Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 33:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 02.02.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Anders Kronborg. Jeg vil bede de medlemmer, der ikke ønsker at blive i salen, om at tie stille eller forlade salen, så vi kan starte forhandlingerne.

Tak for det. Og jeg giver nu ordet til hr. Anders Kronborg. Værsgo.

Tusind tak, formand, for at få ordet. Jeg synes jo i virkeligheden, at vi her i dag står med en af de allerfornemste sager. For noget af det allerfornemste at få er jo et dansk pas. Vi skal behandle lovforslaget om, at indfødsret skal meddeles, hvori det fastslås, at 1.216 personer meddeles dansk statsborgerskab.

I Socialdemokratiet kan vi følge den indstilling og støtte det lovforslag, der ligger, og som Socialdemokratiets indfødsretsordfører vil jeg også, nu når jeg har ordet, benytte lejligheden til at takke mine kollegaer i Indfødsretsudvalget for den start, vi har fået. Det er jo et arbejde, som er belagt med en del tavshedspligt, så vi kan selvfølgelig ikke sige så meget her fra Folketingets talerstol, men jeg forventer, at der også kommer nogle spændende debatter fremover i forbindelse med hele det arbejde med at give dansk statsborgerskab.

Noget af det, jeg selv har bemærket, og som jeg synes giver en rigtig god retsfølelse, er, at borgere kan henvende sig direkte til folketingsmedlemmer, så man kan få en god debat med disse borgere. Det vil naturligvis ikke være muligt, hvis man gør statsborgerskabssager anonyme. Så vil man som borger ikke have mulighed for at henvende sig direkte til et folketingsmedlem. Det synes jeg er utrolig vigtigt at man kan.

Med de ord vil jeg sige, at Socialdemokratiet kan støtte det, der ligger i lovforslaget her. Jeg ser selv rigtig meget frem til også at se de mange borgere tage del i ceremonierne omkring dansk statsborgerskab. Det er jo noget, der normalt vækker utrolig stor glæde, og som også vidner om, hvor unikt et dansk statsborgerskab er. Med de ord vil jeg tillade mig at sige tak for ordet.

Tak for det. Der er to, der har indskrevet sig, og jeg giver først ordet til fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Jeg kommer også til at stille et spørgsmål til ministeren senere, kan jeg godt løfte sløret for, for ministeren kom med nogle lidt specielle udtalelser i går om Socialdemokratiets tilgang til udlændingepolitik, men jeg kunne også godt tænke mig at høre ordføreren om noget. Nu var jeg i spørgetiden med justitsministeren i går inde på noget i forhold til en, som muligvis har fået dansk statsborgerskab, og som har begået nogle meget, meget grove forbrydelser. Hvad er Socialdemokratiets holdning til, at der bliver uddelt så mange statsborgerskaber, som der gør, også til rigtig mange, som aldrig burde have haft det, og mener Socialdemokratiet ikke også, at hvis man begår meget grove forbrydelser og man har fået tildelt statsborgerskab ved lov, skal man selvfølgelig også kunne fratages det igen, så vedkommende kan blive udvist?

Ordføreren.

Jeg må indrømme, at jeg ikke har nået at læse de udtalelser, som ministeren er kommet med i går, men jeg kan forstå, at fru Mette Thiesen vil stille ministeren spørgsmålet her på talerstolen, og der synes jeg, det er mest relevant, at ministeren selv forklarer egne udtalelser. Jeg kunne også forestille mig, at det ikke alene er for Socialdemokratiet, ministeren har talt, men for en samlet regering, når han udtaler sig som minister.

Jeg vil sige det sådan helt grundlæggende, at man aldrig nogen sinde skal kunne trække et dansk statsborgerskab i en automat, og det var også derfor, at jeg understregede rosen til Indfødsretsudvalget, hvor jeg faktisk oplever, at sagerne vedrørende de borgere, der i givet fald skal have dispensation, bliver behandlet meget, meget grundigt. Kravene er jo blevet strammet generelt i 2021, og der er mulighed for, hvis man vel at mærke er til fare og gør noget meget groft, at vedkommende kan få frataget det danske statsborgerskab. Men jeg vil sige det sådan til fru Mette Thiesen, at vores tilgang er, at vi skal være meget grundige i forhold til den behandling, som der ligger i forhold til et dansk statsborgerskab. Det er også derfor, at jeg her på talerstolen glæder mig over, at dem, der får tildelt dansk statsborgerskab, rigtig gerne vil Danmark. Det er min vurdering.

Tak for det. Jeg giver nu ordet til hr. Mikkel Bjørn. Undskyld, fru Mette Thiesen for den anden korte bemærkning.

Tusind tak, formand. Tak til ordføreren for svaret. Jeg og Dansk Folkeparti er sådan set meget, meget indstillet på, at man netop ikke laver de her store bunkebryllupper, hvor man giver en masse statsborgerskaber, men at man laver det individuelt, som det egentlig var tiltænkt. Men ordføreren svarede bare ikke på mit andet spørgsmål. Mener ordføreren og mener Socialdemokratiet ikke, at hvis man har fået tildelt statsborgerskab ved lov og så begår meget grove forbrydelser, så skal man selvfølgelig have frataget det statsborgerskab igen og ud af Danmark?

Ordføreren.

Som jeg har læst det, er det jo rent faktisk også tilfældet i meget grove tilfælde, altså at der er blevet frataget danske statsborgerskaber. Jeg synes, at det beror på en drøftelse i forhold til kategorien grove forbrydelser, for hvad er det? Nu er det jo konkrete udtalelser fra ministerens side, som fru Mette Thiesen henviser til, så jeg synes i virkeligheden, at det er ministeren, der skal svare på den del.

Så går vi videre til næste korte bemærkning, og jeg giver ordet til hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Jeg vil også godt selv takke ordføreren for det gode samarbejde, vi har i Indfødsretsudvalget, og jeg er rigtig glad for, at vi også deler synspunkt i forhold til det her med anonyme ansøgninger som en uholdbar løsning.

Noget af det, jeg godt kunne tænke mig at tage fat på, er, at jeg jo har fået en del kritik for min stadfæstelse af, at det er nødvendigt for os i Indfødsretsudvalget at tage udgangspunkt i nogle overordnede erfaringsparametre, når vi skal bedømme ansøgninger i Indfødsretsudvalget. Og jeg har samtidig også slået på tromme for en langt mere individuel behandling, hvor vi behandler folk individuelt ved samtaler. Det morsomme er jo, at noget af det, jeg netop er blevet skældt ud for, er derved ikke at lave en individuel behandling. De samme folk, der slår på tromme for en individuel behandling, er også dem, der taler om, at vi skal have nogle objektive kriterier for at kunne give statsborgerskab, og det stikker jo lidt i hver sin retning.

Så det, jeg er nysgerrig efter at høre ordførerens mening om, er: Hvad er Socialdemokratiets holdning til en langt mere individuel sagsbehandling af indfødsretsansøgninger? Vil Socialdemokratiet bakke op om, at vi eventuelt får en samtaleordning a la den, man har i Schweiz, hvor man har folk inde til en personlig samtale?

Ordføreren.

I Socialdemokratiet er vi altid villige til at tage gode drøftelser om, hvordan man forbedrer sagsbehandlingen i Indfødsretsudvalget. Nu er jeg selv ny i Indfødsretsudvalget, og min egen personlige vurdering i forhold til de sager, som er behandlet, er, at der er blevet brugt utrolig lang tid på sagerne og der ligger et meget, meget grundigt materiale bag sagerne. Jeg vil sige, at i forhold til de personer, som jeg har vurderet – og jeg understreger, at der jo er tale om tavshedspligt her, så vi kan ikke gå ind i de enkelte sager – har jeg ikke været i tvivl om, hvem jeg kunne være med til at give statsborgerskab, og hvem jeg ikke kunne være med til at give statsborgerskab.

Det er klart, at jeg ville være meget, meget i tvivl, hvis vi lige pludselig kom ud i anonymiserede sager, hvilket formanden for Indfødsretsudvalget også gør opmærksom på kan være en udfordring, hvor vi ikke længere kan se, hvem der egentlig er tale om. Så ville vi ikke have mulighed for at få en dialog med borgeren. Og hvis der er noget i sagsbehandlingen, hvor borgeren kan se, at han eller hun er behandlet uretmæssigt, ville de ikke kunne tage kontakt til medlemmer af Indfødsretsudvalget. Det synes jeg vil være en glidebane, og derfor er jeg glad for, at formanden bakker op om den linje, at der ikke skal være anonymisering i sagsbehandlingen.

Hr. Mikkel Bjørn.

Ja, det er rigtigt, at vi har adgang til nogle oplysninger i Indfødsretsudvalget. Noget af det, vi ikke har adgang til, er bl.a. folks synspunkter, værdier, ideologiske tilhørsforhold og lignende ting, og det betyder jo i princippet, at folk, der bakker op om Hizb ut-Tahrir eller lignende religiøse bevægelser, godt kan komme på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, uden at vi i Indfødsretsudvalget har nogen som helst indsigt i de folks værdier og synspunkter. Derfor er jeg nødt til at vide, hvad Socialdemokratiet mener om en mere individuel sagsbehandling, hvor vi har folk inde til en personlig samtale og kan spørge dem ind til bl.a. de her ting.

Ordføreren.

Såfremt det er tilfældet, skal vi i hvert fald have en grundig diskussion og debat i Indfødsretsudvalget. For en af de udfordringer, som jo ligger helt indlysende i øjeblikket i forhold til sagsbehandlingen, er den store sagsbehandlingspukkel, hvor der i øjeblikket er en ventetid på 22 måneder.

Jeg kan jo tage udgangspunkt i min egen oplevelse af sagsbehandlingen. Jeg synes, vi har gjort det utrolig grundigt – det tror jeg at formanden kan nikke genkendende til. Og i forhold til de konkrete sager, som vi i den her omgang har behandlet, har jeg ikke følt, at jeg har manglet noget i forhold til at kunne give et afslag eller at kunne give et tilsagn. Men som udgangspunkt – og sådan må det altid være – er det ikke jordkloden, der afgør, hvordan statsborgerskabet skal være; det må være den tilgang, man har til at ville Danmark. Og der er der altså nogle parametre i øjeblikket, som jeg synes man kan gå ind og vurdere på.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Peter Kofod.

Tak for det, formand, og tak for talen. Jeg vil gerne spørge Socialdemokratiet om noget andet, for ordføreren står nu og glæder sig over uddelingen af 1.200 nye statsborgerskaber. Jeg vil gerne vide, hvad Socialdemokratiet vil gøre for at tage statsborgerskaberne fra nogle af dem, som har fået det, og som aldrig burde have haft det. Det må man betragte som årtiers synd fra Socialdemokratiets og andre partiers side, idet man har uddelt for mange statsborgerskaber til mennesker, der ikke vil Danmark det godt. Hvad vil Socialdemokratiet gøre for at løse det problem?

Ordføreren.

Det er jo slet ikke det, vi tager stilling til i dag. Det er jo slet, slet ikke det, vi tager stilling til i dag. Der synes jeg et eller andet sted også, ordføreren må respektere, at det, vi tager stilling til i dag, er at tildele statsborgerskaber i Danmark, og der har der været en individuel forhandling omkring det her. Og jeg synes jo i virkeligheden, at vi også skal passe på med at mistænkeliggøre de mere end 1.200, der nu får et dansk statsborgerskab, og som gerne vil Danmark.

Så er det klart, at der jo er nogle borgere, som af den ene eller den anden grund ikke har opført sig ordentligt. Det er der eksempler på. Det er jeg fuldstændig enig med ordføreren i. Det vil jeg gerne konkret gå i dialog omkring. Men vi kan jo også se historisk, at der rent faktisk er borgere, der har mistet det danske statsborgerskab, hvis de har opført sig upassende i forhold til den danske stat.

Hr. Peter Kofod.

Det må ellers være et privilegie som ordfører at stå på Folketingets talerstol og reklamere for den socialdemokratiske politik, og det er jo netop det, jeg spørger ind til, når det kommer til statsborgerskaber – både hvordan man opnår det; hvordan man opfører sig, når man opnår det; men også, hvordan man kan miste det igen, hvis man ikke opfører sig ordentligt. Og derfor vil jeg spørge ordføreren: Skal jeg forstå det her sådan, at Socialdemokratiet ikke har nogen nye forslag til, hvordan man kan fratage folk, der ikke bør have et dansk statsborgerskab, netop statsborgerskab?

Ordføreren.

Det er klart, at hvis man er til sikkerhedsrisiko for den danske stat og man har opført sig på en måde, hvor man både truer den danske stat og er til ugunst for den danske stat, er udgangspunktet jo, at så kan man miste det danske pas igen. Det synes jeg er helt naturligt, for når man er dansk statsborger, skal man opføre sig ordentligt i forhold til den danske stat.

Hvis der er yderligere tiltag, som ordføreren mener at man kan tage op i den forbindelse, synes jeg, det er en løbende drøftelse, som man åbent skal have både her i Tinget, men også i forhold til udvalget.

Der er ikke flere, der har korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Anders Kronborg. Jeg giver nu ordet til Venstres ordfører, hr. Mads Fuglede.

Tak for ordet. Jeg har været med til i en række omgange at skærpe reglerne for mulighederne for eller adgangen til statsborgerskab i Danmark, og foranlediget af det, hr. Mikkel Bjørn lige rejste før, vil jeg sige, at vi i de forhandlinger ofte har givet udtryk for, at det kunne være vigtigt at have en personlig samtale. Det var noget, vi faktisk var interesseret i. Jeg har altid tænkt over det her med dansk statsborgerskab, som jo er noget meget, meget særligt at opnå, og tænkt på, hvordan man laver den der balance, der skal findes i adgangen til Danmark som statsborger, på den mest rigtige facon.

Der er sådan en lignelse af Kafka, som jeg tit har tænkt på, og som hedder »Foran loven«. Den handler om en mand fra landet, der kommer ind til byen, og her vil han gerne have adgang til loven. Jeg tror ikke helt, Kafka ved, hvad han mener med loven, men det fine ved Kafka er jo, at det ikke er altid, man helt ved, hvad halvdelen af det, han skriver, egentlig betyder, og så kan man jo selv lægge en masse i det. Måske er det adgang til statsborgerskab, han taler om. Men manden kommer til porten, hvor han møder en dørvogter, der siger til ham:

Du må gerne kigge ind, men du må ikke komme ind, ikke lige nu. Det kan godt være, du må komme ind på et tidspunkt; det kan jeg ikke sådan lige afgøre her og nu. Men du skal vide, at hvis du forsøger at gå forbi mig, er jeg meget, meget magtfuld.

Der sidder manden så i mange år, og han forsøger alt muligt for at komme ind igennem porten. Han forsøger også på et tidspunkt at bestikke dørvogteren. Det får han ikke meget ud af, andet end at dørvogteren modtager bestikkelsen. Han bliver gammel, han sidder på stolen, han kommer aldrig ind over tærsklen til loven, og til sidst dør han.

Jeg har altid tænkt over den her lignelse, og at hvis man skal have adgang til noget af det mest dyrebare, vi har, nemlig et dansk statsborgerskab, er det vigtigt, at det ikke bare er noget, vi giver pr. automatik. Det bliver så tit sagt, at det ikke bare er noget, man trækker i en automat, men at det er noget, man gør sig fortjent til. Man lever op til nogle kriterier, og hvis man lever op til de kriterier, men senere forbryder sig mod de kriterier, skal man selvfølgelig også ved dom kunne miste sit danske statsborgerskab igen – den gave, det er at få adgang til Danmark. Men det skal som sagt heller ikke være noget, der er helt uopnåeligt.

Det glæder mig, at der er så mange mennesker, mere end 1.200, der har bevist, at de vil Danmark i et sådant omfang, at de har taget vores sprog til sig, at de engagerer sig i det danske samfund, og at de har bestået en indfødsretsprøve. Og vi skal være stolte af, at der er så mange, der gør sig fortjent til permanent at være en del af noget af det dyrebareste, vi har, nemlig det danske fællesskab, og blive danske statsborgere.

Jeg vil med de ord gerne runde af og sige, at jeg ønsker alle de nye statsborgere velkommen og hjerteligt tillykke, og jeg håber, at I forstår at indrette jer efter de værdier, vi har her, ellers er det jo en misforståelse at give jer statsborgerskab. Men I har gjort jer fortjent til det, og jeg håber, at I bliver en stor gave for det danske samfund som mange før jer. Tillykke med det, og tak for ordet.

Tak for det. Og første korte bemærkning er fra hr. Mikkel Bjørn.

Tak for talen til ordføreren. Jeg er glad for at høre, at Venstre også er positivt indstillet over for det her med individuelle personlige samtaler. Det ville jo unægtelig også sætte – hvis det er den model, vi skal køre med – et pres på vores behandling af indfødsretsansøgninger i Indfødsretsudvalget, og det ville også betyde, at vi ikke ville kunne tildele så mange statsborgerskaber hvert eneste år, som vi gør i øjeblikket. Mener ordføreren i tråd med Dansk Folkeparti, at det er uansvarligt at tildele flere tusinde statsborgerskaber hvert eneste år til folk? Det fjerner fuldstændig muligheden for en reel individuel behandling og en ansvarlig behandling af ansøgningerne fra de mennesker, som søger om statsborgerskab i Danmark.

Ordføreren.

Jeg er ikke enig i præmissen for spørgsmålet – det er ikke antallet, der er vigtigt, i de kriterier, vi har stillet op. Vi har tidligere haft det sådan, at der var en slags samtaler forbundet med det at få statsborgerskab i Danmark, og jeg har altid ment, at den del, der handler om at få afdækket, hvad folk egentlig har af værdier, var meget vigtig. Og den prøve, vi laver nu, tror jeg egentlig ikke er det bedste redskab til det, og derfor har vi i Venstre ment, at man i hvert fald skal afsøge det, man gør, i både Schweiz og Østrig, nemlig at man har samtaler for at finde ud af, om ansøgeren egentlig har forstået, hvad det er for nogle værdier, man skal tage til sig for at blive dansk statsborger. For ét er at blive dansk statsborger på papiret; noget andet er at blive det i hjertet – som en kær tidligere kollega i Venstre altid sagde.

Hr. Mikkel Bjørn.

Nu havde jeg en debat med udlændinge- og integrationsministeren i går omkring det her med, at Sverige på få år har tildelt over 100.000 mennesker statsborgerskab. Derfor er jeg lidt nysgerrig på, hvad Venstres holdning er til at begrænse muligheden for efterkommeres privilegerede adgang til dansk statsborgerskab, for det bliver et problem i Danmark inden for en årrække, at flere hundredtusinde mennesker på få år har fået svensk statsborgerskab og dermed privilegeret adgang til dansk statsborgerskab i Danmark.

Ordføreren.

Venstres holdning er, at vi ikke skal gøre noget af det, svenskerne gør. Man kan få svensk statsborgerskab uden at lære sig svensk; man skal ikke rigtig gøre noget sådan videre for at blive svensk statsborger andet end at vente længe nok. Det spor skal vi da ikke gå ned ad. Sverige er et land, som nærmest time for time for tiden er i gang med at tilegne sig vores udlændingepolitik – den, som Venstre har stået for i en årrække – og det ønsker jeg da svenskerne tillykke med, for det er den eneste rigtige vej at gå.

Tak for det. Den næste for en kort bemærkning er fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Jeg tænker også, at på udlændingeområdet skal man i hvert fald ikke gøre som Sverige, tværtimod. Er ordføreren ikke enig i, at man hidtil har uddelt alt for mange statsborgerskaber – også til alt for mange mennesker, som aldrig nogen sinde burde have haft det?

Ordføreren.

Jeg vil da godt præcisere det, som fru Mette Thiesen sådan en lillebitte smule indirekte spørger til. Jeg tror, at vi – især i en periode i 1980'erne og 1990'erne, faktisk helt frem til omkring 2015 – har uddelt alt for mange statsborgerskaber til mennesker fra Mellemøsten og Nordafrika, som ikke har et værdifællesskab med Danmark, og jeg tror, at hvis man havde haft en bedre overensstemmelse mellem de værdier, vi har her, og de værdier, de er kommet med, ville vi ikke have oplevet de mange udfordringer, vi har haft med især integration i det her land.

Fru Mette Thiesen.

Det er jeg meget enig med ordføreren i. Det var som talt ud af min mund, og det leder også meget naturligt til det næste spørgsmål. Lad os rette den fejl. Lad os rette den fejl, at der er alt for mange, der har fået statsborgerskab, som aldrig burde have haft det.

Vil Venstre være med til – det vil vi i Dansk Folkeparti i hvert fald rigtig gerne – at sige, at man, hvis man får en ubetinget frihedsstraf, hvis man begår så grov kriminalitet og svigter den tillid, man har fået af Danmark ved at have fået et statsborgerskab og have fået tildelt statsborgerskab ved lov, selvfølgelig skal have frataget det her statsborgerskab igen og udvises? Vil Venstre være med til det?

Ordføreren.

Vi har i flere omgange været med til at skærpe reglerne for, hvordan man mister dansk statsborgerskab. Man kan nu miste det administrativt – det har vi indført – og man kan miste det ved dom, og reglerne for, hvordan man mister det ved dom, har vi skærpet. Det skal selvfølgelig være den vej, vi går, når vi fratager mennesker dansk statsborgerskab, og det skal være en dansk domstol, der gør det på baggrund af kriterier, som vi har opstillet herinde. Den politik synes jeg vi kan være glade for, for det er det rigtige at gøre, når folk afgørende bryder med reglerne i det her samfund.

Hr. Peter Kofod.

Det skal være den vej, vi går, siger Venstres ordfører, når det handler om at fratage statsborgerskaber. Det var i hvert fald det svar, som fru Mette Thiesen lige fik.

Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad Venstres forslag er til at lade det blive ved med at være den vej, vi går. For ordføreren anerkender jo tydeligvis de problemer, der har været skabt over mange år. Så må ordføreren og ordførerens parti jo også have nogle bud på, hvordan vi løser de problemer. Der er jo stadig væk store uløste problemer på hele udlændinge- og integrationsområdet, så jeg kunne godt tænke mig at vide: Hvad vil Venstre?

Ordføreren.

Jeg ved, at vi i Venstre er meget tilfredse med den serie af stramninger, vi har vedtaget fra 2015 og frem i samarbejde med og med god hjælp fra bl.a. Dansk Folkeparti.

Vi er også nået til et punkt, hvor jeg egentlig oplever den største udfordring på hele det her område som noget, der handler om muligheden for at sende mennesker ud af Danmark, som har fået at vide, at de skal forlade Danmark. Det er egentlig der, vi oplever de største udfordringer, og selv der udsender vi i dag mange flere, end vi har gjort tidligere. Så jeg forstår, at der er et behov for og måske også et ønske om at tale den her problemstilling op, men jeg synes tit, man i den debat glemmer, at vi er kommet rigtig langt, i forhold til hvor vi var, og at vi i dag udsender langt flere, selv om vi gerne ville udsende endnu flere, end vi har gjort tidligere, nemlig på baggrund af at danske domstole beder dem om at forlade Danmark på baggrund af handlinger, de har begået her.

Hr. Peter Kofod.

Der var ikke meget svar i det. Men jeg vil så spørge om noget andet, og det handler om EU-Domstolen. For Venstre er jo også ifølge Venstres medlem af Europa-Parlamentet Morten Løkkegaard Danmarks mest proeuropæiske parti, og inden for de sidste uger har vi oplevet den situation, at EU-Domstolen mener, at man skal begynde at blande sig i tildelingen af danske statsborgerskaber. Der kunne jeg godt tænke mig at vide, om Venstre i Danmark vil stå fast på, at det er noget, Folketinget forholder sig til, eller om Venstre i Danmark vil acceptere, at EU-Domstolen begynder at overtage på det her område – måske bare en helt klar uddybning af, hvor Venstre står i det her.

Ordføreren.

Venstre står der, hvor det er vigtigt for os, at vi overholder de konventioner og overstatslige samarbejdsaftaler, som vi har indgået. Vi er så også fuldstændig bevidste om, at der indimellem kommer – og nogle gange oftere, end vi bryder os om – domme, som går Danmark imod. I det omfang vi har svært ved at styre det, synes jeg, det er vigtigt, at man gør det, som vi har beskrevet i regeringsgrundlaget, nemlig at vi laver et konventionseftersyn og løber en højere procesrisiko i visse sager for at fastholde det nationale krav, vi må have, for at have styr på, hvem der er i vores land.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, hr. Mads Fuglede, og jeg byder velkommen til den næste ordfører fra Moderaterne, hr. Mohammad Rona.

Tak for ordet. Tildelingen af statsborgerskabet er en stor tillidserklæring fra samfundet, og derfor er det også helt fair, at der stilles krav til de mennesker, der ønsker at blive danske statsborgere. Den praksis skal vi holde fast i.

For ca. 27 år siden har der stået en politiker på selv samme talerstol for første gang for at førstebehandle et lovforslag om statsborgerskab. På den liste stod min familie og jeg. I dag står jeg så på selv samme talerstol og skal det samme. Det er surrealistisk, men samtidig suser der en stolthed igennem min krop.

Jeg kan kun takke det danske samfund for de muligheder, det har givet min familie. Jeg kunne se, hvordan mine forældre knoklede for at lære dansk, tage en uddannelse og komme i beskæftigelse. Ud over det havde de en oprigtig interesse i at lære dansk kultur og danske værdier at kende, for nu var Danmark deres nye land. Jeg var 10 år gammel, da jeg første gang holdt et rødbedefarvet pas i min hånd. Jeg husker dagen, som var det i går. Glæden og stoltheden hos mine forældre var ikke til at tage fejl af. De gjorde meget ud af at fortælle os børn, at nu var vi en del af det danske fællesskab, og det skulle vi værne om. Det gjorde vi, og det gør vi stadig den dag i dag.

Jeg glæder mig til det videre arbejde i Indfødsretsudvalget, hvor vi allerede nu er begyndt at tage spændende debatter op, som skal sætte retningen for et godt samarbejde. Det ser jeg bestemt frem til. Til sidst vil jeg blot sige tillykke til de nye danske statsborgere. Det er stort, og det forpligter. Moderaterne bakker op.

Tak for det. Første korte bemærkning er fra hr. Mikkel Bjørn.

Tak for ordførerens tale. Mit spørgsmål er lidt i tråd med det, jeg stillede til Socialdemokratiet, for jeg er nysgerrig på, hvad Moderaterne egentlig mener om det her med en mere individuel sagsbehandling, hvor vi har folk inde til en personlig samtale for at kunne afgøre, om det er folk med eksempelvis radikale islamistiske sympatier eller andet. Det har vi ikke mulighed for i dag, og jeg synes jo mildt sagt, at det er dybt uansvarligt, at vi tildeler statsborgerskab til tusindvis af mennesker hvert eneste år uden den fjerneste afart af indsigt i, hvad de her mennesker mener og synes om netop de spørgsmål.

Ordføreren.

Jeg kan sige to ting. Først og fremmest kan jeg huske, at dengang mine forældre fik statsborgerskab, var de faktisk oppe til en samtale hos politiet, for det gjorde man dengang, og det har sådan set været fint. Jeg har ikke noget imod, at man kører de her samtaler.

Det, jeg gerne vil sætte spørgsmålstegn ved, er selvfølgelig det med ressourcer, økonomi, og hvem der skal afholde de her samtaler, og alle de her ting. Men jeg ser det da gerne, hvis hr. Mikkel Bjørn har et konkret forslag til, hvordan man kan gøre det. Men vi er ikke afvisende.

Hr. Mikkel Bjørn.

Ja, det er nok der, vi ender med at skille os i sidste ende, for det er klart, at det her jo vil sætte nogle begrænsninger for, hvor mange statsborgerskaber vi vil kunne give. Vi synes ikke i Dansk Folkeparti, det er ansvarligt at give tusindvis af mennesker dansk statsborgerskab hvert eneste år. På det første lovforslag om indfødsret var det kun ti personer, der fik tildelt statsborgerskab, og der syntes man dengang, at det var mange personer. I dag tildeler vi tusindvis, og det synes vi selvfølgelig i Dansk Folkeparti er dybt uansvarligt.

Ordføreren.

Ja, altså, de 1.216 mennesker, der er på det her lovforslag, har jo lidt ligesom mine egne forældre gjort sig fortjent til at komme på lovforslaget og har gjort en indsats og har forhåbentlig taget de danske værdier til sig – ud over job, beskæftigelse, uddannelse og alle de her ting. Så det er sådan set mit svar på det.

Fru Rosa Lund.

Tak for det, og tak for talen, og egentlig også tak for lige at bringe ind i debatten, hvad det faktisk betyder at få et dansk statsborgerskab. Når man har hørt debatten indtil nu, lyder det jo, som om det er noget, der hænger på træerne, og som man bare lige kan gå ud og plukke, og så er man dansk statsborger. Mit spørgsmål til Moderaterne er, hvad I mener om den indfødsretsaftale, der ligger nu. Altså, er det for nemt eller for svært at blive dansk statsborger jævnfør den nuværende aftale?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, det er for nemt, og jeg synes heller ikke, det er for svært. Jeg synes, at den indfødsretsaftale med de krav og med de paragraffer, der ligger nu, sådan set er passende. Så jeg har ingen intentioner om at lave om på noget af det.

Fru Rosa Lund.

Tak for det. Det er jo altid spændende med nye partier, hvordan de stiller sig til eksisterende aftaler og selvfølgelig også til meget principielle ting som f.eks. det at få et statsborgerskab. Jeg må dog sige, at det kommer lidt bag på mig, når jeg kigger på resten af Moderaternes udlændingepolitik, at man ikke er interesseret i at ændre på kriterierne for at blive dansk statsborger. Men tak for svaret.

Ønsker ordføreren at svare? (Mohammad Rona (M): Nej). Så går vi videre i rækken til hr. Peter Kofod.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Jeg synes, det var meget positivt, at ordføreren sagde, at man gerne vil kigge i retning af de her samtaler – demokratisamtaler, tror jeg man kalder dem i Venstre – og ordføreren nævnte muligheden for, at man kunne tale med en politibetjent, og havde jo oplevet det delvis selv.

Jeg vil gerne vide, om det sådan er Moderaternes fasttømrede politik, at man, hvis man kunne finde en mindelig løsning på det – og der er jo også et ressourcespørgsmål – kunne forestille sig, at det var noget, alle skulle, altså til en egentlig samtale, hvor man ligesom fik slået fast, om det her er en person, som man forestiller sig lever op til kriterierne for at få dansk statsborgerskab. Det var bare for at få en uddybning af det, tak.

Ordføreren.

Jeg skal prøve at se, om jeg kan uddybe det endnu mere. Som jeg også sagde til hr. Mikkel Bjørn, handler det sådan set for mig og Moderaterne om, om man kan skaffe noget finansiering til det her, og hvordan det skal struktureres, og alle de her ting, inden jeg sådan kan give et entydigt svar på, om det her en god idé.

Det, jeg synes i forhold til samtaler, er jo, at den oplevelse, mine forældre og mange andre, der har fået statsborgerskab, også via samtale, i 1990'erne, har haft, faktisk har været positiv. Så den del af det tager jeg jo sådan med mig videre nu. Spørgsmålet er jo selvfølgelig, hvordan vi kan strikke det sammen på en smart måde, hvis det overhovedet kan give mening. Spørgsmålet for mig er jo i forhold til ressourcer og økonomi, inden jeg bare blankt kan sige yes eller no – beklager sproget.

Hr. Peter Kofod.

Jeg synes, det var et positivt svar, der kom. Og jeg vil da foreslå ordføreren, at man simpelt hen lader egenbetalingen være det, som det måtte koste at opnå dansk indfødsret. I dag er der jo også et gebyr, hvis man søger om statsborgerskab.

Så kunne Moderaternes ordfører forestille sig, at man simpelt hen opkrævede det, det ville koste at opnå dansk indfødsret – også hvad den samtale, det så måtte medføre, ville koste? For så har vi jo løst problemet.

Ordføreren.

Hvis hr. Peter Kofod og jeg kunne løse problemet sådan lige her hen over en talerstol, kunne det da være ret godt. Det kan jeg ikke svare på sådan entydigt, altså om det skal være med egenbetaling eller noget. Men det må vi jo kigge ind i. Jeg synes da, vi skal tage det op i Indfødsretsudvalget, og så må vi jo diskutere det der.

Den næste, der har bedt om ordet, er fru Helene Liliendahl Brydensholt.

Tak for det, og tak til ordføreren for en rigtig fin tale. Jeg fik faktisk lidt kuldegysninger, da du fortalte om, at du og dine forældre stod på listen der for 27 år siden. Så tak for det.

Jeg kunne godt tænke mig at følge op på noget. Nu stillede fru Rosa Lund dig spørgsmålet, om I i Moderaterne kunne tænke jer at lave om på kravene, og det lyder så, som om I ikke kunne det. Men alligevel kunne jeg godt tænke mig at spørge ordføreren, om I kunne være åbne over for at kigge på at ligestille uddannelse med beskæftigelse i forbindelse med kravet om beskæftigelse, så det, at man er under uddannelse, også kan gøre, at man opfylder beskæftigelseskravet, hvis ordføreren forstår mit spørgsmål.

Ordføreren.

Tak. Ja, jeg forstår godt spørgsmålet, altså om man skal ligestille uddannelse og beskæftigelse. Ja, det kunne man godt, men det er ikke noget, jeg har sådan et, hvad kan man sige, konkret svar på her og nu. Men jeg er åben.

Ønskes den anden korte bemærkning? Værsgo.

Nu sagde ordføreren det så til sidst. Han er åben, det lyder godt. Tak for det.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Mohammad Rona. Vi går videre i ordførerrækken, og jeg giver nu ordet til Socialistisk Folkepartis fru Sofie Lippert.

Tusind tak for ordet. Fru Anne Valentina Berthelsen kunne desværre ikke være her i dag, så jeg har fået æren af at være den, der siger stort tillykke til alle de mennesker, der med det her lovforslag tildeles statsborgerskab. Vi ved, at vejen hertil har været både hård og tålmodighedskrævende, og hvor er vi heldige, at vi her i landet igen i år får flere mennesker med i vores fællesskab af danske statsborgere, som gerne vil Danmark og vores samfund.

I 2022 fejrede vi statsborgerskabsdagen med sang, ballet og taler herinde på Christiansborg, ikke bare én gang, men hele to gange. Det var en festdag, hvor vi hyldede alle de borgere, der havde fået tildelt statsborgerskab, og sikke en festdag det var.

Vejen ind i det danske fællesskab har været lang og krævende for mange af de mennesker, der står her i lovforslaget. De har knoklet hårdt og længe for at leve op til de krav, som et flertal herinde på Christiansborg stiller til dem. Alligevel har de ydet en indsats: De har lært dansk, de har lært om den danske historie og kultur, og de har deltaget aktivt i samfundet. De har vist, at de vil Danmark og vores fællesskab. Det kan vi kun sige dem en stor tak for. Tænk engang, at flere tusinde mennesker hvert år bruger tid og kræfter på at bestå indfødsretsprøven for at kunne kalde sig danske statsborgere på lige fod med alle os andre. Det er et fællesskab, som for mange af os er noget, vi er født med et medlemskort til.

Fra min og SF's side skal der lyde et højt og helhjertet tillykke til de mange nye danske statsborgere. Vi er glade for at have dem med. Socialistisk Folkeparti stemmer selvfølgelig for lovforslaget.

Hr. Mikkel Bjørn.

Tak for ordførertalen. Jeg er nysgerrig efter at finde ud af, om SF er enig i, at når vi kan se, at Folketinget igennem en årrække, også i nyere tid, erfaringsmæssigt har tildelt statsborgerskaber til voldtægtsforbrydere, seriekriminelle og bandemedlemmer, så har Folketinget og de medlemmer, som har givet statsborgerskaber til de mennesker, foretaget en mildt sagt meget, meget dårlig investering på Danmarks vegne.

Ordføreren.

I SF mener vi ikke, at det har stor værdi at kigge tilbage på og dømme statsborgerskabsbeslutninger. Det vigtige for os er, at folk lever op til de krav, vi stiller herinde i Folketinget, når de bliver tildelt statsborgerskab, og jeg er ikke enig i, at det her er en af de største udfordringer inden for indfødsretsområdet i dag.

Hr. Mikkel Bjørn.

Undskyld, det skal jeg bare lige have igen. Siger ordføreren, at det ingen værdi har for SF, om I har tildelt statsborgerskaber til mennesker, som siden hen viser sig at være voldtægtsforbrydere, bandemedlemmer og seriekriminelle?

Ordføreren.

Det er selvfølgelig altid et problem, hvis der findes voldsomt kriminelle mennesker i Danmark, og det skal vi håndtere inden for vores retssystem; det skal vi håndtere retspolitisk. Men jeg mener ikke, at det er et spørgsmål om statsborgerskab.

Hr. Anders Kronborg.

Tusind tak til SF's ordfører for ordførertalen. Vi har også i forbindelse med den her debat diskuteret det helt principielle i, at et af Folketingets oppositionspartier har foreslået, at alle sager om indfødsret skal gøres anonyme. Og der kunne jeg godt tænke mig at høre, om SF støtter op om Alternativets forslag om, at alle sager skal være anonyme for Folketinget.

Ordføreren.

Vi hilser altid alle forslag om, hvordan vi kan gøre den her proces omkring statsborgerskab mest hensigtsmæssig, velkommen. Dermed ikke sagt, at vi nødvendigvis støtter op om det konkrete forslag fra Alternativets side, men vi er åbne over for at diskutere, hvordan vi får de mest hensigtsmæssige processer. Jeg tror ikke, at forslaget fra Alternativets side, som det ligger lige nu, er den endelige løsning, men vi hilser debatten velkommen.

Hr. Anders Kronborg.

Det vil sige, at Socialistisk Folkeparti faktisk er åbne over for at diskutere, om der skal mere anonymisering ind i forhold til statsborgerskaber. Nu er det et område – som jeg også sagde i min ordførertale – der er belagt med tavshedspligt, men jeg tror ikke, at jeg bryder den, hvis jeg siger, at nogle af de sager, vi f.eks. kan behandle i Indfødsretsudvalget, er, hvis børn er blevet 18 år og det har trukket ud i forhold til sagsbehandling. Og noget af det, som Alternativet foreslår, er jo, at det skal gøres anonymt også med hensyn til alder, altså at vi ikke engang må kende vedkommendes alder. Kan SF få øje på nogen ting, som er hensigtsmæssige i Alternativets forslag?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Som jeg også sagde før: Nej, vi mener ikke, at Alternativets forslag, som det ligger lige nu, er hensigtsmæssigt. Men det betyder ikke, at vi ikke er åbne over for at debattere det. Jeg synes, det ville være ærgerligt, hvis jeg stod her fra Folketingets talerstol og sagde, at SF ikke var åbne over for at diskutere, hvordan vi gør det mest hensigtsmæssigt. Men jeg deler ordførerens opfattelse af, at en anonymisering ville medføre alt for mange store problemer, og at det derfor ikke er en nem snuptagsløsning.

Fru Helene Liliendahl Brydensholt.

Tak. Jeg har noteret mig, at ordføreren før valget skrev et udmærket debatindlæg om at give statsborgerskab til børn, der er født i Danmark, når de bliver 18 år. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren vil uddybe de gode tanker, der ligger bag det forslag, lidt.

Ordføreren.

Jamen det er SF's politik, at unge mennesker, der er født og opvokset i Danmark og har gået i dansk folkeskole og ikke har begået kriminalitet, inden de fylder 18 år, skal kunne få nemmere adgang til statsborgerskab, skal kunne ansøge om og dermed få det og ikke skal igennem den her meget lange proces. For vi mener, at de selvfølgelig på lige fod med folk, der kommer fra Norge og Sverige og er vokset op i Danmark og har gået i dansk folkeskole, er en del af det danske samfund og skal have lov til også at være en del af det fællesskab, der følger af det danske statsborgerskab.

Fru Helene Liliendahl Brydensholt.

Det er vist en fejl. Jeg havde ikke bedt om ordet igen.

Så går vi videre til hr. Peter Kofod.

Jeg var simpelt hen ved at falde ned af stolen, da jeg hørte svaret til min partifælle hr. Mikkel Bjørn. For nu har der, siden behandlingen af den her sag startede, været den ene ordfører efter den anden på talerstolen, der brødebetynget har stået og sagt, at der godt nok var begået nogle synder i fortiden. Og adspurgt siger ordføreren så, når man har givet statsborgerskab til folk, der har begået meget grov kriminalitet – voldtægt, bandekriminalitet og andre meget, meget grove ting: Det vil man ikke fortryde, det vil man ikke ærgre sig over, det er ikke noget, der giver anledning selvrefleksion. Er det sådan, jeg skal forstå det svar, der blev givet til hr. Mikkel Bjørn? For så er jeg godt nok i chok over Socialistisk Folkepartis linje her.

Ordføreren.

Det er min klare opfattelse, at når man har fået dansk statsborgerskab, er man dansk statsborger, og alt, hvad der måtte ske derefter, skal håndteres på samme måde som for alle andre danske statsborgere. Vi har nogle ekstreme tilfælde, hvor der er tale om et meget voldsomt svigt af Danmark og decideret landsskadelig virksomhed, som vi skal se på på én måde, men begår danske statsborgere grov kriminalitet, er det for mig at se ikke afgørende, om de er født med det danske statsborgerskab, eller om de er blevet tildelt det som voksne.

Hr. Peter Kofod.

Så det vil sige, at hvad angår alle de statsborgerskaber, der er væltet ud af Folketingssalen de sidste mange, mange år, til meget kriminelle mennesker – altså, vi taler jo hårdkogt kriminalitet – vil ordføreren ikke stå på talerstolen nu og sige, at det var søreme en fejl, og at ordføreren fortryder, at SF har været med til det. Jeg må sige, at jeg godt nok er dybt rystet. Jeg havde ikke ventet, at den naivitet stadig væk var så dybt rodfæstet på venstrefløjen. Jeg må godt nok sige, at jeg er rystet.

Ordføreren.

Jeg er ked af at ryste spørgeren sådan. Jeg synes, grov kriminalitet er et kæmpeproblem, og jeg synes, det er afgørende, at vi tager det meget seriøst, og det har vi heldigvis nogle rigtig dygtige retsordførere, et rigtig dygtigt politi og nogle rigtig dygtige domstole til at have ansvaret for at håndtere.

Vi går videre til fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Forleden dag stod jeg her i Folketingssalen og spurgte justitsministeren ind til en meget konkret sag, en meget alvorlig sag, en meget, meget frygtelig sag – en sag, hvor en udenlandsk mand havde begået nogle ekstremt grove voldtægter mod nogle meget, meget unge piger. Normalt er Socialistisk Folkeparti jo et parti, som taler kvindernes sag meget op, at man skal passe på kvinder, at kvinder også skal have visse fordele, og der kommer det, som ordføreren står og siger, bare ekstremt meget bag på mig.

For som jeg hører ordføreren, mener ordføreren, at et menneske, som har fået tildelt et statsborgerskab, fået vist den tillid af den danske stat, og som forbryder sig imod den tillid og begår grove – meget grove – voldtægter og får en dom for det, ikke skal have frataget sit statsborgerskab. Er det korrekt forstået, at det mener Socialistisk Folkeparti ikke, men at de sådan set bare mener, at vedkommende skal have lov til at forblive og vedblive med at blive vist den tillid fra den danske stat?

Ordføreren.

Det er korrekt forstået, at jeg ikke mener, at man skal diskriminere efter, hvornår nogen har modtaget deres danske statsborgerskab, altså om det var ved fødslen eller senere i livet.

Dermed være ikke sagt, at en kriminalitet som den, ordføreren beskriver, ikke skal behandles hårdt og håndteres ved domstolene. Jeg har enormt meget tillid til de danske domstole, og derfor stoler jeg på, at man, uanset hvornår man måtte have fået sit danske statsborgerskab, så i vores retssystem vil få den nødvendige straf og møde de nødvendige konsekvenser, skulle man begå hård kriminalitet.

Fru Mette Thiesen.

Tak for et meget klart svar. Så vil jeg sige til ordføreren, at vi i Dansk Folkeparti står på pigernes og på kvindernes side. For vi mener, at hvis man begår så grove overgreb, både mod kvinder, men sådan set også, hvis man begår dem mod mænd, så skal man selvfølgelig have frataget det tildelte danske statsborgerskab og udvises. Men jeg kan så forstå på ordføreren, at ordføreren mener, at det må være danske skatteydere, der skal betale for, at de her dybt kriminelle mennesker fortsat er i Danmark. Jeg er meget rystet. Det må jeg indrømme.

Ønsker ordføreren en kort bemærkning? Værsgo.

Jeg vil igen undskylde, at jeg ryster Dansk Folkepartis ordfører så voldsomt. Det er ikke min hensigt. Men jeg kan blot gentage, at jeg ikke mener, at der skal være afgørende forskel på et statsborgerskab, alt efter om man får det ved fødslen, som 18-årig eller på et hvilket som helst andet tidspunkt i ens liv.

Vi siger tak til fru Sofie Lippert. Og vi går videre i ordførerrækken til Danmarksdemokraternes hr. Kristian Bøgsted.

Tak for ordet. Så blev det min tur til at få debut her på talerstolen, og sikke en sag at få debut til. For lovforslag om indfødsret er, uanset om man er for eller imod, bare en stor ting. Vi har det her lovforslag, hvor vi skal tage stilling til, om disse personer skal have det, som for mig er noget af det største, man kan få her til lands, nemlig et dansk statsborgerskab og dermed retten til at bære vores fine rødbedefarvede pas.

I Danmarksdemokraterne mener vi, at vi skal have en stram udlændingepolitik, og at der skal være skrappe krav for at få et dansk pas. Derfor er vi selvfølgelig glade for, at vi i dag har nogle krav og regler, som man skal leve op til, så vi rent faktisk forsøger at sikre os, at de mennesker, der søger dansk statsborgerskab, også er nogle, der gerne vil det danske samfund og de danske værdier, når nu de gerne vil have, at vi giver dem en af de for mig største gaver, man kan få.

Er reglerne så skrappe nok, som de er i dag? Det vil der altid være delte meninger om. Der er også personer på dette lovforslag, der efter vores mening ikke burde have været der, men har fået en dispensation af et flertal i udvalget. Men vi respekterer, at det er disse regler, der er i dag, og at disse personer enten lever op til disse vilkår eller er blevet tildelt dispensation af et flertal i Indfødsretsudvalget. Og eftersom det jo er et samlet lovforslag, hvor vi skal stemme for dem alle sammen eller ingen af dem, ender Danmarksdemokraterne med at støtte forslaget.

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger, først fra hr. Peter Kofod.

Tak for ordførertalen. Det synes jeg var en fin tale. Jeg kunne godt tænke mig at spørge ind til det forhold, der angår konventioner. Man kan jo få tildelt statsborgerskab ved lov, og jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan Danmarksdemokraterne stiller sig til – ordførerens parti er jo et nyt parti – at man, hvis man begår meget grov kriminalitet, får frataget sit statsborgerskab, eksempelvis. Altså, hvad skal egentlig vægte højest – er det hensynet til dansk ret, eller vil det være hensynet til konventioner? Og er Danmarksdemokraterne klar til at bryde konventionerne aktivt i forsøget på at fratage folk deres statsborgerskab?

Ordføreren.

Tak. Jamen altså, det er sådan, at der nu engang er nogle regler og vilkår, der er gældende i dag. Vi vil meget gerne være med til at kigge på, hvordan vi presser de konventioner og muligheder, der er, men det duer heller ikke, at vi bare går ud og rent faktisk selv bryder lovgivningen. Vi skal presse det lige til grænsen. Og hvis der er folk, der enten tidligere har begået eller nu begår rigtig grov kriminalitet, så skal vi da ind at kigge på, om man så rent faktisk har fortjent at gå med det danske pas.

Hr. Peter Kofod.

Det er bare for lige at skære igennem politikersproget og forstå det: Vil det sige, at hvis Folketinget vedtager et sæt regler og der er en konvention – det vil så være statsborgerskabskonventionen – der mener noget andet, så vil Danmarksdemokraterne ligge under for konventionen og mene, at 90 mandater i Folketinget skal holde sig inden for de hegnspæle, som konventionen sætter? Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Altså, jeg mener, at vi skal overholde de regler, der nu engang er, men hvis vi har et flertal her i Folketingssalen, der siger, at en person skal have frataget sit danske statsborgerskab, så er vi højst sandsynligt også med i det flertal, og så er det jo den vej, vi går.

Hr. Mikkel Bjørn.

Vi kan faktisk helt uden at bryde konventionerne, hvilket Danmarksdemokraterne jo er modstander af, bare sætte dansk lov over konventionerne. Derfor er jeg nysgerrig på at vide, om Danmarksdemokraterne kommer til at stemme for, hvis vi i Dansk Folkeparti fremsætter et beslutningsforslag om at fratage eksempelvis voldtægtsforbrydere deres statsborgerskab, selv hvis det måtte bryde med konventionerne, altså at sætte dansk lov igennem over for udenlandske voldtægtskriminelle.

Ordføreren.

Tak. Altså, inden jeg står her og udtaler mig på vegne af mig selv og Danmarksdemokraterne om, hvad vi stemmer til et eventuelt ændringsforslag eller beslutningsforslag, vil jeg faktisk gerne se det forslag, så jeg rent faktisk har mulighed for at læse og se, hvad det er, man præcis kommer med, og hvad det har af betydning. Det vil jeg gerne, inden jeg skal stå og træffe en beslutning.

Hr. Mikkel Bjørn? Der var ikke mere. Så går vi videre i spørgerrækken til fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Det første spørgsmål går på den her konkrete sag, jeg også har nævnt til Socialistisk Folkepartis ordfører. Der vil det helt sikkert stride imod Danmarks internationale forpligtelser, som det så pænt hedder, hvis man eksempelvis går ind og siger, at hvis du f.eks. får en ubetinget frihedsstraf, skal du have frataget det tildelte danske statsborgerskab.

Kan Danmarksdemokraterne bakke op om helt konkret at sætte danskernes sikkerhed og tryghed over forældede konventioner hver gang?

Ordføreren.

Der ligger jo forskellige sager rundtomkring, og vi vil gerne være med til at kigge på, hvordan vi kan gøre det her, så vi rent faktisk sikrer, at man overholder dansk lovgivning, og at dem, der er blevet tildelt eller bliver tildelt et dansk pas, også skal overholde det her.

For det er for mig at se en kæmpe gave, at man får det pas, og der følger nogle vilkår med, og dem skal man selvfølgelig overholde; ellers må vi jo ind at kigge på, hvad vi så kan gøre, bagefter. Så lad os se på forslaget, når det kommer.

Fru Mette Thiesen.

Meget gerne. Jeg synes egentlig bare, mit spørgsmål var ret klart, altså om Danmarksdemokraterne altid vil skippe konventionerne til fordel for danskernes sikkerhed og tryghed. Det kunne eksempelvis også være, hvis man frakendte statsborgerskabet fra en, som så bliver statsløs. Vil Danmarksdemokraterne være med til det?

Ordføreren.

Altså, der er nogle konventioner, der skal overholdes, og det er nu engang sådan, det er. Hvis vi alle sammen her begynder at sige, at vi vil både den ene og den anden ting, og vi bryder konventioner, og vi bryder det ene og det andet, så ender det med, at vi ikke må sidde herinde i Folketingssalen.

Vi vil rigtig gerne kigge på, hvordan vi hjælper danskerne og overholder dansk lovgivning. Men vi kommer ikke til at stå og bryde alle mulige konventioner og regler, bare fordi vi har en enkeltsag.

Hr. Anders Kronborg.

Jeg vil sådan set starte med at sige tak til ordføreren. Der er mange ting, ordføreren og jeg ikke er enige om, men jeg vil gerne kvittere for den seriøsitet, jeg synes ordføreren viser på talerstolen – også i forhold til, at ordføreren vil overveje forslag i Indfødsretsudvalget.

Nu oplever jeg lidt sådan en storm fra de partier, der traditionelt ligger lidt til højre i Folketingssalen i forhold til stramninger, individuel behandling af sager. Men jeg bemærker – og der kunne jeg sådan set godt tænke mig at høre ordførerens vurdering og synspunkt – at der er et borgerligt parti, som er fuldstændig fraværende i den her debat. Man er ikke engang mødt op i Folketingssalen. Det er Nye Borgerlige. Jeg startede med at sige, at det her var noget af det allerallervigtigste, vi behandler herinde, altså at give dansk statsborgerskab. Hvordan har ordføreren det med, at et borgerligt parti faktisk slet ikke er mødt frem i salen til første behandling af noget så vigtigt som at give dansk statsborgerskab?

Ordføreren.

Altså, nu skal jeg ikke gøre mig til herre over, hvordan andre partier prioriterer deres tid, men jeg er helt enig med spørgeren i, at det her virkelig er noget af det største. Det er en af de største ting, man overhovedet kan få fra dansk side, ja. Men hvordan andre partier prioriterer deres tid, skal jeg ikke gøre mig til herre over.

Hr. Anders Kronborg.

Det er jeg også et eller andet sted enig i, men jeg synes bare, det er vigtigt at få prioriteret, når der nu ligesom er et krav om – sådan fornemmer jeg det – at der skal være en stærk og individuel behandling, samtaler osv. Så er der faktisk partier i Folketinget, som ikke møder op til den her meget vigtige førstebehandling.

Jeg vil gerne kvittere for den seriøsitet, som jeg oplever fra ordføreren her på talerstolen. Og så vil jeg ikke sige yderligere.

Ønsker ordføreren ordet? Nej. Så siger vi tak til hr. Kristian Bøgsted. Og vi byder velkommen til fru Sandra Elisabeth Skalvig fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Jeg er glad for, at min første ordførertale bliver til et lovforslag om dansk statsborgerskab, for der er en vis æresfølelse i at kunne få lov til at give andre mennesker en af de største gaver, noget af det mest værdifulde, vi i Danmark kan give til andre, nemlig et dansk statsborgerskab.

I den seneste tid har Indfødsretsudvalgets arbejde været i mediernes søgelys, og som ny indfødsretsordfører for Liberal Alliance og som nyt medlem af Indfødsretsudvalget er det vigtigt for mig at pointere, at jeg har tiltro til det arbejde, som Indfødsretsudvalget udfører, og derved også tiltro til, at dispensationsansøgninger behandles ansvarligt og inden for lovgivningens rammer. Et statsborgerskab i Danmark skal ikke være alle forundt, og vi skal være kritiske, i forhold til hvem det er, vi tildeler statsborgerskab. Det skal ikke tildeles nogen, som ikke vil Danmark.

Liberal Alliance har været med til at skærpe reglerne for tildeling af dansk statsborgerskab, sådan at det ikke er lige så nemt at få det tildelt. Men vi så også gerne, at reglerne blev skærpet endnu mere, for i vores optik skal det være svært, men ikke umuligt at få et dansk statsborgerskab. Et statsborgerskab i Danmark er en af de største gaver, som vi kan give til andre, og det skal tildeles dem, der har udvist vilje til at bidrage til vores samfund, dem, som forstår og behersker det danske sprog, og dem, som forstår vores historie og vores traditioner. Det skal tildeles dem, der overholder og respekterer den danske lovgivning, og som tror på vores værdier om tolerance, frihed og demokrati.

Liberal Alliance støtter lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tillykke med debuten på talerstolen. Det klarede ordføreren ganske glimrende. Men det skal ikke afholde mig fra at stille et par spørgsmål til talen. For ordføreren siger, at det ikke skal være umuligt at opnå statsborgerskab. Det skal være svært, men ikke umuligt. Men virkeligheden er jo i dag, at det for nogle faktisk bliver umuligt, fordi de har fået en betinget eller ubetinget dom. Måske har de meget tidligt i deres liv begået en dumhed, som nu permanent udelukker dem fra statsborgerskab.

Liberal Alliance er jo normalt et parti, som Enhedslisten nogle gange har sammenfaldende synspunkter med omkring retssikkerhed og andet. Så mener ordføreren, at det er rimeligt? Og ville det i virkeligheden ikke være bedre, at man netop for at sikre retssikkerheden fik en forvaltningslov, altså en forvaltningsakt, som kunne sikre, at det alene foregik ud fra objektive kriterier, frem for at det er noget, der foregår mere eller mindre tilfældigt eller i hvert fald efter forskellige ordføreres eller medlemmer af Indfødsretsudvalgets personlige opfattelse?

Ordføreren.

Først og fremmest mener vi jo, at ansøgere til dansk statsborgerskab, altså nogle, der ønsker at blive danske statsborgere, skal overholde vores lovgivning og skal respektere den lovgivning, der ligesom foreligger. Så kan der naturligvis ske noget, som gør, at man måske laver nogle ting i livet, som man fortryder. Men som sagt er det jo ikke sådan, at deres opholdstilladelse forsvinder, fordi de ikke kan få dansk statsborgerskab. Og som udgangspunkt er vores holdning, at dem, der skal kunne blive danske statsborgere, skal overholde og respektere den danske lovgivning.

Hr. Peder Hvelplund.

Ja, men nu siger ordføreren, at det er noget af det mest værdifulde, man overhovedet kan forestille sig. Og der må vi bare konstatere, at der er nogle borgere, som begår en dumhed, som de så kommer til at hæfte for resten af livet. Og der er det ellers sådan et grundlæggende retsprincip, at vi har en forestilling om, at ja, du kan begå en dumhed, og så tager du din straf, men så er tavlen ligesom også visket ren. Det er bare ikke tilfældet i forhold til spørgsmålet om statsborgerskab, som jo også handler om nogle grundlæggende demokratiske rettigheder, f.eks. det at kunne stemme til et folketingsvalg.

Mener ordføreren ikke, det er urimeligt, at man i det her tilfælde fraviger princippet om, at tavlen kan viskes ren?

Ordføreren.

Jeg tror, der er mange forskellige ting i lige præcis det her, som ordføreren taler om. Som udgangspunkt er Liberal Alliances holdning, at det selvfølgelig skal være svært, men ikke umuligt at blive dansk statsborger. Dem, der ønsker at blive en del af det danske fællesskab, skal overholde vores lovgivning og respektere den. Og man kan sige, at der er en årsag til, at kriterierne er sat op på den måde, som kriterierne på nuværende tidspunkt er opsat på.

Hr. Peter Kofod.

Tak for det, og tak for talen. Ordførerens tidligere partifælle hr. Simon Emil Ammitzbøll foreslog for nogle år siden, at vi skulle suspendere konventionerne i en periode. Og i den her debat bliver konventionerne jo hurtigt sådan elefanten i rummet.

Det, jeg gerne vil spørge Liberal Alliances ordfører om, er: Synes Liberal Alliances ordfører, at man f.eks. kunne suspendere statsløsekonventionen i et par år?

Ordføreren.

Nu er jeg ikke bekendt med alt, som tidligere ordførere på indfødsretsområdet for Liberal Alliance har udtalt sig om, så det kan jeg som udgangspunkt ikke stå på mål for. Jeg mener som udgangspunkt ikke, at vi skal til at suspendere konventioner.

Så går vi videre til fru Mette Thiesen.

Tusind tak, og tillykke med talen. Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre ordføreren om noget. Nu bliver der talt om konventioner, og i forbindelse med den meget konkrete sag, jeg nu har nævnt nogle gange over for forskellige ordførere, er Liberal Alliance så indstillet på, at man selvfølgelig fratager statsborgerskaber, som er tildelt ved lov, hvis man begår meget grov kriminalitet som med eksemplet, jeg nævnte tidligere?

Ordføreren.

Jeg vil ikke konkret komme ind på, om det er noget, Liberal Alliance er for eller imod, men jeg vil sige det på den måde, at vi er åbne over for at tage dialogen, i forhold til hvornår man eventuelt kan fratage nogen et statsborgerskab.

Fru Mette Thiesen.

Jeg tror bare ikke, vi kommer så langt med dialog. Men det er da selvfølgelig fint, at man er åben over for at kigge på det. Lige nu skal man nærmest være både kriminel og terrorist og flere andre ting for at få frakendt sit statsborgerskab, så jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre Liberal Alliances holdning til det, for jeg er oprigtig nysgerrig på det. Mener Liberal Alliance ikke også, at man skal sætte danskernes sikkerhed og tryghed over konventionerne, f.eks. i tilfælde som det, jeg nævnte tidligere?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, jeg bliver mere specifik, end jeg var lige før. Vi er ikke lukkede over for at kigge på det, og vi vil gerne tage dialogen med ordførere fra andre partier.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Sandra Elisabeth Skalvig, og jeg byder velkommen til fru Brigitte Klintskov Jerkel fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for ordet. Jeg er helt ny ordfører på indfødsretsområdet, og derfor er lovforslaget, som vi behandler i dag, om indfødsret også et noget anderledes lovforslag end dem, som jeg har været vant til at førstebehandle i de 6 år, hvor jeg har selv siddet i Folketinget. Det, vi behandler i dag, er et lovforslag, hvor vi giver den største gave af alle, nemlig det danske pas, til en række personer fra andre lande, som lever op til kravene i lov om indfødsret. For vi skal nemlig se det som en gave, en gave, som man skal gøre sig fortjent til.

I Det Konservative Folkeparti synes vi ikke, at det er en menneskeret at blive dansk statsborger. Historisk set er der alt for mange, der har fået tildelt dansk statsborgerskab. Det påvirker sammenhængskraften i Danmark negativt, ligesom det kan sætte vores danske værdier på spil. Det må vi ikke risikere. Derfor er jeg også glad for, at Det Konservative Folkeparti har været garant for at stå vagt om at sikre konsekvente regler for tildeling af statsborgerskab. Det så man i den seneste aftale, hvor vi eksempelvis fik taget skridt hen imod at få styr på kriminalitet i forbindelse med tildelingen af dansk pas. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi er af den klare overbevisning, at der stadig væk er arbejde at gøre, når det kommer til reglerne for indfødsret.

Det er et kæmpe privilegie at få et dansk pas og stemmeret i Danmark, og man behøver jo ikke statsborgerskab for at bo i Danmark; det kan man sagtens uden. Derfor mener jeg også, at det er ret og rimeligt, at vi har stramme kriterier for indfødsret i lovgivningen, som man skal indordne sig efter. Derfor vil vi også gerne genbesøge reglerne. Til slut vil jeg ønske et stort tillykke til alle jer, der virkelig har taget Danmark til jer og gjort jer fortjent til at få det rødbedefarvede pas i hånden. Tak for ordet.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Jeg giver først ordet til hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak for talen. Jeg vil egentlig bare høre ordføreren, om ordføreren mener, det er rimeligt, at det i den indfødsretsaftale, som Konservative jo har lavet sammen med Liberal Alliance, Venstre og Socialdemokratiet, indgår som et kriterie, at man bliver udelukket permanent fra statsborgerskab, hvis man har begået en handling, som har medført en betinget eller ubetinget dom.

Når jeg spørger, er det jo, fordi der i nogle af de tilfælde, vi sidder med, er tale om domme, der ligger mange årtier tilbage i tiden, og hvor man har udstået straffen og er kommet videre i sit liv; man har både job, arbejde, uddannelse og familie, men alligevel skal man permanent udelukkes. Altså, normalt er der et princip om, at hvis man er dømt og man har udstået sin straf, er tavlen ligesom visket ren. Hvorfor skal det princip ikke gøre sig gældende i forhold til indfødsret og statsborgerskab?

Ordføreren.

Vi bakker selvfølgelig op om den aftale, som vi har lavet, og som jeg også nævnte i talen, er det en kæmpe gave at få det danske pas og få stemmeret i Danmark. Der er selvfølgelig nogle kriterier, man skal leve op til, og her synes vi, at kriminalitet netop er et af de kriterier, altså at man ikke skal have begået kriminalitet. Det er selvfølgelig noget, som vi lægger vægt på.

Hr. Peder Hvelplund.

Det er jo helt legitimt, og tidligere har det jo også været sådan, at der kunne indføres en karensperiode. Men mener ordføreren, at der er proportionalitet imellem, at man f.eks. som helt ung har været i en episode under en fodboldkamp eller andet, som har medført en betinget dom, og at det så skal have som konsekvens 25 år efter, at man ikke kan opnå stemmeret til Folketinget? For jeg er enig i, at det er en fantastisk rettighed at have at kunne stemme i det land, hvor man bor, lever og har sit liv, og hvor man har sine børn.

Men mener ordføreren, at det er rimeligt, at en sådan hændelse kan have som konsekvens, at man f.eks. ikke kan stemme til et folketingsvalg?

Ordføreren.

Jamen nu er det ikke nogen menneskeret at få dansk statsborgerskab, og man kan jo godt bo i Danmark uden at have et dansk statsborgerskab. Fra Konservatives side mener vi, at det skal have en konsekvens, hvis man begår kriminalitet i Danmark. Man skal overholde lovgivningen, når man er i Danmark, og ellers, hvis man ikke gør det, har det jo en konsekvens. Det har det også for alle os andre, og sådan skal det selvfølgelig være.

Fru Pia Kjærsgaard.

Tak for det. Nu synes jeg, at ordføreren var sådan lidt på den ene side og på den anden side, og jeg tænkte et stykke hen ad vejen: Mon De Konservative stemmer imod det her lovforslag? Det gør De Konservative så ikke, men jeg kunne alligevel høre, at der skulle nogle genbesøg til – jeg tror, det var det udtryk, ordføreren brugte – i forhold til om man kunne stramme mere op og sådan noget.

Der er det bare, jeg spørger: Var det ikke fornuftigt måske lige at være helt sikker, inden man begiver sig ud i det her, og vente, så man ikke behøver flere genbesøg, altså så man er fuldstændig sikker i forhold til dem, der får statsborgerskab? Nu er det 1.200, der står på det her lovforslag, og nogle gange er det flere. For ordføreren virker ikke sådan hundrede procent sikker på, at det er det rigtige, Konservative gør, men alligevel agter man at stemme for.

Ordføreren.

Vi stemmer for det her lovforslag, der ligger nu, men det er ikke nogen hemmelighed, at vi gerne vil genbesøge indfødsretsområdet og kriterierne. Det kan bl.a. være i forhold til gebyrer for genansøgning, og der er flere andre ting, som vi egentlig godt kunne tænke os at kigge på i forhold til det. Men vi bakker op om det her lovforslag, som det ligger nu, i forhold til de kriterier, vi har sat i dag.

Fru Pia Kjærsgaard.

Jo, jo, altså, gebyrer klarer vi jo nok. Jeg synes, at der er alvorligere ting, og der foreslår vi jo, at man har individuelle samtaler, netop for at finde ud af, om der gemmer sig et eller andet, sådan at man i virkeligheden ikke vil Danmark så godt.

Jeg ærgrer mig, for nu kan jeg faktisk forstå, at Dansk Folkeparti står lidt alene. Altså, Danmarksdemokraterne har besluttet sig til at stemme for også – jeg er overrasket. Jeg troede jo, at nogle af dem var bedre opdraget; det er de så ikke, men de stemmer for. Nye Borgerlige kan jo nå at komme, men de er her ikke. Så vi står lidt alene, og det er vi stolte af, det vil jeg godt sige. Men vi vil godt have nogle flere med. Så kunne Konservative ikke sådan lige vurdere sagen en gang til?

Ordføreren.

Nu nævner spørgeren individuelle samtaler, og det er da i hvert fald noget af det, som vi også synes kunne være en rigtig god idé, for det er jo vigtigt, at vi ligesom får så mange oplysninger som muligt, så vi kan danne os et helhedsindtryk af de personer, som søger statsborgerskab. Så det er bl.a. noget af det, som vi i hvert fald synes kunne være en rigtig god idé. Så er det også sådan noget som skærpede karensregler i forhold til større bøder. Det kunne også være en af tingene. Og ja, vi har nogle andre ting, som vi godt kunne tænke os at kigge på, og det håber jeg da Dansk Folkeparti kunne være med på.

Den næste korte bemærkning er fra fru Mette Thiesen.

Det kan ordføreren tro at Dansk Folkeparti er - og i øvrigt tillykke med ordførerposten.

Jeg kunne godt tænke mig at høre ordføreren – for det er i hvert fald noget, jeg også har drøftet med ordførerens forgænger – hvor Det Konservative Folkeparti står i forhold til at frakende statsborgerskaber, altså i forbindelse med de her meget, meget grove sager, hvor det ikke handler om, at man er til fare for statens interesser, underforstået at man er terrorist eller alt muligt andet, men hvor der er tale om meget, meget grov kriminalitet som eksempelvis voldtægter osv. Hvor står Det Konservative Folkeparti i forhold til at frakende folk statsborgerskabet og så udvise dem, hvis de har fået tildelt statsborgerskabet ved lov?

Ordføreren.

Jamen altså, vi synes jo, at grov kriminalitet skal være en skærpende omstændighed. Det er selvfølgelig også sådan, at vi jo har committet os til nogle internationale konventioner, og i forhold til det mener vi selvfølgelig som et ansvarligt parti, at vi, når vi taler om udvisning, jo er nødt til også at kigge på de internationale konventioner. Det er ikke dermed sagt, at vi ikke mener, at vi faktisk godt kunne give dem en gennemlysning, i forhold til at vi egentlig er interesseret i, at grov kriminalitet skal tillægges en større betydning.

Fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Nu siger ordføreren, at man er ansvarlig. Mener ordføreren, det er ansvarligt over for danskerne, at groft kriminelle ikke bliver udvist, fordi de har fået tildelt statsborgerskab, og fordi man er bange for nogle i øvrigt totalt forældede konventioner, der er skrevet i en anden tid med et andet formål, og hvoraf mange af dem på ingen som helst tænkelig måde er til gavn for Danmark? Er det ansvarligt over for danskerne, eller det i virkeligheden bare ansvarligt over for konventionerne?

Ordføreren.

Som jeg sagde lige før, er det jo noget af det, som vi mener også skal tillægges større betydning, altså at hvis man begår grov kriminalitet, så skal man have frataget statsborgerskabet. Og så er vi interesserede i at kigge på at give konventionerne en gennemlysning, i forhold til om det på en eller anden måde kunne lade sig gøre, at det kunne få en større vægt og betydning, og at det netop kunne få en konsekvens, hvis man har begået grov kriminalitet.

Hr. Peter Kofod.

Tak for det. Men var det ikke netop en større gennemlysning, hr. Søren Pape Poulsen gav Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, da han i sin tid som justitsminister satte sig for at prøve at lave om på de her rammer? Så hvad er det egentlig for en gennemlysning af de internationale konventioner, De Konservative efterspørger her? Det vil jeg gerne vide.

Ordføreren.

Jeg ved, at ordføreren har meget styr på EU-lovgivning, da ordføreren har siddet i Europa-Parlamentet. Det har jeg ikke, så jeg kan ikke stå her og udpege, hvor det lige er, at vi kan se, at der kunne gøres et eller andet i forhold til konventionerne. Det har jeg simpelt hen ikke den faglige indsigt i konventionerne til at kunne stå og kloge mig på her fra talerstolen.

Hr. Peter Kofod.

Fair nok, så lad mig spørge om noget andet. Hr. Marcus Knuth foreslog, da han var medlem af Folketinget, at vi skulle sætte sådan en overligger eller en maks.-grænse for, hvor mange statsborgerskaber Folketinget kunne tildele om året. Jeg vil gerne tilbyde ordføreren, at Dansk Folkeparti fremsætter sådan et forslag i Folketingssalen. Ville De Konservative støtte sådan et forslag, hvis det blev fremsat i Folketingssalen?

Ordføreren.

Nu skal jeg selvfølgelig lige se udformningen af det forslag, som Dansk Folkeparti kommer med. Men jeg kan i hvert fald sige, at vi bakker op om et loft over antallet af statsborgerskaber. Så hvis det kun er det, det indeholder, kan vi i hvert fald godt bakke op om det, men det er klart, at jeg selvfølgelig lige skal se, hvad der ellers står i det forslag.

Hr. Anders Kronborg.

Tusind tak til ordføreren. Det er ordførerens ønske om at styrke de individuelle samtaler, jeg godt tænke mig at spørge lidt ind til. På sidste indfødsretsudvalgsmøde havde vi 196 sager. Hvis man skal tage en individuel samtale, er det så embedsmænd, der skal tage en individuel samtale, eller er det udvalget, der skal tage en individuel samtale? Nu tager jeg bare udgangspunkt i de 196 sager. Det svarer sådan cirka til 5 døgn. Så jeg vil bare spørge: Er det udvalget, der i givet fald skal tage de her individuelle samtaler med alle ansøgere?

Ordføreren.

Som ordføreren godt ved, havde der samlet sig en pukkel af sager, i forbindelse med at der blev udskrevet folketingsvalg, og det var jo derfor, at vi sådan helt ekstraordinært havde så mange sager på sidste indfødsretsudvalgsmøde. Nu er jeg ny på området, men jeg har også forstået, at der normalt er omkring 30 sager eller sådan noget. Det gør selvfølgelig arbejdet noget mindre.

Men det er jo noget, som vi godt kunne tænke os at arbejde videre med, og jeg ved også, at der har været planlagt f.eks. en studierejse til Schweiz for at se på, hvordan man gør det der, og at vi kunne se på, hvordan man gør det i andre lande, hvor man afholder de her samtaler. Det er jo klart, at vi så må indhente noget viden om, hvordan det her kan gøres, og om det er os som medlemmer af Indfødsretsudvalget, der skal være med til de der samtaler – det tror jeg måske er en meget god idé – eller om det er noget, vi kan uddelegere til embedsfolk. Det sidste kunne jeg måske godt være en smule skeptisk over for, og jeg kunne måske godt tænke mig selv at sidde med det, men jeg er i hvert fald åben for, at vi netop får undersøgt noget mere om, hvordan man kan skrue det her sammen.

Hr. Anders Kronborg.

Tusind tak for det, og Socialdemokratiet er også altid åben for at tage en drøftelse af, hvordan man kan forbedre tingene. Som jeg sagde i min ordførertale, synes jeg, at det grundlag, der var for den behandling, som vi skulle have af sagerne, var tilstrækkeligt. Jeg havde i hvert fald ikke svært ved at vurdere dem.

Men når nu det med de her individuelle samtaler er et stort ønske, vil jeg bare høre ordføreren om noget. For der er jo altid den mulighed, fordi der netop ikke, som Alternativet foreslår, skal være en anonymisering af sagerne, at man kan tage sin telefon og ringe til den relevante borger. Man kan også invitere den her borger ind til en kop kaffe. Så når det nu er et ønske, kunne jeg godt tænke mig at spørge den konservative ordfører, set i forhold til det med den individuelle samtale, om den konservative ordfører har gjort brug af den mulighed, altså har kontaktet nogen, der søger om statsborgerskab, for at blive klogere.

Ordføreren.

Nu har jeg jo kun været med til at behandle det én gang i Indfødsretsudvalget, og som ordføreren selv var inde på lige før, var der 190 sager. Det var ret mange sager at sætte sig ind i. Jeg vil også sige, at nu er jeg helt ny på området, og at det tog rigtig lang tid at læse de der 190 sager igennem. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg faktisk har brugt tre weekender på det. Så også i den her omgang at nå at ringe til dem, der søger, har jeg simpelt hen ikke kunnet – for at være helt ærlig.

Men jeg synes, det er en rigtig god idé for at få en fornemmelse af, hvem det er, man står over for, når man skal tildele det her statsborgerskab. Hvad vægter personen? Ja, man kan stille nogle spørgsmål, som giver et godt helhedsbillede, og det synes jeg også at en individuel samtale kan bidrage til.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Brigitte Klintskov Jerkel og byder velkommen til den næste ordfører. Der er en lille ændring i ordførerrækken, og det bliver hr. Christian Friis Bach fra Radikale Venstre.

Tak for det, og tak til hr. Peder Hvelplund for, at jeg måtte komme lidt frem i køen.

Et stort og varmt tillykke til de 1.216 mennesker, som nu kan blive danske statsborgere, og jeg ved, at det for rigtig mange af jer har været en lang og besværlig og ofte frustrerende rejse, men i dag bliver I belønnet.

I Radikale Venstre tror vi på idéen om, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder, og det er det filosofiske og juridiske fundament for alt, hvad vi tror på, og for det samfund, som vi har skabt, og det er artikel 1 i menneskerettighedserklæringen. Alle mennesker har inde i sig præcis den samme værdighed, uanset hvem de er, og hvad de tror på, hvor de kommer fra, hvem de elsker, eller hvor meget de tjener, og derfor kan og skal vi tildele dem de samme rettigheder, og vi skal behandle dem med respekt.

Den måde, vi behandler sagerne om indfødsret på, lever ikke op til de grundlæggende principper. Det er et problem for vores retssamfund, at vi har mennesker, som lever op til kriterierne, men som bliver stemt ned i Indfødsretsudvalget, uden at de nogen sinde får en begrundelse, og uden at de har nogen form for retssikkerhed. Når medlemmerne af Indfødsretsudvalget bag lukkede døre siger ja eller nej til sager, hvor der bliver bedt om dispensation, så strider den lukkede proces mod de selv samme grundlæggende danske retsprincipper, og afgørelserne indeholder ikke begrundelser eller en objektiv individuel vurdering, der er ingen gennemsigtighed, og ansøgeren har ingen mulighed for at komme med gensvar eller påklage afgørelsen, og det er forkert.

Et af de problematiske områder – og det er netop blevet påpeget af DIGNITY og Danske Handicaporganisationer – er ansøgere med alvorlige handicap og kroniske sygdomme. For mennesker med ptsd – det er ofte flygtninge med traumer fra krig, flugt og tortur – er et dansk statsborgerskab stort set uopnåeligt, og hvor det tidligere var langt de fleste ansøgere med langvarige funktionsnedsættelser, som fik dispensation fra Indfødsretsudvalget, så er det nu kun ganske få. Der er meget, der tyder på, at vi kommer i strid med handicapkonventionen, og at den bliver overtrådt. Radikale Venstre ønsker at fjerne disse sager fra Indfødsretsudvalget og flytte dem til Udlændinge- og Integrationsministeriets sagsbehandlere, som herefter kan afgøre dispensationsansøgningerne på et sagligt grundlag og ud fra fast definerede betingelser.

Det er principielt også i modstrid med de værdier, vi står for og kæmper for, at vi deler ansøgninger op efter, hvor man kommer fra, og åbner op for, at der netop kan skelnes og skilles efter, hvor man er født eller hvor man kommer fra, og det kan også, hvis det sker, være i strid med statsborgerretskonventionens artikel 5, som slår fast, at en kontraherende stats regler vedrørende statsborgerskabsret ikke må indeholde forskelle eller praksis, der indebærer, at der sker forskelsbehandling på grund af køn, religion, race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse.

Til slut vil jeg gentage, at vi mener, at unge mennesker, som er født og opvokset i Danmark, som har knoklet for at uddanne sig, og som ikke har begået kriminalitet, skal have et statsborgerskab i 18-årsfødselsdagsgave. Når det er sagt, støtter vi det lovforslag, som ligger på bordet, og jeg vil endnu en gang sige varmt tillykke til jer, der får statsborgerskab og stemmeret. Tak, fordi I har valgt at blive en del af Danmark, stort tillykke!

Tak for det. Der er en række korte bemærkninger, og jeg giver først ordet til fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Jeg føler lidt, at jeg har bevæget mig ind i sådan en tidslomme, og fristes til at sige, at 1990'erne har ringet, og at de gerne vil have deres udlændingepolitik tilbage, men velkommen til ordføreren på talerstolen. Jeg kunne bare godt tænke mig at høre noget hos Radikale Venstre, og det er egentlig lidt det samme, som jeg også spurgte Socialistisk Folkeparti om tidligere.

Radikale Venstre har jo meget travlt med det her med kvinders rettigheder, og ordføreren nævner selv menneskerettighederne. Men så kunne jeg bare godt tænke mig at spørge ordføreren, om ordføreren så bakker op om, at man selvfølgelig, når man har fået tildelt et statsborgerskab ved lov, skal kunne få det frataget, hvis man begår meget grove forbrydelser som eksempelvis den voldtægt, jeg har nævnt tidligere. Er det ikke de pigers menneskerettighed, at de ikke skal leve med, at sådan et monster som den forbryder stadig væk er i Danmark?

Ordføreren.

Som et grundlæggende princip mener vi, at danske statsborgere skal behandles i det danske retssystem og straffes af det danske retssystem, helt ligesom jeg har en forventning om, at danskere, der måtte være taget ud i verden og have fået statsborgerskab i andre lande, bliver behandlet der, straffet der efter gældende regler, hvis de begår kriminalitet. Det er et godt og sundt grundlæggende retsprincip.

Det er rigtigt, at man, hvis man begår alvorlige forbrydelser, der strider mod statens vitale interesser, så kan få frataget sit statsborgerskab, hvis man vel at mærke har et statsborgerskab i et andet land. Har man ikke det, vil det stride mod statsløsekonventionen at fratage et statsborgerskab. Institut for Menneskerettigheder har klart påpeget, at det, hvis man går videre og man kan fratage et statsborgerskab for yderligere forbrydelser end dem, der er i dag, så kommer til at stride mod de internationale menneskerettigheder, og det kan vi ikke bakke op om.

Fru Mette Thiesen.

Nej, jeg kan godt huske ordførerens forgænger, fru Susan Kronborg, der sagde nogenlunde de samme ting. Det gør det ikke mindre skørt.

Jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at høre ordføreren en gang til: Hvad med de piger, som bliver udsat for det her, og hvor ordføreren åbenlyst overhovedet ikke har nogen problemer med, at deres menneskerettigheder og deres rettigheder bliver dybt krænket af, at der er et monster, som fortidens politikere har lukket ind i Danmark, og som fortidens politikere nok højst sandsynligt også har givet et statsborgerskab her? Hvad med deres menneskerettigheder? Er ordføreren fuldstændig ligeglad med dem?

Ordføreren.

De forbrydere, der begår alvorlige forbrydelser i Danmark, skal straffes efter gældende regler. De skal i fængsel, det skal have konsekvenser, og der skal være en retssikkerhed for dem, som har været udsat for alvorlige forbrydelser, og det skal ske for alle forbrydelser, uanset om de bliver begået af danske statsborgere, der har haft et statsborgerskab i 50 år, i 10 år eller i generationer, helt ligesom jeg har en forventning om, at der også over for danskere, der måtte være taget ud i verden og have fået et statsborgerskab i andre lande, og som begår alvorlige forbrydelser, f.eks. voldtægt mod piger, bliver grebet hårdt ind, og at tidligere danskere bliver straffet efter gældende regler og sat i fængsel, så der er en retssikkerhed. Det er et grundlæggende princip, som skal gælde i Danmark, og som skal gælde i hele verden.

Hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen. Jeg er nysgerrig på at vide, hvordan Radikale Venstre, når de siger, at de gerne vil have, at det er sagsbehandlere, der skal sidde og vurdere folks ansøgninger om statsborgerskab, vil forhindre, at folk med dybe radikale islamistiske sympatier kommer på lovforslag om statsborgerskab, hvis ikke det er Indfødsretsudvalget, men tværtimod er sagsbehandlere, der skal sidde og vurdere folk ud fra objektive kriterier, hvor man ikke kan undersøge de her ting.

Ordføreren.

Jeg har helt tillid til, at sager med mennesker med langvarige funktionsnedsættelser, sager med mennesker med handicap om dispensationsansøgninger kunne varetages og vurderes efter gældende regler af Udlændinge- og Integrationsministeriets sagsbehandling. Det er dispensationsansøgningen, der her skal behandles.

Den endelige tilkendelse af indfødsret skal stadig væk ligge i udvalget. Det er jo grundlovsbestemt, men vi ønsker, at vi i tildelingen af statsborgerskab agerer på en måde, så vi skaber retssikkerhed, gennemskuelighed for de mennesker, der søger. Det er en retsstat værdigt, og det lever op til vores grundlæggende principper om værdighed og rettigheder og de ting, vi tror på og kæmper for, både i Danmark og ude i verden.

Hr. Mikkel Bjørn.

Det var jo bare ikke rigtig svar på mit spørgsmål. Jeg spurgte ikke ind til folk med handicap eller psykiske lidelser eller alt muligt andet. Jeg spurgte konkret ind til, hvad Radikale Venstre, hvis de ønsker sådan et system, hvor det bare er sagsbehandlere, der skal sidde og vurdere folk, vil gøre for, at de folk får indsigt i eksempelvis folks radikale islamistiske sympatier. Hvordan vil I forhindre, at talsmænd for Hizb ut-Tahrir og lignende får statsborgerskab, hvis det er den her model, I ønsker?

Ordføreren.

Hvis hr. Mikkel Bjørn havde lyttet nøje efter talen, er det netop i sager med mennesker med handicap, langvarige funktionsnedsættelser, at den store udfordring er i dag. Tidligere fik en stor del af dem et positivt svar på deres dispensationsansøgninger, fordi de ikke kan leve op til gældende kriterier og bestå danskprøve 3. DIGNITY, Dansk Handicap Forbund og Danske Handicaporganisationer har påpeget, hvordan det tidligere var en stor del af dem, der fik et dansk statsborgerskab som følge af en dispensationsansøgning, og i dag er det meget få.

Den praksis, der nu udmøntes omkring de dispensationsansøgninger, er med stor og overvejende sandsynlighed i strid med handicapkonventionen, og de burde i stedet for blive vurderet i Udlændinge- og Integrationsministeriet af deres sagsbehandlere.

Hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen, som jeg i store træk er fuldstændig enig i. Jeg er også villig til at stramme definitionen i forhold til det brud, der er sket mod handicapkonventionen, for efter min opfattelse sker der systematiske brud på handicapkonventionen i dag efter den måde, vi tildeler statsborgerskab på, fordi det jo er sådan, at hvis en borger f.eks. har ptsd og ikke kan gå op til en indfødsretsprøve eller en danskprøve 3, må det ikke udelukke vedkommende fra at blive statsborger.

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at spørge ordføreren om noget i forbindelse med hele spørgsmålet om det med at gøre det til et retsprincip, altså at det foregår efter objektive kriterier, og at det er en sagsbehandler, der sidder og afgør det. Der ligger nogle begrænsninger i forhold til grundlovens bestemmelser i dag, men vil ordføreren være med til i Indfødsretsudvalget – nu sidder Radikale Venstre så ikke i Indfødsretsudvalget, men så i et samarbejde – at prøve at lave et forslag til, hvordan man inden for grundlovens rammer kunne sikre en mere objektiv sagsbehandling og sikre, at det her foregår efter forvaltningslovens principper, som det jo bør, når det handler om en grundlæggende rettighed som det at kunne stemme til et folketingsvalg.

Ordføreren.

Tak til hr. Peder Hvelplund. Det er da et arbejde, vi bestemt gerne deltager i, og man kan jo helt simpelt tage udgangspunkt i statsborgerretskonventionen, som jo netop tilsiger, at man ikke må skelne ud fra køn, religion, race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, og det er derfor forkert og principielt i modstrid med, hvad vi står for, når vi deler ansøgninger op efter, hvor man kommer fra, eller skiller borgere og dermed åbner op for, at man kan skille borgere i strid med statsborgerretskonventionen. Så man kan tage udgangspunkt i artikel 5, og så kan man tilrettelægge nogle mere objektive, gennemskuelige kriterier i forbindelse med dette arbejde, og det bidrager vi meget gerne til.

Hr. Peder Hvelplund.

Det synes jeg lyder positivt. Det er jo netop et politisk valg, hvordan man ønsker at indrette det, så det er ikke grundloven, der som sådan er til hinder for det. Vi kan jo se, at der nu er en række partier, som indgår en aftale om et cirkulære, og der kunne man jo have en politisk vilje til at sige, at vi er inden for grundlovens rammer og vil sikre, at det her foregår efter forvaltningsretslige principper, og at det bliver efter objektive kriterier. Så jeg vil bare kvittere for, at Radikale også gerne vil bidrage til et sådant arbejde.

Ordføreren.

Tak, det gør vi meget gerne, og jeg kvitterer for invitationen og deltager gerne i et positivt samarbejde herom.

Den næste, der får ordet, er hr. Peter Kofod.

Tak for det. Der er jo faktisk et land, hvor Radikale Venstres udlændingepolitik er ført ud i livet. Det er vores naboland, det er Sverige. Og jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad det er, ordføreren er så stolt over. Hvad er det, der går så godt i Sverige, som måtte gå dårligt i Danmark? Hvad er det, man glæder sig over? Hvad er det, man er stolt over? Er det de lovløse områder og ghettoområder? Er det massevoldtægter? Er det bandeaktivitet? Er det det faktum, at hele det svenske samfund er ved at falde fra hinanden, er i opbrud?

Hvad er det, der er så godt ved den svenske udlændingepolitik, som os, der har argumenteret for det modsatte, har misforstået i Danmark?

Ordføreren.

Tak til hr. Peter Kofod. Jeg tror, jeg vil koncentrere mig om danske forhold og ikke komme med vurderinger af vores nabolands politiske forhold her fra talerstolen. Vi står ved den brede linje, der er lagt for at sikre en ordentlig integration og sikre, at vi bekæmper kriminalitet i Danmark, og i det omfang, Sverige kan tage del i de fremskridt, vi har gjort inden for integration af unge mennesker i Danmark, og bruge det som inspiration, synes jeg det vil være helt fint. Men jeg skal ikke gøre mig til dommer over den svenske udlændingepraksis. Det tror jeg der er rigeligt af borgere, foreninger og politiske partier i Sverige der nok skal tage sig af.

Hr. Peter Kofod.

Jeg skal bare lige forstå det her. Vi skal lukke øjnene for den svenske ulykke, men vi skal i øvrigt gøre det samme i Danmark. Altså, det er så den radikale position i udlændingepolitikken. Jeg må sige: Jeg tager mig til hovedet. Det er jo dybt, dybt uansvarligt.

Jeg vil sige, at det her lovforslag er et af de vigtigste lovforslag, Folketinget får lov til at tage stilling til, når Folketinget er samlet. For lovforslag om indfødsrets meddelelse er nationens skæbnestund. Det er Folketingets beslutning om, til hvem vi uddeler et skøde og en nøgle til Danmark som nation. Det er så vidtgående en beslutning, at jeg ikke kan forstå Radikale Venstre. Der må da være en eller anden refleksion over, at man ikke ønsker at forholde sig til det, der foregår i vores naboland, fordi det jo åbenlyst ikke fungerer, men man vil gerne udsætte Danmark for det samme. Hvordan kan man være så uansvarlig?

Tak. Ordføreren.

Jeg kan jo glæde mig over, at spørgeren er tilfreds med tilstanden i Danmark og den integrationsindsats og de principper, vi åbenbart har, for tildeling af indfødsret. Der glæder jeg mig over, at vi her kan samles om det, der ligger.

Så vil jeg blot sige, at det ikke er min vurdering, at det er reglerne for tildeling af svensk statsborgerskab, der er den grundlæggende udfordring. Mange af dem, der måske begår kriminaliteten, er sandsynligvis endnu ikke svenske statsborgere. Så det er ikke her, problemets kerne ligger, hr. Peter Kofod. Men jeg glæder mig over den indbyggede tilfredshed med tilstanden i Danmark.

Næste spørger er hr. Mohammad Rona.

Tak for det, og tak for talen. Flere partier har i dag nikket ja tak til også at kunne inddrage sådan en samtalebaseret sagsbehandling. Er De Radikale med på også at have en samtale, når vi sagsbehandler?

Ordføreren.

Det ser jeg ikke umiddelbart som et forslag, vi kan støtte. Vi ønsker, der skal være klare, gennemskuelige kriterier for tildelingen af statsborgerskab. Jeg satte stor pris på talen fra hr. Mohammad Rona her på talerstolen, og jeg tænker, at hr. Mohammad Ronas forældre også havde sat pris på, at der der havde været nogle klare, gennemskuelige regler, som de kunne målrette deres indsats efter.

Der er en stor grad af tilfældighed og politisk tilfældighed i den måde, vi gør det på i Indfødsretsudvalget, og det mener jeg ikke er hensigtsmæssigt. Det ville en samtale ikke ændre på – det ville måske tværtimod kunne komme til at forstærke følelsen af tilfældighed, også i kraft af at nogle af de her borgere, som jeg lige var inde på før, måske kommer til den her proces med funktionshandicap, ptsd og andre ting, der måske også der kunne stille dem endnu længere bag i køen.

Så klare, gennemskuelige kriterier, objektive kriterier, er det, der er en retsstat værdig, og det er det, vi skal stræbe efter.

Ønsker spørgeren en opfølgning? (Mohammad Rona (M): Nej). Så siger vi tak til ordføreren – der er ikke flere korte bemærkninger. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, formand. Først og fremmest et kæmpestort tillykke til alle jer, der nu får statsborgerskab her i dag – eller det vil sige, at det gør man jo så ikke helt, fordi der stadig væk er en grundlovsceremoni, man skal igennem, og som man skal afvente, og hvor en fartbøde stadig væk vil kunne stille sig hindrende i vejen for statsborgerskabet. Men principielt set bliver det tildelt her i dag, og det har været en meget lang og besværlig proces for jer, og jeg er rigtig glad for, at I nu endelig er kommet dertil, hvor I kan få jeres navn på et lovforslag.

Rigtig mange af dem, der i dag får et dansk statsborgerskab, har jo boet i Danmark hele deres liv, eller i hvert fald i rigtig, rigtig mange år, og mange af dem har knoklet for at få statsborgerskab og dermed de fulde borgerrettigheder på lige fod med os andre. For et statsborgerskab i Danmark er ikke noget, der hænger på træerne eller er lettilgængeligt, mildest talt. Det er det stik modsatte. Det er meget og særdeles svært at blive statsborger i Danmark, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi fra Enhedslistens side mener, at de regler, der gælder i dag, for at opnå statsborgerskab er alt for stramme og alt for rigide.

Vi så gerne, at der var flere af de borgere, der bor og har deres liv her i Danmark, der blev fuldgyldige medlemmer af det danske fællesskab, som man jo bliver, når man bliver dansk statsborger. Men for mange af Folketingets partier er spørgsmålet om, hvem der kan opnå statsborgerskab, blevet politiseret i en helt ekstrem grad. Et statsborgerskab opfattes – og det har også været fremme i løbet af debatten her i dag – som en fornem gave og ikke som det, som det ifølge vores betragtning er, nemlig en ret, som man erhverver sig ved at bo i Danmark og bidrage til Danmark.

I mange af de lande, som vi sammenligner os med, er erhvervelsen af statsborgerskab derimod en forvaltningsakt, hvor ansøgeren kan søge ud fra klart formulerede og gennemskuelige kriterier. Sådan er det ikke i Danmark. Her er det som bekendt Folketinget, der vedtager et lovforslag om indfødsrets meddelelse, men en færdselsbøde eller en fyreseddel kan gøre, at man mister retten til et statsborgerskab. Og mens man i de fleste andre lande, vi normalt sammenligner os med, vil kunne få et begrundet afslag og få muligheden for at klage, er det ikke tilfældet i Danmark.

Især den seneste indfødsretsaftale vidner jo om, at der er noget helt, helt galt. Teenagere, der er født her i landet, kan risikere at være permanent udelukket, fordi de har malet graffiti, eller fordi de har skubbet til en modstander under en fodboldkamp på efterskolen. Det er ting, som selvfølgelig ikke er i orden at gøre, men som ingen jo bør straffes for resten af deres liv.

At en 15-årig begår en fejl, er en del af vejen til at blive voksen, men systemet i dag fratager nogle børn muligheden for at være børn på lige fod med deres venner. Vores regler gør nemlig, at nogle børn ikke må begå fejl; at nogle børn ikke kan tage på studietur med deres klasse, fordi de ikke kan få et pas; eller at nogle børn kan risikere hele deres fremtid, så de er nødt til at skifte gymnasie – en uge uden skole kan gøre forskellen på, om du kan blive statsborger, når du fylder 18 år, eller om du skal vente, til du har færdiggjort en eventuel uddannelse og arbejdet i mange år, altså potentielt 10-15 år ekstra, fordi du er blevet mobbet i skolen.

Det bør simpelt hen ikke være sådan i en retsstat. I en retsstat skal der være gennemskuelighed, og især i Folketingets Indfødsretsudvalg er der totalt lukkethed, og det, der foregår, er i min optik helt udemokratisk. Her træffes beslutninger om menneskers liv uden om regler og en retsstats åbenhed og alene på baggrund af de enkelte medlemmers mavefornemmelse eller humør. Hvis man ønsker at søge dispensation fra de stramme regler, er der ingen vejledninger og ingen, der fører kontrol med, at den afgørelse, der bliver truffet, sker på et sagligt og korrekt grundlag – og ikke eksempelvis på baggrund af ansøgerens religion.

At vi er gået fra at være et samfund med ca. 2 pct., der ikke havde statsborgerskab, for 30 år siden til et samfund i dag, hvor det i nogle kommuner er op til 25 pct. af borgerne, der ikke er statsborgere, er simpelt hen ikke et demokrati værdigt. Effektivt er det danske demokrati blevet nedbrudt, fordi man aktivt har valgt at holde mange danske borgere uden for demokratisk indflydelse, og jeg forstår faktisk ikke, at der ikke er et større oprør i den danske befolkning. Men det kan jo have noget at gøre med, at det ikke påvirker dem, der allerede har statsborgerskab og dermed kan beslutte, hvem der kan lede landet.

Vi er desværre på vej mod et samfund, hvor en voksende gruppe af mennesker skal leve her sammen med os andre uden de samme fulde borgerrettigheder. Det er en bekymrende udvikling, som Enhedslisten gerne vil være med til at vende, både ved at gøre det lettere at få permanent opholdstilladelse, men faktisk også ved at gøre det lettere og mere gennemsigtigt at få et dansk statsborgerskab.

Jeg ved, at vi ikke er det eneste parti, der ønsker at ændre på det her, og jeg ved, at der er rigtig mange danskere, der gerne vil ændre på det her. Og jeg håber virkelig, at alle jer, der har kæmpet så hårdt for at få det her statsborgerskab, også vil være med til at ændre systemet – for nu, hvor I endelig er blevet statsborgere, har I nemlig indflydelse på, hvordan de mere end 10 pct. af danskere uden statsborgerskab skal leve, og det håber jeg I vil bruge den indflydelse til at forbedre.

Når det er sagt, synes jeg selvfølgelig, det er rigtig, rigtig flot og imponerende, at så mange mennesker er kommet igennem den snævre og svære labyrint, man har sat op i forhold til at blive dansk statsborger, og derfor vil jeg endnu en gang på Enhedslistens vegne sige stort tillykke til alle, der får indfødsret i dag, og derfor naturligvis også støtte det her lovforslag.

Tak for det, og den første spørger er hr. Peter Kofod.

Tak for det. Når vi diskuterer det her så meget, er det jo, fordi der over de seneste årtier er kommet nogle kulturer til Vesteuropa, som har vist sig meget, meget svære at rumme i vores samfund, og som har vist sig meget, meget uvillige til at modtage den udstrakte hånd fra samfundet og blive en del af det danske samfund.

Så det, jeg bare vil spørge Enhedslistens ordfører om, er, hvor i Europa eller Nordamerika ordførerens parti kan se noget sted, hvor integration eller rettere assimilation af islamisk indvandring har været en succes. Hvor har det virket?

Ordføreren.

Det er uden tvivl en meget interessant debat, som hr. Peter Kofod ønsker at rejse her. Men man kan sige, at det, vi diskuterer her i dag, jo er spørgsmålet om det helt principielle i, hvorvidt du, når du bor og lever i et land, så også skal have de fulde borgerrettigheder og skal have stemmeretten. Det her handler jo om folk, der er født og opvokset her i landet. Det kan også godt være folk, der har begået kriminalitet.

Men spørgsmålet er: Skal de permanent udelukkes fra at kunne deltage i et folketingsvalg? Så hvis man endelig skal tale om integration, kan man sige, at de erfaringer, der er, også fra internationale undersøgelser, er, at det at få et statsborgerskab og det at blive betragtet som et fuldgyldigt medlem af det samfund, som man skal være en del af, faktisk er med til at styrke integrationsindsatsen.

At der så er mange andre problemer i forhold til integration, kan vi diskutere i andre sammenhænge. Men det her handler grundlæggende om det helt fundamentalt demokratiske i, at det land, du bor i, lever i, har permanent ophold i, skal du også have mulighed for at øve indflydelse på ad de demokratiske kanaler.

Spørgeren.

Tak for det. Hvor ser ordføreren så i Europa eller Nordamerika at uddelingen af et meget, meget stort antal statsborgerskaber til personer fra lande i Mellemøsten eller Afrika har været positivt for integrationen?

Ordføreren.

Jeg synes, at man i høj grad kunne lade sig inspirere af de regler, man nu er ved at indføre i Tyskland, og jeg har også foreslået i Indfødsretsudvalget, at vi får en tur til f.eks. Hamborg, hvor man netop sikrer, at borgere, der søger om statsborgerskab, får en vejledning i, hvordan man kommer igennem processen. Man lemper reglerne, fordi man har en anerkendelse af, at man har brug for, at de borgere, der bor og lever i Tyskland, også deltager på lige fod med andre statsborgere.

Så derfor mener jeg bestemt, at der er andre lande, hvor man i den grad kan lade sig inspirere af en proces, der er mere gennemskuelig og mere demokratisk i forhold til at opnå fulde borgerrettigheder.

Så er det hr. Anders Kronborg.

Tak til ordføreren. Det her er jo et politikområde, hvor man kan sige der i hvert fald ikke er enighed mellem Socialdemokratiet og Enhedslisten. Jeg synes, at ordføreren anerkender personer, der står her på lovforslaget, og som skal have statsborgerskab, og ordføreren siger netop, at de personer har kæmpet rigtig hårdt. Det synes jeg også, og jeg synes i virkeligheden også, at det er et udtryk for, at et dansk statsborgerskab skal man ikke bare kunne trække i en automat, for det er noget enestående, det er noget, man skal gøre sig fortjent til, det er noget, man virkelig skal arbejde hårdt for.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge Enhedslistens hr. Peder Hvelplund om noget. Hvilke kriterier skal der i Enhedslistens optik til, for at man ikke kan få statsborgerskab? Jeg står her efterfølgende med en fornemmelse af, at det her statsborgerskab skal du sådan set bare kunne gå ned og trække i en automat. Det er lidt sat på spidsen. Men derfor synes jeg også, det er rimeligt at spørge Enhedslisten, hvad der så skal til, for at man ikke kan få et dansk pas.

Ordføreren.

Ordføreren har sådan set forstået det rigtigt, for jeg synes grundlæggende, at det er sådan, at hvis man har lovligt og permanent ophold her i landet, skal der være forholdsvis let adgang til at opnå statsborgerskab. Men det er klart, at der efter min opfattelse sagtens kan opstilles nogle kriterier, altså at man for at opnå statsborgerskab skal tilbydes at kunne deltage i et kursus i danske samfundsforhold, så man kan få en indføring i det. For mange af dem, der i dag får afslag, er det jo helt omsonst, for det er folk, der har boet i Danmark, som har gået i folkeskolen og dermed udmærket kender det danske samfund.

Det helt centrale spørgsmål vedrører jo, at vi i dag afviser borgere, som bor og lever i Danmark, som fuldt ud lever op til det at være en lovlydig samfundsborger i Danmark, men som på grund af at de har et længere uddannelsesforløb, eller fordi de har begået en dumhed tidligt i deres liv, udelukkes fra statsborgerskab. Hvorfor har vi regler, der er så rigide, og som forhindrer dem i at blive danske statsborgere?

Spørgeren.

Det at blive dansk statsborger er jo også at gøre sig umage. Det er at gøre sig umage i forhold til sprogkundskaber, det er at gøre sig umage i forhold til dansk historie, dansk kultur, danske værdier, danske normer. Jeg kan huske, at det, dengang jeg læste til skolelærer, var sådan, at gik man til en prøve, en eksamen, som man skulle, og man dumpede, så skulle man faktisk op til en ny prøve, og først når man bestod, kunne man få papir på, at man var lærer. Det er jo også et eksempel, som er helt konkret i forhold til det at søge dansk statsborgerskab, for består man ikke en indfødsretsprøve, kan man vælge at lade være med at gå op igen og så søge dispensation.

Synes ordføreren ikke, det er rimeligt, at man i hvert fald skal prøve at vise, at man vil, og at det ikke er nok bare at dumpe, og så kan man bare få et dansk statsborgerskab alligevel?

Tak for det. Ordføreren.

Problemet med systemet i dag er, at der er nogle, som ikke engang får den mulighed for at gå op igen. Et helt tænkt eksempel, som baserer sig på virkelige hændelser, er jo, at en ung mand begår en kriminel handling i sin meget tidlige ungdom, som 15-16-årig, lever op til alle kriterier, har familie, har børn, der går i skole, har kone, der er dansk statsborger, har børn, der er danske statsborgere, har arbejde, har en karriere, deltager på lige fod med alle andre i samfundslivet, men kan ikke få et statsborgerskab, kan ikke få en opfattelse af, at vedkommende er en del af det her samfund og kan stemme til et folketingsvalg. Han får jo ikke muligheden for at gå op og tage en test igen. Han er permanent udelukket fra at blive dansk statsborger, og det synes jeg grundlæggende er en dyb urimelighed.

Tak for det. Næste spørger er hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Jamen nu nævner ordføreren det her med en person, som i sin ungdom har begået en kriminel handling, så jeg er lidt nysgerrig på at høre, hvad ordføreren vil sige til et tænkt eksempel som det her: Hvis en person i sin ungdom har begået en grov overfaldsvoldtægt og siden hen ikke har begået noget kriminelt – har fået børn, lever i samfundet som en lovlydig borger – mener ordføreren så, at det burde afholde personen fra at få dansk statsborgerskab siden hen?

Ordføreren.

Jeg synes, at en grov voldtægt er en særdeles alvorlig forbrydelse. Jeg synes, man skal have fokus på offeret efterfølgende, og jeg synes, at gerningsmanden skal straffes og skal dømmes. I princippet kunne man også forestille sig, at der i forhold til statsborgerskab var en karensperiode, som der tidligere har været. Men at sige, at en borger aldrig nogen sinde kan blive statsborger, og at det vil nedbringe antallet af grove voldtægter, tror jeg er en vildfarelse.

Altså, jeg ved ikke, hvorfor man har en tro på, at det at få statsborgerskab skulle betyde, at så forsvinder al kriminalitet. Det tror jeg ikke. Men jeg tror, vi skal have fokus på, hvordan vi hjælper offeret, og hvordan vi også straffer folk, der begår voldtægt. Men at blande det ind i forhold til statsborgerskab tror jeg altså er en vildfarelse.

Spørgeren for en opfølgende kort bemærkning.

Skal jeg forstå det sådan, at udlændinge i Danmark, der begår grove overfaldsvoldtægter mod unge danske piger, bare lige skal have en karensperiode, og så skal de have statsborgerskab på et senere tidspunkt? Altså, jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige for at være ærlig. Jeg er dybt rystet, og jeg vil egentlig gerne bare bede ordføreren om at gentage, hvad han lige har sagt, nemlig at udlændinge, der begår grove overfaldsvoldtægter, efter en karensperiode atter skal kunne få statsborgerskab i det danske samfund.

Ordføreren

Altså, at en person begår en grov voldtægt, kan ikke bare klares med, at vedkommende får en karensperiode. Vedkommende skal stilles for en domstol, vedkommende skal dømmes, vedkommende skal have en straf, og det er, uanset om det er en, der har dansk statsborgerskab eller ej. Det er det, der er det centrale i et retssamfund – dér er alle lige for loven. Og så mener jeg i øvrigt, at man bør gøre meget mere i forhold til offeret. Jeg er også rigtig glad for, at vi har fået den samtykkelovgivning, som gør, at det nu er muligt at sikre en større beskyttelse af kvinder, der bliver udsat for voldtægt. Men hvis man siger, at det skal have en konsekvens i forhold til statsborgerskab eller stemmeret, ja, så må vi konstatere, at der er rigtig mange voldtægtsforbrydere, som i dag har stemmeret, og sådan vil det formentlig også være fremover.

Dermed tak til ordføreren. Næste ordfører på talerstolen er hr. Mikkel Bjørn.

Det første udkast til lovforslag om tildeling af indfødsret blev behandlet af Indfødsretsudvalget helt tilbage i 1850. Dengang handlede lovforslaget blot om ti personer – ja, blot ti personer. Om nogle af dem lyder det bl.a.:

Sekondløjtnant i infanteriets krigsreserve Ole Peder Balling. Han har stedse udmærket sig ved aktivitet, udholdenhed, tapperhed og god konduite samt ved enhver lejlighed at have vist sig som en mand af ære.

Frivillig vagtmester i gardehusardivisionens reserveeskradron, dannebrogsmand Robert William Crawford. Han har vist sig som en dygtig videnskabsmand, der ved sine skriftlige arbejder har virket for den danske sag, ligesom han i øvrigt har aflagt de utvetydigste beviser på sin dannelse og æresfølelse.

Slibemester Poul Agerlin. Han driver for egen regning et værksted for guld og sølv samt finere stålarbejder og har fortrinlige vidnesbyrd om såvel sin vandel som sit patriotiske sindelag.

Udgangspunktet for Folketinget og det daværende indfødsretsudvalg er altså klart: Har du gjort en ekstraordinær indsats for at gøre dig fortjent til fuldbyrdet optagelse i den danske familie, ja, så kan du belønnes med et statsborgerskab, en praksis, vi siden har fraveget noget så grusomt, ja, faktisk vendt fuldstændig på hovedet. Nu hedder det, at hvis du ikke har gjort noget ekstraordinært dårligt, hvis du ikke direkte har gjort skade på samfundet, kan du gøre sig fortjent til et statsborgerskab og alle de utallige privilegier, der følger med.

Det er ikke længere ti særlige personer, vi tildeler statsborgerskab. Nej, denne gang tildeler vi på et enkelt lovforslag statsborgerskab til mere end 1.000 personer, på et enkelt år flere tusinde. Det er efterhånden lettere at få dansk statsborgerskab, end det er for almindelige borgere at komme igennem til 1813 en tirsdag aften. I 2021 fik 7.076 udlændinge dansk statsborgerskab. Hvert eneste år giver politikere statsborgerskab til tusindvis af indvandrere, som er rundet af en kultur, hvor kvinder undertrykkes, homoseksuelle betragtes som syge, og hvor jøder og kristne forfølges.

Undersøges det så på nogen måde, om de personer, som vi tildeler statsborgerskab, deler disse værdier og synspunkter? Nej. Under Folketingets behandling af det andet lovforslag om indfødsrets meddelelse, som vedrørte blot 16 personer, blev der under andenbehandlingen foretaget en individuel afstemning om hver enkelt ansøger. Den praksis har man siden fraveget, og nu bunker man tusindvis af mennesker sammen i en enkelt pulje uden nogen form for individuel behandling eller fornemmelse for disse menneskers værdier, synspunkter, sympatier eller tilknytning til Danmark.

Det blev udtalt i Indfødsretsudvalget under behandlingen af det første lovforslag:

Om man skal give indfødsret til en mand eller ikke, kan ikke afgøres efter en forud anlagt målestok. Det må bedømmes efter, om man ved sit særlige forhold til landet og ved den særlige stilling, man indtager, gør sig skikket til at indtræde som dansk borger.

Man kan altså ikke ud fra objektive kriterier anlægge en målestok, efter hvilken der skal gives statsborgerskab. Det er og bliver en individuel og subjektiv behandling baseret på den enkelte ansøgers personlighed, handlinger og relation til Danmark og det danske folk.

Politikere har gennem mange år givet alt for mange mennesker dansk statsborgerskab, som aldrig burde have haft det. Så sent som i 2017 fik en mand fra Irak tildelt dansk statsborgerskab for blot 2 år senere at begå en voldsom voldtægt mod en ung kvinde, som han lemlæstede på det frygteligste. Som udlænding ville han være blevet udvist; som nyslået statsborger er han urørlig og får lov at blive. Vi kan som borgere hertillands løbende læse om uhyrlige sager, hvor dybt kriminelle voldtægts- og voldsforbrydere ikke kan udvises, fordi politikere på et tidspunkt har foretaget en elendig investering på vegne af det danske folk, nemlig ved at tildele disse mennesker evigt ophold og beskyttelse i Danmark i form af et statsborgerskab. Det er og bliver fuldstændig uacceptabelt.

Vi skal som politikere have en begrundet formodning om, at det at give et statsborgerskab til en given person vil være til gavn for Danmark, både socialt, økonomisk og kulturelt – ikke bare nu, men også for de kommende generationer. Det synspunkt understreges af Indfødsretsudvalgets første formand, Nikolai Severin Grundtvig, der ved den første indfødsretslovs forelæggelse udtalte følgende:

Indfødsretten udspringer af folkets ejendomsret og arveret til sit fædrene land, som det kan have gyldig grund til at skænke enkelte udlændinge del i, men som det aldrig må gøre uden hensyn til sit eget tarv og det almindelige bedste.

Statsborgerskabet er med andre ord en investering på vegne af det danske folk, der kan tildeles udvalgte individer, i forventning om at dette vil være til gavn for Danmark nu som i fremtiden. Sådan er det ikke i dag, og virkeligheden er, at hvis vi fortsætter ad den nuværende vej og vedbliver med at uddele statsborgerskaber til en gruppe, der empirisk set bringer store økonomiske udgifter, irreversibel kriminalitet og formørkede værdier med sig, så vil Danmark også på sigt blive et relativt fattigere og mere utrygt land, end det ellers ville have været. Det er ikke en udvikling, vi i Dansk Folkeparti kan forsvare, og derfor stemmer vi imod det nuværende forslag.

Så går vi over til de korte bemærkninger. Den første, der får ordet, er hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen, selv om jeg i store træk var meget uenig. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse. Men nu kunne jeg på debatten tidligere forstå, at ordføreren har stor tiltro til statsborgerskab som sådan en kriminalitetsforebyggende foranstaltning, altså sådan, at det at forhindre folk i at få statsborgerskab kan være med til at forebygge kriminalitet.

Så jeg vil egentlig bare høre ordføreren, om det så også gælder i det tilfælde, at folk begår f.eks. en grov voldtægt. Skal en del af dommen så være, at man simpelt hen fratager folk statsborgerskabet, uanset hvordan de har erhvervet det, om det er ved fødslen, eller om det er gennem et lovforslag? For det ville jo i så fald have en god kriminalitetsforebyggende effekt i det hele taget, at man fratog folk stemmeretten til folketingsvalg. Er det Dansk Folkepartis opfattelse, at det er den vej, vi skal gå?

Ordføreren.

Jamen har man fået statsborgerskab som en konsekvens af, at politikere herinde i Folketinget har givet en statsborgerskab, så er det Dansk Folkepartis holdning, at det skal kunne fratages, hvis man begår grov kriminalitet. Det er der slet ingen tvivl om.

Spørgeren.

Jeg skal bare være sikker på, at hvis det handler om kriminalitetsforebyggelse, så er det uinteressant, i hvilken sammenhæng man har fået statsborgerskabet. Så bør det vel også kunne bruges over for borgere, der har fået statsborgerskabet ved fødslen. Hvis det har en kriminalitetsforebyggende effekt, skal de vel også fratages deres statsborgerskab og så bare have permanent ophold i landet efterfølgende.

Ordføreren.

Det er korrekt, at der er nogle borgere, der har fået statsborgerskabet ved fødslen som en konsekvens af, at politikere her i Folketinget eksempelvis har givet statsborgerskab på et forkert grundlag. Og der er slet ingen tvivl om, at der er det Dansk Folkepartis holdning, at hvis man har fået statsborgerskab som en konsekvens af uansvarlige beslutninger truffet her i Folketinget, så skal vi også kunne tage det fra folk, hvis de siden hen begår kriminalitet.

Næste spørger er hr. Anders Kronborg.

Tusind tak for det, og tak for talen. Der er mange ting i den – det ved ordføreren jo også godt – som jeg ikke deler, men derfor respekterer jeg alligevel ordførerens holdninger. Jeg har lige et lille lavpraktisk spørgsmål. Nu har jeg sådan vurderet størrelsen på de borgerlige partier, og vi har jo tidligere konstateret, at i en så vigtig debat som debatten i dag ønsker Nye Borgerlige desværre ikke at være med her under førstebehandlingen. Det har jeg i hvert fald noteret mig, og det kan jeg undre mig over. Men det plejer jo at være sådan, at hvis et parti udebliver fra salen her under førstebehandlingen, så fortæller en ordfører fra et andet parti, som man har en tæt relation til, hvad partiet agter at stemme, og det har jeg ikke hørt fra nogen ordførere. Så jeg vil bare høre, om det skal opfattes sådan, at der ikke er nogen af de borgerlige oppositionsordførere, der har fået en tilkendegivelse fra Nye Borgerlige om, hvad de egentlig ønsker at stemme til det her lovforslag. Hvis det ikke er tilfældet, synes jeg jo, det er ekstra useriøst.

Men det, jeg egentlig vil spørge om, kan jeg lige nå her på de sidste 10 sekunder. Ordføreren, ved jeg, går jo rigtig meget op i den her individuelle samtale, og så vil jeg bare høre, om ordføreren i forbindelse med sagsbehandlingen har gjort brug af, at han faktisk har muligheden for at tage kontakt til en ansøger.

Ordføreren.

Lige i forhold til Nye Borgerliges tilstedeværelse har jeg ikke fået nogen henvendelse, og jeg skal heller ikke kunne svare på, hvorfor de ikke er her. Der kan jo være personlige årsager, som er særlig tungtvejende, og derfor vil jeg egentlig ikke gå ind i det.

Men i forhold til det konkrete spørgsmål har jeg eksempelvis fået en henvendelse fra en person, som på baggrund af mine udtalelser gerne ville have et personligt møde med mig, og det har jeg takket ja til. Helt generelt synes jeg, at det er en fremragende model at mødes med folk og kunne se hinanden i øjnene og vurdere folk på baggrund af deres konkrete synspunkter, værdier og fremtoning og meget andet, i stedet for at det skal være på baggrund af nogle objektive kriterier, hvor vi ikke kan få indsigt i de ting, der virkelig betyder noget.

Er der en opfølgende kort bemærkning?

Jeg er fuldstændig enig. Der kan jo godt være personlige årsager til, at man ikke møder op i salen. Det er også influenzasæson osv. Derfor plejer vi også at have den gentlemanaftale med hinanden, at vi lige kan give et parti mulighed for at tage synspunktet med fra et andet parti, hvis det behov skulle opstå. Men jeg kan så forstå, at i den her vigtige sag er der ikke nogen, der har modtaget en tilkendegivelse fra Nye Borgerlige, og vi må jo så notere, at vi ikke ved, hvordan de forholder sig til det her.

Lige i forhold til det sidste vil jeg sige, at jeg er rigtig glad for, at ordføreren og undertegnede har den fælles opfattelse, at de her samtaler med borgerne er vigtige, og derfor kæmper vi jo også sammen mod det forslag, der kommer fra Alternativet om, at man skal anonymisere det hele. Det går vi ikke ind for.

Ordføreren.

Det er fuldstændig rigtigt, at jeg mener, at Alternativets forslag om at anonymisere ansøgninger om indfødsret er udtryk for en dybt, dybt uansvarlig tilgang til det her spørgsmål, for det er vores ansvar som politikere – det er stadfæstet i grundloven – at vurdere, om folk fortjener statsborgerskab, og på hvilken baggrund de fortjener det. Det vil jo klart besværliggøre den proces, hvis vi ikke engang kan få indsigt i, hvem det er, der søger, så det synes jeg selvfølgelig er en dybt uansvarlig tilgang til det her spørgsmål.

Tak for det. Jeg vil gerne bede alle om at overholde tiden, for vi har i dag en lang dagsorden, vi gerne skulle nå igennem.

Den næste spørger er fru Sandra Elisabeth Skalvig.

Tak. Og tak til ordføreren for talen. Eftersom ordføreren og Dansk Folkeparti stemmer nej til det her lovforslag, er jeg lidt nysgerrig på, hvad der skulle til, for at ordføreren og Dansk Folkeparti ville stemme for et lovforslag om dansk statsborgerskab.

Ordføreren.

Jeg ville rigtig gerne have en model, og det har jeg slået på tromme for længe, hvor jeg har mulighed for at møde de ansøgere, som søger om statsborgerskab. Og jeg har svært ved at stemme for et forslag med en masse anonyme navne, hvor jeg ikke ved, om de folk, der søger, for alvor har gjort sig fortjent til et statsborgerskab – om det er folk, der for alvor taler sproget; og om de har noget reelt kendskab til dansk historie, danske traditioner og normer og ikke bare en indstuderet læring fra en bog, de får udleveret, med specifikke oplysninger om Danmark.

Det er det, jeg gerne ville kunne afsøge ved en personlig samtale. Det har jeg desværre ikke mulighed for i dag, men hvis jeg fik den mulighed, ville der helt afgjort være personer på det lovforslag, som jeg ville stemme for.

Der er et opfølgende spørgsmål fra spørgeren.

Det vil sige, at det, du helt konkret mener, er, at i stedet for den proces, vi på nuværende tidspunkt har, hvor der er nogle fastsatte kriterier i et cirkulære, som bliver behandlet i Udlændinge- og Integrationsministeriet, ønsker du, at alle ansøgninger skal behandles af Indfødsretsudvalget.

Ordføreren.

Ja, det er fuldstændig korrekt forstået. Det synes jeg ville være en langt mere ansvarlig model. Vi har ikke mulighed for at lave en reel, individuel og grundig behandling af ansøgerne, hvis ikke vi har mulighed for at møde dem og se dem i øjnene. Og derfor synes jeg, at den her idé om, at det er et cirkulære og det er nogle embedsmænd, der skal sidde og vurdere det, grundlæggende er i modstrid med grundloven og grundlovens ånd, og hvad de mennesker, der var med til at formulere vores punkt i grundloven om tildeling af indfødsret, mente. Så ja, en individuel behandling vil vi klart være tilhængere af i Dansk Folkeparti.

Den næste spørger er hr. Peter Kofod.

Det var en fremragende tale. Jeg har bare lyst til at spørge ordføreren: Nu har vi jo alle sammen lige været i folketingsvalgkamp – er det ordførerens indtryk, at der er en del folketingskandidater fra andre partier, der har sagt en hel masse ting om udlændingepolitik, indvandring og tildeling af statsborgerskaber, og som nu, et halvt år efter, går ned og stemmer ja til lovforslaget? Er det ikke paradoksalt, at hver gang vi har folketingsvalg, skal vi høre på alle de her strammere på rundtur i Danmark, hele kongeriget rundt, og når de så sidder i Folketingssalen og stemmer, er det – som jeg i hvert fald kan tælle mig frem til – kun Dansk Folkeparti, der har tænkt sig at stemme nej?

Ordføreren.

Jo, jeg synes, det er dybt mærkeligt, at man på den ene side kan sige, at der skal være stramme regler for statsborgerskab, at vi giver for mange mennesker statsborgerskab, og at det er dybt uholdbart, at terrorister, kriminelle, bandemedlemmer, voldtægtsforbrydere og alle mulige andre kan få statsborgerskab, og at man så samtidig går ned og stemmer for. Jeg synes, det stikker i hver sin retning, og jeg synes, at hvis man udadtil går ud og siger, at det ikke er en holdbar model, vi har i øjeblikket, så er det også ens ansvar som folkevalgt her i Danmark at stemme imod, når forslaget kommer til behandling her i salen.

Er der en opfølgende kort bemærkning? Nej. Tak til ordføreren. Næste ordfører på talerstolen er fru Helene Liliendahl Brydensholt.

Tak skal du have. Hjertelig tillykke til de 1.216 personer og de rundt regnet 460 børn, der er kommet så langt som at blive optaget på dette lovforslag. I Alternativet er vi glade for, at lovforslaget nu er fremsat, efter at nogle af jer har ventet i næsten et år, efter at jeres sag var færdigbehandlet i ministeriet. Andre har kun ventet et halvt år, men vi ved, at det føles som lang tid, når man længselsfuldt venter på at få de samme demokratiske rettigheder, der for mange af jeres venner, klassekammerater, kollegaer og ægtefæller er en selvfølge. Og det er ikke den eneste ventetid, der har været i jeres ansøgningsproces. Selv om sagsbehandlingstiden i ministeriet har været kortere, end den er i dag, har mange af jer søgt tilbage i 2020. Så hele processen, inklusive den obligatoriske grundlovsceremoni, vil komme til at tage over 2½ år for jer.

Langt de fleste af jer har opfyldt kravene til punkt og prikke, og det er godt gået, da kravene er høje og ikke er lette at opfylde for alle. I Alternativet så vi gerne, at kravene blev lempet på en række områder. I nogle tilfælde har jeres sager været forbi Indfødsretsudvalget, hvor medlemmerne af udvalget har dispenseret fra nogle af kravene, og det er godt og nødvendigt, at denne mulighed findes, da et handicap eller en varig funktionsnedsættelse kan gøre, at man har behov for det. Desværre er den linje, der tidligere er lagt fra udvalget, ret hård, og vi har set, at konventionsmæssige rettigheder bliver krænket. Først når en ansøger er ressourcestærk nok til at rejse en sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, ændrer flertallet i udvalget holdning, og det synes vi er trist.

Dispensationsmuligheden er generelt blottet for enhver form for retssikkerhed og præget af vilkårlighed. På den baggrund mener vi i Alternativet, at der burde arbejdes på, at større dele af statsborgerskabsområdet flyttes fra at være parlamentariske afgørelser til administrative afgørelser, som kan ske på baggrund af objektive krav og retningslinjer, som fastsættes i indfødsretsloven. Det vil øge retssikkerheden for ansøgere om dansk statsborgerskab betydeligt.

Så længe det ikke sker, mener vi, at de ansøgninger, der skal afgøres af udvalget, skal forelægges i anonymiseret form. Forskning på arbejdsmarkedet har vist, at mennesker med udenlandsk klingende navne har dårligere chancer for at blive indkaldt til jobsamtaler, på trods af at de har de samme kompetencer som personer med dansk klingende navne. I den sammenhæng kan anonymiserede ansøgninger være en løsning til at modarbejde diskrimination. At anonymisere ansøgninger til statsborgerskab i behandlingen i Indfødsretsudvalget vil betyde, at ansøgerens navn, oprindelsesland, køn og i nogle tilfælde alder ikke skal fremgå, når udvalget tager stilling til den enkelte sag.

I Alternativet mener vi, at det er vigtigt, at vi tager diskrimination alvorligt, og vi laver politik for at stoppe det. Derfor vil vi med tiltag som dette forsøge at komme bevidst eller ubevidst diskrimination til livs. Alternativet stemmer selvfølgelig for det her lovforslag om indfødsrets meddelelse. Endnu en gang stort tillykke til hver en af jer, der nu står på forslaget, og som forhåbentlig snart kan kalde jer danske statsborgere. Om senest et halvt år er I forhåbentlig helt i mål og opnår dermed fulde og lige demokratiske rettigheder i Danmark – i det land, som har været jeres hjem i så mange år allerede. Tak.

Tak til ordføreren. Første spørger er hr. Anders Kronborg.

Tak for det. For at være helt ærlig, og det skal vi jo være herinde, bliver jeg faktisk både en lille smule ked af det, men også en smule forarget, vil jeg godt sige. Jeg synes faktisk, at det er meget voldsomt, at der tales om diskrimination i forhold til det arbejde, der foregår i Indfødsretsudvalget. Jeg oplever faktisk, at mine kollegaer herinde i Folketinget tager det arbejde yderst seriøst, og at de går ind i individuelle sagsbehandlinger og bruger masser af tid. Den konservative ordfører fortalte, hvordan vedkommende havde brugt hele tre weekender på at sætte sig ind i de her sager. Jeg oplever faktisk et meget, meget seriøst lovgivningsarbejde.

Jeg synes, at Alternativet med det forslag, som de kommer med, om at anonymisere faktisk gør det svært for de her borgere. Jeg synes også, der er noget retssikkerhedsmæssigt, som for alvor er på spil. Tænk sig, at det, som Alternativet foreslår, er, at borgere ikke længere må kontakte os politikere. Så hvis vi sidder og har en sag og vi har nogle spørgsmål til den her borger, kan vi ikke tage kontakt til den her borger og få en individuel snak med den her borger. Kan Alternativets ordfører ikke godt se, at det er en glidebane i forhold til den enkelte borger, at man vil anonymisere sager?

Tak. Ordføreren.

Først og fremmest vil jeg jo sige, at det egentlig er vores holdning, at det ikke er os politikere, der skal sidde og sagsbehandle de her sager, og det skal løftes ud af Indfødsretsudvalget. Men når nu det er, som det er, og vi kan konstatere, at både tidligere medlemmer og nuværende medlemmer af Indfødsretsudvalget har været ude at udtale, at de vil bruge oprindelsesland som et parameter, de vil give eller ikke give statsborgerskab ud fra, så bekymrer det selvfølgelig os.

Nu har jeg ikke været i Indfødsretsudvalget så længe, så jeg kan ikke sige så meget om, hvordan mine kollegaer behandler det, og det har jeg jo også tavshedspligt om. Men jeg kan i hvert fald sige, at når man står udefra og kigger på det, kan man jo blive i tvivl om, om man får en fair behandling i udvalget. Så det her er jo også for at give både ordføreren og mig selv en form for rygdækning for, at der ikke sidder borgere derude, som kan være bange for, at de bliver diskrimineret af os, der sidder i Indfødsretsudvalget. Og som jeg nævnte i min tale, viser forskningen også, at der er bevidst og ubevidst forskelsbehandling i jobansøgninger. Derfor har mange firmaer jo også valgt f.eks. at anonymisere dem.

Tak for det. Spørgeren.

Hvis man ikke kan sige så meget om det, fordi man ikke har været så lang tid i udvalget, jamen undskyld, så virker det da helt ekstraordinært at udsende en pressemeddelelse allerede den 11. januar om, at man vil gøre det her anonymt. Altså, der havde vi jo stort set ikke været samlet i udvalget endnu. Burde man ikke lige have gjort sig en iagttagelse af, hvordan arbejdet i udvalget egentlig foregår i praksis?

I den her forsamling har vi jo skrevet under på, at vi overholder den danske grundlov, og ifølge § 44 er det er altså Folketinget, der giver statsborgerskaber. Jeg vil til enhver tid kunne spørge ministeren i et ministerspørgsmål, hvilken borger der er under et bogstav eller et nummer. Hvordan vil ordføreren forhindre, at jeg har den ret fremover?

Tak. Ordføreren.

Vi kan konstatere, at både den tidligere formand for Indfødsretsudvalget og den nuværende formand for Indfødsretsudvalget har været ude med udmeldinger om, at de vil bruge folks religion eller deres oprindelsesland som et parameter, de giver statsborgerskab ud fra. Det er de udtalelser, vi reagerer på i Alternativet med vores udmelding.

Tak for det. Næste spørger er hr. Mikkel Bjørn.

Det er jo en anelse – hvad skal man sige – træls med et godt jysk ord hele tiden at blive udsat for den her gentagne viderekolportering af, hvad jeg skulle have sagt, som bare ikke har sin rigtighed i virkeligheden. Det, jeg ganske enkelt har sagt, er, at vi skal tage udgangspunkt i de videns- og erfaringsparametre, vi har, på baggrund af bestemte grupper; det er ikke, at vi alene specifikt skal forholde os til folks oprindelsesland. Det kunne jeg aldrig finde på at sige.

Men det, jeg godt vil spørge ordføreren ind til, er det her med de administrative afgørelser på baggrund af anonyme ting. Altså, man kunne jo let forestille sig en person, som lever op til vandelskravet, lever op til opholdskravet og lever op til alle de andre objektive kriterier, vi har, for at komme på et lovforslag om tildeling af indfødsret, men som samtidig har dybe islamistiske sympatier i forhold til omstyrtning af Danmark til et verdensomspændende kalifat, eller hvad end det nu måtte være. Hvordan vil ordføreren sikre sig, at sådanne personer ikke kommer på lovforslag om indfødsret, hvis det er med udgangspunkt i anonyme ansøgninger, at det her skal foregå?

Tak for det. Ordføreren.

Det kan vi jo ikke sikre os uanset hvad. Jeg mener, at ordføreren lidt blander tingene sammen, når ordføreren taler om kriminalitet osv. Det er jo noget, der hører den retslige del af vores samfund til og ikke Indfødsretsudvalgets arbejde.

Spørgeren.

Jo, det kan vi faktisk godt delvis sikre os i den nuværende indretning, for hvis eksempelvis en talsmand for Hizb ut-Tahrir har været ude at tale for de her ting, som jeg lige har nævnt – et verdensomspændende kalifat, sharialovgivning eller lignende ting – så kan jeg som medlem af Indfødsretsudvalget på den baggrund sige: Nej, den person skal ikke have statsborgerskab.

Hvis I anonymiserer ansøgningerne, har jeg jo ikke den mulighed. Hvordan vil I sikre, at det ikke kommer til at foregå?

Ordføreren.

Jamen det har ordføreren heller ikke nu, og det tror jeg heller ikke ordføreren kommer til. Og vi er jo egentlig af den grundlæggende holdning, at det slet ikke være i Indfødsretsudvalget, at vi skal sidde med de her sager.

Næste spørger er fru Sofie Lippert.

Tak for ordet. Det er ikke min opfattelse, om end jeg også tidligere har udtrykt sympati for Alternativets forslag om at arbejde med et eller andet niveau af anonymisering, at det kommer til at være vejen frem. Og derfor vil jeg gerne spørge ordføreren, hvilke andre ønsker Alternativet i virkeligheden måtte have til, hvordan vi måske kan skabe en bedre proces og nogle bedre vilkår for folk, der ønsker at være en del af fællesskabet om det danske statsborgerskab.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Som jeg også sagde i min tale, ønsker vi en række lempelser i forhold til kravene til at få statsborgerskab. Og der deler vi jo SF's og Radikale Venstres og også Enhedslistens, tror jeg, holdning til, at når man er født og opvokset i Danmark, skal man have statsborgerskab, når man bliver 18 år. Vi så også gerne, at uddannelse og beskæftigelse blev ligestillet. Når nu vi skal have krav til beskæftigelse i forhold til at få statsborgerskab, mener vi også, at uddannelse må være tilstrækkeligt, altså at hvis man har været under uddannelse i en række år, kan man få statsborgerskab. Og hvis jeg skal nævne et sidste punkt – hvis jeg har tid til det, det har jeg vist – mener vi også, der er alt for høje krav til dansk. Altså, det kan ikke være rigtigt, at man skal kunne dansk på et akademisk niveau for at kunne få statsborgerskab. Så det er tre punkter, jeg kan nævne.

Er der en opfølgende kort bemærkning? Det er der ikke. Næste spørger er hr. Kristian Bøgsted.

Tak. Når Alternativet kommer med det her og siger, at det skal anonymiseres så meget, og at man gerne vil lempe mange af reglerne, er jeg bare nødt til at spørge: Ønsker Alternativet at lempe reglerne så meget og anonymisere så meget, at vi faktisk lige så godt bare kunne stille et bord op nede ved grænsen og lægge et pas, og så kan man bare tage det, når man rejser ind i landet? For det er jo lidt der, vi er på vej hen, lyder det til.

Ordføreren.

Nej, det er så ikke helt der, Alternativet er. Vi synes, det er fint, at man skal leve op til en række krav. Vi synes, de er alt for stramme, som de er nu, men vi synes, det er fint, at man skal have boet her i nogle år, og at man skal opfylde nogle krav. Så nej, det er ikke der, vi er.

Der er en opfølgende kort bemærkning.

Når ordføreren så mener, at der er diskrimination her, kan man vel også vende den om og sige, at det vel også lidt er diskriminerende i forhold til vores rettigheder, at vi rent faktisk ikke må vide noget som helst om, hvem det er, der gerne vil have et statsborgerskab her i landet. Det føler jeg da i hvert fald er et problem.

Ordføreren.

Når vi bliver forelagt sager om dispensation i udvalget, handler det jo langt hen ad vejen om folk, der f.eks. har handicap eller lider af ptsd eller noget andet. Og så er det jo det, vi skal tage stilling til, og ikke alle mulige andre parametre. Så i Alternativet mener vi ikke, at oprindelsesland eller navn osv. er relevante for den vurdering, vi skal lave i udvalget.

Næste spørger er fru Brigitte Klintskov Jerkel.

Tak. Jeg må sige, at jeg altså godt nok også synes, det er lidt voldsomt, at ordføreren siger, at der diskrimineres i udvalget. Jeg har personligt brugt tre weekender på at læse de her sager. Det tog rigtig lang tid, fordi der jo var oparbejdet den her kæmpe pukkel af alle de her sager. Men det tager tid netop at kunne sætte sig ind i hver enkelt sag og tage stilling til, om man skal dispensere eller ej. Og der synes jeg faktisk, det er vigtigt, at så mange parametre som overhovedet muligt indgår i den her vurdering, for at man ligesom kan få det her helhedsindtryk.

Kan ordføreren slet ikke se, at hvis man anonymiserer det, kan du ikke give det her en ordentlig behandling, for så ved du jo ikke rigtig, hvad det er, du har med at gøre? Kan ordføreren slet ikke se, at det er et skråplan at komme ud på, at man siger: Jamen så anonymiserer vi i forhold til oprindelsesland? Jeg tror også, jeg har hørt ordføreren sige, hvis jeg husker rigtigt, at både alder og køn og alt muligt skulle fuldstændig anonymiseres. Hvordan skal vi så overhovedet kunne tage stilling til det her?

Tak for det. Ordføreren.

Tak for det. Bare lige for at præcisere vil jeg sige, at det ikke er, fordi jeg anklager alle medlemmer af Indfødsretsudvalget for at diskriminere – det gør jeg bestemt ikke. Som jeg også sagde til Socialdemokratiets ordfører, tror jeg det var, handler det jo også om, at man ikke skal kunne bevidst eller ubevidst diskriminere, eller at man ikke kan blive mistænkeliggjort for det udefra.

I forhold til dit spørgsmål omkring anonymisering svarede jeg Danmarksdemokraternes ordfører, at mange af de sager, vi har, jo f.eks. handler om folk, der har et handicap, eller som lider af ptsd, og der mener jeg ikke, at parametre som køn eller alder eller navn eller oprindelsesland er relevante for den vurdering, vi skal sidde og lave. Og du skal have stor respekt for, at du har sat tre weekender af til det store arbejde – jeg har også brugt rigtig lang tid på det.

Værsgo.

Så er jeg lidt nysgerrig på, hvordan ordføreren så ser på det i forhold til kriminalitet. Mener ordføreren heller ikke, at det i forhold til den sag, man sidder og behandler, er vigtigt at vide, om vedkommende har begået kriminalitet?

Ordføreren.

Jo, hvis det er relevant for grunden til, at vi skal kigge på sagen i Indfødsretsudvalget, at personen har begået en eller anden kriminel handling, og at det er det, vi skal dispensere for. Så skal vi selvfølgelig forelægges den oplysning.

Den næste spørger er hr. Peter Kofod.

Tak for det. Det er jo en interessant debat at følge, for alle stiller spørgsmål til hinanden, men I stemmer jo det samme. Uanset om man er fra Danmarksdemokraterne eller alternativist, stemmer man for lovforslaget. Det er jo det, der er det tankevækkende.

Det, jeg gerne vil spørge ordføreren om, er det her med de stramme krav. Hvad er det egentlig for nogle krav, der er for stramme at stille til dem, der vil opnå statsborgerskab? Er det den del, der handler om, at man faktisk skal have opholdt sig i Danmark i en periode af sit liv? Er det den del, der handler om, at man ikke skal have begået kriminalitet? Hvad er det egentlig for nogle krav, der gør det svært at opnå dansk statsborgerskab? Jeg vil jo sige, at det er alt for nemt, fordi det skal være en ekstraordinær præstation at opnå dansk indfødsret. Det må ikke være nemt. Hvis det er nemt, har vi fejlet. Så hvad er det, der gør det for svært?

Ordføreren.

Jeg opremsede nogle af punkterne før, og jeg kan godt gøre det igen. Jeg og Alternativet mener f.eks., at det er for hårdt et krav, at man skal kunne dansk på et højt akademisk niveau, som danskprøve 3 er på. Vi mener også, at det er for hårdt et krav, at man skal have været i beskæftigelse i så lang tid, som cirkulæret foreskriver nu, og at man ikke – hvis man lige pludselig kommer ud for, at man bliver fyret, eller andre omstændigheder i ens liv gør, at man skal trække sig ud af arbejdsmarkedet i en rum tid – af den grund kan få statsborgerskab. Det er to ting, jeg kan nævne.

Spørgeren.

Så at tale dansk og have et arbejde er for høje krav at stille til folk, hvis de vil opnå dansk statsborgerskab. Det er dog, synes jeg, helt vildt. Kan ordføreren give mig nogle eksempler på lande, bare sådan generelt, hvor man ikke behøver at kunne sproget, hvor man ikke behøver at have et arbejde, hvor man ikke behøver at gøre sig umage, og hvor man har den slags regler for tildeling af statsborgerskab? Kan ordføreren i samme omgang sige, hvis der findes sådan nogle lande, om det overhovedet har været nogen succes?

Ordføreren.

Nu tror jeg, at ordføreren misforstår det, jeg siger. Jeg ved ikke, om det er intentionelt eller ej. Jeg siger ikke, at man ikke skal kunne dansk, eller at man ikke skal have et arbejde. Det, jeg siger, er, at kravet til, hvor godt dansk man skal kunne, er for højt, og at kravet til, hvor lang tid man skal have været i beskæftigelse, inden man kan søge om statsborgerskab, er for højt. Der skal også være plads til, at man f.eks. kan være væk fra arbejdsmarkedet i en rum tid.

Den næste spørger er hr. Morten Messerschmidt.

Der var en ting ved ordførerens indlæg, som jeg ikke forstod, og som jeg derfor gerne vil have uddybet, nemlig hele det her spørgsmål om diskrimination. Diskrimination er jo selve forudsætningen for det, som vi taler om i dag, altså at der er nogle, der er danske statsborgere, og at der er nogle, der ikke er det, at der er nogle, der er »dem«, og at der er nogle, der er »os«. Derfor er diskrimination jo ikke noget, som vi skal undgå, men det er det, som vi skal bygge på. Sådan har det jo været siden den første indfødsretslov i 1776, hvor Ove Høegh-Guldberg formulerer, at landets brød skal nydes af landets børn.

Derfor synes jeg jo, at det ville være rart at høre fra Alternativets ordfører her, om man ikke er enig i, at det, vi gør med indfødsretten, er, at vi byder folk velkommen i den danske familie. Det er fuldstændig, ligesom hvis fru Helene Liliendahl Brydensholts datter eller søn gifter sig med en anden og den nye svigersøn eller svigerdatter bydes velkommen i familien. Så stiller vi vel også nogle krav, fordi vi netop siger, at han eller hun nu er en af vore, at det er en af dem, som vi holder af, og som vi har tillid til, og vi taler det samme sprog. Er fru Helene Liliendahl Brydensholt ikke enig i, at vi selvfølgelig skal diskriminere dem, der ikke er som vi?

Ordføreren.

Nej, det er jeg godt nok ikke enig i, og jeg deler slet ikke ordførerens retorik omkring »dem« og »os«. Nej, det er jeg ikke enig i.

Der er en opfølgende kort bemærkning.

Men vil fru Helene Liliendahl Brydensholt så ikke delagtiggøre os i sine overvejelser om indfødsretten? Hvis der ikke er et »dem« og »os«, betyder det så, at alle skal have dansk indfødsret? Betyder det, at alle krav og kriterier og al diskrimination skal fjernes, sådan at der ikke er en forskel på »dem« og »os«, og sådan at vi bare er én stor frit i luften svævende verdensfamilie, der alle har ret til de samme lande?

Er det det, der er ambitionen? Er det det, der er målet? Og ophæver man så ikke enhver tanke om nationalstat, førstefødselsret og alt det, der sådan set er fundamentet under ikke bare indfødsrettens lære, men også hele det demokrati og det tilhørsforhold, som det er at være dansk?

Ordføreren.

Jeg tror grundlæggende, at ordføreren og jeg ser på verden og på Danmark på meget forskellige måder. Som jeg sagde tidligere, er vi jo enige i, at der skal være nogle krav til at blive dansk statsborger, og det er selvfølgelig ikke noget, som man får, så snart man krydser grænsen. Men vi er ikke enige i de kriterier, som ligger nu. De kriterier mener vi er alt for stramme.

Dermed tak til ordføreren. Den næste ordfører på talerstolen er hr. Peter Seier Christensen.

Tak for det. Vi behandler i dag endnu et lovforslag om at give statsborgerskab til et stort antal udlændinge, og det kan Nye Borgerlige naturligvis ikke støtte. I løbet af de sidste fire årtier er der givet over 200.000 statsborgerskaber i Danmark, og det er alt, alt for mange. Vi har haft en uansvarlig udlændingepolitik i de tilsvarende godt fire årtier, og vi har set, hvilke problemer det har medført.

Tildelingen af et statsborgerskab er naturligvis også en vigtig del af det, fordi det betyder, at de, der får tildelt et dansk statsborgerskab, får nogle rettigheder, bl.a. en rettighed til at stemme til vores folketingsvalg, og det bliver vanskeligere at udvise kriminelle udlændinge, når de så ikke er udlændinge længere, men får tildelt et statsborgerskab. Så derfor stemmer Nye Borgerlige naturligvis også nej til dette lovforslag, og vi vil arbejde for, at det bliver betydelig vanskeligere at få et dansk statsborgerskab. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Dermed går vi til udlændinge- og integrationsministeren.

Tak for det. Først og fremmest tak for dagens debat om indfødsrets meddelelse til de 1.216 personer, som nu får mulighed for at få dansk statsborgerskab. Det er noget helt særligt, og det skyldes først og fremmest, at tildeling af dansk statsborgerskab er en stor tillidserklæring fra det danske samfund. Derfor synes vi også i regeringen, at det er helt naturligt, at vi stiller en række krav, man skal opfylde for at blive dansk statsborger. Jeg vil gerne understrege, at dem, der er optaget på det her lovforslag, opfylder de krav, som et flertal i Folketinget har fastsat, eller de er blevet meddelt dispensation af Folketingets Indfødsretsudvalg ved opfyldelse af et eller flere krav. Der er 1.084 personer, som er optaget med krav om deltagelse i en grundlovsceremoni. Jeg håber, de får en mindeværdig dag, når de deltager i deres hjemkommunes grundlovsceremoni. Og jeg vil også lykønske de 132 andre personer og sige, at jeg håber, at de bliver glade og stolte danske medborgere.

Afslutningsvis vil jeg sige tak til Indfødsretsudvalget for jeres hårde arbejde. Der har været en del debat om Indfødsretsudvalgets arbejde her på det seneste, og jeg synes egentlig, at det, man glemmer, er, at det udvalg er det hårdest arbejdende udvalg her i Folketinget. Der er lagt mange timers læsning i at vurdere de enkelte sager, og det synes jeg man skal have respekt for og også huske at sætte pris på. Tak for ordet.

Selv tak. Første spørger er hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det, og tak til ministeren. Nu havde vi en lille debat i går om det her med svenskere, der har fået tildelt dansk statsborgerskab, og den kunne jeg godt tænke mig at følge lidt op på. For som jeg kundgjorde i går, har Sverige på få år givet over 100.000 mennesker statsborgerskab. Deres børn – og lad os sige, det hurtigt over en årrække kan blive til måske 200.000-300.000 mennesker – har derigennem privilegeret adgang til dansk statsborgerskab i Danmark, fordi svenske borgere har særlig adgang og lempelige vilkår til at få et dansk statsborgerskab i Danmark. Derfor kunne jeg godt tænke mig igen at få ministeren til at uddybe, hvorfor Socialdemokratiet ikke mener, at det her er en substantiel trussel mod det danske samfund. Vi taler om så mange borgere, som i Sverige udgør et substantielt problem for den svenske tryghed og sikkerhed, og vi har set i de seneste år, at Sverige nærmest er ved at kollapse i utryghed og ghettosamfund. Så det kunne jeg godt tænke mig at ministeren uddybede: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre ved den udfordring?

Ministeren.

Det, som hr. Mikkel Bjørn spurgte mig om i går, var, hvorfor vi ikke havde fjernet muligheden for, at man gennem erklæring kunne få dansk statsborgerskab, når man var svensk statsborger og var blevet det ved naturalisation, altså kom fra et andet land. Det oplyste jeg så ordføreren om i går at vi sådan set allerede havde stoppet i den indfødsretsaftale, som vi lavede i 2021.

Det, som så var det næste krav, var, at børnene også skulle omfattes af det. Nu blev der sagt et tal på 200.000-300.000. Så vidt jeg ved fra de tal, jeg har fået, er der 6.000 mennesker, som bor i Danmark, og som er flyttet hertil siden 2018, som er svenske statsborgere, og af dem kommer 70 fra Syrien – og det var specifikt udgangspunktet for det spørgsmål. Det vil sige, at vi har at gøre med 70 mennesker, som altså ikke kan få det på den måde. Det er deres børn, vi snakker om er i risikozonen. Der vil jeg have lov til også at vente at se, om vi når op på et meget større antal. Hvis det er børn af 70 mennesker, er vi noget af et stykke fra de 200.000-300.000, som bliver fremmanet her i ordførerens indlæg.

Er der en opfølgende kort bemærkning?

Det vil jo konkret sige, at vi skal vente og se, indtil de her mennesker har fået dansk statsborgerskab og vi ikke længere kan smide dem ud for kriminalitet. Så kan vi begynde at iværksætte nogle tiltag for at få løst de her problemer. Det synes jeg jo grundlæggende er en dybt uansvarlig tilgang fra Socialdemokratiets side. Selvfølgelig skal vi handle nu, inden de børn bliver gamle nok til at kunne få dansk statsborgerskab på lempelige vilkår, og det forstår jeg ikke at ministeren ikke bakker op om.

Ministeren.

Jamen, det er helt, helt ved siden af skiven. Vi giver ikke statsborgerskab til alle mulige. Der er 1.200 mennesker på det forslag her. 300 af dem har rødder i Mellemøsten og Nordafrika. Hvis man ser på topfem over lande, er det Storbritannien, Tyskland, Pakistan, Rumænien og Polen. Det vil sige, at fire af dem er europæiske lande. Der er ikke en automatmekanisme, som gør, at man som barn af eksempelvis en syrisk statsborger, som har fået svensk statsborgerskab, så kan komme ind og få dansk statsborgerskab, heller ikke ved erklæring. Og det er selvfølgelig klart, at det er noget, vi vil holde øje med, hvis det udvikler sig og antallet stiger meget voldsomt.

Næste spørger er hr. Peder Hvelplund.

Tak for det, og tak til ministeren for talen. I dag er der jo en sagsbehandlingstid på omkring 22 måneder ovre på Indfødsretskontoret. Det er jo en temmelig lang sagsbehandlingstid for de mennesker, der søger, og især har det direkte konsekvens for dem, der bliver skrevet på som bipersoner, altså dem, som er tiltænkt at få statsborgerskab med deres forældre, når de er under 18 år. Nogle af dem kommer jo i en situation, hvor de når at blive over 18 år og dermed skal til at søge forfra.

Så jeg skal bare høre, om ministeren mener, at en sagsbehandlingstid på 22 måneder er rimelig. Og nu har der været rejst et spørgsmål om, at man skulle til at gennemføre individuelle samtaler med samtlige ansøgere. Kunne ministeren måske komme med bare et par ord om, hvad det vil få af konsekvenser for sagsbehandlingstiden, ifald man ovre på Indfødsretskontoret skulle gennemføre personlige samtaler med samtlige ansøgere?

Ministeren.

Først vil jeg om sagsbehandlingstiden sige, at jeg er enig i, at de 22 måneder, som er standarden i øjeblikket, er for lang tid. Jeg mener, at vi skal gå efter en sagsbehandlingstid på omkring 12 måneder. Men det er klart, at det også er vanskelige sager. Der er en grænse for, hvor mange mennesker vi kan ansætte – Indfødsretskontoret er i forvejen det største kontor i centraladministrationen. Det er grundlæggende en ressourceafvejning, hvor mange flere ansatte man gerne vil have til at lave det her arbejde. Men noget af det skyldes også, at vi havde et meget stort antal ukrainske statsborgere, som kom til landet sidste år, og som der har været udlånt sagsbehandlere til.

I forhold til det med samtalerne er det klart, at det åbenlyst vil gøre det dyrere og vil kræve en større bemanding. Vi har lavet en aftale i 2021, hvor vi også har forpligtet os til at afsøge, hvad for en model man kunne lave i den forbindelse. Det er vi stadig i gang med at kigge på. Men det er klart, at man ikke kan lave samtaler med hver enkelt, uden at det også vil kræve flere sagsbehandlere til at gøre det, i hvert fald hvis det skal være den samme sagsbehandlingstid for ansøgningerne.

Spørgeren.

Først og fremmest er jeg glad for, at ministeren anerkender, at 22 måneder er for lang tid. Nu synes jeg personligt, at 1 år måske også er temmelig lang tid, men i hvert fald kan vi konstatere, at også før den sagspukkel opstod, var sagsbehandlingstiden på omkring 15-16 måneder. Så vi er jo stadig væk et stykke fra at kunne komme ned på en sagsbehandlingstid på det, som ministeren tilkendegiver er målet. Altså, vil regeringen og ministeren være villige til at se på at få afsat flere ressourcer til Indfødsretskontoret, så vi netop kan sikre, at vi kommer ned på en sagsbehandlingstid, som er mere rimelig også for ansøgerne?

Ministeren.

Jamen jeg har ikke konkrete bevillinger liggende. Nu har vi for mit eget partis vedkommende lavet finanslov med Enhedslisten 3 år i træk, og jeg husker ikke, at Enhedslisten mødte op med krav om 50 mio. kr. til Indfødsretskontoret til ekstra sagsbehandlere – nå, det kan godt være, at I har gjort det, så beklager jeg; så trækker jeg det tilbage. Men selv hvis man har gjort det, vil jeg sige, at der jo også er en grænse for, hvor mange jurister vi har i det her land, som har det som speciale, altså som er trænede i at kunne lave sagsbehandling på udlændingeområdet. Så det vil altid være en afvejning af, hvilke områder der skal prioriteres først, og der har vi bl.a. prioriteret sagsbehandling af erhvervstilladelser og nogle af de andre ting før indfødsret.

Tak for det. Den næste spørger er hr. Peter Kofod.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge ministeren, hvad ministeren har tænkt sig at gøre for at holde EU-Domstolen ude af den her diskussion om statsborgerskaber. For det er jo ingen hemmelighed, at EU-Domstolen har en stor lyst til at blande sig i, hvordan man tildeler indfødsret i de forskellige lande. Så hvad har ministeren konkret gjort for at holde Domstolen tilbage?

Ministeren.

Grundlæggende er det jo vores grundlov, vi taler om her, og derfor skal den selvfølgelig overholdes, og det er Folketinget, der i sidste ende træffer beslutningen.

Det, som er en balance i tildelingen af statsborgerskab i det lovforslag, vi sidder med her, er, i hvert fald for mig at se, at der bliver nødt til at være en stor del af de ansøgere, som vi sætter nogle faste kriterier op for, og det mener jeg også skal være stramme kriterier, og at man skal leve op til nogle konkrete ting. Jeg mener, at man tidligere alt for nemt har givet statsborgerskab på en række områder.

Men en stor del af sagerne skal være håndteret gennem nogle objektive krav, og så har vi en gruppe, som kommer i udvalget, hvor man så har en mere individuel sagsbehandling, eller hvor man i hvert fald har forskellige partier, som for hver af de enkelte personer beslutter, om de skal på lovforslaget eller ej. Og den balance tror jeg er vigtig, også i forhold til at sørge for, at vi kan blive ved med at køre en praksis på den måde, som vi gør det.

Der er en opfølgende bemærkning.

Jo, men jeg synes jo, ministeren undslår sig lidt at svare på spørgsmålet . For sagen er jo, at 90 mandater kan forpligte sig til alt muligt. 90 mandater kan også forpligte sig til at underkaste sig konventionshensyn, som man ikke ellers ville have, hvis de ikke eksisterede. Og det er jo lige præcis det, der bl.a. er faren ved EU-Domstolen, altså hvis et stort flertal i Folketinget underkaster sig kriterier, som Folketinget ikke er bundet af, men hvor vi lige pludselig bare ser, at der vil komme flere og flere på det her lovforslag, og et flertal i Folketinget i den forstand uddelegerer retten til at bestemme, hvem der får dansk indfødsret, og man så bare agerer gummistempel for EU-Domstolen, for konventionerne eller for alt muligt andet. Og det er de tanker, jeg gerne vil have at ministeren gør sig. Så hvad har man egentlig tænkt sig over for EU-Domstolen?

Undskyld, formand, jeg skal nok overholde taletiden.

Ministeren.

Jeg er egentlig ked af det, hvis det lød som noget andet. Men jeg prøvede at være ærlig og sige – for jeg synes, det er et meget relevant spørgsmål, også i den diskussion, der er – at vi har en grundlov. Og vi kan jo ikke ændre vores grundlov, eller det kan vi godt, men det er en meget omstændig proces. Så vi bliver selvfølgelig nødt til at have den grundlov, vi har, og den står vi på. Men samtidig ved vi også, at der er et hensyn at tage, i forhold til at der i hvert fald for en stor del af ansøgerne er en vis systematisering af og objektive kriterier for, hvordan man får et statsborgerskab. Og det er det, som vi har forsøgt at lave med den aftale, som er lavet med partierne i Folketinget for et par år siden.

Dermed tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.