Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37 Bilag 13
Offentligt
2688099_0001.png
10. april 2023 
Supplerende notat om ministerens svar på spørgsmål fra KEF‐udvalget i forbindelse 
med ændringsforslag L37  l Elforsyningsloven  
Ulrik Jørgensen (energifaellesskaber.dk) og Gunnar Olesen (Miljøorganisa onen VedvarendeEnergi) 
for grønne organisa oner, der arbejder med etablering af forskellige former for energifællesskaber i 
Danmark 
Vi fremsendte  l Klima‐, Energi‐ og Forsyningsudvalget (KEF) i forbindelse vores foretræde for 
udvalget torsdag den 16. marts et notat om vore undren ved tre af de svar, som 
ministeren/ministeriet havde givet på spørgsmål fra udvalget. I svar på spm.28 med ref.  l KEF‐bilag 
7 har ministeren/ministeriet kommenteret vores undren – et svar som ikke giver nogen uddybende 
forklaringer, men gentager og fastholder ministeren/ministeriet allerede etablerede poli ske 
posi oner, som vi derfor mere grundigt og tema sk vil kommentere nedenfor. 
De e supplerende notat er mo veret af en bekymring i forhold  l flere af de senere svar, som 
medlemmer af udvalget har modtaget fra ministeren/ministeriet i forbindelse med lovbehandlingen 
af L37. Vores bekymring går på, at der både i bemærkningerne  l L37 og i flere svar sker en 
tenden øs og i enkelte  lfælde misvisende frems lling dels af praksis i bl.a. Energistyrelsen, dels af 
de rammer, som EU‐direk verne om Elmarkedet og VE‐stø e giver for den danske lovgivning i 
rela on  l det danske elsystem og elmarked. Det finder vi uhensigtsmæssigt for den nødvendige 
dialog om fremme af borgerinddragelse og udbygning af produk onen af VE i Danmark. 
Der har i alt været s llet 40 spørgsmål fra Klima‐, Energi‐ og Forsyningsudvalget (KEF), som 
ministeren/ministeriet har svaret på. I 6 af spørgsmålene er ministeren anmodet om teknisk bistand 
l udarbejdelse af lovforslag, som har ført  l 4 forslag  l lovændringer (én gentagelse) samt én 
afvisning af at yde denne bistand. 
Vi vil i det følgende først kommentere de af ministeren/ministeriet udarbejdede ændringsforslag og 
derpå gennemgå tre for lovbehandlingen afgørende spørgsmål og tolkning af lovgrundlag og praksis, 
om manglende defini oner i lovforslaget samt de hindringer, der bliver skabt ved den danske 
implementering af EU‐direk verne. 
Ministerens assistance hhv. afvisning af ændringsforslag 
I spm.14 og 22 fulgt op i spm. 31 anmoder spørgeren om sikring af ret  l at en elkunde inden for sin 
sammenhængende ejendoms areal (eksempelvis boligorganisa oner) og  lgrænsende arealer hhv. 
en erhvervspark med et eller flere a agenumre sikres ret  l at lave interne elektricitetsforbindelse. 
Her l svarer ministeren/ministeriet med et forslag om en bestemmelse, som giver ministeren 
bemyndigelse  l at opdele en netvirksomheds bevillingsområde i delområder, som kan overdrages 
l nye (enerets)bevillingshavere. Den foreslåede bestemmelse lever godt nok formelt set op  l det 
ønskede, men giver anledning  l, at ministeren/ministeriet i en kommentar anfører, at forslaget gør 
op med princippet om et kollek vt elnet og at det i øvrigt kan have ekspropria onsretlig effekt – to 
forhold, som er en konsekvens af den valgte løsning, men ikke er en logisk konsekvens af de 
fremførte anmodninger. 
I spm.17 anmodes der om, at energifællesskabers re gheder defineres i loven. Her l svarer 
ministeren/ministeriet med at afskrive store dele af bekendtgørelse nr. 1069 (30. maj 2021), hvoraf 
 
 
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Henvendelse af 10/4-23 fra Ulrik Jørgensen, energifaellesskaber.dk, og Gunnar Olesen, miljøorganisationen VedvarendeEnergi
2688099_0002.png
enkelte punkter allerede er indeholdt i loven og kun de to punkter §9i og §9k i svaret (7 linjer ud af 
afskri ens godt 4 sider) handler om det e erspurgte, nemlig re ghederne  l at etablere egen 
elproduk on og dele, lagre m.m. adgangen  l elektricitetsmarkederne samt  l at agere som 
elhandler og/eller aggregator. Den øvrige tekst handler om pligter, medlemskab (allerede er 
medtaget i loven) samt krav  l netvirksomheder. Ministeren henviser  l forslaget i et senere svar på 
spm.34. Ministeren vil antageligvis ikke stå alene med sin skepsis over for de e ændringsforslag, da 
det meste af forslaget ikke re eligen hører  l i en lovtekst.  
I spm.18 anmodes om at der præciseres krav  l en tarifmodel for energifællesskaber, så denne 
sikres realiseret af netselskaberne. Ud over i svaret at fremhæve, at Folke nget ikke gennem en lov 
kan detailregulere netselskabernes ret  l at udarbejde forslag  l tarif‐modeller og 
Forsynings lsynets rolle som selvstændig myndighed  l at godkende disse, foreslås her en 
formulering af kriterierne for udarbejdelse af en sådan tarif‐model baseret på de ’besparelser’, som 
borgerenergifællesskabers brug af ne et giver anledning  l. Begrebet ’besparelser’ eksisterer ikke i 
loven og kan heller ikke hente hjemmel i de rammer for netvirksomhedernes udarbejdelse af tarif‐
metoder, som foreskrives i EU Elmarkedsforordningen (som er gentaget i lovens nuværende 
udformning). Formuleringen er hentet fra bekendtgørelse nr. 1069 (30. maj 2021) om 
energifællesskaber (§13). Formuleringen har mødt kri k for at være i strid med de gældende 
rammer for udarbejdelse af tarif‐metoder og for at mangle enhver prak sk anvisning af, hvad 
besparelsen skal gælde, og i forhold  l hvad, den skal beregnes. Kravet  l udarbejdelse af tarif‐
metoder er i Elmarkedsforordningenm at de skal være kostægte – altså baseret på de fak ske 
omkostninger, som en given kategori af elkunder giver anledning  l. Ministeren anfører ikke at 
kunne stø e forslaget. Vi vurderer at en tarifmodel baseret på besparelser, på den måde, det er 
angivet i forslaget, vil være i strid med principperne for tarifering i  Elmarkedsforordningen og ikke 
lader sig realisere på en objek v og ikkeforskelsbehandlende måde. I Elmarkedsdirek vet er angivet 
at netafgi er skal afspejle netoperatørernes omkostninger og anvendes uden forskelsbehandling
1
.  
Vi henviser i øvrigt  l  dlige kommentarer i vores notat fra den 16. marts.  
I spm.34 anmoder spørgeren om bistand  l at omsæ es de skitserede og mo verede 8 
ændringsforslag  l loven, som vi fremlagde ved vores foretræde for KEF torsdag den 16. marts loven 
(bilag 7 i KEF’s materiale, i det følgende refereret med #1  l #8). Ministerens svar henviser da også 
l det  dligere svar på spm.28 om bilag 7. Vores oplæg  l lovændringer vil i vores op k sikre en 
implementering af EU‐direk verne og de danske poli ske a aler uden at skabe hindringer for deling 
af egenproduceret el og under hensyntagen  l den måde, som det danske elsystem har været 
opbygget på. Ministeren afviser at yde bistand  l udformning af 4 af ændringsforslagene og henviser 
for de øvrige fire (#2, #3, #4 og #5)  l de ændringsforslag, der indgår i svarende på spm.17, 14, 14, 
som vi har kommenteret i de foregående afsnit. 
Medlemmerne af KEF har i vores forståelse ikke modtaget nogen reel bistand  l udarbejdelse af 
ændringsforslag  l L37, da ministeren afviser at yde bistand  l 4 af ændringsforslagene og de 4 
forslag, der er udarbejdet, ikke dækker det, som medlemmer af KEF har bedt om stø e  l. Det er 
 
 Den samlede ordlyd af Elmarkedsforordningen Ar .18 stk. 1, første sætning: Afgi er, der opkræves af netoperatører 
for adgang  l net, herunder afgi er for  lslutning  l net, afgi er for brugen af net og i givet fald afgi er i  lknytning  l 
styrkelse af net, skal afspejle omkostningerne, være gennemsig ge, tage hensyn  l behovet for netsikkerhed og 
fleksibilitet og afspejle de fak ske omkostninger, for så vidt disse svarer  l en effek v og strukturelt sammenlignelig 
netoperatørs omkostninger og anvendes uden forskelsbehandling.  
1
 
 
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Henvendelse af 10/4-23 fra Ulrik Jørgensen, energifaellesskaber.dk, og Gunnar Olesen, miljøorganisationen VedvarendeEnergi
svært at tage de fire s llede seriøst. Forslaget  l spm.17 er uegnet som lovtekst, forslaget  l spm. 14 
indfører en uønsket kategori af nye små distribu onsselskaber, forslaget  l spm. 18 er i strid med 
Elmarkedsforordningens princip for udarbejdelse af tariffer uden forskelsbehandling og kan ikke 
anses for at opfylde kriteriet for kostægthed.  
Vi vil i det følgende se nærmere på de antagelser, som ministerens svar bygger på i tolkningen af det 
eksisterende lovgrundlag og i den praksis, som Energistyrelsen og netskaberne har opereret med. 
Tolkning af lovgrundlag og praksis om elkunder og forbrugssted 
Det har været et gennemgående argument i ministerens/ministeriets svar, at henvise  l EU's 
Elmarkedsdirek v, som begrundelse for den danske lovgivnings princip om en uafgrænset defini on 
af distribu onsne et, som netselskaberne  ldeles eneretsbevillinger  l at drive. I Elforsyningsloven 
afgrænses den  ldelte eneretsbevilling pragma sk kun af elkundens ( dligere elforbrugerens) 
forbrugssted. Argumentet for denne lovmæssige konstruk on er, at kredsen af elkunder ( dligere 
elforbrugere) ikke er kendt (en gang for alle), men vil ændre sig over  d ved  lslutning af nye 
elkunder, da det kollek ve elnet skal forsyne alle eksisterende og evt. kommende elkunder. 
Denne konstruk on gav god mening frem  l EU’s vedtagelse af de to nye direk ver for Elmarkedet 
og VE‐stø e i 2018, idet elkunderne (dengang elforbrugerne) alle var optrådte med et behov for 
elforsyning fra det kollek ve elnet, rækkende fra den mindste enhed: en husholdning,  l den 
største: en virksomhed. I denne konstruk on af elforsyningen var det kun parcelhusejere, privat 
ejede udlejningsejendomme, i nogle  lfælde boligejendomme og virksomheder med samme ejer, 
som inden for deres forbrugssted (jf. Elforsyningslovens §5, pkt.##) kunne etablere egenproduk on 
af el og dele denne gennem deres interne net, som herved netop ikke var en del af det kollek ve 
elnet og dermed distribu onsne et. 
Med de reviderede EU‐direk ver for elmarkedet og VE‐stø e blev der skabt to sæt nye aktører: 
’borgerenergifællesskaber’ og ’VE‐fællesskaber’ med krav om selskabsretlig status hhv. ’fællesskaber 
af ak ve kunder’ og ’fællesskaber af VE‐egenforbrugere’ uden særlige krav om formalisering. De 
danner udgangspunktet for den i direk verne fastlagte nye ret  l deling af egenproduceret 
elektricitet, hvorved der også i direk verne åbnes for nye måde at afgrænse, hvem der kan optræde 
som elkunder i forhold  l det kollek ve elnet.  
I dansk kontekst udgør fællesskaber af elforbrugende husholdninger åbenlyse eksempler på den ene 
eller anden form for nye fællesskaber defineret af EU, hvor de lejer‐ og ejerfællesskaber, som findes 
i form af almene boligafdelinger, andelsboligforeninger og ejerlejlighedsforeninger er formaliserede 
sammenslutninger, som vi samlet omtaler som boligorganisa oner. De ejer og vedligeholder i 
fællesskab deres boligejendom, der er lokalt sammenhængende og dermed udgør et godt grundlag 
for at dele el fra fælles VE‐baserede anlæg og sikre andre former for fælles anvendelser  l fx ladning 
af elbiler (samt ved nybyggerier også etablering af eldrevne varmepumper i områder, hvor der ikke 
er  ernvarme). 
Den danske implementering har i praksis kun medtaget de individuelle ak ve kunder og VE‐
egenforbrugere og de selskabsretligt formaliserede borgerenergifællesskaber og VE‐fællesskaber. 
For de ak ve kunder og VE‐egenforbrugere er det sket ved at tolke deres ret  l deling som en del af 
den ret  l at have interne net inden for deres forbrugssted og dermed udny e egenproduceret på 
 
 
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Henvendelse af 10/4-23 fra Ulrik Jørgensen, energifaellesskaber.dk, og Gunnar Olesen, miljøorganisationen VedvarendeEnergi
2688099_0004.png
egne parcelhuse eller ejendomme. For den formaliserede borgerenergifællesskab og VE‐
fællesskaberne ved at henvise dem  l at dele egenproduceret el via det kollek ve elnet. 
For at kunne beskrive lovgrundlaget den danske implementering er det nødvendigt at inddrage de 
følgende fire lovmæssige komponenter: eneretsbevillingens afgrænsning, defini onen af elkunder, 
defini onen af forbrugssted og re en  l deling af egenproduceret el uden hindringer af 
administra v og økonomisk art. 
Distribu onsne ets udstrækning
I teksten  l L37 og i svar har ministeren/ministeriet argumenteret for, at det kollek ve elnet – her 
distribu onsne et – strækker sig helt frem  l de enkelte bygninger indenfor en ejendom og gør 
dermed op med det nuværende princip i defini onen af forbrugssted, som tager udgangspunkt i en 
matrikulær afgrænsning
2
.  
På de e punkt er der en særlig grund  l at vurdere og evt. justere afgræsningen af forbrugssted i 
forbindelse med implementering EU‐direk verne. Så der skabes gode muligheder ikke blot for 
private ejere af parcelhuse, ejendomme og virksomhedeer, men også for deling af egenproduceret 
el i boligorganisa oner – de e uden at gå på kompromis med vig gheden af, at have et 
samfundsreguleret, kollek v elnet.  
Ministeren/ministeriet har dog valgt at fastholde det ubegrænsede distribu onsnet. Først ved i 
svaret på spm.9 at henvise  l Art.2, nr.5 i Elmarkedsdirek vet
3
, men denne bestemmelse handler 
alene om defini onen af en ’ikke‐husholdningskunde’ og i øvrigt følger op på nr.4, der definerer 
’husholdningskunder’. Som reak on på vores kri k i notatet fra den 16. marts er henvisningen 
e erfølgende blevet re et  l, at det nu er Art.2, nr.28 i Elmarkedsdirek vet
4
, der definerer hvad der 
forstås ved ’distribu on’, som begrundelse for, at der ikke kan ændres ved afgrænsningen af 
distribu onsne et i Elforsyningsloven. Heller ikke denne bestemmelse a larer spørgsmålet om 
grænsen for et distribu onsnet, da de e helt er bestemt af defini onen hvem, der kan optræde 
som elkunder og hvilken ret disse har  l at drive interne net inden for deres forbrugssted. Forhold  l 
EU‐direk vet slet ikke forholder sig  l. Uanset om det nu er ønskeligt eller ej, at EU i et direk v 
fastlægger detaljerede regler for et lands elsystem, så er denne defini on ikke afgjort af EU, men er 
et dansk poli sk anliggende. De refererede bestemmelser kan derfor ikke beny es som grundlag for 
a laring af distribu onsne et og dermed eneretsbevillingens udstrækning/afgrænsning. 
Der er derfor intet  l hinder for, at boligorganisa oner som helhed inden for deres 
sammenhængende ejendom anses for at være elkunder. Og hvad der er afgørende vig gt, så vil 
de e heller ikke undergrave det kollek ve elnet i Danmark. Det er måske forklaringen på, at 
ministeren/ministeriet aldrig reelt har svaret på spm.9 og den opfølgende anmodning i spm.36, hvor 
der er bedt om en ’udredning af fordele og ulemper ved en afgrænsning af distribu onsne et ved 
bygninger frem for en afgrænsning ved en elkundes sammenhængende ejendom’. Der er nemlig for 
 
2
 Elforsyningslovens §5, stk.1, nr.17: Forbrugssted: Punkt, hvorfra der a ages elektricitet  l ét samlet matrikelnummer 
eller  l sammen‐hængende bygninger fordelt på flere matrikelnumre med kun én forbruger af elektricitet. 
3
 Elmarkedsdirek vet Art.2, nr.5: ikkehusholdningskunde: en fysisk eller juridisk person, der køber elektricitet, der ikke 
er  l eget husholdningsbrug, herunder producenter, industrikunder, små og mellemstore virksomheder, andre 
virksomheder og engroskunder. 
4
 Elmarkedsdirek vet Art.2, nr.28: distribu on: transport af elektricitet via høj‐, mellem‐ eller 
lavspændingsdistribu onssystemer med henblik på dets leverance  l kunder; omfa er ikke levering. 
 
 
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Henvendelse af 10/4-23 fra Ulrik Jørgensen, energifaellesskaber.dk, og Gunnar Olesen, miljøorganisationen VedvarendeEnergi
2688099_0005.png
langt de flest  lfælde hverken nogen ulempe eller fordel for det kollek ve elnet ved valget af den 
ene eller anden af disse løsninger. Undtagelsen er, at et netselskab i deres kabelføring har valgt at 
forsyne en boligorganisa on fra forskellige hovedkabler, så det er den eksisterende net‐topografi, 
der gør en samlet  lslutning vanskelig. I disse  lfælde bør det derfor konkret undersøges, om der 
kan findes en lokal løsning, hvis en berørt eksisterende boligafdeling ønsker at etablere fælles 
anlæg. For alle nybyggerier vil de e ikke være noget problem. Til gengæld opnås den 
samfundsmæssigt set store fordel, at boligorganisa oner kan bidrage  l VE‐udbygningen i Danmark 
og der ikke beny es store landarealer, der ellers vil have ny e ved dyrkning eller som naturområder, 
hvor valget af en bygningsmæssig afgræsning vil føre  l fordyrende opsplitning af bl.a. solcelleanlæg 
og dermed skabe væsentlige administra ve og økonomiske hindring for VE‐udbygningen og for 
re en  l deling af egenproduceret el.  
Det vil sam dig sikre, at den danske implementering giver de uformaliserede fællesskaber af VE‐
egenforbrugere og ak ve kunder en klar plads, hvor de i dag henvises  l at dele el via det kollek ve 
elnet, hvilket er en umulighed uden at de netop registreres som energifællesskaber. 
Tilbage står spørgsmålet om måling af forbrug hos en husholdning inden for en boligorganisa on, 
som med henvisning  l bestemmelsen om forbrugerbesky else ønsker at vælge en anden elhandler 
for sin elforsyning end boligorganisa onen. Her foreligger den ganske enkle mulighed, at 
vedkommendes bimåler registreres i datahub’en som målepunkt og at bestemmelserne om interne 
elektricitetsforbindelser pålægger både ejendomejere generelt og boligorganisa oner at s lle disse 
l rådighed for netselskabernes distribu on. Det vil sikre det frie forbrugsvalg uden at de e har den 
skadelige virkning, at det sam dig blokerer for samarbejdet i fællesskaber. Det kan næppe være 
hensigten, at det frie forbrugsvalg skal blive  l en hindring for re en  l at etablere og dele 
egenproduceret el. 
Mens sikringen af distribu onsne ets ubegrænsede udstrækning  dligere kan have været 
begrundet i hensynet  l opkrævning af elafgi en, hvor man har lænet sig op af Elforsyningslovens 
elkunde defini oner. Da de e ikke har hverken en elteknisk eller måleteknisk begrundelse, har det 
måske snarere været en måde at undgå en diskussion om liges lling af lejere og private 
ejendomsejere. Derfor har vi ved flere lejligheder gjort det meget klart, at vores anliggende ikke er 
at undgå elafgi
5
. Men ska epoli sk tak k bør ikke skade VE‐oms llingen og begrænse re en  l 
deling af egenproduceret el, hvilket er årsagen  l, at BL ‐ Danmarks Almene Boliger og vi ved flere 
lejligheder har dokumenteret over for Energistyrelsen, at effekten af den nuværende lovgivning og 
praksis har været og i frem den vil være, at mange muligheder for lokal egenproduk on går tabt. 
I dag er ministerens/ministeriets argumenter så hængt op på en problema sk poli sk fortolkning af 
Elmarkedsdirek vet, som ikke refererer den samlede kontekst for bestemmelserne i direk vet og 
placerer dem ind i den kontekst, der er i den Elforsyningsloven, samt en misvisende påstand om, at 
de e er (denne eneste og rig ge) måde at sikre det danske kollek ve elnet på. De e finder vi 
uheldigt, da det modarbejder VE‐oms llingen af elsystemet og borgernes deltagelse i denne proces. 
 
 
5
 Denne diskussion hører som tema  l under fordelings‐ og liges llingspoli k, idet en evt. fradrag for elafgi  for 
egenproduk on, som jo indgår som grundlag for opsætning af solcelleanlæg på privat ejendomme, for boligejendomme 
ligeledes kun vil gælde for den del, der egenforbruges. 
 
 
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Henvendelse af 10/4-23 fra Ulrik Jørgensen, energifaellesskaber.dk, og Gunnar Olesen, miljøorganisationen VedvarendeEnergi
Praksis i netselskaber og Energistyrelsen
Det andet centrale argument, som ministeren/ministeriet har beny et sig af, fremgå af de generelle 
bemærkninger  l L37 i afsni et om ’Interne elektricitetsforbindelser’, hvor der i afsnit ’3.4.1. 
Gældende ret’ på siderne 17 og 18 anføres argumenter for, at Energistyrelsen har ha  en 
eksisterende praksis for fortolkning af rammerne for at etablere ’interne net’. Diskussionen på disse 
sider omfa er dels forhold omkring det, som betegnes som ’interne net i produk onsleddet’, som vi 
ikke har nogen kri ske kommentarer  l. Den anførte praksis på disse områder har da også hjemmel i 
Elforsyningslovens bestemmelser om elproducerende virksomheder. Vi kan  l gengæld ikke 
genkende flere af de forhold, der omtales som en eksisterende praksis i Energistyrelsen omkring 
’interne net i forbrugsleddet’, Vi har fulgt lovgivningsarbejdet i Energistyrelsen tæt siden 2019 og 
har i perioden gentagne gange være i dialog med embedsværket om gældende praksis og de 
udfordringer, som de nye re gheder  l deling af egenproduceret el indebærer.  
Vi finder det korrekt at anføre, at Energistyrelsen har accepteret den løbende praksis, der har været 
hos netselskaber og bygherrer, som igennem mange år har udviklet sig omkring håndtering af 
nybyggeri og renovering af bolig‐ og erhvervsejendomme, hvor bygherren i de fleste  lfælde har 
stået for installa oner inde i bygningerne inkl. kabling  l hovedmålere og i en del  lfælde også  l 
evt. bimålere, mens netselskaberne har stået for etablering af den kabling, som førte frem  l 
bygningerne. De e forhold har dog ikke – som det nu hævdes i bemærkningerne  l L37 – ført  l 
nogen entydig praksis for, hvornår et netselskab har accepteret, at  lslu e en bolig‐ eller 
erhvervsejendom som én elkunde med en hovedmåler, hvor det interne net så har forbundet 
bimålere  l hovedmåleren, uanset om der var tale om en eller flere bygninger inden for samme 
ellkundes ejendom. Nogle steder har netselskaberne ha  en praksis om at kræve individuelle 
målere  l alle husholdninger, nogle steder har bygningsafgrænsninger været grænsedragende og 
igen andre har  lslutningen med hovedmåler omfa et flere bygninger inden for 
boligorganisa onens samlede ejendom. 
Der blev a oldt et møde om afgrænsningen af boligejendommes ret  l at  lslu e egne 
elproducerende anlæg bag en fælles hovedmåler a oldt i Energistyrelsen den 8. april 2021 med 
Mikkel Jungshoved fra BL og Ulrik Jørgensen, som deltagere. Her fremlagde vi en fyldig 
dokumenta on for den meget forskelligartede praksis fra netselskabernes side samt for de nega ve 
effekter, som en restrik v opdeling af boligejendomme havde på udbredelsen af solceller på tage. 
Mødet kom i stand på invita on fra Energistyrelsen, som bl.a. havde s llet spørgsmålene: Hvor‐ og 
hvordan oplever boligselskaberne, at der er forskellig fortolkning af reglerne for ne lslutning og 
elmarkedsdirek vet hos netselsskaberne? og: Hvad oplever boligselskaberne af udfordringer, når de 
gerne vil være egenproducenter og dele forbruget/produk onen på tværs af bygninger (også 
bygninger, der ikke hænger fysisk sammen)?  
På mødet blev det tydeligt, at netselskaberne ikke havde en samlet og ensartet praksis, men også at 
Energistyrelsen ledte e er argumenter for at skabe en sådan. Ved mødet blev der bl.a. henvist  l en 
dialog med EU‐kommissionen om fællesskabers re gheder i forbindelse med at dele 
egenproduceret el. Da vi e er mødet bad om at blive orienteret om indholdet og resultatet af 
denne dialog, fik vi at vide, at den ikke havde ha  en klar og formel karakter. Vi har senere noteret 
os, at intet af det materiale, som vi fremlagde ved mødet e erfølgende er blevet taget med eller 
refereret  l i Energistyrelsens notat fra dec. 2021: ’
 
Analyse af geografisk differen erede 
 
 
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Henvendelse af 10/4-23 fra Ulrik Jørgensen, energifaellesskaber.dk, og Gunnar Olesen, miljøorganisationen VedvarendeEnergi
2688099_0007.png
forbrugstariffer og direkte linjer’, som blev rekvireret af KEF ved vedtagelsen af Elforsyningsloven i 
dec. 2020. Mo vet fra KEF var allerede dengang begrundet i usikkerhed omkring og kri k af den 
danske implementering.  
Manglende defini oner i Elforsyningsloven 
Vi er af den opfa else, at der er nogle væsentlige mangler i den liste af defini oner af anvendte 
begreber i Elforsyningsloven, som L37 burde råde bod på for at undgå yderligere forvirring. Det 
drejer sig om følgende de tre forhold: 
Ministeren/ministeriet har i flere svar  l KEF bl.a. i svaret på spm.23 gentaget, at der ikke er behov 
for at inkludere en defini on af VE‐fællesskaber på linje med borgerenergifællesskaber i L37 fordi 
VE‐fællesskaber findes defineret i loven om VE‐stø e, fordi de omtales i en bekendtgørelse og fordi 
disse fællesskaber også kan omfa e andre energiformer end elektricitet. Problemet er blot, at 
fraværet af denne defini on bidrager  l at sløre billedet af, hvad de formaliserede 
energifællesskaber har af re gheder og afgrænsninger. I defini onen af VE‐fællesskaber er der lagt 
vægt på det lokale – ’nærheden’ – som er afgørende for en reel samarordning af forbrug og 
produk on og dermed for disse fællesskabers samfundsmæssige bidrag og værdi. Denne mangel 
indebærer, at det let overses, at ’nærhed’ slet ikke omtales i Energiforsyningsloven, selvom den er 
en afgørende forudsætning for samordningen i VE‐fællesskaber. Udeladelsen kan så meget desto 
mere undre, da den danske posi on (skri ligt udarbejdet i Energistyrelsen) i forbindelse med 
forhandlingerne om Elmarkedsdirek vet var, at der også burde indgå et princip om ’nærhed’ i 
defini onen af borgerenergifællesskaber. Det blev dog ikke realiseret grundet en massiv 
lobbyak vitet fra (især store) elproducenter, der så de e som en begrænsning af deres råderum. 
Det kan i denne sammenhæng også være værd at notere, at Danske Energi (nu Green Power 
Denmark) ved en del lejligheder har peget på, at det er svært at forstå, hvad den aktuelle defini on 
af borgerenergifællesskaber egentlig lægger op  l af reelle fornyelser i energisystemet. Det gør VE‐
fællesskaber derimod, så hvorfor udelade dem af Elforsyningsloven? 
Det samme problem gør sig gældende omkring re en  l deling af egenproduceret el, som i den 
danske implementering ikke indgår i Elforsyningsloven, men er blevet henvist  l alene at være 
omtalt i bekendtgørelsen om energifællesskaber. Det har vi også omtalt ovenfor i forbindelse med 
besvarelsen af spm.17, men tages med her, da det handler om en basal ret, som elkunder alene 
eller i fællesskab har ifølge EU re en. Det er derfor åbenlyst noget, der bør fremgå af loven. 
I L37 punkt nr. 24 indføres en ny aktør, som første gang optræder i PtX‐a alen (marts 2022), nemlig 
’lokale sammenslutninger af netbrugere’
6
. Punktet handler i udgangspunktet om at indføre 
prisdifferen ering på baggrund af en geografisk afgrænsning, men den nye aktør dukker så op 
nærmest i en bisætning. Da det må antages, at den prisdifferen ering, der her omtales, direkte 
refererer  l tarif‐beregning, indebærer bestemmelsen, at der kan etableres forskellige tarif‐
afregninger mellem elkunder, der er  lslu et som forbrugere, og elkunder, der samarbejder om at 
dele el fra egne produk onsanlæg  l eget forbrug. De svarer således i principperne helt  l VE‐
fællesskaber eller lokalt afgrænsede borgerenergifællesskaber, blot med den forskel, at den nye 
 
 L37 nr.24: Prisdifferen ering på baggrund af en geografisk afgrænsning er kun  lladt over for elkunder  lslu et 
elne et på 10 kV‐spændingsniveau og ope er, eller over for lokale sammenslutninger af netbrugere på alle 
spændingsniveauer. 
6
 
 
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Henvendelse af 10/4-23 fra Ulrik Jørgensen, energifaellesskaber.dk, og Gunnar Olesen, miljøorganisationen VedvarendeEnergi
2688099_0008.png
form for sammenslutninger primært vil have større virksomheder som medlemmer. Uden en 
juridisk/selskabsretlig defini on af disse sammenslutninger på linje med de krav, der s lles  l VE‐
fællesskaber og borgerenergifællesskaber, vil det være yderst vanskeligt at give dem særlige tarif‐
baserede re gheder hhv. at sikre et afregningsgrundlag for dem. De e  l trods, lægger 
bemærkningerne  l nr.24 (side 27) med omtalen af ’fælles tarifafregning’ og et ’nyt målerpunkt’ op 
l, at disse bør være meget forankret i L37
7
. Vi finder bemærkninger logiske og fornu ige, men de 
understø er da også, at der mangler defini oner af virtuelle/summerede målepunkter og placering 
af det økonomisk/juridiske ansvar for afregning. 
Helt i den modsa e grø  går ministeren/ministeriet i svaret på spm.26, hvor det anføres, at der er 
lagt op  l en bred defini on, som ’de kollek ve elforsyningsvirksomheder i det konkrete tarifarbejde 
vil kunne definere’. Det indebærer, at en helt central opgave omkring ansvaret for balancering af 
forbrug og produk on med en poten elt set meget stor effekt på hele det danske elsystems balance 
og stabilitet overlades  l netvirksomhederne uden at disse sammenslutninger fx er pålagt 
balanceansvar på linje med energifællesskaber. 
I L37 lægges der i ændring nr.3 (side 1) op  l en præcisering af formuleringen i §9, nr.13, hvor der 
foreslås  lføjet ’og a ager elektricitet på de e’. Der er ifl. bemærkningen  l de e alene tale om en 
præcisering af defini onen af en elkunde. Præciseringen står i kontrast  l, at ministeren/ministeriet 
gentagne gange har afvist, at det var nødvendigt at præcisere, at ’lokal kollek v tarifering’ jf. PtX‐
a alen forudsæ er, at det tydeligt fremgår af loven, at ’virtuelle målepunkter’ eller om man vil 
’summerede målepunkter’ med  lhørende a agenummer og udpegning af et juridisk og økonomisk 
ansvarligt energifællesskab  l de e a agenummer, er nødvendige for at sikre, at der etableres 
kostægte tarif‐metoder på området. Afvisningen bliver begrundet med, at bemærkningerne i L37  l 
nr.24 (side 2) i L37 er et  lstrækkeligt grundlag for at sikre de e.  
Vi kan frygte, at denne afvisning afspejler det, som ministeren/ministeriet i svaret på spm.27 (side 3) 
anfører: at beregning for et kollek v (virtuelt/summarisk) målepunkt måske ikke er nødvendig for at 
afregne både delt el og købt/solgt el for et energifællesskab. Denne antagelse er matema sk/logisk 
set ikke korrekt, hvis da ikke alle medlemmer af energifællesskaber har iden ske produk ons‐ og 
forbrugsprofiler, som vil gøre deres samarbejds‐ og styringsmuligheder stærkt begrænsede, og vil 
gøre fælles produk onsanlæg, der er  lslu et elne et og hvor den producerede el deles af 
medlemmerne. I disse  lfælde – der er de mest relevante – vil fordelingen af delt el og købt/solgt el 
ikke blot kræve individuel (to‐vejs) måling af alle de enkelte forbrugs‐ og produk onsanlæg  lslu et 
elne et og data fra den summerede (virduelle) måling, men også ops lling af en algoritme for 
fordelingen mellem medlemmerne, som energifællesskabet alene og suverænt kan ops lle – uanset 
om de selv optræder som elhandler eller har a ale med en elhandler om de e. 
Ministeren/ministeriet har ikke blot afvist kri k fra vores side, men også fra Green Power Denmark 
på de e punkt. De e sker sam dig med at ministeren/ministeriet gentagne gange har påpeget, at 
netselskaberne sammen med Forsynings lsynet indlysende nok ikke kan foreskrives bestemte tarif‐
metoder. Det er vi enige i! Men vi forstår  l gengæld så slet ikke, hvorfor ministeren har undladt at 
 
 Bestemmelsen muliggør således en tarifering af deltagerne i en sammenslutning af netbrugere på deres individuelle 
a agenumre eller en samlet fælles tarifafregning af en sammenslutning af netbrugere. En fælles tarifafregning af en 
lokal sammenslutning af netbrugere kan dermed være en metode  l at opgøre en fordel for det kollek ve elnet. 
En fælles tarifafregning af sammenslutningen af netbrugere indebærer, at tarifgrundlag kan afregnes samlet i ét nyt 
målepunkt opre et i Datahub. 
7
 
 
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Henvendelse af 10/4-23 fra Ulrik Jørgensen, energifaellesskaber.dk, og Gunnar Olesen, miljøorganisationen VedvarendeEnergi
2688099_0009.png
forholde sig  l, at Forsynings lsynet allerede har  lkendegivet, at der ikke er lovhjemmel  l denne 
form for tarifering – i øvrigt med nogle af de samme argumenter, som vi og Green Power Denmark 
har fremført. Enten må ministeren/ministeriet mene, at Forsynings lsynets autonomi alligevel kan 
begrænses med lovbemærkninger, eller også er de e udtryk for en meget risikabel, hvis ikke direkte 
manglende opfølgning af PtX‐a alen.  
Den mangelfulde implementering risikerer at føre  l alvorlige administra ve og økonomiske 
hindring for VE‐fællesskaber, lokalt afgrænsede borgerenergifællesskaber og de nye 
sammenslutninger af lokale netbrugere og dermed forsinke deres etablering i op  l flere år når det 
går op for ministeren/ministeren, at bemærkningerne ikke gav  lstrækkelig hjemmel, og der skal 
re es op på lovgivningen. I denne sammenhæng ny er det ikke meget, at ministeren/ministeriet 
lover at ’følge udviklingen tæt e er lovens vedtagelse’, som det anføres i svaret på spm.27. 
Samlet set opfa er vi de her anførte mangler i L37 som eksempler på lovsjusk, som på alvorlig vis vil 
påvirke lovens formål om at etablere lokal kollek v tarifering og er imod EU‐re ens ordlyd om at 
medlemsstaterne ops ller guns ge regelsæt for borgerenergifællesskaber og VE‐fællesskaber. 
Som et sidste punkt skal anføres, at der i den danske implementering af energifællesskaber bør 
indskrives, at boligorganisa oner som almene boligafdelinger, andelsboligforeninger og 
ejerlejlighedsforeninger kan være medlemmer. Årsagen  l ønsket er, at enkelte af disse kan 
overskride den grænse, der er for maksimal omsætning m.v., der gælder for hhv. små virksomheder 
og SMV’er. Der er intet, der forhindrer, at boligorganisa onerne medtages i listen over mulige 
medlemmer, da de ikke har energi som deres vig gste ak vitet og  l gengæld er væsentlige aktører i 
lokalsamfundet. De netop disse boligorganisa oner har været ak ve omkring dannelsen af 
energifællesskaber i Danmark og udgør et væsentligt bidrag  l at sikre lige adgang  l boliger i 
Danmark, er det svært at forstå det poli ske mo v for, at ministeren/ministeren ikke har ønsket at 
imødekomme de e ønske, men i bl.a. svaret på spm.16 og spm.25 afviser at inkludere 
boligorganisa onerne.  
Den danske implementering af EU‐direk verne 
Der blev allerede ved vedtagelsen af Elforsyningsloven i dec. 2020 s llet spørgsmål  l, om den 
danske implementering ikke i praksis ville medføre videreførelse af eksisterende og skabelse af nye 
hindringer af administra v og økonomisk art for re en  l etablering og deling af egenproduceret 
el
8
. Det påhviler medlemsstaterne i EU at gennemføre etableringen og herved sikre, at sådanne 
hindringer  ernes.  
Vi har med denne gennemgang vist, at der findes sådanne hindringer, samt at ministeren gennem 
dels L37 og ved flere af de afgivne svar argumenterer for, at der ikke er grund  l at gennemføre 
ændringer, som tager hensyn  l re en  l deling af egenproduk on – og endda er af denne 
 
8
 Disse krav  l medlemsstaterne ops lles i Art.58 og Art.59, med følgende medtaget i relevant uddrag:  
Art.58: Under udførelsen af de reguleringsopgaver, der er anført i de e direk v, træffer den regulerende myndighed alle 
rimelige foranstaltninger for at nå følgende mål inden for rammerne af sine opgaver og beføjelser, jf. ar kel 59: 
litra e: … navnlig  erne hindringer, der kan forhindre adgangen for nye markedsdeltagere og for elektricitet fra 
vedvarende energikilder 
Art.59: Den regulerende myndighed har følgende opgaver: 
litra z: at overvåge  ernelsen af ubere gede hindringer og restrik oner for udviklingen af forbrug af egenproduceret 
elektricitet og borgerenergifællesskaber. 
 
 
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Henvendelse af 10/4-23 fra Ulrik Jørgensen, energifaellesskaber.dk, og Gunnar Olesen, miljøorganisationen VedvarendeEnergi
opfa else, at denne ret ikke bør være indskrevet i loven. Argumenterne om hensynet  l elafgi en 
og hensynet  l sikringen af det kollek ve elnet kan ikke begrunde den mangelfulde implementering. 
Den mangelfulde implementering vil gøre det unødvendigt vanskeligt at etablere borgerdrevne 
energifællesskaber  l trods for, at Elforsyningsloven formål  lsiger, at denne som et centralt formål 
skal sikre gennemførelsen af den for Danmark så afgørende begrænsning af klimaforandringerne. 
I konsekvens af de e er det misvisende, når der i L37 i afsnit 6 anføres, at lovforslaget ’ingen 
administra ve konsekvenser har for borgerne’ og e erfølgende i afsnit 7 anføres, at det heller ikke 
har nogen ’direkte klimamæssige konsekvenser’ om end det så hævdes, at det er ’en forudsætning 
for den grønne oms lling ved at understø e en op mal indbyrdes af vedvarende elproduk on og 
de store a agere’. I modsætning her l burde det anføres, at ’lovforslaget gør det vanskeligere for 
borgerne at bidrage  l den grønne oms lling og risikerer at udsæ e en op male samlokalisering af 
forbrug og produk on’. 
Der er ikke noget i regelgrundlaget hhv.  ldelingen af eneretsbevillinger, som sikrer at 
netvirksomhederne stø er udbygningen med VE – de skal blot sikre det  l enhver  d nødvendige 
kollek ve elnet. Hvis hverken Elforsyningsloven eller netselskaberne således sikrer udbygningen 
med VE, er de e overladt  l andre kommercielle operatører og anden statslig regulering. Her har 
netop etableringen af lokale energifællesskaber, lokal udbygning med solceller på virksomheder, 
boligorganisa oner og kommunale (og statslige ejendomme) og samarordning af forbrug og 
produk on i ’lokale sammenslutninger af netbrugere’ været nogle af de væsentlige instrumenter, 
der står  l rådighed inden for rammerne af Elforsyningsloven – hvis de vel at mærke ikke sæ es 
over styr med en dårlig implementering, hvilket vi desværre finder grund  l at frygte med 
udformningen af L37. 
Vi kan kun gisne om, hvad der er mo verne for, at der ikke ryddes op i de påviste hindringer. Det 
billede, der ærgerligt nok tegner sig, er snarere en systema sk søgen e er at etablere benspænd, 
der vanskeliggør deling af egenproduceret el. Kan det være erhvervsmæssige hensyn, der ligger  l 
grund for at begrænse borgeres ini a ver  l at udbygge med VE i Danmark? Hverken ønsket om 
maksimering af indtjeningen i netvirksomhederne, der jo netop skal tjene den samfundsmæssigt set 
vig ge opgave, at etablere og vedligeholde et så effek vt og billigt kollek vt elnet, som muligt, eller 
et ønske om at sikre de kommercielle operatører den størst mulige andel af den VE, der skal 
udbygges med, kan begrunde kan begrunde benspænd i forhold  l denne tværpoli ske dagsorden 
for Danmark. 
 
 
10