Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling), Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling), Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
L 36 Bilag 4, L 36 A Bilag 4, L 36 B Bilag 4
Offentligt
2665214_0001.png
get for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling),Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling),Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
Notat vedr. foretræde om forslag til planlov mv.
Planloven er skrevet i en tid, hvor klimakrisen ikke var højst på dagsordenen. Men vi står
i en klimakrise, og Planloven skal være et aktivt værktøj, der kan bidrage til at løse vores
udfordringer, så vi kan opfylde vores klimamål. Alle sektorer skal bidrage til det nationale
reduktionsmål på 70 pct. drivhusgasudledning i 2030, og det er det byggede miljø en
vigtig del af. De danske kommuner er klar til at tage klimahandling og er villige til at
påtage sig et ansvar. Dertil står byggeriet for en stor del af Danmarks samlede CO2-
udledning, hvor hele 30% af Danmarks CO2-udledning stammer fra byggeriet og
bygninger. Det er fordelt med ca. 20% fra drift af eksisterende bygninger og ca. 10% fra
bygge- og anlægsprocessen samt produktion af byggematerialer ifm. nybyggeri
1
.
Derudover står bygge- og anlægsbranchen for 35% af Danmarks samlede affald. Det er
en sektor, der har stor betydning for vores CO2-udledninger.
Baggrunden for anbefalingerne
Kommunerne er vigtige aktører i den grønne omstilling. I samarbejde med Dansk
Byplanlaboratorium, Rambøll, COBE og Schønherr undersøgte vi i 2021 kommunernes
oplevelse af klima- og miljømæssig bæredygtighed i lokalplaner. Vores undersøgelse
har dermed fokus på Planlovens §15 – også kaldet lokalplankataloget. 75 ud af 98
kommuner deltog i undersøgelsen
2
. Den overordnede konklusion på undersøgelsen er,
at kommunerne gerne vil være foregangskommuner og have mulighed for at profilere sig
inden for bæredygtighed. De ønsker muligheder for at stille bæredygtige krav i deres
kommunale planlægning.
Undersøgelsen fremhæver især tre overordnede pointer:
- Klimamål udmøntes sjældent i lokalplaner
- Planlovens §15 er den primære barriere for bæredygtighed i lokalplanlægningen
- Kommunerne efterspørger udvidelse af lokalplankataloget med flere bæredygtige
emner
Undersøgelsen danner grundlaget for anbefalingerne i notatet.
Bemærkninger til lovforslaget
Først og fremmest vil vi understrege, at vi bakker op om at klimahensynet skrives ind i
Planlovens formålsparagraf. Vi ser dog et større potentiale i Planloven, og vil derfor
opfordre til at gå videre endnu.
1
2
Anbefalinger til regeringen fra Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren (trm.dk)
Undersøgelse af bæredygtighed i lokalplaner
Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Farvergade 17, 4. sal
•
1463 København
[email protected]
•
www.rfbb.dk
 L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Powerpointpræsentation samt notat fra foretrædet med Rådet for Bæredygtigt Byggeri den 22/3-23
Implementering af klimahensyn
I Klimaloven er det skrevet ind i formålsparagraffen, at Danmark skal reducere
udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. og opnå klimaneutralitet senest i 2050
(eller ifølge SVM-regeringsgrundlaget 2045). I Rådet for Bæredygtigt Byggeri mener vi,
at det er nødvendigt at gøre det mere konkret, hvordan hensynet til klima skal vejes op
imod de andre hensyn i planlovens formålsparagraf. Planloven er skrevet inden
klimakrisen blev taget tilstrækkeligt alvorligt, og inden vi fik en national klimalov med et
bindende reduktionsmål for drivhusgasudledninger. Det er nødvendigt, at planloven, og
herunder kommunerne, bliver gjort til aktive medspillere i opfyldelsen af vores nationale
klimamål.
Den forudgående planlovgivning har banet vejen for økonomisk vækst og udvikling, og
medmindre det bliver gjort tydeligt, så vil økonomisk vækst formentlig stadig kunne
prioriteres over hensyn til klima, uagtet ændringen i formålsparagraffen. Vi mener derfor,
at det er nødvendigt at ændre ordlyden i § 1.
I lovforslaget står der:
”Loven skal sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige
interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur og miljø
samt
klima
og skaber gode rammer for vækst og udvikling i hele landet, så
samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets
livsvilkår, bevarelse af dyre- og planteliv og øget økonomisk velstand.”
Det foreslås ændret til:
”Loven skal sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige
interesser i arealanvendelsen,
der skal tage hensyn til landets natur og miljø samt
klima…”
Det er ikke tilstrækkeligt skærpet i formålsparagraffen, som det står foreslået i
lovforslaget.
Ligeledes er det ikke tilstrækkelig skærpet i § 1 stk. 2 nr. 5, at udledning af
drivhusgasser skal reduceres. Som det står i Klimaloven skal Danmark reducere sin
drivhusgasudledninger, og derfor bør nr. 5 konkretiseres.
I lovforslaget står der:
”at biodiversiteten understøttes,
og at udledninger af drivhusgasser,
forurening af luft,
vand og jord samt støjulemper forebygges,”
Det foreslås ændret til:
”5) at biodiversiteten understøttes, og
at udledning af drivhusgasser,
forurening af luft,
vand og jord samt støjulemper
reduceres”.
2
 L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Powerpointpræsentation samt notat fra foretrædet med Rådet for Bæredygtigt Byggeri den 22/3-23
Udvidelse af lokalplankataloget i § 15 stk. 2 med klimabestemmelser
Kommunerne vil gerne gøre en forskel og bidrage til at reducere Danmarks
drivhusgasudledninger. Vi vil derfor opfordre til, at der oprettes en forsøgsordning, hvor
ambitiøse kommuner kan ansøge om at få dispensation til at prioritere klimahensynet
højere end de resterende hensyn, der er skrevet ind i Planloven. Kommunerne ønsker
flere muligheder for at stille bæredygtige krav i deres planlægning for det byggede miljø,
så CO2-aftrykket fra nybyggeri, byggematerialer og byudvikling minimeres. Så selvom
indførelsen af klimahensyn er et vigtigt skridt, er der brug for at give kommunerne flere
muligheder for at implementere klimahensyn.
Derudover, fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at den foreslåede ændring
ikke vil give kommunerne mulighed for at fastsætte nye typer af bindende krav, som ikke
ligger i § 15 stk. 2. Rådet for Bæredygtigt Byggeri finder dette uhensigtsmæssigt, og vil
gerne opfordre til, at tilføjelsen af klimahensyn til formålsparagraffen følges op med
konkrete muligheder for kommunerne til at gå længere i nye lokalplaner med at reducere
drivhusgasudledninger.
Kommunerne efterspørger konkrete tilføjelser til lokalplankataloget i §15 stk. 2. Dette
understøttes af vores undersøgelse. Det er derfor vigtigt, at lokalplankataloget udvides
med bestemmelser om klima hurtigst muligt. Ellers risikerer vi, at der bliver vedtaget
lokalplaner, som gælder langt ude i fremtiden, hvor der ikke er taget højde for
klimahensyn. Det er et stort potentiale, der går tabt på et tidspunkt, hvor tid er
afgørende. Det skal derfor være helt utvetydigt, hvilke konkrete lokalplanbestemmelser,
der bliver mulige, som følge af at klimahensyn indføres i planlovens formålsparagraf.
Bestemmelser om klima med størst potentiale bør derfor indføres i planlovens §15 stk. 2
samtidig med at klimahensyn indføres i planlovens formålsparagraf.
Konkret foreslår vi, at kommunerne får mulighed for, i nye lokalplaner, at stille krav til:
1) Materialers CO2-aftryk ved anvendelse af livscyklusvurdering (LCA), og
2) Ressource/materialekortlægning og genbrug af egnede bygningsdele ifm.
nedrivning eller omdannelse.
Ny vejledning til lokalplanlægning
Der bør udarbejdes en ny vejledning til lokalplanlægning, der specifikt adresserer
klimaudfordringerne og specificerer de nye muligheder, som planlovsændringerne
medfører. Den seneste vejledning til lokalplanlægning er fra 2009(!) og den indeholder
intet om klimaudfordringerne. En ny vejledning til lokalplanlægning er en afgørende
indsats, når en ny planlov er vedtaget.
3