L 36b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling), Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling), Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
L 36 Bilag 3, L 36 A Bilag 3, L 36 B Bilag 3
Offentligt

get for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling),Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling),Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)

Lovforslag nr.

L 0000

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Fremsat den 8. februar 2023 af ministeren for landdistrikter (Louise Schack Elholm)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om planlægning, lov om Planklagenævnet og lov om

Miljø- og Fødevareklagenævnet

(Fremme af vedvarende energi i den fysiske planlægning og effektivisering af sagsbehandling i Planklagenævnet og Miljø- og

Fødevareklagenævnet)

§1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1.

juli 2020, som ændret ved § 6 i lov nr. 1833 af 8. december

2020 og § 2 i lov nr. 573 af 10. maj 2022, foretages følgende

ændringer:

§ 1, stk. 1,

indsættes efter »miljø«: »samt klima«.

§ 1, stk. 2, nr. 5,

indsættes efter »og at«: »udledning af

drivhusgasser,«.

§ 11 b

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan uanset retningslinjer

efter § 11 a, stk. 1, nr. 16, fastsætte rammer for opstilling

af vindmøller og solceller i landskaber, der kan karakterise-

res som herregårdslandskaber eller godslandskaber. Dette

gælder dog som udgangspunkt ikke, hvis det pågældende

landskab kan karakteriseres som et herregårdslandskab eller

godslandskab af en særlig kvalitet.«

§ 29, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »miljøbeskyttelse,«:

»klimabeskyttelse,«.

§2

I lov nr. 1658 af 20. januar 2016 om Planklagenævnet

foretages følgende ændringer:

Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a.

Nævnet træffer afgørelse på møde, medmindre

formanden finder det ubetænkeligt, at afgørelse træffes på

skriftligt grundlag.

Stk. 2.

Nævnet er beslutningsdygtigt, når mindst 10 af

nævnets 11 medlemmer, herunder formanden, er til stede

eller deltager i den skriftlige behandling af sagen.

Stk. 3.

Nævnets afgørelse træffes ved stemmeflerhed. Ved

stemmelighed er formandens stemme i den enkelte sag ud-

slagsgivende.

Stk. 4.

Ved stemmelighed ved afstemning med 10 med-

lemmer foretages en skriftlig votering af det 11. medlem.«

§ 4, stk. 2,

ophæves.

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

Nævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse

til de forhold, der er klaget over.

Stk. 2.

Hvis en klage indeholder flere klagepunkter, kan

nævnet begrænse sin prøvelse til de væsentlige forhold.«

§ 10

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Ansatte i Nævnenes Hus anses i spørgsmål om

møderet for retten i medfør af retsplejeloven § 260, stk. 3,

nr. 4, for at være ansat i Planklagenævnet.«

§3

I lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og

Fødevareklagenævnet, som ændret senest ved § 2 i lov nr.

900 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

§ 14

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Ansatte i Nævnenes Hus anses i spørgsmål om

møderet for retten i medfør af retsplejeloven § 260, stk. 3,

nr. 4, for at være ansat i Miljø- og Fødevareklagenævnet.«

CD000239

Kirkeministeriet,

Plan- og Landdistriktsstyrelsen, j.nr. 2022-4680

L 36b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 2.

§ 1 finder ikke anvendelse på planforslag, der of-

fentliggøres før lovens ikrafttræden. For sådanne planforslag

finder de hidtil gældende regler anvendelse.

L 36b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Klima i planlovens formålsbestemmelse

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Vindmøller og solceller i herregårds- og godslandskaber

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Landskabsudpegninger

2.2.1.2. Nationale interesser

2.2.1.3. Fredede arealer

2.2.1.4. Kystnærhedszonen

2.2.1.5. Anden lovgivning

2.2.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Klimabeskyttelse som national interesse

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Ændring af kravet om fuldtalligt nævn i Planklagenævnet

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Begrænsning af prøvelsesadgangen i Planklagenævnet

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Mulighed for, at ansatte i Nævnenes Hus kan møde i retten for Plankla-

genævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentli-

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Som opfølgning på aftalen ”Danmark i bedre balance –

Bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i he-

le landet” mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folke-

parti og Det Konservative Folkeparti blev der i 2017 vedta-

get en række ændringer af planloven. Samtidig blev naturbe-

skyttelseslovens regler om strandbeskyttelse, klitfredning og

sø- og åbeskyttelseslinjen ændret, og der blev etableret nye

klagenævn på planområdet og miljøområdet. Partierne aftal-

te endvidere, at der skulle gennemføres en evaluering. Det er

sket med Bolig- og Planstyrelsens ”Evaluering af planloven

m.v. 2021” fra marts 2021.

Det fremgår af evalueringen, at planlægning for vindmøller

og solcelleanlæg på land er en væsentlig del af den grøn-

ne omstilling og en kommunal opgave, som i lighed med

øvrige planlægningsopgaver kræver afvejning af ofte mod-

satrettede hensyn og interesser. Det ses ofte i forbindelse

med opsætning af vindmøller og store solcelleanlæg i det

åbne land, at der trods mange kommuners og borgeres ønske

om at bidrage til den grønne omstilling opstår konflikter i

forhold til naboer, landskaber m.v. i forbindelse med den

kommunale planlægning. Derfor er der behov for bedre

planlægningsmæssige redskaber.

Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Kon-

servative Folkeparti har den 15. juni 2022 med aftale om

”Opfølgning på evaluering af planloven mv.” aftalt at følge

op på evalueringen og gennemføre en række ændringer af

planloven og anden relevant lovgivning.

Aftaleparterne er enige om, at kommunerne skal have bed-

L 36b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

re muligheder for at gennemføre en planlægning, der kan

mindske udledningen af klimagasser, øge modstandsdygtig-

heden i forhold til klimaforandringer samt styrke natur og

bæredygtighed.

Det foreslås derfor,

– at planlovens formålsbestemmelse udvides til at omfatte

klima på linje med miljø, natur samt vækst og udvikling,

– at det statslige tilsyn med kommunernes planlægning

fokuseres for at sikre klarere rammer for planlægningen

for VE-anlæg.

Endvidere fremgår det af aftalen, at et velfungerende klage-

system er afgørende for, at planloven fungerer efter hensig-

ten. Det er vigtigt, at borgere, virksomheder og myndigheder

oplever et klagesystem med hurtige og smidige processer,

der understøtter udviklingen i Danmark. Med henblik på at

fremme hurtige og smidige klageprocesser foreslås derfor,

– at fuldtidsansatte medarbejdere i Nævnenes Hus skal

have mulighed for at repræsentere Planklagenævnet og

Miljø- og Fødevareklagenævnet i retssager, herunder

møde i retten, og

– at kravet om et fuldtalligt nævn i Planklagenævnet op-

hæves, og der indføres krav om, at et fraværende med-

lem ikke må kunne have haft den afgørende stemme.

Desuden finder Erhvervsministeriet, at der for at sikre en

hurtig og smidig proces er behov for, at Planklagenævnet

kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der

er klaget over, og at nævnet kan begrænse sin prøvelse til

de væsentlige forhold, hvis en klage indeholder flere klage-

punkter.

Endelig indgik Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Fol-

keparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative

Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet

og Kristendemokraterne den 25. juni 2022 stemmeaftalen

”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022, Et grønnere og

sikrere Danmark. ”

Af aftalen fremgår, at Danmark og Europa skal være sikrere

og grønnere. Det kræver en markant udbygning af vedvaren-

de energikilder – både frem mod 2030 og i årene efter. Kli-

maaftalen indeholder bl.a. ”Delaftale om mere grøn strøm

2022”, hvoraf fremgår, at aftalepartierne er enige om at

sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af den

samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod

2030. Endvidere fremgår det af delaftalen, at en firedobling

af den samlede produktion fra solenergi og landvind kræver,

at en meget omfattende arealplanlægning falder på plads i de

kommende år, og at arealplanlægningen bliver fulgt op af en

hurtig VE-udbygning på landet og i byerne.

Det fremgår af klimaaftalen, at aftaleparterne noterer sig,

at det af aftale af 15. juni 2022 om ”Opfølgning på evalu-

ering af planloven m.v.” fremgår, at planlovens formålsbe-

stemmelse udvides til at omfatte klima på linje med miljø,

natur samt vækst og udvikling, og at det statslige tilsyn med

kommunernes planlægning fokuseres.

Med henblik på at fjerne yderligere barrierer for opsætning

af vedvarende energi er aftalepartierne enige om, at der skal

gennemføres en ændring af planloven, der muliggør opsæt-

ning af VE-anlæg i såkaldte herregårdslandskaber, således

at det sikres, at flere arealer i det åbne land kan anvendes

til produktion af vedvarende energi. Ministeren for landdi-

strikter vil kunne gøre indsigelse, hvis der er tale om et

herregårdslandskab af en særlig kvalitet; det vil i sådanne

tilfælde være ministerens kompetence at afveje den natio-

nale interesse i bevarelse af et særligt herregårdslandskab

over for den nationale interesse i udbygning af vedvarende

energi.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Klima i planlovens formålsbestemmelse

2.1.1. Gældende ret

Af § 1, stk. 1, i lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr.

1157 af 1. juli 2020 med senere ændringer) fremgår, at loven

har til formål at sikre en sammenhængende planlægning,

der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendel-

sen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og

skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet,

så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag

med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og

planteliv og øget økonomisk velstand.

Varetagelse af klimahensyn er således ikke en del af formå-

let med lov om planlægning (planloven).

2.1.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Der skal frem mod 2030 ske en markant udbygning af den

samlede elproduktion fra solenergi og landvind. For at sikre

bedre rammer for en sådan udbygning skal klimahensyn

kunne spille en større rolle og indgå på linje med andre

hensyn i den fysiske planlægning efter planloven.

Der er i dag begrænsede muligheder for at varetage klima-

hensyn i planlægning efter planloven, da klima ikke fremgår

eksplicit af lovens formål. Det foreslås derfor, at § 1, stk.

1 og 2, udvides, så lovens formålsparagraf afspejler ønsket

om, at varetagelse af klimahensyn sidestilles med varetagel-

se af hensyn til miljø, natur samt vækst og udvikling.

Den foreslåede ændring vil give mulighed for ved planlæg-

ning og administration efter planloven at varetage klimahen-

syn, herunder ønsket om at forebygge udledning af drivhus-

gasser, som i denne sammenhæng er en samlebetegnelse for

luftarter, der bidrager til drivhuseffekten.

Udvidelsen af formålsbestemmelsen vil gøre det muligt for

L 36b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

kommunerne at varetage klimahensyn som et lovligt hensyn

i deres planlægning. En sådan udvidelse af formålsbestem-

melsen er endvidere en forudsætning for, at kommunerne

senere kan gives mere specifikke muligheder for at varetage

klimahensyn i især lokalplanlægningen og herved medvirke

til en reduktion af udledningen af drivhusgasser.

Udvidelsen af formålsbestemmelsen vil også sikre, at det

ligger inden for planlovens formål for henholdsvis ministe-

ren for landdistrikter og klima- energi- og forsyningsmini-

steren at varetage klimahensyn ved varetagelse af nationale

interesser i forbindelse med den kommunale planlægning, jf.

lovens § 29, stk. 1, og varetagelse af særlige hensyn efter

lovens § 29, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og

bemærkningerne hertil.

2.2. Vindmøller og solceller i herregårds- og godsland-

skaber

2.2.1. Gældende ret

2.2.1.1. Landskabsudpegninger

Af planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 16, fremgår, at kommu-

neplanen skal indeholde retningslinjer for sikring af land-

skabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder

med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende

landskaber.

Kommunalbestyrelsen udpeger således i kommuneplanen de

landskaber, der af kommunen er vurderet som bevarings-

værdige. Udpegningerne i kommuneplanen er ledsaget af

retningslinjer om, hvordan landskabet skal bevares.

Landskabsudpegningerne omfatter samlet ”Bevaringsvær-

digt landskab” og ”Større sammenhængende landska-

ber”. Udpegningerne kan omfatte arealer, der af kommu-

nerne er karakteriseret som f.eks. herregårdslandskab eller

godslandskab, som kystlandskab eller fjordlandskab (d.v.s. i

kystnærhedszonen), som ådalslandskab, skovlandskab m.fl.

Områder, der af kommunerne er udpeget som ”Bevarings-

værdigt landskab” og ”Større sammenhængende landska-

ber”, kan dog være helt eller delvist overlappende, ligesom

et herregårdslandskab eller godslandskab f.eks. tillige kan

ligge i et kystlandskab eller et fjordlandskab. Landskab-

sudpegningerne omfatter cirka halvdelen af Danmarks are-

al. Derudover kan bl.a. herregårdslandskaber og godsland-

skaber være omfattet af egentlige fredninger efter naturbe-

skyttelsesloven enten pga. naturindholdet eller som kultur-

landskaber.

Betegnelsen ”herregårdslandskab” eller ”godslandskab” an-

vendes af nogle kommuner i forbindelse med deres kortlæg-

ning af landskabet i kommunen. Ved kortlægningen opdeles

og beskrives de forskellige landskabsområder, f.eks. ved

brug af den såkaldte landskabskaraktermetode. Betegnelsen

”herregårdslandskab” eller ”godslandskab” bruges om typer

af landskaber, som har nogle karakteristika bestemt af be-

liggenheden af og udviklingen af herregårdene tilbage i

tiden. Disse landskaber er kendetegnet af store, åbne dyrk-

ningsflader med meget begrænset bebyggelse, omkransende

skovområder med indslag af enkeltstående træer, mindre

træbevoksninger og naturarealer samt alléer. De landskabs-

mæssige bevaringsværdier indgår derved i et samspil med

de mere kulturarvsmæssige beskyttelsesværdier omkring

selve hovedbygningen med parkanlæg mv. og større avls-

bygninger mv. Det indgår ikke i kortlægningen af landska-

bets karakter, hvorvidt den pågældende ejendom i sig selv

har status som en herregård eller et gods.

2.2.1.2. Nationale interesser

Af planlovens § 29, stk. 1, fremgår, at ministeren for land-

distrikter skal fremsætte indsigelse over for et forslag til

kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke

er i overensstemmelse med nationale interesser vedrøren-

de vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse,

kulturarvs- og landskabsbevarelse, hensyn til nationale og

regionale anlæg eller regler og beslutninger efter lovens §

3. Pligten til at fremsætte indsigelse gælder dog ikke, hvis

forholdet er af underordnet betydning. Ministeren for land-

distrikter udøver indsigelsesbeføjelsen efter § 29, stk. 1, på

vegne af samtlige statslige myndigheder.

Beføjelsen i § 29, stk. 1, er eksempelvis anvendt til indsi-

gelser mod kommuneplanlægning for byggeri og anlæg i

bevaringsværdige landskaber, jf. planlovens § 11 a, stk. 1,

nr. 16, herunder i herregårds- og godslandskaber, hvis det er

vurderet, at planlægningen – f.eks. for opstilling af vindmøl-

ler eller solceller – er i strid med den nationale interesse i

at sikre beskyttelsen af de landskaber, der er udpeget som

bevaringsværdige i kommuneplanen.

Af planlovens § 29, stk. 3, fremgår, at en minister kan frem-

sætte indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de særlige

hensyn, ministeren varetager. Det fremgår af forarbejderne

til § 29, stk. 3, at det som udgangspunkt er den pågældende

minister, der fremsætter indsigelse, da det dermed sikres, at

de forhold, der gøres indsigelse mod, er af væsentlig natio-

nal interesse, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 121 som

fremsat, side 15. Det er således forudsat i lovens forarbejder,

at en indsigelse efter planlovens § 29, stk. 3, skal være

motiveret i bl.a. varetagelse af de nationale interesser, den

pågældende minister varetager.

En indsigelse efter planlovens § 29 har den retsvirkning,

at kommunalbestyrelsen ikke kan vedtage det pågældende

planforslag endeligt, jf. planlovens § 28, stk. 1. Planforsla-

get kan først vedtages, når der er opnået enighed mellem

parterne, eller hvis indsigelsen i øvrigt frafaldes.

Efter planlovens § 2 a offentliggør ministeren for landdi-

strikter hvert fjerde år en oversigt over nationale interesser i

kommuneplanlægningen, herunder de interesser, der er fast-

L 36b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

lagt i medfør af planloven og lovgivningen i øvrigt. Over-

sigten er ikke udtømmende, men den sammenfatter de på of-

fentliggørelsestidspunktet gældende, juridiske krav til kom-

munernes planlægning, der følger af lovgivningen, og som

kan forventes at blive varetaget ved, at staten fremsætter

indsigelse.

I relation til den nationale interesse vedrørende landskab,

som skal varetages i den kommunale planlægning, fremgår

det af ”Oversigt over nationale interesser i kommuneplan-

lægningen” fra 2018, at det er en national interesse, at kom-

muneplanerne bl.a. indeholder retningslinjer til sikring af

bevaringsværdige landskaber, som i udgangspunktet frihol-

der dem for byggeri og anlæg, og retningslinjer til sikring

af større, sammenhængende landskaber, som i udgangspunk-

tet friholder dem for større byggerier og tekniske anlæg,

der slører landskabssammenhængene, har konsekvenser for

det karakteristiske og oplevelsesrige i nabolandskaberne el-

ler forringer mulighederne for at forbedre landskaberne, jf.

planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 16.

Uanset om der er tale om kommuneplanlægning, jf. plan-

lovens § 29, stk. 1, eller lokalplanlægning, jf. planlovens

§ 29, stk. 3, varetages den nationale interesse vedrørende

landskab i alle tilfælde på baggrund af og i overensstemmel-

se med oversigten over nationale interesser, jf. planlovens §

11 a, stk. 1, nr. 16.

2.2.1.3. Fredede arealer

Arealer kan endvidere være omfattet af en fredning i hen-

hold til naturbeskyttelseslovens kapitel 6, jf. bekendtgørelse

nr. 1986 af 27. oktober 2021 af lov om naturbeskyttelse. Det

fremgår af lovens § 33, at fredningsnævnet til varetagelse af

de formål, der er nævnt i lovens § 1, kan gennemføre fred-

ning af landarealer og ferske vande efter reglerne i lovens

kapitel 6.

Fredninger kan således gennemføres til varetagelse af alle

de formål, der fremgår af formålsbestemmelsen i naturbe-

skyttelseslovens § 1. Fredninger kan bl.a. have til formål at

sikre en særlig beskyttelse af dyr, planter og deres levesteder

eller landskabelige, kulturhistoriske og naturvidenskabelige

værdier. En fredning kan desuden indeholde bestemmelser

om forbedring og genopretning af naturen. Endvidere kan

en fredning regulere befolkningens adgang til færdsel og

ophold i naturen.

En fredning kan medføre væsentlige begrænsninger på et

områdes fremtidige anvendelsesmuligheder, og en fredning

indebærer hel eller delvis afståelse af lodsejernes rettighe-

der over de omfattede arealer og ejendomme. Derfor gen-

nemføres fredninger i en særlig myndighedsstruktur med

en bestemt procedure, og der bliver udbetalt erstatning til

lodsejerne for de tab, en fredning medfører.

2.2.1.4. Kystnærhedszonen

Af planlovens § 5 a fremgår, at kystnærhedszonen uden for

udviklingsområder skal søges friholdt for bebyggelse og an-

læg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Kystnærhedszo-

nen er en cirka 3 km bred zone, der omfatter landzonerne og

sommerhusområderne i kystområderne. Kystnærhedszonen

har til formål at friholde kystlandskaberne for byggeri og

andre anlæg, der ikke er afhængige af en kystnær lokalise-

ring, og der gælder derfor særlige krav til planlægningen

i kystnærhedszonen. Efter planlovens § 5 b gælder således

for planlægningen i kystnærhedszonen uden for udviklings-

områder, at der kun må inddrages nye arealer i byzone og

planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig

planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kyst-

nær lokalisering.

Efter administrativ praksis er der en funktionel begrundel-

se for opstilling af vindmøller i kystnærhedszonen, hvor

vindforholdene er mere velegnede end længere inde i lan-

det. Efter administrativ praksis er der ikke en funktionel

begrundelse for opstilling af solceller i kystnærhedszonen,

men der kan efter en konkret vurdering være en særlig plan-

lægningsmæssig begrundelse for opstilling af solceller f.eks.

i tilknytning til vindmøller eller til eksisterende tekniske

anlæg i kystnærhedszonen, ligesom opstilling af solceller i

kystnærhedszonen som udgangspunkt skal ske længst muligt

væk fra kysten.

2.2.1.5. Anden lovgivning

Bevaringsværdige landskaber og større, sammenhængende

landskaber, herunder landskaber, der er karakteriseret som

herregårdslandskaber eller godslandskaber, kan alt efter den

konkrete lokalisering og beskaffenhed og omstændighederne

i øvrigt endvidere være omfattet af andre regler i planloven

og naturbeskyttelsesloven og af skovloven m.v.

2.2.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

For at muliggøre den store udbygning af vedvarende ener-

gi på land frem mod 2030 er det i stemmeaftale af 25.

juni 2022, ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022, Et

grønnere og sikrere Danmark” besluttet at reducere arealbe-

grænsninger og fjerne barrierer for opsætning af vedvarende

energi. Der skal derfor være mulighed for at planlægge for

vindmøller og solcelleanlæg i områder, der kan karakterise-

res som herregårdslandskaber eller godslandskaber. Herre-

gårdslandskaber og godslandskaber kortlægges på baggrund

af de samme landskabsmæssige karaktertræk.

Det betyder, at en udpegning i kommuneplanen af et område

som bevaringsværdigt landskab – hvis området i kommu-

neplanlægningen er karakteriseret som et ”herregårdsland-

skab” eller ”godslandskab” – ikke må være til hinder for, at

kommunalbestyrelsen kan vælge at planlægge for opstilling

af vindmøller og solcelleanlæg i det pågældende område.

Tilsvarende bør der kunne planlægges for vindmøller og

L 36b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

solcelleanlæg, hvis et område efter f.eks. landskabskarakter-

metoden kan karakteriseres som ”herregårdslandskab” eller

”godslandskab” – også i de tilfælde, hvor området i kom-

muneplanlægningen er udpeget med en anden, landskabelig

betegnelse.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes en bestem-

melse i planlovens § 11 b, hvorefter kommunalbestyrelsen

uanset retningslinjer efter § 11 a, stk. 1, nr. 16 – for sik-

ring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden

af områder med landskabelig værdi, herunder større, sam-

menhængende landskaber – vil kunne fastsætte rammer for

opstilling af vindmøller og solceller i landskaber, der kan

karakteriseres som herregårdslandskaber eller godslandska-

ber. I tilknytning hertil foreslås det, at denne adgang for

kommunalbestyrelsen til at fastsætte kommuneplanrammer

for opstilling af vindmøller og solceller som udgangspunkt

ikke vil gælde, hvis det pågældende landskab kan karakteri-

seres som et herregårdslandskab eller godslandskab af en

særlig kvalitet.

Med den foreslåede ændring vil kommunerne få mulighed

for, men ikke pligt til, at planlægge for opstilling af vind-

møller og solceller i landskaber, der kan karakteriseres som

herregårdslandskaber eller godslandskaber, og som ikke er

af en særlig kvalitet, hvis kommunen efter en samlet vurde-

ring finder det hensigtsmæssigt. Dette gælder uanset, om de

pågældende landskaber er udpeget med denne betegnelse i

kommuneplanen eller ikke. Kommunerne vil principielt og-

så kunne planlægge for opstilling af vindmøller og solceller,

selvom det pågældende landskab kan karakteriseres som et

herregårdslandskab eller godslandskab af en særlig kvalitet,

idet en sådan karakterisering af landskabet dog vil kunne

medføre en statslig indsigelse mod den foreslåede planlæg-

ning, jf. nedenfor.

Med den foreslåede ændring vil der som udgangspunkt ik-

ke kunne fremsættes indsigelse efter planlovens § 29, stk.

1, mod kommuneplanlægning for vindmøller eller solceller

i landskaber, der kan karakteriseres som herregårds- eller

godslandskaber, med henvisning til varetagelse af nationale

interesser i at bevare sådanne landskabelige værdier.

Da forslaget har til formål at åbne mulighed for planlægning

af vindmøller og solceller i sådanne landskaber – og da også

statens varetagelse af nationale interesser efter planlovens

§ 29, stk. 3, vedrørende landskabelige værdier sker på bag-

grund af den nationale interesse vedrørende landskab – vil

der som udgangspunkt heller ikke efter planlovens § 29,

stk. 3, kunne fremsættes indsigelse mod lokalplanlægning

for vindmøller eller solceller i landskaber, der kan karakteri-

seres som herregårds- eller godslandskaber med henvisning

til de særlige hensyn, ministeren varetager, til bevarelse af

disse landskabelige værdier.

Ministeren for landdistrikter vil dog efter omstændighederne

fremsætte indsigelse efter planlovens § 29, stk. 1, mod et

kommuneplanforslag, hvis det pågældende område kan ka-

rakteriseres som et herregårdslandskab eller godslandskab af

en særlig kvalitet. Ministeren for landdistrikter vil endvide-

re efter omstændighederne fremsætte indsigelse efter planlo-

vens § 29, stk. 3, mod et lokalplanforslag, hvis det pågæl-

dende område kan karakteriseres som et herregårdslandskab

eller godslandskab af en særlig kvalitet.

En eventuel indsigelse fra ministeren for landdistrikter

mod et planforslag vil ske efter indstilling fra miljøministe-

ren. Det vil således være miljøministeren, der vurderer, om

der er tale om et herregårds- eller godslandskab af en særlig

kvalitet. Det vil indgå i vurderingen, om det pågældende

landskab er sjældent. Det vil indgå heri, om herregårds- el-

ler godslandskabet indeholder en høj oplevelsesværdi, f.eks.

om landskabet er særligt udtryksfuldt i form af f.eks. den

visuelle herlighedsværdi, der opstår, når udsigten til en mar-

kant og højt beliggende hovedbygning indgår i samspil med

omgivende udstrakte marker, og når terrænformationer er

tydelige og helt uden slørende og forstyrrende fremmedele-

menter.

Det indebærer, at der vil blive foretaget dels en samlet

vurdering af kvaliteten af sjældenhed, bevaringstilstand, op-

levelsesværdi og fortælleværdi, dels en vurdering af tydelig-

heden af og samspillet mellem kvalitetskriterier som dyrk-

ningsflader, skove og skovbryn, alléer, træer og trægrupper,

natur/halvkulturer, parkanlæg, geologi og terrænformer, og

om der er en kulturhistorisk helhed og sammenhæng, der

umiddelbart kan ses og opleves. Ligeledes vil det indgå

i vurderingen, om herregårds- eller godslandskabet indehol-

der en særlig historisk fortælleværdi, f.eks. hvis det stadig

illustrerer særlige levevilkår på et bestemt tidspunkt i form

af f.eks. jagtlandskaber, skovbrug og studedrift i sammen-

hængende engarealer og ådale.

Det vil også indgå, hvor helstøbt herregårds- eller godsland-

skabet er. Heri vil indgå en vurdering af, om hoved- og avls-

bygninger, alléer, levende hegn, skovbryn og stendiger er

særligt godt vedligeholdt sammen med en vurdering af, om

bebyggelses- og landskabsstrukturen er intakt sammenholdt

med historiske kort.

Endelig vil det indgå i vurderingen, om landskabet i høj

grad er friholdt for tekniske anlæg og nyere anlæg og instal-

lationer.

Ministeren for landdistrikter vil efter både planlovens § 29,

stk. 1 og stk. 3, have kompetencen til at afveje den nationale

interesse i bevarelse af et herregårdslandskab eller godsland-

skab af en særlig kvalitet over for den nationale interesse

i udbygning af vedvarende energi. Det vil kunne indgå i

denne afvejning, om et herregårds- eller godslandskabs sær-

lige kvalitet i sammenhæng med f.eks. en større og betyden-

de turistattraktion har national eller regional betydning for

vækst og turismeudvikling.

Forslaget ændrer ikke de statslige myndigheders adgang til

at fremsætte indsigelse, jf. planlovens § 29, med henvisning

til andre forhold af national interesse, som vedrører vækst

og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs-

L 36b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

og landskabsbevarelse eller hensyn til nationale og regionale

anlæg eller regler og beslutninger efter planlovens § 3. Ek-

sempelvis vil staten fortsat efter omstændighederne skulle

(§ 29, stk. 1) eller kunne (§ 29, stk. 3) fremsætte indsigelse

mod et planforslag, hvis det af andre grunde – end karak-

terisering som herregårdslandskab eller godslandskab – vur-

deres, at der er tale om et værdifuldt landskab af national

interesse, f.eks. en ådal. Der henvises i den sammenhæng

også til lovforslagets § 1, nr. 4, om klimabeskyttelse som en

national interesse, jf. pkt. 2.3 nedenfor.

Forslaget ændrer ikke ved, at såvel planlovens øvrige reg-

ler som naturbeskyttelseslovgivningen og anden lovgivning

gælder uændret og skal iagttages ved planlægning for vind-

møller og solcelleanlæg i herregårds- eller godslandska-

ber. Det bemærkes herved, at der i forbindelse med en

konkret tilladelse, f.eks. en landzonetilladelse eller en dis-

pensation til etablering af vindmøller eller solcelleanlæg i et

herregårds- eller godslandskab, vil kunne fastsættes vilkår,

hvorefter det pågældende anlæg skal fjernes, såfremt anven-

delsen af anlægget ophører.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærk-

ningerne hertil.

2.3. Klimabeskyttelse som national interesse

2.3.1. Gældende ret

Af planlovens § 29, stk. 1, fremgår, at ministeren for land-

distrikter skal fremsætte indsigelse over for et forslag til

kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke

er i overensstemmelse med nationale interesser vedrørende

vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kul-

turarvs- og landskabsbevarelse, hensyn til nationale og regi-

onale anlæg eller regler og beslutninger efter § 3. Pligten til

at fremsætte indsigelse gælder dog ikke, hvis forholdet er af

underordnet betydning.

Ministeren for landdistrikter udøver indsigelsesbeføjelsen på

vegne af samtlige statslige myndigheder. En indsigelse har

den retsvirkning, at kommunalbestyrelsen ikke kan vedtage

et planforslag endeligt, jf. planlovens § 28, stk. 1. Planfor-

slaget kan først vedtages, når og hvis ministeren frafalder

indsigelsen. Hvis forholdet er af underordnet betydning,

gælder pligten til at fremsætte indsigelse ikke.

Udtrykket ”nationale interesser” dækker over forhold, som

har interesse ud over kredsen af en kommunes indbyggere,

og som typisk også har interesse for kommende generatio-

ner.

Beføjelsen i planlovens § 29, stk. 1, er eksempelvis anvendt

til indsigelser mod byggeri i kystnærhedszonen, af hensyn

til virksomheder af national interesse, for at sikre benyttel-

sesinteresser i forsyning, trafikanlæg og andre tekniske an-

læg, friluftsliv og turisme samt sikre nationale interesser i

det åbne land, som f.eks. landskab, geologi, natur, kulturarv,

lavbundsarealer, oversvømmelse m.v.

Efter planlovens § 2 a offentliggør ministeren for landdi-

strikter hvert fjerde år en oversigt over nationale interesser i

kommuneplanlægningen, herunder de interesser, der er fast-

lagt i medfør af planloven og lovgivningen i øvrigt. Over-

sigten er ikke udtømmende, men den sammenfatter de på

offentliggørelsestidspunktet gældende krav til kommunernes

planlægning, der følger af lovgivningen. Efter planlovens

§ 29, stk. 3, kan en minister fremsætte indsigelse mod et

lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn, som ministeren

varetager. Beføjelsen tilkommer både centrale og decentrale

myndigheder. Det fremgår af forarbejderne til § 29, stk. 3,

at det som udgangspunkt er den pågældende minister, der

fremsætter indsigelse, da det dermed sikres, at de forhold,

der gøres indsigelse mod, er af væsentlig national interesse,

jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 121 som fremsat, side

15. Det er således forudsat i lovens forarbejder, at en indsi-

gelse efter planlovens § 29, stk. 3, skal være motiveret i

bl.a. varetagelse af de nationale interesser, den pågældende

minister varetager.

2.3.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ord-

ning

Varetagelse af klimahensyn i kommunernes planlægning er

i dag ikke en national interesse, der skal varetages i medfør

af planloven. Ministeren for landdistrikter har derfor ikke

adgang til at fremsætte indsigelse på vegne af en statslig

myndighed mod forslag til en kommuneplan og ændringer

til en kommuneplan, hvorved der eksempelvis planlægges

for en arealanvendelse på en måde, der vurderes ikke at va-

retage hensyn til udbygning af produktionen af vedvarende

energi fra f.eks. vindmøller, solcelleanlæg eller fremtidige

teknologier til produktion af vedvarende energi i form af

grøn strøm.

Det foreslås, at planlovens § 29, stk. 1, ændres således,

at klimabeskyttelse indsættes i bestemmelsen. Herefter vil

ministeren for landdistrikter skulle fremsætte indsigelse over

for et forslag til kommuneplan og ændringer til en kommu-

neplan, hvis forslaget ikke er i overensstemmelse med natio-

nale interesser vedrørende klimabeskyttelse. Herved vil den

nationale interesse i klimabeskyttelse blive sidestillet med

de eksisterende nationale interesser vedrørende vækst og

erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og

landskabsbevarelse, hensyn til nationale og regionale anlæg

eller regler og beslutninger efter § 3.

Staten vil herefter f.eks. kunne sikre, at der i kommuner-

nes kommuneplanlægning udpeges arealer til opstilling af

vedvarende energikilder som f.eks. vindmøller og solcelle-

anlæg. De nationale interesser vedrørende klimabeskyttelse

vil blive beskrevet nærmere i den ovenfor under pkt. 2.3.1

nævnte oversigt over nationale interesser i kommuneplan-

lægningen.

Tilsvarende vil klima-, energi- og forsyningsministeren kun-

L 36b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

ne varetage klimabeskyttelse i forbindelse med kommuner-

nes lokalplanlægning, jf. planlovens § 29, stk. 3.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærk-

ningerne hertil.

2.4. Ændring af kravet om fuldtalligt nævn i Planklagen-

ævnet

2.4.1. Gældende ret

Kapitel 3 i lov nr. 1658 af 20. december 2016 om Plankla-

genævnet regulerer Planklagenævnets sagsbehandling. For-

manden eller en stedfortræder for denne kan på nævnets

vegne træffe afgørelse i sager, der ikke indeholder spørgs-

mål af større eller principiel betydning, og i sager, hvis

afgørelse alene beror på en retlig vurdering, jf. lovens § 4,

stk. 1.

I sager, der ikke kan afgøres af formanden eller en stedfor-

træder for denne alene, skal Planklagenævnet være fuldtal-

ligt, og nævnet træffer afgørelse ved almindeligt stemme-

flertal på et møde eller ved skriftlig behandling. I tilfælde

af stemmelighed er formandens stemme i den enkelte sag

udslagsgivende, jf. § 4, stk. 2.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det fremgår af punkt 6 i Aftale af 15. juni 2022 om opfølg-

ning på evaluering af planloven m.v., at aftalepartierne er

enige om at gennemføre en forenkling og smidiggørelse af

klagesagsprocesser, bl.a. ved at ophæve kravet om fuldtalligt

nævn i Planklagenævnet samt sikre, at et fraværende med-

lem ikke må kunne have haft den afgørende stemme.

Erhvervsministeriet vurderer, at dette punkt i aftalen kan

gennemføres ved indsættelse af en ny § 3 a, i lov om Plan-

klagenævnet, der regulerer nævnets afgørelsesmåde, og hvor

der indføres en bestemmelse om afstemning, der sikrer, at et

fraværende medlem får mulighed for at votere og stemme i

tilfælde af stemmelighed.

Det foreslås samtidig at § 4, stk. 2, i lov om Planklagenæv-

net, ophæves.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 3 a, stk. 1, hvorefter

nævnet træffer afgørelse på møde, medmindre formanden

finder det ubetænkeligt, at afgørelse træffes af nævnet på

skriftligt grundlag. Med forslaget kan formanden således

beslutte, om afgørelsen i den konkrete sag skal træffes på

et møde eller på skriftligt grundlag. Det forudsættes, at der

som i dag kan fastsættes nærmere retningslinjer for, hvor-

når afgørelser træffes på henholdsvis møder og på skriftligt

grundlag, i nævnets forretningsorden, jf. lovens § 10.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt § 3 a, stk.

2, hvorefter nævnet er beslutningsdygtigt, når mindst 10 af

medlemmerne, herunder formanden, er til stede eller delta-

ger i den skriftlige behandling af sagen. Bestemmelsen har

til formål at sikre, at klagesagsbehandlingen ikke forsinkes

af fravær hos et enkelt nævnsmedlem og derved at under-

støtte, at der er hurtige og smidige klageprocesser samt en

effektiv opgavevaretagelse under hensyn til den fornødne

retssikkerhed, navnlig i form af fornøden repræsentation af

den viden og indsigt m.v., som nævnets medlemmer besid-

der.

Bestemmelsen forudses kun undtagelsesvist at få betydning,

idet de stedfortrædende nævnsmedlemmer (suppleanter) ge-

nerelt forventes at kunne træde til, hvis et nævnsmedlem har

forfald. Reglerne for beslutningsdygtighed forudsættes i øv-

rigt nærmere fastlagt i nævnets forretningsorden, jf. lovens §

10.

Det vil være op til formanden at sikre, at nævnet er beslut-

ningsdygtigt i forhold til den konkrete sag.

Videre foreslås det at indsætte et nyt § 3 a, stk. 3, hvorefter

nævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed. Ved stemme-

lighed er formandens stemme i den enkelte sag udslagsgi-

vende.

Bestemmelsen svarer til den gældende § 4, stk. 2, 1. pkt., 2.

led, og 2. pkt., i lov om Planklagenævnet, for så vidt angår

regler om afstemning.

Endelig foreslås det, at der indsættes et nyt § 3 a, stk. 4,

hvorefter der ved stemmelighed ved afstemning med 10

medlemmer foretages en skriftlig votering af det 11. med-

lem.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at et fraværende med-

lem ikke vil kunne have den afgørende stemme i en konkret

sag.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, og

bemærkningerne hertil.

2.5. Begrænsning af prøvelsesadgangen i Planklagenæv-

net

2.5.1. Gældende ret

Ifølge § 12 a, stk. 1, i den tidligere lov om Natur- og Miljø-

klagenævnet, jf. lov nr. 580 af 18. juni 2012 om ændring

af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre

love (Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet

m.v.), kan nævnet begrænse sin prøvelse af en afgørelse

til de forhold, der er klaget over. Efter bestemmelsens stk.

2 kan nævnet endvidere begrænse sin efterprøvelse til de

væsentligste forhold, hvis en klage indeholder flere klage-

punkter.

Bestemmelsen om adgang for nævnet til i visse sager at kun-

ne koncentrere sagsbehandlingen om et enkelt klagepunkt

L 36b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

var en kodificering af nævnets egen hidtidige praksis, jf.

Folketingstidende 2011-12, A, L 147 som fremsat, side 12.

I 2017 blev Natur- og Miljøklagenævnet nedlagt, og to nye

klagenævn – Planklagenævnet og Miljø- og Fødevarekla-

genævnet – blev etableret. Den tidligere § 12 a blev gentaget

i § 11 i lov nr. 1715 af 27. december 2017 om Miljø- og Fø-

devareklagenævnet, men bestemmelsen blev ikke medtaget i

lov nr. 1658 af 20. december 2016 om Planklagenævnet.

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der har været tale

om en forglemmelse, da den tidligere § 12 a i lov om Natur-

og Miljøklagenævnet ikke blev medtaget i lov om Plankla-

genævnet. Det kan ikke antages at have været hensigten

med opsplitningen af Natur- og Miljøklagenævnet, at der

skulle ske en udvidelse af prøvelsen i alle planklagesager,

og dette er da heller ikke forudsat i sagsbehandlingsregler

eller i forhold til nævnets sagsbehandlingstid og ressourcer i

lovforslag nr. 42 af 26. oktober 2016 om forslag til lov om

Planklagenævnet.

Det bemærkes, at Planklagenævnet – som tidligere Natur-

og Miljøklagenævnet – er omfattet af officialprincippet, som

bl.a. indebærer, at nævnet ikke er bundet af parternes på-

stande og anbringender. Herudover var bestemmelsen om

adgang for nævnet til i visse sager at kunne koncentrere

sagsbehandlingen om et enkelt klagepunkt en kodificering

af nævnets egen hidtidige praksis, jf. Folketingstidende

2011-12, A, L 147 som fremsat, side 12.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at det vil være hen-

sigtsmæssigt, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i

lov om Planklagenævnet svarende til den tidligere § 12 a i

lov om Natur- og Miljøklagenævnet og § 11 i lov om Miljø-

og Fødevareklagenævnet, hvor det fastsættes, at nævnet kan

begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der

er klaget over, og at nævnet kan begrænse sin prøvelse til

de væsentlige forhold, hvis en klage indeholder flere klage-

punkter.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 4 a, stk. 1, hvorefter

nævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de

forhold, der er klaget over. Bestemmelsen svarer til den

tidligere § 12 a, stk. 1, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet

og til § 11, stk. 1, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at nævnet i almin-

delighed skal tage stilling til de forhold, der er klaget

over. Nævnet vil dog fortsat have mulighed for og efter

omstændighederne pligt til at inddrage andre forhold end

det, der er klaget over, f.eks. spørgsmål om overholdelse

af gældende EU-ret eller tilsidesættelse af grundlæggende

forvaltningsretlige grundsætninger om f.eks. habilitet. Næv-

net kan således prøve andre dele af afgørelsen end de på-

klagede, ligesom nævnet kan oplyse sagen yderligere både

i forhold til klagetemaet og til belysning af de elementer

i afgørelsen, som nævnet ønsker at inddrage i klagesagsbe-

handlingen. Nævnet skal som udgangspunkt, jf. dog den

foreslåede stk. 2, tage stilling til alle påstande og relevante

anbringender, som klager gør gældende.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt § 4 a, stk. 2,

hvorefter nævnet kan begrænse sin prøvelse til de væsentli-

ge forhold, hvis en klage indeholder flere klagepunkter. Be-

stemmelsen svarer til den tidligere § 12 a, stk. 2, i lov om

Natur- og Miljøklagenævnet og til § 11, stk. 2, i lov om

Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Hvis en klage indeholder flere klagepunkter, kan nævnet

indskrænke sig til alene at forholde sig til de væsentlige kla-

gepunkter, herunder navnlig klagepunkter, som efter næv-

nets opfattelse fører til, at den påklagede afgørelse ophæves,

ændres eller hjemvises til fornyet behandling.

Det bør dog anføres i nævnets afgørelse, om den påklagede

afgørelse i øvrigt indeholder væsentlige mangler, så risikoen

for at gentage disse mindskes. Dette indebærer dog ikke en

pligt til en fuldstændig gennemgang af sagen med henblik

på at konstatere eventuelle øvrige væsentlige mangler ved

afgørelsen. Det bør ligeledes anføres i afgørelsen, hvilke

forhold nævnet har taget stilling til.

Bestemmelsen ændrer ikke i den almindelige pligt til at

oplyse sagerne.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 3, og bemærk-

ningerne hertil.

2.6. Mulighed for, at ansatte i Nævnenes Hus kan møde

i retten for Planklagenævnet og Miljø- og Fødevarekla-

genævnet

2.6.1. Gældende ret

Adgangen til at møde i retten som rettergangsfuldmægtig

er generelt reguleret i retsplejelovens § 260. Det fremgår af

bestemmelsens stk. 2, at advokater er eneberettigede til at

møde i retten som fuldmægtige for sagens parter, medmin-

dre andet følger af stk. 3, 5, 6, 7, 9 og 10. Af bestemmelsens

stk. 3, nr. 4, fremgår det, at der dog kan mødes for en part

i retten ved personer, der er ansat hos parten for et tidsrum,

der ikke er kortere end 1 måned, og – når parten ikke selv er

advokat – ikke med det særlige formål at møde i retten.

Det er ikke særskilt reguleret, hvorvidt ansatte i Nævnenes

Hus kan møde i retten for de nævn, som de ansatte i Nævne-

nes Hus sekretariatsbetjener. Ansatte i Nævnenes Hus møder

ikke i dag på vegne af nævnene.

Nævnenes Hus blev oprettet som en selvstændig styrelse

under Erhvervsministeriet med virkning fra den 1. januar

2017. Nævnenes Hus har bl.a. til opgave at sekretariatsbe-

tjene en række uafhængige, domstolslignende klagenævn,

herunder bl.a. Planklagenævnet og Miljø- og Fødevarekla-

genævnet. Hensigten med etableringen af Nævnenes Hus

L 36b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

var at skabe én indgang for klagesager og et stærkt, fagligt,

juridisk miljø, der kan bidrage til en bedre og mere effektiv

sagsbehandling i de forskellige nævn, herunder i situationer,

hvor der f.eks. vedrørende det samme projekt klages over

flere forskellige afgørelser hos forskellige nævn.

Med etableringen af Nævnenes Hus gik man således fra en

konstruktion, hvor de medarbejdere, der sekretariatsbetjener

de enkelte nævn, var ansat direkte under nævnene, til en

konstruktion, hvor medarbejderne er ansat i Nævnenes Hus,

der fungerer som fællessekretariat for de klagenævn, der er

tilknyttet styrelsen. Konstruktionen med Nævnenes Hus som

fællessekretariat er ikke reguleret nærmere.

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede

ordning

Det fremgår af punkt 6 i ”Aftale om opfølgning på evalue-

ring af planloven m.v.”, at aftalepartierne er enige om at

gennemføre en forenkling og smidiggørelse af opgaveløs-

ningen i Nævnenes Hus.

Derfor foreslås, at fuldtidsansatte medarbejdere i Nævnenes

Hus får mulighed for at repræsentere Planklagenævnet og

Miljø- og Fødevareklagenævnet i retssager, herunder møde

i retten. Erhvervsministeriet finder, at det bl.a. kan gennem-

føres ved at tilvejebringe et tydeligt grundlag i henholdsvis

lov om Planklagenævnet og lov om Miljø- og Fødevarekla-

genævnet, således at ansatte i Nævnenes Hus kan møde i

retten for de omhandlede to klagenævn, når betingelserne i

retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i § 10,

stk. 3, i lov om Planklagenævnet og i § 14, stk. 2, i lov

om Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvor det fastsættes, at

ansatte i Nævnenes Hus skal anses for ansat i henholdsvis

Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet i rela-

tion til betingelserne for møderet for retten i retsplejelovens

§ 260, stk. 3, nr. 4.

Herved kommer det til at fremgå af de to love, at ansatte i

Nævnenes Hus kan møde for de respektive nævn, selv om

de pågældende ansættelsesmæssigt er forankret i nævnenes

fællessekretariat.

Lovforslaget berører ikke i øvrigt ansættelsesforholdene el-

ler -vilkårene for de ansatte i Nævnenes Hus.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 4, og § 3, nr. 1,

og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Lovforslaget pålægger ikke kommunerne nye opgaver og

har derfor ikke økonomiske eller implementeringsmæssige

konsekvenser for kommunerne.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller implementerings-

mæssige konsekvenser for staten.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller implementerings-

mæssige konsekvenser for regionerne.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke rele-

vante.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-

gerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke i sig selv klimamæssige konsekvenser,

men forventes ved kommunernes brug af de nye planlæg-

ningsmuligheder og ved en efterfølgende implementering

af den kommunale planlægning samt ved en effektivisering

af klagesagsbehandlingen at have positive konsekvenser for

klimaet.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke i sig selv miljø- eller naturmæssige

konsekvenser, men forventes ved kommunernes brug af

de nye planlægningsmuligheder og ved en efterfølgende

implementering af den kommunale planlægning samt ved

en effektivisering af klagesagsbehandlingen at have positive

konsekvenser for miljø og natur.

Implementering af kommunal planlægning for opstilling af

vindmøller og solceller i visse herregårds- og godslandska-

ber vil påvirke de pågældende landskaber negativt, idet

mange af landskaberne generelt er kendetegnede ved at være

friholdt for tekniske anlæg.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden 5. juli 2022 til 18.

august 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder,

organisationer, uddannelsesinstitutioner m.v.:

Danske Regioner, de fem regioner, KL og alle landets kom-

muner, 3F – Fagligt Fælles Forbund, 92-gruppen, Akademi-

kerne, Akademirådet, Arkitektforeningen, Asfaltindustrien,

L 36b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Biogas Danmark, BL – Danmarks almene Boliger, Bygge-

skadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Bære-

dygtigt Landbrug, Camping Outdoor Danmark, CO-industri

(Centralorganisationen af industriansatte i Danmark), CO-

WI, Cyklistforbundet, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks

Frie AutoCampere, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks

Naturfredningsforening, Dansk Affaldforening, Dansk Blin-

desamfund, Dansk Camping Union, Dansk Ejendomsmæg-

lerforening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv,

Dansk Fjernvarme, Dansk Fåreavl, Dansk Industri, Dansk

Journalistforbund, Dansk Jægerforbund, Dansk Kyst- og

Naturturisme, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk

Sejlunion, Dansk Standard, Dansk Træinformation, Danske

Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Handica-

porganisationer, Danske Havne, Danske Juletræer, Danske

Kloakmestre, Danske Landskabsarkitekter, Danske Mariti-

me, Danske Shipping- og Havnevirksomheder, Danske Tegl,

Danske Udlejere, DANVA – Dansk Vand- og Spildevands-

forening, De Samvirkende Købmænd, Det Centrale Handi-

capråd, Det Danske Spejderkorps, Det finansielle ankenævn,

DGI, DHI, Dommerforeningen, Drivkraft Danmark, DTL

Danske Vognmænd, Ejendom Danmark, Elretur, Erhvervs-

flyvningens Sammenslutning, Erhvervslejernes Landsorga-

nisation, F-Camping, Feriehusudlejernes Brancheforening,

Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Forbundet Arkitek-

ter og Designere (FAOD), Foreningen af Lystbådehavne

i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Friluft-

srådet, FSR – Danske Revisorer, Gavnø Slot, Grakom –

Kommunikationsindustrien, Green Power Denmark, Grund-

10. Sammenfattende skema

ejernes Investeringsfond, Handelsflådens Arbejdsmiljø- og

Velfærdsråd, Hedeselskabet, HOFOR, HORESTA, Koloni-

haveforbundet, Komiteen Bæredygtig Kystkultur, Landbrug

& Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen

for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen Lands-

byerne i Danmark, Landsforeningen Praktisk Økologi, Le-

derne Søfart, Maskinmestrenes Forening, Mejeriforeningen,

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, Moesgaard Mu-

seum, Movia, Nationalpark Thy, NOAH Friends of the Earth

Denmark, Nuuday A/S, RealDania, Rådet for Større Bade-

og Vandsikkerhed, Sammenslutningen af Danske Småøer,

SMVdanmark, Sund & Bælt, TDC Net A/S, TEKNIQ Ar-

bejdsgiverne, Tele Industrien, Vikingeskibsmuseet, Økolo-

gisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Universitet, Aalborg

Universitet – Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg

Universitet – Institut for Planlægning, Aalborg Universitet –

Statens Byggeforskningsinstitut, Aarhus Universitet, Aarhus

Universitet – Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet

– Professor emerita Ellen Margrethe Basse, Arkitektskolen

i Århus, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Uni-

versitet – Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,

Københavns Universitet – Institut for Fødevare- og Ressour-

ceøkonomi, Københavns Universitet – Professor Helle Teg-

ner Anker, Syddansk Universitet og GEUS – De Nationale

Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland.

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgif-

ter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, Ingen

Ingen

kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for er-

hvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser for er- Ingen

hvervslivet

Administrative

borgerne

konsekvenser

for Ingen

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

L 36b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Miljø- og naturmæssige konsekven- Ingen

ser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervsrettet

EU-regulering/går videre end mini-

mumskrav i EU-regulering (sæt X)

Påvirkning af visse herregårds- og

godslandskaber

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af planlovens § 1, stk. 1, at loven har til formål

at sikre en sammenhængende planlægning, der forener de

samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker

til at værne om landets natur og miljø og skaber gode ram-

mer for vækst og udvikling i hele landet, så samfundsudvik-

lingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for

menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv og

øget økonomisk velstand.

Af § 1, stk. 2, fremgår en række nærmere hensyn, som

loven særligt tilsigter at varetage, herunder at biodiversiteten

understøttes, og at forurening af luft, vand og jord samt

støjulemper forebygges.

Klima er ikke nævnt i § 1, stk. 1 og 2.

Der er i planloven forskellige krav til kommunernes plan-

lægning for klimatilpasning, men da klima ikke indgår i

formålsbestemmelsen, er det ikke muligt for kommunerne

særskilt at varetage klimahensyn, herunder ønsket om at

modvirke og reducere udledning af drivhusgasser, i deres

planlægning efter planloven.

Det følger af den foreslåede ændring af planlovens

§ 1, stk.

at ordene ”samt klima” indsættes i planlovens formålsbe-

stemmelse efter ordet ”miljø”.

Det følger herefter af formålsbestemmelsen i § 1, stk. 1,

at loven skal sikre en sammenhængende planlægning, der

forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen,

medvirker til at værne om landets natur og miljø samt klima

og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet,

så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag

med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og

planteliv og øget økonomisk velstand.

Med den foreslåede ændring vil varetagelsen af klimahen-

syn indgå i lovens formålsbestemmelse på linje med natur

og miljø samt vækst og udvikling m.v.

Den foreslåede ændring vil give mulighed for ved planlæg-

ning og administration efter planloven at varetage klimahen-

syn, herunder ønsket om at forebygge udledning af drivhus-

gasser, som i denne sammenhæng er en samlebetegnelse for

luftarter, der bidrager til drivhuseffekten.

Med den foreslåede ændring vil planlægningen m.v. kunne

begrundes i varetagelsen af klimahensyn, dog under fortsat

hensyntagen til øvrige relevante planlægningsmæssige for-

hold, proportionalitet og andre, mere detaljerede regler.

Den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen vil også

sikre, at det ligger inden for planlovens formål at vareta-

ge klimahensyn ved anvendelse af landsplanbeføjelser efter

planloven, jf. lovens § 3, og i forbindelse med statens vare-

tagelse af de nationale interesser i den kommunale planlæg-

ning, jf. lovens § 29. Der henvises i den sammenhæng til

lovforslagets § 1, nr. 4, om klimabeskyttelse som en national

interesse.

En ændring af formålsbestemmelsen som foreslået vil end-

videre være en forudsætning for, at kommunerne senere

kan gives flere muligheder for særskilt at varetage klima-

hensyn i især lokalplanlægningen og herved medvirke til en

reduktion af udledningen af drivhusgasser. Den foreslåede

L 36b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

ændring af formålsbestemmelsen vil ikke i sig selv give

mulighed for i lokalplanlægningen at fastsætte nye typer af

bindende krav, som ikke ligger inden for planlovens § 15,

stk. 2, dvs. det såkaldte lokalplankatalog. § 15, stk. 2, angi-

ver udtømmende, hvilke forhold en kommune kan fastsætte

lokalplanbestemmelser for. Uanset den foreslåede ændring

af formålsbestemmelsen vil lokalplanlægning skulle ske in-

den for de gældende regler i § 15, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og pkt.

2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af planlovens § 1, stk. 1, at loven har til formål

at sikre en sammenhængende planlægning, der forener de

samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker

til at værne om landets natur og miljø og skaber gode ram-

mer for vækst og udvikling i hele landet, så samfundsudvik-

lingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for

menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv og

øget økonomisk velstand.

Det fremgår af planlovens § 1, stk. 2, at loven særligt tilsig-

ter en række nærmere angivne forhold, herunder at biodiver-

siteten understøttes, og at forurening af luft, vand og jord

samt støjulemper forebygges.

Klima er ikke nævnt i planlovens § 1, stk. 1 og 2.

Det følger af den foreslåede ændring af planlovens

§ 1, stk.

2, nr. 5,

at der efter ordene ”og at” indsættes ”udledning af

drivhusgasser,”.

Det følger herefter af planlovens § 1, stk. 2, nr. 5, at loven

særlig tilsigter, at biodiversiteten understøttes, og at udled-

ning af drivhusgasser, forurening af luft, vand og jord samt

støjulemper forebygges.

Ændringen skal ses i sammenhæng med forslaget om, at

klima indsættes i planlovens formålsbestemmelse, jf. lovfor-

slagets § 1, nr. 1.

Den foreslåede ændring af § 1, stk. 2, nr. 5, har til formål

at tydeliggøre, at varetagelsen af hensyn til klima særligt

tilsigter at forebygge udledning af drivhusgasser på linje

med forebyggelse af forurening af luft, vand og jord samt

støjulemper. Forebyggelse af udledning af drivhusgasser kan

f.eks. ske ved planlægning for vedvarende energianlæg, der

erstatter fossile energikilder. Drivhusgasser er i denne sam-

menhæng en samlebetegnelse for luftarter, der bidrager til

drivhuseffekten, navnlig kuldioxid (CO

Planlægning og administration efter planloven vil herefter

kunne begrundes i ønsket om at varetage klimahensyn og

særligt at forebygge udledning af drivhusgasser, dog under

fortsat hensyntagen til øvrige relevante planlægningsmæssi-

ge forhold, proportionalitet og andre, mere detaljerede reg-

ler.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og pkt.

2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter planlovens § 11, stk. 2, fastlægger kommuneplanen

på grundlag af en samlet vurdering af udviklingen i kommu-

nen en hovedstruktur, som angiver de overordnede mål for

udviklingen og arealanvendelsen i kommunen (stk. 2, nr. 1),

retningslinjer for arealanvendelsen m.v., jf. § 11 a, stk. 1

(stk. 2, nr. 2), og rammer for lokalplanernes indhold for de

enkelte dele af kommunen, jf. § 11 b (stk. 2, nr. 3).

Efter planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 16, skal en kommuneplan

indeholde retningslinjer for sikring af landskabelige beva-

ringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig

værdi, herunder større, sammenhængende landskaber.

Det fremgår af planlovens § 11 b, stk. 1, at der for de

enkelte dele af kommunen fastsættes rammer (i kommune-

planen) for indholdet af lokalplaner med hensyn til en række

emner. Opremsningen i § 11 b, stk. 1, af emner til konkreti-

sering i kommuneplanens rammedel er ikke udtømmende.

Det følger af den foreslåede

§ 11 b, stk. 5,

at kommunalbe-

styrelsen uanset retningslinjer efter § 11 a, stk. 1, nr. 16, kan

fastsætte rammer for indholdet af lokalplaner med hensyn

til opstilling af vindmøller og solceller i landskaber, der

kan karakteriseres som herregårdslandskaber eller godsland-

skaber. Dette gælder dog som udgangspunkt ikke, hvis det

pågældende landskab kan karakteriseres som et herregårds-

landskab eller godslandskab af en særlig kvalitet.

Den foreslåede ændring af planlovens § 11 b vil indebære

en lempelse i forhold til kommuneplanens retningslinjer for

sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden

af områder med landskabelig værdi, herunder større, sam-

menhængende landskaber, for så vidt angår landskaber, der

kan karakteriseres som herregårdslandskaber eller godsland-

skaber. Sådanne landskaber kortlægges på baggrund af de

samme landskabsmæssige karaktertræk. Den foreslåede æn-

dring vedrører alene muligheden for planlægning for opstil-

ling af vindmøller og solceller i de pågældende landskaber

og ikke andre former for byggeri og anlæg.

Med den foreslåede ændring vil kommunerne få mulighed

for, men ikke pligt til, at planlægge for opstilling af vind-

møller og solceller i landskaber, der kan karakteriseres som

herregårdslandskaber eller godslandskaber, og som ikke er

af en særlig kvalitet, hvis kommunen efter en samlet vurde-

ring finder det hensigtsmæssigt. Dette vil gælde, hvad enten

de pågældende landskaber er udpeget med denne betegnelse

i kommuneplanen eller ikke.

Kommunerne vil principielt også kunne planlægge for op-

stilling af vindmøller og solceller, selvom det pågældende

landskab kan karakteriseres som et herregårdslandskab eller

godslandskab af en særlig kvalitet, idet en sådan karakteri-

L 36b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

sering af landskabet dog vil kunne medføre en statslig indsi-

gelse mod den foreslåede planlægning, jf. nedenfor.

Med den foreslåede ændring vil der som udgangspunkt ik-

ke kunne fremsættes indsigelse efter planlovens § 29, stk.

1, mod kommuneplanlægning for vindmøller eller solceller

i landskaber, der kan karakteriseres som herregårds- eller

godslandskaber, med henvisning til varetagelse af nationale

interesser i at bevare sådanne landskabelige værdier.

Da forslaget har til formål at åbne mulighed for planlægning

af vindmøller og solceller i sådanne landskaber – og da også

statens varetagelse af nationale interesser efter planlovens

§ 29, stk. 3, vedrørende landskabelige værdier sker på bag-

grund af den nationale interesse vedrørende landskab – vil

der som udgangspunkt heller ikke efter planlovens § 29,

stk. 3, kunne fremsættes indsigelse mod lokalplanlægning

for vindmøller eller solceller i landskaber, der kan karakteri-

seres som herregårds- eller godslandskaber med henvisning

til de særlige hensyn, ministeren varetager, til bevarelse af

disse landskabelige værdier.

Ministeren for landdistrikter vil dog efter omstændighederne

fremsætte indsigelse efter planlovens § 29, stk. 1, mod et

kommuneplanforslag, hvis det pågældende område kan ka-

rakteriseres som et herregårdslandskab eller godslandskab af

en særlig kvalitet. Ministeren for landdistrikter vil endvide-

re efter omstændighederne fremsætte indsigelse efter planlo-

vens § 29, stk. 3, mod et lokalplanforslag, hvis det pågæl-

dende område kan karakteriseres som et herregårdslandskab

eller godslandskab af en særlig kvalitet.

En eventuel indsigelse fra ministeren for landdistrikter

mod et planforslag vil ske efter indstilling fra miljøministe-

ren. Det vil således være miljøministeren, der vurderer, om

der er tale om et herregårds- eller godslandskab af en særlig

kvalitet. Det vil indgå i vurderingen, om det pågældende

landskab er sjældent. Det vil indgå heri, om herregårds- el-

ler godslandskabet indeholder en høj oplevelsesværdi, f.eks.

om landskabet er særligt udtryksfuldt i form af f.eks. den

visuelle herlighedsværdi, der opstår, når udsigten til en mar-

kant og højt beliggende hovedbygning indgår i samspil med

omgivende udstrakte marker, og når terrænformationer er

tydelige og helt uden slørende og forstyrrende fremmedele-

menter.

Det indebærer, at der vil blive foretaget dels en samlet

vurdering af kvaliteten af sjældenhed, bevaringstilstand, op-

levelsesværdi og fortælleværdi, dels en vurdering af tydelig-

heden af og samspillet mellem kvalitetskriterier som dyrk-

ningsflader, skove og skovbryn, alléer, træer og trægrupper,

natur/halvkulturer, parkanlæg, geologi og terrænformer, og

om der er en kulturhistorisk helhed og sammenhæng, der

umiddelbart kan ses og opleves. Ligeledes vil det indgå

i vurderingen, om herregårds- eller godslandskabet indehol-

der en særlig historisk fortælleværdi, f.eks. hvis det stadig

illustrerer særlige levevilkår på et bestemt tidspunkt i form

af f.eks. jagtlandskaber, skovbrug og studedrift i sammen-

hængende engarealer og ådale.

Det vil også indgå, hvor helstøbt herregårds- eller godsland-

skabet er. Heri vil indgå en vurdering af, om hoved- og avls-

bygninger, alléer, levende hegn, skovbryn og stendiger er

særligt godt vedligeholdt sammen med en vurdering af, om

bebyggelses- og landskabsstrukturen er intakt sammenholdt

med historiske kort.

Endelig vil det indgå i vurderingen, om landskabet i høj

grad er friholdt for tekniske anlæg og nyere anlæg og instal-

lationer.

Ministeren for landdistrikter vil efter både planlovens § 29,

stk. 1 og stk. 3, have kompetencen til at afveje den nationale

interesse i bevarelse af et herregårdslandskab eller godsland-

skab af en særlig kvalitet over for den nationale interesse

i udbygning af vedvarende energi. Det vil kunne indgå i

denne afvejning, om et herregårds- eller godslandskabs sær-

lige kvalitet i sammenhæng med f.eks. en større og betyden-

de turistattraktion har national eller regional betydning for

vækst og turismeudvikling.

Forslaget ændrer ikke de statslige myndigheders adgang til

at fremsætte indsigelse, jf. planlovens § 29, med henvisning

til andre forhold af national interesse, som vedrører vækst

og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs-

og landskabsbevarelse eller hensyn til nationale og regionale

anlæg eller regler og beslutninger efter planlovens § 3. Ek-

sempelvis vil staten fortsat efter omstændighederne skulle

(§ 29, stk. 1) eller kunne (§ 29, stk. 3) fremsætte indsigelse

mod et planforslag, hvis det af andre grunde – end karak-

terisering som herregårdslandskab eller godslandskab – vur-

deres, at der er tale om et værdifuldt landskab af national

interesse, f.eks. en ådal. Der henvises i den sammenhæng

også til lovforslagets § 1, nr. 4, om klimabeskyttelse som en

national interesse.

Bevaringsværdige landskaber og større, sammenhængende

landskaber, herunder landskaber, der kan karakteriseres som

herregårdslandskab eller godslandskab, kan alt efter den

konkrete lokalisering og beskaffenhed og omstændighederne

i øvrigt endvidere være omfattet af andre regler i planloven

og naturbeskyttelsesloven og af skovloven m.v.

Forslaget ændrer ikke ved, at planlovens øvrige regler, na-

turbeskyttelseslovgivningen, herunder regler om fredning og

om beskyttelse af arter og naturtyper, og anden lovgivning

gælder uændret og skal iagttages ved planlægning for vind-

møller og solcelleanlæg i herregårds- eller godslandskaber,

der er udpeget i kommuneplanlægningen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, og pkt. 2.2.2

i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af planlovens § 29, stk. 1, at ministeren for

landdistrikter skal fremsætte indsigelse over for et forslag til

kommuneplan og ændringer til en kommuneplan, der ikke

er i overensstemmelse med nationale interesser vedrørende

L 36b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kul-

turarvs- og landskabsbevarelse, hensyn til nationale og regi-

onale anlæg eller regler og beslutninger efter § 3. Pligten til

at fremsætte indsigelse gælder dog ikke, hvis forholdet er af

underordnet betydning.

Ministeren for landdistrikter udøver indsigelsesbeføjelsen

efter § 29, stk. 1, på vegne af samtlige statslige myndighe-

der. En indsigelse har den retsvirkning, at kommunalbesty-

relsen ikke kan vedtage et planforslag endeligt, jf. planlo-

vens § 28, stk. 1. Planforslaget kan først vedtages, når og

hvis ministeren frafalder indsigelsen. Hvis forholdet er af

underordnet betydning, gælder pligten til at fremsætte indsi-

gelse ikke.

Udtrykket ”nationale interesser” dækker over forhold, som

har interesse ud over kredsen af en kommunes indbyggere,

og som typisk også har interesse for kommende generatio-

ner.

Nationale interesser er ved en lovændring fra 2017, jf. lov

nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning,

lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplys-

ninger (Modernisering af planloven, bedre rammer for kom-

muner, borgere og virksomheder i hele landet), afgrænset til

at omfatte vækst og udvikling, natur- og miljøbeskyttelse,

kulturarvs- og landskabsbevarelse hensyn til nationale og

regionale anlæg eller regler og beslutninger efter lovens § 3.

Efter planlovens § 2 a offentliggør ministeren for landdi-

strikter hvert fjerde år en oversigt over nationale interesser i

kommuneplanlægningen, herunder de interesser, der er fast-

lagt i medfør af planloven og lovgivningen i øvrigt. Over-

sigten er ikke udtømmende, men den sammenfatter de på

offentliggørelsestidspunktet gældende krav til kommunernes

planlægning, der følger af lovgivningen.

Varetagelse af klimahensyn i kommunernes planlægning er

i dag ikke en national interesse, der skal varetages i medfør

af indsigelsesbeføjelserne efter § 29, stk. 1. Ministeren for

landdistrikter har derfor ikke adgang til i medfør af § 29,

stk. 1, at fremsætte indsigelse på vegne af en statslig myn-

dighed mod forslag til en kommuneplan og ændringer af

en kommuneplan begrundet i klimahensyn. Efter gældende

regler er der f.eks. ikke grundlag for en indsigelse mod et

forslag til kommuneplanlægning for en arealanvendelse, der

vurderes ikke at varetage hensyn til en nødvendig udbyg-

ning af produktionen af vedvarende energi fra f.eks. vind-

møller, solcelleanlæg eller fremtidige teknologier.

Det følger af den foreslåede ændring af planlovens § 29,

stk. 1, at ordet ”klimabeskyttelse” indsættes efter ordet ”mil-

jøbeskyttelse”. Det følger herefter af bestemmelsen i planlo-

vens § 29, stk. 1, at ministeren for landdistrikter vil skulle

fremsætte indsigelse over for et forslag til kommuneplan

og ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overens-

stemmelse med nationale interesser vedrørende vækst og

erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, klimabeskyt-

telse, kulturarvs- og landskabsbevarelse, hensyn til nationa-

le og regionale anlæg eller regler og beslutninger efter §

3. Pligten til at fremsætte indsigelse vil dog ikke gælde, hvis

forholdet er af underordnet betydning.

Den foreslåede ændring vil medføre, at ministeren for land-

distrikter vil skulle fremsætte indsigelse efter § 29, stk. 1,

over for forslag til kommuneplan og ændringer af en kom-

muneplan, hvis forslaget ikke er i overensstemmelse med de

nationale interesser vedrørende klimabeskyttelse.

Herved sidestilles den nationale interesse i klimabeskyttelse

med de gældende nationale interesser vedrørende vækst og

erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og

landskabsbevarelse, hensyn til nationale og regionale anlæg

eller regler og beslutninger efter § 3.

Staten vil herefter f.eks. kunne sikre, at der i kommuner-

nes kommuneplanlægning udpeges arealer til opstilling af

vedvarende energikilder som f.eks. vindmøller og solcelle-

anlæg. De nationale interesser vedrørende klimabeskyttelse

vil blive beskrevet nærmere i oversigten over nationale inte-

resser i kommuneplanlægningen.

Efter planlovens § 29, stk. 3, kan en minister fremsætte

indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de særlige hensyn,

som ministeren varetager. Det fremgår af forarbejderne til

§ 29, stk. 3, at det som udgangspunkt er den pågældende

minister, der fremsætter indsigelse, da det dermed sikres, at

de forhold, der gøres indsigelse mod, er af væsentlig natio-

nal interesse, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 121 som

fremsat, side 15. Den foreslåede ændring af planlovens § 29,

stk. 1, vil også indebære, at klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren vil kunne varetage klimabeskyttelse i forbindelse

med kommunernes lokalplanlægning, jf. lovens § 29, stk. 3.

Baggrunden for den foreslåede ændring er et politisk ønske

om, at det sikres, at statens varetagelse af nationale inte-

resser i den kommunale planlægning kan medvirke til at

understøtte varetagelsen af hensyn til klimabeskyttelse på

linje med hensyn til natur- og miljøbeskyttelse samt vækst

og udvikling.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og pkt. 2.3.2

i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Kapitel 3 i lov nr. 1658 af 20. december 2016 om Plankla-

genævnet regulerer Planklagenævnets sagsbehandling. Efter

lovens § 4, stk. 1, kan formanden eller en stedfortræder for

denne på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke

indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, og

i sager, hvis afgørelse alene beror på en retlig vurdering.

Efter § 4, stk. 2, skal Planklagenævnet i sager, der ikke kan

afgøres af formanden eller en stedfortræder for denne alene

være fuldtalligt. Nævnet træffer afgørelse ved almindeligt

stemmeflertal på et møde eller ved skriftlig behandling. I til-

L 36b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

fælde af stemmelighed er formandens stemme i den enkelte

sag udslagsgivende.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 3 a til regulering af

nævnets afgørelsesmåde.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 3 a, stk. 1,

hvorefter

nævnet træffer afgørelse på møde, medmindre formanden

finder det ubetænkeligt, at afgørelse træffes på skriftligt

grundlag.

Forslaget indebærer, at formanden i sager, der afgøres af

nævnet, vil kunne beslutte, om afgørelsen i den konkrete sag

skal træffes på et møde eller på skriftligt grundlag.

Det forudsættes, at der som i dag kan fastsættes nærmere

retningslinjer for, hvornår afgørelser træffes på henholdsvis

møder og på skriftligt grundlag i nævnets forretningsorden,

jf. lovens § 10.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt

§ 3 a, stk.

hvorefter nævnet er beslutningsdygtigt, når mindst 10 af

medlemmerne, herunder formanden, er til stede eller delta-

ger i den skriftlige behandling af sagen.

Forslaget indebærer, at klagesagsbehandlingen ikke forsin-

kes af fravær hos et enkelt nævnsmedlem og derved under-

støtter, at der er hurtige og smidige klageprocesser samt en

effektiv opgavevaretagelse under hensyn til den fornødne

retssikkerhed, navnlig i form af fornøden repræsentation af

den viden og indsigt m.v., som nævnets medlemmer besid-

der.

Bestemmelsen forudses kun undtagelsesvist at få betydning,

idet de stedfortrædende nævnsmedlemmer (suppleanter) ge-

nerelt forventes at kunne træde til, hvis et nævnsmedlem har

forfald. Reglerne for beslutningsdygtighed forudsættes i øv-

rigt nærmere fastlagt i nævnets forretningsorden, jf. lovens §

10.

Det er op til formanden at sikre, at nævnet er beslutnings-

dygtigt i forhold til den konkrete sag.

Videre foreslås det at indsætte et nyt

§ 3 a, stk. 3,

hvorefter

nævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed. Ved stemme-

lighed er formandens stemme i den enkelte sag udslagsgi-

vende.

Bestemmelsen svarer til den gældende § 4, stk. 2, 1. pkt., 2.

led, og 2. pkt., i lov om Planklagenævnet, for så vidt angår

regler om afstemning.

Endelig foreslås det, at der indsættes et nyt

§ 3 a, stk. 4,

hvorefter der ved stemmelighed ved afstemning med 10

medlemmer foretages en skriftlig votering af det 11. med-

lem.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at et fraværende med-

lem ikke vil kunne have haft den afgørende stemme i en

konkret sag. Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendel-

se i den situation, hvor de 10 medlemmer deler sig i to

grupper med fem i hver. Her vil det være nødvendigt at

foretage skriftlig votering af det 11. medlem, således at et

fraværende medlem ikke ville have haft den udslagsgiven-

de stemme. Deler de 10 medlemmer sig eksempelvis i tre

grupper med henholdsvis tre, tre og fire medlemmer, vil der

derimod ikke skulle foretages skriftlig votering af det 11.

medlem, eftersom det fraværende medlem ikke ville have

haft den udslagsgivende stemme.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 2

Kapitel 3 i lov nr. 1658 af 20. december 2016 om Plankla-

genævnet regulerer Planklagenævnets sagsbehandling. Efter

lovens § 4, stk. 1, kan formanden eller en stedfortræder for

denne på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke

indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, og

i sager, hvis afgørelse alene beror på en retlig vurdering.

Efter § 4, stk. 2, skal Planklagenævnet i sager, der ikke kan

afgøres af formanden eller en stedfortræder for denne alene

være fuldtalligt. Nævnet træffer afgørelse ved almindeligt

stemmeflertal på et møde eller ved skriftlig behandling. I til-

fælde af stemmelighed er formandens stemme i den enkelte

sag udslagsgivende.

Det foreslås, at

§ 4, stk. 2,

i lov om Planklagenævnet ophæ-

ves.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede § 3 a i lov

om Planklagenævnet, som fremover vil regulere nævnets

afgørelsesmåde.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1, og pkt. 2.4 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter § 12 a, stk. 1, i den tidligere lov om Natur- og Miljø-

klagenævnet, jf. lov nr. 580 af 18. juni 2012 om ændring

af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre

love (Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet

m.v.), og § 11 i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om

Miljø- og Fødevareklagenævnet kan nævnet begrænse sin

prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over. Ef-

ter bestemmelsens stk. 2 kan nævnet endvidere begrænse

sin efterprøvelse til de væsentligste forhold, hvis en klage

indeholder flere klagepunkter. Den gældende lov om Plan-

klagenævnet indeholder ikke en udtrykkelig bestemmelse

om begrænsning af nævnets prøvelse.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 4 a i lov om Plankla-

genævnet om begrænsning af nævnets prøvelse.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

§ 4 a, stk. 1,

hvorefter

nævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de

forhold, der er klaget over.

L 36b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Bestemmelsen svarer til den tidligere § 12 a, stk. 1, i lov

om Natur- og Miljøklagenævnet og til § 11, stk. 1, i lov om

Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Forslaget indebærer, at nævnet i almindelighed skal tage

stilling til de forhold, der er klaget over. Nævnet vil dog

fortsat have mulighed for og efter omstændighederne pligt

til at inddrage andre forhold end det, der er klaget over,

f.eks. spørgsmål om overholdelse af gældende EU-ret eller

tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretlige grund-

sætninger om f.eks. habilitet. Nævnet kan således prøve

andre dele af afgørelsen end de påklagede, ligesom nævnet

kan oplyse sagen yderligere både i forhold til klagetemaet

og til belysning af de elementer i afgørelsen, som nævnet

ønsker at inddrage i klagesagsbehandlingen. Nævnet skal

som udgangspunkt, jf. dog den foreslåede stk. 2, tage stilling

til alle påstande og relevante anbringender, som klager gør

gældende.

Prøvelsesintensiteten vil kunne variere, idet nævnet må son-

dre mellem om det, der konkret skal efterprøves, er 1.

instansens anvendelse af retsreglerne, sagens faktiske grund-

lag eller afgørelsens hensigtsmæssighed og rimelighed (her-

under også afgørelsens proportionalitet). Som udgangspunkt

foretager nævnet fuld efterprøvelse af 1. instansens afgørel-

se (dvs. efterprøver både retlige og faktiske spørgsmål),

medmindre der i den enkelte sektorlov er særligt fastsatte

begrænsninger i denne del af prøvelsen. Udgangspunktet

ved prøvelsen af sagens faktum er officialprincippet, og

nævnet kan vælge at lægge 1. instansens fastlæggelse af

faktum uprøvet til grund, medmindre faktum bestrides, der

foreligger nye oplysninger eller hvis nævnet finder, at op-

lysningen af sagen i 1. instans har været utilstrækkelig i

forhold til de retsregler, som nævnet anser for relevante for

sagen. For nævnsprøvelse af afgørelsernes hensigtsmæssig-

hed, rimelighed, formålstjenlighed mv. inden for de relevan-

te regler gælder, at nævnet kan efterprøve disse elementer

fuldt ud, medmindre lovgivningen indeholder en særlig be-

grænsning. Men nævnet kan også udvise konkret tilbagehol-

denhed, f.eks. når 1. instansen har en særlig ekspertise eller

lokalkendskab, eller når 1. instansen, f.eks. en kommunal-

bestyrelse, har et politisk mandat, forudsat dette aspekt er

relevant i henhold til det konkrete retsgrundlag.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt

§ 4 a, stk. 2,

hvorefter nævnet kan begrænse sin prøvelse til de væsentli-

ge forhold, hvis en klage indeholder flere klagepunkter.

Bestemmelsen svarer til den tidligere § 12 a, stk. 2, i lov

om Natur- og Miljøklagenævnet og til § 11, stk. 2, i lov om

Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Forslaget indebærer, at hvis en klage indeholder flere klage-

punkter, kan nævnet indskrænke sig til alene at forholde

sig til de væsentligste klagepunkter, herunder navnlig klage-

punkter, som efter nævnets opfattelse fører til, at den påkla-

gede afgørelse ophæves, ændres eller hjemvises til fornyet

behandling.

Det bør dog anføres i nævnets afgørelse, om den påklagede

afgørelse i øvrigt indeholder væsentlige mangler, så risikoen

for at gentage disse mindskes. Dette indebærer dog ikke en

pligt til en fuldstændig gennemgang af sagen med henblik

på at konstatere eventuelle øvrige væsentlige mangler ved

afgørelsen. Det bør ligeledes anføres i afgørelsen, hvilke

forhold nævnet har taget stilling til.

Bestemmelsen ændrer ikke i den almindelige pligt til at

oplyse sagerne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, at der

kan mødes for en part i retten ved personer, der er ansat hos

parten for et tidsrum, der ikke er kortere end 1 måned, og

– når parten ikke selv er advokat – ikke med det særlige

formål at møde i retten.

Nævnenes Hus fungerer som fællessekretariat for en række

klagenævn. De medarbejdere, der betjener Planklagenævnet,

er således ansat i Nævnenes Hus og ikke direkte i næv-

net. Konstruktionen med Nævnenes Hus som fællessekreta-

riat er ikke reguleret nærmere.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i

§ 10,

stk. 3,

i lov om Planklagenævnet, hvorefter ansatte i Næv-

nenes Hus i spørgsmål om møderet for retten i medfør af

retsplejeloven § 260, stk. 3, nr. 4, anses for at være ansat i

Planklagenævnet.

Forslaget indebærer, at ansatte i Nævnenes Hus vil kunne

møde i retten for Planklagenævnet, når betingelserne i rets-

plejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, i øvrigt er opfyldt. Det

indebærer, at den ansatte ikke må være ansat for et tidsrum,

der er kortere end 1 måned, samt at den ansatte – når parten

ikke selv er advokat – ikke må være ansat med det særlige

formål at møde i retten. Det er endvidere en betingelse, at

Planklagenævnet er part i den pågældende retssag.

Lovforslaget berører ikke i øvrigt ansættelsesforholdene el-

ler -vilkårene for de ansatte i Nævnenes Hus.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Det fremgår af retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, at der

kan mødes for en part i retten ved personer, der er ansat hos

parten for et tidsrum, der ikke er kortere end 1 måned, og

– når parten ikke selv er advokat – ikke med det særlige

formål at møde i retten.

Nævnenes Hus fungerer som fællessekretariat for en række

L 36b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

klagenævn. De medarbejdere, der betjener Miljø- og Føde-

vareklagenævnet, er således ansat i Nævnenes Hus og ikke

direkte i nævnet. Konstruktionen med Nævnenes Hus som

fællessekretariat er ikke reguleret nærmere.

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i

§ 14,

stk. 2,

i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvorefter

ansatte i Nævnenes Hus i spørgsmål om møderet for retten

i medfør af retsplejeloven § 260, stk. 3, nr. 4, anses for at

være ansat i Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Forslaget indebærer, at ansatte i Nævnenes Hus vil kunne

møde i retten for Miljø- og Fødevareklagenævnet, når betin-

gelserne i retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, i øvrigt er

opfyldt. Det indebærer, at den ansatte ikke må være ansat for

et tidsrum, der er kortere end 1 måned, samt at den ansatte

– når parten ikke selv er advokat – ikke må være ansat med

det særlige formål at møde i retten. Det er endvidere en

betingelse, at Miljø- og Fødevareklagenævnet er part i den

pågældende retssag.

Lovforslaget berører ikke i øvrigt ansættelsesforholdene el-

ler -vilkårene for de ansatte i Nævnenes Hus.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

Til § 4

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. juli

2023.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da de love,

der ændres, ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. her-

ved § 70 i lov om planlægning, § 19 i lov om Planklagenæv-

net og § 95 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dog

kan §§ 41, 44, 60, 61, 62, 71, 73, 81, 82 og 87 i lov om Mil-

jø- og Fødevareklagenævnet ved kongelig anordning sættes

helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som

de grønlandske forhold tilsiger. Anordningshjemlen omfatter

ikke de bestemmelser, der foreslås ændret med lovforslaget.

L 36b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1.

juli 2020, som ændret ved § 6 i lov nr. 1833 af 8. december

2020 og § 2 i lov nr. 573 af 10. maj 2022, foretages følgende

ændringer:

§ 1.

Loven skal sikre en sammenhængende planlægning,

der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendel-

sen, medvirker til at værne om landets natur og miljø og

skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet,

så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag

med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og

planteliv og øget økonomisk velstand.

Stk. 2. ---

§ 1.

---

Stk. 2.

Loven tilsigter særlig,

1-4) ---

at biodiversiteten understøttes, og at forurening af luft,

vand og jord samt støjulemper forebygges,

---

§ 1, stk. 2, nr. 5,

indsættes efter »og at«: »udledning af

drivhusgasser,«.

§ 1, stk. 1,

indsættes efter »miljø«: »samt klima«.

Stk. 3. ---

§ 11 b.

Stk. 1. ---

Stk. 2. ---

Stk. 3. ---

§ 11 b

indsættes som

stk. 5:

Stk. 4. ---

»Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan uanset retningslinjer efter

§ 11 a, stk. 1, nr. 16, fastsætte rammer for opstilling af vind-

møller og solceller i landskaber, der kan karakteriseres som

herregårdslandskaber eller godslandskaber. Dette gælder dog

som udgangspunkt ikke, hvis det pågældende landskab kan

karakteriseres som et herregårdslandskab eller godslandskab

af en særlig kvalitet.«

§ 29.

Erhvervsministeren skal fremsætte indsigelse over for

et forslag til kommuneplan og ændringer til en kommune-

plan, der ikke er i overensstemmelse med nationale interes-

ser vedrørende vækst og erhvervsudvikling, natur- og mil-

jøbeskyttelse, kulturarvs- og landskabsbevarelse, hensyn til

nationale og regionale anlæg eller regler og beslutninger

efter § 3. Pligten gælder dog ikke, hvis forholdet er af under-

ordnet betydning.

§ 29, stk. 1,

indsættes efter »miljøbeskyttelse,«: »klima-

beskyttelse,«.

L 36b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Stk. 2. ---

§2

I lov nr. 1658 af 20. januar 2016 om Planklagenævnet, fore-

tages følgende ændringer:

Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a.

Nævnet træffer afgørelse på møde, medmindre

formanden finder det ubetænkeligt, at afgørelse træffes på

skriftligt grundlag.

Stk. 2.

Nævnet er beslutningsdygtigt, når mindst 10 af næv-

nets 11 medlemmer, herunder formanden, er til stede eller

deltager i den skriftlige behandling af sagen.

Stk. 3.

Nævnets afgørelse træffes ved stemmeflerhed. Ved

stemmelighed er formandens stemme i den enkelte sag ud-

slagsgivende.

Stk. 4.

Ved stemmelighed ved afstemning med 10 medlem-

mer foretages en skriftlig votering af det 11. medlem.«

§ 4.

---

Stk. 2.

I sager, der ikke kan afgøres af formanden eller en

stedfortræder for denne alene, jf. stk. 1, skal Planklagenæv-

net være fuldtalligt, og nævnet træffer afgørelse ved almin-

deligt stemmeflertal på et møde eller ved skriftlig behand-

ling. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme i den

enkelte sag udslagsgivende.

§ 4, stk. 2,

ophæves.

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

Nævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til

de forhold, der er klaget over.

Stk. 2.

Hvis en klage indeholder flere klagepunkter, kan

nævnet begrænse sin prøvelse til de væsentlige forhold.«

§ 10.

Stk. 1. ---

Stk. 2. ---

§ 10

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Ansatte i Nævnenes Hus anses i spørgsmål om mø-

deret for retten i medfør af retsplejeloven § 260, stk. 3, nr. 4,

for at være ansat i Planklagenævnet.«

§3

I lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevare-

klagenævnet, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 900 af 21.

juni 2022, foretages følgende ændring:

§ 14.

L 36b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Stk. 1. ---

§ 14

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Ansatte i Nævnenes Hus anses i spørgsmål om mø-

deret for retten i medfør af retsplejeloven § 260, stk. 3, nr. 4,

for at være ansat i Miljø- og Fødevareklagenævnet.«