at oparbejde de fornødne kompetencer mv. Her skal det dog selvfølgelig være klart for den pågældende,

præcis hvad der skal til for at opnå en normal godkendelse.

I begge tilfælde kan det være betimeligt, at lade Finanstilsynet udstede retningslinjer vedr. deres administration af

bestemmelserne.

Helhedsorienteret tilgang og formodningstilgang

Vi støtter den foreslåede tostrengede tilgang, der er et vigtigt bidrag til at sikre et relevant bredere

rekrutteringsgrundlag. Dette vil være til fordel for sektoren såvel som i et samfundsmæssigt perspektiv med mulighed

for at understøtte både ligestilling og fornyelse i ledelsen af finansvirksomheder. Det er vigtigt at understrege, at de to

tilgange skal være ligestillede, så der ikke kan gives opfattelse af, at den ene tilgang er ’bedre’ end den anden. Derfor

er det positivt, at udkastets bemærkninger flere steder, bl.a. side 104, fremhæver at de to veje til godkendelse er

ligestillede.

Udpegning/valg af bestyrelsesmedlem som bestyrelsesformand

Det er betydeligt mere krævende at være bestyrelsesformand end menigt bestyrelsesmedlem, og vedkommende står

i vidt omfang over for nye og komplekse udfordringer. Ligeledes har man i virksomheden gjort sig særdeles grundige

overvejelser inden en sådan udpegning. Derfor virker den foreslåede ordning i udkastets § 1, nr. 5 (FiL § 62, stk. 5)

om kandidatens meddelelse af supplerende oplysninger samt virksomhedens afgivelse af skriftlig vurdering om den

pågældendes relevante personlige kompetencer iht. bestemmelsens stk. 1, nr. 1 som en brugbar løsning. For

virksomheden vil det oftest være vigtigt, at der ikke sker unødig forsinkelse af processen, hvilket den valgte ordning

kan være med til at facilitere.

Fratrædelsesgodtgørelse

Vi er enige i forslaget i udkastets § 1, nr. 25 (FiL § 77 k) om, at en direktør ikke i forbindelse med en

fratrædelsesordning skal kunne få ordningen udbetalt på én gang, men at udbetalinger bør ske løbende månedsvis.

Således kan udbetalingen standses, hvis virksomhedsledelsen konstaterer så kritisable forhold, at det juridisk ville

have bevirket bortfald af aftalen om fratrædelsesordningen, hvis man havde været klar over disse forhold forud for

udbetalingens påbegyndelse. Samtidig bemærker vi, at der er taget højde for præceptiv lovbeskyttelse og bl.a. rimelig

kompensation for påtaget konkurrenceklausul i den foreslåede FiL § 5, stk. 1, nr. 77.

Interne retningslinjer

Det er svært at vurdere, hvilken betydning de foreslåede justeringer (udkastets § 1, nr. 16-19) kan have for

ansvarsforhold mv., men isoleret set giver det mening at lade fravigelser fra fastlagte politikker/retningslinjer begrunde

og indføje i forhandlingsprotokollen.

Alt i alt kan der dog være risiko for, at interne retningslinjer ikke videreudvikles og specificeres optimalt, men holdes

på et så generelt niveau som muligt, henset til den tilsigtede mulighed for at vægte sådanne retningslinjer højere i

ansvarsvurderingen. En sådan udvikling kan i sidste ende være til ulempe for virksomhedens øvrige administration og

drift.

Erstatningsansvar mv.

Det er bemærkelsesværdigt, at forslaget til nyaffattelse af FiL § 78, stk. 1-4 indeholder omvendt bevisbyrde for de

enkelte bestyrelsesmedlemmer mht. engagementer mellem virksomheden og ledelsesmedlemmer. Et alternativ

kunne være yderligere at skærpe og kvalificere beslutningsprocessen. Det er i øvrigt betænkeligt, at mens

bestemmelsen i øvrigt afgrænser omfattede relationer til andre virksomheder på en rimelig objektivt konstaterbar

måde, fx ”besidder af en kvalificeret andel”, der i FiL § 5, stk. 3 defineres som mindst 10%, så anvendes der i § 78,

stk. 1, nr. 2 det mere upræcise udtryk ”væsentlig interesse”.

Af hensyn til klarhed og forudsigelighed bør det overvejes at anvende samme afgrænsning i hele bestemmelsen, så

der ikke er usikkerhed mht., at det i nogle tilfælde beror på en efterfølgende skønsmæssig myndighedsvurdering, om

der har været tale om en ”væsentlig interesse.” Det er i øvrigt ikke blot den af stk. 1, nr. 2 omfattede personkreds, der

er påvirkede af denne bestemmelse, men også bestyrelsen, jf. den grundlæggende godkendelseskompetence, der er

indeholdt i § 78, herunder også ift. den nævnte omvendte bevisbyrde i bestemmelsens stk. 2.

Strafansvar

Området vedrørende strafansvar mv. i lov om finansiel virksomhed er senest ved lov nr.1563/2019 blevet grundigt

gennemarbejdet og skærpet. Udover at strafferammen blev hævet fra 4 måneders til 2 års fængsel, fik politi og

anklagemyndighed øget adgang til at foretage efterforskningsskridt, hvilket bl.a. skulle gøre det nemmere at afdække

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

og straffe ulovligheder. Loven trådte i kraft 10/1 2020, og har således ikke endnu haft reel mulighed for at slå igennem

i praksis. Nærværende lovudkast lægger op til atter en gang at ændre området, inden det har kunnet konstateres,

hvordan virkningen af tidligere nylige skærpelser er. Det er den slags hyppige og overlappende ændringer, der bl.a.

som nævnt indledningsvis kan være med til at hæmme egnede kandidaters lyst til at ville bestride ledelsesposter i

finanssektoren.

Endvidere er det også spørgsmålet, om ikke en række af de sager, der ligger et stykke tilbage i tiden, ville kunne få et

andet udfald efter de nugældende regler. Der må således også grundlæggende sættes spørgsmålstegn ved det

fornuftige i på nuværende tidspunkt at opfinde nye begreber, som udkastet lægger op til. Såfremt udkastets forslag

implementeres, er det dog naturligvis vigtigt bl.a. at holde fast i nødvendigheden af, at ansvarssubjekter de facto kun

stilles til ansvar for forhold, de reelt er herrer over.

Lempelser for gruppe 3- og 4-institutter

Det er vores opfattelse, at de foreslåede lempelser for institutter i gruppe 3 og 4 virker fornuftige og proportionale i

forhold til en rimelig afbalancering af krav og ressourcer for disse virksomheder.

Afslutningsvis ser Finansforbundet frem til at deltage i det videre arbejde med lovudkastet, herunder ifm. udarbejdelse

af bekendtgørelser og andre administrative forskrifter, der kan følge af lovinitiativet.

Med venlig hilsen

Jesper Bo Nielsen

CRO / Chief Regulatory Officer

Direkte: +45 32 66 14 74

Mobil: +45 21 41 45 65

[email protected]

Applebys Plads 5, 1411 Kbh. K

finansforbundet.dk

+45 32 96 46 00

[email protected]

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Århusgade 110

2100 København Ø

Den 18. august

DLP

Høringssvar over forslag til ændring af lov om finansiel virksomhed, straffe-

loven og forskellige andre love

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har den 30. juni 2022 modtaget høring over gennemfø-

relse af Ansvarsudvalgets forslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i finan-

sielle virksomheder og ændring af reglerne om egnethed og hæderlighed.

FA er grundlæggende enige i, at der kan være behov for at se nærmere på reguleringen af ansvars-

grundlaget for ledelsen af finansielle virksomheder og muligheden for lempelse af fit & proper-reg-

lerne.

Indledningsvis præciserer FA, at vi – som arbejdsgiverforening – alene har forholdt os til de arbejds-

og ansættelsesretlige forhold, som lovforslaget omhandler. Vi kommenterer således ikke på de

strafferetlige aspekter og øvrige forhold, som vi i det hele overlader til den finansielle sektors bran-

cheorganisationer, Finans Danmark, henholdsvis Forsikring & Pension, at kommentere på.

FA har følgende, specifikke bemærkninger til enkelte dele af forslaget:

Dækningsområdet

De foreslåede regler vil, som FA læser lovforslaget, ikke gælde for filialer her i landet af udenland-

ske virksomheder, der har tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for

Den Europæiske Union, eller et land som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,

jf. § FIL § 1, stk. 4.

Dette indebærer endnu en skævvridning af forholdene mellem de virksomheder, der har hoved-

sæde i Danmark, og de virksomheder, som har hovedsæde i et andet EU-land.

Lovforslagets § 1, nr. 3 - Særligt om fratrædelsesgodtgørelse

FA har som udgangspunkt forståelse for, at der kan være behov for at se nærmere på reguleringen

af dette område.

FA ser med tilfredshed på, at lovforslaget bestræber sig på at balancere de mange hensyn samt

samspillet med den eksisterende (omfattende) regulering på området.

FA kvitterer for, at man næsten ordret har fulgt FA’s tidligere foreslåede definition af fratrædelses-

godtgørelse fra høringsprocessen om Ansvarsudvalgets betænkning i 2021.

FA ønsker dog nærmere belyst, hvad ministeriet forstår ved ”rimelig

kompensation”

for påtagelse

af konkurrence- og kundeklausuler for direktionsmedlemmer. Hvilke rimelighedsbetragtninger

Side 1

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

skal/vil blive tillagt vægt ved fortolkningen? Der er behov for, at dette afdækkes, før de forslåede

regler træder i kraft den 1. januar 2023.

Lovforslagets § 1, nr. 24 og 25 – Vederlagsrapport og offentliggørelse af direktionsmedlemmers

fratrædelsesordning

FA noterer sig, at kravet om udarbejdelse af vederlagsrapport gælder alle virksomheder, uanset

størrelse og om virksomheden er børsnoteret mv.

FA understreger, at offentliggørelseskravet i § 77 j, stk. 2, er er en ualmindelig kort frist for offent-

liggørelse. Kravet indebærer i praksis, at kommunikationen skal være på plads, inden selve fratræ-

delsesaftalen er endeligt indgået. En fratrædelsesaftale vil i nogle tilfælde være indgået langt tid før

en aktuel overdragelse eller fratræden eller tilsvarende, før ændringerne er meldt ud internt og/el-

ler eksternt, fx i forbindelse med et planlagt generationsskifte.

Eksempel: Direktøren i en sparekasse fylder 65 år i oktober 2023, og der indgås derfor i marts 2023

en fratrædelsesaftale, hvorefter direktøren fratræder 31. marts 2024, idet direktøren har 12 måne-

ders opsigelsesvarsel. Det giver samtidig Sparekassen tid til at finde en afløser og kommunikere om

den forestående ændring.

Sparekassen vil, hvis reglerne gennemføres som foreslået, imidlertid skulle leve op til offentliggørel-

seskravet allerede i marts 2023, dvs. 12 måneder før fratræden.

FA har svært ved at se det hensigtsmæssige i en sådan ordning.

Den korte frist regnet fra aftaleindgåelsen kan derfor være en hæmsko for virksomhedernes plan-

lægning og ageren, når oplysninger om aftalen skal offentliggøres så kort tid efter indgåelsen.

FA ser derfor gerne, at fristen forlænges, og/eller at fristen regnes fra det tidspunkt, hvor aftalen

træder i kraft – i eksemplet marts 2024.

I § 77 l., stk. 4, anvendes begreberne ”indstille” og ”tilbageholde” skiftevis. FA ønsker afklaret, om

der er en forskel mellem de to begreber - og i bekræftende fald, hvad forskellen på at ”indstille” og

”tilbageholde” er.

I § 77 l., stk. 5, fremgår det, at Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af en fratrædelsesgodtgø-

relse. Det fremgår ikke, at § 77 l. er strafbelagt, hvorfor FA ønsker en afklaring af, hvorvidt Bestyrel-

sen bliver erstatningsansvarlig, hvis Bestyrelsen ikke indstiller/kræver fratrædelsesgodtgørelsen til-

bage.

Herudover fremstår det uklart, hvorvidt fratrædelsesgodtgørelsen skal kræves tilbage, før direkti-

onsmedlemmet bliver sigtet, hvis fratrædelsesgodtgørelsen er nået at blive udbetalt.

Side 2

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Lovforslagets § 10 - Ikrafttrædelse

Det fremgår af lovforslagets § 10, stk. 4, at den indeholder følgende formulering:

”§

77 k, § 77 l, stk. 2-5, og § 77 m i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 25, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger til et

medlem af direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvalt-

ningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsik-

ringsholdingvirksomhed,

som endnu ikke er aktualiseret på lovens ikrafttrædelses-

tidspunkt,

jf. stk. 1.”

[FA’s fremhævning]

FA læser bestemmelsen således, at de nye regler finder anvendelse på aftaler, som er indgået

inden

lovens ikrafttræden, men hvor aftalen først aktualiseres – hvad der så end ligger i dette – efter lo-

vens ikrafttræden. FA er meget betænkelig, når det foreslås at indføre regler med tilbagevirkende

kraft. FA henviser til Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, pkt. 3.2.2.,

Tilbagevirkende kraft,

derfor opfordrer FA til, at ordlyden ændres.

FA mener, at der er behov for en overgangsregelfor de forslåede regler om fratrædelsesgodtgørel-

ser, der bør udformes således, at ændringerne finder anvendelse på nye fratrædelsesaftaler eller

fratrædelsesaftaler, der efter lovens ikrafttræden genforhandles mellem virksomheden og direkti-

onsmedlemmet, fx som anvendes i lovforslagets § 10, stk. 5, ift. § 77 l:

”… der indgås, forlænges el-

ler fornyes efter lovens ikrafttræden.”

Det samme gælder den foreslåede § 10, stk. 3, om offentliggørelse, som også må forstås sådan, at

den finder anvendelse på aftaler, som er indgået

inden

lovens ikrafttræden.

Dette vil derudover bringe ikrafttrædelsesbestemmelsen i overensstemmelse med tidligere ændrin-

ger af aflønningsreglerne, se fx § 22, stk. 5, i lov nr. nr. 268 af 25. marts 2014.

Såfremt ministeriet ønsker at fastholde den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse, bør det klargø-

res, hvad der ligger i begrebet “aktualiseret”, herunder om det er a) fratrædelsestidspunktet, b) det

tidspunkt, fra hvilket virksomheden udbetaler beløb til direktionsmedlemmet i henhold til aftalen,

eller c) noget helt tredje.

FA henviser i øvrigt til Finans Danmarks og Forsikring & Pensions bemærkninger.

FA står til rådighed for eventuelle spørgsmål, som dette høringssvar måtte give anledning til.

Med venlig hilsen

Jakob Cohr Arffmann

Advokat

Side 3

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Finanstilsynet

Den 17. august 2022

Strandgade 29

1401 København K

Att.: Victor Saxlund, og Karen Havers-Andersen

[email protected] og [email protected]

Lokale Pengeinstitutters høringssvar til

forslag til lov om ændring af lov om fi-

nansiel virksomhed, straffeloven og

forskellige andre love (Ansvarsudvalg

samt egnethed og hæderlighed)

Lokale Pengeinstitutter takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast

til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige

andre love (Ansvarsudvalg samt egnethed og hæderlighed).

Vores høringssvar angår alene den foreslåede § 64 c, stk. 6 og 7 i lov om finansiel

virksomhed vedrørende nøglepersoner i henholdsvis gruppe 3- og gruppe 4-

institutter (lovforslagets § 1, nr. 12).

Generelle bemærkninger

Lovforslaget er en udmøntning af den politiske aftale af 16. juni 2022 om skærpet ansvars-

vurdering for ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder og bredere rekrutterings-

grundlag til ledelserne i den finansielle sektor. I den politiske aftale er aftalepartierne blandt

andet

”enige om, at lempe reglerne vedrørende nøglepersoner for de mindste institutter

(gruppe 3 og 4)”.

Således er der i den politiske aftale konkret aftalt følgende:

”For institutter i gruppe 3 begrænses antallet af nøglepersoner, der skal fit and proper-

godkendes til den compliance-ansvarlige, den risikoansvarlige, intern revisor den hvidvaskan-

svarlige samt CFO’en, hvis denne ikke allerede er godkendt som del af den registrerede direk-

tion. For institutter i gruppe 4 bortfalder krav om godkendelse af samtlige nøglepersoner,

af 3

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

bortset fra den hvidvaskansvarlige.”

(vores fremhævning)

Denne lempelse for gruppe 3- og gruppe 4-institutter ses ikke i tilstrækkelig grad afspejlet

i henholdsvis de foreslåede § 64 c, stk. 6 og 8 i lovforslaget. Der synes at mangle, at de

oplistede nøglepersoner for gruppe 3-instiutter ikke skal egnetheds-og hæderlighedsvur-

deres af Finanstilsynet, hvis disse allerede er godkendt som en del af den registrerede

direktion. Dette bør ligeledes være gældende for gruppe 4-institutter.

Som tidligere påpeget i vores høringssvar til Finanstilsynets rapport ”Anbefalinger til fast-

læggelse 6. august 2020 af kompetence- og erfaringskrav samt ansvarsområder” er vi helt

generelt enige i, at man ikke kan lede et pengeinstitut eller besætte en nøglefunktion uden

erfaring. I de mindre institutter er det den adm. direktør, der oftest varetager en eller flere

nøglefunktioner. Hvis der kommer til at gælde et erfaringskrav for hver nøglefunktion, man

varetager, vil det for fremtiden være næsten umuligt at finde en afløser til denne person

og dermed yderligere besværliggøre generationsskifte i de mindre institutter. I stedet må

det lægges til grund, at den adm. direktør i kraft af dennes fit and proper-godkendelse

som registret direktion har den nødvendige brede erfaring og kendskab til det specifikke

område til at kunne varetage denne nøglefunktion. Der henvises til side 24f og 36ff i oven-

nævnte rapport.

Vi skal derfor opfordre til, at man som adm. direktør i gruppe 3- og gruppe 4-institutter

ikke – udover godkendelsen som registreret direktion - tillige skal egnetheds-og hæderlig-

hedsvurderes af Finanstilsynet som nøgleperson, når man varetager en eller flere nøgle-

funktioner.

Specifikke bemærkninger

Af den foreslåede § 64 c, stk. 6 i lov om finansiel virksomhed fremgår følgende:

”For gruppe 3-pengeinstitutter finder § 64, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse for ansatte, der er

identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1-5.”

(vores fremhævning)

Af udkast til lovforslagets side 111 fremgår følgende:

”Det foreslås for gruppe 3-pengeinstitutter, at kun et udsnit af virksomhedernes nøgleperso-

ner skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet. Det drejer sig om ansatte, der

er ansvarlige for følgende nøglefunktioner: risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen,

kreditområdet og hvidvaskforebyggelse.”

(vores fremhævning)

Det bemærkes således, at den ansvarlige for den interne revision ikke er oplistet som en

nøgleperson, der skal egnetheds-og hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet. Det må såle-

des bero på en fejl i den foreslåede bestemmelse § 64, stk. 6, at der sker henvisning til § 64

af 3

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

c, stk. 2, nr. 4.

Vi foreslår, at bestemmelsen tilrettes til følgende:

”For gruppe 3-pengeinstitutter finder § 64, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse for ansatte, der er

identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1-3 og nr. 5.”

(vores fremhæv-

ning)

Vi skal i øvrigt henvise til Finans Danmarks høringssvar.

Med venlig hilsen

George Wenning

af 3