Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 40:

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love. (Gennemførelse af Ansvarsudvalgets forslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i finansielle virksomheder og ændring af reglerne om egnethed og hæderlighed).

Af erhvervsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 08.02.2023).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er fru Fie Hækkerup.

Tak for ordet. Noget af det, der virkelig kan fylde i ens hverdag, er privatøkonomien. Passer pengene? Løber det rundt? Bliver der råd til alle drømmene? Inflationen har kun gjort, at de tanker fylder stadig mere. Derfor er det også nu så meget som nogen sinde før vigtigt, at vi sikrer trygge rammer om danskernes privatøkonomi, og at vi føler, at vi kan have tillid til bankerne og de finansielle virksomheder generelt. Derfor er vi også i Socialdemokratiet glade for, at der med det her lovforslag tages nogle vigtige skridt mod at styrke den tillid endnu mere. Det er en tillid, der bl.a. handler om vores retsfølelse, altså at man kan stole på, at når der er nogen, der bryder reglerne – også hvis man f.eks. er ledelsesmedlem i en bank – så har det altså konsekvenser.

Erfaringerne fra det retslige efterspil på finanskrisen og de efterfølgende hvidvasksager har med al tydelighed vist, at der er et behov for bedre at kunne holde ledelse og nøglepersoner ansvarlige for den type adfærd. Det styrkes nu yderligere, bl.a. ved at indføre strafferetslige og erstatningsretslige skærpelser, som skal gøre det muligt i højere grad end i dag at stille ledelsen i en finansiel virksomhed til ansvar, hvis den f.eks. har været involveret i finansiel kriminalitet. Derudover foreslås det at regulere fratrædelsesordningerne for direktører i finansielle virksomheder. Konkret skærpes kravene til offentliggørelse af godtgørelsen.

Samtidig bliver det muligt at indstille udbetalingerne ved alvorlige ledelsesmæssige svigt, f.eks. ledelsesmæssig involvering i finansiel kriminalitet. Det er vigtige skridt for at sikre tilliden til banker og andre finansielle virksomheder, som spiller en vigtig rolle i vores samfund. Samtidig er det vigtigt for den generelle tillid, at ledelsesopgaverne i bankerne m.v. varetages af personer, som er både kvalificerede og ordentlige. Man tænker, at det siger sig selv. Samtidig giver det mening at sikre diversitet og erfaringer fra andre sektorer, som kan komme den finansielle sektor til gode. Derfor styrkes rekrutteringsgrundlaget for de finansielle virksomheder også med det her forslag. Det gøres bl.a. ved at skabe flere indgange for at søge direktører og andre nøglepersoner. På den måde sikrer lovforslaget en balance mellem et solidt rekrutteringsgrundlag og rimelige krav til ledelsen.

Bankerne og de finansielle virksomheder generelt spiller, som jeg var inde på i min indledning, en særlig rolle i vores samfund og i vores alle sammens liv. Det stiller altså særlige krav til dem, og de krav skal naturligvis overholdes. At de er kvalificerede og ordentlige, at de passer på vores penge, og at de bidrager til at løfte deres samfundsansvar, styrkes med det her lovforslag.

Socialdemokratiet støtter forslaget. Tak.

Tak for det. Hr. Morten Messerschmidt for en kort bemærkning.

Det var kun, fordi ordføreren indledte med at tale om folks drømme og om at være hårdt spændt for økonomisk og den slags, og jeg deler fuldstændig opfattelsen af især de udfordringer, vi har i øjeblikket. Vi har jo i Dansk Folkeparti foreslået, at man som en hjælp her i inflationskrisen skal bruge 10 mia. kr. af de, jeg tror 50-60 mia. kr., man fik ind sidste år bare på aktieavanceskatten. Men regeringen har jo holdt fast i, at det kun er 2 mia. kr., man vil bruge. Så når nu fru Fie Hækkerup taler om alle de drømme og om, hvad man har mulighed for at realisere med sit liv osv. – og det er jo på mange måder sympatisk – hvordan kan det så være, at hendes eget parti i Statsministeriet og i den regering, hun støtter, lægger op til at gøre så ufattelig lidt for at hjælpe dem, der i øjeblikket bare ser alle deres drømme briste?

Fru Fie Hækkerup.

Tak for spørgsmålet. Der er virkelig nogle drømme, der bliver udfordret med den her inflation. Heldigvis er den på vej ned, men den er stadig høj, og forbrugspriserne er stadig høje. Det er jo ikke reguleret endnu; det har ligesom ikke sat sig i forbrugspriserne, fødevarepriserne osv. Så der er seriøst drømme derude, som i de her dage er under pres. Og så skal man jo gøre op med sig selv, hvad det så er, man vil gøre. Selvfølgelig skal vi holde hånden under nogle af dem, der er allermest presset, f.eks. pensionisterne, som jeg er rigtig glad for at vi har givet en ekstra håndsrækning, og flere andre grupper, som bare er ekstremt presset i den her tid, og som spænder livremmen et hak ind, og det er vi nødt til at gøre i den her tid, hvis vi skal komme godt igennem den her inflationskrise.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg synes jo, at man har gjort utrolig lidt for pensionisterne. Altså, det, man har gjort, er at sige, at de svageste grupper, altså dem, som Dansk Folkeparti oprindelig fik indført en ældrecheck for, nu så får en enkelt udbetaling. Men hvad med alle de andre pensionister? Hvad med førtidspensionisterne, altså, har de ikke lov til at drømme, fru Fie Hækkerup? Hvad med alle de løfter, som blev givet i valgkampen, i forhold til hvad man ville give i inflationshjælp? Og så spiser man folk af med 2 mia. kr. – synes fru Fie Hækkerup, at det modsvarer det drømmescenarie, hun har opmalet i sin ordførertale?

Fru Fie Hækkerup.

Min klare fornemmelse og min klare oplevelse er, at der er mange drømme, der lige nu bliver presset, og det er fuldstændig rigtigt, at der er nogle mennesker, der kommer gevaldigt under pres. Og det er rigtigt, at vi har givet den her ekstra udbetaling, som jo kommer oven i en tidligere ekstra udbetaling fra i sommer, så jeg synes faktisk, at vi prøver at holde hånden under nogle af dem, der har det svært.

Vi siger tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken og byder velkommen til hr. Hans Andersen.

Tak for ordet, og tak til den socialdemokratiske ordfører for en god redegørelse af indholdet i selve lovforslaget, som jo gennemfører den tidligere politiske aftale om ledelse af finansielle virksomheder.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at banker og andre finansielle virksomheder spiller en central rolle i det danske samfund, og derfor er det vigtigt, at vi som samfund og som kunder kan have tillid til sektoren. Desværre ser vi jo, at tilliden til især bankerne det seneste år har lidt et knæk hos mange danskere, og med et skærpet ansvar for ledelsessvigt, der gør det lettere at placere et juridisk ansvar, og med nye regler, der gør det nemmere for den finansielle sektor at tiltrække de rette kompetencer på en ordentlig og forsvarlig måde, er det mit håb og Venstres håb, at den finansielle sektor kan genvinde danskernes tillid.

For Venstre er det vigtigt, at vi ikke pålægger virksomhederne unødige byrder, og derfor har det også været afgørende for os at finde den rette balance med hensynet til forbrugernes tillid til de finansielle virksomheder på den ene side og hensynet til sektorens forretningsførelse på den anden, og det synes vi er lykkedes med det her lovforslag.

Med de ord skal jeg meddele, at Venstre støtter lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har bedt om ordet. Vi siger tak til hr. Hans Andersen og byder velkommen til fru Charlotte Bagge Hansen fra Moderaterne.

Tak for det, formand – tak for ordet. Vores finansielle institutioner spiller en central rolle i det danske samfund. De bærer et stort ansvar, og med det kommer en række forpligtelser. De sidste årtiers finansielle kriser har vist os en række ledelsessvigt, og det skal der sættes ind over for. Vi skal kunne drage vores leder til ansvar for uforsvarlig adfærd, der medfører rod i økonomien, hvidvask og terrorfinansiering.

Men ledelse er også en vigtig del af løsningen. Lovforslaget her sikrer både klare og bedre rammer om god ledelse med fokus på diversitet og indhentning af bredere kompetencer. Med dette lovforslag styrker vi rammerne for god ledelse og sikrer forhåbentlig, at borgerne fortsat har tillid til de finansielle virksomheder, vi har her i Danmark.

På baggrund heraf støtter Moderaterne ændringslovforslaget, og jeg ser frem til yderligere behandling i udvalget.

Tak for det. Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, så vi siger tak til ordføreren. Jeg giver nu ordet til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.

Den finansielle sektor er en særlig sektor i vores land og i mange andre lande. Den har en størrelse og en vægt, der i værste fald kan bringe et samfund i knæ, som vi så det efter finanskrisen for snart 15 år siden. Meget er sket siden med regulering og forskellige pakker, men undervejs i de år, der er gået, har vi jo også set verdenshistoriens nok største hvidvaskskandale gennem en dansk bank, og vi har set adskillige bankers medvirken til skattely, til skatteunddragelse, til skattesnyd, til fusk, til terrorfinansiering og til finansiel hjælp til diktatoriske stater rundtomkring, og derfor har vi jo løbende haft en diskussion med hinanden om, hvordan vi kunne stramme bedst muligt op uden at forhindre gode, ærlige, hæderlige banker i at kunne drive virksomhed. Vi har fået gjort en del. Vi har fået strammet op på nogle ting, og vi har fået indført en karensperiode og andre ting, som jeg synes er rigtig gode.

I dag følger det her lovforslag op på en aftale, som så også var en opfølgning på en tidligere aftale, som igen var en opfølgning på den store hvidvaskskandale, der var, da 1.500 mia. kr. blev kanaliseret igennem en lille estisk afdeling af Danske Bank. Med det her forslag bliver der fulgt op på både det, der hedder Fagudvalget og Ansvarsudvalget, som skulle kigge på, hvordan vi på den ene side kunne sikre nogle bedre regler, sådan at man har et juridisk ansvar, et strafferetligt ansvar, hvis man står i spidsen for en virksomhed, og på den anden side kunne sikre at få både de rigtige kompetencer og måske også en større grad af diversitet ind i toppen af danske finansielle institutioner, end vi har i dag. Jeg synes, at vi et langt stykke hen ad vejen er lykkedes med det. Man kan selvfølgelig godt spørge sig selv – det har jeg også gjort – hvorfor vi har et sådan lidt underligt koncept som fit and proper, altså hæderlighed og egnethed, inden for den finansielle sektor. Det er et meget fluffy begreb, undskyld udtrykket, som jo også nogle gange er blevet misbrugt til, at man rent faktisk ikke skal tage ansvar for det, man har gjort, for nu er man jo en gang blevet erklæret hæderlig og egnet. Og som vi også kan se af de mange høringssvar, der er blevet givet, siger Finanstilsynet selv, at det faktisk er svært at komme med konkrete henvisninger til, hvad det vil sige at være egnet eller det modsatte eller at være hæderlig eller det modsatte. Så det er et lidt sjovt regime, vi har inden for den her branche.

Fra SF's side synes vi som sagt, der er en række gode tiltag, og det gælder både det juridiske ansvar og det strafferetlige ansvar, der bliver skærpet. Vi har måttet forklare en undrende befolkning, hvordan man i en masse andre lande kunne se, at der var nogle, der skulle tage ansvar for de enorme omkostninger, der var ved den måde, den finansielle sektor var drevet på efter finanskrisen, og i Danmark var der den ene sag efter den anden, der faldt til jorden, og hvor der tilsyneladende ikke var nogen, der havde noget ansvar. Det tror jeg vi er kommet lidt tættere på at kunne undgå, hvis vi nogen sinde – forhåbentlig ikke – skulle stå i den situation igen og sige, at der altså er nogen, der har ansvaret for det her. For katastrofen, når den indtræffer, handler jo ikke kun om de økonomiske konsekvenser af det her; den finansielle krise i 2008 og 2009 medførte et varigt velstandstab på 200 mia. kr. hvert eneste år ifølge Rangvidrapporten. Så når nogen siger, at den danske statskasse og dermed danskerne har tjent på bankpakkerne, glemmer man altså belejligt de 200 mia. kr. i tabt velstand hvert eneste år, som finanskrisen medførte. Det handler jo også om, at mennesker har mistet deres bolig, deres hjem, deres pensionsopsparinger, deres job og meget andet.

Så det er store, alvorlige ting, der er på spil, og det er også derfor, vi siger til folk, der har betroede og høje stillinger i den finansielle sektor, at der er nogle særlige krav, der gælder, ja, og det er derfor, at der er nogle helt særlige regler, der gælder for dem, der sidder i toppen af vores finansielle system. SF støtter forslaget.

Tak for det. Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Og vi byder velkommen til fru Betina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. I dag skal vi behandle L 40, som foreslår ændring af loven om finansiel virksomhed og forskellige andre love. Vi danskere har brug for banker og andre finansielle virksomheder, og derfor er det også yderst vigtigt, at vi har tillid til denne sektor. Vi husker sikkert alle Roskilde Bank-sagen, hvor tusindvis af aktionærer mistede deres opsparinger.

Med dette forslag vil det i højere grad blive muligt at holde ledelsen i en finansiel virksomhed ansvarlig for grov ledelsessvigt og uansvarlig adfærd. Det er vigtigt for vores retsfølelse, at de ansvarlige kan stilles til ansvar. Derfor har lovforslaget også til hensigt at regulere fratrædelsesordninger for direktører i finansielle virksomheder, så disse ikke bliver forgyldt af en stor fratrædelsesordning, hvis de har været involveret i finansiel kriminalitet. Lovforslaget har ligeledes til formål at understøtte god ledelse i den finansielle sektor og bidrage til, at flere personer med relevante kompetencer og erfaringer – ikke kun fra den finansielle sektor – har lyst til at søge ind i denne verden.

Forslaget har derfor til hensigt at fjerne nogle af de barrierer, som kan medvirke til, at kvalificerede ansøgere afholder sig fra at søge. Det er vigtigt for sektoren, at man kan rekruttere de rette personer i ledelsespositioner. Flere høringssvar fra den finansielle sektor viser også en stor positivitet fra deres side. Her er der også et stort ønske om, at diversitet, erfaring og inspiration fra andre sektorer kan komme den finansielle sektor til gode. Hos Danmarksdemokraterne er vi også positive og støtter derfor op om forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Nick Zimmermann.

Jeg kunne godt tænke mig at prøve at spørge ordføreren om noget. Nu handler det her jo om den finansielle sektor, hvor vi gerne vil have, at man ikke har mulighed for at få de her store eftervederlag. Men jeg kunne godt tænke mig at prøve at høre Danmarksdemokraternes holdning: Hvad med ude i kommunerne? Der har jo været stribevis af sager, hvor kommunaldirektører eller fagdirektører har lavet nogle store udfordringer de steder, hvor de har været, og så trækker de sig alligevel tilbage med rigtig store eftervederlag på helt op imod 2 års fuld løn. Og de her direktører er ofte lønnet med flere millioner kroner om året.

Så jeg kunne godt tænke mig at prøve at spørge ind til jeres holdning: Er det fremover sådan, at de stadig væk skal kunne trække sig tilbage med fuldt eftervederlag, eller er I også åbne for at gå ind at kigge på det?

Fru Betina Kastbjerg.

Altså, nu drejer det her forslag sig selvfølgelig om den finansielle sektor. Så hvis man skal ind at kigge på de regler, der er inden for det kommunale, skal vi have det taget op i et ændringsforslag, og det kan jo komme som et forslag fra Dansk Folkeparti eller fra regeringens side.

Hr. Nick Zimmermann.

Nu kan jeg eksempelvis nævne en sag, der foregår ude på Djursland for tiden, hvor der er en kommunaldirektør, der er hjemsendt, og han har skabt stor mistrivsel i den afdeling, han har været i. Han kan komme hjem til en samlet lønpakke på omkring 3 mio. kr., eftersom han tjener ca. 1,5 mio. kr. om året. Synes Danmarksdemokraterne, det er rimeligt, at han skal have ca. 3 mio. kr. for en fyreseddel, eller er det noget, I vil være med til at kigge på?

Fru Betina Kastbjerg.

Jeg kender ikke lige den konkrete sag fra Djursland, så den skal jeg lige have læst op på. Men vi kan i hvert fald godt være positivt indstillet over for at kigge på de samme regler, der bliver snakket om i den her lovgivning. Så det kan vi da tale om senere.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og byder velkommen til hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance.

Tak for det. Man ved, det er blevet hverdag i Folketinget, når sådan et vred lander på ens bord fredag – og nu kigger jeg ned på ministeren og smiler til ham – for det er jo ikke en helt triviel lovgivning, vi behandler her. Den handler jo netop om, at vi får styrket vores helt centrale infrastruktur, den finansielle infrastruktur, som alle vi danskere selvfølgelig er i berøring med i større eller mindre grad.

Ud over at styrke infrastrukturen er det også tilliden, der bliver styrket, og det er bydende nødvendigt, at denne sektor drives på en forsvarlig måde. Det er også bydende nødvendigt, at vi med det her lovforslag skaber gennemsigtighed, og at der er mulighed for, at man, hvis ikke man opfører sig ordentligt, kommer til at stå til ansvar, og at der også er erstatning.

Som tidligere bankdirektør kan jeg jo kun billige, at vi har mennesker, der er bedømt til at være egnede og hæderlige, og jo mere vi kan gøre for at gøre det her hverv til et endnu sundere hverv, jo bedre er det, så LA støtter lovforslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Jeg giver nu ordet til fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg står her på vegne af vores ordfører, fru Mona Juul. Det er mere end et år siden, at vi på baggrund af indlysende forbedringsmuligheder og Ansvarudvalgets anbefalinger gik i gang med at undersøge, vurdere, overveje og forhandle, hvordan vi dels kunne tydeliggøre, skærpe og ændre reglerne for ansvar for topledelser i banker og finansielle virksomheder, dels sikre bedre muligheder for at kunne rekruttere bredere til de finansielle topposter, altså den del, der handler om fit and proper. Begge dele har Konservative arbejdet ihærdigt med, og vi var selvfølgelig med i den politiske aftale herom fra juni 2022.

Vi har også fulgt arbejdet med udformningen af lovforslaget, som vi behandler i dag, helt tæt. Det har vi, fordi det er vigtigt, at den finansielle branche er underlagt strenge, men også rimelige regler. Når vi taler rimelighed, handler det bl.a. om, hvordan vi sikrer, at skærpelsen af det strafferetlige og det erstatningsretlige ansvar for ledelsesmedlemmer ikke totalt skræmmer ellers egnede kandidater væk fra at vælge en ledelseskarriere i den finansielle sektor. For vi har brug for dygtige folk i den finansielle branche.

Med det her lovforslag sikrer vi samtidig, at flere personer med relevante kompetencer og erfaringer ikke kun fra den finansielle sektor kan se sig selv i ledelsen i finansielle virksomheder. Det har været helt afgørende for os, for når feltet bliver så snævert, som tilfældet er nu, kommer der ikke nye kompetencer til; så kommer der ikke kompetencer til ud over nogle på det rent bankfaglige område. Så er der overordnet meget større chance for at få en udenlandsk mand end en dansk kvinde på toppen af den finansielle branche. Så stiller vi den finansielle branche ringere end i mange andre lande. Nu har vi fundet en langt bedre balance med fit and proper-reglerne, så vi både sikrer de nødvendige kompetencer i topledelsen i finanssektoren og samtidig sikrer et større rekrutteringsgrundlag og en større diversitet og tager hensyn til de mindre banker.

Tak til den tidligere og den nuværende erhvervsminister og Folketingets partier for gode drøftelser, masser af spørgsmål og svar og notater. Det betyder, at vi her har fået lavet nogle rigtig gode balancer. Konservative støtter forslaget.

Der er ikke nogen, der har bedt om ordet, så vi siger tak til ordføreren og byder velkommen til næste ordfører. Hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Tak. Det er jo efterhånden en del år siden, at finanskrisen ramte, og nogle gange kan vi måske glemme, hvad konsekvenserne var, men de var jo voldsomme: Der var 200.000, der mistede deres arbejde; der var et milliardtab for vores velstand, som ikke er genoprettet – altså penge, vi stadig væk har færre af i vores samfund – der var småsparere og småaktionærer, som blev ruineret. Og det var jo ikke en forbrydelse uden gerningsmænd. Det var i høj grad en fuldstændig uansvarlig adfærd i den finansielle sektor både globalt og herhjemme i Danmark, som gjorde, at finanskrisen fik de konsekvenser og det omfang, som den fik. Og den fik et særligt omfang i Danmark, også sammenlignet med vores nabolande, fordi vi havde en finanssektor, som var så omfangsrig, og som havde bedrevet en endnu mere lemfældig adfærd end mange andre landes finanssektorer.

Vi kender også efterspillet. For at redde de her banker brugte vi milliarder af skatteydernes kroner på bankpakker og forskellige økonomiske indgreb. Nogle af dem betaler vi stadig af på. Det gælder særlig de her særlige udstedelser af obligationer, som skulle redde Danske Banks likviditets- og valutaproblemer. Det er velkendt i dag. Det var, som man sagde, sådan, at de her banker var too big to fail, altså for store til at fejle, og derfor var man nødt til at gå ind og bruge skatteydernes kroner på at redde dem.

Det, der også viste sig, var, at de ikke bare var – og jeg beklager det engelske – too big to fail, men også var too hard to jail, altså for svære at straffe og fængsle. Ingen bankdirektører eller ansatte er blevet dømt. De levede efter at have ruineret almindelige mennesker videre på første klasse med gyldne håndtryk og luksusliv.

Så kunne man måske have troet, at det i årene efter ville betyde en anden adfærd fra bankernes side, og at der måske var en eller anden form for taknemlighed over for danskerne, efter at de havde reddet dem gennem moradset, men det kan man ikke just sige var det, vi så. Tværtimod så vi en endeløs række af skandaler: hvidvask for milliarder; rådgivning i, hvordan man kunne unddrage sig skat ved at komme i skattely; bidrag til udbyttesagen, hvor statskassen blev lænset for milliarder af kroner; gebyrerne, som bare skød mod himlen, langt hurtigere end andre varer steg; og gennem en årrække også rekordoverskud i sektoren – hvad vi i øvrigt igen ser en tilbagevenden til nu.

Derfor er det jo positivt, at der nu, om man så må sige, langt om længe er taget initiativ til at få strammet reglerne, så man fremadrettet måske i mindre grad kan slippe straffri fra at skade samfundet og borgerne på den måde, som bankerne gjorde og har gjort under og efter finanskrisen. Det er godt, at det med det her forslag gøres nemmere at pålægge et individuelt ansvar – også et individuelt erstatningsansvar. Det vil selvfølgelig have en virkning, for særlig når det gælder økonomisk kriminalitet, ved vi jo, at straf er effektivt, fordi det er kalkuleret kriminalitet. Du holder, om jeg så må sige, den chance, du har for at score kassen, op imod den risiko, der er for at ende bag tremmer – i højere grad end ved f.eks. forskellige former for berigelseskriminalitet. Så straf virker faktisk, når det gælder økonomisk kriminalitet.

Det er også fint, synes jeg, at man offentliggør fratrædelsesordninger. Vi ved jo, at der også er et omdømmespørgsmål her. Og endelig synes jeg egentlig også, det er okay, at man bløder lidt op på fit and proper-reglerne, for selvfølgelig skal man ikke kunne hoppe fra at have lavet forbrydelser i den ene bank til at være direktør i den anden. Det er godt, at vi får regler, der sikrer mod det, men omvendt er det også fint, at der kan være en diversitet, i forhold til hvem der sidder i bestyrelser, særlig også i de mindre banker.

Når alt det er sagt, skal vi ikke tro, at vi med det her indgreb har løst problemet. Der er stadig væk ting, som vi bør kigge på, f.eks. sådan noget som det, om det skal gøres strafbart at rådgive i omgåelse af skatteregler. Vi skal finde ud af, om de stramninger, vi har lavet, rent faktisk er gode nok i forhold til at få gjort folk ansvarlige. Og så er der jo selvfølgelig de helt store problemer i vores finanssektor, som stadig væk står ubesvarede hen, nemlig at vores banker stadig væk er alt for store. Altså, vi har jo i forhold til vores bnp banker med en balance, som er langt, langt større, ti gange større end de største banker i USA i forhold til deres bnp.

Tiden er ved at løbe: Der er brug for nogle grundlæggende reformer af vores finanssektor. Dem får vi ikke med det her, men vi får et fremskridt, og derfor støtter Enhedslisten forslaget.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Morten Messerschmidt.

Jeg synes faktisk, hr. Pelle Dragsted siger mange interessante og begavede ting, både om bankernes størrelse og det, at vi har skabt et system, hvor meget få menneskers hasarderede handlemåde kan få enormt stor betydning for rigtig mange mennesker, som måske bare er almindelige bankkunder eller boligejere osv. Det synspunkt deler jeg.

Men en ting, som jeg syntes hr. Pelle Dragsted ikke kom så meget ind på, er alle de mennesker, som bliver anklaget, men som efterfølgende viser sig ikke at have gjort noget forkert. Her har vi jo oplevet i bl.a. Roskilde Bank-sagen, men også i andre sager, at folk er gået i 5, 10, 15 år og blevet beskyldt for at have været økonomisk kriminelle og måske har fået hele deres liv sat på hold.

Har vi ikke også en pligt til, at vi, samtidig med at vi går hårdt efter dem, der foretager handlinger, som har en systemisk ødelæggende karakter, sikrer, at dem, der ikke er skyldige, hurtigere kan blive renset?

Hr. Pelle Dragsted.

Jo. Jeg tror, jeg vil svare ad to omgange. Altså, det er klart, at der er en række ansatte eller topledere i den finansielle sektor, som er blevet frikendt under den gældende lovgivning – og så er de selvfølgelig frikendt. Det kunne jo være, at med de opstramninger, vi laver nu, havde det været nemmere at stille nogle af de her ansatte eller ledere til ansvar.

Når det er sagt, synes jeg, at retssager, der kører i årevis, altid er et kæmpe problem for retssikkerheden. En af de ting, vi blev præsenteret for, sidst jeg sad i Folketinget, var den islandske model efter finanskrisen. Der gjorde de det, at de nedsatte en særlig anklager med et stort sekretariat under sig – jeg tror, det havde over 100 ansatte – til at gennemføre den her oprydning af den finansielle sektor. De fik bragt langt flere til doms. Vi ved jo også godt, at det har vist sig, at grunden til, at nogle af de her sager er faldet, er fejl begået af anklagemyndigheden. Det er jo næsten ikke til at bære, at det ovenikøbet var derfor, at de her mennesker ikke blev stillet til ansvar. Men jo, jeg er helt enig i, at vi skal kunne afvikle de her ting hurtigere. Og det er ikke rimeligt, at folk skal leve i uvished i så mange år.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jeg er glad for det tilsagn, og så håber jeg, at vi mellem rød og blå blok kan presse regeringen til at gøre noget ved de meget lange sagsbehandlingstider, som jo er ved domstolene, og som rammer mange mennesker, både dem, der er skyldige, og som naturligvis skal straffes, men som har krav på en hurtig afklaring, men også dem, der er uskyldige og igennem lang tid må gå med den anklage over hovedet. Jeg oplever egentlig, at regeringen generelt er relativt apatisk i det spørgsmål, så jeg håber, at det er et område, hvor en samlet opposition kan finde sammen om at gøre noget.

Hr. Pelle Dragsted.

Det synes jeg absolut at der vil være god grund til. Vores anklagemyndighed og i øvrigt politiet har jo oplevet de samme nedskæringer i mange år som resten af den offentlige sektor. De er jo præget af det samme svigt, som der har været dér – mislykkede effektiviseringsforsøg og alt muligt andet, som har skabt problemer derude. Det er selvfølgelig særlig et problem, når det handler om vores allernærmeste tryghed, altså at politiet kommer, hvis vi har haft indbrud, eller at vi ved, at de folk, der bliver sigtet, faktisk også bliver ført for domstolene.

Et område, hvor vi nok ikke er enige, men hvor jeg virkelig tror at man kunne hente rigtig, rigtig meget i forhold til både politiets og domstolenes tid, er det med at legalisere salg af cannabis under kontrollerede former. Det kigger man på i flere europæiske lande og også i mange amerikanske stater. Vi bruger vanvittig mange ressourcer på at jagte kunder, men også de her organiserede kriminelle, der sælger cannabis. Og hvis vi fandt en anden løsning der, ville vi frigøre kæmpestore ressourcer i vores retssystem og vores politi. Så det er en af de ting, jeg synes vi skal diskutere, men det er nok ikke et af de steder, hvor vi kommer til at være på bølgelængde.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Jeg vil gerne give ordet til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det. Med lovforslaget her tager vi et nuanceret og ret afbalanceret skridt i den rigtige retning i forhold til at sikre den rette balance mellem krav til ledelserne i de finansielle virksomheder og hensyn til, at rekrutteringsgrundlaget ikke begrænses uhensigtsmæssigt. Vi har set eksempler på, at reglerne har stået unødvendigt og uhensigtsmæssigt i vejen for ansættelser og udvikling. Det er vigtigt – virkelig vigtigt! – med ordentlige regler, der sikrer hæderligheden i de her virksomheder, men det er også vigtigt, at reglerne ikke sætter en unødvendig stopper for udvikling, og det er jeg glad for at vi imødekommer her. Jeg synes faktisk, at vi gør det ret klogt.

Samtidig sikrer vi, at det i høj grad bliver muligt at holde ledelsen i en finansiel virksomhed straffe- og erstatningsretligt ansvarlig for grove ledelsessvigt og uforsvarlig adfærd. Det giver rigtig god mening på samme måde, som det giver god mening, at vi med lovforslaget også gør det muligt at fratage en direktør fratrædelsesgodtgørelsen, hvis den person har deltaget i ledelsen af en finansiel virksomhed, der er eller har været involveret i finansiel kriminalitet.

Alt i alt er det et afbalanceret lovforslag, der jo også kommer ud af en aftale i den finansielle forligskreds. Radikale Venstre støtter forslaget.

Tak for det. Der er ikke andre, der har bedt om ordet, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti.

Med lovforslaget gennemfører vi den politiske aftale om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer i den finansielle sektor. Aftalen er jo bl.a. blevet indgået af den daværende regering og så Dansk Folkeparti samt en lang række andre partier, og baggrunden for lovforslaget er det retlige efterspil i anledning af finanskrisen.

I Dansk Folkeparti finder vi det meget politisk ønskeligt i et større omfang end i dag at holde ledelsen og nøglepersoner ansvarlige for deres dispositioner. De væsentlige forslag til ændringer af den finansielle lovgivning omfatter jo f.eks. en skærpelse af ansvarsvurderingen for ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder strafferetligt såvel som erstatningsretligt, en øget regulering af fratrædelsesgodtgørelser og et bredere og mere transparent rekrutteringsgrundlag i forhold til rekruttering af ledere. På baggrund af de her ting støtter Dansk Folkeparti lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Og så skal jeg hilse fra fru Lisbeth Bech-Nielsen og sige, at Alternativet også støtter L 40.

Hermed er vi kommet til ministeren.

Tak for det, formand, og tak for bemærkningerne, og i øvrigt tak for det brede samarbejde om lovforslaget her. Som det er blevet sagt, gennemfører vi med lovforslaget her den politiske aftale, som blev lavet tilbage i juni 2022 om ledelse af finansielle virksomheder, og det er også rigtigt, som det er blevet sagt, at den her aftale trækker tråde helt tilbage til nogle af de retssager, som vi så under finanskrisen, og jeg tror rolig, man kan sige, at os, der var en del af oprydningsarbejdet dengang, var en kende overraskede over, at det var sådan, at når anklagemyndigheden ville rejse sager via strafferetten, så var det svært at få gjort et ansvar gældende. Det er det, der er kernen i det her, og det er det, som vi forsøger at rydde op i. Så tak igen for et bredt samarbejde omkring det og for et i øvrigt bredt samarbejde gennem mange år om det her spørgsmål.

Forslaget indeholder så en række ændringer af reglerne om egnethed og hæderlighed, som det har været fremme, for ledelsesmedlemmer og nøglepersoner i finansielle virksomheder, og de regler er selvfølgelig vigtige. For har finanskrisen vist os noget, er det vigtigheden af at have god ledelse i de finansielle virksomheder. Det er meget, meget afgørende. For banker og andre finansielle virksomheder spiller jo en central rolle i vores samfund, og vi har selvfølgelig behov for både god, men også ordentlig ledelse i den finansielle sektor. Det er en forudsætning for, at både kunderne og jo også samfundet som sådan kan have tillid til finanssektoren. Og som det ser ud i dag, er erfaringerne fra finanskrisen, at den lovgivning, vi har, jo ikke kan levere de resultater, vi som samfund forventer, og det var jo bl.a. det, vi så med nogle af afgørelserne i de sager, der blev rejst under finanskrisen. Det vil vi rette op på nu, og det vil vi bl.a. gøre gennem en ny strafbestemmelse om ledelsessvigt. Bestemmelsen gør det langt mere klart, hvad der forstås ved grove ledelsessvigt, og den gør det dermed også nemmere for bl.a. anklagemyndigheden at arbejde med at placere et ansvar. Det var i høj grad det, der var problemet i de sager, som blev rejst.

Så indfører forslaget her også regler for fratrædelsesordninger for direktører og skærper reglerne for erstatningsretligt ansvar også i den sammenhæng. Det vil jo så altså alt i alt indebære renere linjer og hurtigere og lettere placering af ansvar i de sager, hvor det går galt. Det fører mig så til det andet punkt i forslaget, nemlig at vi jo ud over at skulle sikre den finansielle sektor mulighed for at drive god og også ordentlig ledelse også har haft en oplevelse af, at fit and proper-reglerne har gjort det sværere at rekruttere bredt til den finansielle sektor. Forslaget reviderer derfor reglerne for rekrutteringsgrundlaget, så det bliver bredere, men samtidig også overholder intentioner bag vores fit and proper-regler.

Ændringerne består af egentlige lempelser for de mindste institutter, men også af initiativer, der forbedrer retssikkerheden for kandidater til stillinger, der kræver fit and proper-godkendelse fra Finanstilsynet. Derudover sender forslaget også et klart signal om, at den danske fit and proper-praksis ikke skal være mere restriktiv eller administreres strammere end i andre EU-lande, som vi typisk sammenligner os med. Med andre ord gør det her forslag det lettere for den finansielle virksomhed at hverve eller hyre de rette kompetencer på en forsvarlig og ordentlig måde. På den måde kan vi sikre, at den finansielle sektor også får glæde af en højere grad af diversitet, hvad også Moderaternes ordfører var inde på, og derved jo kan drage nytte af de forskellige kompetencer, som man har behov for at have i en finansiel virksomhed som dem, vi typisk kender i Danmark. Med de ord endnu en gang tak for den brede opbakning, og så ser jeg selvfølgelig frem til behandlingen af lovforslaget i Folketingets Erhvervsudvalg.

Tak for det, og der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted.

Tak for det, og tak for lovforslaget, og tak for den lange indsats med at få strammet op på de her regler. Det bliver spændende at se, når de skal prøves i virkeligheden, om de så også har den effekt, man ønsker. Mit første spørgsmål er: Mener ministeren, at vi så med det her lovforslag ligesom er færdige? Altså, har vi nu en ramme omkring den finansielle sektors virksomhed, både når det gælder strafansvar, og når det gælder finansiel stabilitet, som ligesom kan betrygge os i, at vi ikke i fremtiden vil se begivenheder, der minder os om dem, vi har set i de seneste år? Eller har ministeren yderligere planer for at beskytte borgerne mod finanssektoren, hvis jeg må formulere det lidt hårdt?

Erhvervsministeren.

Det er måske lidt hårdt formuleret, men hvis spørgeren ligefrem aftvinger mig en garanti for, at med det her lovforslag er vi helt sikre på, at alle dele af både den danske og europæiske finanssektor opfører sig ordentligt, og at vi aldrig nogen sinde igen kommer i problemer, så tror jeg, at svaret er nej. Den garanti kan jeg selvfølgelig ikke give, og som ordføreren rigtignok ved, har det her lovforslag jo sit afsæt i bl.a. den diskussion, der var om afgørelsen i forbindelse med Roskilde Bank-sagen, og der synes jeg, det her er det rigtige, og den centrale bestemmelse er § 373 i lovforslaget, som gør, at det nu bliver klarere, hvor der f.eks. er tale om grove ledelsessvigt. Det er det, der er det centrale, og det er det, der gør, at man med det her lovforslag får løst den udfordring, som der er blevet peget på efter afgørelsen omkring Roskilde Bank-sagen, nemlig at den klarhed simpelt hen ikke var til stede.

Den klarhed bliver der skabt nu, og det mener jeg sådan set er et rigtig, rigtig godt skridt. Er alle problemer så løst? Det er de ikke. Der kommer stadig væk ny lovgivning for den finansielle sektor, og meget af det kommer fra EU, og det er samlet set med til at gøre, at rammerne stadig bliver bedre, fordi den finansielle sektor også udvikler sig og finder på nye produkter. Og derfor skal den balance selvfølgelig løbende findes.

Hr. Pelle Dragsted.

Tak for det. Jeg tror også, at vi sikkert kommer til at vende tilbage til det. Det andet spørgsmål var lidt foranlediget af hr. Morten Messerschmidts indlæg tidligere. For en ting er, at vi får lovgivningen. En anden ting er selvfølgelig, om retsvæsenet og anklagemyndigheden har ressourcerne. For det var jo et af de problemer, vi også så i Roskilde bank-sagen og i hvert fald i nogle af de andre sager, altså at der er blevet begået fejl, og at det trak enormt langt ud. Så spørgsmålet er: Mener ministeren, at retssystemet og domstolene og anklagemyndigheden er i stand til både ressourcemæssigt, men også vidensmæssigt at føre de her meget komplicerede sager? Jeg nævnte tidligere den her erfaring fra Island, hvor man nedsatte en særlig anklager, og det var noget, vi diskuterede, sidst jeg sad i Folketinget, altså om det kunne være noget, man skulle overføre hertil.

Ministeren.

Det er jo en bred diskussion, som man rigtignok godt kan have efter erfaringerne med de afgørelser, der blev truffet, både i de strafferetlige sager og i de civilretlige sager efter de her bankkrak, som der jo var tale om efter finanskrisen. Formålet med det her er, at vi nu forhåbentlig kan sikre, at der er mere klarhed over, hvad det strafferetlige spor kan medføre, i og med at bestemmelserne bliver klarere nu, end de har været tidligere. Det var jo det, der var kritikken af det dengang, så derfor er idéen at få det til at gå ad det strafferetlige spor. Det civilretlige spor er det, der har trukket ud i mange år i sagerne. Så forhåbentlig kan vi afklare de her sager via et klarere strafferetligt spor i fremtiden. Det er i hvert fald det, der er hensigten.

Tak. Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Tak, og tak til ministeren for ministerens arbejde på det her område igennem mange år. En ting er, at vi taler om, også i forhold til retsfølelsen i samfundet, at der skal være et individuelt ansvar, hvis man har begået overtrædelser. Noget andet er jo også, hvordan vi kan sikre, at bankerne, specielt dem, der er så store, at de har stor indvirkning på det danske samfund, så at sige kan agere anderledes. Og mener ministeren set i den optik, at det var en fejl, at man, tilbage da man lavede bankpakkerne, ikke indførte det, man på nydansk måske kalder en upside, altså at skatteborgerne skulle have andel i de kolossale overskud og gevinster, der i de følgende mange år blev skabt?

Ministeren.

Jeg sad jo selv ved forhandlingsbordet dengang, og det er nok derfor, spørgeren spørger mig. Og Socialdemokratiet foreslog, at vi skulle have en upsidemodel. Så det mener jeg derfor stadig væk man skulle have gjort. Men det er mange år siden, og nu er vi videre, og ja, man kan sagtens have den her diskussion; det er der ingen som helst tvivl om. Men Socialdemokratiet havde den holdning dengang, og det har vi sådan set stadig væk, at det havde været det rigtige at gøre. Men nu er vi videre, og som spørgeren også ved, ikke mindst efter et samråd, kommer der rigtig meget ny regulering på den finansielle sektors område, som jeg føler mig ret overbevist om nok skal være med til at sikre – både når det handler om økonomisk ansvarlighed og bæredygtig ansvarlighed – at rammerne omkring den finansielle sektor bliver bedre. Og det var noget af det, som det forslag kunne have været medvirkende årsag til.

Fru Lisbeth Bech-Nielsen.

Jamen jeg er rigtig glad for det klare svar fra ministeren om, at det også stadig væk er Socialdemokratiets holdning. Vi må håbe, at vi aldrig står i en situation som den igen, men det kunne jo godt ske, og ministeren sagde også selv til hr. Pelle Dragsted, at det her jo ikke er en garant for, at vi aldrig nogen sinde ser store banker i problemer igen. Det er helt rigtigt, at vi har et helt andet regelregime i dag og polstringskrav og alt muligt andet, men jeg synes bare, at det ud fra et principielt synspunkt er rart at høre, at ministeren og Socialdemokratiet mener, at det egentlig var det mest retfærdige at gøre.

Ministeren.

Det behøver jeg ikke stå og sige her fra Folketingets talerstol. Man kan lave en googlesøgning, og så tror jeg, man kan se, at Morten Bødskov tidligere har ment det, og det mener han sådan set stadig væk. Men nu er vi videre, og det, der i høj grad er med til at sikre, at vi har holdbare rammer omkring finanssektorens virke, er jo bl.a. det arbejde, der sker i EU, som betyder, at finanssektoren på en hel række områder, modsat dengang vi diskuterede det her, har betydelig fastere rammer. Det er det, der er virkeligheden.

Tak for det. Vi siger tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.