Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37
Offentligt
2673196_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
9. marts 2023
J nr.
2022 - 267
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 7. marts 2023 stillet mig følgende
spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mona
Juul (KF).
Spørgsmål 19
Vil ministeren oplyse, hvornår grundstenene for en dansk Power to X-industri er lagt?
Konkret bedes ministeren bekræfte, at der i første halvår af 2023 træffes politisk be-
slutning om en dansk brintinfrastruktur over den tyske grænse, at der i første halvår
af 2023 sikres adgang til tilstrækkelige mængder grøn strøm eksempelvis ved at of-
fentliggøre de statslige arealreservationer som følge af »Klimaaftale om grøn strøm
og varme 2022«, og at der i første halvår af 2023 udmøntes de 1,25 mia. kr. i pro-
duktionsstøtte?
Svar
En beslutning om brintinfrastruktur over den tyske grænse vil i sidste ende skulle
besluttes af en kommende ejer af brintinfrastruktur.
I
Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer
af 15. marts 2022
fremgår det, at regeringen skal præsentere et oplæg til regulering af dansk brintin-
frastruktur, herunder ifm. ejerskab, finansiering, drift mv.
Det fremgår også af aftalen, at regeringen skal indlede dialog med Tyskland om
eventuel etablering af brintinfrastruktur. Den 18. maj 2022 underskrev Danmark og
Tyskland et Letter of Intent vedrørende samarbejde om brint. På baggrund af dette
pågår dialog mellem Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og de tyske myndighe-
der med henblik på at udvikle og konkretisere det bilaterale samarbejde om brint.
Med
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
er der enighed om at sikre ramme-
vilkår, der kan muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og
landvind og en femdobling af havvindkapaciteten. Der er således aftalt muliggørelse
af VE-udbygning, der vil kunne dække det forventede elforbrug i Danmark i 2030,
herunder til PtX.
Med
Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022
er aftalepartierne enige om, at staten
frem mod 2030 skal spille en aktiv rolle i planlægningen af energiparker på land, dvs.
Klima-, Energi- og Forsynings-
ministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.kefm.dk
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om, hvornår grundstenene for en dansk power-to-x-industri er lagt
større statsligt udpegede områder, hvor der kan ske en hurtig udbygning af flere for-
skellige vedvarende energiteknologier. Screeningen er lige nu undervejs, og kom-
muner og virksomheder har haft mulighed for at indmelde arealer. Resultatet af
screeningen, samt mulige modeller for statsligt engagement og lokale udviklingsper-
spektiver præsenteres for forligskredsen inden sommer 2023. Det er herudover med
klimaaftalen besluttet, at der skal være dialog med KL om forpligtende målsætninger
for kommunernes arealplanlægning for VE. Denne dialog er i gang.
Udmøntningen af de 1,25 mia. kr. til et PtX-udbud blev endeligt notificeret til EU-
Kommissionen d. 16. december 2022. Udbuddet blev statsstøttegodkendt d. 15. fe-
bruar 2023. Der udestår dermed kun få justeringer af udbudsmaterialet, førend ud-
buddet kan afholdes.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/2