Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling), Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling), Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
L 36 Bilag 7, L 36 A Bilag 7, L 36 B Bilag 7
Offentligt
2669088_0001.png
Click pictureplaceholder, insert picture via ImageShopper
Lovforslag nr. L 36 – teknisk gennemgang – ULØ
Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning, lov om Planklagenævnet og lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet (Fremme af vedvarende energi i den fysiske planlægning og effektivisering af
sagsbehandling i Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet)
1. marts 2023
 L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Materiale fra teknisk gennemgang af lovforslaget d. 1/3-2023, fra ministeren for landdistrikter
2669088_0002.png
Dagsorden
1. Ændringer af planloven (Plan- og Landdistriktsstyrelsen)
2. Ændringer af lov om Planklagenævnet og lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet (Erhvervsministeriet)
 L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Materiale fra teknisk gennemgang af lovforslaget d. 1/3-2023, fra ministeren for landdistrikter
2669088_0003.png
1. Ændringer af planloven
 L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Materiale fra teknisk gennemgang af lovforslaget d. 1/3-2023, fra ministeren for landdistrikter
2669088_0004.png
Baggrund
•
Lovforslaget er en opfølgning på den daværende Bolig- og
Planstyrelses ”Evaluering af planloven m.v.” fra marts 2021
Lovforslaget udmønter
o
dele af den politiske aftale af 15. juni 2022 ”Opfølgning på
evaluering af planloven m.v.” og
o
et delelement i stemmeaftale af 25. juni 2022 ”Klimaaftale
om grøn strøm og varme 2022, Et grønnere og sikrere
Danmark”
•
 L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Materiale fra teknisk gennemgang af lovforslaget d. 1/3-2023, fra ministeren for landdistrikter
2669088_0005.png
Ændringer af planloven – tre emner
•
•
Klima i planlovens formålsbestemmelse
Vindmøller og solceller i herregårds- og godslandskaber
•
Klimabeskyttelse som national interesse
 L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Materiale fra teknisk gennemgang af lovforslaget d. 1/3-2023, fra ministeren for landdistrikter
2669088_0006.png
Klima i planlovens formålsbestemmelse I
Planlovens § 1, stk. 1:
Loven skal sikre en sammenhængende planlægning, der
forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen,
medvirker til at værne om landets natur og miljø
samt klima
og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet,
så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag
med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre- og
planteliv og øget økonomisk velstand.
 L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Materiale fra teknisk gennemgang af lovforslaget d. 1/3-2023, fra ministeren for landdistrikter
2669088_0007.png
Klima i planlovens formålsbestemmelse II
Planlovens § 1, stk. 2: Loven tilsigter særlig,
•
at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering
sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte
kommuner og lokalsamfund
at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og
landskaber
•
•
•
at skabe gode rammer for erhvervsudvikling og vækst
at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig naturværdi og
landskabelig værdi
•
•
at biodiversiteten understøttes, og at
udledning af drivhusgasser,
forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges
at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i
planlægningsarbejdet
•
at alsidighed i boligsammensætningen fremmes gennem mulighed for
planlægning for almene boliger i byerne
 L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Materiale fra teknisk gennemgang af lovforslaget d. 1/3-2023, fra ministeren for landdistrikter
2669088_0008.png
Vindmøller og solceller i herregårds- og godslandskaber
Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for sikring af
landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder
med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende
landskaber (planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 16)
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 5 i planlovens § 11 b
(kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen):
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan uanset retningslinjer efter § 11
a, stk. 1, nr. 16, fastsætte rammer [for indholdet af lokalplaner] for
opstilling af vindmøller og solceller i landskaber, der kan
karakteriseres som herregårdslandskaber eller godslandskaber.
Dette gælder dog som udgangspunkt ikke, hvis det pågældende
landskab kan karakteriseres som et herregårdslandskab eller
godslandskab af en særlig kvalitet.
 L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Materiale fra teknisk gennemgang af lovforslaget d. 1/3-2023, fra ministeren for landdistrikter
2669088_0009.png
Hvad er et herregårds- eller godslandskab?
•
Betegnelsen ”herregårdslandskab” eller ”godslandskab”
bruges om typer af landskaber, som har nogle karakteristika
bestemt af beliggenheden af og udviklingen af herregårdene
tilbage i tiden
Disse landskaber er kendetegnet af store, åbne
dyrkningsflader med meget begrænset bebyggelse,
omkransende skovområder med indslag af enkeltstående
træer, mindre træbevoksninger og naturarealer samt alléer
De landskabsmæssige bevaringsværdier indgår derved i et
samspil med de mere kulturarvsmæssige beskyttelsesværdier
omkring selve hovedbygningen med bl.a. parkanlæg og større
avlsbygninger
•
•
 L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Materiale fra teknisk gennemgang af lovforslaget d. 1/3-2023, fra ministeren for landdistrikter
2669088_0010.png
Kystnærhedszonen og anden lovgivning
•
Planlovens øvrige regler og anden lovgivning gælder fortsat,
fx kystnærhedszonen, naturbeskyttelsesloven og skovloven
Kystnærhedszonen er en ca. 3 km bred zone langs de danske
kyster, der er fastlagt i 1994 for at øge beskyttelsen af de
åbne og ubebyggede kyststrækninger
Det kræver
en særlig planlægningsmæssig eller funktionel
begrundelse for kystnær lokalisering
at inddrage nye arealer i
byzone og planlægge for anlæg i landzone
For de udpegede udviklingsområder i kystnærhedszonen
gælder mere lempelige krav til planlægningen
•
•
•
 L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Materiale fra teknisk gennemgang af lovforslaget d. 1/3-2023, fra ministeren for landdistrikter
2669088_0011.png
Herregårds- og godslandskaber af en særlig kvalitet
•
Ministeren for landdistrikter vil efter omstændighederne
fremsætte indsigelse mod en kommunes planforslag, hvis der
er tale om et område, der kan karakteriseres som et
herregårdslandskab eller godslandskab af en særlig kvalitet
Miljøministeren vil vurdere, om der er tale om et
herregårdslandskab eller godslandskab af en særlig kvalitet
Ministeren for landdistrikter vil have kompetencen til at afveje
den nationale interesse i bevarelse af et herregårdslandskab
eller godslandskab af en særlig kvalitet over for den nationale
interesse i udbygning af vedvarende energi
•
•
 L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Materiale fra teknisk gennemgang af lovforslaget d. 1/3-2023, fra ministeren for landdistrikter
2669088_0012.png
Klimabeskyttelse som national interesse
•
Planlovens § 29, stk. 1:
Ministeren for landdistrikter skal fremsætte indsigelse over
for et forslag til kommuneplan og ændringer til en
kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med
nationale interesser vedrørende vækst og erhvervsudvikling,
natur- og miljøbeskyttelse,
klimabeskyttelse,
kulturarvs- og
landskabsbevarelse, hensyn til nationale og regionale anlæg
eller regler og beslutninger efter § 3. Pligten gælder dog ikke,
hvis forholdet er af underordnet betydning.
 L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Materiale fra teknisk gennemgang af lovforslaget d. 1/3-2023, fra ministeren for landdistrikter
2669088_0013.png
2. Ændringer af lov om Planklagenævn og lov
om Miljø- og Fødevareklagenævnet
 L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Materiale fra teknisk gennemgang af lovforslaget d. 1/3-2023, fra ministeren for landdistrikter
2669088_0014.png
Ændringer vedrørende klagesystemet
Aftale mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
–
Opfølgning på evaluering af planloven mv.
Ændringer af klagesystemet med henblik på at fremme hurtige og smidige klageprocesser:
•
Kravet om fuldtalligt nævn i Planklagenævnet ophæves, og der indføres krav om, at et
fraværende medlem ikke må have den afgørende stemme.
Forbedring og effektivisering af opgaveløsningen i Nævnenes Hus:
•
Fuldtidsansatte medarbejdere i Nævnenes Hus får mulighed for at repræsentere
Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet i retssager, herunder møde i retten.
Øvrige ændringer:
•
Begrænsning af prøvelsesadgangen i Planklagenævnet.
14
 L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Materiale fra teknisk gennemgang af lovforslaget d. 1/3-2023, fra ministeren for landdistrikter
2669088_0015.png
Planklagenævnet
•
Planklagenævnet er klageinstans for administrative afgørelser, når det er fastsat ved lov:
•
Planloven, miljøvurderingsloven, sommerhusloven, masteloven, kolonihaveloven og
lov om forbud mod at bruge bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe.
•
Planklagenævnet understøtter en hurtig og tilgængelig måde at løse konflikter på, når de
opstår mellem borgere, virksomheder og myndigheder.
•
Planklagenævnet er uafhængigt og kan således ikke modtage instruktioner om, hvorledes
konkrete sager skal behandles og
afgøres.
•
Nævnet er en del af den almindelige forvaltning og er derfor omfattet af de almindelige
forvaltningsretlige regler og retsgrundsætninger, f.eks. officialprincippet og den almindelige
vejledningspligt.
Planklagenævnet har til opgave at påse, at førsteinstansers administrative afgørelser er
lovmedholdige.
Planklagenævnet er den øverste klageinstans, og nævnets afgørelser kan således ikke påklages
til en anden administrativ myndighed, men de kan normalt indbringes for domstolene.
15
•
•
 L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Materiale fra teknisk gennemgang af lovforslaget d. 1/3-2023, fra ministeren for landdistrikter
2669088_0016.png
Typiske sager i Planklagenævnet
•
Vedtagelse af lokalplaner, kommuneplantillæg og nye kommuneplaner
•
Afgørelser om, at en plan efter planloven ikke skal miljøvurderes
(screeningsafgørelse )
•
Afgørelser om, hvorvidt et forhold er tilladt i henhold til lokalplanen
•
Dispensationer fra lokalplaner
•
Miljøvurdering af planer efter planloven
•
Ekspropriation efter planloven
•
Afgørelser om, at et forhold ikke kræver landzonetilladelse
•
Landzonetilladelser
16
 L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Materiale fra teknisk gennemgang af lovforslaget d. 1/3-2023, fra ministeren for landdistrikter
2669088_0017.png
Krav om fuldtalligt nævn i Planklagenævnet ophæves (1)
Klager
Afgørelse truffet af formand
eller en stedfortrædende
formand
Afgørelse truffet af det
samlede nævn
Planklagenævnet
-
•
Sager, der ikke indeholder
spørgsmål af større eller
principiel betydning
•
Sager, der alene angår retlige
spørgsmål
11 faste medlemmer, inkl. formand
•
Større eller principielle
afgørelser
17
 L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Materiale fra teknisk gennemgang af lovforslaget d. 1/3-2023, fra ministeren for landdistrikter
2669088_0018.png
Krav om fuldtalligt nævn i Planklagenævnet ophæves (2)
Gældende ret:
Planklagenævnet skal være fuldtalligt, når det træffer afgørelse i de klagesager, som formanden/en
stedfortrædende formand ikke har kompetence til at behandle alene.
Udfordring:
I dag kan behandlingen af en klagesag blive forsinket pga. fravær hos et nævnsmedlem, hvis
medlemmets suppleant ikke kan træde til.
Det betyder, at sagen ikke kan behandles på et planlagt nævnsmøde, og at sagsbehandlingstiden
forlænges.
Lovforslaget:
For at implementere den politiske aftale foreslås det, at der indsættes en bestemmelse, hvorefter
nævnet er beslutningsdygtigt, når mindst 10 af de 11 medlemmer, herunder formanden, er til
stede.
Ved stemmelighed ved afstemning med 10 medlemmer foretages en skriftlig votering af det 11.
medlem for at sikre, at et fraværende medlem ikke har den afgørende stemme.
18
 L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Materiale fra teknisk gennemgang af lovforslaget d. 1/3-2023, fra ministeren for landdistrikter
2669088_0019.png
Udtrykkelig adgang for Planklagenævnet til at begrænse prøvelsen (1)
Gældende ret:
Det tidligere Natur- og Miljøklagenævn havde en udtrykkelig regel om, at nævnet kunne begrænse
sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over, ligesom nævnet kunne begrænse sin
prøvelse til de væsentligste forhold, hvis en klage indeholder flere klagepunkter.
Udfordring:
Reglen, der var en kodificering af nævnets hidtidige praksis, blev videreført i lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet, men ved en fejl ikke i lov om Planklagenævnet.
Det svarer til Planklagenævnets gældende praksis.
Det vurderes hensigtsmæssigt med en udtrykkelig bestemmelse om Planklagenævnets prøvelse,
der svarer til den bestemmelse, der gælder for Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Planklagenævnet er i forvejen omfattet af officialprincippet, som bl.a. indebærer, at nævnet ikke er
bundet af parternes påstande og anbringender.
19
 L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Materiale fra teknisk gennemgang af lovforslaget d. 1/3-2023, fra ministeren for landdistrikter
2669088_0020.png
Udtrykkelig adgang for Planklagenævnet til at begrænse prøvelsen (2)
Lovforslaget:
Det foreslås, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse, hvorefter Planklagenævnet kan
begrænse sin prøvelse af en afgørelse til:
1. De forhold, der er klaget over
2. De væsentlige forhold, hvis en klage indeholder flere klagepunkter
20
 L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Materiale fra teknisk gennemgang af lovforslaget d. 1/3-2023, fra ministeren for landdistrikter
2669088_0021.png
Udtrykkelig adgang for Planklagenævnet til at begrænse prøvelsen (3)
Hvad betyder den foreslåede ændring om indsættelse af en udtrykkelig bestemmelse om
begrænsning af Planklagenævnets prøvelse i praksis?
•
•
•
Forslaget er en kodificering af nævnets gældende praksis.
Forslaget betyder i praksis alene, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse om nævnets
prøvelse loven.
Der ændres i forhold til i dag ikke på:
–
Hvad borgere, organisationer eller virksomheder kan klage over.
–
Hvad nævnet prøver i en klagesag.
21
 L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Materiale fra teknisk gennemgang af lovforslaget d. 1/3-2023, fra ministeren for landdistrikter
2669088_0022.png
Udtrykkelig adgang for Planklagenævnet til at begrænse prøvelsen (4)
1. Planklagenævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de forhold, der er klaget over
Nævnet vil fortsat have mulighed for og efter omstændighederne pligt til at inddrage andre forhold
end de, der er klaget over, f.eks.:
•
Spørgsmål om overholdelse af gældende EU-ret.
•
Tilsidesættelse af grundlæggende forvaltningsretlige grundsætninger om f.eks. habilitet.
Nævnet prøver således, hvis det er relevant i den konkrete sag, andre dele af afgørelsen end de
påklagede, ligesom nævnet kan oplyse sagen yderligere både i forhold til klagetemaet og til
belysning af de elementer i afgørelsen, som nævnet ønsker at inddrage i sagen.
Nævnet skal altid tage stilling til alle relevante påstande, som klager gør gældende.
22
 L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Materiale fra teknisk gennemgang af lovforslaget d. 1/3-2023, fra ministeren for landdistrikter
2669088_0023.png
Udtrykkelig adgang for Planklagenævnet til at begrænse prøvelsen (5)
2. Planklagenævnet kan begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de væsentlige forhold, hvis en
klage indeholder flere klagepunkter
•
•
•
Navnligt klagepunkter, som kan føre til, at den påklagede afgørelse ophæves, ændres eller
hjemvises til fornyet behandling.
Nævnet anfører i sin afgørelse, om den påklagede afgørelse i øvrigt indeholder væsentlige
mangler, så risikoen for gentagelse mindskes.
Det fremgår udtrykkeligt af nævnets afgørelse, hvilke forhold nævnet har taget stilling til.
23
 L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 7: Materiale fra teknisk gennemgang af lovforslaget d. 1/3-2023, fra ministeren for landdistrikter
2669088_0024.png
Ansatte i Nævnenes Hus kan repræsentere Planklagenævnet og Miljø- og
Fødevareklagenævnet i retssager
Gældende ret:
Retsplejelovens § 260:
•
HR: Advokater er eneberettigede til at møde i retten
•
U: Personer, der er ansat hos en part, kan møde i retten for parten
–
Må ikke være ansat kortere end 1 måned
–
Må ikke være ansat med det særlige formål at møde i retten
Udfordring:
Det er Nævnenes Hus, der sekretariatsbetjener bl.a. Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet.
Ansatte i Nævnenes Hus er dermed ikke ansat i de enkelte nævn og er dermed ikke udtrykkeligt omfattet af
bestemmelsen i retsplejeloven.
Lovforslaget:
For at implementere den politiske aftale foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i både lov
om Planklagenævnet og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvorefter ansatte i Nævnenes Hus kan møde i
retten for nævnene, hvis retsplejelovens betingelser i øvrigt er opfyldt.
24