Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37
Offentligt
2673083_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
9. marts 2023
J nr.
2022-267
KEF L 37 – svar på spm. 6
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 7. marts 2023 stillet mig føl-
gende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Samira Nawa (RV).
Spørgsmål 6
I bekendtgørelse om ansøgningsproces og tilladelseskriterier for etablering af
direkte linjer på hav og på land, som udmønter denne lovændring, fremgår det, at
summen af længden på den elektricitetsforbindelse og det net, der etableres i
forbindelse med den direkte linje, må ikke være længere end summen af længden
på det net, der alternativt ville skulle etableres ved individuel tilslutning af
anlæggene til det kollektive elforsyningsnet. Vil ministeren redegøre for, om man
med denne begrænsning har en risiko for, at samfundsøkonomisk rentable
projekter, som inkluderer direkte linjer, ikke vil kunne omfattes af den begrænsning
og derved ikke føres ud i livet?
Svar
Der vil formentlig være projekter, som kan påvise en positiv samfundsøkonomisk
beregning, men som ikke opfylder afstandskriteriet eller afvigelsesmuligheden til af-
standskriteriet.
Ifølge den politiske aftale af 15. marts 2022 om udvikling og fremme af brint og
grønne brændstoffer (PtX-aftalen) skal tilladelse af direkte linjer være en undta-
gelse til hovedreglen om, at transport og distribution af elektricitet sker via det kol-
lektive net. Det følger ligeledes af aftalen, at kriterierne, der skal sikre, at direkte lin-
jer understøtter samfundsmæssige hensyn, fx kan være afstande, belastning og af-
lastning af det kollektive elnet, netplanlægning, samt om produktions- eller for-
brugsanlæggene er nye. Afstandskriteriet skal sikre, at der ikke bygges parallelle
net til det kollektive net.
Der er på baggrund af aftalen udarbejdet en ansøgningsmodel med få og enkle ob-
jektive og ikke-forskelsbehandlende kriterier, som både understøtter hensigten i af-
talen, transparente ansøgningsvilkår og en hurtig sagsbehandling til gavn for en
hurtig og omkostningseffektiv grøn omstilling. Det er vurderingen, at inkludering af
samfundsøkonomi som et kriterie vil øge kompleksiteten betydeligt og vanskelig-
gøre en objektiv og ikke-forskelsbehandlende sagsbehandling. Dette skyldes ikke
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om samfundsøkonomisk rentable projekter med direkte linjer ikke kan omfattes af begrænsningen på summen af længden af elektricitetsforbindelser og net og derfor ikke kan føres ud i livet
2673083_0002.png
mindst, at det vil være nødvendigt nærmere definere, hvad der forstås ved ”sam-
fundsøkonomi”, og denne definition og de konkrete beregningsforudsætninger, der
lægges til grund i den enkelte ansøgning vil få en stor betydning for hvilke projek-
ter, der kan gives tilladelse til. Endvidere vurderes det at øge kompleksiteten i an-
søgningsprocessen og øge sagsbehandlingstiden væsentligt.
Med den fremlagte ansøgningsmodel opnås en objektiv, transparent, simpel og ad-
ministrerbar ordning, der sigter efter at give mulighed direkte linjer, som aflaster –
og ikke overlapper – det kollektive elnet.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side
2/2