Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37 Bilag 16
Offentligt
Østerbro den 11. april 2023
Til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget!
Som medlem af afdelingsbestyrelsen i den almene boligafdeling Øbro 95, der er en del af boligorgani-
sationen AKB København, har jeg i de seneste 10 år arbejdet med at få etableret et solcelleanlæg, der
kan bidrage til at dække en del af boligafdelingens samlede elforbrug med lokal CO
2
-fri elproduktion.
Vi ville gerne have etableret et anlæg med større effekt end de 111 kW
p
, som Københavns kommune
gav byggetilladelse til i 2015 efter flere års dialog og sagsbehandling. Men arkitektoniske hensyn
betød, at kommunen begrænsede anlæggets størrelse.
For på den mest effektive måde at spille sammen med netselskabet Radius’ behov for fremtidig net-
udbygning har boligafdelingen besluttet at etablere et 80 kWh batteri, så beboerne selv kan udnytte
en større del af elproduktionen fra solcellerne i sommerhalvåret og i vinterhalvåret begrænse indkø-
bet via elnettet i de kritiske spidslasttimer kl. 17-21.
Med Radius’ indførelse af Tarifmodel
3.0 er der
skabt økonomiske incitamenter til denne beslutning, fordi en del af batteriinvesteringen kan kom-
penseres med besparelser på den dyre spidslasttarif i vinterhalvåret. Det er afdelingsbestyrelsens
strategi at udbygge batterikapaciteten til det tredobbelte, hvis driften af 80 kWh-batteriet lev er op
til vores forventninger, så indkøb i de kritiske spidslasttimer stort set kan undgås til gavn for en
omkostningseffektiv drift af
Radius’
distributionsnet. Med en større batterikapacitet vil det også
være muligt at forsyne lokale ladestandere, så beboerne motiveres til i større omfang at anskaffe
elbiler, ligesom sådanne ladestandere kan styres efter passende hensyn til belastningen i det lokale
distributionsnet, f.eks. ved at blokere opladning i spidslast-timer.
Når det har været muligt at etablere og drive et solcelleanlæg på beboerøkonomisk rimelige vilkår,
selv om anlægget er etableret helt uden offentlige tilskud, hænger det dels sammen med, at
solcelleanlægget blev etableret i tilknytning til en tagrenovering, så der ikke skulle betales særskilt
for stillads, dels at Øbro 95 består af én kompakt bygning med en fælles tilslutning til distributions-
nettet. Det har betydet, at anlægget har kunnet etableres bag ét fælles afregningspunkt (hovedafreg-
ningsmåler og produktionsmåler) og på det grundlag opereres som ét fælles anlæg, hvor beboerne
har delt både udgifter og indtægter/besparelser proportionalt. Det forekommer mig at være en
organisering, der er til gavn for både beboerne, netselskabet og den grønne omstilling generelt.
Jeg har siden 2014 forsøgt at bruge mine konkrete erfaringer fra Øbro 95 til at bistå andre almene
boligafdelinger med at tilrettelægge lignende projekter til gavn for realiseringen af den danske
klimamålsætning om 70 procent reduktion af drivhusgasserne i 2030. Det er sket i et samarbejde
med bl.a. COWI. Her er vi imidlertid stødt på en række barrierer og restriktioner, der har gjort det
både mere kompliceret, dyrere og uoverskueligt for beboerne at etablere sådanne anlæg, end det
teknisk har været nødvendigt. Anlæg i samme boligafdeling er krævet opdelt i ganske små anlæg,
f.eks. 3 anlæg for 8 boliger i et pilotområde i boligafdelingen Hedelyngen i Herlev og 18 anlæg i et
pilotområde i Silergården i Brøndby Strand med 149 boliger.
Årsagen til sådanne fordyrende opsplitningskrav er efter min vurdering bl.a. nogle uklare definitioner
i både elforsyningsloven og de bekendtgørelser, som Energistyrelsen efterfølgende har udstedt. Der
er f.eks. uklarheder omkring definitionen på ”en elkunde” set i forhold til en ”elforbruger”.