Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37 Bilag 4
Offentligt
2671699_0001.png
ENERGIFÆLLESSKABER
OG BORGERINDDRAGELSE
I UDBYGNINGEN MED VE
- fjernelse af barrierer og behov
for befordrende regulering
Baggrundsnotat til høringen den 1. marts om mangler
i den danske implementering af borgernes ret til at
etablere og dele egenproduceret VE-baseret el
Februar 2023
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 3/3-23 fra Ulrik Jørgensen på vegne af grønne organisationer
2671699_0002.png
2
ENERGIFÆLLESSKABER OG BORGERINDDRAGELSE I UDBYGNINGEN MED VE
Indhold
Forord
Udbygning med VE ved energifællesskaberr
Mangelfuld implementering af rettigheder
Nødvendige ændringer i Elforsyningsloven
2
3
4
6
Forord
Dette notat er udarbejdet som baggrund for den hø-
ring, som afholdes på Christiansborg den 1 marts
2023 Det tager udgangspunkt i, hvordan det store
potentiale for at involvere borgerdrevne lokale ini-
tiativer i udbygningen med vedvarende energi (VE)
kan realiseres (eller hindres) med aktuelle ændrin-
ger af elforsyningsloven m m Notatet er forfattet
på vegne af de neden for anførte organisationer
af Ulrik Jørgensen, Mikkel Jungshoved og Gunnar
Boye Olesen
Formålet med notatet er at pege på, hvordan regler
kan sikre en realisering af de potentialer, der er ved
at fremme lokal energi- og klimaindsats i boligfor-
eninger og forskellige former for lokale energifæl-
lesskaber med et bredt folkeligt engagement
Der er i dag en række reelle administrative og
økonomiske barrierer, der hindrer at lokale energi-
og klimaløsninger bliver etableret Det skyldes ikke
mindst den praksis på elforsyningsområdet, som er
resultatet af den danske regulering på området, og
som fortsat skaber stor uklarhed og modarbejder
lokalt drevne løsninger Samtidig er det med politi-
ske aftaler i 2022 fastslået, at der skal være bedre
muligheder for de lokalt drevne løsninger Desværre
fjerner det aktuelle forslag til ændring af elforsy-
ningsloven og tilhørende bekendtgørelser ikke disse
barrierer for realisering af et væsentligt bidrag fra en
borgerdrevet VE-udbygning. Høringen skal afdække
disse barrierer og vise vejen for at fjerne hindringer-
ne for at inddrage borgerne i omstillingen
Der er et stort behov og store planer for at øge
mængden af vedvarende energi, både for at dække
det nuværende elforbrug og for at gennemføre pla-
nerne om en øget elektrificering af samfundet. Hvis
denne udbygning skal lykkes uden større folkelige
protester, fordrer den folkelig opbakning og reel
lokal deltagelse, samt større udnyttelse af flere frie
arealer som tagflader
Underskrivere
· Miljøorganisationen Vedvarende
· Energi, Middelgrunden Vindmøllelaug
· BL – Danmarks Almene Boliger
· Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation
· Energifællesskab Avedøre AMBA
· Hyllegaard Udvikling
· Permatopia
· Bofællesskab.dk
· Landsforeningen for Økosamfund
· Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger
· Landsforeningen Økologisk Byggeri
· Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
· Brancheforeningen for Små
og Mellemstore Vindmøller
· Dansk Solcelleforening
· energifællesskaber.dk
· IDA-selskaberne Teknologivurdering
og Grøn Teknologi
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 3/3-23 fra Ulrik Jørgensen på vegne af grønne organisationer
2671699_0003.png
3
ENERGIFÆLLESSKABER OG BORGERINDDRAGELSE I UDBYGNINGEN MED VE
Udbygning med VE ved
energifællesskaber
Almene boligafdelinger og andelboligforenin-
ger begyndte allerede for 10 år siden at etablere
egenproduktion af el på deres egne ejendomme
Det samme har været tilfældet for bofællesskaber
Disse initiativer blev taget før EU gjorde etablering af
energifællesskaber til et nyt element i medlemssta-
ternes elsystemer med de formål at fremme VE og
imødegå energifattigdom De tidlige initiativer lykke-
des kun i et vist omfang, idet den danske regulering
af elsystemet ikke havde medtænkt egenproduktion
som en mere udbredt bidrag til energiomstillingen
Det var ofte de lokale netselskaber, der opstillede
begrænsninger for fællesskabernes etablering af
egenproduktion og deling af den producerede el.
Med EU-direktiverne for elmarkedet hhv VE-støtte
fra 2018 ændrede mulighederne sig drastisk, men
var dog betinget af det enkelte medlemslands imple-
mentering Danmark valgte i løbet af 2020 og 2021
at foretage hvad Energistyrelsen betegnede som en
minimumsimplementering
Allerede fra 2020 blev der igangsat mange initiativer
for at etablere borgerdrevne fællesskaber inden for
de rammer, som EU-direktiverne udstak Disse initia-
tiver har især været organiseret omkring:
• boligorganisationer i eksisterende byområder med
fjernvarme, som med vægt på solceller og ladning
af elbiler ønskede at opsætte VE og udjævne
døgnbelastningen af elnettet og undgå behov for
udbygning af elnettets kapacitet
• gamle bydele vil også ofte have fjernvarme, men
kan være placeret, så de i nogle tilfælde kan etable-
re elproduktion fra både vindmøller og solceller
• bofællesskaber, som har regler for beboernes
køb og salg af boliger og etableres med fælles el,
varme og elbiladning og samtidig en fælles styring
af forbrugs- og produktionsenheder, hvilket giver
optimale muligheder for at nedbringe trækket på
elnettet
• nye bydele ligner på mange måder bofællesska-
ber om end de kan være sammensat af flere
bebyggelser med forskellige grader af fællesskab
og dermed ikke alle vil være i stand til at styre og
samordne forbrug og produktion
• landsbyer, som også etablerer både egenprodukti-
on af el fra vindmøller og solceller og deler el sam-
tidig med at de etablerer fælles varmesystemer og
ladning af elbiler, vil ofte også kunne etablere en
styring af forbrugs- og produktionsenheder, så de
undgår behov for udbygning af elnette og i væsent-
lig grad aflaster det
Et større antal projekter er i gang i boligorganisati-
oner og flere projekter er i gang med det formål at
etablere energifællesskaber på tværs af boliger, insti-
tutioner og erhverv i eksisterende bydele De sidst-
nævnte projekter involvere mange kommuner, der
også ønsker at etablere solceller på tagene af deres
institutioner Deres reelle bidrag til omstillingen til VE
vil være afhængige af, at deres anlæg bliver omkost-
ningseffektive og at de kan dele egenproduceret el.
Det er her ikke – som nogen synes at tro – mindre
effektivt med solcelleanlæg på tage fremfor i det
åbne land, men fordelen ved solceller på tagflader er,
at den producerede el kan udnyttes i nærområdet og
ikke som ved landanlæg kræver stor netudbygning
Potentialet de kommede år alene ved etablering af
de tagplacerede solcelleanlæg, der aktuelt er under
planlægning, vil være i størrelsesordenen 3 GW i
produktionskapacitet svarende til en årlig produkti-
on på omkring 2,7 TWh Det samlede potentiale på
egnede tagflader på boliger, institutioner og erhverv i
hele landet er i en rapport fra AAU skønnet til en årlig
produktion på omkring 20 TWh
Erfaringer viser, at borgerdrevne initiativer
fremmer:
• etableringen af og opbakning til VE i form af
lokale vindmøller og solceller
• større lokalt sammenhold og medborger-
skab
• konkret engagement i klimapolitikkens og de
ændringer, klimaforandringerne kræver
• styring af forbruget, så det modsvarer den
tilgængelige elforsyning
• stabilisering af omkostningerne til el gen-
nem deleøkonomisk ansvar
• lavere priser for el og varme og dermed
imødegåelse af energifattigdom
• indsigt i eget forbrug af energi og vilje til at
spare på energien
• fordele for elnettet ved at undgå udbygning
af kapaciteten
i landdistrikter, bofællesskaber og nye byde-
le desuden:
• opbygning af en effektiv el-baseret varmefor-
syning med varmepumper
• revitalisering af lokalmiljøer, der giver kræfter
og midler til andre initiativer
• fremtidssikret varmeforsyning af ejendom-
me og dermed sikring af deres værdi
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 3/3-23 fra Ulrik Jørgensen på vegne af grønne organisationer
2671699_0004.png
4
ENERGIFÆLLESSKABER OG BORGERINDDRAGELSE I UDBYGNINGEN MED VE
Der er helt aktuelt mindst 20 projekter i gang i
landsbyer og bofællesskaber, som arrangørkredsen
har kontakter til Der er desuden en lang række
interessetilkendegivelser fra aktører, der ønsker at
gå i gang. Hvert af disse projekter omfatter fra 60 til
300 boliger, flere ervervsvirksomheder og instituti-
oner, som tilsammen har et stort forbrug, som de
kan styre en væsentlig del af, så det tilpasses den til-
gængelige egenproduktion af el Omfanget af disse
projekter vil i løbet af få år kunne vokse til hundreder,
vurderet ud fra den interesse, der er for denne type
initiativer lokalt og i kommunerne
Tages som udgangspunkt etablering af 100 af disse
projekter, hvilket er ganske realistisk, viser de fore-
liggende planer for VE-produktion, at de vil kunne
etablere en produktionskapacitet i løbet af få år på
omkring 200 MW i vindmøller og 60 MW i solceller
svarende til en årlig produktion på samlet omkring
780 GWh
Samlet set vil disse lokale fællesskabsprojekter kun-
ne bidrage med en produktionskapacitet på mere
end 3 GW i løbet af få år, som kan sammenlignes
med de mål, der indgik i aftalen om udbygning af sol
og vind på land fra sommeren 2022, på 28 GW helt
frem til 2030 De vil udgøre et godt supplement til de
kommercielle projekter, der planlægges, og det vel at
mærke uden at kræve samme udbygning af elnettet
som store produktionsanlæg
Delkonklusion
Boligorganisationer og lokale energifællesskaber i byer og på land kan bidrage
med et væsentligt supplement til den nødvendige udbygning med VE-baseret el
og derved sikre langt større lokal opbakning. Samtidig vil disse projekter reducere
behovet for de ellers dyre udbygning af elnettet
Mangelfuld implemen-
tering af rettigheder
Den danske implementering af EU-direktiverne om
elmarkedet og VE-støtte er mangelfuld, og i denne
sammenhæng specielt i Elforsyningsloven. Det net-
op fremlagte ændringsforslag ændrer ikke væsent-
ligt på dette De sikrer reelt heller ikke den politiske
aftale om PtX fra 15 marts 2022 og herunder 'lokal
kollektiv tarifering'
Eksempler på barrierer påvist
i net-selskabers hidtidige praksis:
• DAB i Herlev:
Krav om opsætning af nye
målere og ledninger
• Toften i Ringkøbing:
Krav om hovedmåler
per bygning gør solceller uøkonomiske.
• Tilst i Aarhus:
Solcelleanlæg ikke sat i drift,
da kabler på ejendom ikke må benyttes
• Silergården:
Krav om opsplitning af anlæg
gør solcelleanlæg uøkonomisk.
• Solhusene i Albertslund:
Halvdelen af byg-
ninger kan ikke få gavn af solceller.
• Lundtoftegade i Kbh. N:
Mange små anlæg
med lavere kapacitet forsinket 10 år.
• Hedelyngen i Herlev:
Krav om opsplitning i
mange små, uøkonomiske anlæg
• Nybyggeri i Ringkøbing:
Måtte opgive sol-
celler, da opsplitning var usolidarisk.
De positive effekter ved i langt højere grad at
inddrage borgerne er vist i det foregående afsnit
gennem det supplerende bidrag, de kan yde til
etablering af flere VE-anlæg på land De mange
initiativer, der er i gang, forudsætter dog en bedre
lovgivning for at kunne lykkes
Den danske implementering af borgernes rettigheder
er hidtil alene sket ved, at direktivernes bestemmel-
ser er skrevet ind i lovgivningen i form af definitioner
af energifællesskaber, mens der ikke er foretaget
ændringer i andre, vigtige bestemmelser, som stam-
mer tilbage fra lovgivning før 2020 Det har efterladt
borgere, der ønsker at etablere og dele el fra egne
anlæg, i situationer, hvor deres ret ikke kan indfri-
es De støder mod bestemmelser og praksis, især
fra netselskabernes side, der (måske) gav mening
dengang el-systemet i Danmark meget klart kunne
opdeles i 1) elforbrugere (nu elkunder), der enten var
husholdninger eller virksomheder (herunder instituti-
oner), 2) det kollektive elnet og 3) producenter.
Den danske implementering indebærer, at der skel-
nes mellem to typer af fællesskaber Den ene type vi-
derefører tilslutninger, som er kendt fra tidligere ved
betegnelsen 'bag måleren' tilslutninger De var og er
baseret på en hovedmåler knyttet til et aftagenum-
mer, som flere elforbrugere var tilsluttet gennem
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 3/3-23 fra Ulrik Jørgensen på vegne af grønne organisationer
2671699_0005.png
5
ENERGIFÆLLESSKABER OG BORGERINDDRAGELSE I UDBYGNINGEN MED VE
interne net ved bimålere Denne første type dækker
i den reviderede lovgivning fra dec. 2020 'aktive kun-
der' og 'VE-egenforbrugere', som de betegnes i EU’s
terminologi Den anden type er helt ny og en direkte
konsekvens af EU-direktivernes indførelse af ener-
gifællesskaber, som i den danske implementering
bliver henvist til at dele egenproduceret el gennem
det kollektive elnet Denne type dækker 'borgerener-
gifællesskaber' og 'VE-fællesskaber' i EU’s termino-
logi, selvom definitionerne er så brede, at de også
kunne være fællesskaber bag en hovedmåler
De to sidste typer, som indgår i EU-direktiverne:
'fællesskaber af aktive kunder' og 'fællesskaber af
VE-egenforbrugere' omtales slet ikke, hvilket må
forstås – kan tolkes – sådan, at disse kan optræde
enten som en variant af ’bag måleren’ elforbrugere,
eller skal omfattes af reglerne for energifællesska-
ber, der er henvist til at dele el via det kollektive elnet
De nye rettigheder, som gør det muligt, at bor-
gere individuelt og i fællesskaber både kan være
elforbrugere og producenter (egenforbrugere) på
samme tid, kræver rettelser i nogle af de 'gamle'
bestemmelser i Elforsyningsloven Disse kan
forekomme at være små, men de er helt afgørende
for, om borgernes ret bliver tilgodeset Ellers lever
Elforsyningsloven ikke op til EU-direktivernes krav
om, at implementeringen skal ske ved 'et gunstigt
regelsæt' og samtidig pålægger medlemsstaterne
et ansvar for at sikre, at der ikke er eller skabes
'administrative og økonomiske barrierer' for, at bor-
gerne kan udøve deres ret ifølge EU-direktiverne
Rettighederne drejer sig dels om muligheden for,
at boligorganisationer (fællesskaber af lejere hhv
ejere af boligejendomme med flere boliger, kan
etablere og dele egenproduceret el bag en fælles
hovedmåler, dels om at lokale energifællesskaber
(borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber) får
ensartede regler, som sikrer fællesskabet status
som elkunde med et fysisk eller virtuelt målepunkt,
som det er beskrevet i Energistyrelsen oplæg til
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget i dec. 2022,
og dermed sikres hjemmel for, at der skal etable-
res 'lokal kollektiv tarifering', som også fremgår af
PtX-aftalen fra marts sidste år
De nuværende bestemmelser om en tarif for
energifællesskaber, som alene findes i bekendtgø-
relsen om disse, har ikke haft anden effekt, end at
netselskaberne har hjulpet med at stille summerede
data til borgergrupper, der planlægger at etablere
energifællesskaber Bortset herfra har deres reaktion
været helt på linje med Green Power Denmark, som i
høringssvar til Energistyrelsen har anført, at der ikke
er noget klart grundlag for, hvad netvirksomhederne
kan og skal, ligesom beregningen ikke gennemføres
i praksis, som ellers angivet i bekendtgørelsen om
energifællesskaber Der er således ikke i hverken den
eksisterende Elforsyningslov eller i ændrings-
forslagene hjemmel til i praksis at etablere kost-
ægte tarif-modeller, som giver grundlag for indførel-
se af 'lokal kollektiv tarifering' Dette er også blevet
bekræftet i en afgørelse fra Forsyningstilsynet, som
afviste en ansøgning fra netselskabet Radius om at
lave en test af 'lokal kollektiv tarifering'
Der mangler hjemmel til tarif for
energifællesskaber
I bemærkningerne til ændringsforslaget
til Elforsyningsloven anføres, at der findes
hjemmel til at etablere 'lokal kollektiv tariferin-
gø, som den blev defineret i Energisterelsens
analyse dec. 2021. Det er ikke tilfældet har
Green Power Denmark og flere andre påpeget
i høringssvar, ligesom Forsyningstilsynet har
underkendt denne vurdering Den kræver bl a
at energifællesskaber har status som elkunder
og at virtuelle målepunkter medtages i loven
Det er svært at forstå, hvorfor det fremlagte Æn-
dringsforslag til Elforsyningsloven ikke har fjernet
barriererne, der findes i dag. I det Høringsnotat,
som Energistyrelsen har fremlagt den 8 februar
med kommentarer til de mange høringssvar, som
de modtog til tre på hinanden følgende runder af
ændringsforslag til Elforsyningsloven fra sommeren
2022, fremføres to gennemgående argumenter for,
at det ikke kan sikres gennem Elforsyningsloven
Det ene argument bygger på, at den danske
eneretsbevilling til netselskaberne fra før EU-direk-
tiverne giver disse en ret og pligt til gennem deres
distributionsnet at forsyne en 'ubestemt kreds af
elforbrugere' helt frem til bygninger Altså at denne
ret ikke stopper ved fx grænsen for boligorganisati-
onernes ejendom Det begrundes med, at styrelsen
i Elforsyningsloven (og dermed også i kommende
bekendtgørelser) har valgt blot at 'kodificere' den
eksisterende praksis, sellvom den godt nok stam-
mer tilbage fra før de nye rettigheder for borgere
blev lovfæstet
Det andet argument er, at Energistyrelsen ikke kan
foreskrive bestemte tariffer, men at det er op til
Netselskaberne har ikke
noget formelt ansvar
Netselskaberne har ikke noget formelt ansvar
for at fremme VE-udbygningen i Danmark,
men opererer ud fra deres eneretsbevilling
forsat med tilslutningsvilkår og tariffer, der
i deres struktur og beregningsmetode alle
stammer tilbage fra før ændringerne i Elforsy-
ningsloven fra dec. 2020. Det er denne prak-
sis, der møder borgerne i form administrative
og økonomiske barrierer
Det er statens ansvar, at fjerne disse barrierer
gennem lovgivningen
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 3/3-23 fra Ulrik Jørgensen på vegne af grønne organisationer
2671699_0006.png
6
ENERGIFÆLLESSKABER OG BORGERINDDRAGELSE I UDBYGNINGEN MED VE
netselskaberne – gerne på basis af fælles, lands-
dækkende tarif-modeller – at få godkendt deres ta-
rif-opbygning i Forsyningstilsynet Problemet er her,
at argumentet er misvisende, da der ikke er behov
for at foreskrive konkrete tariffer, men at definere
elkunder og målepunkter, som muliggør etablering
af dannelsen af den 'lokale kollektive tarifering'
I begge tilfælde bliver netselskaberne som kon-
sekvens placeret som den de facto myndighed,
borgerne møder når de ønsker at etablere egne
VE-anlæg og dele el fra disse Uheldigvis er begge
argumenter fra Energistyrelsens side misvisende
Delkonklusion
Det skal ses i lyset af, at der på den ene side videreføres restriktive regler for
netselskabernes eneretsbevilling, som ikke er begrundet i et samfundsmæssigt
hensyn og ikke er nødvendige for at fastholde et kollektivt elnet, på den anden
ikke sikres ensartede regler for netselskabernes virke, som giver rammer for
etablering af energifællesskaber
Nødvendige ændringer i
Elforsyningsloven
Indledningsvis kan det fastslås, at de helt afgøren-
de rettigheder, som fremgår af EU-direktiverne, slet
ikke er medtaget i Elforsyningsloven. Der findes
godt nok en paragraf i den bekendtgørelse om
energifællesskaber, der er udstedt i forlængelse
af loven, men den indeholder ikke begreberne 'ret'
og 'deling', idet den alene benytter den ret løse
formulering: 'kan beskæftige sig med' Den dækker
kun energifællesskaber og har ikke i praksis givet
nogen operativ hjemmel for at sikre disse adgang
til ’lokal kollektiv tarifering’, samtidig med at mang-
lerne i loven gør, at borgernes ’ret’ fortaber sig i de
modsætninger, der findes i lovens øvrige bestem-
melser
For at sikre at de forskellige former for fællesska-
ber: boligorganisationer (bestående af flere lejere
eller ejere af boliger), der agerer bag fælles måler,
samt lokale energifællesskaber (flere elkunder med
hver deres status som elkunde tilsluttet det kollek-
tive elnet) får en klar status som elkunder, skal der
i Elforsyningsloven indskrives
en bestemmelse, der
fastslår, at aktive kunder og VE-egenforbrugere
samt borgerenergifællesskaber og VE-fællesska-
ber har ret til at etablere egenproduktion og dele
denne blandt medlemmerne,
at benytte denne el til
egne formål samt at konvertere den til anvendelse
til bl a opvarmning og transport, samt levere (sæl-
ge) evt overskydende el til elnettet Desuden at de
to typer af energifællesskaber har ret til at optræde
som bl a som elhandlere og aggregatorer
En stor del af de lokale energifællesskaber i
Danmark vil som konsekvens af den danske
implementering være henvist til at dele el via det
kollektive elnet, da de som medlemmer vil have
flere selvstændigt registrerede elkunder Det er
derfor afgørende for at undgå barrierer gennem
fx manglende adgang til kostægte tarif-modeller
for disse fællesskaber,
at de forskellige former
for fællesskaber (leje-, andels- og ejerboliger,
bofællesskaber og energifællesskaber) eksplicit
i en bestemmelse bliver anført som elkunder ved
siden af husholdninger (enkeltboliger) og virksom-
heder (inkl. institutioner) og samtidig får tildelt et
aftagenummer og et fysisk eller virtuelt målepunkt,
der registrerer forbrug (køb) og levering (salg) af
el. I dag findes der ikke en klar definition af hvem,
der kan være elkunder Der omtales også alene
aftagenumre i relation til fysiske målepunkter (§5
pkt 1), selvom Energistyrelsen i rapporten til Klima-,
Energi- og Forsyningsudvalget dec. 2022 pegede
på nødvendigheden af etablering af virtuelle måle-
punkter
Definitionen af
borgerenergifællesskaber (§5
pkt.5) og et nyt punkt om VE-fællesskaber skal
indeholde en præcisering af, at almene boligaf-
delinger, andelsboligforeninger og ejerforeninger
kan være medlemmer af disse fællesskaber,
så de
ikke af størrelsesmæssige årsager tilfældigt bliver
udelukket, fordi nogle af disse ikke opfylder kravene
til at være i kategorien SMV’er (små- og mellemsto-
re virksomheder)
I og med at det i praksis er centralt for lokale ener-
gifællesskaber, at deres medlemmer er lokaliseret
i nærheden af hinanden – ikke mindst for at sikre,
at det kollektive elnet, de benytter, er sammenhæn-
gende,
mangler der her en ny bestemmelse, der
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 3/3-23 fra Ulrik Jørgensen på vegne af grønne organisationer
2671699_0007.png
7
ENERGIFÆLLESSKABER OG BORGERINDDRAGELSE I UDBYGNINGEN MED VE
præciserer et nærhedskrav til medlemmerne af et
lokalt energifællesskab fx til højst at være 5 km,
samt at de i bemærkning til loven og i bekendtgø-
relsen om energifællesskaber præciseres, at disse
energifællesskaber kan have tilslutninger både på
spændingsniveauerne 0,4 V og 10 kV og deres brug
af det kollektive elnet kan omfatte disse. Præci-
seres dette nærhedskrav ikke, vil det være aldeles
uklart, hvilken instans, der i givet fald skal godken-
de omfanget – den geografiske udstrækning – af
energifællesskabet
Det bør også i Elforsyningsloven
gennem en
bestemmelse præciseres, at der skal etableres
tarif-modeller, der dækker de forskellige typer el-
kunder
(fx som en præcisering i §73) - ikke mindst
for at lokale energifællesskaber – som ud over at
afregne samlet for køb og salg til det kollektive
elnet skal sikres en tarif for deres lokale deling af
el via det kollektive distributionsnet Dette er både
muligt og nødvendigt for at overholde kravet om
omkostningsægthed for hver enkelt kategori af
elkunder og for at der sikres ensartede rammer
for gennemførelse af 'lokal kollektiv tarifering' i alle
net-områder Den eneste reelle undtagelse fra dette
er den undtagelse fra forbuddet mod geografisk
differentiering, som planlægges indført alene for
erhvervskunder tilsluttet fra 10kV og opefter
Det skal i den nye bestemmelse om interne
elektricitetsforbindeler (jf. §1 pkt.4 i det aktuelle
ændringsforslag) ved en ændring gøre tydeligt,
at
en elkunde kan etablere interne elektricitetsfor-
bindelser inden for den ejendom, som vedkom-
mende ejer eller har rådighed over.
Disse skal være
arealmæssigt sammenhængende eller lokaliseret
på arealer i nærheden af hinanden Det kræver en
ajourføring af bestemmelsen om forbrugssted
(§5 pkt.16). I dag indeholder definitionen af for-
brugssted både formuleringer om matrikler (som
Energistyrelsen har erkendt ikke fungerer som
en meningsfuld afgræsning) og bygninger (som
Energistyrelsen holder fast i uden nogen substanti-
el begrundelse) Ingen af disse afgrænsninger giver
nogen samfundsmæssig mening, der berettiger
staten til at give (reelt private) netvirksomheder
eneret til at varetage distributionsnet (§5 pkt 9) til
samtidig at kræve opdelte tilslutninger inden for en
elkundes ejendom
Der er ingen af disse forslag, der har til hensigt
at – eller vil i praksis – svække det kollektive elnet
og de samfundsnyttige funktioner og opgaver, som
det varetager Forslagene vil heller ikke føre til, at
udgifter ved brugen af det kollektive elnet påføres
andre elkunder, hvilket ville være i modstrid med
princippet om kostægte afregning for hver kategori
af elkunder, der benytter elnettet Dette skyldes, at
evt. nedsat tarif for transport af delt el over korte
afstande (nærhed) modsvares af mindre belast-
ning af det overordnede distributionsnet og ingen
belastning af transmissionsnettet.
De vil derfor
reducere behovet for netudbygning, hvilket bør
komme de elkunder til gode, som bidrager hertil
ved at udbygge lokal VE-baseret elproduktion
Hvad angår den enkelte elkundes ret til at vælge
elhandler, som indgår i både EU-direktiver og i Elfor-
syningsloven for især at sikre husholdninger forbru-
gerbeskyttelse, vil udnyttelsen af denne ret i mange
tilfælde konflikte med deltagelse i et fællesskab
Det skyldes ikke mindst, at fællesskabets deling og
køb/salg af el varetages af én elhandler Da
denne
ret ikke handler om valget af netselskab, er der
ingen hindringer i de foreslåede ændringer af Elfor-
syningsloven,
der sætter sig i vejen for denne for-
brugerbeskyttelse Denne rettighed kan tilgodeses
ved etablering af den pågældendes bimåler med et
selvstændigt aftagenummer og målepunkt, der re-
gistreres i Energinets datahub, hvor el stadig trans-
porteres via den interne elektricitetsforbindelse,
hvilket i praksis kan foregå uden særskilt beregning
for benyttelse. Det kan evt. præciseres sammen
med de nye bestemmelser om interne elektricitets-
forbindelser For energifællesskaber, der deler el via
det kollektive elnet, er dette ikke noget problem, da
det blot indebærer, at den pågældende elkunde må
melde sig ud af fællesskabet og dermed afstår fra
at dele energifællesskabets egenproduktion
I diskussionen om sikringen af boligorganisa-
tioners og energifællesskabers rettigheder har
interessen for disse løsninger ofte været udlagt
som et ønske om at undgå betaling af elafgift Der
formidles et indtryk af, at der her blot er tale om
skatteunddragelse Synspunktet har dog været et
andet, nemlig at
der bør være lighed for loven, så
private husejere og lejere og ejere i etageboliger
og andre fællesejede beboelser bliver behandlet
ens i forhold til egenproduceret el.
På dette punkt
vedtog Folketinget allerede i 2013 to love (L119 og
L211), som skulle sikre ligestilling mellem lejere i
almene boliger og parcelhusejere. Det er blot ikke
sket i praksis Med det voksende elforbrug vil en
ligestilling ikke reelt nedsætte skatteprovenuet fra
fællesejede boliger – alternativt bør alle boliger
pålægges betaling af elafgift, hvis ikke forskelsbe-
handlingen skal fortsætte
Konklusion
Ved tilføjelse af de her foreslåede ændringer i Elforsyningsloven (og uddybet i
tilhørende bekendtgørelser) vil de nu foreliggende administrative og økonomiske
barrierer, der er i strid med rettigheder og EU-krav, være fjernet
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Henvendelse af 3/3-23 fra Ulrik Jørgensen på vegne af grønne organisationer
2671699_0008.png
Der er i dag en række administrative og økonomiske barri-
erer, der hindrer at lokale energi- og klimaløsninger bliver
etableret. Samtidig er der store potentialer for at borger-
drevne lokale initiativer kan give et væsentligt, suppleren-
de bidrag til udbygningen med vedvarende energi. Med
EU-direktiver er der givet rettigheder til lokale fællesskaber
til at producere og dele vedvarende energi, men den dan-
ske gennemførsel af direktiverne halter. Der er nu i februar
2023 fremlagt et forslag til ændring af elforsyningsloven,
som både skal sikre en bedre gennemførsel og EU -direk-
tiver og af danske politiske aftaler om at indføre en "lokal
kollektiv tarifering" m.m.
Dette baggrundsnotat peger på det behov, der er for æn-
dringer i lovgivning og net-selskabernes praksis for at en
inddragelse af borgerne kan blive til andet end gode inten-
tioner. Samtidig analyserer notatet det fremlagte lovfor-
slag til ændring af elforsyningsloven og foreslår en række
ændringer. Der er behov for et gunstigt regelsæt, som gør
op med de barrierer, som ligger i forlængelse af tidligere
tiders adskillelse af elforbrugere og elproduktion. Med
retten til at udnytte lokal egenproduktion af el, skal både
lovgivning og praksis ændres. Ellers bliver det potentiale,
som borgerinddragelse i energi- og klimapolitikken åbner
for, ikke frigjort.