Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37 Bilag 1
Offentligt
2665805_0001.png
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email [email protected]
København, den 30. september 2022
Høringssvar
–
Høring over forslag til lov om ændring af lov
om elforsyning
BL
–
Danmarks Almene Boliger har den 16. september 2022 modtaget Fornyet høring over
udkast til lovforslag om ændring af lov om elforsyning vedr. interne elektricitetsforbindelser.
BL takker herfor og har følgende bemærkninger til høringen:
Generelle bemærkninger
Vi henviser til vores tidligere høringssvar til ændringer af elforsyningsloven af henholdsvis
1. juli
2022
og
15. august 2022.
BL mener fortsat, at den her foreslåede lovgivning indeholder betydelige hindringer for, at den
million mennesker, der bor i almene boliger, kan opstille lokale solcelleanlæg på de ca. 20
kvadratkilometer almene tage, der ellers kunne øge produktionen af dansk solcelleenergi med
næsten 40 pct. En elproduktion der ville foregå i nærheden af, hvor strømmen skal bruges,
uden at det kræver en større udbygning af elnettet eller medfører tab af værdifulde
naturområder og belastning af samfundsøkonomien.
BL fik i august måned foretræde for Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget og gav her udtryk for
de synspunkter, som også er anført i ovenstående høringssvar. Ministeren har i den forbindelse
svaret,
at:
»Som reglerne er i dag, må private bygningsejeres solcelleanlæg gerne forsyne andre med
elektricitet. Transport og distribution af elektricitet skal dog ske via det kollektive
elforsyningsnet, idet de kollektive elforsyningsvirksomheder har eneret til at drive og eje den
fysiske infrastruktur (’kollektivitet’). Dette bidrager bl.a. til at sikre en stærk
elforsyningssikkerhed og forbrugerbeskyttelse.«
BL er ikke uenig i, at der skal værnes om det kollektive net, og almene VE-anlæg vil netop
værne om det kollektive net og det stigende kapacitetspres som et supplement til og ikke en
erstatning for det kollektive net.
Opsætningen af solceller vil fungere som et supplement til den strøm, boligafdelingerne aftager
fra det kollektive elnet. Forventningen er, at solcelleenergi vil kunne dække op mod 20-25 pct.
af elforbruget i de almene boliger, set ift. spidsbelastninger. Beboerne vil dermed fortsat aftage
strøm fra elnettet samt betale tariffer og bidrage solidarisk til det kollektive elnet.
De almene boligorganisationer vil i praksis på intet tidspunkt skulle sende strøm tilbage i nettet,
og kapaciteten i det kollektive elnet vil dermed ikke blive belastet som følge af flere solceller på
de almene boligers tage
–
heller ikke på tidspunkter, hvor der generelt er høj elproduktion og
lavt elforbrug. Tværtimod vil det bidrage til det kollektive nets robusthed over for en fremtid
med omlægning til stadig mere elforbrug.
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
side 2
Som beskrevet i BL’s høringssvar af 1. juli
2022 så vanskeliggøres etablering af solceller i de
almene boligafdelinger af, at afdelingens egenproducerede el skal distribueres mellem
bygningerne i afdelingen via det kollektive net.
Dette bekræftes også af Ministerens svar til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 22.
september 2022:
»I lighed med andre bygninger med flere forbrugere af elektricitet kan boligorganisationer med
mere end én bygning etablere ”fælles afregning” i hver enkelt bygning, men ikke på tværs af
boligorganisationens bygningsmasse.«
Konsekvensen er, at man ikke kan udnytte den egenproducerede strøm på tværs af
bygningsmassen inden for den enkelte boligafdeling, idet passage af en hovedmåler medfører
pålæg af tariffer og afgifter.
Definitionen af interne elektricitetsforbindelser § 5, nr. 19
I nærværende forslag udvides definitionen af interne elektricitetsforbindelser og dermed også
den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse.
Intern elektricitetsforbindelse foreslås defineret som:
»En elektricitetsforbindelse, der ikke er ejet af en kollektiv elforsyningsvirksomhed, og som
bruges til:
a) Tilslutning af en elkundes produktionsanlæg, placeret i tilknytning til elkundens
forbrugssted, til egen forbrugsinstallation og fordeling derfra til elkundens eget forbrug
og lagring bag forbrugsstedet.
b) Fordeling af elektricitet, der leveres fra det kollektive elforsyningsnet til en elkundes
forbrugssted og som er til elkundens forbrug, bag forbrugsstedet.
c) Fordeling af elektricitet inden for én bygning med et eller flere aftagenumre.«
Vedrørende litra a
Det skal generelt sikres, at de EU-direktiver, som omhandler energifællesskaber, understøttes af
den danske lovgivning, herunder i VE-loven og bekendtgørelse om energifællesskaber.
Kommissionen opfordrer, i meddelelse af 18. maj 2022 vedr. REPowerEU-planen,
medlemsstaterne til at fremskynde gennemførelsen af elektricitetsdirektivet for effektivt at give
forbrugerne mulighed for at deltage på energimarkederne (individuelt eller via
energifællesskaber eller kollektive ordninger for egetforbrug) med henblik på at producere,
forbruge, sælge eller dele vedvarende energi.
BL opfordrer derfor til, at boligorganisationen/boligafdelingen sikres status som ”elkunde”, og
den VE-producerede strøm, som produceres og anvendes internt i afdelingen, anses
som ”eget
forbrug” jf. lovforslagets § 5, nr. 20.
Det er BL’s vurdering, at denne fortolkning er i tråd med VE-direktivets
artikel 21, nr. 6, som
opfordrer medlemslandene til at indføre en befordrende ramme for at fremme og lette
udviklingen af VE-egetforbrug. Denne befordrende ramme skal bl.a.:
»a) behandle tilgængeligheden af VE-egetforbrug for alle slutkunder, herunder personer i
lavindkomsthusholdninger eller sårbare husholdninger.
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665805_0003.png
side 3
…
c) afhjælpe andre ubegrundede reguleringsmæssige hindringer for VE-egetforbrug, herunder for
lejere.
d) omhandle incitamenter til, at ejere af bygninger skaber muligheder for VE-egetforbrug,
herunder for lejere.«
Vedrørende litra b
BL foreslår, at bestemmelsen udvides til også at omfatte elektricitet, der leveres fra
ejendomsejerens VE-anlæg til ejendommens slutbrugere.
Vedrørende litra c
BL foreslår begrebet ”bygning” erstattet med ”ejendom”, da det ikke bør have betydning for
muligheden for at dele VE-produceret strøm, om husstandene er fordelt på en eller flere
bygninger, så længe ejeren af ejendommen er den samme. Når flere ejendomme ligger side om
side og har samme ejer, bør det ligeledes være muligt for ejeren at fordele VE-produceret strøm
mellem ejendommene.
BL har herudover ikke yderligere bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Bent Madsen
Adm. direktør
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665805_0004.png
Dato
Side
30. september 2022
1 af 1
Energistyrelsen
Center for vedvarende energi
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Høringssvaret er sendt elektronisk til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
Høring over forslag til lov om ændring af lov om elforsyning - journalnummer 2022-796
Landbrug & Fødevarers bemærkninger til udkastet til lovforslaget fremgår nedenfor.
Landbrug & Fødevarer finder justeringerne positive, da det nu i højere grad specificeres ved lov, at
Energistyrelsen har forladt den tidligere praksis med at vurdere VE-egenforbrugere ud fra placering
af produktionsanlæg på samme matrikel som forbrugssted. Der efterlades dog stadigt nogen
usikkerhed om, hvordan Energistyrelsen har tænkt sig at administrere praksis med tæt og reel
geografisk sammenhæng. Skal der eksempelvis være tale om decideret geografisk sammenhæng
ml. matrikler og juridisk ejerskab over tilstødende matrikler. Landbrug & Fødevarer efterspørger en
nærmere uddybning af de konkrete retningslinjer.
Med venlig hilsen
Simon Horsholt
Seniorkonsulent
Klima & Energi
M +45 2785 2384
E
[email protected]
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665805_0005.png
Energistyrelsen
Att.: Susanne Wejp Olsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Dok. ansvarlig: THW
Sekretær: SLS
Sagsnr.: s2022-577
Doknr: d2022-381357-0.10
30-09-2022
Høringssvar til lov om ændring af lov om elforsyning – interne
elektricitetsforbindelser
Indledning
Green Power Denmark takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkast til lov om
ændring af lov om elforsyning vedrørende interne elektricitetsforbindelser.
Green Power Denmark takker ligeledes for Energistyrelsens arbejde med branchens første bemærkninger
vedrørende interne elektricitetsforbindelser, som har ledt til denne fornyede høring.
Green Power Denmarks bemærkninger:
Efter Green Power Denmarks vurdering kodificerer det fornyede lovudkast om interne
elektricitetsforbindelser gældende ret. Dette vurderer Green Power Denmark som en stor hjælp for
branchen og kunderne, da der herved skabes en langt større gennemsigtighed på et ganske
komplekst område.
En lang række af de udfordringer, som i praksis opstår omkring interne net, opstår i det felt, som
Energistyrelsen betegner som ”interne net i distributionsleddet”. Dette kan fx være, fordi flere
elkunder fordelt over flere bygninger ønsker at slutte sig sammen for at kunne dele en
egenproduktion af el.
Green Power Denmark mener, at det fornyede udkast imødekommer branchens ønske om, at
reglerne om interne elektricitetsforbindelser kodificerer gældende ret om både ”interne net i
produktionsleddet” og ”interne net i distributionsleddet”. Dette, mener Green Power Denmark, er
vigtigt for reglernes gennemsigtighed og ikke mindst praktiske anvendelse.
Green Power Denmark ser derfor positivt på, og støtter op om, det fornyede udkast til regler om
interne elektricitetsforbindelser.
1
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665805_0006.png
Green Power Denmark vil dog påpege, at der er behov for at samtænke reglerne for interne
elektricitetsforbindelser og reglerne om etablering af direkte linjer.
Det er vigtigt, at tilslutningen af en direkte linje til et forbrugssted ikke skal opfattes sådan, at der
opstår en ekstra elkunde i den interne elektricitetsforbindelse.
Reglerne om interne elektricitetsforbindelser hviler på, at der må være
en elkunde
bag
forbrugsstedet. Energistyrelsen har ift. reglerne om direkte linjer spillet ud med, at der via en
direkte linje kan forbindes flere forskellige elkunder (på tværs af flere forbrugssteder).
Green Power Denmark ser det som vigtigt, at reglerne om interne elektricitetsforbindelser ikke
forhindrer, at to (eller flere) elkunder sammenkobles via en direkte linje, hvorved der skabes
elektrisk forbindelse mellem flere forskellige interne elektricitetsforbindelser (beliggende bag
forskellige forbrugssteder). Tilslutningen af en direkte linje til et forbrugssted skal ikke kunne
opfattes sådan, at der opstår en ekstra elkunde i den interne elektricitetsforbindelse.
Green Power Denmark vil desuden bemærke, at der af lovbemærkninger fremgår, at
bemyndigelsen til ministeren om at fastsætte nærmere kriterier bl.a. betyder, at ministeren kan
fastsætte nærmere rammer for fordeling af elektricitet inden for én bygning med et eller flere
aftagenumre, hvor elektriciteten leveres enten fra det kollektive net eller fra en elkundes
produktionsanlæg placeret i forbindelse med en udlejningsejendom, som elkunden udlejer, hvor
produktionen sker til fordel for lejere i udlejningsejendommen.
Green Power Denmark bemærker, at begrebet VE-egenforbruger er foreslået indført i udkast til lov
om ændring af lov om elforsyning, som har været sendt i offentlig høring den 22. juni 2022. I dette
lovforslag defineres en VE-egenforbruger således:
VE-egenforbruger: Elkunde, der i tilknytning til sit forbrugssted producerer vedvarende
elektricitet til eget forbrug, og som kan lagre eller sælge egenproduceret vedvarende
elektricitet.
I nettoafregningsbekendtgørelsen
1
er begrebet ”egenproducent” defineret således:
Egenproducent: Elforbruger, som producerer elektricitet eller varme og elektricitet med
henblik på helt eller delvis at dække eget energiforbrug. Det elproducerende anlæg kan ejes
af tredjepart.
Der er således både i begrebet VE-egenforbruger og i begrebet Egenproducent et krav om, at el
produceres til elkundens
eget
forbrug. Samtidig er det tilladt, at det elproducerende anlæg ejes af
tredjemand. Kombinationen af at tredjemand kan eje produktionsanlægget, og kravet om at
elkunden producerer til eget forbrug, afføder et væsentligt behov for, at det i lovgivningen
klarlægges, hvornår en elkunde producerer til
eget
behov. Med andre ord, hvornår der er den
fornødne identitet mellem producent og forbruger.
I lovbemærkningerne til de fornyede regler om interne elektricitetsforbindelser henvises der – i afsnit
om egenproduktion - til
udlejningsejendomme.
Som det fremgår andet sted i de foreslåede
lovbemærkninger, er der i udgangspunktet et identitetskrav mellem producent og forbruger for at
1
BEK nr 2657 af 28/12/2021
2
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665805_0007.png
kunne opfattes som egenproducent. Kravet om identitet kan dog opfyldes ved, at et
produktionsanlæg ejes af tredjemand med krav om, at elkunden har instruktionsbeføjelsen
2
.
Når lovbemærkninger specifikt nævner udlejningsejendomme, er det uklart, om f.eks. en
ejerforening der ejer et produktionsanlæg, må dele den producerede el internt i ejerforeningens
bygning, hvis 1) bygningen er kollektivt målt (altså udgør
en
elkunde via en fælles hovedmåler), og 2)
hvis hver ejerlejlighed er individuelt målt (altså udgør hver sin elkunde). Med andre ord er det uklart,
hvornår en elkunde producerer til
eget
forbrug.
Opsætningen af en hovedmåler har til formål at skabe identitet mellem elkunden på adressen og
ejeren af produktionsanlægget. Om dette setup er nødvendigt, er også en kilde til uklarhed, henset
til at tredjemand kan eje produktionsanlægget
3
.
Green Power Denmark mener, at der generelt er behov for en afklaring af retstilstanden for kravet
om identitet mellem elproducent og elkunde, og at dette dels bør fremgå af lovbemærkningerne til
elforsyningsloven, dels koordineres med SKAT i forhold til opkrævning af elafgiften.
Green Power Denmark mener, at der ikke bør forskelsbehandles mellem udlejningsejendomme og
øvrige typer af beboelsesejendomme, og at det således tillige bør være muligt for andre
beboelsesejendomme end udlejningsejendomme at kunne dele produktion inden for
én
bygning.
Green Power Denmark henviser også til vedhæftede skriftlige meddelelse fra Klima-, Energi- og
Bygningsudvalget
4
.
Med venlig hilsen
Thomas Heldbo Wienberg
[email protected]
Dir. tlf. +45 35 30 04 08
2
3
I overensstemmelse med kravet i VE-direktivets art. 21, stk. 5 (direktiv 2018/2001)
Som beskrevet i VE-direktivets art. 21, stk. 5.
4
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 L 86 Bilag 32
3
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665805_0008.png
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Sendt pr. mail til
[email protected]
med kopi til
[email protected]
og
[email protected]
Høring over udkast til ændring af lov om elforsyning
Cerius A/S og Radius Elnet A/S har fået udkast til lov om ændring af elforsyningsloven vedr. interne
elektricitetsforbindelser i fornyet høring og takker for muligheden for at komme med kommentarer.
Det fremgår af høringen, at der er tale om en fornyet høring, som skyldes høringssvar afgivet i
forbindelse med den supplerende høring i perioden 1. juli til 15. august 2022, der omhandlede en
definition af interne elektricitetsforbindelser samt en tilhørende bemyndigelsesbestemmelse til at
fastsatte regler herom.
Cerius-Radius vil gerne kvittere for, at Energistyrelsen, på baggrund af indkomne høringssvar, vælger
at foretage omfattende ændringer i lovforslaget og som konsekvens heraf udsender i fornyet høring.
Nedenstående er kommentarer fra både Cerius og Radius (i det følgende Cerius-Radius).
Cerius-Radius bakker i øvrigt op om Green Power Denmarks høringssvar.
Overordnede kommentarer
Cerius-Radius finder det overordentlig positivt, at der med udkastet nu lægges op til at udvide
definitionen af intern elektricitetsforbindelse samt tilhørende bemyndigelsesbestemmelse til tillige at
omfatte Energistyrelsens praksis vedrørende internt net ”i distributionsleddet” og ikke alene ”i
produktionsleddet”.
Hos Cerius-Radius rejser internt net i produktionsleddet med én enkelt elforbruger, nemlig ikke
nævneværdige udfordringer. Det er som regel i forbindelse med tilslutning af en flerhed af elforbrugere
(i flere bygninger), som i fællesskab ønsker et produktionsanlæg tilsluttet, at der mangler tydeligere og
letforståelige rammer.
Imidlertid er vi også ganske opmærksomme på, at der her er tale om et kompliceret og omdiskuteret
retsområde, hvorfor beskrivelsen af en præcis praksis på skrift og i lovform kan være vanskelig.
Derfor finder Cerius-Radius det vigtigt, at definition og bemyndigelsesbestemmelse i lovforslaget er så
fuldstændig som overhovedet muligt i forhold til i en efterfølgende bekendtgørelse at kunne fastlægge
de nærmere detaljer for reguleringen.
I det nedenstående ses nærmere kommentarer til de enkelte elementer i lovforslagsudkastet.
§ 5 – definition af intern elektricitetsforbindelse
Lovbestemmelsen
Rent sprogligt – og for at sikre en ensartethed til andre relevante definitioner i elforsyningsloven - vil
Cerius-Radius foreslå, at sætningen ”…bruges
til…”
slettes og at begreberne ”Tilslutning
af”
og
”Fordeling
af”
erstattes af henholdsvis ”Forbinder” og ”Fordeler”.
Desuden foreslås, at ordet ”eget”, som er indsat i a) ligeledes indsættes i b), så bestemmelsen ser ud
som følger (vores fremhævning):
30. 09 2022
Hovedkontor:
Hovedgaden 36
4520 Svinninge
Cerius A/S
•
CVR-nr. 2811 3285
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
cerius.dk
•
70 29 20 24
Radius Elnet A/S
•
CVR-nr. 2991 5458
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
radiuselnet.dk
•
70 20 48 00
1
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665805_0009.png
»20) Intern elektricitetsforbindelse: En elektricitetsforbindelse, der ikke er ejet af en kollektiv
elforsyningsvirksomhed, og som bruges til:
a)
Forbinder
en elkundes produktionsanlæg, placeret i tilknytning til elkundens forbrugssted, til egen
forbrugsinstallation og fordeling derfra til elkundens eget forbrug og lagring bag forbrugsstedet.
b)
Fordeler
elektricitet, der leveres fra det kollektive elforsyningsnet til en elkundes forbrugssted og
som er til elkundens
eget
forbrug, bag forbrugsstedet.
c)
Fordeler
elektricitet inden for én bygning med et eller flere aftagenumre.«
Det kan overvejes, om begrebet ”lagring”, der er indsat under a) ikke også bør indføjes i b). Imidlertid
bør det dog samtidig overvejes, om begrebet ”forbrug” ikke også naturligt vil dække over lagring,
således, at begrebet helt kan undlades. I Cerius-Radius nugældende praksis anser vi lagring for
forbrug eller produktion, afhængig af hvad retning elektriciteten går.
Endelig kan det overvejes at slå de to første situationer (a og b) sammen, da det i begge situationer er
et krav, at der alene er én kunde, og det betyder derfor mindre, om der her tales om forbrug eller
produktion – det afgørende er, at der er én reel kunde. En sammenskrivning kan muligvis gøre
beskrivelsen mere enkel at læse.
I c) kan der netop være flere kunder eller forbrugere inde bag måleren, men dog inden for en bygning.
Denne sidstnævnte situation med bygninger, finder vi det derfor ganske hensigtsmæssig at håndtere
særskilt.
Se i øvrigt nedenfor vedrørende
Én elkunde ct. ubestemt kreds af elkunder.
Lovbemærkningerne
Af lovbemærkningerne fremgår det, at der skal være
fuld og reel identitet mellem ejeren af
forbindelsen og den, der forsynes via forbindelsen
– en slags identitetskrav, i stil med det man tidligere
har kendt fra nettoafregningsreglerne. Cerius-Radius skal hertil bemærke, at ejerskabet af en intern
forbindelse er et krav, som Cerius-Radius ikke i praksis tidligere har håndhævet eller blandet sig i.
Cerius-Radius praksis har været at fokusere på, om der er tale om forsyning af en ubestemt kreds af
forbrugere og dermed kollektivt forsyningsnet, og hvorvidt der er tilstrækkelig identitet mellem den der
reelt forsynes og ejerskabet til et eventuelt produktionsanlæg. Et krav, der vedrører ejerskabet til en
intern ledningsforbindelse, kan være vanskelig for netselskabet at håndhæve, da det ikke er en
oplysning, som kan findes i offentligt tilgængelige registre. Det betyder naturligvis ikke, at der ikke kan
være reguleringsmæssige bevæggrunde for at indføre et sådan krav fra myndighedernes side. Cerius-
Radius vil opfordre til, at det tydeliggøres, at identitetskravet har at gøre med vurderingen af, om der
forsynes flere forbrugere via forbindelsen.
Én elkunde ct. ubestemt kreds af elkunder
Cerius-Radius vil i forlængelse af ovenstående påpege, at det absolut afgørende for afgrænsningen af,
hvornår et net bliver kollektivt og falder under netselskabets bevilling og som sådan derfor skal drives
af netselskabet og ikke kan betragtes som internt net, vil være, om der leveres elektricitet via
forbindelsen til
én elkunde
og ikke
til en ubestemt kreds af elkunder –
som også er omdrejningspunktet
i a) og b). Eneste undtagelse hertil er én bygning – omdrejningspunktet i c) -, hvor myndighedernes
praksis har været, at netop
inden for en bygning
kan det tillades, at der er flere kunder/forbrugere inde
bag måleren (internt net/kollektiv måling) – både i situationer med produktion og i situationer uden
produktion.
Af den grund, vil Cerius-Radius kraftigt anbefale, at definitionen af kollektivt elforsyningsnet
fremhæves i lovemærkningerne, da det heri fremgår, at formålet er at transportere for
en ubestemt
kreds af elkunder.
Det skaber den grundlæggende forståelse af, hvornår et elforsyningsnet kan siges
at være kollektivt eller ej og dermed måske er at betragte som en intern elektricitetsforbindelse. Og
samtidig giver det baggrunden for, hvorfor den foreslåede definition er delt op i henholdsvis a), b) og
en c).
Det skal i den forbindelse bemærkes, at anvendelsen af begrebet ”forbruger” fortsat anvendes i
definitionen af
Forbrugssted
og
Distributionsnet
i elforsyningsloven og dermed ikke – som andre steder
i elforsyningsloven – er blevet ændret til
elkunde.
Begrebet ”forbrugssted” anvendes i den foreslåede
Cerius A/S
•
CVR-nr. 2811 3285
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
cerius.dk
•
70 29 20 24
Radius Elnet A/S
•
CVR-nr. 2991 5458
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
radiuselnet.dk
•
70 20 48 00
2
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665805_0010.png
definition af en ”intern elektricitetsforbindelse”. Det bør overvejes, om det vil kunne give anledning til
forvirring, idet det umiddelbart kan konflikte med lovbemærkningerne til definition af ”Elkunde”
1
, hvor
det fremgår: ”Elkundebegrebet
differentieres desuden på aftagenummer. Dette medfører, at én fysisk
eller juridisk person, der aftager elektricitet, er mere end én elkunde, hvis den fysiske eller juridiske
person råder over mere end ét aftagenummer”(vores
fremhævning).
Efter Cerius-Radius opfattelse er der derfor behov for at tydeliggøre og sikre – i bemærkninger eller i
lovtekst – at anvendelsen af begrebet ”Elkunde” i definitionen af en interne elektricitetsforbindelse ikke
underminerer, at der alene må være tale om fordeling til
elkundens eget forbrug
uanset at elkunden
råder over flere aftagenumre og dermed juridisk set er mere end én elkunde.
§ 23 a - bemyndigelsesbestemmelse
Lovbestemmelsen
Eftersom definitionen af intern elektricitetsforbindelse foreslås udvidet til også at dække
”distributionsleddet”, finder Cerius-Radius nu formuleringen af bemyndigelsesbestemmelsen fuldt
dækkende.
Cerius-Radius vil dog benytte lejligheden til generelt at nævne, at vi naturligvis gerne stiller os til
rådighed i forbindelse med den nærmere udmøntning af bestemmelsen på bekendtgørelsesniveau.
Lovbemærkningerne
Udlejningsejendomme
Cerius-Radius undrer sig over henvisningen til udlejningsejendomme i lovforslagets bemærkninger,
som umiddelbart indikerer, at internt net med fordeling og produktion inden for en bygning med flere
lejligheder alene skal være muligt for udlejningsejendomme.
Det er Cerius-Radius forståelse, at der tidligere i Energistyrelsens praksis efter nettoafregningsbkg. og
øjebliksafregningsbkg. var en forskel på lejelejligheder, andelslejligheder og ejerlejligheder, og disses
mulighed for at opnå nettoafregning. Disse regler er dog i dag ændret, så reglerne ikke har betydning
for nye anlæg.
Udlejningsejendomme er dog stadig specifikt nævnt i elafgiftslovens § 2, stk. 1, litra c. Imidlertid er det
uklart for Cerius-Radius, om denne bestemmelse i dag er en begrænsning for ejerforeningers
mulighed for i fællesskab at opnå afgiftsfritagelse efter nævnte bestemmelse i elafgiftsloven
2
og
hvorvidt elafgiftslovens identitetskrav sætter grænser for den målermæssige håndtering efter
elforsyningsloven af den elektricitet, der produceres inde bag netselskabets måler og som forbruges
direkte og derfor aldrig når ud på det kollektive net.
Før end en sådan afklaring er foretaget med SKAT, finder Cerius-Radius det uhensigtsmæssigt med
en henvisning særligt til udlejningsejendomme og vil anbefale, at der blot henvises neutralt til, at der
kan fastsættes nærmere rammer for fordeling af elektricitet inden for en bygning med et eller flere
aftagenumre, hvor elektriciteten leveres enten fra det kollektive net eller fra en elkundes
produktionsanlæg, hvor produktionen sker til fordel for beboerne i ejendommen.
Uanset ovenstående skal det desuden bemærkes, at andelsboligforeninger og sådanne foreningers
bygninger under alle omstændigheder vil opfylde identitetskravet, hvorfor det også allerede af denne
grund vil være uhensigtsmæssigt med en specifik henvisning til udlejningsejendomme.
Det er Cerius-Radius opfordring, at der ikke etableres en indsnævring til en særlig boligtype, hvis det
ikke er absolut nødvendigt. I forhold til bevillingskrav og forsyning af en ubestemt kreds af forbrugere
ser Cerius-Radius ikke en forskel på én bygning med lejelejligheder, andelslejligheder eller
ejerlejligheder.
Fælles afregning
1
2
Se lovbemærkninger
Se fx Klima- Energi- og Bygningsministeriets meddelelse i bilag 32 til L86 fra 2012-13
Cerius A/S
•
CVR-nr. 2811 3285
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
cerius.dk
•
70 29 20 24
Radius Elnet A/S
•
CVR-nr. 2991 5458
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
radiuselnet.dk
•
70 20 48 00
3
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Af bemærkningerne fremgår det, at der vil kunne fastsættes regler vedrørende muligheden for at
etablere såkaldt ”fælles afregning” i én bygning med flere forbrugere af elektricitet, hvor
netvirksomheden kan oprette ét enkelt målepunkt.
Cerius-Radius finder det hensigtsmæssigt, at bemyndigelsen kan anvendes til fastsættelse af regler
vedrørende
kollektiv måling.
Vi vil dog foreslå, at anvendelse af begrebet ”fælles afregning” ændres til
”kollektiv måling”, idet det er et almindeligt anvendt begreb både efter Energistyrelsens praksis samt i
de generelle Tilslutningsbestemmeler, som samtlige netselskaber i Danmark anvender og som dækker
over, at der indenfor en bygning kan etableres ét samlet målepunkt med en af netselskabet opsat
måler i stedet for et antal målepunkter svarende til boligenheder i bygningen. De enkelte boligenheder
udstyres typisk med en bimåler til brug for efterfølgende fordelingsregnskab, men dette er uden for
netselskabets ressortområde.
Cerius-Radius står naturligvis gerne til rådighed, hvis der er behov for uddybning eller drøftelse af
ovenstående.
Venlig hilsen
Mathilde Øelund Salskov Jensen
Juridisk Konsulent, Intern Overvågningsansvarlig
+4520560360
[email protected]
Cerius A/S
•
CVR-nr. 2811 3285
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
cerius.dk
•
70 29 20 24
Radius Elnet A/S
•
CVR-nr. 2991 5458
•
Teknikerbyen 25
•
2830 Virum
•
radiuselnet.dk
•
70 20 48 00
4
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665805_0012.png
Energistyrelsen,
[email protected]
Att.: Susanne Wejp Olsen,
[email protected]
og Christine Federlin,
[email protected]
J.nr. 2022-796
Dato: 29. september 2022
_________________________________________________________________________________________________
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om elforsyning
Danske Vandværker er overordnet positiv over for, at man med lovforslaget vil fremme samordning af
produktion og forbrug af strøm. Flere vandværker ønsker at bidrage til den grønne omstilling ved at
producere vedvarende energi til eget brug, særligt ved hjælp af solcelleanlæg, og derfor er det afgø-
rende, at de sikres gode rammer for deres produktion og forbrug af grøn strøm.
Desværre oplever nogle vandværker en barriere, når de ønsker at opstille et solcelleanlæg på en matri-
kel, der ikke er direkte tilknyttet vandværket, men i stedet på en mark længere væk, hvor de har deres
vandværksboringer. Her er udfordringen således, at det elproducerende anlæg ikke er placeret på eget
forbrugssted eller i direkte tilknytning hertil, om end det er ejet og bliver benyttet af vandværket som
led i dets produktion.
Vi opfordrer derfor til, at bestemmelsen om forbrugssted
ift. ”interne net”
udvides til også at kunne
omfatte anlæg, der ikke er direkte beliggende på eget forbrugssted, men benyttes som led i den
samme produktion, og dermed dækker over flere matrikelnumre.
Vi ønsker dette præciseret i elforsyningsloven.
Venlig hilsen
Susan Münster
Direktør
Danske Vandværker
1
Danske Vandværker I Solrød Center 20 C I 2680 Solrød Strand
Tlf.: 56 14 42 42 I [email protected] I www.danskevv.dk I CVR: 9513 9655
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665805_0013.png
1/2
Energinet
Tonne Kjærsvej 65
DK-7000 Fredericia
NOTAT
+45 70 10 22 44
[email protected]
CVR-nr. 28 98 06 71
Dato:
30. september 2022
HØRINGSSVAR - ÆNDRING AF LOV OM
ELFORSYNING VEDR. INTERNE
ELEKTRICITETSFORBINDELSER
Energinet takker for muligheden for at komme med kommentarer til de foreslåede ændringer
til udkast til lovforslag om ændring af lov om elforsyning (interne elektricitetsforbindelser).
Energinet har gennemgået lovforslaget med fokus på de emner, der har særlig betydning for
Energinet, og har målrettet kommenteringen til disse.
Forfatter:
SGL/SGL
1. Energinets bemærkninger
Ad 3 - § 5 af elforsyningsloven ny definition nr. 20
Energinet mener, det bør præciseres, at interne elektricitetsforbindelser ikke kan ejes
af tredjepart.
Den interne elektricitetsforbindelse skal ejes af en anlægsejer, hhv. produktion, for-
brug eller energilagering.
Det bør herefter konsekvensrettes i de øvrige ændringer og afsnit, hvor forhold for in-
terne elektricitetsforbindelse vises.
Derudover har Energinet følgende bemærkning til nr. 20:
Litra a)….. og lagering bag forbrugsstedet.
Litra b)….. elkundens forbrug, bag forbrugsstedet.
At anvende ordlyden ”bag forbrugsstedet” er en temmelig åben og upræcis ordlyd.
Energinet foreslår, at det ”bag forbrugsstedet” erstattes med ”tilsluttet i en elkundes
installation”
Det bør herefter konsekvensrettes i de øvrige ændringer og afsnit, hvor forhold for in-
terne elektricitetsforbindelse vises.
Dok. 18/06595-128
Offentlig/Public
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665805_0014.png
2/2
Ad afsnit 3.4.3
Stk. 2
”fordeling af elektricitet, der leveres fra det kollektive elforsyningsnet til en el-
kundes forbrugssted og som er til elkundens forbrug, bag forbrugsstedet”
Ud over elkundens forbrugsinstallation i forbrugsstedet, hvad forventes der af den re-
sterende sætning?
Det er ikke klart for Energinet, hvilken relevans eller afgrænsning sætningens afslut-
ning har ”og som er til elkundens forbrug, bag forbrugsstedet”.
Hvis nærværende høringssvar giver anledning til spørgsmål eller noget ønskes uddybet, kan
Energinet kontaktes på
[email protected]
Med venlig hilsen
Sisse Guldager Larsen
Myndighedsenheden
Energinet
Dok.18/06595-128
Offentlig/Public
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665805_0015.png
Ulrik Jørgensen 
forsker og rådgiver 
mail: ulrik@uj‐consult.dk 
mobil: 2166 5424 
 
 
 
 
 
    30. september 2022 
Høringssvar om tredje runde af forslag til ændringer i ’Lov om elforsyning’ 
Energistyrelsen har den 16. september udsendt nogle nye ændringsforslag til lov om elforsyning, som reaktion 
på kritik af den anden høringsrunde. Denne tredje runde omhandler definitionen af hhv. interne net – nu 
kaldet interne elektricitetsforbindelser – med høringsfrist den 30. september.  
Det er godt, at der nu omtales både deling af el forsynet via det kollektive elnet og deling af egenproduceret 
som en opgave for interne elektricitetsforbindelser. 
Det er derimod samfundsøkonomisk uhensigtsmæssigt at begrænse retten til at etablere interne 
elektricitatsforbindelser til alene at gælde inden for en enkelt bygning. En elkundes ejendom kan i mange 
tilfælde omfatte flere bygninger uden at dette giver anledning til nogen begrænsning i det kollektive elnets 
funktion. Samtidig vil en etablering af f.eks. solcelleanlæg eller husstandsvindmøller blive begrænset, hvis 
disse alene skal være knyttet til en enkelt bygning eller matrikel. Opdeling af en ejendom på flere bygninger 
kan have mange grunde som f.eks. hensyn til bygningernes arkitektur, adgangsforhold eller lysforhold. De har 
som sådan ingen rationel relation til opbygningen af det kollektive elnet. Derfor er en henvisning til 
netselskabernes eneretsbevilling misvisende og udtryk for en forskelsbehandling mellem på den ene side 
boliger og boligfællesskaber og på den anden side kommunale institutioner og virksomheder. 
Dette afspejler sig i bestemmelsen i §5, pkt.20, litra c med det uheldige valg af afgrænsning til én bygning i 
stedet for f.eks. en elkundes ejendom. 
Den foreslåede formulering af litra c vil også påføre f.eks. andelsboligforeninger, almene boligafdelinger eller 
andre fællesejede beboelser ekstra omkostninger, der vil fordyre deres anlæg til VE‐egenproduktion af el, 
eller i værste fald føre til, at de ikke bliver etableret. Bestemmelsen vil således udgøre en unødvendig 
administrativ og økonomisk barriere for disse fællesskaber og samtidig modarbejde den grønne omstilling af 
energi med øget belastning af de kollektive elnet og dermed øgede omkostninger for alle til følge. 
Som tidligere påpeget er henvisningerne i lovforslagets bemærkninger til Energistyrelsens hidtidige praksis 
dels misvisende, da denne praksis meget tydeligt har været udtænkt i relation til en elektricitetsforsyning, der 
arbejdede med en klar adskillelse mellem producenter og forbrugere. Denne praksis kan derfor ikke danne 
grundlag for en fremadrettet lovgivning og dermed ikke, som det står på side 7 begrunde ’en kodificering af 
gældende praksis for interne net i henholdsvis produktionsleddet og forbrugsleddet’.  
Problemet opstår ved, at den nye bestemmelse gentager den formulering, der i dag findes i bestemmelsen i 
§5, pkt.17, der definerer et forbrugssted som en samlet matrikel eller til sammenhængende bygninger på 
flere matrikler fordelt på flere matrikler med kun en forbruger af elektricitet. Men denne bestemmelse har, 
som påpeget gentagne gange skabt en del både administrative og økonomiske barrierer for at et 
boligfællesskab kan udnytte sin ret til at dele egenproduceret el. I stedet bør denne bestemmelse i 
Elforsyningsloven ændres til også at omhandle en elkundes ejendom. 
Der er store og åbenlyse fordele ved et kollektivt elforsyningsnet. Det er på denne baggrund uheldigt, at 
bestemmelser, der refererer til bygninger og matrikler, begrundes med, at de skal sikre det kollektive elnet og 
netselskabernes eneretsbevilling. Synspunktet har dog ikke været begrundet med konkrete eksempler, men 
har medført, at der er fastholdt hhv. indført retsregler, der har forhindret udbygningen med lokal, 
egenproduceret VE. Eneretsbevillingen bliver herved – i modstrid med dens formål – et værktøj til at 
 
1 
 
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665805_0016.png
begrænse egenproduktion og vil derved øge omkostningerne ved det danske elsystem og gør det mindre 
robust.  
I tillæg til de anførte kritikpunkter indebærer bemærkningerne til lovforslaget på side 7, at en elkunde alene 
kan råde over ét aftagenummer. Dette vil i praksis gøre indførelse af en ’lokal kollektiv tarifering’ umulig, da et 
energifællesskab, der er afgrænset ved nærheden mellem dets medlemmer ikke kan optræde som elkunde, 
og blive afregnet på basis summen af en række målepunkter forbundet af det kollektive elnet og med 
mulighed for deling af egenproduceret el mellem fællesskabets medlemmer. Dette kan næppe være 
hensigten. Der er derfor nødvendigt, at bl.a. denne type elkunde kan repræsentere en flerhed af 
aftagenumre. 
 
 
Mvh, Ulrik Jørgensen 
 
2 
 
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665805_0017.png
30. september 2022
J nr. 2022-796
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Svar til fornyet høring af lovforslag om ændringer af lov om elforsyning.
DI takker for mulighed for at kommentere på den fornyede høring, der vedrører ændrin-
ger i definition af interne elektricitetsforbindelser samt en tilhørende bemyndigelse for
klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler herom.
DI ser overordnet positivt på lovforslagets ændringer til elforsyningsloven, som udvider
definitionen af
interne elektricitetsforbindelser,
hvilket efter vores opfattelse ophæver
matrikelkravet.
Bedre muligheder for at etablere interne elektricitetsforbindelser udgør et væsentligt bi-
drag til sikring af fremtidens elinfrastruktur, da disse vil mindske behovet for udbygnin-
gen af det kollektive net. Idet interne elektricitetsforbindelser vil medføre et mindre træk
på det kollektive net, optimeres samfundsøkonomien. Udvidelsen i definitionen af inter-
ne elektricitetsforbindelser er positiv, da det fremmer muligheden for VE-egetforbrug
som udgør et vigtigt element i den grønne omstilling.
DI noterer ligeledes, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om interne elektri-
citetsforbindelser. Det er fortsat DI’s holdning, at elforbrugerne skal betale de udgifter,
som deres forbrug giver anledning til, hvorfor de opsatte kriterier for interne elektrici-
tetsforbindelser bør udfærdiges med hensyn til det kollektive net. Til trods for dette hen-
syn bør kriterierne dog ikke underminere incitamentet til VE-egetforbrug.
Med venlig hilsen
Magnus Larsen
Konsulent
*SAG*
*SAGDI-2022-13678*
 L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2665805_0018.png
VedvarendeEnergis 3. svar forslag til Lov om ændring
af lov om elforsyning, jr. Nr. 2022-796
Ændringsforslaget lægger op til en mere præcis definitions af interne
elektricitetsforbindelser (i det følgende benævnt interne elforbindelser), hvilket vi mener vil
være en forbedring af elforsyningsloven; men vi mener ikke at fordeling af elektricitet skal
begrænses til en bygning, som foreslået med §5, stk.20 c. Vi foreslår derfor at referencen til
en bygning fjernes fra lovændringen. I flere tilfælde har almene boligselskaber med flere
bygninger ikke kunnet vælge en optimal placering af solceller på en bygning med sydvendt
tag grundet elselskabers krav om ikke at dele el internt mellem flere boliger. Denne barriere
for udbygningen med vedvarende energi bør fjernes med lovændringen, hvilket vil kræve at
referencen til en bygning fjernes i lovforslaget.
Samtidig bør det gøres klart at en elkundes elforbrug også omfatter opladning af
elkøretøjer, også selvom ladestationerne til elkøretøjer kan være ejet af en anden part,
f.eks. en ladenetværksoperatør. Det bør fremgå af kommentarerne til loven.
Der er desværre dårligt defineret hvad der er præcis menes med Energistyrelsens
praksis om at der skal være en tæt og reel geografisk sammenhæng mellem
elkundens produktion og forbrug. Definitionen
”tæt og reel sammenhæng”
skal sikre
egenproducenters (prosumers) og visse energifællesskabers rettigheder i forhold til
reglerne for disse
i EU’s direktiver for elforsyning og VE.
Det fremgår af lovændringen at en
elkundens produktionsanlæg kan være placeret enten på det område, der dækkes af
elkundens forbrugssted, eller på et område umiddelbart tilstødende forbrugsstedet
forudsat, at elkunden har råderet over det samlede område. Det bør klargøres at det også
gælder når området med elproduktion og området med forbrugssted har forskellige
matrikelnumre.
Uddybning og yderligere oplysninger ved politisk koordinator Gunnar Boye Olesen,
[email protected],
tlf. 86227000.
Klosterport 4 F, 1.sal
DK - 8000 Aarhus C
Tel: +45 86 76 04 44
www.ve.dk
CVR/SE nr. 8320 9313
20.september 2022
R Gunnar Boye Olesen
E
[email protected]
Tel.: +45 86760444
+45 86227000