Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 38 Bilag 8
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 38
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Indenrigsudvalget den 00. marts 2023
3. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister
(Kommunernes kontrol med bopælsregistreringen i CPR)
[af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Socia-
listisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn-
dringsforslag nr. 1. Indenrigs- og sundhedsministeren har
stillet ændringsforslag nr. 2.
2. Indstillinger
<>
Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
SF’s medlemmer af udvalget bemærker, at der ved
spørgsmål om kontrol af borgerne altid skal afvejes et hen-
syn mellem mål og middel. Da der er en begrænset bolig-
masse, er der i dette tilfælde tale om en proportionalitetsaf-
vejning mellem hensynet til retten til privatliv og hensynet
til en retvisende bopælsregistrering.
SF konstaterer, at Dataetisk Råd i sine bemærkninger
til lovforslaget således også har påpeget, at hensynet til et
korrekt og retvisende CPR-register er et anerkendelsesvær-
digt formål. SF konstaterer endvidere, at mens det fremsatte
lovforslag omhandler terminaladgang til indkomstregisteret,
havde udkastet til lovforslag to yderligere elementer til kon-
trol, der vedrørte, at kommunerne skulle kunne kontakte
arbejdsgivere og pengeinstitutter. SF finder disse forslag
meget vidtgående og noterer, at både Dataetisk Råd, Insti-
tut for Menneskerettigheder og Datatilsynet havde kritiske
bemærkninger hertil. SF er derfor positive over for, at disse
elementer ikke indgår i det fremsatte lovforslag.
SF noterer, at Dataetisk Råd efter anmodning fra Ud-
valget for Digitalisering og It har afgivet en supplerende
udtalelse den 21. marts 2023, hvor rådet forholder sig til
adgangen til indkomstregisteret. SF noterer endvidere, at
Dataetisk Råd i udtalelsen påpeger, at oplysninger fra ind-
komstregisteret er af en anden karakter end bankoplysnin-
ger, herunder fordi oplysningerne er mere afgrænsede, fordi
det vil ligge mere i tråd med den normale tradition for
udveksling af oplysninger mellem myndigheder, og fordi
proportionalitetsafvejningen mellem hensynet til privatlivets
fred og hensynet til en retvisende bopælsregistrering derfor
er en anden. SF henholder sig til rådets udtalelse.
SF noterer i forlængelse af ovenstående, at Dataetisk Råd
ikke var på høringslisten til udkastet til lovforslag, men at
rådet havde fundet det nødvendigt at afgive bemærkninger
alligevel. SF konstaterer samtidig med tilfredshed, at mini-
steren i svaret til spørgsmål nr. 2 skriver, at Indenrigs- og
Sundhedsministeriet fremover vil høre Dataetisk Råd over
lovforslag med dataetiske konsekvenser, jf. Justitsministeri-
ets brev af 12. august 2022. Justitsministeriets brev blev
sendt efter en beretning i Retsudvalget på baggrund af be-
slutningsforslag B 149 (folketingsåret 2021-22) stillet af
SF. Beslutningsforslaget indeholdt også en del, der vedrørte,
at lovforslag skal indeholde obligatoriske konsekvensvurde-
ringer i bemærkningerne til lovforslaget med henblik på at
identificere konsekvenserne for behandlingen af borgernes
data. Der var desværre ikke flertal for dette element, men
DokumentId
Journalnummer