Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 4:

Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og investorfradragsloven. (Nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v. og fastholdelse af loft over investorfradraget).

Af skatteministeren (Jeppe Bruus).

(Fremsættelse 19.12.2022).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Thomas Jensen. Værsgo.

Tak, formand. Lovforslaget er fremsat af den nye SVM-regering, men indholdet stammer fra to politiske aftaler indgået af den tidligere socialdemokratiske etpartiregering, og det er fremsat og skal hastebehandles, fordi ændringerne allerede skal træde i kraft her den 1. januar 2023. Lovforslaget indeholder to elementer, dels et vedrørende afskrivningsloven, dels et vedrørende investorfradragsloven.

Det første element er fra aftalen »En ny reformpakke for dansk økonomi« fra januar 2022, og det her lovforslag udmønter et element i den aftale, nemlig forslaget om at nedsætte afskrivningssatsen for nyerhvervede bygninger fra 4 til 3 pct. fra og med den 1. januar 2023. De gældende regler er ganske gunstige i forhold til de faktiske værdiforringelser af bygninger. Efter de gældende regler vil en bygning nemlig være fuldt afskrevet efter ca. 25 år, og efter de foreslåede ændringer vil bygninger være fuldt afskrevet efter 33 år, og det vil jeg vurdere vil være bedre i overensstemmelse med den faktiske økonomiske levetid for nyopførte bygninger.

Det andet element i forslaget her er et af finansieringselementerne fra aftalen »Ny ret til tidlig pension«, også kaldet Arnepensionen, fra oktober 2020, og det er forslaget om, at loftet over investorfradraget skal fastholdes. Det foreslås helt konkret, at loftet over investorfradraget fra og med 2023 vil være uændret i forhold til det nuværende niveau. Det er sådan, at med loven fra 2019 var det meningen, at investorfradraget skulle forhøjes fra den 1. januar 2023, men med det her lovforslag vil investorfradraget fortsat gælde for direkte investeringer på op til 400.000 kr. og for indirekte investeringer på op til 125.000 kr. Investorfradraget er kun anvendt sådan i begrænset omfang, og formentlig vil de personer, der anvender det, have betydelige frie midler, og det må forventes, at de her personer også uden en forhøjelse af fradraget ønsker at placere deres penge i startupvirksomheder, og effekten af at fastholde loftet må så forventes at være tilsvarende begrænset.

Den nye regering har selvfølgelig fokus på at styrke iværksætteriet i hele Danmark, og derfor fremgår det også af regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark«, at regeringen afsætter 300 mio. kr. til en styrkelse af iværksætteri i Danmark. Så der er også fokus på det.

Afsluttende vil jeg sige, at de her to elementer er ganske fornuftige. Det er vigtigt, at vi får dem vedtaget, sådan at de kan træde i kraft den 1. januar 2023, og derfor kan Socialdemokratiet støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Da der ikke er nogen korte bemærkninger, går vi videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Kim Valentin fra Venstre.

Vi hastebehandler i dag et lovforslag, der nedsætter afskrivningssatsen for bygninger fra 4 pct. til 3 pct. for nye investeringer i bygninger og installationer, og som fastholder loftet over investorfradraget. Det er ikke et forslag, der er groet i Venstres have, og vi havde gerne været foruden den nedsættelse af afskrivningssatsen, som lovforslaget indeholder, ligesom vi gerne havde set en forbedring af investorfradraget, men vi anerkender, at forslaget er en del af en samlet politisk pakke, som man køber, når man indgår et regeringssamarbejde, som Venstre har valgt at gøre.

Det er vel at mærke en samlet pakke, hvor vi også gennemfører en meget ambitiøs skattereform, der gør det mere attraktivt at arbejde. Vi hæver beskæftigelsesfradraget markant, så helt almindelige danskere får flere penge for at gå på arbejde. Det har vi brug for. Og vi har sikret yderligere skattelettelser ved at halvere topskattesatsen til 7½ pct. for ca. 250.000 danskere. Det betyder, at gør en dygtig faglært en ekstra indsats, mærker hun/han det i endnu højere grad på bundlinjen. Det har også været afgørende for Venstre, at vi får lettet skatter og afgifter for dansk erhvervsliv, så vi gør det billigere at drive virksomhed i Danmark. Vi vil bl.a. sikre en mere gennemskuelig beskatning af generationsskifte for familieejede virksomheder ved bl.a. at sænke skatten fra 15 pct. til 10 pct.

I Venstre gik vi desuden til valg på et skattestop – et skattestop, som det glæder os, at det nye regeringsgrundlag også afspejler. Det gælder således for den nye regering, at i det omfang, at regeringen træffer beslutninger om at hæve skatter og afgifter, skal andre skatter eller afgifter tilsvarende reduceres, så der samlet set ikke opkræves mere i skat eller afgift. I Venstre ser vi dagens afstemning i perspektiv af regeringsgrundlaget som helhed.

Vi kan ikke rette op på alt det, som et tidligere rødt flertal har besluttet, men vi går ind i regeringen med en anerkendelse af arv og gæld. Og på udvalgte områder som eksempelvis den lagerbeskatning, som rød blok var enig om før valget, får vi tilmed afværget skadelige skatter. Alt det er en del af et regeringsgrundlag, som samlet trækker Danmark i en bedre retning med bl.a. et skattestop og skattelettelser til både danskere i arbejde og danske virksomheder.

Politik er kompromisets kunst, og selv om vi gerne havde set det anderledes i forhold til det lovforslag, vi behandler i dag, så står vi i Venstre naturligvis ved regeringsgrundlaget. Derfor støtter vi forslaget her.

Tak til ordføreren. Vi går over til de korte bemærkninger. Den første er fra hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det. Venstres formand har efter regeringsdannelsen gjort meget ud af at sige, at man har fået rigtig meget politik igennem sammen med Socialdemokratiet og den tidligere røde regering, som man ikke kunne sammen med sine tidligere blå venner. Og så vil jeg egentlig bare sige, at det sådan set er rigtigt nok, tror jeg – for her er det lykkedes at komme igennem med en skattestigning på 720 mio. kr.

Jeg vil egentlig bare høre, om ordføreren ikke kan bekræfte, at man nok ikke var kommet igennem med det sammen med sine tidligere blå venner. Man indførte jo investorfradraget sammen med et blåt flertal, og nu får man så forringet ordningen sammen med et rødt flertal. Så kan ordføreren ikke bare bekræfte, at det her er et af de gode eksempler på, at det er lykkedes Venstre faktisk at komme igennem med en rigtig god skattestigning? Tillykke med det.

Ordføreren.

Det er jo sådan et godt, skarpt spørgsmål. Det er et spørgsmål, der skal stilles, og det er rigtigt nok. Nu er jeg selv opdraget i en god kommunal tradition, og derfor nyder jeg jo kompromisets kunst. Det er tydeligvis ikke alt, der er vokset i Venstres have, som jeg også sagde. Og det er da klart, at vi ønskede nogle dele bedre og nogle andre dele anderledes, men det her er det, det er blevet til, og derfor står vi også på mål for det. Som jeg prøver at forklare, er der gode og dårlige sider i det her.

Hr. Dennis Flydtkjær for en anden kort bemærkning.

Men er det her et af de gode eksempler på ting, man praler med, og hvorom man siger, at man kunne komme igennem med rigtig meget politik, som man ikke kunne med de blå partier? Her er det så skattestigninger; det kunne også være passagerafgiften, vi diskuterede, eller en streamingafgift. Så jeg vil egentlig bare høre Venstres ordfører, om ikke han kan sige, hvad de samlede skattestigninger, man faktisk kom igennem med, er. For man gør meget ud af at sige, at man lemper skatten på arbejdsindkomster for 5 mia. kr., men hvad med alle de skattestigninger, man har fået forhandlet ind? Kan Venstres ordfører løfte sløret for, hvad det er i beløb?

Ordføreren.

Jeg synes, der var mange spørgsmål i det her, som vi også kan tage op i udvalgsbehandlingen. Der er jo både noget, der går den ene vej, og noget, der går den anden vej. Det, vi fokuserer på, er, som jeg prøver at forklare, at vi har fået lagt et skattestop ind, og at der er adskillige steder, hvor vi har fået fjernet skattestigninger. Hvis det er sådan, at ordføreren mener, at der er steder, hvor tallene skal underbygges af nye tal, er det noget, der kan stilles spørgsmål til i udvalgsbehandlingen efterfølgende.

Den næste spørger er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Hvis ordføreren virkelig mener, det her er et udtryk for en ny form for skattetryksmodel i Danmark, er det jo elastik i metermål, vi er ude i. For jeg har meget svært ved at se, hvor det skattestop befinder sig i virkeligheden. Altså, jeg vil mene, at hvis jeg var Venstremand, ville jeg stå deroppe lidt forhutlet – ligesom i »Kejserens nye klæder« fuldstændig uden tøj på.

Venstre har jo sagt, der skal være et skattestop; man kunne ikke engang gå med til 100 kr. mere for et pas eller et kørekort; man valgte at stå uden for politiforlig og alt muligt andet. Her sidder man så guddødemig og bruger 720 mio. kr. af virksomhedernes penge. Synes ordføreren virkelig, det er et skattestop?

Ordføreren, værsgo.

Tak. Man kan godt vælge at kigge på regeringsgrundlaget med bind for øjnene og så sige: Jamen det her er det eneste, jeg vælger at kigge på. Det tillader jeg mig at sige er det, som ordføreren gør her. For der er rigtig mange andre steder, hvor vi netop får forhandlet skattestigninger ud af aftalen, og det er det, jeg fokuserer på her.

Når skattestoppet bliver nævnt, er det jo, fordi det er det, der er grundlaget for den fremtidige politik for regeringen. Det er et supervigtigt punkt for Venstre.

Hr. Hans Kristian Skibby for sin anden korte bemærkning.

Tak. Men man kan jo gøre det på mange måder. Men jeg synes måske, at ordføreren så i det mindste må kunne svare på, om ordføreren har læst høringssvarene til det lovforslag, som vi behandler, bl.a. fra Venstres gode venner ovre i Dansk Erhverv. Der står ordret, at det »dermed er en de facto selskabsskattestigning for danske virksomheder«.

Det står der i høringssvaret fra Dansk Erhverv. Nu står ordføreren her og himler op om, at det her er et skattestop. Vil ordføreren være sød at gøre os andre lidt klogere?

Ordføreren.

Tak. Jeg synes, at min ordførertale var meget afbalanceret. Jeg sagde jo netop, at det ikke er groet i Venstres have, når der er skattestigninger. Og jeg synes også, at det fremgår meget klart af det, jeg så siger her: at lige præcis sådan en skattestigning for virksomheder ikke er noget, som normalt er Venstres kop te. Og derfor skal jeg jo heller ikke stå her og forsvare det. Men vi er da med i det samlede regeringsgrundlag – selvfølgelig er vi det.

Den næste på talerlisten er hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Det er blot, fordi jeg kan læse i Dagbladet Børsen i dag, at Venstre mener, at der i den her regeringsperiode skal gennemføres skattereduktioner for aktie- og kapitalindkomster – at det er den vej, man skal. Er det noget, der ligger en aftale med de andre partier i regeringen om?

Ordføreren, værsgo.

Det, der ligger en aftale om, er det, man kan læse i regeringsgrundlaget.

Hr. Pelle Dragsted for en anden kort bemærkning.

Ja, det er netop det, der er lidt interessant, for der verserer jo nogle rygter om, at der også bag ved den her aftale ligger nogle skriftlige forståelser. Der har også været snak om selskabsskatten. Derfor spørger jeg igen: Er det sådan, at der ligger en forståelse om, at der skal ske noget med aktie- og kapitalindkomsten i den her regeringsperiode?

Ordføreren.

Nej, jeg kan ikke kommentere på rygter i dag.

Den næste med en kort bemærkning er hr. Sigurd Agersnap fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Nu siger ordføreren, at med skattestoppet, som står i regeringsgrundlaget, vil det her forslag ikke kunne blive fremsat fremover af regeringen. Er det rigtigt forstået, at med skattestoppet vil sådan et forslag ikke kunne blive fremsat i fremtiden?

Ordføreren.

Det, som jeg prøvede at forklare ret tydeligt, var, at skattestoppet har en formulering, som betyder, at træffer man beslutning om at hæve skatter eller afgifter, skal andre skatter eller afgifter tilsvarende reduceres, så der samlet set ikke opkræves mere i skat eller afgift.

Tak. Er der ønske om en anden kort bemærkning? Nej. Så er der ikke flere på listen med korte bemærkninger, og så går vi videre til hr. Mohammad Rona fra Moderaterne.

Tak for det. Jeg skal gøre det kort. Lovforslaget er en gammel kending. Lovforslaget er en genfremsættelse, der indgik i L 7 og L 9. Begge lovforslag blev fremsat den 5. oktober, men bortfaldt på grund af valget. Lovforslaget udmønter sig i to dele, meget kort fortalt:

For det første nedsætter vi for nye investeringer afskrivningssatsen for bygninger fra 4 pct. til 3 pct. fra den 1. januar 2023. Investeringer i bygninger før den dato afskrives stadig med 4 pct.

For det andet handler det om at fastholde et loft over investorfradraget, så det ikke forhøjes fra og med 2023.

Konklusionen er, at begge punkter skal være med til at finansiere en ny reformpakke og ret til tidlig pension. Moderaterne bakker op om lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Jeg skal lige høre ordføreren, for det her er jo en skattestigning. Dansk Erhverv siger, at det er en selskabsskattestigning. Er det Moderaternes grundlæggende politik, at selskabsskatten og udgifterne for erhvervslivet godt må stige?

Ordføreren.

Nej, det er det ikke. Som der står i regeringsgrundlaget: Hvis man hæver noget, skal man nedsætte noget andet også.

Værsgo til hr. Lars Boje Mathiesen.

Nu prøvede jeg på at få lidt klarhed over, hvad det her skattestop reelt set indebærer. Vil det så kunne betyde, at det godt kan blive dyrere for den ganske almindelige dansker derude, men at det så bare bliver billigere for nogle andre? Altså, er Moderaterne villige til, at det skal være dyrere for den ganske almindelige dansker at leve derude?

Ordføreren.

Tak. Som der også står i regeringsgrundlaget, skal det ikke – og det er noget, vi er meget obs på – være dyrere at være dansker.

Da der ikke er yderligere kommentarer til ordføreren, siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører på talerlisten er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Det her lovforslag handler jo om to forskellige ting, nemlig afskrivningsloven og investorfradraget. Men inden jeg lige siger noget om det, vil jeg give hr. Kim Valentin lidt hjælp, måske fra uventet kant, for det er rigtigt nok, at det her er en skattestigning for erhvervslivet, men der er jo så rigeligt at tage af, siden den her regering har annonceret skattelettelser for 5 mia. kr. Så på den måde er der jo med gynger og karruseller rigelig plads, kan man sige. Dog skal det også nævnes, at det var Socialdemokraterne selv, der i valgkampen stod for de 4 ud af de 5 milliarder, men Moderaterne og Venstre har så lige lagt den sidste milliard til i det her nye arbejdsfællesskab.

Men tilbage til lovforslaget: I SF synes vi jo, at det er to gode finansieringsforslag, som det også tidligere er blevet beskrevet, delvis henhørende til reformpakken fra januar i år og så også til Arnepensionen fra 2020. Og ikke alene leverede det noget finansiering til de to aftaler, men det er også i SF's optik ret og rimeligt.

Dog vil jeg gerne sige i forhold til investorfradraget, at vi i SF glæder os til at skulle forhandle en iværksætterpakke, som vi har ventet på i flere år, ovre i Erhvervsministeriet, for vi synes, det er vigtigt, at vi giver nogle gode vilkår til dem, der har lyst til at starte virksomhed i Danmark. Derfor har vi også selv en række forslag til, hvordan vi kan gøre det nemmere, herunder også den økonomiske side af det at være iværksætter.

I forhold til afskrivningsloven synes vi, at det også kun er ret og rimeligt, at vi sænker procentsatsen fra 4 til 3. Vi kommer nærmere noget, der er den reelle værdi, hvor det har været sådan lidt en kunstig høj procentsats, som ikke kun har henhørt til, hvad der reelt set skulle afskrives, men egentlig også har lagt en buffer ovenpå. Så på den måde synes vi også – ud over at det er rimeligt – at det er meget mere sagligt at lægge den ned på 3 pct.

Der er en lille mangel i lovforslaget. Bygninger på lejet grund – det, der henhører til § 25 i afskrivningsloven – er ikke kommet med. Jeg har spurgt skatteministeren, som siger, at det simpelt hen bare er en banal fejl, der vil blive rettet i et ændringsforslag, så det behøver vi ikke fra SF's side at stille. Tak.

Tak til ordføreren. Da der ikke er nogen korte bemærkninger, går vi videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak, fru formand. Det her lovforslag er i virkeligheden uhyre interessant, og det siger vitterlig meget om den politiske situation, som Danmark befinder sig i i dag. Partiet Venstre har, siden det gik i regering med Socialdemokratiet, haft travlt med at påstå, at man kan få uhørt meget borgerlig politik gennemført, hvis man gør en socialdemokrat til statsminister. Det har nu skurret lidt i mine ører, og nu har vi jo så fået syn for sagen, bl.a. i forbindelse med den lovbehandling, vi har i dag, af L 4.

Det her lovforslag er en anskuelighedsundervisning i, at Venstre er blevet godt og grundigt snøret af statsministeren. For hvad står vi med her? Vi står med et lovforslag, der lægger nye skatter på dansk erhvervsliv for næsten 1 mia. kr. Det var Venstre imod før valget, men nu her efter 7 års slumretid og lidt forhandling med en rød statsminister har piben altså fået en anden lyd. Jeg må sige, at der skal lyde stor ros til Socialdemokraterne for også i den her sag at vise, hvem der har bukserne på i den her nye regering. Det er i hvert fald ikke Venstre.

I Danmarksdemokraterne går vi ind for Arnepensionen, men vi går ikke ind for højere skatter, hverken for lønmodtagere eller for dansk erhvervsliv. Vi har sagt, at vi gerne møder op og drøfter finansieringen af den her ordning, men nu vælger regeringen så i stedet at tromle en skattestigning igennem uden om en almindelig forhandling med Folketingets partier her i parlamentet.

Vi har tidligere fået, for ganske få dage siden, en klar og utvetydig melding om, at en af de tungtvejende argumenter for Venstre for at gå med i en rød regering – nu er Venstre jo blevet radikale, og vi skal vænne os til det; bevar mig vel, vi har tre af slagsen nu – var, at man kunne få rigtig meget godt igennem. Bl.a. kunne man få mere igennem på skatteområdet, end man kunne, hvis man havde forhandlet med et blåt flertal. Det var et af de her fantastiske argumenter fra Venstres side for at gå med i en rød regering.

Men det, de så kan få igennem, kan vi jo se i dag hvad er, og der må jeg bare sige: Ja, det er noget, de ikke kan få igennem sammen med de blå partier. Det er milliardstore skattestigninger for dansk erhvervsliv. Det er mig helt og aldeles en gåde, at Venstre har kunnet lade sig blive snurret rundt i forhold til det her. Det er ikke en almindelig blå, liberal politik at gennemføre så store stigninger nærmest som en tyv om natten. Og så ved jeg godt, at det har været planen før og det også var planen i forhold til finansieringen af Arnepensionen – for der skulle naturligvis findes en finansiering af det. Men jeg synes måske, at Venstre, når man indtræder i den her regering, bl.a. burde kigge lidt til, hvad det egentlig er, vennerne siger ovre i Dansk Erhverv, eksempelvis i forhold til en finansiering som den, man nu lægger stemmer til fra et blåt Venstre. Der siger de faktisk klart og utvetydigt, at hvis det her lovforslag bliver vedtaget med den her finansiering, er det de facto en selskabsskattestigning for danske virksomheder.

Det er fremtiden for Danmark, når vi oplever, at Venstre går ind i en rød regering og har transmogriffet sig til lige pludselig at være skabsradikale. Det er vi i Danmarksdemokraterne selvfølgelig ikke særlig glade for. Vi synes jo, at Venstre burde have valgt at samarbejde et andet sted og valgt at have stået uden for den her regering, men det må de selvfølgelig selv stå på mål for. Men det ændrer bare ikke på, at vi andre også er nødt til at sige, at de her ting ikke kommer til at gå stille af. Det er vigtigt, at vælgerne får kendskab til, hvad det er for en politik, man er gået med til, og hvad det er for nogle steder, man har givet køb på gode liberale, blå, borgerlige værdier. Og det er der bl.a. tale om, når man gennemfører en finansiering som den her. Det kan vi i Danmarksdemokraterne ikke støtte.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Kim Valentin fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordføreren. Jeg vil bare bekræfte, at den her finansiering da bestemt heller ikke er Venstres kop te. Og så har jeg et spørgsmål til ordføreren, for hvordan ville Danmarksdemokraterne alternativt så finansiere tidlig pension?

Tak. Ordføreren.

Allerførst vil jeg anbefale ordføreren at gå over til kaffe i stedet for. Det er lidt bedre i forhold til det, der foregår i øjeblikket her i Folketingssalen. Men noget andet er, at selvfølgelig skal tingene finansieres. Men det bliver de jo ved, at man indkalder partierne til drøftelser, og så finder man en bæredygtig finansiering, som et stort flertal forhåbentlig vil kunne se sig selv i, også blandt de partier, som har været med til at gennemføre en Arnepension. Så det vil der selvfølgelig komme et bud på i forbindelse med den forhandling. Men nu har ordførerens parti og den nye regering jo besluttet, at der ikke skal være nogen forhandlinger, så derfor er der ikke nogen forhandlinger, og derfor kommer der ikke noget forslag lige i øjeblikket.

Hr. Kim Valentin for sin anden korte bemærkning. Værsgo.

Det er jo nemt at være imod, i hvert fald når man ikke har noget bedre forslag, ikke? Så det er derfor, jeg spørger. Man må jo sige, at vi er ansvarlige i Venstre. Vi har indgået en aftale, og den holder vi selvfølgelig. Vi ved godt, at det her forslag ikke er vokset i vores have. Men hvad vil Danmarksdemokraterne ud over bare at sige: Det er sørme for dårligt, Venstre?

Ordføreren, værsgo.

Altså, vi vil sagtens kunne finde finansiering af det her, og det gør vi, når vi kommer med til nogle forhandlinger. Men når vi ikke bliver inviteret til nogen forhandlinger af den nye regering, så er det ikke nogen skam at holde sig uden for den diskussion. Det synes jeg da faktisk er sund fornuft. Sådan må det være.

Så er der en kort bemærkning til hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, og jeg vil næsten driste mig til at sige tillykke til hr. Hans Kristian Skibby med jomfrutalen som Danmarksdemokrat. For det er jo sådan, at hr. Hans Kristian Skibby tidligere har repræsenteret Dansk Folkeparti her i Folketinget, og de aftaler, jeg har refereret til i min ordførertale, er nogle, hvor Dansk Folkeparti har været med til beslutte de her finansieringselementer. Det er også altid spændende at se, når der bliver dannet et nyt parti og hr. Hans Kristian Skibby repræsenterer et nyt parti. Hvorfor søren ændrer holdningen sig lige pludselig? Hvorfor kan man lige pludselig ikke bakke op om de finansieringselementer, man var med til at bakke op om, da man var medlem af Dansk Folkeparti? Det kunne være spændende at få en redegørelse for det her i salen i dag.

Ordføreren.

Nu er jeg jo valgt for Danmarksdemokraterne, og så synes jeg måske også, at ordføreren burde blive klogere på at stille spørgsmål til Danmarksdemokraternes politik og ikke til Dansk Folkepartis. Jeg har ikke ordførerskaber i det parti, og derfor skal jeg selvfølgelig heller ikke svare for deres gøren og laden.

Jeg må bare konstatere, at man fra regeringens side ikke har ønsket at lave en bred aftale, som finansierer den her model. Man har valgt at lave finansieringen i den regering, man har dannet, og det er sådan set også fair nok. Men så skal man heller ikke forvente, at andre partier kommer og vil bære til i sådan en proces. Regeringens tre partier har valgt at finansiere det på den her måde. Det må de sådan set også have lov til at gøre. Men det gør jo så også, at vi andre skal stå uden for den del af det. Sådan må det være.

Hr. Thomas Jensen

Men altså, det er jo en aftale, som hr. Hans Kristian Skibby bakkede op om, da hr. Hans Kristian Skibby var medlem af Dansk Folkeparti. Nu er hr. Hans Kristian Skibby så medlem af Folketinget for Danmarksdemokraterne, og så bakker hr. Hans Kristian Skibby lige pludselig ikke op om den her finansiering. Det kunne være ret spændende at høre helt konkret, hvad det er, der er galt med indholdet i den her finansiering i forhold til f.eks. at finansiere en Arnepension.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Der er bl.a. det galt, hvad jeg gentagne gange har prøvet at forklare, at man jo har valgt at gennemføre det her uden at lave en almindelig forhandling her i Folketinget blandt det nye Folketings medlemmer og de partier, der er repræsenteret, i forhold til at finde en finansiering, som et bredt flertal i Folketinget kunne bakke op om. Det har den nye regering valgt ikke at gøre, og derfor er det ikke nogen skam at blive væk fra nogle forhandlinger, man ikke er blevet inviteret til. Sådan må det være.

Tak for det. Da der ikke er flere korte bemærkninger, går vi videre til den næste i talerrækken. Tak til ordføreren. Den næste er Steffen W. Frølund for Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her udmønter finansieringsaftaler, som Liberal Alliance ikke er en del af. Det er dog ikke den eneste grund til, at vi stemmer nej til lovforslaget. Den primære grund er, at vi mener, det er den forkerte vej at gå. Der er usikkerhed i verden, krig i Europa, en mulig recession i horisonten, stigende renter, en inflation, vi ikke har set højere i årevis, og en energikrise, og det er alle sammen ting, der mindsker investeringslysten. Vi har brug for investorer, der tør se ud over de udfordringer og sætte deres penge i arbejde til gavn for Danmark. I stedet vil man nu gøre det usikkert for de her investorer at placere penge Danmark ved at sænke nedskrivningssatsen for bl.a. bygninger og fastholde loftet over investorfradraget.

Særlig loftet over investorfradraget er noget, som jeg er kritisk over for. Investorfradraget er et fantastisk instrument, som giver små startups lettere adgang til kapital, og disse virksomheder har faktisk haft en berettiget forventning til, at den adgang til kapital ville blive endnu bedre i 2023, fordi et ansvarligt flertal i Folketinget havde besluttet at hæve loftet over investorfradraget.

Så vi kan ikke støtte lovforslaget, da vi mener, det svækker interessen i at investere i Danmark.

Tak for det. Da der ikke er indtegnet nogen korte bemærkninger, siger vi tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Konservative kommer ikke til at stemme for forslaget om lov om ændring af afskrivningsloven og investorfradragsloven af den ganske simple årsag, at der er tale om skattestigninger her – faktisk hele to af slagsen.

Vi var ikke en del af flertallet for aftalen om en ny reformpakke for dansk økonomi tilbage i 2021, og det var her, man vedtog en nedsættelse af afskrivningssatsen – altså den første skattestigning. Vi var heller ikke med i aftalen om ny ret til tidlig pension i oktober 2020, og det er så her, at loftet over investorfradraget skal fastholdes – endnu en skattestigning.

Når man nævner, at ting ikke er groet i baghaven, så er det her bestemt heller ikke groet i vores baghave. Konservative er ikke begejstret for skattestigninger. Hvis det sker, skal det ske med omtanke og fornuft, og det mener vi ikke der er tale om her, så vi stemmer nej til forslaget.

Tak til ordføreren. Da der ikke er nogen korte bemærkninger, går vi ikke videre til Nye Borgerlige, som ellers står klar. Vi går videre til hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Værsgo. Nye tider, ny rækkefølge.

Fordelen ved at sidde til sidst er jo, at man kan forberede sin ordførertale, mens man sidder der. Det har jeg selvfølgelig ikke gjort her. Den har jeg selvfølgelig forberedt hjemmefra.

I Enhedslisten kan vi tilslutte os forslaget. Vi er også en del af aftalen om at fastholde loftet over investorfradraget, som jo er en del af finansieringen af at give nogle af de mennesker, der er startet tidligst på arbejdsmarkedet, muligheden for at trække sig tilbage og også have nogle gode år sammen med børnebørn og familie. Vi synes, det er helt rimeligt, at man fastholder det her loft. Investorfradraget er et af de allermest skævvridende fradrag, vi har. Det er en uanselig del af befolkningen, som nyder godt af det fradrag. Til gengæld nyder de så rigtig godt. Fordelingsvirkningen – vi kan måske vende tilbage til det i debatten – er sådan, at man ikke bare skal forbi den 10. indkomstdecil, man skal helt op omkring den 94. eller 96. indkomstpercentil, før der overhovedet kan mærkes nogen som helst effekt af det her fradrag. Så det kan vi absolut leve med; vi synes, der er andre og bedre måder at understøtte investeringer på end at lade andre skatteydere – for det er jo det, der er tale om her – betale meget store fradrag til en meget lille del af befolkningen.

Med hensyn til den anden del af lovforslaget, nemlig den lavere afskrivningssats på ejendomme, så bakker vi op om den. Vi er ikke en del af den aftale, som den skal finansiere. Det var jo aftalen om »Danmark kan mere«, som bl.a. indebærer, at unge arbejdsløse skal leve for en betydelig lavere ydelse fremover. Det er et rigtig kedeligt angreb på vores sociale sikkerhed for lønmodtagerne i det her land, som den daværende socialdemokratiske regering desværre gennemførte uden Enhedslistens stemmer, men sammen med en række andre partier i Folketinget, hvoraf nogle, kan jeg forstå, i hvert fald personligt siden har skiftet holdning.

Det her med afskrivning er jo interessant, og spørgsmålet er, om vi er i mål med den her ændring. Det kunne måske være interessant at se, og det kunne vi måske spørge skatteministeren ind til senere, hvordan det ser ud i andre lande, der omgiver os, og hvordan afskrivningssatserne på ejendom ser ud i det hele taget. Vi mener jo i Enhedslisten, at der er rigeligt at se på. Jeg var lidt inde på det tidligere i et spørgsmål til hr. Lars Boje Mathiesen om virksomhedernes muligheder for at afskrive og også at fremføre f.eks. underskud, hvor vi har nogle ekstremt lempelige regler i Danmark, som er meget, meget fordelagtige og måske også for fordelagtige. Det synes vi da absolut vil være fornuftigt at kigge på.

Men vi kan støtte forslaget, som det ligger her.

Tak til ordføreren. Da der ikke er nogen korte bemærkninger, går vi videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det her forslag er jo en del af finansieringen til vores fælles aftale, som skal investere i uddannelse. Derfor har vi to ting, som er fuldstændig afgørende for os i Radikale Venstre, og som jeg meget gerne vil have regeringen til at bekræfte, når ministeren om lidt går på talerstolen.

Det ene er jo selvfølgelig, at vi i Radikale Venstre gerne vil have ministeren til at bekræfte, at det, pengene skal bruges til, stadig står ved magt, altså at pengene herfra skal gå til at investere i uddannelse, helt konkret de 355 mio. kr., som vi har aftalt, til bedre kvalitet i uddannelse som det ene. Og det andet er, at ministeren gerne må bekræfte heroppe fra talerstolen, at vi partier, som har været med til at lave aftalen, selvfølgelig også er med til at udmønte pengene. Det vil vi selvfølgelig lægge utrolig stor vægt på for også at kunne støtte forslaget.

Og så vil vi fra radikal side foreslå, at vi i virkeligheden får delt forslaget i to, sådan at der er den del, der handler om »Danmark kan mere« og at investere i uddannelse, og så den anden del, der handler om finansieringen af Arnepensionen, så partierne har mulighed for stemme for og imod, alt efter om de er med i den ene eller den anden del. Tak for det.

Tak til ordføreren. Da der ikke er nogen korte bemærkninger, går vi videre til den næste ordfører i rækken, som er fru Sascha Faxe fra Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Inden jeg går i gang med L 4, vil jeg lidt udtrykke en ærgerlighed over den nye regerings hastebehandlinger sådan generelt. Så et demokratisk juleønske – nu nærmer vi os jo julen – kunne være, at det er en engangsforeteelse, og at den form for samarbejde, hvor der ikke skal hastes noget igennem, vil vi glæde os til.

Nu til L 4: I Alternativet vil vi rigtig gerne være med til at støtte det økonomiske grundlag for iværksætteri, som jo er tanken bag forslaget, og vi kan også rigtig godt lide at skabe brede finansieringsmuligheder for den grønne omstilling. I vores bog kan investorfradraget brugt på den rette måde være et rigtig godt redskab til at sætte gang i startups og også i nytænkende grønne løsninger. Samtidig synes vi også, at det er en rigtig god idé med et loft over den her form for fradrag.

Men når det så er sagt, har vi i forhold til det her nuværende investorfradrag rigtig svært ved at se, hvor mange virksomheder det faktisk kommer til gode. Hvad er det for nogle brancher, der primært benytter sig af det? Hvor meget bliver der reelt sparet ved investorloftet osv.? Så derfor har vi stillet en række spørgsmål til ministeren, og vi afventer faktisk svar på dem, før vi beslutter, hvordan vi ønsker at afgive vores stemme i forhold til L 4. Det, der er vigtigt for os, og som ligger os på sinde, er, at vedtagelsen af den her lov ikke kommer til at lukke for muligheden for at bruge investorfradrag i forhold til et målrettet redskab til en fremtidig iværksætterpakke, som der jo er planer om fra regeringens side.

Og så kan vi bakke op om De Radikales ønske om at dele de to forslag op, da det at blande to ellers forskellige forslag sammen ikke giver mening set fra vores side. Men vi ser frem til et svar fra ministeren. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Så er vi startet på en ny samling i Folketingssalen, og vi skulle jo ikke andet end et par uger hen, efter at den nye regering var kommet, før de første skattestigninger kom. Så nu kan vi snart sige farvel til skattehelvedet i Danmark anno 2022 og hilse velkommen til 2023.

Der er ingen forventning om, at det bliver anderledes derude, og jeg må skuffe de danskere, der troede, vi bare fik en regering, som var lidt mere moderat; men så startede de jo selvfølgelig med at hæve skatterne igen. De siger godt nok også, at der samlet set bliver nogle skattelettelser, men hvis man læser regeringsgrundlaget godt, ser man jo også, at der står, at det lige skal hænge sammen med den overordnede finanspolitik. Så hvornår de her skattelettelser kommer, ser vi jo så frem til, og det vil vi holde meget nøje øje med. Indtil videre er det jo bare skattestigninger, der er ved at komme frem.

Så jeg ser meget frem til det lovforslag, som forhåbentlig kommer i foråret, om, at man hæver beskæftigelsesfradraget, og at man ændrer lidt på topskatten. Vi mener så ikke, der er grund til at indføre en toptoptopskat, eller hvad man nu kommer op på, jo længere vi kommer hen. Man kunne jo reelt set bare lave et mere simpelt skattesystem.

Men her starter man selvfølgelig med at hæve skatterne, så det skader dansk erhvervsliv. Det kommer vi aldrig nogen sinde til at støtte i Nye Borgerlige. Vi er et borgerligt parti. Det var vi før valget, det er vi efter valget, og for os er det vigtigere at føre borgerlig politik end at få adgang til ministerbilerne. Sådan var det før, og sådan vil det altid være. Tak.

Tak for ordet. Der er en kort bemærkning fra hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Jeg skal lige forstå ordførerens pointe: Vi kommer ikke til at lægge øgede skatter på dansk erhvervsliv. Betyder det, at hvis en skat er åbenlyst ude at trit med virkeligheden, f.eks. en afskrivning på fast ejendom på ganske få år, altså langt kortere, end en typisk erhvervsbygning reelt vil være anvendelig, så er Nye Borgerlige bare altid imod? De eksisterende skatteregler skal være, som de er. Finder vi huller, så Sanjay Shah og andre kan tømme kassen for udbytteskat, så må vi ikke lave stramninger, hvis det kan ramme erhvervslivet, eller hvordan skal det forstås? Skal vi ikke have et fornuftigt erhvervsskattesystem og ikke bare status quo, hvis det virker på forskellige måder og er ude af trit med, hvad der er rimeligt?

Ordføreren.

Jo, men jeg tror næppe, at hr. Pelle Dragsted og jeg har samme definition af, hvad der er rimeligt og retfærdigt i dansk skattesystem. Så hvis vi kan finde fælles fodslag om noget, som vi synes er urimeligt, så vil vi da gerne ændre det, men jeg tvivler på, at det lige er der, vi har de største ligheder. Jeg tror faktisk, at vi på andre områder kan blive enige med Enhedslisten.

Jeg håber, at Enhedslisten får en genoplivning og bliver det, som Enhedslisten var engang, hvor man satte den enkelte borger før systemet og man kæmpede for borgernes grundlæggende rettigheder. Det var noget af det, som jeg faktisk har anerkendt Enhedslisten for tidligere. Man blev altså til en vag, vag model af sig selv under den tidligere regering. Jeg håber, man finder tilbage, og det vil jeg hilse velkommen, hvis det sker.

Hr. Pelle Dragsted, værsgo.

Jeg tror, at jeg kan stå helt ved de kampe, vi tog også med den foregående regering, omkring almindelige menneskers rettigheder og muligheder. Det var desværre ikke altid, vi havde Nye Borgerlige på vores side. Desværre var det i de færreste tilfælde.

Men jeg skal lige forstå det og vende tilbage til mit spørgsmål: I det konkrete lovforslag her er der jo tale om, at man har haft en afskrivningssats på 4 pct., som nu sænkes til 3 pct. Mener ordføreren, at det var mere fornuftigt med 4 pct.? Nu snakker vi ikke om, at skatterne sænkes eller hæves, men om, hvad det er, ordføreren sagligt har imod, at satsen sænkes.

Må jeg lige minde om, at taletiden skal overholdes. Ordføreren, værsgo.

På nuværende tidspunkt synes vi, at den skal være på 4 pct. og ikke sænkes til 3 pct., ja.

Generelt set ville man godt kunne opleve, at der vil være ændringer i skattesystemet, som vil gøre det mere forsimplet, men som for nogle vil betyde højere skat. Når vi i Nye Borgerlige går ind og er åbne omkring, at vi vil fjerne og fuldstændig reformere hele måden, man giver erhvervsstøtte på i dag – de 44 mia. kr., der bliver givet på det – så vil der være nogle virksomheder, som en til en vil opleve, at de vil få nogle forandrede vilkår. Hvis det er nogle af dem, der har været rigtig, rigtig gode venner med politikerne herinde, og som har fået rigtig, rigtig store tilskud til noget, så vil de opleve, at de tilskud vil blive taget væk. Samtidig vil vi selvfølgelig gerne sænke selskabsskatten, så det generelt set for samfundet bliver positivt; men der vil være nogle, der vil opleve, at det vil gå ud over deres samlede tilskud fra staten, fordi vi fjerner tilskuddene.

Taletiden skal overholdes. Men da der ikke er flere korte bemærkninger, siger vi tak til ordføreren, og så går vi videre i ordførerrækken til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Dansk Folkeparti indgik i januar 2022 aftalen »En ny reformpakke for dansk økonomi« sammen med S, SF, Radikale Venstre og Kristendemokraterne. I den forbindelse blev aftalepartierne enige om en nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger fra 2023, så afskrivningssatsen kommer til at svare til den forventede økonomiske levetid for bygninger og installationer på under 33 år.

Så indgik Dansk Folkeparti den 10. oktober 2020 aftalen »Ny ret til tidlig pension« sammen med S, SF og Enhedslisten. Aftalepartierne blev her enige om, at loftet over investorfradraget skal fastholdes som en del af finansieringen.

Af hensyn til efterlevelsen af de indgåede aftaler kan Dansk Folkeparti selvfølgelig støtte lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det skatteministeren, værsgo.

Tak for det. Og tak for den overvejende positive modtagelse af lovforslaget. Jeg vil gerne indlede med at kvittere for, at Folketingets partier bakker op om, at vi kan behandle dette lovforslag med kort varsel efter den nye regerings dannelse. Og så vil jeg gerne understrege, at den hurtige behandling hænger sammen med, at det har været nødvendigt at afvente regeringsdannelsen inden fremsættelsen af lovforslaget, og at der derfor er kort tid til, at ændringerne skal træde i kraft her til nytår.

Forslaget indeholder to initiativer, som stammer fra politiske aftaler indgået under den daværende regering. Initiativerne har tidligere været fremsat i Folketinget som en del af henholdsvis L 7 og L 9, der blev fremsat den 5. oktober i år. Begge lovforslag bortfaldt som konsekvens af folketingsvalget. Der er altså tale om genfremsættelse af kendte initiativer, og forslagene har allerede været i en normal høring.

Det ene forslag er, at afskrivningsberettigede bygninger og installationer, som købes den 1. januar 2023 eller senere, kan afskrives med 3 pct. om året. Bygninger m.v., som er købt før den dato, kan afskrives med 4 pct. om året. En afskrivningssats på 3 pct. svarer til, at bygninger og installationer er fuldt afskrevet efter ca. 33 år. Det vurderes at være i bedre overensstemmelse med bygningernes og institutionernes forventede økonomiske levetid.

Forslaget om nedsættelse af afskrivningssatsen til 3 pct. er en del af aftalen om en ny reformpakke for dansk økonomi, også kendt som »Danmark kan mere l«, der blev indgået mellem den daværende socialdemokratiske regering, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne den 21. januar 2022.

Det andet element i lovforslaget har baggrund i aftalen om ny ret til tidlig pension, populært kaldet Arnepensionen, som den daværende socialdemokratiske regering indgik sammen med Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten den 10. oktober 2020. Som en del af finansieringen af Arnepensionen blev det aftalt, at loftet over investorfradraget skal fastholdes. Det skulle ellers i henhold til gældende regler forhøjes fra og med 2023. Jeg har fremsendt høringsskema og høringssvar, som tidligere er modtaget, vedrørende ændringerne i lovforslaget.

På den baggrund vil jeg gerne slutte af med at opfordre til en velvillig behandling af lovforslaget, og jeg stiller mig selvfølgelig til rådighed for at svare på spørgsmål. Tak for ordet.

Tak for det, hr. minister. Så er det hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, hr. formand. Jeg noterede mig lidt tidligere i debatten, at Venstres skatteordfører, hr. Kim Valentin, præciserede, at der faktisk ville komme en oversigt over de steder, hvor den nye regering vælger at sætte skatterne op, både for erhvervsliv og for private. Der vil jeg bare gerne spørge skatteministeren, om skatteministeren vil give en orientering her i Folketinget om, hvad det er for nogle steder – om man har oplyst om det i regeringsgrundlaget.

Så er det skatteministeren.

Jeg tænker, at alle formentlig har læst regeringsgrundlaget, og der kan man også se, at det er rigtigt, at her er der nogle skatter, der stiger, og tilsvarende er der andre steder på erhvervsområdet, hvor vi lemper skatten – lagerbeskatningen, som jo faktisk var en del af den aftale, Dansk Folkeparti også var med til at indgå i den forrige periode, og vi kommer til at kigge på skattesatsen i forhold til generationsbeskatning osv.

Så ud fra et samlet hele opererer den her regering med et skattestop, der gør, at når skatter og afgifter stiger på ét område, skal de falde tilsvarende på et andet område.

Så er det hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Jo, men hvis bare ministeren så vil love, at der kommer en skriftlig redegørelse om det, hvor vi får det samlede overblik, for det synes jeg måske godt at et nyt Folketing kunne have brug for at få. Og i forhold til det der med, at ministeren bare siger, at vi skal gå ind og læse regeringens udkast og regeringens aftale osv., vil jeg sige, at det har vi naturligvis læst igennem. Men det ændrer jo ikke på, at jeg faktisk synes, at når jeg spørger ministeren hernede i Folketingssalen, må skatteministeren vel også være interesseret i at oplyse over for Folketinget, hvad det er for nogle ting, der konkret ligger i det regeringsgrundlag om at sætte skatterne op i Danmark.

Så er det ministeren.

Det vil jeg selvfølgelig meget gerne gøre, både om, hvor skatterne stiger, og tilsvarende hvor skatterne falder. Og det synes jeg måske manglede lidt i den debat, der var tidligere, for på erhvervsområdet har jeg helt konkret nævnt to eksempler. Nu har vi lavet et regeringsgrundlag, og vi står i starten af en helt ny regeringsperiode, og det er klart, at den her regering kommer til at arbejde på, hvornår vi kan gennemføre hvad. Men selvfølgelig stiller jeg mig til rådighed for at lave en oversigt til Folketinget på baggrund af de initiativer, der er i regeringsgrundlaget.

Tak. Så er det fru Lotte Rod fra Radikale Venstre. Værsgo.

Jeg vil gerne bede ministeren bekræfte, at den aftale, vi har lavet med hinanden, om, hvad pengene – nemlig de 355 mio. kr. – skal bruges til, er bedre kvalitet i uddannelse, og at den står ved magt.

Skatteministeren.

Det er rigtigt, at vi lavede en fælles aftale tilbage i januar 2020, og det, vi foreslår her, er jo at gennemføre dele af den aftale. Det betyder ikke, at vi tilslutter os aftalen i dens helhed, som der jo ikke længere er flertal for blandt partierne. Det står heller ikke i regeringsgrundlaget. Derfor kommer vi jo til, og det vil vi jo gøre bredt set i Folketinget, også at finde løsninger på, hvordan vi så følger op på de initiativer, der var. Men det er klart, at det her er et eksempel på en del, hvor der er indgået både forlig og aftaler, som der for nogles vedkommende stadig væk er flertal for, mens der for andre mangler et flertal her i den nye folketingsperiode. Og der kommer vi til at have et samarbejde om, hvordan og i hvilket omfang vi gennemfører de aftaler, der ligger.

Tak. Så er det fru Lotte Rod.

Det forstår jeg godt at regeringen har nogle overvejelser om, men jeg har brug for at få fuldstændig klarhed over de 355 mio. kr., som vi har aftalt skal gå til bedre uddannelse. Står det ved magt? Ja eller nej? Derudover vil jeg jo også gerne vide, om regeringen har tænkt sig at forhandle det sammen med os, som indgik den aftale med den daværende regering. Kan vi være sikre på det?

Ministeren.

Jamen som jeg sagde før, og det er et lidt rundt svar, så dækker det sådan set over det, jeg også mener, nemlig at der er en række aftaler her, som vi kommer til at skulle tage stilling til hvordan vi forholder os i dybden til. Det her er ikke et tilsagn om, at vi så tilslutter os hele den aftale, der ligger; men omvendt er det heller ikke, fordi jeg på den måde skubber det væk fra mig. Vi står jo i en ny situation, for vi har lige haft et folketingsvalg. Flertallene forandrer sig, og sådan er det sådan set, hver gang vi har haft valg, og derfor er vi jo som ny regering nødt til at forholde os til de aftaler, der lå, og de flertal, der var.

Tak. Så er det hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten. Værsgo.

Ja, det var ministerens om bemærkninger – jeg opfattede dem nærmest som sådan lidt stolte – til nogle af de skatteændringer, som den her regering gennemfører, altså at man opgiver den her lagerbeskatning, som jo var en skat, der skulle sikre, at de rigtig store ejendomsinvestorer, som man også lidt grimmere kunne kalde ejendomsspekulanter, kom til at betale skat af den fortjeneste, der er, når deres ejendomme stiger i værdi. For det var noget, man kunne undgå.

Er Socialdemokraterne tilfredse med, at det skattehul, om man så må sige, så vil bestå, altså at nogle af de allerstørste ejendomsinvestorer i det her land slipper for at betale skat, ligesom alle andre borgere skal, når de har en fortjeneste?

Det samme gælder arveskatten: Er Socialdemokraterne tilfredse med, at arvinger til virksomheder nu skal betale mindre i arveskat, end alle andre borgere i det her samfund skal? Så hvis man arver et gods af sine forældre, som er godsejere, skal man betale en lavere arveskat, end hvis man arver en kolonihave af sine arbejderforældre.

Tak. Skatteministeren.

Nu tænker jeg, at det er op til tilhørerne at bedømme, om jeg lød stolt. Det gjorde jeg nu ikke i forhold til lagerbeskatning. Altså, jeg var jo som skatteminister i den daværende regering selv på trapperne med et lovforslag, hvor der netop var det initiativ. Jeg synes, det var et godt initiativ. Det er ikke en del af den her regerings politik, men det er ret åbenlyst noget af det, vi gerne ville have videreført som Socialdemokrater; det samme gælder generationsbeskatningen.

Så det er sådan set ikke, fordi jeg eller Socialdemokratiet har ændret politisk holdning, men det er klart, at vi nu er indgået i en ny regeringskonstellation, en flertalsregering, og vi står fuldt og helt på mål for det regeringsgrundlag, der er. Men det er klart, at det også er et udtryk for de balancer, som er fundet i den nye regering, der er dannet.

Tak. Så er det hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Det er jo netop de balancer, som jeg tror mange danskere har lidt svært ved at se fornuften i. Kan ministeren f.eks. bekræfte, at ændringen af de to skatter, som jeg har omtalt her, altså arveskatten og lagerbeskatningen, tilsammen vil koste 2 mia. kr., og at det beløb cirka svarer til, hvad regeringen forventer at indbringe på at bede alle danske lønmodtagere om at droppe en fridag sammen med familien, og at man altså derfor sagtens kunne finansiere det forsvar, som regeringen siger vi skal finansiere, uden at afskaffe en helligdag, hvis man bare samtidig lod være at give skattelettelser til nogle af de allermest velstående grupper i vores samfund?

Tak. Så er det skatteministeren.

Nu er det jo et meget omfattende regeringsprogram, og man kan selvfølgelig godt pille et element ud her og så pille et andet element ud der og sige: Så er der et kryds. Det tror jeg man kan få mange interessante kryds ud af. Gør det det rigtigt? Har vi lagt op til, at vi finansierer noget her ved at gøre noget andet der? Det har vi jo nogle steder, men ikke alle steder. Derfor er jeg nødt til at udfordre den øvelse lidt, for det er jo ikke sådan, at vi har siddet og lavet de kryds på alle ledder og kanter.

Der er mange ting her, som er i spil. F.eks. er noget af det mest grundlæggende, vi står over for, jo en uddannelsesreform, som tilgodeser vores erhvervsuddannelser, og som vil tage livtag med den udfordring, vi har, nemlig at rigtig mange kommer igennem vores folkeskole uden at læse, regne eller skrive godt nok til at tage en uddannelse. Vi har 45.000 børn og unge i det her samfund, som ikke er med på vognen i forhold til uddannelse og arbejdsmarked. Kan man så lave nogle af de kryds nogle andre steder? Det kunne man jo også have valgt at gøre. Derfor kan det selvfølgelig være en sjov øvelse, og det anerkender jeg, men det er jo ikke det kryds, vi har lavet her.

Tak. Så er det Sascha Faxe fra Alternativet. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg er nysgerrig på, i hvilket omfang den her hastelov kommer til at påvirke fremtidige aftaler i forhold til at bruge investorfradrag – f.eks. på den grønne omstilling eller i forhold til startups – i bredere forstand, end det bliver gjort i dag. Altså, vil det være en lov, som så lægger et låg på at lave andre aftaler senere?

Tak. Så er det skatteministeren.

Nej, den boykotter ikke sådan parlamentarismen i gængs forstand – forstået på den måde, at Folketinget altid kan lave om på lovene, og at der kan laves politiske aftaler, der justerer de aftaler, der er indgået. I øvrigt anerkender jeg den bemærkning, som ordføreren havde i sit ordførerindlæg, om, at vi jo skal undgå at lave hastebehandlinger, men når det er nødvendigt her, er det jo, fordi vi har haft et folketingsvalg, der har lagt beslag på en stor del af efterårets folketingsarbejde. Vi har nogle ting, der skal træde i kraft den 1. januar 2023, og hvis det skal kunne lykkes, er vi nødt til at lave noget hastelovgivning. Det her forslag har jo heldigvis været igennem en normal høringsproces, så det er ikke sådan, at der ikke har været mulighed for at indregne eller tage højde for de kommentarer, der har været. Så det var det længere svar. Men det korte svar var nej.

Så får Sascha Faxe fra Alternativet muligheden for at følge op. Værsgo.

Tak. Jeg takker for ministerens intentioner på begge områder, både i forhold til hastelovgivning, og i forhold til at vi måske i fremtiden kan forhandle om investorfradraget. Jeg er nysgerrig på, om der ligger et overblik over, hvilke brancher og virksomhedstyper det i dag kommer til gode at bruge det her investorfradrag.

Værsgo, ministeren.

Altså, det er jo ikke særlig anvendt i dag. Jeg kan ikke lige på fingerspidserne give dig et svar på det, men volumenmæssigt er det, vi taler om her, jo ikke voldsomt.

Tak. Så er det Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg synes, at det med, at regeringen ikke mener, at vi skal krydse ting, er sjovt; regeringen har jo selv åbnet for Pandoras æske med aftalen om forsvaret og store bededag.

Jeg kunne godt tænke mig, om skatteministeren kunne løfte sløret lidt for tidsplanen omkring de skattelettelser. Ministeren nævnte selv, at nu fokuserer man kun på den ene ting, så jeg vil godt fokusere på skattelettelserne. Kunne ministeren løfte sløret for, hvornår i foråret vi kan forvente at de forskellige skattelettelser vil blive fremlagt i Folketingssalen, og om det vil være med ikrafttrædelse fra om sommeren eller først i 2024, eller hvornår man forventer det vil være?

Tak. Så er det ministeren.

Den 13. marts, den 14. april og den 21. maj – nej, spøg til side. Altså, vi har jo lavet et regeringsgrundlag, og det er klart, at vi nu skal sætte handling bag ordene, og at vi skal have tilpasset de ting. Vi når næppe det hele i løbet af første halvår af det nye år. Det er klart, at det er en opgave, vi har foran os, også som nye ministre og ny regering, altså at lave en plan for, hvornår tingene kan falde i hak, og den plan har jeg endnu ikke lavet som skatteminister.

Tak. Så er det Lars Boje Mathiesen. Værsgo.

Nå, men det er bare, fordi man jo havde meget travlt med at få gennemført skattestigningen, så den kunne træde i kraft med det samme. Og derfor tænker jeg, at der også vil være nogle danskere derude, der forventer at få at vide, hvornår de får de skattelettelser, som i hvert fald nogle af regeringspartierne har slået sig vældig stort op på og har sagt er årsagen til, at de er med i det her.

Så jeg tror, at der er stor interesse derude for, om det er noget, de kan forvente om 2 år eller 3 år, fordi det bare skal være i den her periode, eller om det rent faktisk er noget, der kommer til at ske i 2023 eller i 2024. Men jeg kan forstå, at det ikke er noget, man har vurderet endnu i regeringen, altså hvornår de her skattelettelser vil blive fremlagt, og hvornår de så vil træde i kraft. Er det korrekt?

Værsgo, skatteministeren.

Hvis vi nu også skal være lidt saglige her, vedrører de her to hastelovforslag, vi nu er i gang med at behandle – det første har vi gjort, og nu er vi i gang med det her – jo noget, der har været fremsat, og grunden til, at det ikke er blevet gennemført, har jo været, at vi har haft et folketingsvalg og en efterfølgende periode med regeringsdannelse. Og hvis ikke vi når at gøre det nu, kan det ikke træde i kraft pr. 1. januar, og så får det nogle andre konsekvenser i forhold til nogle af de aftaler, som regeringen også står bag. Men derfor kan man selvfølgelig godt lidt polemisk vende rundt på den rækkefølge.

Der er en række ting på skatteområdet, og skattereformer kommer til at fylde meget i den nye regering. Derfor er jeg også glad for og stolt over at være skatteminister, og jeg glæder mig til at samarbejde med Folketinget om at gennemføre det. Og når vi har sådan en tidsplan, deler jeg den meget gerne med hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak for det. Så er det Christina Olumeko, Alternativet.

Tak for ordet. Jeg har bare to spørgsmål til ministeren. Det ene er, om ministeren kan fortælle, hvad bevæggrunden er for at lægge de her to delelementer sammen i et samlet lovforslag. Det andet spørgsmål går på, om ministeren ved, om der er blevet foretaget en evaluering af investorfradragets effekter, herunder om investorfradraget øger investeringerne i erhvervslivet, og om investorfradraget medfører, at en større del af befolkningen investerer. Tak.

Tak. Så får vi et svar fra skatteministeren.

Til det første vil jeg sige, at vi jo her har at gøre med hastelovgivning – jeg tror også, fru Lotte Rod var inde på det lidt tidligere i sin ordførertale – og at de her to forslag begge har den deadline, at de skal træde i kraft den 1. januar, og de vedrører jo finansieringen af to aftaler, som er indgået. Fru Lotte Rod havde så et ønske om, at de kunne deles i to. Hun stillede mig ikke et spørgsmål om det, men det er da selvfølgelig noget, vi må kigge på i udvalgsbehandlingen. Normalt vil jeg være tilhænger af at være fleksibel i forhold til Folketingets ønsker, men lad os lige prøve at se, hvad der kan gøres.

Så spurgte spørgeren til evalueringer og danskernes investeringslyst osv. Altså, investorfradraget har jo kun været anvendt i begrænset omfang og formentlig kun af personer med betydelige frie midler, som det også er fremgået af debatten, og derfor må det jo forventes, at disse også uden et særligt fradrag ønsker at placere pengene i startupvirksomheder. Derfor må effekten af at fastholde loftet forventes at være begrænset. Det var et lidt kringlet svar, men som I kan høre, stod jeg og læste op af det svar, som jeg har fået fra ministeriet, så det var så retvisende, jeg kunne gøre det.

Tak. Så skal vi høre hr. Sigurd Agersnap fra SF. Værsgo.

Tak for det. SF mener jo, at det her er et godt forslag, og at begge elementer i det er gode. Det synes vi, fordi det har en retfærdig fordelingsmæssig effekt og grundlæggende skaber et mere lige samfund; men vi mener også, at det er en god måde at sikre finansiering til velfærdsforbedringer på. Og det har jo været en del af debatten, hvordan det skattestop, som regeringen har aftalt, fremover vil påvirke den her mulighed for at lave sådan et finansieringsforslag. Så vil jeg bare høre, om ministeren deler den holdning, som jeg hørte den fremført af Venstres ordfører, at et sådant forslag ikke vil kunne fremsættes fremover til finansiering af velfærdsforbedringer.

Tak. Skatteministeren.

Vi kommer til at operere med et skattestop, der betyder, at hvis vi hæver skatter og afgifter et sted, skal vi sænke dem tilsvarende et andet sted. Så er der et par forbehold eller undtagelser i forhold til det; det ene er tobak og nikotin, og det andet er nogle af de ting, vi kommer til at gøre på det grønne område. Jeg var selv med til at foreslå og forhandle og vedtage en CO2-skat f.eks. Og i det omfang, man fører pengene fra en CO2-beskatning af f.eks. industrien tilbage til erhvervet, så er det også en af de undtagelser, der ligger. Og det var sådan set den model, vi opererede med, i forhold til det. Så man kan jo godt fremadrettet også hæve skatter på et område, hvis vi så sænker dem tilsvarende på et andet område. Det er det, der ligger i den beskrivelse af skattestoppet, der er.

Tak. Så er det hr. Sigurd Agersnap.

Tak. Så er det vel også rigtigt forstået, at man ikke kan bruge det som finansieringsmodel for udvidelser af velfærden, sådan som tilfældet har været her.

Værsgo.

Nej, det mener jeg sådan set ikke er helt rigtigt forstået, for du kan jo godt hæve skatterne på et område og lave en krydsfinansiering hen til noget velfærd, hvis du så samtidig sænker skatter og afgifter på et andet område. Så det mener jeg sådan set ikke er helt korrekt.

Tak.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.