L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 40 Bilag 1
Offentligt

HØRINGSNOTAT

Høringsnotat vedrørende lov om ændring af lov om finansiel virksom-

hed, straffeloven og forskellige andre love

(Gennemførelse af Ansvars-

udvalgets forslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer

m.v. i finansielle virksomheder og ændring af reglerne om egnethed og

hæderlighed)

Indledning

Lovforslaget gennemfører den politiske aftale af 16. juni 2022 om skærpet

ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder og

bredere rekrutteringsgrundlag til ledelserne i den finansielle sektor.

Lovudkastet blev sendt i høring den 30. juni 2022 med frist for høringssvar

den 18. august 2022. Der er modtaget 17 høringssvar, heraf 13 med be-

mærkninger. De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de en-

kelte emner i lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.

Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og præ-

ciseringer i lovteksten og bemærkningerne. I det omfang disse ikke ændrer

ved substansen i lovforslaget, omtales de ikke nærmere i dette notat.

Overordnede bemærkninger

Finans Danmark er meget positiv over for de foreslåede ændringer på eg-

nethed og hæderlighedsområdet. Finans Danmark ønsker en tidlig inddra-

gelse, når der skal fastættes nærmere regler for den helhedsorienterede til-

gang og formodningstilgangen.

F&P er positiv over for lovforslagets fokus på bekæmpelse af kriminalitet

i den finansielle sektor og finder, at det er væsentligt at kunne stille ledel-

sen til regnskab, hvis den har handlet ansvarspådragende. F&P har imid-

lertid vanskeligt ved at se behovet for at have en anden erstatningsretlig

ansvarsnorm for ledelsen i et forsikringsselskab end for ledelse i f.eks. of-

fentlige myndigheder, der forvalter store samfundsværdier, eller ledelser

af private selskaber som på anden vis har betydning for samfundets infra-

struktur, f.eks. inden for lægemiddel- eller energiindustrien

F&P anfører, at lovforslagets fokus på bestyrelsesmedlemmernes indivi-

duelle kompetencer og ansvar vil kunne udfordre det kollektive ansvar i

bestyrelsen med risiko for, at dette fører til ændret adfærd eller ændret lyst

til at deltage i bestyrelsesarbejdet.

F&P anser de foreslåede regler om at undtage afgørelser om egnethed og

hæderlighed fra krav om offentliggørelse, betingede godkendelser og krav

om varighed af negative afgørelser om hæderlighed som positive tiltag.

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

2/31

F&P hilser det samtidig velkomment, at sektoren sikres indflydelse på den

kommende regulering af egnethedskravene til ledelsesmedlemmer og nøg-

lepersoner i forsikringsbranchen.

Finans Danmark og Finansforbundet anfører, at der allerede er sket bety-

delige stramninger af den finansielle regulering siden finanskrisen, hvilket

har skabt et stærkt fundament til at kunne forhindre og straffe uforsvarlig

ledelse. På den baggrund mener Finans Danmark og Finansforbundet

grundlæggende ikke, at der er behov for yderligere stramninger af ansvars-

vurderingen, hvilket også vil kunne risikere at have en negativ indvirkning

på rekrutteringsmulighederne og konkurrencevilkårene for sektoren sam-

menlignet med andre lande.

Finans Danmark er imidlertid positiv over for, at eksemplerne på ledelses-

svigt i bemærkningerne til lovforslagets strafbestemmelser overordnet set

er gjort mere nuancerede.

Generelt konstaterer Finansforbundet, at lovudkastet er ændret og justeret

på adskillige områder i forhold til de to underliggende rapporter fra hen-

holdsvis Fagudvalget og Ansvarsudvalget.

Navnlig indenfor den del af lovudkastet, der vedrører rekrutteringsgrund-

laget og egnetheds- og hæderlighedsreguleringen, er der i Finansforbun-

dets optik sket forbedringer, der harmonerer med en betragtelig del af bl.a.

Finansforbundets kommentarer og ændringsønsker til de forslag, der lå i

Fagudvalgets rapport. Derimod har Finansforbundet stadig nogle betænke-

ligheder, særligt i forhold til den del af lovudkastet, der tager afsæt i An-

svarsudvalgets anbefalinger.

Finansforbundet anfører, at henset til, at det internationale perspektiv har

en klar relevans for den danske finanssektor, virker det meget fornuftigt, at

lovudkastet navnlig for så vidt angår overvejelserne om egnethed og hæ-

derlighed har relateret disse til retstilstanden i andre sammenlignelige eu-

ropæiske lande, herunder Holland, Sverige og Tyskland. Derimod virker

det uhensigtsmæssigt, at lovudkastet ikke behandler tilsvarende overvejel-

ser i forhold til de foreslåede ændringer vedrørende ansvarsgrundlaget.

Også på dette område er der særdeles god grund til at skele til retstilstanden

i sammenlignelige lande.

Dansk Metal og Fagbevægelsens Hovedorganisation bakker op om de

skærpede krav til offentliggørelse af fratrædelsesordninger, samt at udbe-

talinger ved alvorlige ledelsesmæssige svigt kan indstilles.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening er grundlæggende enige i, at der kan

være behov for at se nærmere på reguleringen af ansvarsgrundlaget for le-

delsen i finansielle virksomheder og muligheden for at lempe egnethed og

hæderlighedsreglerne.

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

3/31

Danske Regioner finder det positivt, at der fokuseres på tilførsel af perso-

ner med erfaringer fra andre sektorer, organisationer og myndigheder, og

at udpegningen af højtplacerede politikere og overenskomstparter medvir-

ker til at opnå den ønskede diversitet.

ATP støtter generelt tiltag, der er med til at understøtte god ledelse og or-

dentlig virksomhedsførelse, herunder for finansielle virksomheder, i det

omfang de foreslåede tiltag er proportionale og ikke tilfører virksomhe-

derne unødige byrder. Endvidere støtter ATP tiltag, der forbedrer og skaber

et bredere rekrutteringsgrundlag til ledelserne i de finansielle virksomhe-

der i det omfang, de giver alle virksomheder indenfor den finansielle ver-

den samme muligheder, herunder

ATP i det omfang hensynet til ATP’s

særlige forhold ikke er til hinder herfor.

Kommentar

Med lovforslaget gennemføres aftalen

om ”Skærpet

ansvarsvurdering for

ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder og bredere rekrutterings-

grundlag til ledelserne i den finansielle sektor” indgået mellem Socialde-

mokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konser-

vative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Som det fremhæves i den politiske aftale spiller de finansielle virksomheder

en særlig rolle i samfundet, og er derfor generelt tættere reguleret end an-

dre virksomheder, herunder særligt med hensyn til de krav der stilles til

ledelsesmedlemmer. Det gælder bl.a. kravene til ledelsesmedlemmer og

nøglepersoners egnethed og hæderlighed. Et af hensynene bag disse krav

er at opretholde tilliden til den finansielle sektor.

Den finansielle regulering, som ledelsesmedlemmers adfærd bedømmes på

grundlag af, er således styrket væsentligt sammenlignet med retsgrundla-

get forud for og under finanskrisen. Dette indgik også i Ansvarsudvalgets

afbalancering af udvalgets forslag, ligesom det er indgået i Erhvervsmini-

steriets overvejelser og vurdering. Der foreslås derfor heller ikke i den po-

litiske aftale, og dermed heller ikke i lovforslaget, indført nye handlepligter

for de finansielle virksomheder eller medlemmerne af ledelsen.

Det er imidlertid afgørende for retsfølelsen og for tilliden til den finansielle

sektor, at uforsvarlig ledelse også i praksis kan få både strafferetlige og

erstatningsretlige konsekvenser for de personer, som leder de finansielle

virksomheder. Overfor dette står, at et uforholdsmæssigt hårdt ansvarsre-

gime for ledelsen i den finansielle sektor sammenholdt med andre sektorer

vil kunne afholde i øvrigt egnede personer fra at vælge ledelsesposter i

sektoren. Dette vil være skadeligt for både samfundet og den finansielle

sektor. Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at lovforslaget afbalancerer

disse hensyn.

De danske regler om egnethed og hæderlighed er baseret på implemente-

rede fælleseuropæiske regler og en sammenligning mellem regelanven-

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

4/31

delse i Danmark og andre EU-medlemslande kan derfor løbende gennem-

føres. Regler om strafansvar og erstatningspligt udspringer derimod af

mere grundlæggende nationale retstraditioner og retspraksis udviklet på

baggrund af konkrete sager. Det er derfor langt mere komplekst, og det er

mindre oplagt, at gennemføre landesammenligninger med henblik på at

udlede forskelle og ligheder mellem landene. Det afgørende er, at Dan-

mark gennemfører de regler om straf og erstatningsansvar, der svarer til

behovet i Danmark.

Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene tager udgangspunkt i følgende over-

ordnede opdeling:

Egnethed- og hæderlighedsvurderinger

Indbringelse af afgørelser om egnethed og hæderlighed

Offentliggørelse

Ledelsesmedlemmers uafhængighed

Egnetheds- og hæderlighedsregler uden for lov om finansiel virk-

somhed

6. Erstatningsansvar mv.

7. Strafferetligt ansvar

8. Aflønning

1. Egnethed- og hæderlighedsvurderinger

1.1 Helhedsorienteret tilgang og formodningstilgang

Nationalbanken støtter en helhedsorienteret tilgang til egnethedsvurdering,

som tager udgangspunkt i en samlet vurdering af den enkeltes kompeten-

cer. Det anføres i den forbindelse, at det er vigtigt, at reglerne ikke hindrer

en mangfoldig sammensætning af ledelsen i en finansiel virksomhed.

Finansforbundet støtter den foreslåede tostrengede tilgang, som ifølge dem

giver et vigtigt bidrag til at sikre et relevant bredere rekrutteringsgrundlag.

F&P støtter forslaget om, at vurderingen af en ansøgers viden, faglige kom-

petencer og erfaring både under den helhedsorienterede tilgang og formod-

ningstilgangen skal være proportional. I forhold til kravet om tilstrækkelig

erfaring lægger F&P vægt på, at reglerne udmøntes med udgangspunkt i

de roller, erfaringen er opnået i fremfor i forhold til antallet af års erfaring.

F&P anfører, at det er et vigtigt politisk signal, at diversitet og erfaring fra

andre sektorer kan inddrages som relevant erfaring, men kan ikke gen-

kende beskrivelsen af Finanstilsynets praksis, hvor relevant erfaring fra an-

dre hverv inddrages i vurderingen. F&P opfordrer til, at der sker direkte

implementering af den politiske aftale.

F&P er desuden kritiske over for udmøntningen af godkendelsesprocedu-

ren i lov om finansiel virksomhed, og mener, at der alene bør være tale om

en ”orienteringsprocedure”, hvor Finanstilsynets rolle består i at føre tilsyn

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

5/31

med, at reglerne overholdes. F&P anfører, at der bør være en frist for, hvor

lang tid processen må tage for Finanstilsynet.

Finans Danmark støtter forslagets fokus på, at dansk praksis ikke må være

mere restriktiv end sammenlignelige EU-lande, men mener ikke, at der på

dette område bør henvises til ECB’ retningslinjer.

Danske Regioner finder det positivt, at lovforslaget er fokuseret på, at til-

førsel af personer med anden erfaring er vigtig for den finansielle sektor.

Danske Regioner mener, at den eksisterende model, hvor højtplacerede po-

litikere samt overenskomstparter udpeges som partsrepræsentanter i pensi-

onskassers bestyrelse, som medvirkende til at opnå diversitet.

Kommentar

Introduktionen af begreberne helhedsorienteret tilgang og formodningstil-

gang i lovforslaget har til hensigt at øge rekrutteringsgrundlaget ved at

bidrage til øget transparens om de krav, der stilles samt bidrage til en

mangfoldig sammensætning af ledelsen.

Et bredere rekrutteringsgrundlag til ledelsesposter er centralt, så diversi-

tet, erfaring og inspiration fra andre sektorer også kan komme den finan-

sielle sektor til gode. De nævnte eksempler i lovforslaget har til hensigt at

synliggøre eksempler på hvilke andre erfaringer uden for en finansiel virk-

somhed der kan være relevant. Derudover er det vigtigt, at både erfarin-

ger, der er opnået på det konkrete finansielle fagområde, beslægtede fi-

nansielle fagområder og relevante kompetencer fra andre erhverv kan

indgå i den konkrete vurdering. En kandidats egnethed skal altid vurderes

med udgangspunkt i den konkrete rolle i det pågældende institut overfor

kandidatens konkrete erfaring.

Det fremgår således også af den politiske aftale, at det er vigtigt, at rekrut-

teringsgrundlaget til ledelsesposter i finansielle virksomheder er tilstræk-

kelig bredt for at sikre, at diversitet, erfaring og inspiration fra andre sek-

torer kan komme den finansielle sektor til gode. I overensstemmelse her-

med fremhæves det ligeledes i lovforslagets indledning, at den finansielle

sektor har brug for diversitet, indsigt og inspiration fra det omkringlig-

gende samfund i den øverste ledelse, og som et helt centralt element, at

erfaringer fra andre sektorer inddrages til bl.a. at holde trit med omverde-

nens forventninger til sektorens generelle samfundsansvar og adfærd.

Lovforslaget og udmøntningen af den politiske aftale fratager ikke virk-

somhederne deres ledelsesret eller ansvaret for, at ledelsesmedlemmer og

nøglepersoner kan varetage ledelsen og driften af virksomheden tilstræk-

kelig forsvarligt. Finansielle virksomheders særlige rolle i samfundet med-

fører, at det er nødvendigt, at Finanstilsynet ikke blot påser reglernes over-

holdelse, men også foretager en vurdering af, om ledelsesmedlemmer er

egnede og hæderlige til at varetage rollen som f.eks. administrerende di-

rektør i en finansiel virksomhed. Processen for Finanstilsynets vurdering

skal overholde to hensyn, der til dels kan være modstridende. Ansøgninger

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

6/31

skal behandles hurtigt, men også tilstrækkeligt grundigt og korrekt. Navn-

lig ved afslag eller ved påbud om at en ansat eller et bestyrelsesmedlem

fratræder er der tale om indgribende afgørelser. Disse sager vil ofte kræve

en grundig og omfattende sagsbehandling, der er tidskrævende. Sager om

egnethed og hæderlighed er altid forskellige, og det er derfor ikke hen-

sigtsmæssigt at sætte en absolut frist for sagsbehandlingstiden.

Lovforslaget implementerer den politiske aftale for at sikre et bredt rekrut-

teringsgrundlag for danske finansielle virksomheder. Ifølge den politiske

aftale skal Finanstilsynets administration af egnethed- og hæderligheds-

reglerne netop sikre, at praksis ikke er mere restriktiv end andre sammen-

lignelige europæiske lande, herunder Holland, Sverige og Tyskland. Ud-

over disse sammenlignelige lande er det for så vidt angår vurdering af

kandidater til danske SIFI-institutter ligeledes relevant at inddrage

ECB’s

praksis og retningslinjer for at sikre et bredt rekrutteringsgrundlag.

1.2 Varighed af afgørelse om manglende hæderlighed

Finans Danmark finder det positivt, at der indføres en forpligtelse for Fi-

nanstilsynet til at angive varighed ved afslag på en egnethed og hæderlig-

hedsvurdering da det ifølge Finans Danmark medfører gennemsigtighed

og større retssikkerhed. Finans Danmark finder det dog ikke hensigtsmæs-

sigt, at der henvises til, at udgangspunktet for et afslag på fem år, da det

kan påvirke Finanstilsynets skøn, og at varigheden, der i særlige tilfælde

kan fastsættes til ”indtil videre”,

er uklar.

Nationalbanken støtter også, at Finanstilsynet skal angive varigheden af et

afslag på en afgørelse efter egnet- og hæderlighedsreglerne, da det sikrer

klarhed og flugter med, hvad der i øvrigt gælder for afgørelser vedrørende

en persons muligheder for at udøve sit hverv andre steder.

Finansforbundet mener, at det er positivt, at det foreslås, at egnethed og

hæderlighedsafslag skal indeholde varigheden af afgørelsen. Forbundet an-

fører, at bemærkningerne om, at perioden normalt ikke kan overstige fem

år, er et rimeligt udgangspunkt.

Kommentar

Det beror på en konkret vurdering af de forhold, der giver anledning til

afslaget eller påbuddet, hvor lang en varighed, der fastsættes for afgørel-

sen. Finanstilsynet skal ved fastsættelse af varigheden foretage en samlet

vurdering af sagens grovhed, gentagelsestilfælde, hvor længe forholdet

har stået på og hvor lang tid der er gået siden forholdet ophørte.

Det er ikke enhver tvivl om en persons omdømme eller adfærd, der kan føre

til, at personen vurderes ikke-hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil

altid have en væsentlig tyngde. Baggrunden for reglen er hensynet til tilli-

den til den finansielle sektor, der kan blive påvirket negativt, hvis en person

kort tid efter, at personen er vurderet ikke-hæderlig, atter kan være ledel-

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

7/31

sesmedlem i en finansiel virksomhed. På den baggrund findes et udgangs-

punkt på fem år ikke at være for højt. Retningsgivende for fastsættelsen af

en varighed på fem år vil således være, at der ikke er forhold, der taler for

en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsi-

ger, at en længere varighed er påkrævet.

I nogle situationer kan varigheden dog fastsættes til kortere tid. Det kan

for eksempel være i situationer hvor forholdene ligger tilbage i tiden, og

hvor personen afgørelsen vedrører eller virksomheden allerede selv di-

rekte har draget tilstrækkelige konsekvenser af de passerede forhold.

I helt særlige situationer kan såvel de passerede forhold som omstændig-

hederne i forbindelse med afgørelsen have en sådan karakter, at varighe-

den ikke kan tidsbegrænses. I så fald skal det angives i afgørelsen, at den

har varighed

”indtil videre”. Forholdene kan være så grove,

at det ikke,

når afgørelsen træffes, med tilstrækkelig sikkerhed kan skønnes, hvornår

den berørte persons omdømme igen må forventes at være genoprettet i en

sådan grad, at tilliden til den finansielle sektor ikke vil påvirkes af en gen-

ansættelse i ledelsen af en finansiel virksomhed.

1.3 Betingede godkendelser

Finans Danmark, F&P og Finansforbundet er positive overfor, at der gives

mulighed for betingede egnethedsgodkendelser.

Finansforbundet mener, at betinget godkendelse vil være et godt supple-

ment i situationer, hvor vedkommende kun mangler relativt lidt for at opnå

en godkendelse og i en periode kan oparbejde de fornødne kompetencer.

F&P anfører, at lovforslaget medfører en skærpet opmærksomhedspligt,

som medfører en forøget risiko for strafansvar for alle ledelsesmedlemmer,

når et medlem er betinget godkendt, og ønsker dette præciseret.

Kommentar

Forslaget om betingede godkendelser skærper ikke strafansvaret for ledel-

sen.

Ansvaret for en direktør eller nøgleperson er som udgangspunkt det samme

uanset om vedkommende er godkendt eller betinget godkendt. En ansat,

der opererer med en betinget godkendelse, har imidlertid en særlig op-

mærksomhedspligt på det område, betingelsen vedrører. Efter omstændig-

hederne kan det derfor være ansvarspådragende for en person med en be-

tinget godkendelse ikke at udvise en særlig agtpågivenhed. Den skærpede

opmærksomhedspligt knytter sig til de områder, betingelsen i godkendel-

sen vedrører, og kan efter omstændighederne fordre, at direktøren eller

nøglepersonen indhenter intern eller ekstern rådgivning til brug for sit be-

slutningsgrundlag i sager på disse områder. En betinget godkendt direktør

eller nøgleperson kan dermed ikke påberåbe sig sin manglende erfaring

–

dokumenteret i form af en betinget godkendelse i forbindelse med vurde-

ringen af vedkommendes erstatningsansvar.

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

8/31

1.4 Nøglepersoner i gruppe 3- og 4-institutter

Lokale Pengeinstitutter anfører, at det er vanskeligt at genfinde lempel-

serne for de mindste pengeinstitutter fra den politiske aftale i lovforslaget,

da nøglepersoner i gruppe 3 fortsat skal egnetheds- og hæderlighedsvurde-

res, selvom de er godkendt som en del af den registrerede direktion. Æn-

dringerne for gruppe 3 og 4-institutter afspejles derfor ikke i tilstrækkelig

grad i lovforslaget, da de oplistede nøglepersoner for gruppe 3 og 4-insti-

tutter ifølge Lokale Pengeinstitutter ikke skal egnetheds- og hæderligheds-

vurderes af Finanstilsynet, hvis de allerede er godkendt som en del af den

registrerede direktion.

Lokale Pengeinstitutter anfører, at de generelt er enige i, at man ikke kan

lede et pengeinstitut eller besætte en nøglefunktion uden erfaring, men at

det vil være vanskeligt at finde en administrerende direktør, hvis der gæl-

der erfaringskrav for hver nøglefunktion, der varetages. Lokale Pengein-

stitutter opfordrer til, at en administrerende direktør ikke skal egnethed og

hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet, selvom vedkommende i periode

f.eks. agerer som hvidvaskansvarlig.

Nationalbanken anfører, at de danske finansielle virksomheder bør følge

de fælleseuropæiske regler og standarder og støtter, at der foreslås lempe-

ligere regler for de mindre pengeinstitutter.

Finansforbundet støtter lempelserne og finder dem fornuftige og afbalan-

cerede.

Kommentar

Lovforslaget indeholder i overensstemmelse med den politiske aftale en

lempelse for de mindste institutter ved, at færre nøglepersoner skal eg-

netheds- og hæderlighedsgodkendes af Finanstilsynet.

Det fremgår af den politiske aftale, at personkredsen af nøglepersoner, der

skal egnetheds- og hæderlighedsgodkendes i gruppe 3-institutter, skal be-

grænses til den complianceansvarlige, den risikoansvarlige, den ansvar-

lige for

intern revision, den hvidvaskansvarlige samt CFO’en, hvis denne

ikke allerede er godkendt som direktør. I gruppe 4-institutter er det alene

den hvidvaskansvarlige, der skal godkendes af Finanstilsynet. Den hvid-

vaskansvarlige skal fortsat godkendes af Finanstilsynet, også i de mindste

pengeinstitutter, da det er et særligt vigtigt område, og da risikoen for at

et institut misbruges i forbindelse med hvidvask ikke er proportional med

instituttets størrelse.

Lovforslaget ændrer ikke på, at nøglepersoner i alle pengeinstitutter fort-

sat skal være egnede og hæderlige.

Det er et grundlæggende princip i reglerne om ledelsesmedlemmers eg-

nethed, at vurderingen altid sker i forhold til den konkrete stilling i det

konkrete institut. Der stilles ikke efter de gældende regler krav om, at en

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

9/31

administrerende direktør skal kunne varetage alle specialiserede funktio-

ner i den finansielle virksomhed, ligesom der stilles forskellige krav til en

administrerende direktør og f.eks. en complianceansvarlig.

Hvis en administrerende direktør i et gruppe 3-institut også skal varetage

rollen som nøgleperson (complianceansvarlig, risikoansvarlig, ansvarlig

for intern revision eller hvidvaskansvarlig), skal vedkommende derfor have

tilstrækkelige kompetencer til dette. En direktør i et gruppe 3-institut skal

således også egnethedsgodkendes som eksempelvis hvidvaskansvarlig,

hvis vedkommende skal varetage denne rolle.

1.5 Egnetheds- og hæderlighedsvurdering af bestyrelsesfor-

mænd

Finans Danmark anfører, at bestyrelsen skal kunne konstituere sig selv, og

at der derfor ikke er behov for et krav om en fornyet egnetheds- og hæder-

lighedsvurdering ved udpegning af et bestyrelsesmedlem til bestyrelsesfor-

mand. Med kravet risikerer man, at udviklingen går mod en professionali-

seret rekruttering af bestyrelsesmedlemmer, og at generalforsamlingens

muligheder for at sammensætte bestyrelsen, herunder sikre repræsentation,

diversitet m.m., udhules, hvilket trækker i en anden retning end den politi-

ske aftale. På den baggrund opfordrer Finans Danmark til at lade bestem-

melsen udgå.

F&P bemærker, at det er vanskeligt at se relevansen af bestemmelsen, her-

under nye særskilte krav til vurdering af et bestyrelsesmedlems egnethed

og hæderlighed, hvis der skiftes fra menigt medlem til bestyrelsesformand.

Bestemmelsen giver anledning til tvivl om rækkevidden af den fornyede

vurdering, herunder hvordan robusthed og gennemslagskraft afdækkes ved

interview og opfordrer til at tilføje eksempler for tilstrækkelig dokumenta-

tion. F&P er dog positiv overfor, at forslaget lægger op til i højere grad at

anerkende den ledelsestradition og de kompetencer, der findes i arbejds-

markedspensionsselskaber, der bygger på den danske aftalemodel, og i

gensidige forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, som bygger

på medlemsdemokrati.

Fagbevægelsens Hovedorganisation lægger stor vægt på, at det nu i be-

mærkningerne eksplicit nævnes, at bestyrelses- eller ledelseserfaring fra en

organisation (eksempelvis faglig eller erhvervspolitisk) tæller med som re-

levant erfaring ved vurderingen af en bestyrelseskandidat.

Dansk Metal anfører, at feltet af potentielle bestyrelsesmedlemmer be-

grænses, hvis der stilles for strikse krav for bestyrelsesmedlemmer. Dette

kan medfører, at kun få kan bestride bestyrelsesposterne i finansielle virk-

somhed, og at bestyrelserne dermed bliver mindre mangfoldige og repræ-

sentative for virksomhedens kunder.

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

10/31

Dansk Metal og Fagbevægelsens Hovedorganisation mener, at det er afgø-

rende, at repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter kan indgå i bestyrel-

serne, herunder som formænd, hvorfor der ikke bør stilles ubetinget krav

om, at bestyrelsesmedlemmer skal have særlig indsigt i finansielle virk-

somheder.

Fagbevægelsens Hovedorganisation understreger, at vurderingen af en be-

styrelsesformands personlige egenskaber i praksis ikke lader sig efterprøve

af Finanstilsynet. Det foreslås derfor, at Finanstilsynet bør lægge til grund,

at virksomheden har foretaget denne vurdering. Det er ligeledes uklart, om

der stilles andre krav til dokumentation af personlige kompetencer ved valg

af et hidtidigt bestyrelsesmedlem til formand for bestyrelsen sammenlignet

med valg af en udefrakommende kandidat.

Kommentar

Der er hverken efter de gældende eller de foreslåede regler eller i øvrigt i

Finanstilsynets praksis krav om særlig indsigt i finansielle virksomheders

forhold for det enkelte bestyrelsesmedlem. Dette fremgår også af

bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 64 i lovforslaget.

Den foreslåede bestemmelse vedrører personlige og ikke faglige

kompetencer, og er udtryk for, at det kræver yderligere kompetencer at

være en bestyrelsesformand sammenlignet med menigt medlem af en

bestyrelse. Det indgår allerede i dag i Finanstilsynets egnethedsvurdering

af en eksternt rekrutteret bestyrelsesformandskandidat, om vedkommende

har den nødvendige robusthed, gennemslagskraft og fornøden

ledelsesmæssig tyngde til at kunne lede arbejdet i bestyrelsen og sørge for,

at bestyrelsen løfter sine tilsyns- og kontrolopgaver over for direktionen.

Efter de gældende regler påses dette ikke, hvis en bestyrelsesformand

rekrutteres internt. Med forslaget ligestilles internt og eksternt

rekrutterede kandidater.

Efter behandling af høringen over Ansvarsudvalgets betænkning blev

bemærkningerne til lovforslaget uddybet med yderligere eksempler på,

hvorfra den nødvendige ledelseserfaring kunne være opnået.

Bemærkningerne indeholder dermed nu en ikke udtømmende oplistning,

der netop tydeliggør at bestyrelsesformænd kan vælges med en bred vifte

af erfaringer. Der ses ikke at være behov for at udvide den ikke

udtømmende liste yderligere.

Erhvervsministeriet er dog enig i, at det med fordel kan uddybes i

bemærkningerne, hvilken dokumentation for bestyrelsens overvejelser, der

anses for tilstrækkelig, således at det fremgår, at virksomheden skriftligt

skal redegøre for sin vurdering af de ovennævnte egenskaber underbygget

med skriftlig dokumentation i videst muligt omfang.

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

11/31

2. Indbringelse af afgørelser om egnethed og hæderlighed for dom-

stolene.

F&P hilser forslaget om at ændre de gældende regler om domstolsprøvelse,

således at også negative egnetheds- og hæderlighedsvurderinger i form af

afslag på godkendelser kan indbringes for domstolene via Finanstilsynet.

Det vil styrke retssikkerheden for de personer, afgørelserne er rettet imod,

ligesom retsstillingen vil være den samme som for personer, der er gen-

stand for en negativ egnetheds- og hæderlighedsvurdering i form af et på-

bud om at afsætte et ledelsesmedlem eller en nøgleperson. Da intentionen

med den foreslåede § 351, stk. 10, jf. lovbemærkninger, er, at bestemmel-

sen omfatter såvel ledelsesmedlemmer som nøglepersoner, er der behov

for at ændre stk. 10, idet den, som den er affattet, kun omfatter nøgleper-

soner.

Kommentar

Ordlyden af den foreslåede bestemmelse henviser både til afgørelser efter

§ 64, stk. 2, og § 64 d, så både afgørelser rettet mod ledelsesmedlemmer

og nøglepersoner er allerede omfattet.

3. Offentliggørelse

3.1 Fortrolighed om afgørelser om egnethed og hæderlighed

Finans Danmark finder det meget positivt, at der lægges op til, at afgørelser

om egnethed og hæderlighed i relation til § 64, stk. 1, og afgørelser om at

ledelsesmedlemmer skal afsætte tilstrækkelig tid efter § 64 a, undtages fra

kravet om offentliggørelse. Dog ses afgørelser efter § 64 a alene omfattet

af den foreslåede ændring til § 354 e, stk. 2, men ikke den foreslåede æn-

dring til § 354 a, stk. 4, 1. pkt. Det bør være tilfældet, således at denne type

afgørelser helt undtages fra offentliggørelse. I tråd med hensynene bag de

foreslåede ændringer foreslår Finans Danmark dertil, at alle typer af afgø-

relser om påbud vedrørende nedlæggelse af hverv / afsættelse fra stilling,

som træffes af Finanstilsynet med hjemmel i § 351, undtages fra offentlig-

gørelse.

F&P er enig i, at hensynet til den enkelte person vejer tungere end hensynet

til transparens vedrørende Finanstilsynets praksis i egnetheds- og hæder-

lighedssager og støtter derfor lovforslagets § 1, nr. 36-38, hvorefter alle

typer af afgørelser om egnethed og hæderlighed undtages fra de gældende

offentliggørelsesregler.

Kommentar

Forslaget om, at der ikke skal ske offentliggørelse efter hovedreglen i §

354 a, stk. 1, i sager om egnethed og hæderlighed, vil gælde for alle typer

af egnetheds- og hæderlighedssager. Det vil sige, at der hverken skal ske

offentliggørelse i sager, hvor vurdering sker i forbindelse med en ansæt-

telse eller tiltræden eller hvor vurderingen tages op af Finanstilsynet under

udøvelsen af det konkrete hverv.

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

12/31

De sagstyper, der undtages, vil være sager efter § 64 om hæderlighed og

egnethed, § 64 a om, at ledelsesmedlemmer skal afsætte tilstrækkelig tid til

at varetage deres stilling eller hverv, og § 64 b om, at et bestyrelsesmedlem

skal gennemføre et grundkursus. Præciseringen vedrørende afgørelser om

afsættelse af tilstrækkelig tid og tilføjelse om gennemførelse af grundkur-

sus er medtaget i forbindelse med høringen.

Det foreslås desuden, at der sker en ændring af § 354 e, stk. 2, i lov om

finansiel virksomhed, hvorefter der ikke skal ske offentliggørelse i

påbudssager om overtrædelse af kravene om egnethed og hæderlighed og

sager efter § 64 a om, at ledelsesmedlemmer skal afsætte tilstrækkelig tid

til at varetage deres stilling eller hverv. Det ligger allerede i forslaget, at

alle afgørelser, der træffes over for personer, om nedlæggelse af hverv

eller afsættelse af stilling undtages fra offentliggørelse. Det præciseres at

dette også gælder for afgørelser, hvor en virksomhed pålægges af afsætte

et ledelsesmedlem.

3.2 Redegørelse om Finanstilsynets praksis

Finans Danmark finder det meget positivt, at lovforslaget indeholder krav

om, at Finanstilsynet skal redegøre for praksis på egnethed- og hæderlig-

hedsområdet, men foreslår dog, at redegørelsen får karakter af en egentlig

vejledning, og mener desuden, at det bør overvejes at inddrage praksis i

forhold til hæderlighedsvurderinger i redegørelsen.

F&P støtter forslaget om at øge transparensen om Finanstilsynets praksis

for egnethedsvurderinger og finder det vigtigt, at selskaberne har forudgå-

ende kendskab til, hvad Finanstilsynet lægger til grund i sin vurderinger.

F&P er dog ikke enig i, at redegørelsen alene skal have fokus på positive

egnethedsafgørelser, da der også er behov for transparens med hensyn til

de kriterier, der ligger til grund for tilsynets negative afgørelser, herunder

også negative hæderlighedsafgørelser.

Nationalbanken anfører, at der er vigtigt for institutterne at få kendskab til

de kriterier, som Finanstilsynet lægger vægt på i sine afgørelser. National-

banken støtter derfor forslaget om en pligt til at offentliggøre en redegø-

relse om Finanstilsynets praksis på området.

Kommentar

En redegørelse er mere dynamisk end en vejledning, og det vurderes såle-

des at være et godt format for Finanstilsynet til at orientere om praksis.

Det vurderes ikke hensigtsmæssigt at redegørelsen også skulle omfatte ne-

gative egnethedsafgørelser samt hæderlighedsafgørelser. Hensynet til at

beskytte anonymiteten for de ansøgere, der får et afslag på grund af mang-

lende egnethed eller hæderlighed, skal vægtes højere end værdien for virk-

somhederne i at få kendskab til, hvornår man ikke er egnet eller hæderlig.

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

13/31

Dette uanset om det i redegørelsen blev forsøgt at anonymisere beskrivel-

serne.

For så vidt angår positive hæderlighedsvurderinger anses en person som

udgangspunkt for at være hæderlig og have et godt omdømme, medmindre

andet er påvist. Det er således vanskeligt at beskrive, hvad der ligger til

grund for, at en givet ansøger er vurderet hæderlig. Finanstilsynet har i

foråret 2022 offentliggjort et praksispapir om betragtninger ved hæderlig-

hedsvurderinger for at øge transparensen om og forståelsen for Finanstil-

synets fortolkning af reglerne og de bagvedliggende hensyn. Dette doku-

ment, der beskriver overordnede principper og hensyn, og således ikke

kompromitterer konkrete personers anonymitet, forventes opdateret, når

Finanstilsynets praksis tilsiger dette.

4. Ledelsesmedlemmers uafhængighed

Erhvervsministeriet er efter høringsfristens udløb blevet gjort opmærksom

på, at reglen om egnethed og hæderlighed i lov om finansiel virksomheds

§ 64, stk. 1, nr. 5, i sin nuværende formulering går længere end EU-reglerne

kræver, og at bestemmelsen ikke vurderes at indeholde samme fleksibilitet

som EU-reglerne på området.

Kommentar

Lov om finansiel virksomhed § 64 indeholder to bestemmelser som stiller

krav til ledelsesmedlemmers (direktion og bestyrelsesmedlemmer) uaf-

hængighed. Bestemmelsen i § 64, stk. 1, nr. 2, er generel og bred, og om-

fatter en lang række forhold, der skal vurderes og håndteres (eksempelvis

personlige relationer til ejere, ledelsespersoner eller ansatte, tidligere an-

sættelsesforhold, politiske roller mm.). Bestemmelsen i § 64, stk. 1, nr. 5,

vedrører specifikt de interessekonflikter og deraf afledt mangelfuld uaf-

hængighed, der kan opstå, hvis et ledelsesmedlem på grund af sine egen

økonomiske situation eller den økonomiske situation i en virksomhed, som

ledelsesmedlemmet har væsentlig indflydelse på, påfører eller kan påføre

den finansielle virksomhed tab.

Reglen i § 64, stk. 1, nr. 5, er en regel, der ikke har baggrund i EU-regler,

og som konkretiserer et delområde af den generelle regel i stk. 1, nr. 2.

Reglen kan derfor ophæves, uden at Danmark kommer i konflikt med de

europæiske regler. En ophævelse af denne bestemmelse vil indebære en

mere tekstnær implementering af direktivet.

Der vil fortsat være et krav om ledelsesmedlemmers uafhængighed i § 64,

stk. 1, nr. 2. Det gælder også krav om at ledelsesmedlemmerne ikke må

være i en situation, hvor vedkommendes private eller professionelle øko-

nomisk situation medvirker til, at ledelsesmedlemmet ikke handler uaf-

hængigt. En ophævelse af § 64, stk. 1, nr. 5, vil imidlertid bidrage til at

understrege, at der er tale om en konkret vurdering af interessekonfliktens

væsentlighed, og dermed en proportionalitetsvurdering, hvor det også ind-

går, om der kan iværksættes kompenserende foranstaltninger.

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

14/31

5. Egnethed- og hæderlighedsregler uden for lov om finansiel virk-

somhed

5.1 Særligt for betalingsområdet

DAFINA bemærker, at lovudkastet omfatter en række ændringer af eg-

netheds- og hæderlighedsreglerne i lov om finansiel virksomhed, og

selvom e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter nævnes i den politiske af-

tale, fremgår det ikke af lovudkastet, at ændringerne tilsvarende indføres i

lov om betalinger. På denne baggrund opfordrer DAFINA til, at ændrin-

gerne også indføres i lov om betalinger, så disse institutter ikke fremover

underlægges skrappere egnetheds- og hæderlighedsregulering end eksem-

pelvis pengeinstitutter. Dette begrundes ud fra et proportionalitetshensyn,

så små betalingstjenesteudbydere ikke stilles vanskeligere end små banker.

DAFINA foreslår derfor, at ændringerne om varighed af afslag og påbud,

betingede egnethedsgodkendelse m.v. tilsvarende bør gælde for e-penge-

institutter, betalingsinstitutter og betalingstjensteudbydere. DAFINA me-

ner dog ikke, at kravet om en særskilt vurdering af bestyrelsesformanden

tilsvarende bør overføres til betalingsområdet.

DAFINA anfører, at de forstår lovudkastet således, at den foreslåede æn-

dring af betalingsloven (jf. lovudkastets § 9) kun udgør ændring af den

tekniske hjemmelsbestemmelse i loven (jf. § 30), hvorefter der kan udste-

des en ledelsesbekendtgørelse på betalingsområdet, idet bestemmelsen

fremover dog afgrænses, så en ledelsesbekendtgørelse kun kan omhandle

regler om kompetence- og erfaringskrav og ikke længere ansvarsområder

i forhold til den i bestemmelsen omhandlede personkreds.

Kommentar

Det er korrekt, at e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter er nævnt i den

politiske aftale for så vidt angår fastlæggelse af kriterier for formodning-

stilgangen, og det er hensigten, at et efterfølgende arbejde hermed også

skal omfatte e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter. Det er således ikke

hensigten, at e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter underlægges en

strengere egnetheds- og hæderlighedsregulering. Det fremgår af lovforsla-

get, at der kan fastsættes nærmere regler for kompetence- og erfaringskrav

for den relevante personkreds.

Det er endvidere hensigten, at de nye initiativer om bl.a. varighed ved af-

slag og betingede godkendelser også indføres for e-pengeinstitutter og be-

talingsinstitutter, ligesom de bliver indført i de øvrige finansielle sektor-

love, med de begrænsninger EU-regulering medfører, ved førstkommende

lejlighed.

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

15/31

Det er ikke hensigten med lovforslaget at fjerne lovhjemlen til at udstede

en ledelsesbekendtgørelse på betalingsområdet, da Finanstilsynets hjem-

mel til at udarbejde en ledelsesbekendtgørelse for betalingsinstitutter

fremgår af § 25, stk. 3, i lov om betalinger.

Der er ikke for nuværende overvejelser om at udvide kravet om fornyet

egnetheds- og hæderlighedsvurdering af bestyrelsesformanden for beta-

lingsinstitutter.

5.2 Særligt for ATP og LD

ATP bemærker, at ATP ikke omfattes af de foreslåede ændringer i forhold

til egnetheds- og hæderlighedsvurderingerne af ledelsesmedlemmer. ATP

mener, at forslagets krav for de finansielle virksomheder om eksempelvis

varigheden af et afslag pga. manglende hæderlighed skal fremgå af afgø-

relsen, ligeledes bør omfatte ATP, da der er tale om et generelt retssikker-

hedshensyn. Tilsvarende mener ATP, at de foreslåede regler om betingede

godkendelser også bør indføres for ATP.

Kommentar

De nye initiativer på fit and properområdet (varighed af afgørelser, betin-

gede godkendelser, lettere adgang til domstolsprøvelse og fortrolighed om

afslag) skal efter den politiske aftale indføres for finansielle virksomheder,

herunder også forsikringsselskaber. Det er kutyme, at ATP og LD i videst

muligt omfang reguleres som finansielle virksomheder

–

for så vidt angår

ATP først og fremmest forsikringsselskaber. På den baggrund er det vur-

deringen, at ATP og LD allerede i dette lovforslag kan omfattes af de nye

forslag.

6. Erstatningsansvar mv.

Finans Danmark finder, at indførelsen af objektivt hæftelsesansvar for

visse eksponeringer er et indgribende tiltag. Omfanget af den objektive

hæftelse bør i forlængelse heraf stå meget klart. Den foreslåede bestem-

melse indeholder dog efter Finans Danmarks vurdering en række skøn,

som kan give anledning til usikkerhed i praksis om, hvilke situationer der

er omfattet af hæftelsen. Som udgangspunkt finder Finans Danmark derfor,

at det objektive hæftelsesansvar bør afgrænses til eksponeringer jf. § 78,

stk. 1, nr. 1.

Alternativt bør det præciseres yderligere i bemærkningerne til § 78, stk. 1,

nr. 2, hvilke aftaler, der omfattes af en aftale med en direktør, som omfatter

større dispositioner i forhold til direktørens økonomiske forhold, eller med

en tredjemand hvori direktøren har en væsentlig interesse, der kan være

stridende mod den finansielle virksomheds jf. § 78, stk. 1, nr. 2. Endvidere

bør det præciseres yderligere, hvornår objektivt ansvar, jf. § 78, stk. 3-4,

ifaldes i forhold til nærtstående. Finans Danmark finder, at bestemmelsen

bør afgrænses til alene at omfatte forhold omhandlende reelle nærtstående.

Familiemedlemmer, som den pågældende ikke har et nærtstående forhold

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

16/31

til, bør eksempelvis ikke være omfattet af reglerne om objektivt ansvar.

Den nuværende afgrænsning risikerer at blive for omfattende og medføre

uhensigtsmæssige registreringer af personer, hvor der reelt ikke er en inte-

ressekonflikt. Alternativt bør det i bemærkningerne tydeliggøres, i hvilket

omfang f.eks. ”bonusbørn”, værgemål, halvsøskende,

kollektiver etc. er

omfattet af begrebet nærtstående for at skabe øget klarhed.

Finansforbundet anfører, at det er bemærkelsesværdigt, at forslaget til ny-

affattelse af lov om finansiel virksomhed § 78, stk. 1-4, indeholder om-

vendt bevisbyrde for de enkelte bestyrelsesmedlemmer mht. engagementer

mellem virksomheden og ledelsesmedlemmer. Et alternativ kunne være

yderligere at skærpe og kvalificere kravene til beslutningsprocessen. Fi-

nansforbundet finder det i øvrigt betænkeligt, at mens bestemmelsen i øv-

rigt afgrænser omfattede relationer til andre virksomheder på en rimelig

objektivt konstaterbar måde, f.eks.

”besidder af en kvalificeret andel”, der

i lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 3 defineres som mindst 10 pct., så

anvendes der i § 78, stk. 1, nr. 2 det mere upræcise udtryk ”væsentlig inte-

resse”.

For at skabe klarhed og forudsigelighed finder Finansforbundet, at det bør

overvejes at anvende samme afgrænsning i hele bestemmelsen, så der ikke

er usikkerhed mht., at det i nogle tilfælde beror på en efterfølgende skøns-

mæssig myndighedsvurdering, om der har været tale om en ”væsentlig in-

teresse.”

Danske Advokater anfører, at når en erstatningsregel med omvendt bevis-

byrde anvendes på en part, som ikke har det fulde dokumentmateriale, og

som ikke effektivt kan skaffe sig adgang hertil, vil det efter Danske Advo-

katers overbevisning give anledning til retssikkerhedsmæssige betænke-

ligheder. Danske Advokater bemærker, at hvis reglen om omvendt bevis-

byrde indføres, bør det overvejes, om der samtidig bør indføres en særlig

adgang for sagsøgte til dokumenter mv. i den finansielle virksomhed af

relevans for de rejste krav.

F&P mener ikke den foreslåede skærpelse er nødvendig. Indførelse af en

særlig ansvarsform for udvalgte sektorer vil være et opgør med en ellers

klar dansk retstradition og udgør en potentiel glidebane i et retssamfund.

Såfremt man fra lovgivers side mener, at en sådan skærpelse af ansvaret

for bestyrelsesmedlemmer i forsikringsselskaber er nødvendig, er det

F&P’s opfattelse,

at skærpelse bør ske i målrettede og branchespecifikke

bestemmelser (f.eks. i en kommende lov om forsikringsvirksomhed), og

ikke i lov om finansiel virksomhed. F&P finder ikke umiddelbart, at der er

situationer, hvor omvendt bevisbyrde i praksis kunne tænkes at være rele-

vant for et forsikringsselskab.

Kommentar

De foreslåede ændringer vedrører områder, hvor erfaringerne fra de gen-

nemførte retssager efter finanskrisen har vist, at der er et behov for at æn-

dre de gældende regler. Ansvarsudvalget havde efter sit kommissorium til

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

17/31

opgave at komme med forslag, der kunne styrke mulighederne for at holde

ledelsesmedlemmer erstatningsretligt ansvarlige for uforsvarlige beslut-

ninger og uforsvarlig ledelse, som fører til tab for virksomheden.

I overensstemmelse med Ansvarsudvalgets anbefalinger indføres der ikke

med lovforslaget generelt en skærpet ansvarsnorm for ledelsen i finansielle

virksomheder, men for så vidt angår aftaler mellem virksomheden selv og

dens ledelse vurderes der at være behov for at styrke reglerne. Dette skal

sikre en ordentlig beskytte af den finansielle virksomhed mod beslutninger

truffet under indflydelse af en interessekonflikt.

Det er nødvendigt, at der skabes et bedre grundlag for at efterprøve, om

beslutninger om at indgå aftale mellem den finansielle virksomhed og dens

ledelsesmedlemmer har været behørigt forelagt for bestyrelsen, at beslut-

ningen om at indgå aftalen mm. er truffet på et forsvarligt grundlag og at

dette kan dokumenteres.

Formålet er at sikre, at der ikke indgår uvedkommende hensyn i bevillings-

beslutningen. I forbindelse med eventuelle erstatningssager bør det derfor

også påhvile bestyrelsesmedlemmerne at godtgøre, at der ikke er handlet

ansvarspådragende i forbindelse med beslutningen om at bevillige ekspo-

neringen mod et ledelsesmedlem.

Der vil ikke kunne pålægges erstatningsansvar ved ethvert tab på aftaler

mellem ledelsen og den finansielle virksomhed, idet de almindelige betin-

gelser for erstatningsansvar (kausalitet og adækvans) fortsat vil skulle

være opfyldt.

Der foreslås indført et hæftelsesansvar for ledelsesmedlemmer, til hvis for-

del der indgås en aftale med den finansielle virksomhed, hvis beslutningen

ikke forelægges bestyrelsen. Hæftelsesansvaret skal ses som en værnsre-

gel, der skal forebygge, at disse typer af aftaler bevidst ikke forelægges

bestyrelsen pga. den foreslåede regel om omvendt bevisbyrde for så vidt

angår ansvarsgrundlaget.

Hæftelsen skal påhvile det ledelsesmedlem, i hvis interesse aftalen indgås,

men skal også omfatte aftaler, der indgås med ledelsesmedlemmets nært-

stående personer eller selskaber hvori ledelsesmedlemmet har en væsent-

lig interesse, idet hensynet til at undgå interessekonflikter er det samme i

disse situationer. Formuleringen er videreført fra den gældende § 76, som

efter praksis er fortolket som personer, der er knyttet til direktører ved æg-

teskab, samliv i mindst to år eller slægtskab i op- eller nedstigende linje

eller som søskende, og med virksomheder, for hvilke sådanne personer er

direktører eller har en kvalificeret andel på 10 pct. eller mere af kapitalen

eller stemmerettighederne, eller i hvilke disse personer kan udøve betyde-

lig indflydelse eller er medlemmer af bestyrelsen.

Såfremt der konkret måtte være tvivl om en aftale kan være omfattet af den

foreslåede bestemmelse vil en eventuel risiko desuden kunne mitigeres ved

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

18/31

at forelægge sagen for bestyrelsen og at sikre dokumentation for sagens

forsvarlige behandling.

I erstatningssager, som føres af Finansiel Stabilitet mod tidligere medlem-

mer af ledelsen i pengeinstitutter, vil Finansiel Stabilitet overtage alle ar-

kiver, både fysiske og elektroniske i det nødlidende institut. Det er således

sagsøger (Finansiel Stabilitet), der som udgangspunkt råder over det ma-

teriale, der potentielt kan dokumentere, hvad der er foregået i banken frem

mod det tidspunkt, hvor banken er blevet overtaget. Sagsøgte kan dog be-

gære materiale, herunder samtlige bestyrelsesprotokoller, udeleveret fra

Finansiel Stabilitet, såfremt der rejses en sag med påstand efter disse reg-

ler. Bestyrelsen har derfor med de foreslåede regler en eksplicit interesse

i at sikre, at dokumentation for forsvarlig behandling i denne sagstype op-

bevares i virksomheden på et varigt medie. Det vil være i bestyrelsens

egeninteresse at sikre, at dokumentation for forhandlingerne i bestyrelsen

samt fortegnelser over materiale, der er indgået i beslutningsgrundlaget

er grundigt dokumenteret og opbevaret.

Erhvervsministeriet har en forventning om, at den teknologiske udvikling

de kommende år yderligere vil understøtte bestyrelsens muligheder for at

sikre tilgængeligheden tilstrækkeligt.

6.1 Interne retningslinjer

Finans Danmark finder det vigtigt at tydeliggøre, at der fortsat skal foreta-

ges en konkret ansvarsvurdering, hvis der er sket en tilsidesættelse af en

intern retningslinje. Det forhold, at en intern retningslinje er blevet frave-

get, er ikke i sig selv ensbetydende med, at der er handlet ansvarspådrag-

ende.

Finansforbundet anfører, at det er svært at vurdere, hvilken betydning de

foreslåede justeringer kan have for ansvarsforhold mv., men isoleret set

giver det mening at lade fravigelser fra fastlagte politikker/retningslinjer

begrunde og indføje i forhandlingsprotokollen.

Finansforbundet mener, at der alt i alt dog kan være risiko for, at interne

retningslinjer ikke videreudvikles og specificeres optimalt, men holdes på

et så generelt niveau som muligt, henset til den tilsigtede mulighed for at

vægte sådanne retningslinjer højere i ansvarsvurderingen. En sådan udvik-

ling kan i sidste ende være til ulempe for virksomhedens øvrige admini-

stration og drift.

Kommentar

Retspraksis viser, at tilsidesættelse af interne retningslinjer kun i ringe

grad har påvirket ansvarsvurderingen af ledelsen til trods for, at de hen-

syn, der ligger bag kravet om interne retningslinjer i finansielle virksom-

heder, ikke adskiller sig principielt fra de hensyn, der ligger bag den regu-

lering af ledelsen og styringen af finansielle virksomheder, som findes i

lovgivningen.

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

19/31

Der er derfor behov for at understrege, at interne retningslinjer, hvis til-

sidesættelse må antages at have betydning for de beslutninger, der kan

medføre tab for virksomheden, skal tillægges større vægt ved ansvarsbe-

dømmelsen i erstatningssager, der anlægges mod ledelsen i finansielle

virksomheder.

Erhvervsministeriet er enig i, at det er vigtigt at tydeliggøre, at den om-

stændighed, at bestyrelsen fraviger egne retningslinjer eller accepterer, at

direktionen fraviger disse, ikke i sig selv isoleret set kan anses for ansvars-

pådragende. Et ansvar må således forudsætte, at det efter en konkret vur-

dering i det enkelte tilfælde har været uforsvarligt at fravige egne retnings-

linjer eller at acceptere en sådan fravigelse.

Det er samtidig vigtigt, at de interne retningslinjer fremadrettet fortsat er

klare og forståelige og ikke udvandes og bliver for generelle og ukonkrete.

Der stilles dog allerede i dag krav til, hvad de interne retningslinjer og

forretningsgange skal indeholde og beskrive. Samtidig har det Finanstil-

synets fokus, at der foreligger interne retningslinjer, der i tilstrækkeligt og

nødvendigt omfang fastsætter rammer og principper for virksomhedens

ageren på bestemte forretningsområder.

7. Strafferetligt ansvar

F&P og Finanssektorens Arbejdsgiverforening bemærker, at lovforslaget

ikke lægger op til at foretage ændringer i lovens § 1, stk. 4, således at § 373

b tilføjes i opremsningen af bestemmelser, som finder anvendelse for fili-

aler af udenlandske virksomheder.

Finans Danmark anfører, at bemærkningerne bør præciseres i forhold til,

at sanktionen skal være proportional med tabet eller risikoen for tab. Efter-

som finansielle virksomheder primært beskæftiger sig med økonomiske di-

spositioner, vil fejl ofte kunne medføre tab eller risiko for tab for enten

virksomheden, investorer eller kunder. Det bør fremgå, at der skal være

tale om, at tabet skal have en væsentlig økonomisk konsekvens for den

involverede part.

F&P kvitterer for, at Erhvervsministeriet i forbindelse med lovarbejdet på

flere punkter har udbygget og suppleret lovbemærkningerne, så disse i hø-

jere grad end tidligere indeholder eksempler, som er relevante for forsik-

ringsselskaber. F&P vil dog samtidig fremhæve, at de foreslåede bestem-

melser med tilhørende bemærkninger fortsat er uklare ud fra et forsikrings-

selskabsperspektiv. Dette er betænkeligt ud fra et retssikkerhedsmæssigt

synspunkt, og lovforslagets bemærkninger bør af den årsag præciseres

yderligere inden fremlæggelsen. F&P bemærker, at flere begreber i lov-

forslaget ikke er anvendt konsistent, hvilket giver anledning til fortolk-

ningstvivl.

Det bør være klart, hvornår ”ledelse” i lovens forstand omfatter

hele ledelsesgruppen, herunder den faktiske ledelse.

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

20/31

F&P anfører, at det af retssikkerhedsmæssige årsager bør være helt klart

for en ansat i et forsikringsselskab, om vedkommende risikerer strafansvar

for sine handlinger eller undladelser i den pågældende funktion - og præcist

hvad vedkommende bør foretage sig eller undlade for at undgå strafansvar.

F&P påpeger i den forbindelse, at der eksempelvis bør fastsættes faste kri-

terier for, hvornår en person er omfattet af begreberne ”faktisk ledelse” i §

373 b, stk. 1, og ”ansat med ansvar for nøglefunktioner” i § 373 b, stk. 2.

Personer med ”ansvar for nøglefunktioner” bør efter F&P’s opfattelse som

udgangspunkt ikke kunne pålægges et strafansvar, da sådanne personer

ikke har mandat til at træffe beslutninger af væsentlig betydning for virk-

somhedens daglige drift.

Kommentar

Den foreslåede bestemmelse i § 373 b er omfattet af den gældende opreg-

ning i § 1, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som bl.a. omfatter §§ 373-

374 og vil således også gælde for filialer her i landet af udenlandske virk-

somheder, der har tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed

i et land inden for Den Europæiske Union, eller et land, som Unionen har

indgået aftale med på det finansielle område.

Gruppe 1-forsikringsselskaber skal i medfør af den gældende bestemmelse

i § 64 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed identificere selskabets nøgle-

personer og har efter stk. 2 pligt til at underrette Finanstilsynet om, hvilke

ansatte der er identificeret som nøglepersoner. De personer, der skal iden-

tificeres, er for det første de ansatte, der i det daglige er en del af den

faktiske ledelse i selskabet, men som ikke er registreret som direktører i

Erhvervsstyrelsen. Dernæst vil det være ansatte, der er ansvarlige for en

nøglefunktion, eksempelvis compliancefunktionen, og som ikke er en del af

den faktiske ledelse.

Med lovforslaget foreslås det, at ansatte, der i det daglige er en del af den

faktiske ledelse, skal være omfattet af bestemmelsen i § 373 b, stk. 1, mens

de øvrige nøglepersoner, der har ansvar for en nøglefunktion, er omfattet

af bestemmelsen i stk. 2. Ansatte, der er nøglepersoner, fordi de i det dag-

lige er en del af den faktiske ledelse, træffer ledelses- og styringsmæssige

beslutninger. Derfor bør disse nøglepersoner omfattes af den foreslåede

bestemmelse om grove eller oftere gentagne ledelsessvigt i det foreslåede

stk. 1. Ansatte, der er nøglepersoner, fordi de er ansvarlige for en nøgle-

funktion, men ikke er en del af den faktiske ledelse, udøver ikke ledelse og

styring, hvorfor de ikke omfattes af stk. 1. Disse ansatte vil efter omstæn-

dighederne kunne ifalde strafansvar efter den foreslåede bestemmelse i stk.

2 om personer, der er knyttet til en finansiel virksomhed.

De i bemærkningerne anførte eksempler på forsikringsområdet er drøftet

med repræsentanter fra sektoren med henblik på at sikre den nødvendige

relevans på området.

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

21/31

7.1 Eksempler på ledelsessvigt

Finans Danmark finder det positivt, at eksemplerne på ledelsessvigt i de

specielle bemærkninger til den foreslåede § 373, stk. 6 og 7, overordnet er

gjort mere nuancerede. Dette er med til at sikre, at man med eksemplerne

ikke utilsigtet kommer til at fastsætte en unødig streng ansvarsbedøm-

melse.

Som en generel bemærkning til nogle af de angivne eksempler opfordrer

Finans Danmark til, at det tydeliggøres, at der skal være tale om systema-

tiske eller grove overtrædelser

–

og ikke blot f.eks. enkeltstående tilfælde

– før man kan ifalde straf. Derudover er henvisningen til ”stiltiende accep-

terer” i eksemplet om markedsføring af finansielle produkter ikke klart i

forhold til, hvad der kræves. Der bør være tale om en betydelig grovhed

f.eks. i form af, at ledelsen undlader at gribe ind, selvom det helt klart frem-

går af omstændighederne, at produktet ikke er egnet til en bestemt type

kunde. Det er ikke givet, at ledelsen er bekendt med dette forhold, blot

fordi produktet er godkendt.

De specielle bemærkninger indeholder endelig eksempler på ledelsesvigt i

forhold til manglende ressourcer. Finans Danmark mener, at eksemplet bli-

ver for vidtgående, idet der lægges op til, at en ledelse kan straffes ikke

kun ved en åbenbart uforsvarlig organisering i virksomheden, men også

hvis ledelsen

ikke har ”forholdt sig til manglende ressourcer”. Sidstnævnte

formulering dækker meget bredt i forhold til en almindelig forekommende

problemstilling om ressourceprioritering i enhver organisation. Finans

Danmark opfordrer til, at formuleringen

”ikke har forholdt sig til mang-

lende ressourcer” slettes, eller at der som minimum indlægges en væsent-

lighedsbetragtning. Eksemplet henviser endvidere til, at direktionens

manglende orientering af bestyrelsen om behovet for tilførsel af yderligere

ressourcer vil kunne udgøre et groft ledelsessvigt. Fordeling af ressourcer

ligger inden for direktionens mandat, og Finans Danmark finder det uhen-

sigtsmæssigt at strafbelægge en generel rapporteringspligt, som ikke af-

spejles i reguleringen. Finans Danmark foreslår derfor dette slettet.

Kommentar

Det er en generel og overordnet forudsætning i relation til de anførte

eksempler, at der er tale om grove eller oftere gentagne ledelsessvigt og

uforsvarlig adfærd.

Grove ledelsessvigt vil kunne foreligge i situationer, hvor direktionen ikke

har forholdt sig aktivt til manglende ressourcer eller åbenbart uforsvarlig

organisering i virksomheden. Hvis et væsentligt forretningsområde

gennem længere tid lider under ressourcemangel, bør dette desuden indgå

i bestyrelsens risikobillede af virksomheden. Direktionens manglende

orientering af bestyrelsen om, at et væsentligt forretningsområde eller

funktion har behov for tilførsel af yderligere ressourcer, vil derfor i sig selv

kunne udgøre et groft ledelsessvigt, hvis den manglende orientering

medfører, at bestyrelsen ikke opnår et retvisende risikobillede.

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

22/31

Erhvervsministeriet er enig i, at forhold dette kan fremgå tydeligere i

bemærkningerne.

Som det fremgår af de specielle bemærkninger til eksemplet om manglende

ressourcer, er det er ikke hensigten, at en forventeligt forbigående

situation, som direktionen har taget skridt til at imødegå gennem

rekruttering eller uddannelse af medarbejdere, vil kunne udgøre et groft

ledelsessvigt efter den foreslåede bestemmelse.

7.2 Strafansvar for personer, der er knyttet til en finan-

siel virksomhed

Finans Danmark

anfører, at ”kunder” tilføjes som noget nyt til den person-

kreds, der skal lide eller have risiko for at lide tab, som betingelse for at et

groft ledelsessvigt vil være strafbart. Det fremgår imidlertid ikke klart,

hvor langt ansvaret for f.eks. en ansat går, hvis en kunde påføres et tab. Der

er på den baggrund behov for præcisering af bemærkninger til denne be-

stemmelse. Finans Danmark bemærker, at den foreslåede bestemmelse i §

373, stk. 7, 1. pkt. er en videreførelse af den gældende bestemmelse om

strafansvar for almindelige medarbejdere. Finans Danmark mener dog, at

de angivne eksempler på strafansvar for den enkelte medarbejder visse ste-

der bliver for vidtgående. Der henvises blandt andet til en medarbejders

”meget utilstrækkelige udførelse” af vedkommendes opgaver, eller som et

andet eksempel ”gentagne tilsidesættelse af interne retningslinjer og in-

strukser”.

Finans Danmark mener ikke, at det er rimeligt, at almindelige

medarbejdere i sådanne tilfælde skal strafforfølges. Det bør være op til

virksomhederne selv at sanktionere en sådan adfærd. Dertil vil virksomhe-

den alligevel skulle holde eksterne skadesløse for de tab, de måtte lide på

grund af en medarbejders adfærd.

Kommentar

Formålet med den foreslåede bestemmelse er gennem nyaffattelse af regel-

sættet og ved at tilføre bemærkningerne en række eksempler, at gøre det

klart, hvilken adfærd, der er strafbelagt for personer, der er tilknyttet en

finansiel virksomhed uden at være bestyrelsesmedlem, direktør eller i øv-

rigt en del af den faktiske ledelse.

Som udgangspunkt er der tale om en videreførelse af de nugældende be-

tegnelser for den strafbare adfærd gennem

begreberne ”forsømmelse eller

skødesløshed”, idet de ansatte arbejder under ledelse af medlemmer af di-

rektionen eller den faktiske ledelse i den finansielle virksomhed.

For så vidt angår ansatte i en finansiel virksomhed, som givet deres kun-

dekontakt er i en position til at påføre kunder tab eksempelsvis i forbindelse

med eksekvering af konkrete aftaler om investeringer el. vil det også være

en betingelse, at den ansattes adfærd kan karakteriseres som grov eller

oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed for at være omfattet af be-

stemmelsen. Det er således ikke enhver skødesløs adfærd hos en ansat, som

er strafbar i den foreslåede § 373, stk. 7, uanset om den kan påføre en

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

23/31

kunde et tab. I den sammenhæng vil det være relevant at se på om eventu-

elle ansættelsesretlige eller erstatningsretlige tiltag over for den ansatte

må anses for passende og tilstrækkelige reaktioner på adfærden. Hertil

kommer, at det efter anklagemyndighedens praksis er udgangspunktet, at

tiltale rejses mod den juridiske person og ikke en ansat i virksomheden, jf.

Rigsadvokatens meddelelse nr. 5 -1999

–

Strafansvar for juridiske perso-

ner.

Der er ikke tilsigtet ændringer i den kreds af fysiske personer, som vil være

omfattet af den foreslåede bestemmelse i forhold til, hvem der er omfattet

af den gældende bestemmelse i § 373, stk. 7, 1. pkt., 2. led.

8. Aflønning

Finans Danmark mener ikke, at behovet for kravet om, at virksomhedens

øverste organ skal godkende bestyrelsens aflønning, er uddybet hverken i

de almindelige eller de specielle bemærkninger, og at behovet for kravet

derfor er uklart. Finans Danmark anfører endvidere, at lovforslaget frem-

står som om, det vil være en strafbar handling, at virksomhedens øverste

ledelsesorgan undlader at godkende aflønningen af bestyrelsen for det

igangværende regnskabsår.

Nationalbanken anfører, at øget regulering af lønforhold samt offentliggø-

relse heraf ikke er forhold, der synes begrundet i at understøtte den finan-

sielle stabilitet. Nationalbanken anfører endvidere, at der bør udvides til-

bageholdenhed med yderlig særlig regulering af lønforhold i den finan-

sielle sektor.

Kommentar

Reguleringen af aflønning understøtter den finansielle stabilitet ved at

sikre, at finansielle virksomheders lønpolitik ikke fører til overdreven risi-

kotagning. Det er derfor centralt, at virksomhedernes lønpolitikker er for-

svarlige. Virksomhedens øverste ledelsesorgan er allerede i dag forpligtet

til at godkende virksomhedens lønpolitik, herunder retningslinjer for tilde-

ling af variabel løn og retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser.

En af de centrale mekanismer i aflønningsreglerne er gennemsigtighed om

aflønning af ledelsen, der motiverer virksomhederne til at overholde kravet

om forsvarlige aflønningsordninger. Der gælder allerede krav om, at be-

styrelsesformanden i sin beretning redegør for aflønningen af virksomhe-

dens bestyrelse og direktion. I naturlig forlængelse heraf foreslås krav om,

at virksomhedens øverste ledelsesorgan godkender bestyrelsens aflønning.

Den eksisterende bestemmelse § 77 d er strafbelagt med bøde, og forslaget

medfører, at § 77 d, med det nye krav om, at virksomhedens øverste organ

skal godkende bestyrelsens aflønning, også vil være strafbelagt i lighed

med de resterende krav i § 77 d. Det er ikke hensigten med lovforslaget, at

det tilfælde, hvor generalforsamling stemmer et forslag om godkendelse af

bestyrelsens aflønning ned, skal anses for at være en strafbar handling.

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

24/31

Den strafbare handling vil bestå i ikke at bede generalforsamlingen tage

stilling hertil, hvilket bør reflekteres i lovforslaget.

8.1 Fratrædelsesgodtgørelse

Finansforbundet er enig i, at en direktør med en fratrædelsesordning ikke

skal kunne få godtgørelse udbetalt på én gang, men løbende, så udbetalin-

gen kan standses, hvis virksomhedens ledelse konstaterer så kritisable for-

hold, at det juridisk ville medføre bortfald af aftalen om fratrædelsesord-

ningen.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening har forståelse for behovet for at se

nærmere på reguleringen af fratrædelsesgodtgørelser og er tilfredse med,

at lovforslaget bestræber sig på at balancere de mange hensyn og samspillet

med den eksisterende regulering på området. Konkret ønsker Finanssekto-

rens Arbejdsgiverforening dog belyst, hvad der forstås ved ”rimelig kom-

pensation” for påtagelse af konkurrence-

og kundeklausuler.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening efterspørger en afklaring af forskel-

len mellem begreberne ”indstille” og ”tilbageholde”, da begreberne anven-

des skiftevis i § 77 l, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed. Endvidere øn-

sker Finanssektorens Arbejdsgiverforening en afklaring af, hvorvidt besty-

relsen bliver erstatningsansvarlig, hvis bestyrelsen ikke indstiller eller kræ-

ver fratrædelsesgodtgørelsen tilbagebetalt efter § 77 l, stk. 5, i lov om fi-

nansiel virksomhed, eftersom det ikke fremgår, at bestemmelsen er straf-

belagt. Endvidere anfører Finanssektorens Arbejdsgiverforening, at det er

uklart, om en fratrædelsesgodtgørelse skal kræves tilbagebetalt, før direk-

tionsmedlemmet bliver sigtet, hvis fratrædelsesgodtgørelsen er blevet ud-

betalt.

I forhold til ikrafttræden af de foreslåede §§ 77 k, 77 l, stk. 2-5, og 77 m i

lov om finansiel virksomhed anfører Finanssektorens Arbejdsgiverfor-

ening, at de forstår § 10, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed og ikrafttræ-

delse af bestemmelserne således, at de nye regler finder anvendelse på af-

taler, som er indgået inden lovens ikrafttræden, men hvor aftalen først ak-

tualiseres efter ikrafttræden. Finanssektorens Arbejdsgiverforening mener

som konsekvens heraf, at der er behov for en overgangsregel for de fore-

slåede bestemmelser, som bør udformes, så ændringerne finder anvendelse

på nye fratrædelsesaftaler eller fratrædelsesaftaler, der efter lovens ikraft-

træden genforhandles mellem virksomheden og direktionsmedlemmet. Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening gør det samme gældende for det fore-

slåede § 10, stk. 3, om offentliggørelse, som ifølge Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening må forstås sådan, at det finder anvendelse på aftaler,

som er indgået inden lovens ikrafttræden.

F&P bemærker, at Ansvarsudvalget ikke havde lagt op til, at forsikrings-

selskaber skulle være omfattet af forslagets bestemmelser om fratrædelses-

godtgørelse. Det fremgår af Ansvarsudvalgets betænkning, at i det omfang

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

25/31

tilsvarende regelsæt overvejes for øvrige finansielle virksomheder, bør re-

gelsættene tilpasses den konkrete virksomhedstype. F&P er derfor forun-

dret over, at Erhvervsministeriet har valgt, at forsikringsselskaber og for-

sikringsholdingvirksomheder er omfattet af bestemmelserne og anbefaler,

at de udgår af bestemmelserne.

ATP mener ikke, at reglerne om fratrædelsesgodtgørelser får en betydning

for ATP i praksis. ATP har dog en række konkrete bemærkninger til ud-

formningen af reglerne. Endvidere anfører ATP, at ordlyden i den foreslå-

ede § 24 k bør justeres, så det fremgår, at erhvervsministeren efter forhand-

ling med beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for ATP.

Efter ATP’s opfattelse er afgrænsningen af personkredsen for fratrædelses-

godtgørelser for ATP for bred, da reglerne vil komme til at omfatte perso-

ner i ATP, som må anses for ansatte under direktionsniveau og/eller som

ansatte, som ikke er en del af den finansielle ledelse af ATP. Som følge

heraf foreslår ATP, at de generelle og specielle bemærkninger tilpasses for

at undgå, at personkredsen for ATP kommer til at omfatte ansatte under

direktionsniveau og kun kommer til at omfatte de ledelsespersoner i ATP

med tilknytning til pensions- og investeringsforretningen, som kan side-

stilles med de medlemmer af direktionen i større finansielle virksomheder,

der typisk registreres i Erhvervsstyrelsen.

Kommentar

Begreberne

”indstille” og ”tilbageholde” er valgt, da bestyrelsen skal ind-

stille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen og lade den resterende del

af den udskudte fratrædelsesgodtgørelse bortfalde i de tilfælde, hvor be-

styrelsen er påbegyndt udbetalingen og herefter bliver bekendt med en ad-

færd under ansættelsen, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelses-

mæssigt svigt, og som giver grundlag for at indstille udbetalingen. Besty-

relsen skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen i de til-

fælde, hvor virksomheden sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes

direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren er sigtet

for strafbare forhold, der er begået i forbindelse med vedkommendes an-

sættelse i virksomheden. Bestyrelsen tilbageholder således udbetalingen

indtil afklaring af den pågældende sigtelse. I begge tilfælde, dvs. både hvor

bestyrelsen indstiller udbetalingen på grund af et alvorligt ledelsesmæssigt

svigt eller tilbageholder på baggrund af en sigtelse af direktøren eller virk-

somheden, hvor det strafbare forhold kan tilregnes direktøren, skal alle-

rede udbetalt fratrædelsesgodtgørelse kræves tilbage.

Den foreslåede § 77 l, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed strafbelægges

ikke, da betingelserne for udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelser er af

subjektiv karakter og i høj grad er baseret på virksomhedens skøn. Hvor-

vidt bestyrelsen kan blive erstatningsansvarlig, hvis bestyrelsen ikke ind-

stiller eller kræver en fratrædelsesgodtgørelse tilbagebetalt efter den fore-

slåede § 77l, i lov om finansiel virksomhed, vil afhænge af om de alminde-

lige erstatningsretlige betingelser er opfyldt. Det bemærkes endvidere, at

hensigten bag det foreslåede i § 77 l i lov om finansiel virksomhed er at

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

26/31

supplere bestyrelsens aftale- og ansættelsesretlige indgrebsmuligheder ef-

ter gældende ret. Virksomheden, og dermed bestyrelsen, vil i øvrigt have

en interesse i at indstille eller kræve en fratrædelsesgodtgørelse tilbagebe-

talt, hvis direktøren eksempelvis er sigtet for et strafbart forhold, som er

begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse i virksomheden.

De foreslåede §§ 77 k, 77 l, stk. 2-5, og 77 m i lov om finansiel virksomhed

finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger, som endnu ikke er

aktualiseret på lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Dette indebærer, at de fo-

reslåede bestemmelser om udbetaling af fratrædelsesordninger finder an-

vendelse på alle indgåede aftaler, der endnu ikke er aktualiseret. § 77 l

finder desuden anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelser, der

indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden. Reglerne om an-

vendelsen skal sikre, at bestemmelserne får effekt allerede fra lovens ikraft-

træden, da direktørkonktrakter ikke altid genforhandles løbende under di-

rektørens ansættelse, hvilket vil betyde, at de nuværende aftaler om fratræ-

delsesordninger vil bestå uændret i mange år frem i tiden og dermed ikke

omfattes af de foreslåede regler.

Erhvervsministeriet bemærker,

at der ved ”aktualiseret” forstås direktø-

rens fratrædelse, da fratrædelsesgodtgørelsen udbetales i forbindelse med

direktørens fratrædelse.

Den politiske aftale af 31. august 2010 og den politiske aftale af 10. okto-

ber 2013, fastsætter, at aflønningsreglerne skal gælde ens for alle finan-

sielle virksomheder. Dette gælder således også afgrænsning af person-

kredsen.

For så vidt angår kravet om offentliggørelse af fratrædelsesordninger er

det begrundet i den disciplinerende effekt, som transparens om aflønnings-

forhold har, herunder at det medvirker til at holde fratrædelsesgodtgørel-

ser på et niveau, der er rimeligt.

Endeligt skal det bemærkes, at hvorvidt en ansættelsesklausul er rimelig,

skal vurderes i forhold til den praksis, der er udviklet ved domstolene og i

det arbejdsretlige system i forbindelse med ansættelsesretlige sager.

8.1 Offentliggørelse af vederlagsrapport

Fondsmæglerforeningen bemærker, at offentliggørelse af vederlagsrappor-

ten skal ske på en hjemmeside og foreslår, at dette ændres til

”skal

offent-

liggøres”

i tråd med den nugældende bestemmelse i stk. 4. Forslaget be-

grundes med, at der kan være eksempelvis fondsmæglerholdingvirksom-

heder, som ikke har en hjemmeside, samt at der med tiden kan komme

andre og mere hensigtsmæssige måder at offentliggøre på.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening anfører, at kravet om, at offentlig-

gørelse af en stor fratrædelsesordning skal ske hurtigst muligt og senest tre

hverdage efter aftalens indgåelse, er en ualmindelig kort frist, som i praksis

betyder, at kommunikationen skal være på plads, før fratrædelsesaftalen er

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

27/31

endeligt indgået. Ifølge Finanssektorens Arbejdsgiverforening vil fratræ-

delsesaftalen i nogle tilfælde være indgået lang tid før den aktuelle over-

dragelse, fratrædelse eller tilsvarende, før ændringer meldes ud internt

og/eller ekstern eksempelvis i forbindelse med et planlagt generations-

skifte. På denne baggrund foreslår Finanssektorens Arbejdsgiverforening,

at fristen forlænges, og/eller at fristen regnes fra det tidspunkt, hvor aftalen

træder i kraft.

ATP mener ikke, at begrebet vederlagsrapport giver mening for ATP. Det

anføres i den sammenhæng, at de gældende bekendtgørelser for ATP alle-

rede indeholder krav til offentliggørelse af relevante oplysninger om afløn-

ning, som indebærer, at ATP skal offentliggøre aflønning af de enkelte le-

delsesmedlemmer. På denne baggrund anfører de, at kravet om udarbej-

delse af vederlagsrapport ATP vil være uden reelt nyt indhold.

Kommentar

I overensstemmelse med den politiske aftale indføres der med lovforslaget

en forpligtelse til, at alle fratrædelsesaftaler med en værdi over to års ve-

derlag skal offentliggøres.

Erhvervsministeriet konstaterer, at ikke alle holdingselskaber har en hjem-

meside. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at offentliggørelse af veder-

lagsrapporten for disse virksomheder kun kan ske på virksomhedens egen

hjemmeside. Offentliggørelse bør derfor kunne ske på en hjemmeside, der

tilhører en anden virksomhed i samme koncern.

Erhvervsministeriet bemærker samtidigt, at alle andre virksomheder alle-

rede i henhold til den finansielle lovgivning er forpligtet til at offentliggøre

oplysninger på deres hjemmeside.

Ifølge det foreslåede § 77 j, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed skal of-

fentliggøres hurtigst muligt og senest tre hverdage efter, at en aftale om en

fratrædelsesordning er indgået. Offentliggørelseskravet gælder som nævnt

aftaler om særligt store fratrædelsesgodtgørelser, dvs. hvis godtgørelsens

værdi overstiger to års samlet vederlag inklusive alle vederlagsandele,

herunder pension. Niveauet for, hvad der anses for at være en stor fratræ-

delsesgodtgørelse, er lagt på det niveau, som Komiteen for god Selskabs-

ledelse anbefaler ikke at overstige. En virksomhed kan vælge at tildele en

større fratrædelsesordning, men den skal i så fald offentliggøres hurtigst

muligt.

Hensigten med offentliggørelses kravet er at skabe gennemsigtighed over

aftaler om store fratrædelsesgodtgørelser, der indgås mellem direktions-

medlemmer og virksomheden allerede på det tidspunkt, hvor aftalen ind-

gås, over for virksomhedens kapitalejere, kreditorer, kunder og andre. Det

er forventningen, at denne transparens vil medvirke til at motivere virk-

somhederne til at anvende fratrædelsesordninger ansvarligt.

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

28/31

9. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Organisationer m.v.

Aalborg Universitet

Aarhus BSS

Advokatsamfundet

Akademisk Arkitektforening

Akademikerne

Andelskassen

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark

Capital Law CPH

CBS

CEPOS

Computershare

DAFINA

Danmarks Nationalbank

Danmarks Skibskredit A/S

Dansk Aktionærforening

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Byggeri

Dansk Ejendomskredit

Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Energi

Dansk Erhverv

Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM)

Dansk Industri

Dansk Iværksætter forening

Dansk Investor Relations Forening

–

DIR

Dansk Kredit Råd

Dansk Management Råd

Dansk Metal

Dansk Standard

Danske Advokater

Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening

Danske Maritime

Danske Rederier

Danske Regioner

Den Danske Aktuarforening

Den Danske Dommerforening

Den Danske Finansanalytikerforening

Den danske Fondsmæglerforening

Det nationale netværk af virksomhedsledere

Den Sociale Retshjælp

Det økonomiske råds sekretariat (DØRS)

Drivkraft Danmark

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

29/31

e-nettet

Ejendomsforeningen

Experian

Fagbevægelsens Hovedorganisation

FDFA

–

Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og Forsikrings Agen-

turer

FDIH

–

Foreningen for Distance- og Internethandel

FinansDanmark

Finans og Leasing

Finansforbundet

Finanshuset i Fredensborg A/S

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

First North

Forbrugerrådet Tænk

Forbrugsforeningen

Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselska-

ber,Foreningen af Interne Revisorer v/ Jesper Siddique Olsen

Foreningen Danske Revisorer

Foreningen for platformsøkonomi

FOREX

Forsikring & Pension

Forsikringsforbundet

Forsikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch

FSR

–

danske revisorer

Garantiformuen

Horesta Arbejdsgiverorganisation

Håndværksrådet

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO)

Intertrust (Denmark)

ISACA Denmark Chapter

IT-branchen

KommuneKredit

Kommunernes Landsforening

Komiteen for god selskabsledelse

Kromann Reumert

Kuratorforeningen

Københavns Universitet

Landbrug & Fødevarer

Landsdækkende banker

Landsforeningen af forsvarsadvokater

Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug

Ledernes Hovedorganisation

Liberale Erhvervs Råd

Lokale Pengeinstitutter

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)

Mastercard Payment Services Denmark A/S

Mybanker

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

30/31

NASDAQ Copenhagen A/S

Nets A/S

Nokas Kontantservice P/S

Nordic Blockchain Association

Oxfam IBIS

Parcelhusejernes Landsforening

Penneo A/S

Postnord Juridiske afdeling

Revisornævnet

Rigsrevisionen

Roskilde Universitetscenter

Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening

Syddansk Universitet

Telekommunikationsindustrien i Danmark

Udbetaling Danmark

VISA

VP Securities A/S

Western Union

Thomson Reuters Nordic

Transparency International Danmark

Ældresagen

Ørsted

Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne

Naalakkersuisut via Rigsombudsmanden i Grønland

Den Europæiske Centralbank

10. Oversigt over organisationer, myndigheder m.v. som har haft be-

mærkninger med indhold

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger med

indhold:

Danske Advokater

Danske Regioner

DAFINA

Dansk Metal

F&P

Finans Danmark

Finansforbundet

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Den danske Fondsmæglerforening

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Danmarks Nationalbank

Lokale Pengeinstitutter

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)

L 40 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar fra erhvervsministeren

31/31

11. Oversigt over organisationer, myndigheder m.v., der har afgivet

høringssvar uden bemærkninger:

Dansk Arbejdsgiverforening

Den Danske Aktuarforening (DDA)

Rigsrevisionen