L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: 2. udkast til betænkning

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37 Bilag 17
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 37

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 00. april 2023

2. udkast

til

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om afgift af elektricitet

(Implementering af forskellige aftaler om grøn omstilling, herunder dele af power-to-x-aftalen af 15. marts 2021)

[af klima-, energi- og forsyningsministeren (Lars Aagaard)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget. Klima-,

energi- og forsyningsministeren har stillet ændringsforslag

nr. 1 og 7-12, og Enhedslistens og Alternativets medlem af

udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2-6.

2. Indstillinger

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne og Socialistisk

Folkeparti

Socialdemokratiets, Venstres, Moderaternes og Sociali-

stisk Folkepartis medlemmer af udvalget understreger beho-

vet for, at der med lovforslaget sikres konkrete løsninger

for lokal kollektiv tarifering. Dette er vigtigt for bl.a. at

skabe sikkerhed for de regulatoriske testzoner i Danmark,

såsom GreenLab Skive, også efter testperiodens udløb. Lov-

forslaget tilvejebringer de nødvendige rammer for både tari-

ferings- og afregningsmodeller. Ifølge bemærkningerne kan

tarifgrundlaget for lokal kollektiv tarifering afregnes samlet

i ét nyt målepunkt oprettet til formålet, hvilket f.eks. kan

være et virtuelt målepunkt. Lovforslaget imødekommer så-

ledes de ønsker, som har været frembragt af branchen under-

vejs i lovgivningsprocessen.

De konkrete tarifmetoder skal udvikles af netvirksomhe-

derne og godkendes af Forsyningstilsynet, før de kan tages

i brug. Partierne understreger vigtigheden af, at tariferings-

modellerne bliver realiseret og anvendelige i praksis hurtigst

muligt på tværs af netselskaber efter lovens ikrafttrædelse,

og at lokal kollektiv tarifering kan anvendes til at skabe sy-

nergieffekter for bl.a. grønne virksomhedssamarbejder, der

samplacerer forbrug og produktion, herunder i de eksister-

ende regulatoriske testzoner også efter deres testperiodes

ophør.

På den baggrund pålægges ministeren at følge udviklin-

gen af lokal kollektiv tarifering og give aftalepartierne bag

power-to-x-aftalen en status på udviklingen af tarifmodeller

og anvendelsen af dem i 2. halvår af 2024. Der skal i den

forbindelse gives status på, om netvirksomhederne udformer

modeller for kollektiv måling og afregning af tariffen, som

skaber klare muligheder for synergier, der reelt aflaster det

kollektive elnet, herunder i forbindelse med grønne sampla-

ceredevirksomhedssamarbejder og sektorkoblingsprojekter,

borgerenergifællesskaber, projekter der er tildelt en regulato-

risk testzone og tilsvarende.

Enhedslisten

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at der

i aftalen mellem daværende regering (Socialdemokratiet),

Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedsli-

sten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance og Alternativet om Udvikling og fremme af brint

og grønne brændstoffer (Power-to-X strategi) fra 15 marts

2022 er aftalt følgende om »Lokal kollektiv tarifering«:

»Sammenslutninger af netbrugere, f.eks. energifællesska-

ber og industrifællesskaber, kan forbruge og producere el

DokumentId

Journalnummer

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: 2. udkast til betænkning

samtidigt, hvilket kan mindske deres belastning af det kol-

lektive elnet. Partierne ønsker at fremme muligheden for

tarifløsninger, der kan belønne lokale sammenslutninger af

netbrugere, når de bidrager med sådanne fordele for elnettet.

Lokal kollektiv tarifering er en tarifmetode, der kan tage

højde for fællesskabernes samlede træk på det kollektive el-

net, når de tariferes. Tarifmetoden har til hensigt at fremme

en omkostningseffektiv udnyttelse af elnettet.

Partierne er enige om at forbedre rammerne for lokal

kollektiv tarifering ved at tillade geografisk differentiering

af sammenslutninger af netbrugere. Dette vil give Energinet

og netvirksomhederne mulighed for at kunne udvikle nye

tariftyper, der kan tage højde for lokale forhold og løsninger.

Partierne ønsker at fremhæve, at lokal kollektiv tarifering

ikke bør medføre tarifstigninger for øvrige netbrugere. Lo-

kal kollektiv tarifering indebærer ikke en ændring i elafgif-

ten.

Tarifmetoderne udarbejdes af Energinet og netvirksom-

hederne og godkendes af Forsyningstilsynet.«

Det aftalte om, »at partierne bag aftalen ønsker at frem-

me muligheden for tarifløsninger, der kan belønne lokale

sammenslutninger af netbrugere, når de bidrager med sådan-

ne fordele for elnettet« er med lovforslaget ikke implemen-

teret. Hverken i besvarelserne til de stillede spørgsmål under

udvalgsbehandlingen eller ønskerne om ændringer til lovfor-

slaget er blevet imødekommet. I svarene henvises bare til, at

der kan komme en ny tarifmodel, hvis Forsyningstilsynet vil

det.

Klimarådet har fastslået, at det hverken er anskueliggjort,

at 2025-målet eller 2030-målet for CO2-reduktioner nås

med den vedtagne politik.

Der er al mulig grund til at skabe rammevilkår for udbyg-

ningen af den vedvarende energi så den folkelige deltagelse

øges. Det er det som boligforeninger, andelsboligforeninger

og initiativtagerne til borgerenergifællesskaber efterspørger,

at lovforslaget skal fremme.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

klima-, energi- og forsyningsministeren,

tiltrådt af

<>:

Til titlen

I undertitlen ændres »15. marts 2021« til: »15. marts

2022«.

[Præcisering]

Af et

mindretal

(EL og ALT), tiltrådt af

<>:

Til § 1

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 5, nr. 1,

affattes således:

»1)

Aftagenummer:

Et nummer, der entydigt identificerer et

målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt

til at måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf.

§ 20, stk. 1, nr. 4, eller er knyttet til et virtuelt måle-

punkt, som er beregnet ud fra en summering af andre

målepunkter.««

[Tilføjelse af bestemmelse om virtuelt målepunkt]

Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»02.

§ 5, nr. 17,

affattes således:

»17)

Forbrugssted:

Det sammenhængende areal henholds-

vis område, som en elkunde råder over henholdsvis er

ejer af.««

[Ændring af definitionen af forbrugssted]

I den under

nr. 4

foreslåede

§ 5, nr. 21,

affattes

litra a

og b

således:

»a) Tilslutning af en elkundes produktionsanlæg, placeret

i tilknytning til elkundens forbrugssted, samt fordeling

af elektricitet derfra til elkundens forbrugsinstallationer

og lagring bag forbrugsstedet samt fordeling af elektri-

citet, der leveres fra det kollektive elforsyningsnet til

en elkundes forbrugsanlæg.

b) Fordeling af elektricitet fra egne produktionsanlæg og

fra det kollektive elforsyningsnet til fællesskaber af

lejere, andelshavere og ejere i boligorganisationer af-

grænset ved elkundens forbrugssted.«

[Elkunders mulighed for interne elektricitetsforbindelser in-

den for egen ejendom]

Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:

»03.

§ 9

indsættes som nyt stk. 2 og 3:

»Stk. 2.

Borgerenergi- og VE-fællesskaber kan beskæftige

sig med produktion, deling, levering, forbrug, aggregering,

energilagring, energieffektivitetsydelser eller ydelser til op-

ladning af elektriske køretøjer eller yde andre energiydelser

til sine deltagere eller kapitalejere.

Stk. 3.

Som medlemmer af borgerenergi- og VE-fælles-

skaber kan indgå fysiske personer, kommunale og private

institutioner, lokale myndigheder, boligorganisationer samt

små og mellemstore virksomheder.««

[Energifællesskabers deling af egenproduceret el og med-

lemskreds]

Efter nr. 24 indsættes som nyt nummer:

»04.

§ 73

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

De kollektive elforsyningsvirksomheder skal sik-

re, at der etableres kostægte tarifering for hver kategori af

elkunder, herunder for borgerenergi- og VE-fællesskaber og

deres medlemmers deling af egenproduceret el.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.«

[Energifællesskaber anføres som elkunder i relation til ko-

stægte tarifering]

klima-, energi- og forsyningsministeren,

tiltrådt af

<>:

Til § 2

Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: 2. udkast til betænkning

»01.

§ 7, stk. 2

indsættes efter »nr. 2«: »og 3«.«

[Måle-, faktura- og regnskabskrav, der gælder efter § 7 i lov

om afgift af elektricitet, foreslås at gælde for direkte linjer]

Nr. 5

affattes således:

»5.

Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a.

Netvirksomhedens ansvar efter § 7, stk. 1, omfat-

ter også pligt til at måle forbruget af elektricitet hos forbru-

gere på en direkte linje, der er tilsluttet virksomhedens net.

Stk. 2.

Netvirksomheden stiller løbende oplysninger om

det målte forbrug til rådighed for virksomheden, der er regi-

streret efter § 4, stk. 2, på den direkte linje.««

[Præcisering af netvirksomhedens pligt til at måle forbrug af

elektricitet hos forbrugere på en direkte linje]

Nr. 6

udgår.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7 og 8]

10)

Nr. 9

udgår.

[Den foreslåede § 9 b udgår, da der ikke vil kunne gælde

andre særlige afgiftsforhold på en direkte linje]

11)

Nr. 11

udgår.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7 og 10]

klima-, energi- og forsyningsministeren,

tiltrådt af:

Til § 3

12)

§ 3

ændres »1. april 2023« til: »1. maj 2023«.

[Ændring af ikrafttrædelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at foretage en lovteknisk ændring af lovfor-

slagets titel. Det præciseres med ændringsforslaget, at Po-

wer-to-x-aftalen blev indgået 15. marts 2022, og ikke 15.

marts 2021, som det fremgår af lovforslagets titel.

Til nr. 2

Der findes ingen definition af målepunkter, som ikke

direkte referer til en fysisk måling, hvilket kan forhindre

etableringen af nye energifællesskaber, der sikrer deling af

el over det kollektive elnet og agerer med et samlet ansvar

for køb og salg af el til elnettet på vegne af energifællesska-

bets medlemmer.

Med den foreslåede bestemmelse sikres en eksplicit

hjemmel i loven til virtuelle målepunkter. På den måde

kan borgerenergi- og/eller VE-fællesskaber få opgjort deres

samlede, fælles udveksling af el med elnettet ud over deres

interne deling af egenproduceret el og dermed afregningen

for købt eller solgt el til markedspriser henholdsvis tarif

for den fælles indkøbte el. Denne opgørelse kan foretages

ud fra de deltagende elkunders individuelle (fysiske) måle-

punkter. Det involverede netselskab kan foretage denne be-

regning ud fra summeringen over de individuelle målere,

som indgår, og hvor netselskabet har dataadgang.

Til nr. 3

Den nuværende bestemmelse opererer med en afgræns-

ning af forbrugssted ved matrikler og/eller sammenhængen-

de bygninger på tværs af matrikler. Den nuværende bestem-

melse har sin oprindelse i en tid, hvor elkunder typisk ikke

selv producerede el, men aftog denne fra producenter, der

lige som de selv var tilsluttet det kollektive elnet. I de

senere år har bestemmelsen givet anledning til en meget for-

skellig fortolkningspraksis fra de forskellige netselskabers

side, hvor nogle har lagt vægten på bygninger, andre på

afgræsningen til en enkelt matrikel og igen andre har betrag-

tet f.eks. en boligorganisations ejendom over flere sammen-

hængende matrikler som et forbrugssted.

Med den foreslåede bestemmelse sigtes mod at få dækket

de arealer, som elkunden benytter til aktiviteter, som giver

anledning til at bruge el og evt. egenproducere el. Arealerne

kan enten være ejet af elkunden eller være lejet, men afgø-

rende er den aktuelle råderet. Arealerne skal være sammen-

hængende ved at støde op til hinanden eller være i umiddel-

bar nærhed af hinanden, hvilket bl.a. kan indebære, at de er

afskilt ved en transportvej.

Den foreslåede ændring forventes at ville fjerne en række

af de barrierer af administrativ og økonomisk art, som en

videreførelse af den nuværende bestemmelse indebærer.

Til nr. 4

Med den ændrede formulering af forbrugssted, som fore-

slået i ændringsforslag nr. 3, er der også behov for at præ-

cisere elkunders ret til at etablere interne elektricitetsforbin-

delse.

Med den foreslåede ændring indsættes en bestemmelse

om interne net og elkunders ret til at etablere disse net.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 5

I loven findes der hverken en præcisering af, hvad der

gør etableringen af borgerenergi- og VE-fællesskaber me-

ningsfuld og heller ikke nogen præcisering af, hvem der

kan indgå som medlemmer i energifællesskaber, hvilket gør,

at det aktuelle retsgrundlag alene findes i EU�½s direktiver

og i den bekendtgørelse, som ministeren har udstedt med

hjemmel i § 9 i loven, jf. bekendtgørelse nr. 1069 af 30.

maj 2021. Da der ikke eksplicit er nævnt boligorganisationer

i form af almene boligafdelinger, andelsboligforeninger og

ejerforeninger som medlemmer, bliver de regnet som små

og mellemstore virksomheder, hvilket gør at enkelte af dem

udelukkes, da de overskrider de økonomiske grænser, der

gælder for små og mellemstore virksomheder.

Med den foreslåede ændring indsættes en bestemmelse

i loven om, hvem borgerenergi- og VE-fællesskaber er, og

hvem der kan indgå i disse, herunder boligorganisationer

som f.eks. almene boligafdelinger, andelsboligforeninger og

ejerforeninger.

Til nr. 6

Med de foreslåede ændring sikres rammerne for, at net-

virksomhederne kan etablere en tarifmodel svarende til ”lo-

kal kollektiv tarifering” for energifællesskaber. Dette kan

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: 2. udkast til betænkning

ske uden, at der i loven foreskrives nogen bestemt tarif eller

en specifik tarifmodel, men der angives generelle rammer

for, at disse udarbejdes i relation til hver kategori af elkun-

der.

Til nr. 7

Det fremgår af § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om elafgift

(herefter elafgiftsloven), at afgiften skal svares af den, der

leverer elektricitet til forbrug her i landet, og af den der

til eget forbrug fremstiller elektricitet. Ved den, der leverer

elektricitet til forbrug her i landet, jf. stk. 1, nr. 1, forstås

net- og transmissionsvirksomheder, der er omfattet af § 19 i

lov om elforsyning (herefter elforsyningsloven), jf. elafgifts-

lovens § 3, stk. 2.

Med lovforslagets § 2, nr. 2-4, foreslås det, at afgiften

også skal svares af den, der er registreret for afgift efter § 4,

stk. 2-5.

Det fremgår af elafgiftslovens § 4, stk. 2, at registrerings-

pligten efter stk. 1 desuden omfatter den, der uden at være

omfattet af elforsyningslovens § 19 leverer elektricitet til

forbrug her i landet. Dette omfatter bl.a. leverancer af elek-

tricitet, der ikke sker via transmission- og distributionsnettet

(det kollektive elforsyningsnet), men via en elproducents in-

terne elnet, leverancer af elektricitet inden for områder, der

ikke er tilsluttet det kollektive elforsyningsnet, f.eks. visse

små ø-samfund, og virksomheder, der driver kørestrømsnet

for eltog.

Det fremgår af elafgiftslovens § 5, stk. 1, at der ikke skal

svares afgift af elektricitet, der leveres til virksomheder, der

erhvervsmæssigt afsætter elektricitet, og som er registreret

efter § 4, jf. litra a, leveres til virksomheder registreret efter

§ 4, stk. 3-5, jf. litra b, eller udføres til udlandet, jf. litra

c. Det er efter § 5, stk. 2, en forudsætning for anvendelse af

stk. 1, litra a, at elektriciteten leveres til et aftagenummer,

der kun vedrører en virksomhed nævnt i stk. 1, litra a. Det

er efter § 5, stk. 3, en forudsætning for anvendelse af stk. 1,

litra b, at elektriciteten leveres til et aftagenummer, der kun

vedrører en virksomhed nævnt i stk. 1, litra b.

Efter elafgiftslovens § 7, stk. 2, skal afgiftspligtige om-

fattet af § 3, stk. 1, nr. 2, måle og føre regnskab over

fremstillingen, afsætningen og eget forbrug af elektricitet,

der kan danne grundlag for opgørelsen af det i hver afgifts-

periode opkrævede afgiftsbeløb og for kontrollen af afgifts-

betalingen.

Efter elafgiftslovens § 7, stk. 5, fastsætter Skatteforvalt-

ningen de nærmere regler for afgiftspligtiges regnskabsfø-

relse og for indretning af teknisk måleudstyr og montering

af dette hos afgiftspligtige omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2.

Efter elafgiftslovens § 15, stk. 1, nr. 2, straffes med bøde

den, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 7, stk.

2. Efter § 15, stk. 3, kan den, der begår en af de nævnte

overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,

straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder,

medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §

289. Efter stk. 4 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Med lovforslagets § 1, nr. 12, defineres en direkte linje

som en direkte elektricitetsforbindelse mellem en elprodu-

cent og en forbruger, hvorpå der dels leveres elektricitet

direkte fra elproducenten til forbrugeren på den direkte linje,

dels leveres elektricitet fra en elhandler på det kollektive

net til forbrug på den direkte linje. Elektricitet produceret

af elproducenten på den direkte linje kan efter almindelige

regler også leveres til det kollektive net.

Direkte linjer har ét tilkoblingspunkt til det kollektive

net. Der kan ligge flere forbrugere, herunder med forskellige

cvr-numre, bag tilkoblingspunktet. Der er dog kun knyttet

ét aftagenummer til hvert tilkoblingspunkt på det kollektive

net, og derfor vil kun en af forbrugerne på den direkte

linje kunne indgå aftale med en elhandelsvirksomhed om

leverancer af elektricitet til aftagenummeret.

Det foreslås efter lovforslagets § 2, nr. 4, at indsætte et

nyt nummer.

Det foreslås i elafgiftslovens

§ 7, stk. 2

efter ”nr. 2”

at indsætte ”og 3”. Det er en henvisning til elafgiftslovens §

3, stk. 1, nr. 3.

Den foreslåede ændring af § 7, stk. 2, medfører, at også

afgiftspligtige omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3, vil skulle måle og

føre regnskab over fremstillingen, afsætningen og eget for-

brug af elektricitet, der kan danne grundlag for opgørelsen

af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for

kontrollen af afgiftsbetalingen.

Det medfører også, at den, der forsætligt eller groft uagt-

somt eller med forsæt til at unddrage statskassen afgift over-

træder § 7, stk. 2, jf. § 3, stk. 1, nr. 3, vil kunne straffes med

bøde eller fængsel.

Den foreslåede ændring af § 7, stk. 5, medfører, at Skat-

teforvaltningen også skal fastsætte de nærmere regler for

afgiftspligtiges regnskabsførelse og for indretning af teknisk

måleudstyr og montering af dette hos også afgiftspligtige

omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3.

Efter det foreslåede skal den, der leverer elektricitet til

forbrug på den direkte linje, registreres for afgift hos og

svare afgift til Skatteforvaltningen, jf. § 4, stk. 2, i elafgifts-

loven og det i lovforslagets § 2, nr. 4, foreslåede § 3, stk. 1,

nr. 3, i elafgiftsloven.

Den registrerede efter § 4, stk. 2, på en direkte linje skal

måle og føre regnskab over fremstillingen, afsætningen og

eget forbrug af elektricitet, der kan danne grundlag for op-

gørelsen af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb

og for kontrollen af afgiftsbetalingen, jf. § 7, stk. 2. Dette

omfatter både forbrug af elektricitet fra det kollektive net og

elektricitet produceret på den direkte linje.

Ved levering af elektriciteten fra det kollektive net skal

der efter elafgiftslovens § 5, stk. 1, litra a, ikke svares afgift,

da leveringen sker til en virksomhed, der er registreret efter

elafgiftslovens § 4.

Ved fakturering af afgiften til andre forbrugere på den

direkte linje skal kravene i § 7, stk. 3, overholdes.

Til nr. 8

Elafgiftslovens § 7 fastsætter regler om måle-, faktura-

og regnskabskrav for forbrug af elektricitet.

Efter § 7, stk. 1, fremgår det bl.a., at netvirksomheder

og transmissionsvirksomheder omfattet af § 3, stk. 1, nr.

1, skal måle forbruget af elektricitet hos de forbrugere, der

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: 2. udkast til betænkning

er tilsluttet virksomhedens net, samt eget forbrug af elektri-

citet. Virksomheden skal føre et regnskab over det nævnte

forbrug samt over mængden af elektricitet, der leveres og

distribueres for andre registrerede virksomheder, som kan

danne grundlag for opgørelsen af de afgiftspligtige elmæng-

der, det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbeløb og for

kontrollen af afgiftsbetalingen.

Netvirksomheder har måleansvar efter elforsyningslo-

vens § 22, stk. 1, nr. 2, herunder er der krav om, at netvirk-

somhederne måler forbruget på en direkte linje. Netvirksom-

heden skal måle den elektricitet, der transporteres igennem

virksomhedens net, og den elektricitet, der leveres til elfor-

brugere eller aftages fra elproducenter inden for netvirksom-

hedens netområde.

Aktørerne på det danske elmarked anvender det centrale

og uafhængige it-system, DataHub, til at kommunikere med

hinanden om danskernes elforbrug, herunder målerdata, og

sikrer, at de har den nødvendige information til at afregne

kunderne.

Det følger af bemærkningerne til elforsyningslovens §

22, stk. 1, nr. 2, Folketingstidende 2017- 18, A, L 165, som

fremsat, side 16-17, at netvirksomheder har ansvar for både

måling af og afregning af elektricitetsforbrug hos elforbru-

gere med slutforbrug og elproducenter med eget forbrug,

såkaldte egenproducenter, som er direkte tilsluttet transmis-

sionsnettet i netvirksomhedens netområde. Bestemmelsen

omfatter også direkte linjer, hvorfor disse vil være omfattet

af netvirksomhedens ansvar for måling af elektricitetsfor-

brug, uden at elproducenten behøver at producere el til eget

forbrug.

Det følger således allerede af gældende ret, at netvirk-

somheder har ansvar for at måle forbruget af elektricitet

på direkte linjer, der er tilsluttet netvirksomhedens net. Det

vurderes dog hensigtsmæssigt at præcisere, at pligten, der

følger af § 7, stk. 1, også gælder for forbrug på direkte linjer.

Det foreslås, at det fremsatte lovforslags § 2, nr. 5, affat-

tes således, at der efter § 7 indsættes et § 7 a. Det foreslås

som stk. 1 at netvirksomhedens ansvar efter § 7, stk. 1,

også omfatter pligt til at måle forbruget af elektricitet hos

forbruger på en direkte linje, der er tilsluttet virksomhedens

net. Det foreslås som stk. 2, at netvirksomheden løbende

stiller oplysninger om det målte forbrug til rådighed for

virksomheden, der er registreret efter § 4, stk. 2, på den

direkte linje.

Det medfører, at en netvirksomhed skal foretage målinger

af forbrug af elektricitet på direkte linjer, der er tilsluttet

netvirksomhedens net.

Det foreslåede medfører, at netvirksomheden løbende vil

skulle stille oplysninger om det målte forbrug til rådighed

via datahubben for den registrerede virksomhed efter § 4,

stk. 2, på den direkte linje.

At det skal ske løbende indebærer, at den registrerede

virksomhed efter elafgiftslovens § 4, stk. 2, på den direkte

linje ved hjælp af disse oplysninger altid vil skulle være

i stand til at opfylde sine forpligtelser efter elafgiftsloven,

herunder kravet i elafgiftslovens § 8, stk. 1, hvorefter regi-

strerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode

skal opgøre periodens leverancer af elektricitet m.v.

Den registrerede virksomhed vil kunne opnå en tredje-

partsadgang til disse målerdata i datahubben, således at de

kan danne grundlag for dennes fakturering af forbrug af

elektricitet fra det kollektive net og af elektricitet produceret

på den direkte linje til de enkelte forbrugere.

Målingerne af forbrug skal ske ved hjælp af forbrugsmå-

lere. Disse vil alene være tekniske målinger og ikke måling

ved et aftagenummer.

Ved opgørelse af det afgiftspligtige forbrug af elektricitet

inde på den direkte linje anvendes målerdata fra forbrugs-

målere, der opsættes af den netvirksomhed, hvis netområde

omfatter den direkte linje, jf. elforsyningslovens § 22, stk.

1, nr. 2. Netvirksomheden skal indmelde disse målerdata til

datahubben.

Denne pligt skal ses i sammenhæng med ændringsforslag

nr. 7, hvorefter afgiftspligtige omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3,

skal måle og føre regnskab over fremstillingen, afsætningen

og eget forbrug af elektricitet, der kan danne grundlag for

opgørelsen af det i hver afgiftsperiode opkrævede afgiftsbe-

løb og for kontrollen af afgiftsbetalingen.

Til nr. 9

Det foreslås med ændringsforslag nr. 9, at lovforslagets §

2, nr. 6 og 10 udgår af lovforslaget grundet ændringsforslag

nr. 7 og 8.

Det skyldes, at gældende faktureringsbestemmelser m.v.

med de rettelser, der foreslås i ændringsforslag nr. 7, skal

overholdes for forbrug af elektricitet på en direkte linje. Det

er således ikke nødvendigt med særskilte bestemmelser her-

om for forbrug på direkte linjer. Disse bestemmelser er alle-

rede strafbelagte efter gældende ret.

Til nr. 10

Det foreslås med ændringsforslag nr. 10, at lovforslagets

§ 2, nr. 9, udgår af lovforslaget, da der ikke vil kunne gælde

andre særlige afgiftsforhold på en direkte linje. Særskilte

verifikationsbestemmelser vil således heller ikke være nød-

vendige.

Til nr. 11

Det foreslås at med ændringsforslag nr. 11, at lovforsla-

gets § 2, nr. 11 og 12, udgår af lovforslaget grundet æn-

dringsforslag til nr. 7 og 10.

Det skyldes dels, at overtrædelser af gældende fakture-

ringsbestemmelser m.v. allerede er strafbelagte, dels, at det

ikke er nødvendigt med strafbestemmelser ved manglende

overholdelse af regulering i det med lovforslaget foreslåede

§ 9 b, der udgår.

Til nr. 12

Det foreslås at foretage en ændring af lovforslagets §

3 om lovforslagets ikrafttrædelse. Den foreslåede ændring

skal sikre, at der er fornøden tid til en grundig behandling af

lovforslaget i udvalget, samtidigt med at der skabes klarhed

om implementeringen af lovforslagets initiativer, herunder

navnlig om reglerne vedrørende direkte linjer, geografisk

differentierede forbrugstariffer og lokal kollektiv tarifering,

der implementerer dele af Aftale om udvikling og fremme

L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 17: 2. udkast til betænkning

af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X strategi) fra 15.

marts 2022.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. februar 2023 og var til

1. behandling den 23. februar 2023. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og

Forsyningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring tre gange i forskellige udgaver. Klima-, ener-

gi- og forsyningsministeren sendte det seneste udkast til

udvalget den 16. september 2022, jf. KEF alm. del – bilag

492, folketingstidende 2021-22. Den 16. februar 2023 send-

te klima-, energi- og forsyningsministeren høringssvarene

og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 15 bilag på lovfor-

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 6 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-

tion, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lov-

forslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 42 spørgsmål

til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besva-

relse, hvoraf de 40 er besvaret. De resterende 2 spørgsmål

forventes besvaret inden 2. behandling.

Anne Paulin (S) Ida Auken (S) Kris Jensen Skriver (S) Lea Wermelin (S) Mette Reissmann (S) Per Husted (S)

Rasmus Horn Langhoff (S)

fmd.

Bjarne Laustsen (S) Thomas Monberg (S) Linea Søgaard-Lidell (V)

Lars Christian Lilleholt (V) Kim Valentin (V) Jan E. Jørgensen (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Karin Liltorp (M)

Lise Bech (DD) Kenneth Fredslund Petersen (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Mona Juul (KF)

Per Larsen (KF) Peter Seier Christensen (NB) Morten Messerschmidt (DF) Signe Munk (SF) Carl Valentin (SF)

Marianne Bigum (SF)

nfmd.

Søren Egge Rasmussen (EL) Samira Nawa (RV) Theresa Scavenius (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Moderaterne (M)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Radikale Venstre (RV)

Dansk Folkeparti (DF)

Alternativet (ALT)

Nye Borgerlige (NB)

Siumut (SIU)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)