Da jeg begyndte min politiske karriere i kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune, blev jeg af min fantastiske makker, Jeppe, gentagne gange belært om, at planloven er det vigtigste, for planloven bestemmer alt. Derfor er jeg i dag særlig glad for at kunne stå her som nyvalgt medlem af Folketinget og som SF’s planlovsordfører – Jeppe, we made it!
Det er nemlig planloven, der skal sikre, at udviklingen af samfundet sker på et bæredygtigt grundlag med en sammenhængende og hensigtsmæssig udvikling for Danmark. Klimaforureningen og klimaforandringerne er nogle af de absolut største udfordringer, vi står over for, og planloven er et aktivt værktøj, der kan bidrage til at løse vores udfordringer – eller det modsatte. De valg, vi træffer de næste år, er afgørende. De valg, vi træffer, skal flytte noget og løse opgaven. Byggesektoren er ansvarlig for 35 pct. af Danmarks årlige affaldsproduktion og en signifikant del af vores ressourceforbrug. De råstoffer, man bruger, er begrænsede, og nogle af dem har en forsyningshorisont på kun 30-40 år, og andre en endnu kortere på kun 10-20 år. Byggeriet står for en stor del af klodens såvel som Danmarks samlede CO2-udledning, og hele 30 pct. af Danmarks årlige CO2-udledninger stammer fra byggeriet og fra bygninger: 20 pct. fra driften og 10 pct. fra bygge- og anlægsfasen samt produktionen af nye byggematerialer.
Derfor bifalder vi i SF, at planlovens formålsparagraf udvides til også at indeholde klimahensyn, men det er ikke nok at tilføje klima i den overordnede formålsparagraf. Klima skal også indgå som et konkret formål i kommuneplanlægningen og lokalplanlægningen, og samtidig skal vi i lovgivningen sikre, at planlægning, der værner om klimaet, ikke kommer til at udvande planlægning, der værner om naturen. Vi har lavet en aftale i EU om 30 pct. naturbeskyttelse. Den skal vi selvfølgelig stå ved, og derfor mener vi også, at naturzoner skal skrives ind i planloven, og derfor er det ligeledes vigtigt, at lovforslaget ikke underminerer retssikkerheden i Planklagenævnet.
Vi skal huske, at klima er mere end energiforbrug og træbyggeri, og jeg vil gerne fortælle om noget så nørdet som indlejret CO2 i bygninger og materialer, hvor indlejret CO2 er den CO2, som det har kostet at fremstille et materiale og en bygning. Det er altså den CO2-udledning, der allerede har fundet sted, inden en bygning bliver taget i brug, og rådgiverfirmaet Transition fortæller, at den indlejrede CO2 i de bygninger, som allerede er bygget, kan svare til helt op til 20-40 års drift. Så ved at bevare, renovere og transformere vores bygninger, kan vi altså spare op til 40 års CO2-udledning. Der sker i det hele taget noget rigtig spændende inden for byggeriet i disse år, og jeg har med stor interesse fulgt professor Harpa Birgitsdottir fra Aalborg Universitet og hendes arbejde med at reducere emissionerne i byggeriet. Rådet for Bæredygtigt Byggeri, DAKOFA og arkitektfirmaer som Henning Larsen og Lendager Group har arbejdet ambitiøst med den her dagsorden længe, og de baner vejen for en virkelig spændende udvikling og ikke mindst gentænkning af hele vores byggeri og byggesektor.
Men der sker også noget mindre godt derude, for på trods af de mange gode initiativer og nye muligheder, som bare venter på, at vi her i Folketinget laver den nødvendige regulering, så vi for alvor kan vækste og komme på banen, har vi langtfra bæredygtigt byggeri i Danmark. Vi har en brug og smid væk-byggekultur. »Det skal bygges væk«, lød det i en populær reklame for år tilbage. Men tiden er nu en anden, og vi skal i langt højere grad forlænge de nuværende bygningers liv, renovere, transformere og se værdien i vores kulturarv og ikke mindst tænke klima ind i vores byggeri ved at bevare den indlejrede CO2 i vores bygninger frem for at lukke mere ny CO2-forurening ud.
Vi ser i SF et problem med retssikkerheden i forslaget. Vi anerkender behovet for at nedbringe sagsbehandlingstiden i klagenævnet, men der må findes løsninger på dette, som ikke underminerer retssikkerheden. Der lægges med lovforslaget op til, at Planklagenævnet fremover kan begrænse sin prøvelse eller afgørelse til de forhold, der klages over, og at de kan begrænse det til væsentlige forhold, hvis der er klaget over flere ting. Men er det rimeligt at kræve, at Jette Hansen skal kende loven udtømmende nok til at kunne klage over det juridisk korrekte, og er det rimeligt, at hun kun får behandlet et ud af tre forhold, som hun har klaget over, fordi en eller anden i klagenævnet mener, at det kun er det ene forhold, der er væsentligt? Det synes jeg ikke. Man har prøvet det samme i Miljø- og Fødevareklagenævnet, og det har ledt til stor utilfredshed. Med et ønske om at få styrket forslagets klima- og ressourcehensyn samt landets retssikkerhed kan SF ikke støtte forslaget, som det er nu, men vi ser utrolig meget frem til at indgå konstruktivt i udvalgsbehandlingen.