Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB), om, at lovforslaget deles i to lovforslag?
[A. Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om Planklagenævnet og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. (Fremme af vedvarende energi i den fysiske planlægning og effektivisering af sagsbehandling i Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet)
B. Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (Opstilling af vindmøller og solceller i herregårds- og godslandskaber)].
Delingen af lovforslaget i to lovforslag er vedtaget.
Der stemmes herefter om det under punkt A nævnte lovforslag:
Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 2, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af NB)?
Det er vedtaget.
Der stemmes derefter om det under punkt B nævnte lovforslag:
Der stemmes om ændringsforslag nr. 3 af et mindretal (SF og ALT), tiltrådt af et mindretal (EL). Afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 22 (SF, EL, RV og ALT), imod stemte 87 (S, V, M, DD, LA, KF, DF og NB), hverken for eller imod stemte 0.
Ændringsforslaget er forkastet.
Der stemmes om ændringsforslag nr. 4 af et mindretal (SF og ALT), tiltrådt af et mindretal (EL). Afstemningen starter.
Afstemningen slutter.
For stemte 22 (SF, EL, RV og ALT), imod stemte 87 (S, V, M, DD, LA, KF, DF og NB), hverken for eller imod stemte 0.
Ændringsforslaget er forkastet.
Jeg betragter herefter ændringsforslag nr. 5, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, som forkastet.
Det er forkastet.
Jeg foreslår, at lovforslagene går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.
Det er vedtaget.