L 36b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Betænkning afgivet den 29/3-23

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling), Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling), Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
L 36 Bilag 13, L 36 A Bilag 13, L 36 B Bilag 13
Offentligt

get for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling),Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling),Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)

Til lovforslag nr.

L 36

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 29. marts 2023

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om Planklagenævnet og

lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

(Fremme af vedvarende energi i den fysiske planlægning og effektivisering af sagsbehandling i Planklagenævnet og Miljø- og

Fødevareklagenævnet)

[af ministeren for landdistrikter (Louise Schack Elholm)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Ministe-

ren for landdistrikter har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2,

herunder om deling af lovforslaget. Socialistisk Folkepartis

medlemmer og Alternativets medlem af udvalget har stillet

ændringsforslag nr. 3-5.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (udvalget med undtagelse af NB) vil

stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

flertal

i udvalget (S, V, M, DD, LA, KF og DF) ind-

stiller lovforslag A og B til

vedtagelse

med det af ministe-

ren for landdistrikter stillede ændringsforslag. Flertallet vil

stemme imod ændringsforslag nr. 3-5 til det under B nævnte

lovforslag.

mindretal

i udvalget (SF, EL, RV og ALT) indstiller

lovforslag A og B til

vedtagelse

med de stillede ændrings-

forslag.

andet mindretal

i udvalget (NB) vil redegøre for sin

stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil

ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til

de stillede ændringsforslag.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener,

at klimaforureningen og klimaforandringerne er nogle af de

absolut største udfordringer, vi står over for, og at planloven

er et aktivt værktøj, der kan bidrage til at løse vores udfor-

dringer.

De valg, vi træffer de næste år, er afgørende. De valg, vi

træffer, skal flytte noget og løse opgaven. Byggesektoren er

ansvarlig for 35 pct. af Danmarks årlige affaldsproduktion

og en signifikant del af vores ressourceforbrug. De råstoffer,

byggesektoren bruger, er begrænsede. Nogle af dem har

en forsyningshorisont på blot 30-40 år, og andre er endnu

kortere med kun 10-20 år. Byggeriet står for en stor del af

klodens såvel som Danmarks samlede CO

-udledning. Hele

30 pct. af Danmarks årlige CO

-udledninger stammer fra

byggeriet af bygninger – 20 pct. fra drift og 10 pct. fra

bygge- og anlægsfasen og fra produktion af nye byggemate-

rialer.

SF bifalder derfor, at planlovens formålsparagraf udvides

til også at indeholde klimahensyn. For SF er det imidlertid

ikke nok at tilføje ordet klima til den overordnede formåls-

paragraf. Klimahensyn skal også indgå som et konkret for-

mål i kommuneplanlægningen og i lokalplanlægningen.

Vi skal huske, at klimatiltag i byggesektoren er langt

mere end energiforbrug og træbyggeri. Den indlejrede CO

i de bygninger, som allerede er bygget, kan svare til helt op

til 20-40 års drift. Ved at bevare, renovere og transformere

vores bygninger kan vi altså spare op til 40 års CO

-ud-

ledning. Vi skal også genbruge og genanvende flere bygge-

AX028533

L 36b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Betænkning afgivet den 29/3-23

materialer, og CO

-aftrykket af de materialer, vi bruger i

byggeriet, skal mærkbart ned.

Der sker i det hele taget noget rigtig spændende i byg-

gesektoren i disse år. Forskere, ingeniører, arkitektfirmaer

og byggebranchen i sin helhed har arbejdet ambitiøst og

målrettet med at reducere klimapåvirkningerne af byggeriet

og har i partnerskab banet vejen for en virkelig spændende

udvikling og ikke mindst gentænkning af vores byggeri og

byggesektor med langt mindre affaldsproduktion og meget

mere cirkulær økonomi.

Det arbejde bør vi støtte op om med den lovgivning, vi

vedtager i Folketinget. Vi bør understøtte de grønne initiati-

ver i industrien, så de for alvor kan vækste og komme på

banen, så vi kan få et bæredygtigt byggeri i Danmark. Byg-

gesektoren vil gerne, men et flertal i Folketinget tøver i

vanetænkning.

Trods de ovennævnte bemærkninger kan SF støtte lovfor-

slaget i sin helhed, da lovforslaget tilsigter, at Danmark fører

en mere ambitiøs politik inden for energi, forsyning, klima

og miljø end hidtil.

SF betragter lovforslaget som et lille skridt i den rigtige

retning, men havde gerne set, at lovforslaget for alvor ville

være med til at fremtidssikre kloden og Danmark, og at

Folketinget ville være med til at give kommunerne og indu-

strien den hjælpende hånd, som de har brug for.

Enhedslisten

Enhedslistens medlem af udvalget bifalder, at vi udvider

planlovens formålsparagraf, således at den også omfatter

klima på linje med miljø, natur, vækst og udvikling, men

det kunne efter EL’s opfattelse være formuleret klarere. For

hvordan vægtes det, hvis de nævnte faktorer er i modstrid

med hinanden? Det betyder, at det burde indgå direkte i

planloven, at man kan tage initiativer, der mindsker CO

-ud-

ledningen. Det burde indebære, at man kunne stille binden-

de krav om det i kommunalplanlægningen. For EL er det

vigtigt, at indsættelse af klimahensyn i planlovens formåls-

paragraf handler om flere elementer og ikke udelukkende

om at reservere arealer til vedvarende energi. Det er f.eks.

vigtigt, at man i lokalplaner kan stille bindende krav til

byggematerialer og genbrug eller andre tiltag, der konkret

gavner klimaet ved at mindske udledningen af CO

. Det

vil således være nødvendigt med en ny vejledning til lokal-

planlægningen, der omfatter klimaudfordringerne og de nye

muligheder, der ligger i formålsparagraffen.

I forhold til klageområdet er det fint at effektivisere kla-

gebehandlingen, men det er for EL vigtigt med fokus på at

finde den rette demokratiske balance, så klageadgangen ikke

begrænses. EL mener, at der er behov for en konkretisering

af, hvem der kan træffe og på hvilket grundlag der kan

træffes beslutning om at afgrænse prøvelsen i klagesager, og

at der er fuld åbenhed om processen, hvis det sker.

Ministeren anfører i sit svar på spørgsmål nr. 9, at næv-

net er omfattet af officialprincippet. Det betyder, at nævnet

efter den foreslåede bestemmelse fortsat vil have pligt til at

oplyse om nævnets sager. Det vil dog nok være nødvendigt

at holde øje med, hvordan det fungerer i praksis, når loven

implementeres.

Alternativet

Alternativets medlem af udvalget bemærker, at lovforsla-

gets ændring nr. 1 i § 1 om, at klimahensyn indsættes som

en del af planlovens formål, i udgangspunktet er udtryk for

en positiv udvikling, hvor Danmark tilsigter at leve op til

sine forpligtelser i klimaloven og internationalt forpligtende

aftaler om CO

-reduktioner.

ALT bemærker dog også, at planlovens § 1, stk. 2, nr.

5, ændres, så det fremgår, at udledning af drivhusgasser og

forurening af luft, vand og jord skal forebygges, hvilket

ALT finder blot tilsigter, at status quo opretholdes, skønt

ALT tilslutter sig, at støjulemper forebygges.

ALT har derfor stillet spørgsmål nr. 5 til ministeren om

ændring af ordlyden, således at der frem for forebyggelse

tilsigtes reduktion af drivhusgasser og forurening af luft,

vand og jord, da ALT mener, at det ikke er tilstrækkeligt

at tilsigte at forebygge yderligere skade, men at Danmark

bør tilstræbe også at genoprette den skade, der allerede er

forårsaget på Danmarks natur, miljø og klima.

Ministerens svar lader dog forstå, at en reduktion vil fin-

de sted gennem omstilling væk fra fossile energikilder. ALT

havde gerne set, at formålsparagraffen havde været mere

eksplicit ambitiøs i denne henseende.

ALT bemærker endvidere, at det var ALT’s ønske, at

klimahensyn i lovforslagets § 1, nr. 1, antog en mere frem-

trædende plads for at indikere, at klimahensyn skulle være

ekstra tungtvejende.

ALT noterer sig, at ministeren og regeringen ikke mener,

at natur, klima og miljø skal veje tungere end hensyn til

vækst og udvikling, jf. svar på spørgsmål nr. 4. ALT finder

svaret dybt utilfredsstillende, da planlægning af omstillingen

af Danmarks energiforsyning i bredest mulig udstrækning

bør tage hensyn til netop klima og miljø frem for økonomisk

vækst og udvikling. ALT mener som udgangspunkt, at den

tid er forbi, hvor hensyn til økonomisk vækst betragtes som

mere tungtvejende end hensynet til grøn omstilling, og at

dette bør afspejles i lovgivningen. Det er nødvendigt, at

Danmarks lovgivning og førte politik afspejler klimakrisens

alvor, hvilket ALT ikke mener formålsparagraffen i dette

lovforslag i tilstrækkelig grad giver udtryk for.

Trods ovennævnte bemærkninger kan ALT støtte lovfor-

slaget i sin helhed, da lovforslaget tilsigter, at Danmark fører

en mere ambitiøs politik inden for energi, forsyning, klima

og miljø end hidtil, og at det, jf. ministerens svar på spørgs-

mål nr. 3, tilsigtes, at kommunerne i høj grad inddrages

som aktive medspillere i indfrielsen af Danmarks nationale

klimamål. ALT betragter lovforslaget som et skridt i den rig-

tige retning, men havde gerne set et højere ambitionsniveau.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

ministeren for landdistrikter,

tiltrådt af et

flertal

(udval-

get med undtagelse af NB):

L 36b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Betænkning afgivet den 29/3-23

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler

og indhold:

»Forslag til lov om ændring af lov om planlægning,

lov om Planklagenævnet og lov om Miljø- og Fødevare-

klagenævnet (Fremme af vedvarende energi i den fysiske

planlægning og effektivisering af sagsbehandling i Plankla-

genævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet)« omfattende

§ 1, nr. 1, 2 og 4, og §§ 2, 3 og 4.

»Forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Op-

stilling af vindmøller og solceller i herregårds- og godsland-

skaber)« omfattende § 1, nr. 3, og § 4.

[Forslag om deling af lovforslaget]

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

Til § 2

I den under

nr. 1

foreslåede

§ 3 a

udgår

stk. 3, 2. pkt.

[Forslag om, at ved stemmelighed er formandens stemme i

den enkelte sag udslagsgivende, udgår]

Af et

mindretal

(SF og ALT), tiltrådt af et

mindretal

(EL):

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 1

Før nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 11 b, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Kommuneplanen kan indeholde retningslinjer for

andre forhold end nævnt i stk. 1 og § 11 a, stk. 1, der

kan være af betydning for arealanvendelsen og bebyggelsen,

herunder om varetagelse af klimahensyn ved at regulere ma-

terialers CO

-aftryk ved anvendelse af livscyklusvurdering

og kortlægning af anvendte ressourcer og materialer med

henblik på senere genbrug og at bevare, renovere og trans-

formere eksisterende bebyggelse, bevare kulturarv og beva-

re CO

indlejret i bygninger og om beliggenheden af arealer

til lokalisering af landbrugets driftsbygninger og driftsanlæg

inden for de udpegede særlig værdifulde landbrugsområder,

jf. § 11 a, stk. 1, nr. 10.««

[Udvidelse med klimahensyn i de emner, som kommunalbe-

styrelsen kan fastsætte retningslinjer om i kommuneplaner]

Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»02.

§ 15, stk. 2, nr. 7,

affattes således:

»7) bebyggelsers omfang og udformning, herunder til regu-

lering af boligtætheden, til regulering af materialers

-aftryk ved anvendelse af livscyklusvurdering og

kortlægning af anvendte ressourcer og materialer med

henblik på senere genbrug og til varetagelse af klima-

hensyn ved at bevare, renovere og transformere eksi-

sterende bebyggelse, bevare kulturarv og bevare CO

indlejret i bygninger,«.«

[Udvidelse med klimahensyn i de emner, som kommunalbe-

styrelsen kan fastsætte bestemmelser om i lokalplaner]

Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»03.

§ 15, stk. 2, nr. 18,

affattes således:

»18) bevaring af eksisterende bebyggelse ud fra en vur-

dering af materialers CO

-aftryk ved anvendelse af

livscyklusvurdering og kortlægning af anvendte res-

sourcer og materialer med henblik på senere genbrug,

således at bebyggelsen kun med tilladelse fra kommu-

nalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden

måde ændres under varetagelse af klimahensyn ved

så vidt muligt at bevare, renovere og transformere

eksisterende bebyggelse, bevare kulturarv og bevare

indlejret i bygninger,«.«

[Udvidelse med klimahensyn i de emner, som kommunalbe-

styrelsen kan fastsætte bestemmelser om i lokalplaner]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslaget deles i to separate lovforslag,

således at der kan stemmes om de ændringer, der følger af

henholdsvis »Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet),

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

om: Opfølgning på evaluering af planloven m.v. 15. juni

2022« og af »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022. Et

grønnere og sikrere Danmark. Danmark kan mere II. 25.

juni 2022. Stemmeaftale mellem Regeringen (Socialdemo-

kratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,

Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkepar-

ti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne«

for sig.

Lovforslagets § 1, nr. 3, om muligheden for opstilling

af vindmøller og solceller i herregårds- og godslandskaber

følger af sidstnævnte aftale.

Til nr. 2

Det følger af den i lovforslaget foreslåede affattelse af

§ 3 a, stk. 3, i lov om Planklagenævnet, at nævnets afgø-

relse træffes ved stemmeflerhed. Ved stemmelighed er for-

mandens stemme i den enkelte sag udslagsgivende. Ved

ændringsforslaget foreslås det, at bestemmelsens 2. pkt. om,

at ved stemmelighed er formandens stemme i den enkelte

sag udslagsgivende, udgår. Der vil, når Planklagenævnet er

fuldtalligt og foretager afstemning med 11 medlemmer, ik-

ke i praksis opstå situationer, hvor stemmekonstellationerne

falder i tre grupperinger. Den foreslåede bestemmelse om

formandens stemme vurderes derfor ikke at være relevant.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget til nyaffattelse af planlovens §

11 b, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen vælge at fastsætte

retningslinjer i kommuneplanen på baggrund af et ønske

L 36b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Betænkning afgivet den 29/3-23

om at varetage klimahensyn ved planlægning af arealanven-

delse og bebyggelse, da klimahensyn ud fra en ressource-

betragtning omfatter at bevare, renovere og transformere

bygninger, bevare kulturarv og bevare CO

, der er indlejret i

eksisterende bygninger. Med ændringsforslaget kan kommu-

nerne endvidere, hvis de ønsker det, og under iagttagelse af

EU-retten, herunder byggevareforordningen, optage bestem-

melser i lokalplaner med krav til materialers CO

-aftryk ved

anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) og kortlægning af

anvendte ressourcer og materialer med henblik på senere

genbrug af disse elementer i forbindelse med nedrivning

m.v. Hvis ændringsforslaget vedtages, vil forslagstillerne til

tredjebehandlingen stille konsekvensændringsforslag.

Til nr. 4 og 5

Med ændringsforslagene til nyaffattelse af henholdsvis

planlovens § 15, stk. 2, nr. 7, og planlovens § 15, stk.

2, nr. 18, kan kommunerne, hvis de ønsker det, og under

iagttagelse af EU-retten, herunder byggevareforordningen,

optage bestemmelser i lokalplaner med krav til materialers

-aftryk ved anvendelse af livscyklusvurdering (LCA) og

kortlægning af anvendte ressourcer og materialer med hen-

blik på senere genbrug af disse elementer i forbindelse med

nedrivning m.v. Ændringsforslagene indebærer endvidere, at

kommunalbestyrelsen kan vælge at optage bestemmelser i

lokalplaner om bebyggelsers omfang og udformning med

henblik på at varetage klimahensyn, da klimahensyn ud

fra en ressourcebetragtning omfatter at bevare, renovere og

transformere bygninger, bevare kulturarv og bevare CO

der er indlejret i eksisterende bygninger. Hvis ændringsfor-

slagene vedtages, vil forslagstillerne til tredjebehandlingen

stille konsekvensændringsforslag.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. februar 2023 og var til

1. behandling den 23. februar 2023. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Landdi-

strikter og Øer.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Teknisk gennemgang

Udvalget afholdt den 1. marts 2023 en teknisk gennem-

gang ved ministeren for landdistrikter og embedsmænd fra

Kirkeministeriet. Der henvises til bilag 7.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og ministeren for landdistrikter sendte den

25. januar 2023 dette udkast til udvalget, jf. ULØ alm. del

– bilag 19. Den 8. februar 2023 sendte ministeren for landdi-

strikter høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 12 bilag på lovfor-

slaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige

henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputa-

tioner, der mundtligt har redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 23 spørgsmål

til ministeren for landdistrikter til skriftlig besvarelse, som

ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) Anders Kronborg (S) Kim Aas (S) Kasper Roug (S) Kris Jensen Skriver (S)

nfmd.

Per Husted (S)

Sara Emil Baaring (S) Simon Kollerup (S) Lea Wermelin (S) Hans Christian Schmidt (V) Erling Bonnesen (V)

Peter Juel-Jensen (V) Anni Matthiesen (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Peter Have (M) Susie Jessen (DD)

fmd.

Inger Støjberg (DD) Jens Meilvang (LA) Carsten Bach (LA) Niels Flemming Hansen (KF) Lise Bertelsen (KF)

Kim Edberg Andersen (NB) Nick Zimmermann (DF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Theresa Berg Andersen (SF)

Marianne Bigum (SF) Jette Gottlieb (EL) Zenia Stampe (RV) Sascha Faxe (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Moderaterne (M)

Dansk Folkeparti (DF)

Alternativet (ALT)

Nye Borgerlige (NB)

L 36b - 2022-23 (2. samling) - Bilag 13: Betænkning afgivet den 29/3-23

Socialistisk Folkeparti (SF)

Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Radikale Venstre (RV)

Siumut (SIU)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)