Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37
Offentligt
2675512_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
15. marts 2023
J nr.
2022-267
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 13. marts 2023 stillet mig
følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 23
Vil ministeren sikre, at også definitionen af VE-fællesskaber medtages i
elforsyningloven, og at der i forlængelse heraf både sker en præcisering af
energifællesskabers ret til etablering og deling af egenproduktion af el fra
vedvarende energikilder og udnyttelse af denne i deres lokalområde?
Svar
Jeg bemærker, at VE-fællesskaber allerede er defineret i anden lov – nemlig i lov
om fremme af vedvarende energi. Det skyldes, at VE-fællesskaberne ikke
nødvendigvis kun beskæftiger sig med produktion og deling af elektricitet. Derfor
anser jeg det for mest hensigtsmæssigt, at definitionen fortsat fastsættes med
udgangspunkt i denne lov.
I forlængelse heraf kan jeg anføre, at VE-fællesskaber og
borgerenergifællesskabers mulighed for at etablere og dele egenproduceret
elektricitet er reguleret i bekendtgørelse nr. 1069 af 30. juni 2021 om VE-
fællesskaber og borgerenergifællesskaber (herefter bekendtgørelsen).
Det følger af bekendtgørelsen, at deling af elektricitet, der produceres på de af VE-
fællesskabet og borgerenergifællesskabet ejede elproduktionsanlæg, kan ske via
det kollektive net. Delingen af produceret elektricitet sker på grundlag af de
almindelige markedsregler, og skal derfor foranstaltes gennem en aftale om
levering af elektricitet med en elhandelsvirksomhed. Energifællesskabet kan vælge
selv at blive etableret som en elhandelsvirksomhed
Jeg kan desuden oplyse, at det er Energistyrelsens vurdering, at bekendtgørelsen
om VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber giver energifællesskaberne
de rettigheder og forpligtelser, som følger af hhv. elmarkedsdirektivet og VE-
direktivet.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.kefm.dk
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om at sikre, at definitionen af VE-fællesskaber medtages i elforsyningloven, og at energifællesskabers ret til egenproduktion af el præciseres
Derfor anser jeg det ikke som nødvendigt at præcisere energifællesskabers ret til
etablering og deling af egenproduktion af el i lovforslaget.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2