Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 37 Bilag 1
Offentligt
2662911_0001.png
LOVNOTAT om lovforslag om ændring af lov om elforsyning og lov om
afgift af elektricitet (Implementering af forskellige aftaler om grøn
omstilling, herunder dele af PtX-aftalen af 15. marts 2022)
Center i departementet
Center for Grøn Omstilling
Team
El og Sikkerhed
Dato
3. januar 2023
J nr.
2022-267
1. Formål og baggrund
Lovforslagets overordnede formål er at understøtte den grønne omstilling frem mod
70 pct. CO
2
-reduktion i 2030 og videre mod klimaneutralitet. Den grønne omstilling
er i vidt omfang afhængig af en omfattende elektrificering af det danske samfund.
Lovforslaget vil blandt andet bidrage til at styrke muligheden for effektivt at
indpasse en øget mængde vedvarende energi (VE) i elnettet ved at fremme en
hensigtsmæssig placering af elforbrug og -produktion. Derved udnyttes kapaciteten
i elnettet mere effektivt, hvilket kan reducere behovet for investeringer i elnettet.
Endvidere tages der med lovforslaget endnu et skridt mod en fossilfri energisektor i
2030 ved at skabe bemyndigelse til at udelukke nye tilladelser til elproduktion
baseret på kul. Derudover kan lovforslaget bidrage til at styrke
elforsyningssikkerheden og planlægningen af den grønne omstilling ved at styrke
datagrundlaget for elproducerende anlæg, energilageranlæg og elforbrugsanlæg.
Lov om ændring af lov om elforsyning
indeholder følgende hovedelementer:
a) Geografisk differentierede forbrugstariffer og lokal kollektiv tarifering
b) direkte linjer
c) forbud mod nye kulkraftværker
d) regler om VE-egenforbrugere,
e) udligning af statslige organers elafgiftsbesparelser ved forbrug af
egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg og
f)
registrering af data for elproducerende anlæg, energilageranlæg og
elforbrugsanlæg
Lovforslaget indeholder derudover ændringer af lov om afgift af elektricitet, der
udgør konsekvensrettelser af lovgivning på Skatteministeriets ressort, som har til
formål at sikre, at der kan opkræves elafgift af elektricitet leveret via direkte linjer.
Ad a) Geografisk differentierede forbrugstariffer og lokal kollektiv tarifering
Initiativet indebærer en tilpasning af forbuddet mod geografisk differentierede
forbrugstariffer, således at det bliver muligt for de kollektive
elforsyningsvirksomheder at differentiere forbrugstariffer geografisk for elkunder
tilsluttet elnettet på 10 kV spændingsniveau og opefter, samt lokale
sammenslutninger af netbrugere. Initiativet kan give store elkunder økonomisk
incitament til at placere sig i områder med tilstrækkelig netkapacitet eller tæt på
elproduktion og dermed sikre en mere effektiv udnyttelse af nettet. De kollektive
/ RAEDA
Side 1/3
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
elforsyningsvirksomheder kan med initiativet ligeledes skabe bedre incitamenter til
hensigtsmæssig placering af forbrug og produktion, og samtidighed i brugen heraf,
inden for et lokalt geografisk område.
Ad b) Direkte linjer
Initiativet indebærer, at det bliver muligt at etablere kommercielt ejede direkte linjer
for elkunder og -producenter tilsluttet elnettet på 10 kV spændingsniveau og
opefter. Formålet med direkte linjer er at sikre bedre rammevilkår for grønne
teknologier, fx PtX-anlæg, og bidrage til øget indpasning af VE og samtidig en mere
effektiv udnyttelse af det kollektive net med mulighed for sparede netinvesteringer.
Ad c) Forbud mod nye kulkraftværker
Initiativet indebærer, at ministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte
ikrafttrædelsesdato for forbud mod at etablere nye produktionsanlæg i Danmark,
der anvender kul som brændsel og få tilladelse til væsentlig ændring af
produktionsanlæg, som medfører øget forbrænding af kul.
Dermed muliggøres implementering af ”No new coal compact”, om ikke at
godkende nye anlæg med nyt forbrug af kul, som Danmark og 44 andre lande i
november 2021 har tiltrådt på COP26.
Ad d) Regler om VE-egenforbrugere
Initiativet vil definere VE-egenforbrugere i henhold til VE II-direktivet. Derudover
lovfæstes regler for egenforbrugeres adgang til at etablere internt net uden om det
kollektive elforsyningsnet.
Ad e) Udligning af statslige organers elafgiftsbesparelser ved forbrug af
egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg
Initiativet indebærer, at der for kommende, nye statslige solcelleanlæg fastsættes
regler om udligning af den besparelse, som statslige organer har i forhold til elafgift
ved forbrug af egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg. Hensigten er, at staten
skal ligestilles med kommuner og regioner i forhold til besparelse af elafgift ved
forbrug af egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg.
Ad f) Registrering af data for energianlæg
Initiativet indebærer, at der etableres en ny bemyndigelse til at fastsætte regler om
registrering af data for elproducerende anlæg, energilageranlæg og
elforbrugsanlæg i Stamdataregistret. Formålet er at sikre, at der fremover foreligger
et tilstrækkeligt og samlet datagrundlag til brug for sikring af
elforsyningssikkerheden og planlægningen af den grønne omstilling i
energisektoren.
Side 2/3
L 37 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Hørings- og lovnotat, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2. Er lovforslaget implementering af politisk aftale eller forlig?
Med lovforslaget følges der op på stemmeaftalen af 15. marts 2022 om ”Udvikling
og fremme af brint og grønne brændstoffer (Power-to-X strategi)” og på COP26-
aftalen ”No new coal compact”. Endvidere følger lovforslaget op på aftale af 18.
december 2020 om implementering af VE-II art. 21 om en særordning for
kommunale solceller og solcelleanalyse.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser
Lovforslaget forventes at have negative økonomiske konsekvenser for det
offentlige i størrelsesordenen 1,46-1,71 mio. kr. Omkostningerne på 0,6-0,86 mio.
kr. som følge af udvikling og drift af ansøgningsmodel til direkte linjer.
Omkostningerne til administration af ansøgninger til direkte linjer på 0,85 mio.
dækkes af gebyrer. Dertil forventes lovforslaget at medføre
implementeringsomkostninger på ca. 300.000 kr. for Energistyrelsen i forbindelse
med modregning af statslige organers elafgiftsbesparelser ved forbrug af
egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg. Bemyndigelsen om modregning af
statslige organers elafgiftsbesparelser ved forbrug af egenproduceret elektricitet fra
solcelleanlæg og bemyndigelsen i forbindelse med registreringer i
Stamdataregistret kan medføre yderligere mindre økonomiske konsekvenser. Det
vil dog afhænge af den konkrete udmøntning.
Lovforslaget forventes ikke at medføre væsentlige administrative byrder for
erhvervslivet. Lovforslagets tiltag om geografisk differentierede forbrugstariffer og
lokal kollektiv tarifering vil ikke have direkte konsekvenser, da disse vil bero på
netvirksomhedernes og Energinets udvikling af tarifmetoder.
4.
Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at have direkte CO2-effekter. Lovforslaget kan dog
have positive afledte adfærdsmæssige konsekvenser, der ikke kan kvantificeres.
5.
Udmøntningen af lovforslaget
Lovforslaget planlægges fremsat Feb I og forventes at træde i kraft 1. april 2023.
Side 3/3