L 38 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 38 Bilag 1
Offentligt

Fax 4

CVR-nr.

ATP's høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af

lov om Det Centrale Personregister (Kommunernes kontrol

med bopælsregistrering i CPR mv.)

Generelle bemærkninger

ATP har den 29. juni 2021 modtaget forslag til lov om ændring af lov om CPR til høring.

Forslaget har til formål at forbedre kommunernes rammer for at sikre kvaliteten af

bopælsregistreringen i CPR.

ATP skal indledningsvis understrege, at korrekte oplysnngeme om bopæl i CPR-

registeret er af afgørende betydning for offentlig administration Blandt andet bliver

oplysningeme lagt til grund for administrationen og kontrol af en række forskel ge

ydelsesområder. | ATP drejer det sig fx om administration af ATP Livslang Pension,

folkepension, boligstøtte, barselsdagpenge, børnetilskud og børne- og ungeydelsen.

I takt med digitalisering af den offentlige administration bliver CPR’s data i stigende grad

lagt umiddelbart og objektivt til grund for sagsbehandlingen. Korrekte registreringer af

bopæl og korrekte oplysninger om hvorvidt borgere er indrejst til eller udrejst fra

Danmark, er derfor en helt afgørende forudsætning for, at ATP og andre offentlige

myndigheder kan levere en korrekt administration af ydelser til borgerne

ATP ser derfor positivt på de initiativer, som lovforslaget indeholder, da de sigter på at

forbedre kvaliteten af bopælsregistreringen.

Specifikke bemærkninger

Den Fælles Dataenheds bistand til kommunemes bopælsregistrering

ATP har sammen med Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danmarks Statistik deltaget i den

arbejdsgruppe under Indenrigs- og Boligministeriet der den 16 februar 2021 er

fremkommet med de anbefalinger til ministeriet, der ligger til grund for de ændringer,

der udmøntes i lovforslaget.

ATP vil gøre opmærksom på, at arbejdsgruppen har anbefalet, at der tilvejebringes

hjemmel til, at Den Fælles Dataenhed i Udbetaling Danmark kan bistå kommunerne

med at kontrollere borgernes bopælsregistreringer i CPR. Den Fælles Dataenhed har

gennem årene opbygget en ekspertise og erfaring i arbejdet med registerbaseret

Indenrigs- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt pr. mail til [email protected]

neg

illerød

213

8 02

www.atp.dk

43405810

Telefontid

Mandag - Torsdag 8 00-16 00

Fredag 8 00-15 30

18 august 2021

Ref nr UDK-01-01

000309033

Oplys venligst ved

henvendelse

atp

Kongens Væ g

3400 H

70111

8204

Indenrigsudvalget 2022-23 (2. samling)

L 38 - Bilag 1

Offentligt

L 38 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

dokumentation, der hjælper kommuneme, Udbetaling Danmark og staten til at sikre

borgerne får udbetalt korrekte ydelser og forhindre snyd med offentlige ydelser.

Den Fælles Dataenhed har fx udviklet et værktøj til kommunemes løbende kontrol af,

at kriterierne for udbetaling af kontanthjælp er overholdt. I 2020 blev dette værktøj

anvendt af 93 pct. af kommunerne og resulterede i et provenu på 230 mio. kr. til

kommunerne som følge af korrekte udbetalinger.

Indenrigs- og Boligministeriet har meddelt, at anbefalingen om at tilvejebringe hjemmel

til, at Udbetaling Danmark kan bistå kommuneme med CPR-kontrol, ikke er medtaget i

lovforslaget i denne omgang. Det skyldes, at ministeriet vil afvente at Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering har fulgt op på en benchmarking af kommunemes

anvendelse af Den Fælles Dataenhed, for at vurdere, omen hjemmel er

hensigtsmæssig.

ATP vil i den sammenhæng gøre opmærksom på, at både anvendelsesgraden og

nytteværdien i kommunerne af Den Fælles Dataenheds bistand, som illustreret i

eksemplet ovenfor, allerede er meget høj. I forhold til vigtigheden af korrekt

bopælsregistrering for offentlig administrationen, korrekte udbetalinger af ydelser og

sikring af at borgeme ikke snyder med ydelser, er det både ATP's og KL's vurdering, at

kommunerne i stort omfang vil anvende Den Fælles Dataenheds registerbaserede

dokumentation til at sikre korrekt bopælsregistrering.

Der gør sig endvidere det forhold gældende, at arbejdet med at forbedre kvaliteten af

bopælsregistreringer fx ved krav om fysisk fremmøde, opslag i elndkomst manuel

gennemgang af returneret post og returnerede sundhedskort er administrativt tunge og

tidskrævende værktøjer. Ved at lade Den Fælles Dataenhed understøtte arbejdet med

at udpege adresser med usædvanlige bopælssammensætninger, vil kommuneme i vidt

omfang kunne erstatte disse værktøjer.

ATP vil derfor anbefale at give Den Fælles Dataenhed hjemmel til at bistå kommunerne

med den fremadrettede bopælskontrol.

Øvrige bemærkninger

Det fremgår af forslagets § 6, stk. 9, at der ved registrering af indrejse i CPR kan ske

registrering af fremtidig udrejse. ATP ønsker i denne forbindelse at gøre opmærksom

på, at det er uhensigtsmæssigt, såfremt anvendere af registret modtager advseringer

om hændelser, der endnu ikke har fundet sted. ATP foreslår derfor, at der overvejes en

løsning, hvor registreringer af fremtidige hændelser holdes i CPR-systemet, og først

videregives til anvendeme, når hændelserne indtræffer.

Med venlig hilsen

Hans Chr. Jelstrup

Vicedirektør i ATP

atp

L 38 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

København, den 15. juli 2021

Høringssvar - Ændring af lov om Det Centrale Personregister

BL - Danmarks Almene Boliger har den 29. juni 2021 modtaget høring over udkast til forslag til

ændring af lov om Det Centrale Personregister.

Kommunernes forpligtelse til at forebygge og kontrollere korrekt registrering i CPR

BL er positive overfor, at det med forslaget til ændringen af CPR-loven lovfæstes i § 10 a, at det

er kommunernes forpligtelse af foretage en forebyggende og kontrollerende indsats med henblik

på at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR.

Boligorganisationerne anvender CPR til at sikre, at boligerne bebos af de berettigede personer,

herunder som et værktøj til at undgå og opdage ulovlig fremleje i de almene boliger. Derfor er

det også vigtigt, at registreringen i CPR er korrekt.

BL noterer, at lovændringen ikke medfører en ændring i gældende ret, men at ændringen

indføres for at kunne håndhæve, at kommunerne har en lovfæstet forpligtelse.

BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.

Med venlig hilsen

GN DANMARKS ALMENE BOLIGER

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]

Bent Madsen

Adm. direktør

L 38 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Birgitte Mikkelsen

Fra: Eva Freidahl Graae <[email protected]>

Sendt: 18. august 2021 09:59

Til: [email protected]

Cc: Annie Bekke Kjær; Jensen, Mark Korshøj; Kent Jensen - Borgerservice

([email protected]); Lynggarrd, Jessie; Marqvardsen, Helle; Overgaard,

Morten; Sara Mia Petersen

Emne: Borgerservice Danmark - høringssvar på ændring af lov om Det centrale

personregister

Vedhæftede filer: Svar på henvendelse af 18. maj 2020.pdf; Brev til indenrigsministeren vedr.

forbedringer ift. folkeregistret.pdf

Opfølgningsflag: Opfølgning

Flagstatus: Afmærket

Att. Indenrigs og Boligministeriet, Chefkonsulent Birgitte Mikkelsen

Bestyrelsen har set lovforslaget igennem og imødeser, at lovændringerne kan træde i kraft allerede 1. januar og

gerne tidligere.

Ud fra et samlet hele vil ændringerne tilgodese kommunernes arbejde og ud fra en samfundsmæssig betragtning må

det være af højeste interesse at bopælsregistreringerne til en hver tid er korrekte. Det er positivt, at ændringerne

ikke vurderes at have økonomiske konsekvenser for det offentlige eller administrative konsekvenser for borgerne.

Vi er spændt på, hvordan ICS’erne i praksis vil imødekomme, at kommunerne kan have forskellige ønsker ift.

muligheden for hhv. registrering og hhv. behandling af fremtidig udrejse anmeldt ved indrejse í ICS’en.

Vi hæfter os ved at kommunernes adgang til at indhente oplysninger fra arbejdsgiver/ seneste arbejdsgiver og

banker bliver indskrevet i loven, som en sidste mulighed, når øvrige sagsbelysningsmuligheder er udtømte.

Fint at fødestedsregistreringerne udvides, så oplysningerne automatisk deles i de respektive systemer, der anvender

de pågældende data.

Foreningen forventer, at der fortsat vil blive arbejdet med afdækning af muligheder for sikring af lovhjemmel til de

sagsbelysningsoptimeringer og øgede muligheder for deling af oplysninger på tværs af myndigheder, som

foreningen har angivet i vores brev til indenrigsministeren af 18. maj 2020.

Med venlig hilsen

Eva Freidahl Graae

BORGERSERVICE DANMARK | FORMAND

Eva Freidahi! Grace | Borgerservicechef [Torvet 5| 7400 Hem ng

www.borgorsorvicedanmark.dk | [email protected]| 96282450

Følg 0s på

L 38 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Høring over forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale

Personregister (ministeriets sagsnr. 2021-2271)

1. Ved brev af 29. juni 2021 har Indenrigs- og Boligministeriet anmodet om Datatilsynets even-

tuelle bemærkninger til ovennævnte lovændringsforslag.

2. Datatilsynet finder efter en gennemgang af det tilsendte materiale anledning til at komme

med følgende bemærkninger:

Det fremgår af lovændringsforslagets pkt. 3, at det foreslås, at der i lovens § 10, indsættes stk.

3 og 4 med følgende ordlyd:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager efter kapitel! 3-6 om

bopælsregistrering i CPR få terminaladgang til oplysninger Í Indkomstregisteret, jf. § 7 i lov

om et indkomstregister.

Stk. 4. Medfører oplysninger, som kommunalbestyre!sen har adgang til efter anden lavgiv-

ning, eller som kommunalbestyrelsen har indhentet efter stk. 2 og 3, ikke en afklaring af ved-

kommendes bopælsforhold, som kan danne grundlag for en afgørelse herom, kan kommu-

nalbestyrelsen uden samtykke fra den, hvis bopælsforhold undersøges, indhente oplysnin-

ger om vedkommendes bopælsforhold fra vedkommendes arbejdsgiver henholdsvis kon-

toudskrifter fra vedkommendes pengeinstitut, i det omfang sådanne op-lysninger kan med-

virke til at fastlægge den pågældendes bopælsforhold. Er den registrerede ikke i et aktuelt

ansættelsesforhold, kan kommunen indhente oplysningeme fra vedkommendes seneste ar-

bejdsgiver.«

Datatilsynet har noteret sig Indenrigs- og Boligministeriets bemærkninger om, at der behand-

les personoplysninger i forbindelse med anvendelsen af ovenstående bestemmelser i form af

navn, arbejdsgiver, indtægtsforhold, pengeinstitut og oplysninger om private økonomiske for-

hold, og at Indenrigs- og Boligministeriet anfører, at der er hjemmel hertil i databeskyttelses-

forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Datatilsynet

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

T3319 3200

dt@datatilsynet dk

datatilsynet.dk

CVR 11883729

indenrigs- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til: [email protected]

Kopi sendt til: [email protected]

20. Jull 2021

J.nr. 2021-11-0662

Dok.nr. 369435

Sagsbehandler

Rasmus Martens

DATATILSYNET

L 38 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Datatilsynet ska! i lyset af den terminaladgang, som kommunalbestyrelsen kan få efter den fo-

resláede § 10, stk. 3, understrege, at behandling af personoplysninger skal ske under iagtta-

gelse af databeskyttelsesforordningen' og databeskyttelsesloven?.

Datatilsynet kan navnlig pege på følgende regler i forordningen og loven:

* Grundbetingelsere i forordningens artikel 5 om lovlighed, rimelighed og gennemsig-

tighed, formålsbegrænsning, dataminimering, rigtighed, opbevaringsbegrænsning

samt integritet og fortrolighed.

» Regler om de registrerede personers rettigheder i forordningens kapitel 3, herunder

o Den dataansvarliges oplysningspligt ved modtagelse/indsamling af oplysnin-

ger, jf. forordningens artikel 13 og 14.

o Den registreredes ret til indsigt og øvrige rettigheder.

* Reglerne om personoplysningssikkerhed i forordningens kapitel 4, afdeling 2 - her-

under kravet om tilstrækkelig behandlingssikkerhed i forordningens artikel 32.

Efter forordningens artikel 5, stk. 1, litra c skal personoplysninger være tilstrækkelige, rele-

vante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles

(»dataminimering«).

Det bør særligt overvejes, hvorvidt adgang til oplysninger om indtægtsforhold vil være i over-

ensstemmelse med princippet om dataminimering. Tilsvarende gælder i forhold til de oplys-

ninger, som kommunalbestyrelsen kan indsamle, jf. den foreslåede § 10, stk. 4, idet indsam-

ling af oplysninger om private økonomiske forhold umiddelbart ikke vil være i overensstem-

melse med princippet om dataminimering.

For at sikre tilstrækkelig behandlingssikkerhed anbefaler Datatilsynet, at der indføres organi-

satoriske kontroller til autorisation og styring af adgangsrettigheder, således at kun relevante

aktører kan tilgå personoplysninger, der er nødvendige for den behandling af personoplysnin-

ger, som de skal foretage. De enkelte brugere bør således ikke autoriseres til anvendelser,

som de ikke har behov for, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f, jf. artikel

32, stk. 1, litra b.

3. Skulle ovenstående give anledning til spørgsmål, er Indenrigs- og Boligministeriet velkom-

men til at kontakte undertegnede på tif. 29 49 32 85 og e-mail da s t kellertil Da-

tatilsynet på tif. 33 19 32 00 og e-mail dt@datatilsynet dk.

Med venlig hilsen

Rasmus Martens

Side 2 af 2

1 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27 april 2016 om beskyttelse af fysiske personer | forbin-

delse med bahandiing af parsonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/48/EF (generel forordning om databeskyttelse).

2 Lovnr 502af23 maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskytte!isa af fysiske personer | forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

LBI

L 38 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Høringssvar til forslag til œÍndring af CPR-

loven

Resumé

Udkast til œndring af CPR-loven indeho der blandt andet et forslag t1 en ny be-

stemmelse, hvorefter pengeinst'tutter bliver forpligtet t'l at ud evere kontoudskrif

ter til en kommune på anmodning, hvis oplysningerne kan medvirke til fastiæg

gelse af en borgers bopcælsforhold.

Finans Danmark er betænkelig ved proport onaliteten i fors aget i forhold til de

meget vidtgående og personlige oplysninger, der kan fremgå af en borgers kon

toudskrifter. Det skal også ses i lyset af, at det ikke er sikkert, at formålet med at

afklare en borgers bopcæisforhold ved brug af kontoudskrifter kan lade sig gøre,

da de enkelte posteringer i dag ikke nødvendigvis giver indsigt i, hvor en borger

geografisk foretager sine indkøb.

Finans Danmarks holdning er, at det vil være mindre indgribende og proportio

nett, hvis bestemmelsen i stedet blev œndret til, at pengeinstitutter bliver forplig

tede til at udlevere oplysninger, hvis de ligger inde med relevante oplysninger

om en kundes bopclsforhold. På den måde bliver det enkelte pengeinstitut ikke

forpligtet til at udlevere flere oplysninger end der er relevant for en kommunes af-

gørelse om bopælsforhold.

Det bemærkes i den forbindelse, at pengeinstitutter efter den nugældende CPR-

lovs § 10, stk. 2, nr. 3 allerede er forpligtede til at oplyse, den adresse, som en

kunde har oplyst til pengeinstituttet eller andre oplysninger om en kundes bo

pælsforhotd,

Indenrigs- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

(cc

FINANS

DANMARK

Hnans Danmark Amoliegade 7 = 1256 København K www finansdanmeark dk

18 Gugust 2021

Dok: FIDA 1824564804-691495-v]

Kontakt Ida Bruun

Høringssvar

[email protected]

L 38 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

spo: ow

Høring over udkast til forslag til lov om

cœndring af lov om Det Centrale Person-

Finans Danmark takker for muligheden for at give bemcrkninger t'l høringen om

udkast til œndring af CPR-loven.

Vi finder i forbindelse med høringen anledning til at gøre opmærksom på nogle

uhensigtsmæssigheder ved udkastets § 10, stk. 4 om, at pengeinstitutter bliver for

pligtet til at udlevere kontoudskrifter til en kommune på anmodning, hvis oplys

ningeme kan medvirke til fastlæggelse af en borgers bopælsforhold.

Det er Finans Danmarks vurdering, at i en række tilfælde v'I kontoudskrifter ikke

være med til at skabe større klarhed over en borgers indenlandske} bopælsfor

hold, da oplysninger i posteringer for kontoudskrifter i dag i mange ti fœlde ikke

siger noget om, hvor en borger geografisk har foretaget et indkøb., Det skal ses i

tyset af de mange forskellige muligheder for betalinger, der findes i dag, og der

for vil kontoudskrifter af den grund ikke nødvendigvis være særlig anvendelige

for at klarlægge en borgers bopcæœlsforhold.

Det betyder, at kontoudskrifter i en række tilfælde ikke vil kunne medvirke til at

fastlægge en borgers bopælsforhold.

Finans Danmark er samtidig også betænkelig ved proportionaliteten ved udka-

stets § 10, stk. 4, da det samtidig også vil betyde, at kommunalbestyrelsen i nogle

tilfælde vil få langt flere oplysninger end der er behov for (og dermed flere oplys-

ninger end formålet tilsiger). Pengeinstitutter vil dermed blive forpligtede til at ud-

levere flere oplysninger end nødvendigt, herunder oplysninger af følsom karakter,

der, da der f.eks. vil kunne fremgå transaktioner til politiske partier eller fagfor

eninger. Samtidig forholder udkastet til lovforslaget sig heller ikke til begrænsnin

ger for forpligtelsen, f.eks. er der ikke angivet en tidsperiode for, hvor langt til

bage kontoudskrifterne må dække over.

Finans Danmarks holdning er, at det vil være mindre indgribende og proportio

nelt, hvis bestemmelsen i stedet blev ændret til, at pengeinstitutter bliver forplig

tede til at udlevere oplysninger, hvis de ligger inde med relevante oplysninger

om en kundes bopcœlsforhold.

Stk. 4. Medfører oplysninger, som kommunalbestyrelsen har adgang til efter

anden lovgivning, eller som kommunalbestyrelsen har indhentet efter stk. 2 og

Z Finans Danmark | A lieg 7 | 1256K I .finansdanmark,dk

18. august 2021

Dok ne

FIDA-1826564804-691495.v1

Høringssvar

Denhavn K www

L 38 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

ikke en afklaring af vedkommendes bopæœlsforhold, som kan danne gru d

g for en afgørelse herom kan kommunab styrel en uden amtykke fra de

is bopæl forhold undersøges, indhente oplysninger om vedko mendes b

Isforhold fra vedkommendes arbejdsgiver eller pengeinstitut, i det omf n

danne oplysninger kan medvirke til at fast œgg den pågæœ d ndes bo

Isforhold. Er den registrerede ikke i et aktuelt anscœttelsesforhold, kan ko

unen indhente oplysningerne fra vedkommendes seneste arbejdsgiver.

En sådan udformning af bestemmelsen vil være med t at sikre, at det enkelte

pengeinstitut ikke bliver forpligtet til at udlevere flere op ysninger end der erre e

vant for en kommunes afgørelse om bopælsforhold. Det er i den forbindelse vig

tigt, at det fremgår af Iovbemærkninger, hvilken typer af oplysninger en kommu

nalbestyrelse kan kræve ud everet fra et pengeinstitut. Finans Danmark indgå

gemei en dialog med ndenrigs- og Bo 'gministeriet om, hvilke op ysninger et

pengeinstitut ligger inde med der kan være med t' a klarlægge en kundes b

pæœlsforhold.

Hvis udkast til bestemmelsen fastholdes i den nuværende form v det være fo

målstjenesteligt, hvis det fremgår klart af Iovbemcærkn ngerne, at pengeinstitut

teme ikke er forpligtede til at vurdere, om kommuna bestyrelsens oplysninger er

utilstrækkelige efter § 10, stk. 2 og 3, før de anvender stk. 4. Hjemlen til at udle-

vere kontoudskrifter bør være klar, således at penge`'nstitutter uden betingelser

bliver pålagt at udlevere kontoudskrifter og der dermed ikke opstår en regelkon-

flikt i forhold til de regler om fortrolighed, som pengeinstitutter er underlagt.

Kjeld Gosvig-Jensen

Direkte +45 4083 8327

Mail

18. ougust 2021

Dok nv.

FIDA-1826564804-691495-v1

1256 København K www finansdanmark dk

Høringssvar

Hnans Danmark Amaliegade 7

Med venlig hilsen

L 38 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

HØRINGSSVAR OVER FORSLAG TIL ÆNDRINGSLOV AF

LOV OM DET CENTRALE PERSONREGISTER

Indenrigs- og Boligministeriet har ved e-mail af 29. juni 2021 anmodet

om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til

udkast til forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale

Personregister (Kommunernes kontrol med bopælsregistreringen i CPR

m.v).

Med udkastet foreslås det blandt andet, at kommunerne uden

samtykke kan pålægge en arbejdsgiver at oplyse om en nuværende

eller tidligere ansats bopælsforhold, i det omfang sådanne oplysninger

kan medvirke til at fastlægge den pågældendes bopælsforhold, og

såfremt kommunen ikke på anden måde har kunne afklare personens

bopælsforhold (forslag til § 10, stk. 4, i CPR-loven).

Behovet for at give kommunerne adgang til at afkræve oplysninger fra

en persons arbejdsgiver skyldes et ønske fra kommunerne herom, da

det forventes, at en arbejdsgiver ofte vil have kendskab til den ansattes

reelle opholdsadresse (lovudkastets almindelige bemærkninger, punkt

3.1.3.3).

Instituttet finder, som det også anføres af ministeriet i lovudkastet, at

en oplysningspligt til arbejdsgivere i sager vedrørende udenlandske

arbejdstagere i kortevarende eller tidsbegrænsede ansættelsesforhold,

f.eks. au-pairs eller sæsonarbejdere, kan bidrage til at afklare, om den

udenlandske arbejdstager er udrejst af Danmark.

Det kan imidlertid efter instituttets opfattelse i mange tilfælde ikke

uden videre forventes, at en arbejdsgiver har kendskab til den ansattes

reelle opholdsadresse, idet det i de fleste tilfælde ikke vil have

betydning for arbejdspladsen at have kendskab hertil. Derudover må

det efter instituttets opfattelse forventes, at hvis en person har en

anden opholdsadresse end den, der fremgår af CPR-registeret, så vil

-- AKT 440876 -- BILAG 2 -- [ Høringssvar vedr. forslag til ændring af lov om Det Centrale Personregister (Kommune... -

INSTITUT FOR

MENNESKE

RETTIGHEDER

Indenrigs- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

E-mail: [email protected]

Kopi til: [email protected]

WILDERS PLADS BK

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 91325719

MIKL@HUMANRIGHTS DK

MENNESKERET.DK

. 21/01984 2

5T 2021

L 38 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

personen antageligvis ikke dele den reelle opholdsadresse med sin

arbejdsgiver, men i stedet oplyse den adresse, der fremgår af CPR-

registeret. Hvis det er tilfældet, vil arbejdsgiveren ikke kunne bidrage til

sagens oplysning.

Det må samtidig antages, at det kan have negativ indflydelse for en

persons agtelse på arbejdspladsen, hvis kommunen retter henvendelse

til arbejdsgiveren og oplyser, at kommunen er i tvivl om personens

reelle opholdsadresse, idet en sådan henvendelse fra kommunen kan

give anledning til overvejelser fra arbejdsgiveren om, hvorvidt den

ansatte spekulerer i at opnå visse fordele ved en eventuel ukorrekt

registrering i CPR-registeret. '

En kommunes beslutning om at afkræve en arbejdsgiver oplysninger

skal overholde et generelt forvaltningsretligt krav om proportionalitet,

dvs. der skal sikres en balance mellem legitime kontrolhensyn på den

ene side og beskyttelsen af den enkelte borgers privatliv og personlige

integritet — og dermed retssikkerheden — på den anden side. Sådanne

overvejelser gjorde sig også gældende, da det i 2000 blev fastlagt,

hvilke kontrolmuligheder kommunerne skulle have for at håndtere

forkerte adresseangivelser i CPR-registeret (lovudkastets almindelige

bemærkninger, punkt 3.1.3.1).

Det yder efter instituttets opfattelse ikke i alle tilfælde en tilstrækkelig

beskyttelse af den ansatte, at kommunen først skal have forsøgt på

anden måde at afklare personens bopælsforhold, før kommunen kan

rette henvendelse til vedkommendes nuværende eller tidligere

arbejdsgiver, idet kravet for at rette henvendelse til en arbejdsgiver

derudover alene er, at oplysninger om vedkommendes bopælsforhold

kan medvirke til at fastlægge den pågældendes bopælsforhold.

Henset til den potentielle skadevirkning for den ansatte ved, at

arbejdsgiveren bliver gjort opmærksom på, at kommunen undersøger

pågældendes boligforhold, og det forhold, at det i mange tilfælde må

forventes, at arbejdsgiveren ikke vil kunne bidrage yderligere til sagens

oplysning, bør der fastsættes skærpede krav til, hvornår en kommune

kan fastsætte en pligt for en arbejdsgiver til at afgive oplysninger om

den ansattes bopælsforhold. Sådanne skærpede krav skal sikre, at

kommunen alene retter henvendelse til nuværende eller tidligere

arbejdsgivere i de sager, hvor kommunen har en begrundet forventning

om, at arbejdsgiveren er i besiddelse af oplysninger, som enten kan

fastlægge den pågældendes bopælsforhold, eller kan fastlægge, om

personen må forventes at være udrejst af Danmark, hvilket f.eks. kan

L 38 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

tilfældet ved visse former for kortevarende eller tidsbegrænsede

ttelsesforhold.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at der fastsættes

skærpede krav til, hvornår kommunen kan pålægge nuværende

eller tidligere arbejdsgivere at give oplysninger om en ansats

bopælsforhold, f.eks. ved, at kommunen skal have en begrundet

forventning om, at arbejdsgiveren kan være i besiddelse af

relevante oplysninger.

Med venlig hilsen

Mikkel Lindberg Laursen

SPECIALKONSULENT

VæŒIrE

ansæ

L 38 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

KL høringssvar på ændring af lov om Det centrale

personregister

Indenrigs- og Boligministeriet har sendt udkast til forslag t ændring af lov

om Det Centrale Personregister.

I lovforslaget foreslås implementeret en række anbefalinger, fremsat af en

arbejdsgruppe nedsat af daværende Social og Indenrigsminister

Arbejdsgruppen har undersøgt kvaliteten af bopælsregistrering i CPR Og

det Nationale Forsknings og Analysecenter for velfærd (VIVE) har

gennemført en analyse heraf.

Vive konstaterer, at langt den største del af bopælsregistreringerne er

korrekte ligesom at bopælsregistreringerne i høj grad er rettidige.

Grundlæggende anses kvaliteten af registreringerne i CPR derfor som solid.

Der er imidlertid også forhold, der kan forbedres. | visse sammenhænge og

med visse befolkningsgrupper sker registreringer af flytninger, udrejser og

dødsfald med en vis forsinkelse. Det skyldes, at der i dag mangler hjemmel

og redskaber til at understøtte bopælskontrollen på disse parametre.

KL finder grundlæggende at lovforslaget indeholder en række fornuftige

elementer. Særligt bemærkes at der gives hjemmel til at kommunerne kan få

terminaladgang til E-indkomst registeret i sager om bopælsregistrering.

Dette vil øge kommunernes muligheder for at understøtte sagsbehandling

med digitale løsninger. Desuden gives der mulighed for, at en kommune,

med henblik på at fastlægge borgers bopælsforhold, fremadrettet kan rette

henvendelse til arbejdsgiver samt indhente kontoudtog, hvis øvrige tiltag

ikke har været tilstrækkelige informationer til at oplyse en sag.

I forslaget lovfæstes kommunernes forpligtelse til at varetage en

forebyggende og kontrollerende indsats ift. at sikre korrekt

bopælsregistrering i CRP. Det fremgår af lovbemærkningerne, at

kommunerne som minimum hver 3. måned skal kontrollere

bopælsregistreringen i CPR — herunder særligt udenlandske studerende

og arbejdstagere.

Det fremgår af bemærkningerne at det forsat er op til den enkelte

kommune at tilrettelægge den konkrete indsats, fx med fokus på sager

med undringsværdige forhold, og der er dermed ikke formelle krav om fx

systematisk udtagning af en større del eller alle flytteanmeldelser til

kontrol i den forbindelse.

Dato: 3 august 2021

Sags ID SAG-2020-01018

Dok. ID 3109959

E-mail ANBK@kI dk

Direkte 3370 3758

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Sida 1 af 2

Indenrigs og Boligministeriet

Chefkonsulent

Birgitte Mikkelsen

[email protected]

L 38 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Den Fælles Dataenhed og støtte til kontrolindsats

I forlængelse heraf undrer det KL, at ministeriet ikke har valgt at følge

anbefalingen om give Den Fælles Data-enhed (DFD) i UDK

hjemmelsgrundlag til at foretage registersamkøring på vegne af

kommunerne til brug herfor.

Den Fælles Dataenhed understøtter allerede i dag med succes

kommunernes kontrolindsats på en række ydelsesområder — både i forhold

til den løbende sagsbehandling og i forbindelse med egentlige kontrolsager.

DFD's understøttelse anvendes aktivt af alle kommuner og den monetære

effekt alene på kontanthjælpsområdet er opgjort til et trecifret mio. beløb.

Den Fælles Dataenhed kan identificere usædvanlige

husstandssammensætninger (odd one out) via statistisk Dataanalyse

baseret på en række kriterier herfor, og dermed understøtte kommunernes

arbejde med at fokusere indsatsen på undringsværdige forhold Ved at lade

DFD arbejde digitalt understøttet og databaseret vil det i givet fald medføre

at kommunerne fokusere den manuelle opfølgning på den andel af

sagerne, hvor der er identificeret undringsværdige forhold. Dette forventes at

ville øge kvaliteten af bopælskontrollen grundet de bedre værktøjer hertil.

En løsning i regi af DFD til brug herfor vil kunne etableres for et mindre

beløb.

Med venlig hilsen

Pia Færch

Kontorchef Center for Digitalisering og Teknolog

Dato 3 august 2021

Sags ID SAG-2020-01018

Dok ID 3108959

E-mail ANBK@kl dk

Direkte 3370 3758

Weldakampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www kl.dk

Side 2af 2

L 38 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

Forslag til Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Kommunernes kontrol med bopæls-

registreringen i CPR m.v.)

1. Dataetisk Råd er et regeringsn dsat forum, som bl.a rådgiver Folketinget ministre og offentlige myndighe-

der om dataetiske spørgsmål ved brugen af data og ny teknologi, herunder i lyset af de mange fordele, som

brugen af data og ny teknologi kan give.

Rådet forholder sig t | etiske spørgsmål om forholdet mellem på den ene side fordelene ved anvendelse af ny

teknologi og på den anden side hensynet til borgernes grundlæggende rettigheder, retssikkerhed og grund-

læggende samfundsmæssige værdier

Ved forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister (kommunernes kontrol med bopælsregi-

streringen i CPR m.v.), er der blandt andet stillet forslag om, at kommunerne under visse betingelser kan

indhente kontoudskrifter fra borgernes pengeinstitutter uden borgernes samtykke, i det omfang sådanne op-

lysninger kan medvirke til at fastlægge de pågældendes bopælsforhold og andre oplysning ikke er tilstrække-

lige.

Dataetisk Rád har ikke været hørt over lovforslaget, men finder det relevant at fremsætte bemærkninger

2. Dataetisk Råd har følgende bemærkninger til lovforslaget:

Dataetisk Råd finder, at hensynet til et korrekt og retvisende CPR-register er et anerkendelsesværdigt formål,

men det er rådets opfattelse, at den forslåede adgang til uden samtykke at indhente bankoplysninger i form af

kontoudtog er dataetisk betænkeligt.

Lovforslaget indebærer, at kommunerne får adgang til at indhente oplysninger så at sige i blinde, dvs. uden

på forhånd at vide eller kunne vide, om oplysningerne vil kunne anvendes til det givne formål (at fastslå bor-

gerens bopæl).

En sådan indhentelse har uanset sin sit specifikke formål og sit afgrænsede anvendelsesområde efter rådets

opfattelse karakter af fishing expedition eller datahøst og adskiller sig i øvrigt grundlæggende fra den måde

Indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek

Indenrigs- og Boligministeriet

Holmens Kanal 22

1060 København K

Sendt til e-mail:

Kopi til: ,

Sekretariatet for

Dataetisk Råd

[email protected]

www.dataetiskraad.dk

Dato 24.09.2021

D taetis

Råd

[email protected] [email protected]

L 38 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat

myndigheder normalt oplyser sager i det offentlige, jf. retsgrundsætningen om offentlige myndigheders oplys-

ningspligt.

Det er rådets opfattelse, at en sådan indsamling af oplysninger udgør et alvorligt indgreb i borgernes privatliv,

som meget nøje bør afvejes i forhold til de gevinster, der søges opnået. Der ses ikke foretaget en nærmere

analyse og vurdering heraf, og det er således uklart, hvorvidt indgrebet er proportionalt.

Efter rådets opfattelse bør vurderingen omfatte rimeligheden af at indsamle data om borgerne, uden at kom-

munerne reelt kan vide om indhentelsen vil forsyne kommunerne med relevante oplysninger og med overve-

jende sandsynlighed vil omfatte private oplysninger, som kommunerne under andre omstændigheder ikke vil

være berettiget til at indhente — heller ikke med borgerens samtykke.

Dataetisk Råd anbefaler derfor, at der, inden lovforslaget fremsættes i Folketinget, foretages en analyse og

vurdering af forslagets proportionalitet i forhold til de væsentlige dataetiske betænkeligheder, der er forbundet

med indsamling af oplysninger i blinde og indsamling af ungdvendige og efter omstændighederne meget pri-

vate oplysninger.

Såfremt lovforslaget fremsættes, anbefaler rådet, at der fastsættes klare regler, som sikrer, at kommunerne

ikke anvender de indhentede oplysninger til andet formål end det udtrykkeligt angivne og at oplysninger, som

ikke kan anvendes til at fastslå borgernes bopæl, straks slettes.

Rådet anbefaler endvidere, at borgerne i muligt omfang orienteres inden indsamlingen og får mulighed for at

gøre indsigelse imod indsamlingen, inden den iværksættes.

Rådet henviser i øvrigt til principperne í rådets værktøj til myndigheder, der arbejder med datasamkøring.

Værktøjet skal understøtte, at offentlige myndigheder gør sig de nødvendige overvejelser forud for beslutnin-

ger om samkøring af data ved brug af nye teknologier og vil også kunne fungere som guide ved udarbejdelse

af lovforslag til bredere, dataetiske overvejelser med henblik på at træffe beslutninger, der er dataetisk for-

svarlige.

Ud over dataetiske aspekter indebærer lovforslaget principielle spørgsmål vedrørende borgernes retssikker-

hed, bankhemmeligheden mv., som ikke synes at være belyst i lovens forarbejder.

Lovforslaget ses endvidere at indebære en fravigelse af det forvaltningsretlige undersøgelsesprincip, der gæl-

der for offentlige myndigheder om, at myndighederne alene må indhente nødvendige og relevante oplysninger

til brug for behandling af en sag vedrørende konkrete borgere. Dette synes heller ikke at være belyst í lovens

forarbejder.

Dataetisk Råd står til rådighed for uddybning, yderligere rådgivning mv.

Med venlig hilsen for Dataetisk Råd

Johan Busse

Formand

Side 2 af 2