Det sidste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 36:

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om Planklagenævnet og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. (Fremme af vedvarende energi i den fysiske planlægning og effektivisering af sagsbehandling i Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet).

Af ministeren for landdistrikter (Louise Schack Elholm).

(Fremsættelse 08.02.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Kasper Roug fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her er et rigtig spændende lovforslag. I Socialdemokratiet er vi jo enormt optaget af klimaet, og vi står med en buldrende klimakrise i den ene hånd, og i den anden hånd har vi ovenikøbet en energikrise. Derfor er det nødvendigt, at vi sætter fart på den grønne omstilling, og vores tårnhøje ambition her i Danmark skal jo være, at vi bliver et grønt kraftværk, der leverer grøn strøm til resten af Europa. Det kræver en markant udbygning af vedvarende energikilder, både frem mod 2030 og i årene efter.

Derfor indgik vi i Socialdemokratiet sidste år en klimaaftale, der skal sikre rammevilkår, der kan muliggøre en firedobling af en samlet elproduktion for solenergi og landvind frem mod 2030. Det er meget, der skal nås, og der er ikke meget tid til at nå det. Det er bl.a. derfor, vi i dag skal behandle det her lovforslag, som gerne skulle løse en lille del af den udfordring.

Selv om det her lovforslag ikke er hovednøglen til at løse de kriser, som vi har i hænderne lige nu, er der alligevel lidt hjælp på vej. Selv mindre skridt i den grønne retning er vigtige, og de er nødvendige at tage. Med det her lovforslag fjerner vi nogle af de barrierer, der har vist sig at være, når der skal opstilles vindmøller og store solcelleanlæg i et land. Et af problemerne kan bl.a. være, at der opstår konflikter i forhold til naboer, landskab m.v. i forbindelse med den kommunale planlægning, selv om mange kommuner og borgere ønsker at bidrage til den grønne omstilling. Derfor er der behov for bedre planlægningsmæssige redskaber. Vi fjerner bl.a. barrieren for opsætning af vedvarende energi-anlæg i såkaldte herregårds- og godslandskaber. Kommunerne får mulighed for at tage klimahensyn i planlægningen, og det statslige tilsyn med kommunernes planlægning fokuseres for at sikre klare rammer for planlægning af vedvarende energi-anlæg.

Med alt det in mente er det nogle gode skridt hen imod den grønne omstilling, og derfor kan Socialdemokratiet støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Hans Christian Schmidt fra Venstre.

Tak, fru formand. Regeringen har med regeringsgrundlaget hævet de ambitiøse danske klimamål, og med den udenrigspolitiske situation har det jo aldrig været vigtigere at gøre Danmark uafhængig af russisk gas og udfase fossile brændsler end nu. Derfor skal vi sætte fart på omstillingen til grønne energikilder, og med lovforslaget fjernes barrierer for opsætning af vedvarende energi-anlæg i såkaldte herregårds- og godslandskaber, således at det sikres, at flere arealer i det åbne land kan anvendes til produktion af vedvarende energi, hvor der åbnes mulighed for at varetage klimahensyn i planlægningen.

Med lovforslaget vil vi udvide formålsbestemmelsen i lov om planlægning, altså planloven, så den udvides til at omfatte klima på linje med miljø og natur samt vækst og udvikling. Klimahensynet har været en prioriteret dagsorden i mange år, som af hensyn til klimatiltag nu også får en konkret plads i planloven, som betyder, at vi sikrer, at kommunerne fremover kan udpege arealer til eksempelvis opstilling af vindmøller og solcelleanlæg.

En anden vigtig tilføjelse med dette lovforslag er ændringerne i Planklagenævnet – ændringer, som skal være med til at skabe et mere velfungerende klagesystem. Og et velfungerende klagesystem er afgørende for, at planloven fungerer efter hensigten, og at borgere, virksomheder og myndigheder oplever et klagesystem med hurtige og smidige processer. Så det er altså meget afgørende, at vi får sådan et velfungerende klagesystem, og det gør vi med det her lovforslag.

Jeg vil gerne sige, at lovforslaget jo på ingen måde løser klima- eller energikrisen, men det er et skridt i den rigtige retning – en agenda, som Venstre fortsat prioriterer højt, og som vi fortsat vil bidrage til at finde løsninger på. Derfor stemmer vi for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og så går vi videre til den næste ordfører i rækken, som er hr. Peter Have fra Moderaterne. Værsgo.

Tak for det, formand. I dag behandler vi L 36 – et lovforslag, der handler om at fremme vedvarende energi i den fysiske planlægning og effektivisering af sagsbehandlingen i Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet. Lovforslaget ligger fint i tråd med Moderaternes ambition om at øge udbygningen af vedvarende energi. Det vil ligeledes effektivisere sagsbehandlingen i Planklagenævnet og i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Samtidig gennemføres de klimarelaterede dele af den politiske aftale fra juni 2022 om »Opfølgning på evaluering af planloven m.v.« og dele af »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022«. Forslaget giver også kommunerne mulighed for at planlægge opstillingen af vindmøller og solcelleanlæg i herregårdslandskaber og godslandskaber, hvilket er aftalt i »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022«.

Fremadrettet vil kommunalbestyrelsen kunne vælge at planlægge for opstilling af vindmøller og solcelleanlæg i områder, der i dag betragtes som herregårdslandskaber og godslandskaber. Skulle der være tale om herregårdslandskaber eller godslandskaber af en særlig karakter, en særlig kvalitet, vil den her mulighed ikke gælde. Hvad Planklagenævnet og Fødevareklagenævnet angår, skal ændringerne sikre en hurtigere sagsbehandling i nævnene, hvilket er afgørende for borgernes og virksomhedernes retssikkerhed.

Med de foreslåede ændringer kan de ansatte i Nævnenes Hus, altså i sekretariatet, repræsentere nævnene i retssager, og de ansatte i Nævnenes Hus har jo den nødvendige specialviden inden for de anlagte sager og kan, når de møder i retten, være med til at formindske et eventuelt behov for konsulentbistand i forbindelse med retssagerne. Ændring af lov om Planklagenævnet vil kunne begrænse behandlingstiden, fordi klagesagerne ikke bliver aflyst på grund af afbud fra et enkelt nævnsmedlem. Så på den måde kan vi sikre os imod unødvendige forsinkelser og forlængelser af sagsbehandlingstider. Herudover har nævnet mulighed for at begrænse sin prøvelse af afgørelser omkring eventuelle klagepunkter, som vurderes som væsentlige for en sags afgørelse. Moderaterne kan støtte forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren og byder velkommen til den næste ordfører, fru Marianne Bigum fra Socialistisk Folkeparti.

Da jeg begyndte min politiske karriere i kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune, blev jeg af min fantastiske makker, Jeppe, gentagne gange belært om, at planloven er det vigtigste, for planloven bestemmer alt. Derfor er jeg i dag særlig glad for at kunne stå her som nyvalgt medlem af Folketinget og som SF’s planlovsordfører – Jeppe, we made it!

Det er nemlig planloven, der skal sikre, at udviklingen af samfundet sker på et bæredygtigt grundlag med en sammenhængende og hensigtsmæssig udvikling for Danmark. Klimaforureningen og klimaforandringerne er nogle af de absolut største udfordringer, vi står over for, og planloven er et aktivt værktøj, der kan bidrage til at løse vores udfordringer – eller det modsatte. De valg, vi træffer de næste år, er afgørende. De valg, vi træffer, skal flytte noget og løse opgaven. Byggesektoren er ansvarlig for 35 pct. af Danmarks årlige affaldsproduktion og en signifikant del af vores ressourceforbrug. De råstoffer, man bruger, er begrænsede, og nogle af dem har en forsyningshorisont på kun 30-40 år, og andre en endnu kortere på kun 10-20 år. Byggeriet står for en stor del af klodens såvel som Danmarks samlede CO2-udledning, og hele 30 pct. af Danmarks årlige CO2-udledninger stammer fra byggeriet og fra bygninger: 20 pct. fra driften og 10 pct. fra bygge- og anlægsfasen samt produktionen af nye byggematerialer.

Derfor bifalder vi i SF, at planlovens formålsparagraf udvides til også at indeholde klimahensyn, men det er ikke nok at tilføje klima i den overordnede formålsparagraf. Klima skal også indgå som et konkret formål i kommuneplanlægningen og lokalplanlægningen, og samtidig skal vi i lovgivningen sikre, at planlægning, der værner om klimaet, ikke kommer til at udvande planlægning, der værner om naturen. Vi har lavet en aftale i EU om 30 pct. naturbeskyttelse. Den skal vi selvfølgelig stå ved, og derfor mener vi også, at naturzoner skal skrives ind i planloven, og derfor er det ligeledes vigtigt, at lovforslaget ikke underminerer retssikkerheden i Planklagenævnet.

Vi skal huske, at klima er mere end energiforbrug og træbyggeri, og jeg vil gerne fortælle om noget så nørdet som indlejret CO2 i bygninger og materialer, hvor indlejret CO2 er den CO2, som det har kostet at fremstille et materiale og en bygning. Det er altså den CO2-udledning, der allerede har fundet sted, inden en bygning bliver taget i brug, og rådgiverfirmaet Transition fortæller, at den indlejrede CO2 i de bygninger, som allerede er bygget, kan svare til helt op til 20-40 års drift. Så ved at bevare, renovere og transformere vores bygninger, kan vi altså spare op til 40 års CO2-udledning. Der sker i det hele taget noget rigtig spændende inden for byggeriet i disse år, og jeg har med stor interesse fulgt professor Harpa Birgitsdottir fra Aalborg Universitet og hendes arbejde med at reducere emissionerne i byggeriet. Rådet for Bæredygtigt Byggeri, DAKOFA og arkitektfirmaer som Henning Larsen og Lendager Group har arbejdet ambitiøst med den her dagsorden længe, og de baner vejen for en virkelig spændende udvikling og ikke mindst gentænkning af hele vores byggeri og byggesektor.

Men der sker også noget mindre godt derude, for på trods af de mange gode initiativer og nye muligheder, som bare venter på, at vi her i Folketinget laver den nødvendige regulering, så vi for alvor kan vækste og komme på banen, har vi langtfra bæredygtigt byggeri i Danmark. Vi har en brug og smid væk-byggekultur. »Det skal bygges væk«, lød det i en populær reklame for år tilbage. Men tiden er nu en anden, og vi skal i langt højere grad forlænge de nuværende bygningers liv, renovere, transformere og se værdien i vores kulturarv og ikke mindst tænke klima ind i vores byggeri ved at bevare den indlejrede CO2 i vores bygninger frem for at lukke mere ny CO2-forurening ud.

Vi ser i SF et problem med retssikkerheden i forslaget. Vi anerkender behovet for at nedbringe sagsbehandlingstiden i klagenævnet, men der må findes løsninger på dette, som ikke underminerer retssikkerheden. Der lægges med lovforslaget op til, at Planklagenævnet fremover kan begrænse sin prøvelse eller afgørelse til de forhold, der klages over, og at de kan begrænse det til væsentlige forhold, hvis der er klaget over flere ting. Men er det rimeligt at kræve, at Jette Hansen skal kende loven udtømmende nok til at kunne klage over det juridisk korrekte, og er det rimeligt, at hun kun får behandlet et ud af tre forhold, som hun har klaget over, fordi en eller anden i klagenævnet mener, at det kun er det ene forhold, der er væsentligt? Det synes jeg ikke. Man har prøvet det samme i Miljø- og Fødevareklagenævnet, og det har ledt til stor utilfredshed. Med et ønske om at få styrket forslagets klima- og ressourcehensyn samt landets retssikkerhed kan SF ikke støtte forslaget, som det er nu, men vi ser utrolig meget frem til at indgå konstruktivt i udvalgsbehandlingen.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Og vi byder velkommen til vores næste ordfører på listen, og det er fru Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne.

Lovforslaget, som vi behandler i dag, har flere ben at gå på. Det første ben handler om, at planlovens formålsbestemmelse bliver udvidet til at omfatte klima på linje med natur, miljø, vækst og udvikling. Det andet ben indeholder en række ændringer, der skal sikre et velfungerende og mere effektivt klagesystem, og så er der et ben, der handler om, at det skal være muligt at planlægge at opsætte vindmøller og solcelleanlæg i herregårds- og godslandskaber.

I Danmarksdemokraterne støtter vi helt overordnet op om, at der skal være overordnede regler for opsætning af VE-anlæg, og med dette forslag sikrer vi, at mulighederne bliver bedre flere steder. Forslaget kommer til at fjerne en del af de barrierer, der er i øjeblikket for at kunne producere mere vedvarende energi, da man hidtil ikke har kunnet opsætte VE-anlæg i herregårds- og godslandskaber. For os i Danmarksdemokraterne er det vigtigt, at ministeren har mulighed for at gøre indsigelser. Det er afgørende, at nogle af vores lands mest bevaringsværdige områder, der kan have en værdi i forhold til vores historie og kultur, ikke plastres til med solceller og vindmøller. Vi skal endelig passe på vores land og vores historiske områder – de steder, der fortæller en historie om, hvem vi er som folk, og hvem vi var som folk for mange år siden. Så hvis et område f.eks. har en helt særlig fortælleværdi, er der mulighed for en indsigelse fra ministeren, der vil afveje den nationale interesse i bevarelsen af herregårds- og godslandskaber over for den nationale interesse i udbygning af vedvarende energi.

I Danmarksdemokraterne har vi det som et opmærksomhedspunkt i det her arbejde, at de helt små øer ikke får mulighed for at være med på klimavognen i forhold til produktion og lagring, da anlæggene ikke må placeres i kystnærhedszoner. En del småøer har kun arealer, der ligger i kystnærhedszoner og inden for strandbeskyttelseslinjen, og så kommer de til at blive udelukket fra det her forslag. Vi er dog også opmærksomme på, er det ikke indgår i de politiske aftaler bag lovforslaget, at der skal ske ændringer af planlovens regler om kystnærhedszonen. Men vi er dog også positive over for, at det fremgår, at de enkelte småøer med aftalen har mulighed for at udarbejde en udviklingsplan for øen, der i sidste ende kan føre til, at man giver en dispensation til at placere sådan nogle faciliteter i tilknytning til eksisterende anlæg eller bebyggelse.

Helt generelt i forhold til det her lovforslag synes jeg også, det er vigtigt, at vi har borgerne, der er ude i landdistrikterne, med på vognen. Det er jo folk, der er ude i landdistrikterne, der kommer til at være naboer til de her store solcelleanlæg og til de store vindmøller, som de kommer til at have i baghaven. Det er vigtigt, at vi i udvalgsarbejdet også kommer til at drøfte, hvordan vi gør det her til en fordel for folk, der bor på landet, og ikke en ulempe. For det er jo faktisk folk på landet, der betaler meget af prisen for, at vi bliver klimavenlige. Og det skal vi bare huske, hver eneste gang vi laver sådan nogle tiltag her. Men helt overordnet støtter vi i Danmarksdemokraterne op om forslaget. Tak for ordet.

Tak for det, og vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken. Jeg byder velkommen til hr. Jens Meilvang fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Jeg kan starte med at sige, at Liberal Alliance støtter lovforslaget, og vi hilser effektiviseringen i klagenævnet meget velkommen i første omgang. Vi er også meget positive over for, at det bliver lettere at opstille solceller i bl.a. herregårdslandskaber. Jeg har det dog lidt sådan, at hvis vi virkelig skal være ambitiøse med den grønne omstilling og vi skal være uafhængige af russisk gas, skal vi også videre end kun at gøre det lettere at stille solceller op i herregårdslandskaber. Jeg er meget optaget af, at det også bliver muligt at opstille solceller i kystnærhedszonen samt på arealer med særlige landskabelige interesser. Det kom ikke med i den her omgang, men vi er i hvert fald klar til at genoptage forhandlingen på et andet tidspunkt og så se, om vi kan få det med på det tidspunkt. Men vi støtter det her lovforslag i første omgang. Tak.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken, og jeg byder velkommen til hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det, formand. Lovforslaget er en opfølgning på »Danmark i bedre balance – bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet«, »Opfølgning på evaluering af planloven m.v.« og »Klimaaftalen om grøn strøm og varme 2022 – et grønnere og sikrere Danmark«. Det er aftaler, som vi alle sammen er med i.

Som situationen er i Europa, har det aldrig været af større vigtighed, at vi er selvforsynende i Europa, og derfor skal vi have sat farten op på den grønne omstilling. Vi har længe talt om den grønne omstilling, vi har handlet på den, og fremadrettet kan kommunerne nu også udpege opstillingssteder for solceller og vindmøller. Samtidig – og det er vigtigt – får vi forhåbentlig et godt og velfungerende klagesystem.

For Det Konservative Folkeparti har klimaet altid været en vigtig sag, og med dette forslag kommer vi en lille, og jeg gentager, en lille smule tættere på målet. Vi bakker op om forslaget.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken, og jeg giver nu ordet til fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten.

Enhedslisten bifalder bestemt, at vi udvider planlovens formålsparagraf, så den også omfatter klima på linje med miljø, natur, vækst og udvikling, men det er jo ikke så klart formuleret endda, for hvordan vægter man det, hvis de nævnte faktorer er i modstrid med hinanden, og hvor konkret er det egentlig, at man til godeser klimaet i den her formulering? Der er vel ingen, der betvivler, at udledningen af drivhusgasser har væsentlig betydning for klimaet, men betyder det så ikke også, at det bør indgå direkte i planloven, at man kan tage initiativer, der mindsker CO2-udledningen? Hvis vi maler med bred pensel og siger, at en tredjedel af CO2-udslippet kommer fra landbruget, en tredjedel fra transporten og en tredjedel fra byggeriet – og det er jo både anlæg og drift – ville det så ikke leve op til formålsparagraffen, at man kunne stille bindende krav herom, f.eks. i kommunalplanlægningen? Det er jo vigtigt, at det handler om flere elementer og ikke udelukkende om at reservere arealer til vedvarende energi.

Jeg ser for mig, at fremtiden rummer lokalplaner, der f.eks. stiller bindende krav til byggematerialer og genbrug eller andre tiltag, der konkret gavner klimaet ved at mindske udledningen af CO2. Det er muligt, at vi skal gennem en forsøgsfase, hvor kommuner, der ønsker det, kan få mulighed for at prioritere klimahensynet højest, og hvor vi kan få et udvidet plankatalog, hvoraf klimabestemmelserne fremgår. Det er således nok under alle omstændigheder nødvendigt med en ny vejledning til lokalplanlægningen, der omfatter klimaudfordringerne og de nye muligheder, der ligger i formålsparagraffen. Så jeg ser frem til, at vi kommer til at arbejde videre med det og muligvis endda får indføjet nogle af tingene allerede nu.

Så er der hele klageområdet. Det er fint at effektivisere klagebehandlingen, som det så smukt hedder, men jeg tror altså ikke, den rette demokratiske balance er fundet med de formuleringer, der er her. Der skal vi i hvert fald se noget grundigere på det i udvalget, og det kan også udløse forskellige ændringsforslag, hvis det kommer så vidt. Der er i hvert fald bekymringer hos mig om, at vi sætter foden forkert i forhold til at sikre den demokratiske mulighed for at klage over beslutninger. Så her kommer der i hvert fald et grundigt udvalgsarbejde, hvor jeg ser frem til at vi kan udbygge det på den gode måde, så det kan føre til konstruktive ændringer.

Tak til ordføreren, og vi går videre i ordførerrækken. Jeg vil gerne give ordet til fru Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Tak for det, formand. Jeg skal meddele, at vi støtter forslaget. Forslaget er jo en implementering af to aftaler, hvoraf vi ikke er en del af den første aftale, fordi det er en aftale mellem planlovspartierne. Men vi synes, det er en fornuftig aftale, også selv om den jo rør ved noget, som vi indimellem kan være betænkelige ved, nemlig at man gør klagesystemer mere smidige. Det indebærer jo ofte, at man slækker på klagerens retssikkerhed og muligheder, og det sker også her, men på, synes vi, en fornuftig og afbalanceret måde og med et utrolig vigtigt formål for øje, nemlig at fremskynde processen med at få opstillet flere vedvarende energi-anlæg i vores landskaber.

Derfor er vi jo så også med i den anden aftale, som lovforslaget handler om, nemlig den aftale om grøn strøm, som bl.a. indebærer muligheden for også at placere de her vedvarende energi-anlæg i herregårdslandskaber.

Så alt i alt støtter vi lovforslaget. Hvis man skulle være – hvad hedder sådan noget – en regelrytter eller proceskritiker, eller hvad man kunne kalde det, kunne man godt sige, at det måske er lidt uhensigtsmæssigt at putte to aftaler med to forskellige aftalegrupper ind i samme lovforslag. Det er jo også derfor, kan jeg forstå, at der er nogle, som er med i den ene aftale, men ikke i den anden, og som overvejer at stemme nej til forslaget. Det er jo trist, og det kunne måske være en idé at dele lovforslaget op for at tilgodese dem, der kunne tænke sig at stemme for nogle dele af lovforslaget, man ikke for andre dele, ikke mindst al den stund at nogle af de her parter er med i en aftale om dele af lovforslaget.

Men vi støtter altså alle dele af lovforslaget og synes, der er fundet en fin balance i forhold til klagesystemet, også selv om vi ikke var med i forhandlingslokalet.

Tak for det. Vi siger tak til ordføreren og byder velkommen til den næste i rækken, og det er fru Sascha Faxe fra Alternativet.

I Alternativet er vi rigtig, rigtig glade for intentionen og ønsket om at få klimahensynet skrevet ind i planloven. Det har været en drøm, og det har også været en af mine personlige mærkesager i valgkampen, så det er der en meget stor glæde over. Så de intentioner og den parathed hos regeringen bakker vi op om.

Så er vi nok også der, hvor vi godt kunne tænke os at gå lidt længere. Der blev nævnt noget om de kystnære områder, som er en forhindring, og der kunne også være andre arealer, der kunne komme på tale. Nu er ministeren også kirkeminister, og kirken ejer en hel del arealer, der også kunne være interessante at få med i sådan en aftale. Som Enhedslistens ordfører og før det også SF's ordfører nævnte, er der nogle ting med hensyn til byggematerialer, bl.a. i forhold til LCA og CO2-udledning pr. nybygning, men også andre ting, som kunne være vigtige at få ind. Når alt det så er sagt, er der, når vi kigger på, hvad vi har her, mange gode muligheder i det her, og vi tænker, at noget af det måske skal skrives ind senere.

Men i forhold til det her er der nogle ting, vi godt kunne tænke os at få præciseret. Som det blev nævnt tidligere, er der en opvejning mellem, hvornår hvilket hensyn er det vigtigste. Historisk set er vækst – og økonomisk vækst i særdeleshed – en af de ting, som rigtig mange vægter højt, og det vækstbegreb kan godt gå hen at vinde over nogle af de andre hensyn, der er her. Så der kunne man måske skrive noget af det om og sige, at der skal tages hensyn til landets natur og miljø, frem for det, der står i dag, om, at det medvirker til at værne om det. Sådan nogle sproglige præciseringer kunne vi godt tænke os at få skrevet ind, sådan at vi får løftet klimaet højere op i prioriteringsrækkefølgen. Det samme kunne f.eks. gøre sig gældende der, hvor der står, at udledning af drivhusgasser og forurening af luft skal forebygges. Hvis man udskifter ordet forebygges med ordet reduceres, så hiver vi også klima- og naturhensynet højere op. Det er et par af eksemplerne på, hvad man kunne gøre.

En af de andre ting, som vi synes er vigtige, er, at kommunerne bliver gjort til en aktiv medspiller i det her, ved at man frisætter kommunerne mere – det er der også andre ordførere før mig, der har nævnt. Det kunne jo være, at vi i stedet for bare at frisætte det hele simpelt hen laver en forsøgsordning, hvor de kommuner, der har lyst til at gå foran, kan søge om at få lov til at sætte nogle højere krav – det har vi også set, i forhold til at det har været muligt frivilligt at sætte nogle højere byggestandarder, og vi har set det på andre områder. Det har været med til at højne niveauet, men også give os som samfund og politisk system en indsigt i, hvor vi er, og hvad vi kan, og det kan jo være med til at skubbe til omstillingen, så vi faktisk kan rykke hurtigere på et senere tidspunkt. Man kunne ligesom få det med ind.

En sidste ting, som bare er noget, man skal være obs på, er, at når man så laver den her planlov om, så vil der også være nogle vigtige ting med hensyn til vejledningen til lokalplanlægningen, som vi skal have skrevet ind. Men lad os tage det i udvalget. Vi har bare nogle punkter, hvor vi synes det kunne blive endnu bedre. Men igen vil jeg sige, at vi er rigtig, rigtig glade for, at det bliver skrevet ind, og som sagt er jeg personligt virkelig glad. Tak for ordet.

Tak for det. Vi siger tak til ordføreren og byder velkommen til den sidste i ordførerrækken, hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Skal jeg lige ændre stemningen herinde lidt? Jeg vil sige, at Nye Borgerlige naturligvis ikke kommer til at støtte forslaget. Jeg er lært op med, at man skal lytte efter, hvad der bliver sagt, og i valgkampen har jeg hørt, at alle de her vindmølleparker, vi laver ude på vandet, kommer til at lave mere end rigelig energi til os, faktisk til næsten halvdelen af Europa. Og så forstår jeg ved gud ikke, at de pæne landskaber ude på landet skal splittes ad med endnu flere vindmøller, bare fordi vi sætter klimaet over alt. Rolig nu.

Jeg ved godt, at der sidder mange herinde, som ikke er vant til at færdes ude ved Jyllands vestkyst. Selv om det blæser inde på land, blæser det faktisk mere ude på vandet. Det er bare, sådan at vi lige får fakta i orden her. Vi har masser af sol og vind, når man lige kommer over den hurdle og får lov igen. Jeg regner med, at regeringen får styr på det. Men vi kommer til at ødelægge noget her. Jeg har siddet som teknik- og miljøformand, og jeg har prøvet at opleve de klager, der kommer fra mennesker, når solcelleparker skal sættes op, og når vindmøllen står så tæt, at du selv bliver generet af skyggen fra vingen. Det er problematisk. Vi skal lige stikke fingeren i jorden her. Derfor kommer vi naturligvis ikke til endnu en gang at tromle hen over folks ejendom og tromle hen over den frihed og primært den klagemulighed, man vil fjerne – der er jeg faktisk enig med Enhedslisten.

Det er et problem. Det går for stærkt, og vi ender med at vende en god stemning om at kæmpe for at gøre det her mere grønt til en træls stemning, hvor folk får ødelagt deres hjem, deres fritid og deres skønne områder. Så selvfølgelig kommer vi til at stå på borgerens side i det her og sige pænt nej tak til forslaget.

Tak for det. Vi siger tak til ordføreren og giver nu ordet til ministeren for landdistrikter.

Tak for det. Jeg vil gerne kvittere for den overordnet positive modtagelse af lovforslaget og for ordførernes bemærkninger. Formålet med lovforslaget er bl.a. at give videre rammer for planlægning af anlæg for vedvarende energi. Formålet er også at effektivisere sagsbehandlingen i Planklagenævnet og i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Med lovforslaget gennemføres de klimarelaterede dele af den politiske aftale fra den 15. juni 2022 om opfølgning på evaluering af planloven m.v. og dele af klimaaftalen om grøn strøm og varme fra den 25. juni 2022. For en god ordens skyld skal jeg nævne, at regeringen vil fremsætte forslag til gennemførelse af de øvrige elementer af planlovsaftalen fra den 15. juni 2022 for Folketinget i efteråret 2023.

Forslaget om at skrive klima ind i planlovens formål er udtryk for et ønske om, at kommunerne og staten skal kunne varetage klimahensyn, tilsvarende hensynet til f.eks. miljø og natur samt vækst og udvikling i den fysiske planlægning. Formålet med at foreslå klimabeskyttelse som en national interesse i planloven er, at staten f.eks. skal kunne sikre, at der i kommuneplanlægningen udpeges arealer til opstilling af vedvarende energikilder som f.eks. vindmøller og solcelleanlæg.

Lovforslaget indeholder også en ændring af planloven, som skal give kommunerne mulighed for at planlægge opstilling af vindmøller eller solcelleanlæg i herregårdslandskaber eller godslandskaber. Dette initiativ er aftalt i klimaaftalen om grøn strøm og varme fra 2022. Lovforslaget indebærer, at karakterisering af et område som herregårdslandskab eller godslandskab ikke vil være til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan vælge at planlægge opstilling af vindmøller og solcelleanlæg i området. De nye planlægningsmuligheder for kommunerne vil dog som udgangspunkt ikke gælde, hvis der er tale om et område, der kan karakteriseres som herregårdslandskab eller godslandskab af særlig kvalitet. Jeg er klar over, at vi ikke løser hele klimakrisen eller energikrisen med dette ene lovforslag, men det er et bidrag til løsningerne og et skridt i den rigtige retning.

Ændringerne om Planklagenævnet og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet skal understøtte en hurtig og smidig sagsbehandling. En kompetent og hurtig sagsbehandling hos klagenævnene er afgørende for borgernes og virksomhedernes retssikkerhed. Ændringerne medfører, at ansatte i Nævnenes Hus' sekretariat kan repræsentere nævnene i retssager. Ansatte i Nævnenes Hus har den fornødne specialistviden inden for de anlagte sager. Muligheden for at møde i retten kan nedbringe behovet for konsulentbistand i forbindelse med retssager. Ændringerne i lov om Planklagenævnet sikrer, at nævnenes behandling af klagesager ikke aflyses på grund af afbud fra et nævnsmedlem. På den måde undgås unødige forsinkelser og forlængede sagsbehandlingstider. Ændringerne i lov om Planklagenævnet fastsætter, at nævnet har mulighed for at begrænse sin prøvelse til forhold, der er klaget over, eller til de klagepunkter, som nævnet vurderer er væsentlige for sagens afgørelse. Det kan kvalificere og effektivisere nævnets behandling af den enkelte sag.

Erhvervsministeren og jeg selv står naturligvis til rådighed for de spørgsmål, som udvalget måtte ønske at få nærmere belyst under udvalgsbehandlingen. Og lad mig lige tilføje: Jeg har fuld forståelse for det, hvis man gerne vil have det her lovforslag delt op, da det er to forskellige aftaler, det udmønter. Og der vil jeg bare opfordre til, at man stiller et spørgsmål om det, og så vil jeg gerne medvirke til at opdele lovforslaget. For jeg har fuld forståelse for, at man, hvis man indgår i den ene aftale og ikke i den anden, så ønsker at stemme om det, man er med i en aftale om, og ikke den anden del.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning. Jeg giver ordet til fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten.

Så vil jeg bare takke for den tilkendegivelse, for det var det, jeg ville spørge om, og det spørgsmål kommer.

Tak for det. Den næste er fru Sascha Faxe.

Tak, og tak endnu en gang. Jeg er nysgerrig på, om ministeren kunne være interesseret i at kigge på ordlyden i nogle af de formuleringer, som jeg bl.a. nævnte i min tale, som kan være sådan nogle ganske enkle måder at præcisere på, hvor meget klimaet vægter i det her.

Ministeren.

Det vil jeg opfordre fru Sascha Faxe til at sende som skriftligt spørgsmål. Det vil være lettere for mig at forholde mig til det, når jeg ser det på skrift, i stedet for lige at skulle nævne det her på stående fod. Så jeg vil foretrække at få det på skrift, hvis det er i orden.

Fru Sascha Faxe.

Det er noteret, og det kommer. Tak.

Ministeren.

Det er bare i orden. Det ser jeg frem til.

Tak. Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Vi siger tak til ministeren.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Landdistrikter og Øer. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.