Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37
Offentligt
2673935_0001.png
Klima-, Energi og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
10. marts 2023
J nr.
2022-267
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 7. marts stillet mig følgende
spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sø-
ren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 17
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udforme det/de nødvendige ændringsforslag,
som sikrer, at energifællesskabers rettigheder defineres i loven?
Svar
Et ændringsforslag med det ønskede indhold er vedlagt.
Med henvisning til min besvarelse af spm. 13, kan jeg oplyse, at energifællesska-
bers rettigheder allerede fremgår af den gældende bekendtgørelse
BEK nr. 1069 af
30/05/2021 om VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber og forholdet mellem
VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber og elhandelsvirksomheder og kollek-
tive elforsyningsvirksomheder,
hvorfor et ændringsforslag med sigte på at indføre
regelsættet i elforsyningsloven ikke vil indebære en ændring af gældende ret.
Jeg kan på den baggrund ikke bakke op om dette ændringsforslag.
Med venlig hilsen
Lars Aagaard
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/7
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, som sikrer, at energifællesskabers rettigheder defineres i loven
2673935_0002.png
Ændringsforslag stillet den xx. marts 2023 [til/uden for betænkningen]
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov
om afgift af elektricitet
[af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)]
Af klima-, energi- og forsyningsministeren:
1)
Efter nr. 9indsættes som nyt nummer:
»01.
Efter § 9 b indsættes i kapitel 2:
»Energifællesskaber
§ 9 c.
Ved næsten realtid forstås i denne lov i forbindelse med elmåling, en kort tidsperiode,
normalt ned til sekunder eller op til tidsrammen for afregning af ubalancer.
§ 9 d.
Ved VE-fællesskab forstås i denne bekendtgørelse en juridisk person, der er baseret
på åben og frivillig deltagelse, og er uafhængig og faktisk kontrolleres af kapitalejere eller
deltagere, der er beliggende i nærheden af de projekter for vedvarende energi, der ejes og
udvikles af denne juridiske person, hvis kapitalejere eller deltagere er fysiske personer,
SMV�½er eller lokale myndigheder, herunder kommuner, og hvis hovedformål er at give sine
kapitalejere eller deltagere eller de lokalområder, hvor den opererer, miljømæssige, økono-
miske eller sociale fællesskabsfordele snarere end økonomisk fortjeneste.
Stk. 2. SMV’er skal forstås som mikrovirksomheder, små virksomheder eller mellemstore
virksomheder som defineret i artikel 2 i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF.
§ 9 e.
Ved borgerenergifællesskab forstås i denne bekendtgørelse en juridisk person, der er
baseret på frivillig og åben deltagelse og reelt kontrolleres af deltagere eller kapitalejere, der
er fysiske personer, lokale myndigheder, herunder kommuner, eller små virksomheder, hvis
primære formål er at give sine deltagere eller kapitalejere eller de lokalområder, hvor det
drives, miljømæssige, økonomiske eller sociale fællesskabsfordele frem for at give økono-
misk gevinst.
Side
2/7
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, som sikrer, at energifællesskabers rettigheder defineres i loven
2673935_0003.png
§ 9 f.
Deltagelse i et VE-fællesskab og et borgerenergifællesskab og ejerskab af kapitalan-
dele i et VE-fællesskab og borgerenergifællesskab er åben og frivillig. Deltagelse i et VE-
fællesskab og et borgerenergifællesskab og ejerskab af kapitalandele i et VE-fællesskab og
et borgerenergifællesskab kan dog begrænses af VE-fællesskabets og borgerenergifælles-
skabets interessentskabskontrakt eller vedtægter.
Stk. 2. Deltagere og kapitalejere i et VE-fællesskab og et borgerenergifællesskab bevarer
deres rettigheder og forpligtelser som elforbrugere, herunder som husholdningsforbruger og
aktiv kunde.
Stk. 3. Hvis en deltager eller kapitalejer i et VE-fællesskab og et borgerenergifællesskab
trækker sig ud af VE-fællesskabet og borgerenergifællesskabet finder de relevante selskabs-
retlige regler anvendelse afhængig af selskabsformen. Retten til at trække sig ud af et VE-
fællesskab og et borgerenergifællesskab påvirker ikke eventuelle hæftelsesforpligtelser for
deltageren eller kapitalejeren i forhold til VE-fællesskabet og borgerenergifællesskabet eller
forpligtelser indgået af VE-fællesskabet og borgerenergifællesskabet.
Stk. 4. En deltager eller kapitalejer i et VE-fællesskab og borgerenergifællesskab anvender
sin ret til at vælge elhandelsvirksomhed efter elforsyningsloven § 6, stk. 1, 2. pkt., når VE-
fællesskabet og borgerenergifællesskabet indgår en aftale om levering og deling af elektrici-
tet med en elhandelsvirksomhed, jf. § 9 n. Dette påvirker dog ikke deltagerens eller kapital-
ejerens adgang til frit at aftale levering af elektricitet med en anden elhandelsvirksomhed,
forudsat at den krævede tilslutning og de nødvendige målepunkter er etableret.
§ 9 g.
Et VE-fællesskab og borgerenergifællesskab kan etableres og drives som en forening,
et interessentskab, et andelsselskab eller et kapitalselskab.
Stk. 2. Fysiske og juridiske personer, der træffer beslutninger på et VE-fællesskabs og bor-
gerenergifællesskabs vegne må ikke deltage i omfattende kommercielle aktiviteter og have
energisektoren som primært område for økonomisk aktivitet. 1. pkt. omfatter medlemmer af
ledelsen i virksomheder, der har energisektoren som primært område for økonomisk aktivi-
tet.
Stk. 3. Deltagere og kapitalejere i et VE-fællesskab og et borgerenergifællesskab, der delta-
ger i omfattende kommercielle aktiviteter og har energisektoren som primært område for
økonomisk aktivitet, må ikke opnå bestemmende indflydelse i VE-fællesskabet og borger-
energifællesskabet.
Stk. 4. Uanset stk. 2 og 3 kan et VE-fællesskab og et borgerenergifællesskab etableres som
elhandelsvirksomhed efter § 9 k, stk. 2, med det formål at foranstalte deling af elektricitet i
VE-fællesskabet og borgerenergifællesskabet.
§ 9 h.
Et VE-fællesskab og borgerenergifællesskab kan ikke eje, etablere, købe eller leje di-
stributionsnet.
Side
3/7
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, som sikrer, at energifællesskabers rettigheder defineres i loven
2673935_0004.png
§ 9 i.
VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber kan beskæftige sig med produktion, le-
vering, forbrug, aggregering, energilagring, energieffektivitetsydelser eller ydelser til oplad-
ning af elektriske køretøjer eller yde andre energiydelser til sine deltagere eller kapitalejere.
§ 9 j.
VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber er økonomisk ansvarlige for de ubalan-
cer, som de skaber i elektricitetssystemet, og skal derfor være balanceansvarlige parter eller
delegere deres balanceansvar til en balanceansvarlig i overensstemmelse med artikel 5 i for-
ordning (EU) 2019/943.
§ 9 k.
Et VE-fællesskab og et borgerenergifællesskab har adgang til alle elektricitetsmarke-
der, enten direkte eller via tredjepart, på en ikke forskelsbehandlende måde.
Stk. 2. Et VE-fællesskab og et borgerenergifællesskab skal etableres som elhandelsvirksom-
hed eller som aggregatorvirksomhed og omfattes af alle respektive regler herfor for at del-
tage direkte i elmarkedet.
§ 9 l.
VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber skal behandles på en ikkeforskelsbe-
handlende og forholdsmæssigt afpasset måde for så vidt angår deres aktiviteter, rettigheder
og forpligtelser som elforbrugere producenter, elhandelsvirksomheder og aggregatorvirk-
somheder.
§ 9 m.
Et VE-fællesskab og et borgerenergifællesskab kan, inden for VE-fællesskabet og
borgerenergifællesskabet via det kollektive net, foranstalte deling af elektricitet, der produ-
ceres på de af VE-fællesskabet og borgerenergifællesskabet ejede elproduktionsanlæg, eller
på elproduktionsanlæg ejet af deltagere eller kapitalejere, i VE-fællesskabet og borgerener-
gifællesskabet.
Stk. 2. Deltagerne eller kapitalejerne kan forsynes med elektricitet fra produktionsanlæg-
gene inden for et borgerenergifællesskab uden at være i direkte fysisk nærhed af elprodukti-
onsanlægget. Kapitalejere eller deltagere der er beliggende i nærheden af de projekter for
elproduktion, der ejes og udvikles af VE-fællesskabet, kan forsynes med elektricitet fra pro-
duktionsanlæggene inden for VE-fællesskabet.
Stk. 3. Hvis elektricitet deles af et VE-fællesskab eller et borgerenergifællesskab mellem
dets deltagere eller kapitalejere, finder de gældende nettariffer og afgifter i forbindelse med
disse elektricitetsstrømme anvendelse.
§ 9 n.
Deling af elektricitet i VE-fællesskabet og borgerenergifællesskabet foranstaltes gen-
nem aftale om levering af elektricitet med en elhandelsvirksomhed til deltagere eller kapi-
talejere i VE-fællesskabet og borgerenergifællesskabet jf. dog § 9 k, stk. 2. Elhandelsvirk-
Side
4/7
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, som sikrer, at energifællesskabers rettigheder defineres i loven
2673935_0005.png
somheden varetager fordeling og modregning mellem VE-fællesskabets og borgerenergifæl-
lesskabets deltagere eller kapitalejere ud fra VE-fællesskabets og borgerenergifællesskabets
anmodning.
Stk. 2. Levering af elektricitet til VE-fællesskabets og borgerenergifællesskabets deltagere
eller kapitalejere i henhold til aftaleforholdet efter stk. 1 skal både omfatte elektricitet, der
er produceret og delt i VE-fællesskabet og borgerenergifællesskabet og elektricitet, der er
produceret uden for VE-fællesskabet og borgerenergifællesskabet, hvis den delte elektricitet
ikke fuldt ud dækker elektricitetsforbruget for deltagerne eller kapitalejerne i VE-fællesska-
bet og borgerenergifælleskabet.
Stk. 3. Kravet om aftale efter stk. 1 bortfalder, hvis VE-fællesskabet og borgerenergifælles-
skabet selv varetager elhandelsvirksomhed. I dette tilfælde skal VE-fællesskabet og borger-
energifællesskabet opfylde alle forpligtelser for varetagelsen af elhandelsvirksomhed.
§ 9 o.
VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber, skal jf. § 2 i bekendtgørelse om oprin-
delsesgaranti for VE-elektricitet anmode om udstedelse af oprindelsesgarantier for VE-fæl-
lesskabets og borgerenergifællesskabets delte produktion af VE-elektricitet.
Stk. 2. Oprindelsesgarantierne skal annulleres af VE-fællesskabet og borgerenergifællesska-
bet eller dets elhandelsvirksomhed i forbindelse med delingen af elektriciteten inden for
VE-fællesskabet og borgerenergifællesskabet.
Stk. 3. VE-fællesskabet og borgerenergifællesskabet kan vælge at annulleringen foretages af
Energinet umiddelbart efter udstedelsen.
Stk. 4. Såfremt Energinet udvikler en model for næsten realtids-baserede oprindelsesgaran-
tier, skal disse lægges til grund for deling.
§ 9 p.
Netvirksomheder skal samarbejde med VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber
om at lette deling af elektricitet inden for VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber.
VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber retter henvendelse til netvirksomheder om be-
hov for konkrete tiltag for at lette deling af elektricitet inden for det respektive VE-fælles-
skab og borgerenergifællesskab.
Stk. 2. VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber skal kompensere netvirksomheder i
form af særskilte gebyrer for konkrete tiltag, som netvirksomheder iværksætter jf. stk. 1.
Stk. 3. Forsyningstilsynet vurderer rimeligheden af kompensationen efter stk. 2, jf. elforsy-
ningsloven § 73 a.
Stk. 4. Pligten til samarbejde med et VE-fællesskabet og et borgerenergifællesskab efter stk.
1 indtræder for den netvirksomhed, der har bevilling til at drive netvirksomhed i det netom-
råde, hvor VE-fællesskabet og borgerenergifællesskabet etableres og drives. Hvis et VE-
Side
5/7
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, som sikrer, at energifællesskabers rettigheder defineres i loven
2673935_0006.png
fællesskab og borgerenergifællesskab etableres og drives over flere netområder, vil pligten
efter stk. 1 indtræde for de pågældende netvirksomheder i forhold til dette VE-fællesskab og
borgerenergifællesskab.
§ 9 q.
Hvis VE-fællesskabers og borgerenergifællesskabers brug af nettet giver anledning til
besparelser for de kollektive elforsyningsvirksomheder skal tariferingen af VE-fællesskaber
og borgerenergifællesskaber udarbejdes ud fra de kollektive elforsyningsvirksomheders vur-
dering af fordelene for de kollektive elforsyningsvirksomheder ved VE-fællesskabers og
borgerenergifællesskabers brug af nettet. Metoden til udarbejdelse af tariffer efter 1. pkt.
godkendes af Forsyningstilsynet, jf. elforsyningsloven § 73 a.
§ 9 r.
En elhandelsvirksomheds elprodukt, som udelukkende består i leveringen af elektrici-
tet til deltagere eller kapitalejere i et VE-fællesskab og et borgerenergifællesskab, der alene
er produceret på elproduktionsanlæg, der er ejet af VE-fællesskabet og borgerenergifælles-
skabet eller af deltagere eller kapitalejere i VE-fællesskabet og borgerenergifællesskabet, er
ikke omfattet af pligten til levering af elektricitet efter elforsyningsloven § 6 b, stk. 1, jf. § 6
b, stk. 4, 5 og 8, selvom en eller flere deltagere eller kapitalejere i VE-fællesskabet og bor-
gerenergifællesskabet er husholdningsforbrugere.
Stk. 2. En elhandelsvirksomheds øvrige levering af elektricitet til deltagere eller kapitalejere
i VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber, der er husholdningsforbrugere, skal ske via
et elprodukt, der er omfattet af pligten til levering af elektricitet efter elforsyningsloven § 6
b, stk. 1, jf. § 6 b, stk. 4, 5 og 8.
§ 9 s.
Forsyningstilsynet skal identificere og overvåge fjernelsen af uberettigede hindringer
og restriktioner for udviklingen af VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber.
Bemærkninger
Til nr. 1
Det følger af § 6 b, stk. 13, og § 9 i lov om elforsyning, at ministeren bl.a. kan fastsætte regler
om energifællesskaber. I medfør af de to bestemmelser er der i dag fastsat regler i bekendt-
gørelse om VE-fællesskaber og borgerenergifællesskaber og forholdet mellem VE-fællesska-
ber og borgerenergifællesskaber og elhandelsvirksomheder og kollektive elforsyningsvirk-
somheder.
Det foreslås med ændringen, at energifællesskabers rettigheder i stedet skrives ind i lov om
elforsyning.
Side
6/7
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 17: Spm. om teknisk bistand til ændringsforslag, som sikrer, at energifællesskabers rettigheder defineres i loven
2673935_0007.png
Ændringen indebærer ikke en ændring af rettigheder eller pligter for energifællesskaber el-
ler andre aktører omfattet af regelsættet, hvorfor ændringen heller ikke vil medføre en æn-
dring af gældende ret
Side
7/7