Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37 Spørgsmål 22
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Til:
Dato:
Klima-, energi- og forsyningsministeren
9. marts 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 37
Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om afgift af elektricitet. (Implemen-
tering af forskellige aftaler om grøn omstilling, herunder dele af power-to-x-aftalen af 15.
marts 2022).
Af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)
Spørgsmål 22
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udforme det/de nødvendige ændringsforslag, som
sikrer:
1. at en intern elektricitetsforbindelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, også omfatter fordeling af
elektricitet inden for en erhvervspark med et eller flere aftagenumre,
2. at fordelingen ved brug af en intern elektricitetsforbindelse inden for en erhvervspark
med et eller flere aftagenumre kan leveres: 1) fra det kollektive net eller 2) fra nærliggen-
de anlæg til produktion af vedvarende elektricitet, og
3. at lokal tarifering, jf. lovforslaget § 1, nr. 24, også kan anvendes i forhold til erhvervs-
parker med netbrugere på alle spændingsniveauer?
Vil ministeren samtidig vurdere, hvad tilføjelsen af ovenstående ændringsforslag vil have
i forhold »Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X
strategi)« fra den 15. marts 2022 og påvirkningen af tarifbetalingen i det kollektive net?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Signe Munk (SF).
På udvalgets vegne
Rasmus Horn Langhoff
formand
1/1