Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling), Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling), Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
L 36 Bilag 4, L 36 A Bilag 4, L 36 B Bilag 4
Offentligt
2665213_0001.png
get for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling),Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling),Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
Til Indenrigs- og Boligministeriet
Bolig- og Planstyrelsen
Sagsnr. 2022-4680
Bemærkninger til ”Lov om ændring af lov om planlægning, lov om
Planklagenævnet og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (Fremme af
vedvarende energi i planlægningen, herunder effektivisering af
klagesagsbehandling)”
Green Building Council Denmark værdsætter muligheden for at give bemærkninger til
lovforslaget.
Green Building Council Denmark bakker op om den foreslåede ændring af Planlovens
formålsparagraf, hvor hensynet til klima skrives ind. Vi bakker ligeledes op om, at
klimahensyn gøres til en national interesse, der kan sikre indsigelsesbeføjelser mod
forslag til kommuneplan eller ændringer heraf, hvis forslaget ikke er i overensstemmelse
med hensynet til klima. Det er et vigtigt skridt i den grønne omstilling, at klima bliver et
lovligt hensyn i kommunernes planlægning.
Implementering af klimahensyn
I Klimaloven er det skrevet ind i formålsparagraffen, at Danmark skal reducere
udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. og opnå klimaneutralitet senest i 2050.
Herefter fremgår det af Klimaloven, at klimaindsatsen skal ske under hensyntagen til en
række guidende principper. Dvs. der er ikke tvivl om, at reduktionen af drivhusgasser
skal ske, men at den skal ske med hensyn til de guidende principper.
Green Building Council Denmark mener, at det er nødvendigt at gøre det mere konkret,
hvordan hensynet til klima skal vejes op imod de andre hensyn i planlovens
formålsparagraf. Planloven er skrevet inden klimakrisen blev taget tilstrækkeligt alvorligt,
og inden vi fik en national klimalov med et bindende reduktionsmål for
drivhusgasudledninger. Det er nødvendigt, at planloven, og herunder kommunerne,
bliver gjort til aktive medspillere i opfyldelsen af vores nationale klimamål.
Den forudgående planlovgivning har banet vejen for økonomisk vækst og udvikling, og
medmindre det bliver gjort tydeligt, så vil økonomisk vækst formentlig stadig kunne
prioriteres over hensyn til klima, uagtet ændringen i formålsparagraffen. Vi mener derfor,
at det er nødvendigt at ændre ordlyden i § 1, så der står:
Green Building Council Denmark
Farvergade 17, 4. sal · 1463 København K
E-mail: [email protected] · Web: www.dk-gbc.dk
 L 36a - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Powerpointpræsentation samt notat fra foretrædet med Rådet for Bæredygtigt Byggeri den 22/3-23
2665213_0002.png
”Loven skal sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige
interesser i arealanvendelsen,
der skal tage hensyn til landets natur og miljø samt
klima…”
Det er ikke tilstrækkeligt skærpet i formålsparagraffen, som det står forslået i det
nuværende lovforslag.
Ligeledes er det ikke tilstrækkelig skærpet i § 1 stk. 2 nr. 5, at udledning af
drivhusgasser skal reduceres. Som det står i Klimaloven skal Danmark reducere sin
drivhusgasudledninger, og derfor bør nr. 5 konkretiseres således:
”5) at biodiversiteten understøttes, og at udledning af drivhusgasser, forurening af luft,
vand og jord samt støjulemper
reduceres”.
Snævert fokus på udbygning af vedvarende energi
Det er vigtigt for Green Building Council Denmark at understrege, at inklusionen af
klimahensyn skal være bredere end blot hensynet til arealudlægning til vedvarende
energi. Udvidelse af og omlægning til vedvarende energi er naturligvis afgørende i den
grønne omstilling, men det byggede miljø må ikke overses.
30% af Danmarks CO2-udledning stammer fra bygninger. Heraf 20% til drift af
eksisterende bygninger og 10% fra bygge- og anlægsprocessen samt produktion af
byggematerialer ifm. nybyggeri
1
. Derudover står bygge- og anlægsbranchen for 35% af
Danmarks samlede affald.
De fleste af vores kommunale medlemmer vil gerne være foregangskommuner og
profilere sig indenfor bæredygtighed. Derfor ønsker de flere muligheder for at stille
bæredygtige krav i deres planlægning for det byggede miljø, så CO2-aftrykket fra
nybyggeri, byggematerialer og byudvikling minimeres. Så selvom indførelsen af
klimahensyn er et vigtigt skridt, er der brug for at gå længere og give kommunerne flere
muligheder for at implementere klimahensyn på yderligere områder end blot til
udlægning af arealer til vedvarende energi.
Udvidelse af lokalplankataloget i § 15 stk. 2 med klimabestemmelser
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at den foreslåede ændring ikke vil give
kommunerne mulighed for at fastsætte nye typer af bindende krav, som ikke ligger i § 15
stk. 2. Green Building Council Denmark finder dette uhensigtsmæssigt, og vil gerne
opfordre til, at tilføjelsen af klimahensyn til formålsparagraffen følges op med konkrete
muligheder for kommunerne til at gå længere i nye lokalplaner med at reducere
drivhusgasudledninger.
1
Anbefalinger til regeringen fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren (trm.dk)
2
 L 36a - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Powerpointpræsentation samt notat fra foretrædet med Rådet for Bæredygtigt Byggeri den 22/3-23
2665213_0003.png
Kommunerne efterspørger konkrete tilføjelser til lokalplankataloget i §15 stk. 2. Dette
viser vores undersøgelse om bæredygtighed i lokalplaner fra 2021
2
. Og det er vigtigt, at
lokalplankataloget udvides med bestemmelser om klima hurtigst muligt. Ellers risikerer
vi, at der bliver vedtaget lokalplaner, som gælder langt ude i fremtiden, hvor der ikke er
taget højde for klimahensyn. Det er et stort potentiale, der går tabt på et tidspunkt, hvor
tid er afgørende. Det skal derfor være helt utvetydigt, hvilke konkrete
lokalplanbestemmelser, der bliver mulige, som følge af at klimahensyn indføres i
planlovens formålsparagraf. Bestemmelser om klima med størst potentiale bør derfor
indføres i planlovens §15 stk. 2 samtidig med at klimahensyn indføres i planlovens
formålsparagraf.
Konkret foreslår vi, at kommunerne får mulighed for, i nye lokalplaner, at stille krav til:
1) Materialers CO2-aftryk ved anvendelse af livscyklusvurdering (LCA), og
2) Ressource/materialekortlægning og genbrug af egnede bygningsdele ifm.
nedrivning eller omdannelse.
Alle sektorer skal bidrage til det nationale reduktionsmål på 70 pct. drivhusgasudledning
i 2030, og det er det byggede miljø en vigtig del af. De danske kommuner er klar til at
tage klimahandling og er villige til at påtage sig et ansvar. Det understreger DK2020-
projektet, hvor stort set alle kommuner (95 kommuner) har tilsluttet sig og forpligtet sig til
at udvikle en ambitiøs lokal klimahandlingsplan. Kommunerne er en afgørende aktør i
den grønne omstilling af det byggede miljø, fordi kommunerne både er plan- og
byggemyndighed samt ejer af en stor ejendomsmasse. Det skal derfor være muligt for
kommunerne at kunne fastsætte lokalplansbestemmelser med udgangspunkt i
klimahensyn.
Uanset hvilke planlovsændringer der gennemføres, bør der udarbejdes en ny vejledning
til lokalplanlægning, der specifikt adresserer klimaudfordringerne og specificerer de nye
muligheder, som planlovsændringerne medfører. Den seneste vejledning til
lokalplanlægning er fra 2009(!) og den indeholder intet om klimaudfordringerne. En ny
vejledning til lokalplanlægning er derfor en oplagt og afgørende indsats, når en ny
planlov er vedtaget.
Afslutningsvist vil vi understrege, at det er nødvendigt med en mere gennemgribende
bearbejdning af planloven, hvor hensynet til klima bliver omdrejningspunktet for en mere
grøn, enkel og forståelig planlov. En sådan gennemgribende bearbejdning vil ligeledes
kunne sikre en bedre sammenhæng med bygningsreglements klimakrav, der træder i
kraft ved årsskiftet.
Venlig hilsen
Mette Qvist, Direktør, Green Building Council Denmark
2
https://dk-gbc.dk/publikation/unders%C3%B8gelse-af-b%C3%A6redygtighed-i-lokalplaner
3