Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37
Offentligt
2673931_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
8. marts 2023
J nr.
2022-267
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 7. marts 2023 stillet mig
følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 18
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udforme det/de nødvendige
ændringsforslag, der præciserer krav til en tarifmodel for energifællesskaber for
netselskaber?
Svar
Det bemærkes, at det følger af kompetencefordelingen i elmarkedsdirektivet, at det
er de kollektive elforsyningsvirksomheder, der udvikler tarifmetoderne og
Forsyningstilsynet, der godkender dem.
Godkendelse af metoderne for beregning af tariffer er en af de beføjelser, som
direkte er forbeholdt den nationale regulerende myndighed, i Danmark
Forsyningstilsynet. Den regulerende myndighed er således tillagt en
enekompetence. Med enekompetence forstås, at opgaven ikke kan tildeles andre
end den regulerende myndighed, for så vidt som en sådan tildeling indskrænker
rækkevidden af de beføjelser, som er forbeholdt den nationale regulerende
myndighed.
Dette armlængdeprincip indebærer, at Folketinget og ministeren ikke kan diktere
udarbejdelsen af konkrete tarifmetoder. Det vurderes derfor ikke at være i
overensstemmelse med elmarkedsdirektivet, såfremt Folketinget eller ministeren
forpligter de kollektive elforsyningsvirksomheder til at udvikle en model for lokal
kollektiv tarifering.
Jeg kan på den baggrund ikke udarbejde et lovforslag, der pålægger de kollektive
elforsyningsvirksomheder at udarbejde en bestemt tarifmetode. Det vedlagte
ændringsforslag vil således alene præcisere, hvad der allerede er gældende ret.
Det følger ligeledes af principperne i elmarkedsforordningen om omkostningsægte
tariffer, at energifællesskaber skal bidrage på en passende og afbalanceret måde til
systemets samlede omkostningsdeling. Det medfører, at såfremt der ved
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/4
www.kefm.dk
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der præciserer krav til en tarifmodel for energifællesskaber for netselskaber
energifællesskabets brug af nettet kan påvises fordele, er de kollektive
elforsyningsvirksomheder forpligtede til at tage dette i betragtning, når de udvikler
deres tarifmetoder.
Dette kommer til udtryk i den gældende bekendtgørelse om VE-fællesskaber og
borgerenergifællesskaber, hvoraf det fremgår, at hvis VE-fællesskabers og
borgerenergifællesskabers brug af nettet giver anledning til besparelser for de
kollektive elforsyningsvirksomheder, skal tariferingen af VE-fællesskaber og
borgerenergifællesskaber udarbejdes ud fra de kollektive
elforsyningsvirksomheders vurdering af fordelene for de kollektive
elforsyningsvirksomheder ved VE-fællesskabers og borgerenergifællesskabers
brug af nettet.
Jeg kan på den baggrund ikke bakke op om dette ændringsforslag.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Side 2/4
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der præciserer krav til en tarifmodel for energifællesskaber for netselskaber
Ændringsforslag stillet den xx. marts 2023 [til/uden for betænkningen]
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov
om afgift af elektricitet
Af Søren Egge Rasmussen (EL):
Til § 1
1)
I
§ 73
indsættes efter stk. 2, som stykke:
»Stk. 3. Hvis VE-fællesskabers og borgerenergifællesskabers brug af nettet giver anledning
til besparelser for de kollektive elforsyningsvirksomheder, skal tariferingen af VE-
fællesskaber og borgerenergifællesskaber udarbejdes ud fra de kollektive
elforsyningsvirksomheders vurdering af fordelene for de kollektive
elforsyningsvirksomheder ved VE-fællesskabers og borgerenergifællesskabers brug af
nettet.«
Bemærkninger
Til nr. 1
Det følger af § 13, i bekendtgørelse nr. 1069 af 30. maj 2021 om VE-fællesskaber
og borgerenergifællesskaber og forholdet mellem VE-fællesskaber og
borgerenergifællesskaber og elhandelsvirksomheder og kollektive
elforsyningsvirksomheder, at såfremt VE-fællesskabers og borgerenergifællesskabers brug
af nettet giver anledning til besparelser for de kollektive elforsyningsvirksomheder skal
tariferingen af VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber udarbejdes ud fra de kollektive
elforsyningsvirksomheders vurdering af fordelene for de kollektive
elforsyningsvirksomheder ved VE-fællesskabers og borgerenergifællesskabers brug af
nettet. Metoden til udarbejdelse af tariffer efter 1. pkt. godkendes af Forsyningstilsynet, jf.
elforsyningsloven § 73 a.
Bestemmelsen er udtryk for elmarkedsforordningens krav om omkostningsægte tariffer.
Dette indebærer, at energifællesskaber skal bidrage på en passende og afbalanceret måde til
Side 3/4
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, der præciserer krav til en tarifmodel for energifællesskaber for netselskaber
systemets samlede omkostningsdeling. Såfremt der ved energifællesskabets brug af nettet kan
påvises fordele, er de kollektive elforsyningsvirksomheder således forpligtede til at tage dette
i betragtning, når de udvikler deres tarifmetoder.
Den foreslåede bestemmelse i elforsyningslovens § 73, stk. 3, ophæver bestemmelsen i
bekendtgørelse om VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber til lov. Den foreslåede
bestemmelse har til hensigt at tydeliggøre, at de kollektive elforsyningsvirksomheder i
udarbejdelsen af deres tarifmetoder skal tage hensyn til de fordele, som energifællesskaberne
medfører for nettet.
Det vil fortsat være de kollektive elforsyningsvirksomheder, der skal udvikle
tarifmetoderne, som skal godkendes af Forsyningstilsynet. Det er således de kollektive
elforsyningsvirksomheder, der skal vurdere, om der er grundlag for at udarbejde en
tarifmetode.
Side 4/4