Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 39 Bilag 2
Offentligt
2660228_0001.png
Resumé af:
forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister, lov om
folketingsvalg i Grønland og lov om valg til Folketinget
(Bopælsregistre-
ring i Danmark og Grønland af personer, der af Grønlands Selvstyre eller
den danske stat er beordret til tjeneste uden for riget, optagelse på folke-
tingsvalglisterne i Danmark og Grønland m.v.) og
anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af § 24, stk. 5 og 6, i lov
om Det Centrale Personregister og § 1, nr. 1 og 2, i lov om ændring af Det
Centrale Personregister, lov om folketingsvalg i Grønland og lov om valg
til Folketinget (Bopælsregistrering i Danmark og Grønland af personer,
der af Grønlands Selvstyre eller den danske stat er beordret til tjeneste
uden for riget, optagelse på folketingsvalglisterne i Danmark og Grønland
m.v.)
1. Indledning
Grønlands Selvstyre har anmodet om, at der tilvejebringes hjemmel til, at personer, der
er ansat i den danske stat, har bopæl i Grønland og er beordret til tjeneste uden for
riget,
og
personer, der er ansat i Grønlands Selvstyre og beordret til tjeneste uden for
riget, samt deres medfølgende familier, i relation til bopælsregistrering i CPR og opta-
gelse på valglister til folketingsvalg, ligestilles med personer, der har bopæl i Danmark,
og udsendes til tjeneste af den danske stat.
Imødekommelse heraf forudsætter lovændringer. Det drejer sig om ændringer af lov om
Det Centrale Personregister (CPR-loven), lov om valg til Folketinget og lov om folke-
tingsvalg i Grønland. Den foreslåede ændring af lov om folketingsvalg i Grønland gæl-
der direkte for Grønland og skal således forelægges for Inatsisartut forud for fremsæt-
telse af lovforslaget for Folketinget. Se nærmere punkt 2.
CPR-lovens § 24, stk. 5 og 6, skal efterfølgende sættes i kraft for Grønland ved kongelig
anordning. Efter ønske fra Grønland forelægges således samtidigt med forelæggelsen
af lovforslaget en ændringsanordning vedrørende ikraftsættelse heraf. Se nærmere
punkt 3.
2. Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister, lov om folke-
tingsvalg i Grønland og lov om valg til Folketinget
(Bopælsregistrering
i Danmark
og Grønland af personer, der af Grønlands Selvstyre eller den danske stat er be-
ordret til tjeneste uden for riget, optagelse på folketingsvalglisterne i Danmark og
Grønland m.v.)
2.1. Bopælsregistrering i CPR
Lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven) er sat i kraft for Grønland ved kongelig
anordning nr. 1198 af 29. november 2006, som ændret ved anordning nr. 449 af 23.
maj 2016 og anordning nr. 681 af 6. juni 2016.
CPR-lovens § 24, stk. 5 og 6, hvorved det er bestemt, at personer, der er ansat i den
danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, og deres medfølgende familie, uanset
bestemmelsen i lovens § 24, stk. 1, aldrig skal registreres som udrejst i CPR, er imid-
lertid ikke sat i kraft for Grønland.
Grønlands Selvstyre har udtrykt ønske om, at CPR-lovens § 24, stk. 5 og 6, sættes i
kraft for Grønland, således at personer, der er ansat i den danske stat, har bopæl i
Grønland og er beordret til tjeneste uden riget, og deres medfølgende familie, forbliver
bopælsregistreret i Grønland under opholdet i udlandet.
L 39 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af forslaget
2660228_0002.png
Dette forudsætter, at der tilvejebringes ny bemyndigelse til at sætte bestemmelserne i
kraft for Grønland ved kongelig anordning, da der kun er hjemmel til at sætte dansk lov
i kraft for Grønland ved kongelig anordning én gang. Med lovforslagets § 1, nr. 3, skabes
der hjemmel dertil med henblik på at kunne imødekomme det grønlandske ønske.
Grønlands Selvstyre har herudover udtrykt ønske om, at personkredsen i CPR-lovens
§ 24, stk. 5, udvides til at omfatte personer, der er ansat i Grønlands Selvstyre og be-
ordret til tjeneste uden for riget, således at de pågældende personer og deres medføl-
gende familier forbliver bopælsregistreret i CPR under opholdet i udlandet. Dette ønske
imødekommes med lovforslagets § 1, nr. 1, ved en ændring af CPR-lovens § 24, stk. 5,
således at de pågældende personer omfattes af bestemmelsen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.1. samt de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 1.
2.2. Optagelse på valglisten til folketingsvalg
Grønlands Selvstyre har herudover udtrykt ønske om, at både personer, der er ansat i
den danske stat, har bopæl i Grønland og er beordret til tjeneste uden for riget, og deres
medfølgende familie, jf. den gældende § 24, stk. 5 og 6,
og
personer, der er ansat i
Grønlands Selvstyre og beordret til tjeneste uden for riget, og deres medfølgende fami-
lie, efter reglerne om valgret til folketingsvalg skal anses som havende fast bopæl i riget
og dermed opfylde valgretsbetingelsen til folketingsvalg uanset udlandsopholdets va-
righed, og uanset om de pågældende personer på udsendelsestidspunktet boede i Dan-
mark eller i Grønland.
Imødekommelse heraf forudsætter ændringer af lov om valg til Folketinget og lov om
folketingsvalg i Grønland.
Med lovforslaget foreslås det at ændre lov om valg til Folketinget og lov om folketings-
valg i Grønland, således at det grønlandske ønske imødekommes.
Det foreslås i den forbindelse at tilvejebringe hjemmel til, at visse vælgere, der er ansat
i den danske stat eller Grønlands Selvstyre og beordret til tjeneste uden for riget, efter
anmodning kan optages på valglisten i en anden del af riget, end de er bopælsregistre-
ret.
Lovforslagets § 2 indeholder ændringerne af lov om folketingsvalg i Grønland.
Lovforslagets § 3 indeholder ændringerne af lov om valg til Folketinget. Det kan bemær-
kes, at det i lovforslagets § 5, stk. 3, er foreslået, at lovens § 3 vedrørende ændringer i
den danske folketingsvalglov – ligesom det gælder for hovedloven, der ændres ved
bestemmelsen –
ikke
gælder for Færøerne og Grønland. Det territoriale gyldighedsom-
råde for den danske folketingsvalglov er efter lovens indhold afgrænset til Danmark,
hvorfor en territorialbestemmelse i hovedloven er udeladt. I visse tidligere forslag til æn-
dringer af den danske folketingsvalglov er udeladelsen af territorialbestemmelsen i ho-
vedloven dog fejlagtigt blevet fortolket som et udtryk for, at folketingsvalgloven gælder
i hele riget, i det omfang det følger af reglernes karakter. Den danske folketingsvalglov
gælder rettelig
ikke
for Færøerne og Grønland.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.2. og 2.4. samt de spe-
cielle bemærkninger til lovforslagets § 2 og § 3.
3. Anordning om ikrafttræden for Grønland af CPR-lovens § 24, stk. 5 og 6
Som anført har Grønlands Selvstyre udtrykt ønske om, at CPR-lovens § 24, stk. 5 og 6,
sættes i kraft for Grønland, således at personer, der er ansat i den danske stat, har
2
L 39 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Dokumenter fra Inatsisartuts behandling af forslaget
2660228_0003.png
bopæl i Grønland og er beordret til tjeneste uden riget, og deres medfølgende familie,
forbliver bopælsregistreret i Grønland under opholdet i udlandet. Som ligeledes anført
har Grønlands Selvstyre herudover udtrykt ønske om, at personkredsen i CPR-lovens
§ 24, stk. 5, udvides til at omfatte personer, der er ansat i Grønlands Selvstyre og be-
ordret til tjeneste uden for riget, og at denne udvidelse også sættes i kraft for Grønland.
Med anordningsudkastet imødekommes Grønlands Selvstyres ønsker.
4. Proces
Grønlands regering Naalakkersuisut har tilsluttet sig lovforslaget og anordningen og til-
kendegivet, at lovforslaget og anordningen vil blive sat på dagsordenen for Inatsisartut
på dets Efterårssamling 2022.
Lovforslaget vil efter forelæggelsen for Inatsisartut blive fremsat for Folketinget snarest
muligt. Efter Folketingets vedtagelse af lovforslaget vil ministeriet sikre, at anordningen
sættes i kraft for Grønland samtidigt med ikraftsættelsen af lovforslaget.
3