Indfødsretsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 33 Bilag 9
Offentligt
2677743_0001.png
Til lovforslag nr.
L 33
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 15. marts 2023
Betænkning
over
Forslag til lov om indfødsrets meddelelse
[af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget. Udlæn-
dinge- og integrationsministeren har stillet ændringsforslag
nr. 1, 5 og 8. Dansk Folkepartis medlem af udvalget har
stillet ændringsforslag nr. 2-4, 6 og 7.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (S, V, M, SF, LA, EL og ALT)
indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af udlændinge-
og integrationsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet
vil stemme imod de af DF stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i udvalget (DD) vil ved 2. behandling af
lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget og til
de af DF stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme
for de af udlændinge- og integrationsministeren stillede æn-
dringsforslag.
Et
andet mindretal
i udvalget (KF) indstiller lovforslaget
til
vedtagelse
med de af udlændinge- og integrationsministe-
ren stillede ændringsforslag og det af DF stillede ændrings-
forslag nr. 3. Mindretallet vil stemme imod de af DF stillede
ændringsforslag nr. 2, 4, 6 og 7.
Et
tredje mindretal
i udvalget (DF) indstiller forslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Radikale Venstre, Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqati-
giit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be-
tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Enhedslisten og Alternativet
Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget
har en generel bekymring for tendensen til en stigende poli-
tisering af Indfødsretsudvalgets praksis og mener ikke, at
det er i overensstemmelse med grundlæggende retsprincip-
per. Dette kommer bl.a. til udtryk, ved at antallet af ansøgere
med langvarige funktionsnedsættelser, der får dispensation
af Indfødsretsudvalget, er faldet markant, hvilket tyder på,
at handicapkonventionen systematisk overtrædes. Enhedsli-
stens og Alternativets medlemmer af udvalget kan oplyse, at
Radikale Venstre, der ikke har medlemmer i udvalget, deler
denne bekymring.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlem af udvalget er foruroliget over
den nuværende praksis, hvor bunkevis af påståede statsløse
samt skjulte bipersoner gebyrfrit sniges ind på lovforslag
uden at opfylde betingelserne. Derfor stemmer Dansk Fol-
keparti imod i de sager, hvor vi ikke kan behandle ansøger-
ne individuelt med den omhu, grundlovsfædrene har pålagt
os. Dansk Folkeparti ønsker, at udvalget igen skal stemme
om hver enkelt ansøger som i det oprindelige udvalg med
N. F. S. Grundtvig i spidsen, hvor ti ansøgere i 1850 på det
første lovforslag om meddelelse af indfødsret i Rigsdagen
blev anset af indenrigsministeren for »et ikke ringe Antal
forskjellige Personer, med Hensyn til hvilke der muligt vil-
le være Anledning til at indhente specielle Oplysninger...«
(Rigsdagstidende 1849-50, Folketingets forhandlinger, spal-
te 806).
Indfødsret er den fineste gave, Folketinget kan give,
når en anseelig udlænding har udmærket sig og vist:
»Har for modersmaalet Øre,/ Har for fædrelandet Ild«
(N. F. S. Grundtvig, »Folkeligheden«, i Danskeren, nr. 24,
1848). Kun derved fortjener man at blive begunstiget i det
danske testamente. Samtidig er indfødsretten Danmarks in-
derste og sidste forsvarslinje. I 2015 og 2017 stod Dansk
Folkeparti alene og stemte imod uddelingen af statsborger-
skab med L 36 og L 189 fremsat af daværende udlændinge-
og integrationsminister Inger Støjberg. I 2020 blev en iraker
på L 189 ved Østre Landsret idømt fængsel i 5 år og 6
måneder for grov voldtægt af en dansk kvinde begået i
AX028467
L 33 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 15. marts 2023
2677743_0002.png
2
2019. Aktuelt er en somalier på L 36 tiltalt ved et nævninge-
ting for at ville tvangsgifte sin 12-årige datter til en 75-årig
mand på en genopdragelsestur i Somalia. På trods heraf ses
stadig ingen selvransagelse hos de politiske partier, der har
stemt for at give disse mennesker statsborgerskab. Derfor
bør Folketinget også hurtigst muligt skabe den nødvendige
hjemmel til om nødvendigt at kunne fratage det statsborger-
skab, der er blevet givet ved lov. »Resten selv som Drage-
dukker,/ Sig fra Folket udelukker,/ Lyse selv sig ud af Æt,/
Nægte selv sig Indfødsret!« (N. F. S. Grundtvig, »Folkelig-
heden«, i Danskeren, nr. 24, 1848). Vi mener, at udviklingen
i måden vi uddeler statsborgerskab på er skammelig.
Dansk Folkeparti bemærker, at nærværende lovforslag in-
deholder 84 statsløse og 479 bipersoner, i alt 563 udlændin-
ge, der uden forelæggelse for udvalget automatisk er blevet
optaget, selv om de ikke engang nødvendigvis opfylder de
objektive krav, der ofte fremhæves. Det svarer til en tredje-
del. Det har aldrig været hensigten at uddele statsborgerskab
på denne måde.
Det bemærkes endvidere, at vi i Dansk Folkeparti – selv
i den vildfarelse, at meddelelse af indfødsret til fremmede
kan foregå ved masseproducerede lovforslag til tusindvis
flere gange årligt ud fra såkaldte objektive kriterier oplistet
i en kold ministeriel cirkulæreskrivelse – mener, at den nu-
værende underlødige indfødsretsaftale er utilstrækkelig og
bærer præg af en lemfældig og pluralistisk tilgang, der ikke
respekterer hverken grundlovens bogstav eller ånd. Dansk
Folkeparti mener, at betingelserne for at søge om statsbor-
gerskab uden undtagelser bør være opfyldt ved ansøgnings-
tidspunktet. Der bør betales gebyr ved hver eneste ansøg-
ning, der behandles, og ikke kun ved første ansøgning. Der-
udover bør gebyret hæves betragteligt.
Som eksempel herpå bemærker Dansk Folkeparti, at kri-
minelle udlændinge, der i en alder af 14 år har begået
røveri eller drab, frit kan optages og få statsborgerskab
som bipersoner uden udvalgets kendskab. Dertil kommer,
at udlændinge straffet med bøde for tyveri, hærværk, uorden
og narkokørsel optages. Det samme gør førtidspensionister,
som automatisk er undtaget fra beskæftigelseskravet. Også
udlændinge med misligholdt offentlig gæld, f.eks. su-tilba-
gebetalingskrav og offentlige parkeringsafgifter, og udlæn-
dinge under konkursbehandling med verserende fogedsager
eller andre uafklarede søgsmål i civilretten optages.
Også kulturfremmede med mulige ekstremistiske syns-
punkter optages, uden at ministeren vil besvare spørgsmål
vedrørende deres utilbørligheder.
Dansk Folkeparti finder det i den forbindelse yderst kriti-
sabelt, at ministeren afviser at forholde sig til spørgsmål om
dette, hvorefter alle disse personer alligevel optages uden
om udvalgets kendskab.
Dansk Folkeparti kan ikke støtte denne lukkede lovgiv-
ningsproces, der i realiteten forhindrer folketingsmedlem-
merne i efter hensigten med grundlovens § 44, stk. 1, at
afgøre, hvem der skal erhverve dansk indfødsret.
Dansk Folkeparti mener, at det er fuldstændig utilstede-
ligt, at der ikke er højere krav til udlændinges vandel, lige-
som vi mener, at udvalget bør have størst mulig indsigt i den
enkelte ansøgers forhold.
Derfor foreslår vi endelig, at hver enkelt ansøger behand-
les på et separat lovforslag. Er udvalget ude af stand til at
tage stilling til mængden af lovforslag i en samling, udsky-
des ubehandlede lovforslag til næste samling, som det er
kutyme i alle andre udvalg. Alternativt aftales der et loft på
f.eks. 100 eller 250 ansøgere om året. En anden mulighed,
som alt andet lige ville være bedre for Danmark end det
nuværende brandudsalg, ville være at opdele ansøgerne efter
oprindelsesland, hvorefter lovforslagene skulle behandles al-
fabetisk (Afghanistan, Australien, Bangladesh, Belgien osv.)
Dansk Folkeparti er tillige af den opfattelse, at foruden
anseelige udlændinge bør dansk statsborgerskab alene være
for de udlændinge, som gifter sig med danske statsborge-
re. Vi bemærker sluttelig, at det er muligt at leve et lønnende
og rigt liv i Danmark uden statsborgerskab.
Endelig noterer Dansk Folkeparti med tilfredshed, at mi-
nisteren har været lydhør over for at udtage personer på
lovforslaget på baggrund af en grundigere gennemgang af
personernes forhold.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
udlændinge- og integrationsministeren,
tiltrådt af
udval-
get:
Til § 2
1)
Nr. 20
udgår.
[Udtagelse af person]
Til § 8
Af et
mindretal
(DF):
2)
Nr. 609
udgår.
[Udtagelse af person]
Af et
mindretal
(DF), tiltrådt af et
mindretal
(KF):
3)
Nr. 651
udgår.
[Udtagelse af person]
Af et
mindretal
(DF):
4)
Nr. 695
udgår.
[Udtagelse af person]
Af
udlændinge- og integrationsministeren,
tiltrådt af
udval-
get:
5)
Nr. 742
udgår.
[Udtagelse af person]
Af et
mindretal
(DF):
6)
Nr. 762
udgår.
[Udtagelse af person]
L 33 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 15. marts 2023
2677743_0003.png
3
7)
Nr. 782
udgår.
[Udtagelse af person]
Af
udlændinge- og integrationsministeren,
tiltrådt af
udval-
get:
8)
Nr. 787
udgår.
[Udtagelse af person]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ansøgeren under nr. 20 er behandlet efter retningslinjer-
ne i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturali-
sation.
Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslagets § 2, fordi den
pågældende er afgået ved døden.
Til nr. 2, 4, 6 og 7
Dansk Folkeparti kan konstatere, at personer med samme
navn som ansøgerne åbent har givet udtryk for radikale
islamistiske tilkendegivelser, der er uforenelige med at væ-
re dansksindet. Dansk Folkepartis medlem af udvalget har
spurgt ministeren om de pågældende personers tilkendegi-
velser, men ministeren har imidlertid nægtet at forholde sig
til spørgsmålene angående de i ændringsforslagene følgende
personer:
2) Personen synes godt om facebooksiden »Muc Aarhus«
og »Wakf Aarhus«, der ifølge Kristeligt Dagblad den 14.
januar 2015 er salafistisk og tilknyttet Grimhøjmoskéen.
4) Personen synes godt om facebooksiden »Wakf Aar-
hus«, der ifølge Århus Stiftstidende den 3. marts 2020 er
tilknyttet Grimhøjmoskéen.
6) Personen synes godt om facebooksiden »Mufti Menk
til Danmark«. Mufti Menk er identisk med den islamistiske
forkynder Ismail Menk fra Zimbabwe, der i 2018 blev opta-
get på den nationale sanktionsliste for religiøse forkyndere
med indrejseforbud i Danmark.
7) Personen har delt en islamistisk video fra »Salafi
Channel« den 30. november 2019 på Facebook.
Derfor bør disse personer ikke meddeles dansk indføds-
ret.
Til nr. 3
Det er under udvalgsarbejdet blevet oplyst, at den i
ændringsforslaget omhandlede person er idømt en betinget
fængselsstraf i 14 dage for trussel på livet.
Derfor bør denne ikke meddeles dansk indfødsret.
Til nr. 5
Ansøgeren under nr. 742 er behandlet efter retningslinjer-
ne i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturali-
sation.
Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslagets § 8, fordi den
pågældende ikke opfylder retningslinjerne for naturalisation
i cirkulæreskrivelsen.
Til nr. 8
Ansøgeren under nr. 787 er behandlet efter retningslinjer-
ne i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturali-
sation.
Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslagets § 8, fordi den
pågældende ikke opfylder retningslinjerne for naturalisation
i cirkulæreskrivelsen.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 2. februar 2023 og var til
1. behandling den 9. februar 2023. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforsla-
get.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
henvendelse om lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 35 spørgsmål
til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besva-
relse, som ministeren har besvaret.
Anders Kronborg (S) Fie Hækkerup (S) Frederik Vad (S) Kasper Roug (S) Maria Durhuus (S) Thomas Skriver Jensen (S)
Mads Fuglede (V) Morten Dahlin (V) Mohammad Rona (M) Kristian Bøgsted (DD) Søren Espersen (DD)
Sandra Elisabeth Skalvig (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mikkel Bjørn (DF)
fmd.
Anne Valentina Berthelsen (SF)
Peder Hvelplund (EL) Helene Liliendahl Brydensholt (ALT)
nfmd.
Radikale Venstre, Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
L 33 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 15. marts 2023
2677743_0004.png
4
Socialdemokratiet (S)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Moderaterne (M)
Socialistisk Folkeparti (SF)
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
Liberal Alliance (LA)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Enhedslisten (EL)
Radikale Venstre (RV)
50
23
16
15
14
14
10
9
7
Dansk Folkeparti (DF)
Alternativet (ALT)
Nye Borgerlige (NB)
Uden for grupperne (UFG)
Siumut (SIU)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Sambandsflokkurin (SP)
Javnaðarflokkurin (JF)
7
6
3
1
1
1
1
1