Grønlandsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 39 Bilag 2
Offentligt
27-07-2022
EM 2022/20
Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at Grønlands Selvstyre tilslutter sig at visse
bestemmelser i forslag til Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister, lov om
folketingsvalg i Grønland og lov om valg til Folketinget sættes i kraft for Grønland
(Bopælsregistrering i Danmark og Grønland af personer, der af Grønlands Selvstyre eller
den danske stat er beordret til tjeneste uden for riget, m.v. samt optagelse på
folketingsvalglisterne i Danmark og Grønland)” med henblik på forelæggelse for
Inatsisartut på EM 202
(Formanden for Naalakkersuisut)
Forelæggelsesnotat
1. behandling
Da beslutningsforslaget om ikrafttræden for Grønland af lov om det Centrale Personregister
blev forelagt Landstinget i 2006 var § 24, stk. 5 og 6 undtaget.
At § 24, stk. 5 og 6 ikke er anordnet betyder, at de personer, Departementet for
udenrigsanliggender udsender til repræsentationer i udlandet i dag bliver folkeregistret som
udrejst af kongeriget. Det betyder, at de udsendte ved hjemkomsten til Grønland, atter skal
genoptjene deres sociale, økonomiske og borgerlige rettigheder som borgere i Grønland. For
medudsendte børn kan den manglende anordning medfører væsentlige tab af rettigheder
senere i deres liv.
Forslaget vil desuden være med til at sikre personer, der beordres til tjeneste uden for riget af
den danske stat, vil få de samme rettigheder og kan bevare deres tilknytning til Grønland. Det
vil gælde for unge, der udsendes af Forsvaret til tjeneste på missioner i udlandet. Men også
for ansatte hos danske myndigheder i Grønland, der vil blive beordret udsendt. Tilsvarende
gælder hvis personer folkeregistret i Grønland udsendes af Udenrigsministeriet.
Naalakkersuisut finder det stærk problematisk, at udsendte fra Grønland ikke nyder de samme
rettigheder som udsendte af den danske stat. Dette forslag har til hensigt at rette op på denne
tilstand.
Det er Naalakkersuisuts vurdering, at de personer som bliver beordret til tjeneste i udlandet af
Grønlands Selvstyres og som repræsentanter for Grønlands Selvstyre, skal anses for at være
borgere i Grønland og have de samme rettigheder og pligter, som gælder for borgerne i
Grønland. De udsendte repræsenterer Grønland udadtil.
Med disse bemærkninger overlader jeg beslutningsforslaget til velvillig behandling i
Inatsisartut.
______________________
EM 2022/20
NSN – Sags nr.: