Tak, fru formand. Det her lovforslag er i virkeligheden uhyre interessant, og det siger vitterlig meget om den politiske situation, som Danmark befinder sig i i dag. Partiet Venstre har, siden det gik i regering med Socialdemokratiet, haft travlt med at påstå, at man kan få uhørt meget borgerlig politik gennemført, hvis man gør en socialdemokrat til statsminister. Det har nu skurret lidt i mine ører, og nu har vi jo så fået syn for sagen, bl.a. i forbindelse med den lovbehandling, vi har i dag, af L 4.
Det her lovforslag er en anskuelighedsundervisning i, at Venstre er blevet godt og grundigt snøret af statsministeren. For hvad står vi med her? Vi står med et lovforslag, der lægger nye skatter på dansk erhvervsliv for næsten 1 mia. kr. Det var Venstre imod før valget, men nu her efter 7 års slumretid og lidt forhandling med en rød statsminister har piben altså fået en anden lyd. Jeg må sige, at der skal lyde stor ros til Socialdemokraterne for også i den her sag at vise, hvem der har bukserne på i den her nye regering. Det er i hvert fald ikke Venstre.
I Danmarksdemokraterne går vi ind for Arnepensionen, men vi går ikke ind for højere skatter, hverken for lønmodtagere eller for dansk erhvervsliv. Vi har sagt, at vi gerne møder op og drøfter finansieringen af den her ordning, men nu vælger regeringen så i stedet at tromle en skattestigning igennem uden om en almindelig forhandling med Folketingets partier her i parlamentet.
Vi har tidligere fået, for ganske få dage siden, en klar og utvetydig melding om, at en af de tungtvejende argumenter for Venstre for at gå med i en rød regering – nu er Venstre jo blevet radikale, og vi skal vænne os til det; bevar mig vel, vi har tre af slagsen nu – var, at man kunne få rigtig meget godt igennem. Bl.a. kunne man få mere igennem på skatteområdet, end man kunne, hvis man havde forhandlet med et blåt flertal. Det var et af de her fantastiske argumenter fra Venstres side for at gå med i en rød regering.
Men det, de så kan få igennem, kan vi jo se i dag hvad er, og der må jeg bare sige: Ja, det er noget, de ikke kan få igennem sammen med de blå partier. Det er milliardstore skattestigninger for dansk erhvervsliv. Det er mig helt og aldeles en gåde, at Venstre har kunnet lade sig blive snurret rundt i forhold til det her. Det er ikke en almindelig blå, liberal politik at gennemføre så store stigninger nærmest som en tyv om natten. Og så ved jeg godt, at det har været planen før og det også var planen i forhold til finansieringen af Arnepensionen – for der skulle naturligvis findes en finansiering af det. Men jeg synes måske, at Venstre, når man indtræder i den her regering, bl.a. burde kigge lidt til, hvad det egentlig er, vennerne siger ovre i Dansk Erhverv, eksempelvis i forhold til en finansiering som den, man nu lægger stemmer til fra et blåt Venstre. Der siger de faktisk klart og utvetydigt, at hvis det her lovforslag bliver vedtaget med den her finansiering, er det de facto en selskabsskattestigning for danske virksomheder.
Det er fremtiden for Danmark, når vi oplever, at Venstre går ind i en rød regering og har transmogriffet sig til lige pludselig at være skabsradikale. Det er vi i Danmarksdemokraterne selvfølgelig ikke særlig glade for. Vi synes jo, at Venstre burde have valgt at samarbejde et andet sted og valgt at have stået uden for den her regering, men det må de selvfølgelig selv stå på mål for. Men det ændrer bare ikke på, at vi andre også er nødt til at sige, at de her ting ikke kommer til at gå stille af. Det er vigtigt, at vælgerne får kendskab til, hvad det er for en politik, man er gået med til, og hvad det er for nogle steder, man har givet køb på gode liberale, blå, borgerlige værdier. Og det er der bl.a. tale om, når man gennemfører en finansiering som den her. Det kan vi i Danmarksdemokraterne ikke støtte.