L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling), Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling), Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)
L 36 Bilag 3, L 36 A Bilag 3, L 36 B Bilag 3
Offentligt

get for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling),Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling),Udvalget for Landdistrikter og Øer 2022-23 (2. samling)

Notat

Høringsnotat om ekstern høring over udkast til forslag til lov om ændring

af lov om planlægning, lov om Planklagenævnet og lov om Miljø- og Føde-

vareklagenævnet (Fremme af vedvarende energi i den fysiske planlæg-

ning og effektivisering af sagsbehandling i Planklagenævnet og Miljø- og

Fødevareklagenævnet)

Indenrigs- og Boligministeriet hørte i perioden 5. juli

–

18. august 2022 en

række myndigheder, organisationer, foreninger m.fl. over ovennævnte udkast

til lovforslag.

Forslaget udmønter dele af aftale af 15. juni 2022 om ”Opfølgning

på evaluering

af planloven

mv.”

indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative

Folkeparti og Dansk Folkeparti

samt dele af stemmeaftale af 25. juni 2022, ”Kli-

maaftale om grøn strøm og varme 2022, Et grønnere og sikrere Danmark”

ind-

gået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Ven-

stre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alli-

ance, Alternativet og Kristendemokraterne.

Indenrigs- og Boligministeriet modtog i alt 36 høringssvar.

Ressortansvaret for lov om planlægning er med kongelig resolution af 15. decem-

ber 2022 overført fra Indenrigs- og Boligministeriet til Kirkeministeriet.

Følgende 5 myndigheder, organisationer m.fl. har afgivet høringssvar og har

ikke bemærkninger til lovforslaget: Københavns Kommune, Byggeskadefonden,

GI Grundejernes Investeringsfond, Vikingeskibsmuseet og Erhvervsflyvningens

Sammenslutning (ES).

Følgende 31 myndigheder, organisationer m.fl. har afgivet høringssvar med be-

mærkninger til lovforslaget:

Arkitektskolen Aarhus, Bygherreforeningen, By og Land Danmark

–

Landsfor-

eningen for Bygnings- og Landskabskultur, Danmarks Idrætsforbund (DIF),

Danmarks Naturfredningsforening (DN), Dansk Industri (DI), DANVA (Dansk

Vand- og Spildevandsforening), De Samvirkende Købmænd (DSK), Ejendom-

Danmark, Foreningen af Byplanlæggere (FAB), Gammel Estrup Danmarks Her-

regårdsmuseum og Dansk Center for Herregårdsforskning, Gavnø Gods, HOFOR

(Hovedstadsområdets Forsyningsselskab), KL, Klimabevægelsen, Landbrug &

Fødevarer, Landinspektørforeningen, Otto Kjær, Sammenslutningen af Danske

Småøer, Teleindustrien (TI), Albertslund Kommune, Faaborg-Midtfyn Kom-

mune, Frederiksberg Kommune, Kerteminde Kommune, Middelfart Kommune,

Norddjurs Kommune, Randers Kommune, Rudersdal Kommune, Silkeborg

Kommune, Skanderborg Kommune og Danske Regioner.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der

ikke vedrører udkastet til lovforslag, indgår ikke i notatet. En række hørings-

svar har eksempelvis bemærkninger til andre emner, der fremgår af den politi-

ske aftale om planloven og af klimaaftalen. Kirkeministeriet bemærker hertil, at

Dato: 8. februar 2023

L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Notat

nærværende lovforslag forventes efterfulgt af yderligere et lovforslag om æn-

dring af planloven, som har til formål at udmønte de øvrige dele af aftalen ”Op-

følgning

på evaluering af planloven m.v.”

De indsendte høringssvar er offentliggjort på Høringsportalen ved lovforslagets

fremsættelse.

I det følgende vil de væsentligste synspunkter i de indkomne høringssvar blive

gengivet efterfulgt af Kirkeministeriets bemærkninger i kursiv til de synspunk-

ter, der omhandler planloven, og Erhvervsministeriets bemærkninger i kursiv

til de synspunkter, der omhandler klagenævnslovene.

I lovforslaget er endvidere foretaget mindre ændringer bl.a. af lovteknisk ka-

rakter.

Kirkeministeriets bemærkninger vedrørende udkast til ændring af planloven

omhandler:

1. Generelle bemærkninger

2. Klima indsættes i planlovens formålsbestemmelse

3. Klimahensyn indsættes i de nationale interesser i kommuneplanlæg-

ningen

4. Opstilling af solceller og vindmøller i herregårds- og godslandskaber,

herunder høringssvar om kystnærhedszonen.

Erhvervsministeriets bemærkninger vedrørende udkast til ændring af lov om

Planklagenævnet og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet omhandler:

1. Generelle bemærkninger

2. Begrænsning af prøvelsesadgangen i Planklagenævnet (§ 2, nr. 2).

1. Kirkeministeriets generelle bemærkninger til udkast til ændring af lov

om planlægning

En række af de myndigheder, organisationer m.v., som har afgivet høringssvar,

er generelt positive over for de foreslåede ændringer af formålsbestemmelsen

og af de nationale interesser. Andre høringssvar har bemærkninger til forslaget

om muligheden for at planlægge for solceller og vindmøller i herregårds- og

godslandskaber.

2. Klima indsættes i planlovens formålsbestemmelse

Bygherreforeningen, Landinspektørforeningen, DANVA (Dansk Vand- og Spil-

devandsforening), Danmarks Idrætsforbund (DIF), HOFOR A/S (Hovedstads-

områdets Forsyningsselskab), De Samvirkende Købmænd, By og Land Dan-

mark

–

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, FAB

–

Foreningen

af Byplanlæggere, Danske Regioner, Randers Kommune, Rudersdal Kommune,

Middelfart Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Klimabevægelsen, DN, Fre-

deriksberg Kommune og Skanderborg Kommune støtter, at planlovens for-

målsbestemmelse udvides til at omfatte klimahensyn.

Side 2

Akt nr. 265358

L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Notat

Arkitektskolen Aarhus bemærker, at det kan være problematisk at udvide for-

målsbestemmelsen, idet det indirekte kan indikeres, at der er en masse emner,

der

ikke

omfattes.

De Samvirkende Købmænd (DSK) mener, det er vigtigt, at andre vigtige dele af

planlovens bestemmelser ikke bliver udvandet.

FAB

–

Foreningen af Byplanlæggere håber, at der vil blive arbejdet videre med

mulighederne for at udvide kommunernes beføjelser til at kræve bæredygtig-

hed for at imødegå klimaforandringer og degeneration af naturen.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker samlet hertil, at høringssvarene ikke giver anledning

til ændring af lovforslaget.

Dansk Industri (DI) bemærker, at det er vigtigt, at både "klimatilpasning" og

"klimaafbødning" i kombination adresseres. Det er væsentligt, at lovgiver i den

forbindelse er opmærksom på de aktiviteter, der i øjeblikket skabes rammer

for i EU. Planloven bør være forberedt til at håndtere begge sider i indsatsen li-

geligt, når klima indsættes i formålsparagraffen. Det vil både være private og

kommunale aktører, såvel som forsyningsselskaberne, som vil have behov for

opdaterede rammer for at arbejde med disse nye og påtrængende initiativer.

Inden lovforslaget fremsendes til Folketinget, bør der derfor indsættes en grun-

dig gennemgang af konsekvensen af at sætte elementet "klima" ind i lovens for-

målsparagraf

–

og dette afsnit bør også sendes i offentlig høring.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker hertil, at regeringen vil fremsætte lovforslag om æn-

dring af planloven i folketingsåret 2023/24, bl.a. om styrkede muligheder for

krav til afværgeforanstaltninger.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Klimabevægelsen foreslår en ændring i lovforslagets bemærkninger således, at

teksten “Den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen vil således ikke i sig

selv kunne begrunde lokalplanlægning med krav om f.eks. opsætning af solcel-

ler på ny bebyggelse, for så vidt det ikke ligger inden for de gældende regler i §

15, stk. 2” ændres til: “Den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen vil så-

ledes ikke i sig selv kunne begrunde lokalplanlægning med krav om CO

-redu-

cerende tiltag, som ikke ligger inden for de gældende regler i § 15, stk. 2.”

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker hertil, at bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1,

omformuleres, så det tydeligere fremgår, at uanset den foreslåede ændring af for-

målsbestemmelsen vil lokalplanlægning skulle ske inden for de gældende regler i

§ 15, stk. 2.

Indstilling:

Det indstilles, at bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, omfor-

muleres til, at ”uanset den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen vil lokal-

planlægning skulle ske inden for de gældende regler i § 15, stk. 2”.

Side 3

Akt nr. 265358

L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Notat

KL bemærker, at klima i formålsparagraffen har til hensigt at sikre, at kommu-

nerne har mulighed for at forebygge udledning af bl.a. drivhusgasser. KL imø-

deser en afklaring af, hvordan dette konkret kan lægges til grund i kommuner-

nes planlægning. KL savner, at de øvrige dele af den politiske planlovsaftale

vedr. klima bliver implementeret med det samme, da de også har kobling til

mindre udledning af drivhusgasser.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) efterspørger hjemmel til mere proak-

tivt at kunne fremme klimahensyn gennem planlægningen. DN foreslår, at lov-

forslaget justeres således, at det sikres, at klimahensyn kan indgå specifikt som

et formål i kommune- og lokalplanlægningen.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er helt essentielt, at planloven er med

til at skabe øget forudsigelighed og investeringssikkerhed, da dette er grundla-

get for vækst og udvikling på tværs af landet. Landbrug & Fødevarer foreslår en

indsnævring af ændringens rækkevidde og indstiller, at det præciseres, at æn-

dringen ikke medfører, at en kommunes planlægning kan medføre afslag på

etablering eller udvidelse af en ny fabrik eller husdyrbrug med henvisning til

formålsparagraffen.

Frederiksberg Kommune finder det positivt, at kommunerne får bedre mulig-

heder for at gennemføre en planlægning, der kan mindske udledningen af kli-

magasser, øge modstandsdygtigheden i forhold til klimaforandringer samt

styrke natur og bæredygtighed. Frederiksberg Kommune opfordrer til, at den

resterende del af aftalerne

–

de specifikke muligheder for at varetage bl.a.

klima- og bolighensyn i lokalplanlægningen

–

udmøntes snarest, således at in-

tentionerne med aftalerne kan realiseres.

Skanderborg Kommune imødeser, at der hurtigst muligt gives konkrete værk-

tøjer i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen, som kan hjælpe til at

stille krav til klimainitiativer i den fysiske planlægning, bl.a. hjemmel i planlo-

vens lokalplankatalog til grønne tiltag i planlægningen.

Albertslund Kommune ser frem til hurtigst muligt at modtage et udkast til

planlovsforslag, hvor lokalplankataloget bliver udvidet, således at der kan stil-

les bindende krav i lokalplanerne for den kommende byudvikling af kommu-

nen.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker samlet til ovenstående høringssvar, at udvidelsen af

formålsparagraffen åbner mulighed for, at klima kan indgå som en planlæg-

ningsmæssig begrundelse i den kommunale planlægning. Det er kommunalbesty-

relsen som planlæggende myndighed, der vil skulle afveje og gøre rede for, hvor-

dan klimahensyn indgår i den konkrete planlægning. Høringssvarene giver ikke

anledning til ændring af lovforslaget.

Kirkeministeriet bemærker endvidere, at regeringen for så vidt angår andre dele

af den politiske aftale om ”Opfølgning på evaluering af planloven m.v.” vil frem-

sætte lovforslag om ændring af planloven i folketingsåret 2023/24. Høringssva-

rene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Side 4

Akt nr. 265358

L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Notat

Danske Regioner vurderer, at det er et åbent spørgsmål, hvorvidt de foreslåede

ændringer i planloven i sig selv vil være tilstrækkelige til at sikre den nødven-

dige udbygning omkostningseffektivt og med fokus på helheden i energisyste-

met. Det anbefales, at der tages initiativ til at skabe grundlaget for en selvstæn-

dig energiplanlægning i større geografier, ikke kun for opstilling af vedvarende

energi, men også som distribution og forbrug.

Kommentar

Kirkeministeriet henviser

til stemmeaftale af 25. juni 2022, ”Klimaaftale om grøn

strøm og varme 2022, Et grønnere og sikrere Danmark”, hvoraf det bl.a. fremgår

(side 5), at ”aftalepartierne ønsker, at staten frem mod 2030 skal spille en aktiv

rolle i planlægningen af energiparker på land, dvs. større, statsligt udpegede om-

råder, hvor der kan ske en hurtig udbygning af flere forskellige vedvarende ener-

giteknologier, herunder vindmøller, solceller og PtX-anlæg mv. Udbygningen af

parkerne skal være markedsdrevet og dermed varetages af private udviklere,

mens staten bidrager via planlægning mv. for at fjerne barrierer herfor. Energi-

parkerne vil være et supplement til den kommunale planlægning af VE-projekter

og kan f.eks. også gå på tværs af kommunegrænser”.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

3. Klimahensyn indsættes i de nationale interesser i kommuneplanlæg-

ningen

KL, Bygherreforeningen, Landinspektørforeningen, HOFOR A/S (Hovedstads-

områdets Forsyningsselskab), DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening),

Danmarks Naturfredningsforening, By og Land Danmark

–

Landsforeningen for

Bygnings- og Landskabskultur, Arkitektskolen Aarhus og Rudersdal Kommune

støtter, at de nationale interesser i kommuneplanlægningen udvides til at om-

fatte klimahensyn.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker samlet hertil, at høringssvarene ikke giver anledning

til ændring af lovforslaget.

KL bemærker, at tilføjelsen af klima til listen over nationale interesser giver

staten mulighed for at nedlægge veto mod kommunal planlægning, såfremt det

eksempelvis vurderes, at denne planlægning kan stå i vejen for en nødvendig

opstilling af vedvarende energikilder.

Det er ikke KL’s vurdering, at lovens be-

mærkninger fyldestgørende beskriver denne nye mulighed. Da håndhævelsen

af en sådan national interesse potentielt kan have nævneværdig betydning for

kommunal planlægning, vurderer KL, at der bør ske en præcisering heraf i lo-

ven og ikke alene ved løbende bekendtgørelser uden en tilsvarende demokra-

tisk behandling.

FAB

–

Foreningen af Byplanlæggere bemærker, at henset til de markante udfor-

dringer vi som land og del af verdenssamfundet står overfor, vil FAB gerne un-

derstrege nødvendigheden af statslige udmeldinger om klimarelaterede emner

i planlægningen.

Side 5

Akt nr. 265358

L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Notat

DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) opfordrer til, at det i lovbe-

mærkninger og vejledningsmateriale synliggøres, at der kan være en synergief-

fekt ved placering af solceller og vindmøller i områder, hvor det også er hen-

sigtsmæssigt at beskytte fremtidig indvinding af drikkevand, hvis de tekniske

anlæg ikke udgør en risiko for grundvandet.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker hertil, at det er kommunerne, der i deres planlægning

kan tage stilling til mulige synergieffekter og varetage hensynet til beskyttelsen

af grund- og drikkevand, herunder i forbindelse med planlægning for tekniske an-

læg som solceller og vindmøller.

Høringssvarene giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Arkitektskolen Aarhus bemærker, at det virker oplagt at lade klimahensyn

være en national interesse. Processen med at tilføje flere emner understreger

dog netop svagheden ved at hegne statens overordnede interesser ind i katego-

rien

”nationale

interesser”, som det skete fra 2017 og frem. Det mest hensigts-

mæssige ville være at fjerne disse begrænsninger og gå tilbage til tilstanden før

2017, hvor disse begrænsninger ikke var til stede.

Kommentar

Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) bemærker, at lovens overordnede

hensyn er flere og forskelligartede. Det kan derfor i en kommende vejledning

eller opdateret oversigt over de nationale interesser i kommuneplanlægningen

overvejes at adressere behovet for at balancere lovens hovedinteresser, så de

fungerer i et hensigtsmæssigt samspil. De globale udfordringer kalder på styr-

kede nationale interesser og et landsplanfokus, som forudsætning for at skabe

retning og overblik i den fysiske udvikling på tværs af kommuner og landsdele.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker, at de nationale interesser vedrørende klima vil blive

beskrevet nærmere i ”Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægnin-

gen”. Høringssvaret giver ikke anledning

til ændring af lovforslaget.

Otto Kjær bemærker, at der bør tages hensyn til de kommuner, som i forvejen

har opstillet mange vindmøller og solceller ved overvejelse, om en indsigelse

skal fremsættes.

Kommentar

Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

4. Opstilling af solceller og vindmøller i herregårds- og godslandskaber,

herunder høringssvar om kystnærhedszonen

KL og Landbrug & Fødevarer er positive over for, at herregårds- og godsland-

skaber ikke længere er en barriere for opstilling af vindmøller og solceller.

Kommentar

Side 6

Akt nr. 265358

L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Notat

Kirkeministeriet bemærker samlet, at høringssvarene ikke giver anledning til æn-

dring af lovforslaget.

EjendomDanmark

anbefaler, at beskrivelsen af, hvad der menes med ”landska-

ber af særlig kvalitet”, uddybes, og at der opstilles en række klarere kriterier

for kommunernes mulighed for planlægning af opstilling af energiindustrielle

anlæg i det åbne land.

Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum og Dansk Center for Herre-

gårdsforskning foreslår som udgangspunkt, at ændringsforslaget forkastes

med henblik på at bevare de danske herregårds- og godslandskaber, og at der

lægges op til individuelle vurderinger af områderne.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker samlet hertil, at lovforslaget har til formål at imple-

mentere ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022, Et grønnere og sikrere Dan-

mark” ved at åbne for placering af solceller og vindmøller i herregårds-

og gods-

landskaber inden for de i lovforslaget angivne rammer.

Kirkeministeriet henviser til lovforslagets punkt 2.2.2, hvor en nærmere omtale af

kriterier for planlægning for opstilling af solceller og vindmøller i det åbne land

fremgår, herunder hvad der kan karakterisere et

”herregårds-

eller godslandskab

af en

særlig kvalitet”. Det fremgår endvidere, at lovforslaget ikke ændrer ved

planlovens øvrige regler. Naturbeskyttelseslovgivningen og anden lovgivning

gælder også uændret og skal iagttages ved planlægning for vindmøller og solcel-

leanlæg i herregårds- eller godslandskaber.

Ministeren for landdistrikter vil kunne fremsætte indsigelse, hvis der er tale om et

herregårds- eller godslandskab af en særlig kvalitet; det vil i sådanne tilfælde

være ministerens kompetence at afveje den nationale interesse i bevarelse af et

herregårdslandskab eller godslandskab af en særlig kvalitet over for den natio-

nale interesse i udbygning af vedvarende energi. Staten vil endvidere fortsat efter

omstændighederne skulle eller kunne fremsætte indsigelse, hvis det af andre

grunde

–

end karakterisering som herregårdslandskab eller godslandskab

–

vur-

deres, at der er tale om et værdifuldt landskab af national interesse, f.eks. en ådal.

Det vil være miljøministeren, der på baggrund af en landskabsfaglig vurdering i

forbindelse med tilsynet med kommunernes planlægning kan anmode ministeren

for landdistrikter om at fremsætte indsigelse mod et planforslag, hvis det vurde-

res, at der er tale om planlægning i et herregårds- eller godslandskab af en særlig

kvalitet.

Høringssvarene giver anledning til en uddybet beskrivelse i lovforslagets punkt

2.2.1.1 og punkt 2.2.2 af, hvad der karakteriser et herregårds- eller godslandskab,

herunder et herregårds- eller godslandskab af en særlig kvalitet, og giver herud-

over ikke anledning til ændringer i lovforslaget.

Gavnø Gods ønsker, at det præciseres og sikres, at kommunerne i deres plan-

lægning får mulighed for at varetage klimahensynet for solenergi og landvind

på et ensartet grundlag. Der henvises til, at der efter administrativ praksis ikke

er en generel funktionel begrundelse for opstilling af solceller i kystnærhedszo-

nen.

Side 7

Akt nr. 265358

L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Notat

Kerteminde Kommune ønsker præciseret, at muligheden for at planlægge for

opstilling af vindmøller og solceller i landskaber, der kan karakteriseres som

herregårdslandskaber eller godslandskaber, også gælder i kystnærhedszonen.

Norddjurs Kommune kvitterer for, at der med lovændringen åbnes for en lem-

pelse for planlægning for opstilling af solceller i landskaber, der er karakterise-

ret som herregårdslandskaber eller godslandskaber. Kommunen har imidlertid

erfaret, at planlægning inden for kystnærhedszonen

–

og bevaringsværdige

landskaber i øvrigt

–

møder lovgivningsmæssige barrierer, som betyder væ-

sentlige reduktioner i størrelsen på solcelleanlæg. Norddjurs Kommune opfor-

drer til, at det afsøges, hvorvidt solindstrålingen i de kystnære områder kan an-

erkendes som en funktionel begrundelse for placering af solcelleanlæg inden

for kystnærhedszonen.

HOFOR A/S (Hovedstadsområdets Forsyningsselskab) bemærker på vegne af

alle de forsyningsselskaber, der administreres af HOFOR A/S, at det er HOFOR’s

vurdering, at begrebet

”herregårds-

eller godslandskab” bliver genstand for

tolkning af både kommuner, naboer og projektudviklere. Tolkningen kan føre

til usikkerhed hos alle parter, og usikkerheden kan føre til væsentlig utilfreds-

hed under den kommunale planproces. HOFOR foreslår desuden, at ændringen

af planloven udvides til også at omfatte

”de

til produktionen af VE nødvendige

tekniske anlæg”, dvs. transformerstationer, højspændingsledninger mv., og fo-

reslår at udvide yderligere, så der også er mulighed for at tilknytte Power-to-X-

anlæg og eventuelle batteriløsninger for at imødekomme den teknologiske ud-

vikling.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker samlet hertil, at det ikke fremgår af den politiske

stemmeaftale af 25. juni 2022, ”Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022, Et

grønnere og sikrere

Danmark”,

at der er ønske om generelt at muliggøre opstil-

ling af solceller i herregårds- og godslandskaber, der ligger i kystnærhedszonen.

Kirkeministeriet bemærker vedrørende begrebet ”herregårds-

og godslandska-

ber”, at høringssvarene giver anledning til

en mere detaljeret beskrivelse i lov-

forslagets punkt 2.2.1.1 og punkt 2.2.2 af, hvad der karakteriser herregårds- og

godslandskaber, jf. indstillingen ovenfor.

Kirkeministeriet bemærker endvidere, at lovforslaget ikke ændrer planlovens reg-

ler om en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lo-

kalisering. Der vil blive udarbejdet en bekendtgørelse og vejledning for opstilling

af store solcelleanlæg i det åbne land, herunder om de særlige regler i kystnær-

hedszonen.

Lovforslaget åbner alene for muligheden for placering af solceller og vindmøller i

herregårds- og godslandskaber og de hertil knyttede nødvendige anlæg. Der har

ikke været ønske om, at f.eks. Power-to-X-anlæg og eventuelle batteriløsninger

generelt skal kunne opføres i sådanne landskaber.

Kirkeministeriet bemærker samlet, at høringssvarene ikke giver anledning til æn-

dring af lovforslaget.

Sammenslutningen af Danske Småøer bemærker, at de foreslåede lempelser

ikke åbner tilstrækkeligt for mulighederne for energiproduktion og -lagring på

Side 8

Akt nr. 265358

L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Notat

de helt små øer, der alle ligger med hele deres areal inden for kystnærhedszo-

nen, og desuden er en stor andel af den enkelte småøs areal omfattet af strand-

beskyttelseslinjen. Det betyder, at al udvikling på øerne, der kræver bebyggelse

eller lignende, pr. definition vil være kystnær. Planlovens § 5, der angiver, at

kystnærhedszonen uden for udviklingsområder, skal søges friholdt for bebyg-

gelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed, bør for småøernes ved-

kommende anskues og i praksis administreres, så småøerne også får mulighe-

der for udvikling. Det gælder på alle områder, men ikke mindst også i forhold

til den grønne omstilling.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker hertil, at det ikke indgår i de politiske aftaler bag lov-

forslaget, at der skal ske ændringer af planlovens regler om kystnærhedszonen.

Det bemærkes, at det af aftalen om ”Opfølgning på evaluering af planloven mv.”

om udviklingsmuligheder på de små øer fremgår, at kommunen på initiativ af

øens lokalbefolkning kan udarbejde en udviklingsplan for øen, der fastlægger

sammenhængen mellem lokal udvikling og fortsat hensyntagen til beskyttelsen af

natur og landskab. Når planen er godkendt af ministeren for landdistrikter og

miljøministeren, kan Kystdirektoratet og kommunen inden for planens rammer

give dispensation i større omfang end efter naturbeskyttelsesloven og planlovens

almindelige regler til at placere faciliteter i tilknytning til eksisterende anlæg el-

ler bebyggelse.

Kirkeministeriet bemærker endvidere, at regeringen for så vidt angår de dele af

den politiske aftale om ”Opfølgning på evaluering af planloven m.v.”,

der ikke er

omfattet af nærværende lovforslag, vil fremsætte lovforslag om ændring af plan-

loven i folketingsåret 2023/24.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Arkitektskolen Aarhus bemærker, at det virker uforståeligt, hvorfor der kon-

strueres en ny kategori med herregårdslandskaber, hvor der skal kunne plan-

lægges i videre omgang end i så mange andre typer landskaber.

”Herregårds-

landskaber” er ikke en kategori i plansystemet eller en entydigt fagligt afgræn-

set term. Det virker, fra en landskabsarkitektonisk synsvinkel, som en arbitrær

tilgang.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker hertil, at det indgår i de politiske aftaler bag lov-

forslaget, at der skal være mulighed for lempelser i denne type af landskaber.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

By og Land Danmark

–

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur me-

ner, at herregårdslandskaber og godslandskaber fortsat skal være særligt be-

skyttet. Foreningen ønsker, at det foreliggende forslag til ændring af planlovens

§ 11, stk. 1, nr. 16, trækkes tilbage, da det betyder en forringelse af beskyttel-

sen af landskabelige bevaringsværdier. Det er desuden foreningens holdning, at

vurderinger ang. herregårds- og godlandskabers særlige kvaliteter bør ligger

under Kulturministeriet ressort, hvor den faglige kompetence til at foretage

den pågældende vurdering ligger.

Side 9

Akt nr. 265358

L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Notat

By og Land Danmark mener endvidere, at der skal indgå bestemmelser i plan-

loven for reetablering af grønne arealer, når solcelleanlæggene og vindmøller

nedtages.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker hertil, at lovforslaget implementerer ”Klimaaftale om

grøn strøm og varme 2022, Et grønnere og sikrere

Danmark” ved at åbne mulig-

hed for planlægning af solceller og vindmøller i herregårds- og godslandskaber.

Ministeren for landdistrikter vil efter anmodning fra miljøministeren kunne frem-

sætte indsigelse mod et planforslag, hvis der er tale om et herregårds- eller gods-

landskab af en særlig kvalitet. Lovforslaget ændrer ikke på reglerne om, at kom-

muneplanen skal indeholde retningslinjer for sikring af kulturhistoriske beva-

ringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væ-

sentlige kulturhistoriske bevaringsværdier eller på Kulturministeriets mulighed

for at fremsætte indsigelse mod et planforslag ud fra hensynet om at sikre kultur-

historiske bevaringsværdier.

Det bemærkes, at der i forbindelse med en konkret landzonetilladelse eller di-

spensation til etablering af vindmøller eller solcelleanlæg i et herregårds- eller

godslandskab vil kunne fastsættes vilkår, hvorefter det pågældende anlæg skal

fjernes, såfremt anvendelsen af anlægget ophører. Dette vil blive indskrevet i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

Indstilling:

Det indstilles, at det i lovbemærkningernes punkt 2.2.2 tilføjes, at der

i forbindelse med en konkret tilladelse eller dispensation til etablering af vind-

møller eller solcelleanlæg i et herregårds- eller godslandskab vil kunne fastsættes

vilkår, hvorefter det pågældende anlæg skal fjernes, såfremt anvendelsen af an-

lægget ophører.

FAB

–

Foreningen af Byplanlæggere er grundlæggende positivt indstillet over-

for, at det skal være nemmere at planlægge for VE anlæg. Det virker som om, at

lovforslagets hensigt er at give mulighed for, at de store jordejere kan etablere

solcelleanlæg, så der hurtigt kommer store anlæg op. Men de fleste store jord-

ejere ejer også masser af arealer, der ikke er omfattet af beskyttelsesinteresser.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker hertil, at staten fortsat efter omstændighederne vil

skulle eller kunne fremsætte indsigelse, hvis det af andre grunde

–

end karakteri-

sering som herregårdslandskab eller godslandskab

–

vurderes, at der er tale om

et værdifuldt landskab af national interesse, f.eks. en ådal. Endvidere fremgår det

af den politiske aftale af 15. juni 2022 om ”Opfølgning

på evaluering af planloven

mv.” og af stemmeaftale af 25. juni 2022, ”Klimaaftale om grøn strøm og varme

2022, Et grønnere

og sikrere Danmark”, at der

udarbejdes en bekendtgørelse og

vejledning for opstilling af store solcelleanlæg i det åbne land, herunder om de

særlige regler i kystnærhedszonen. For at støtte en forudsigelig og en helhedsori-

enteret tilgang til kommunernes lokalplanlægning for solcelleanlæg kan der ind-

føres bestemmelser om kommuneplanens retningslinjer og rammer for lokalplan-

lægning, beskyttelse af nabointeresser m.v.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Side 10

Akt nr. 265358

L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Notat

Dansk Industri (DI) bemærker, at lovforslaget ikke inddrager planlægnings-

mæssige forhold omkring placering af PtX-anlæg samt CCS- og CCU-anlæg, "der

kan mindske udledningen af klimagasser", men kun solcelleanlæg og vindmøl-

ler. DI foreslår, at PtX-anlæg samt CCS- og CCU-anlæg også inddrages i planlæg-

ningsrammerne, da de også er på samfundets dagsorden i forhold til placering

og investeringer med formålet at reducere CO2-indholdet i atmosfæren. Solpa-

nelbaserede solvarmeanlæg bør også være omfattet her, så der ikke alene er

tale om rammer for solcelleanlæg til produktion af strøm. Der vil ikke være en

stor forskel i den fysiske fremtræden af solpanelbaserede solvarmeanlæg i for-

hold til solcelleanlæg til strømproduktion. DI anfører, at den politiske aftale

ikke indeholder afgrænsning af, at det kun er planlægning for solceller og vind-

møller, der kan ske i herregårds- eller godslandskaber.

DI anfører endvidere, at den politiske aftale ikke indeholder en afgrænsning af,

at planlægning for solceller og vindmøller kun kan ske i herregårds- eller gods-

landskaber. DI mener på den baggrund, at der med lovforslaget sker en ind-

skrænkning i mulige opstillingsområder.

DI savner henvisning i lovforslaget til en præcis hjemmel i lovforslaget til, at

ministeren kan udarbejde en bekendtgørelse om solceller.

DI mener, at forslaget indeholder EU-retlige aspekter, der bør nævnes, da plan-

forslag efter loven skal undergå en miljøvurdering, der følger af EU-retten på

dette område.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker hertil, at lovforslaget implementerer ”Klimaaftale om

grøn strøm og varme 2022, Et grønnere og sikrere Danmark” ved at åbne mulig-

hed for planlægning af vedvarende energianlæg i form af solceller og vindmøller

og de hertil knyttede nødvendige anlæg i herregårds- og godslandskaber. Power-

to-X-anlæg, CCS- og CCU-anlæg er grønne teknologier, der ikke falder ind under

betegnelsen vedvarende energianlæg.

Kirkeministeriet bemærker endvidere, at en bekendtgørelse om planlægning for

solceller i det åbne land kan udstedes med hjemmel i planlovens § 3, stk. 1.

For at muliggøre den store udbygning af vedvarende energi på land frem mod

2030, er det bl.a. besluttet at reducere arealbegrænsninger og fjerne barrierer for

opsætning af vedvarende energi. Der skal derfor være mulighed for at planlægge

for vindmøller og solcelleanlæg i områder, der kan karakteriseres som herre-

gårdslandskaber eller godslandskaber. Det betyder, at karakterisering af et om-

råde som ”herregårdslandskab” eller ”godslandskab ” ikke må være til hinder for

planlægning for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg i det pågældende om-

råde. Derfor indeholder lovforslaget en ændring af planlovens § 11 b, hvorved

planlovens krav om, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for sikring

af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabe-

lig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber, lempes for så vidt an-

går landskaber, der kan karakteriseres som herregårdslandskab eller godsland-

skab. Der er således ikke med forslaget tale om, at de mulige arealer til opstilling

af vindmøller og solceller begrænses.

Side 11

Akt nr. 265358

L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Notat

Regler om miljøvurdering af bl.a. planforslag følger allerede af miljøvurderingslo-

ven og er således ikke et EU-retligt aspekt, der følger af nærværende lovforslag.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) erkender, at der er brug for en større

udbygning med vedvarende energianlæg, men efterlyser en faglig begrundelse

for forslaget, dels i relation til behovet for areal til de enkelte VE-typer, dels i

forhold til behovet for at opstille anlæggene i de konkrete landskabskategorier.

DN mener, at forslaget til justering af planloven om landskabsudpegninger li-

der af et demokratisk underskud, idet der henvises til landskabsudpegninger,

som ikke nødvendigvis fremgår af offentlige kommuneplaner eller anden gæl-

dende planlægning. I det omfang en kommune således ikke som en del af den

offentlige kommuneplan har kortlagt herregårds- eller godslandskaberne, kan

borgerne ikke orientere sig i, på hvilke arealer reglerne gælder m.v.

DN foreslår, at der med lovforslaget stilles krav om, at kommunerne i forbin-

delse med den kommende kommuneplanrevision skal medtage kort over her-

regårds- og godslandskaberne, som forudsætning for at reglerne kan tages i

brug af den enkelte kommune. DN foreslår endvidere, at der indtil kommune-

planerne er reviderede herefter, indføres et midlertidigt krav til en særlig rede-

gørelse for udpegningen af herregårds- og godslandskaber i de kommuneplan-

tillæg og lokalplaner som gør brug af de nye regler.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker hertil, at det fremgår af lovforslagets bemærkninger,

at betegnelsen ”herregårdslandskab” eller ”godslandskab” anvendes af nogle

kommuner i forbindelse med deres kortlægning af landskabet i kommunen. Ved

kortlægningen opdeles og beskrives de forskellige landskabsområder, f.eks. ved

brug af den såkaldte landskabskaraktermetode. Kommunerne har således for-

skellig praksis for deres udpegninger. Det vil som hidtil være miljøministeren, der

varetager nationale interesser i forbindelse med kommunernes landskabsudpeg-

ninger og herunder vurderer, om der er tale om et herregårds- eller godsland-

skab.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Randers Kommune er af den opfattelse, at lovforslagets tilføjelse til § 11 a, stk.

1, nr. 6, er overflødig og kan medføre uklarhed og foreslår, at undtagelsesbe-

stemmelser får deres egen særskilte bestemmelse.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Silkeborg Kommune foreslår, at ændringen suppleres med, at der tilføjes

”bio-

gasanlæg” på linje med vindmøller og solceller.

Kommentar

Kirkeministeriet bemærker hertil, at lovforslaget implementerer ”Klimaaftale om

grøn strøm og varme 2022, Et grønnere og sikrere Danmark” ved at åbne mulig-

hed for planlægning for vedvarende energianlæg i form af solceller og vindmøller

og de hertil knyttede nødvendige anlæg i herregårds- og godslandskaber.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Side 12

Akt nr. 265358

L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Notat

Rudersdal Kommune undrer sig over muligheden for at planlægge for opstilling

af vindmøller og solceller i landskaber, der kan karakteriseres som herregårds-

landskaber eller godslandskaber og savner en redegørelse for sammenhæng til

regulering af de grønne kiler i Fingerplan 2019.

Kommentar

Kirkeministeriet henviser til lovforslagets punkt 2.2.2, hvor en nærmere omtale af

kriterier for planlægning for opstilling af solceller og vindmøller i det åbne land

fremgår, herunder hvad der kan karakterisere et ”herregårds-

eller godslandskab

af en

særlig kvalitet”. Endvidere fremgår det, at lovforslaget ikke ændrer ved, at

såvel planlovens øvrige regler, herunder Fingerplanen, som naturbeskyttelseslov-

givningen og anden lovgivning gælder uændret og skal iagttages ved planlæg-

ning for vindmøller og solcelleanlæg i herregårds- eller godslandskaber.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Faaborg-Midtfyn Kommune bemærker, at mulighederne for at planlægge for

vedvarende energi i beskyttede herregårdslandskaber ikke synes væsentligt

ændret. Kommunen henviser til, at den i juni 2022 har igangsat planlægning for

to solcelleparker ved henholdsvis Egeskov og Ravnholt Gods. Kommunen vur-

derer på baggrund af lovbemærkningerne, at det ikke vil være muligt at plan-

lægge for solceller på alle de ønskede arealer i tilknytning til Egeskov (turistat-

traktion) eller på alle de ønskede arealer ved Ravnholt (særligt karakteristisk

herregårdslandskab). Kommunalbestyrelsen ønsker, at dette lempes yderli-

gere, så der er mulighed for at planlægge for VE på de ønskede arealer i tilknyt-

ning til Egeskov og ved Ravnholt.

Kirkeministeriet bemærker hertil, at lovforslaget skal muliggøre planlægning for

opsætning af vindmøller og solcelleanlæg i såkaldte herregårds- og godslandska-

ber, således at flere arealer i det åbne land vil kunne anvendes til produktion af

vedvarende energi. Lovforslaget åbner mulighed for, at ministeren for landdi-

strikter kan fremsætte indsigelse mod planforslag, der giver mulighed for opstil-

ling af vindmøller og solceller i et herregårds- eller godslandskab af en særlig

kvalitet; det vil i sådanne tilfælde være ministerens kompetence at afveje den na-

tionale interesse i bevarelse af et herregårdslandskab eller godslandskab af en

særlig kvalitet over for den nationale interesse i udbygning af vedvarende energi.

Lovforslaget udelukker således ikke generelt, at der kan planlægges for opstilling

af solceller og vindmøller i et herregårds- eller godslandskab af en særlig kvalitet.

Høringssvaret giver ikke anledning til ændring af lovforslaget.

Erhvervsministeriets bemærkninger til udkast til ændring af lov om Plan-

klagenævnet og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet

1. Generelle bemærkninger

Bygherreforeningen, Landbrug & Fødevarer og Landinspektørforeningen støt-

ter generelt de forslåede ændringer, som kan medvirke til en forbedret klage-

sagsproces og forkortede sagsbehandlingstider. Derudover støtter Teleindu-

strien (TI) den foreslåede ændring om ophævelse af kravet om fuldtalligt nævn

Side 13

Akt nr. 265358

L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Notat

i Planklagenævnet, som ifølge TI kan styrke Planklagenævnets beslutningsdyg-

tighed.

DI bemærker, at der i perioden indtil nu har været konstateret uhensigtsmæs-

sige sagsgange og sagsbehandlingstider i Nævnenes Hus, som efter DI’s opfat-

telse kræver yderligere tilpasninger end lovforslaget lægger op til.

TI er bekymret for, at de foreslåede ændringer ikke vil effektivisere klagesags-

behandlingen i de to nævn på afgørende vis. TI skal derfor opfordre til, at andre

ændringer, som kan nedbringe sagsbehandlingstiderne og øge effektiviteten,

overvejes. TI opfordrer i den forbindelse til, at det i forbindelse med revisionen

overvejes, om der, jf. hjemlen i § 9 i lov om Planklagenævnet skal gives mulig-

hed for at fastsætte frister for afgivelse af supplerende bemærkninger fra invol-

verede parter.

Kommentar

En række af de organisationer, som har afgivet høringssvar, er generelt positive

over for de foreslåede ændringer, som efter lovforslaget bl.a. har til formål at

fremme hurtige og smidige klagesagsprocesser.

Særligt for så vidt angår bemærkningerne fra TI om adgang til at fastsætte fri-

ster i forbindelse med klagesagsbehandlingen i Planklagenævnet bemærkes det,

at Planklagenævnets sekretariat allerede fastsætter frister i forbindelse med be-

handlingen af de enkelte sager.

Særligt for så vidt angår bemærkningerne fra DI om sagsgange og sagsbehand-

lingstider i Nævnenes Hus bemærkes det, at der er et løbende fokus på at forbedre

sagsgange og sagsbehandlingstider i Planklagenævnet, såvel som i de øvrige

nævn, der sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus.

2. Begrænsning af prøvelsesadgangen i Planklagenævnet (§ 2, nr. 2)

bifalder indførelsen af den foreslåede bestemmelse. Det er KL’s vurdering,

at Planklagenævnets mulighed for at begrænse sin prøvelse til klagepunkterne

vil skabe større klarhed for kommunerne omkring klagesagsbehandlingen, og

at ændringen vil medføre en mere effektiv sagsbehandling, hvilket kommu-

nerne ser frem til.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at det er væsentligt, at Planklagenævnets

prøvelsesintensitet afgrænses således, at nævnet undlader at medtage erklæ-

ringer og formuleringer vedrørende forhold, som ikke er nødvendige for afgø-

relsen af den konkrete sag, da det skaber usikkerhed om, hvilken vægt dette

skal tillægges generelt og i andre sager.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) anfører, at der er behov for en konkre-

tisering af hvem og på hvilket grundlag, der kan træffes beslutning om at af-

grænse prøvelsen i klagesager. Ifølge DN har Miljø- og Fødevareklagenævnets

tilsvarende mulighed for at begrænse prøvelsesadgangen ført til utilfredshed

blandt dette nævns sagkyndige medlemmer. For så vidt angår Miljø- og Fødeva-

reklagenævnet, bemærker DN videre, at nævnets begrænsning af prøvelsen i

nogle tilfælde har ført til, at DN har måttet klage flere gange i de samme sager.

Side 14

Akt nr. 265358

L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Notat

DN anerkender dog, at der kan være behov for at reducere antallet af klagepun-

ker, som er uvæsentlige for udfaldet af klagesagerne, og at dette kan medvirke

til at reducere sagsbehandlingstiden. Der kan imidlertid ifølge DN være forskel

på den juridiske henholdsvis den natur-, miljø- og planfaglige vurdering af, om

et klagepunkt må betragtes som væsentligt. DN peger derfor på, at sagkyndige

nævnsmedlemmer bør inddrages i beslutninger om begrænsning af prøvelsen i

de enkelte sager, og at det bør præciseres, hvem i nævnet der har kompetence

til at træffe beslutning om, hvilke klagepunkter, der skal behandles i den en-

kelte sag. DN peger derudover på, at det bør nærmere beskrives, hvilke forhold

der kan betegnes som væsentlige. Endelig bemærker DN, at det bør uddybes

nærmere, i hvilke tilfælde nævnet kan udvise konkret tilbageholdenhed og om-

fanget heraf, når en førsteinstans f.eks. har særlig ekspertise eller lokalkend-

skab, jf. bemærkningerne til lovforslaget.

EjendomDanmark finder det bedrøveligt og unødvendigt at indskrænke Plan-

klagenævnets prøvelse af sager, uanset at der ifølge Erhvervsministeriet blot er

tale om en præcisering. Det er EjendomDanmarks opfattelse, at hele klagen bør

prøves, når en borger eller virksomhed klager og ikke kun de dele, som nævnet

selv anser som væsentlige. EjendomDanmark foreslår derfor, at denne del af

lovforslaget udgår.

Foreningen af Byplanlæggere (FAB) mener ikke, at den foreslåede bestem-

melse vil bidrage til en forbedring af klagesagsbehandlingen, da muligheden for

at begrænse prøvelsen ifølge FAB medfører risiko for, at borgere, som ikke ken-

der eller kan gennemskue lovgivningen, stilles juridisk dårligere.

Otto Kjær anfører, at Planklagenævnets prøvelse af hensyn til klageres retssik-

kerhed bør omfatte alle klagepunkter.

Kommentar

Som det fremgår af lovforslaget, er det Erhvervsministeriets vurdering, at der er

tale om en forglemmelse, da den tidligere § 12 a i lov om Natur- og Miljøklage-

nævnet om nævnets mulighed for at foretage begrænsninger i nævnets prøvelse

ikke blev medtaget i lov om Planklagenævnet. Dette særligt i lyset af, at der alle-

rede findes en tilsvarende bestemmelse i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Den foreslåede bestemmelse medfører således ikke ændringer i forhold til retstil-

standen forud for opdelingen af Natur- og Miljøklagenævnet i henholdsvis Miljø-

og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet. Det vurderes derfor hensigtsmæs-

sigt, at der indføres en udtrykkelig lovhjemmel på Planklagenævnets område. Den

foreslåede bestemmelse udgør således blot en kodificering af gældende ret.

Planklagenævnet er omfattet af officialprincippet, og nævnet vil efter den foreslå-

ede bestemmelse fortsat have pligt til at oplyse nævnets sager. Det bør desuden

anføres i nævnets afgørelser, om de påklagede afgørelser i øvrigt indeholder væ-

sentlige mangler, herunder overtrædelse af grundlæggende forvaltningsretlige

regler. Uanset, at der indføres en udtrykkelig hjemmel for nævnet til at foretage

begrænsninger i prøvelsen, vil nævnet herefter fortsat have mulighed for og efter

omstændighederne pligt til at inddrage andre forhold end det, der er klaget over.

Det vurderes herefter, at der ikke er risiko for, at borgere, som ikke har kendskab

til lovgivningen, stilles juridisk eller retssikkerhedsmæssigt dårligere med lov-

forslaget.

Side 15

Akt nr. 265358

L 36 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 3: Lovudkast, høringssvar og høringsnotat

Notat

Særligt for så vidt angår bemærkningerne fra DN, bemærkes det, at de sagkyn-

dige medlemmer af nævnet har mulighed for at deltage i tilskæringen af nævnets

sager, herunder vurderingen af klagepunkters væsentlighed for en afgørelses ud-

fald, i samme omfang som nævnets øvrige medlemmer. Det bemærkes i den for-

bindelse, at nævnet træffer afgørelse ved almindelig stemmeflerhed.

Side 16

Akt nr. 265358