Tak for det. Der er jo gjort rede for de her tre små ændringer, der er i det her lovforslag, så jeg skal ikke bruge så frygtelig meget tid på det bortset fra at sige, at vi sådan set bakker op om, at man kan give støtte til de studerende, og at det er rigtig godt, når studerende kommer ud i gode praktikker og får nogle rigtig gode forløb.
Det, der er lidt bemærkelsesværdigt ved det her, er jo, at det er en erkendtlighed. Det er en erkendtlighed, der ikke må forveksles med løn. Det er noget, der ikke må være forventeligt; det må ikke være aftalt på forhånd; det skal komme som en overraskelse for de studerende hver gang sidst på måneden, at arbejdsgiveren nu synes, at vedkommende har gjort en god praktikindsats, og derfor får vedkommende en belønning. Så det er jo ikke, fordi det på den måde kan tage presset fra nogen, for det må ikke være noget, man kan forvente, når man kommer ud i praktik.
Det er så heller ikke noget, vi kan forvente vil ske på offentlige arbejdspladser. Jeg kan dårligt se, at man f.eks. i den afdeling ude i ældreplejen, hvor der er sygeplejersker i praktik, giver dem en erkendtlighed. Jeg kunne forestille mig, at de andre kollegaer, der var derude, ville kigge mærkeligt på den studerende og tænke: Hvorfor er det ikke os, der får erkendtligheden? Så på den led er det sådan lidt en bagvendt ting. Men nu er det her, og vi skal ikke stå i vejen for, at de studerende, der kan være så heldige at have en arbejdsgiver, der synes, at vedkommende har mulighed og råd til at give en erkendtlighed, ikke kan få det, så det skal de selvfølgelig have lov til, og derfor skal arbejdsgiveren også have lov til at sætte ydelsen op. Tak for ordet.