Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 31 Bilag 1
Offentligt
2654101_0001.png
LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
Lov om ændring af lov om ligebehandling af
mænd og kvinder med hensyn til beskæfti-
gelse m.v., lov om arbejdsmiljø og lov om
erhvervsuddannelser (Udmøntning af Tre-
partsaftale om initiativer til at modgå seksuel
chikane på arbejdspladser samt forlængelse
af hjemmel til smiley-ordningen)
18. september 2022
J.nr. 2022 - 6143
CAIJ
Alberte Munkesø Storm
Baggrund
Den 4. marts 2022 indgik regeringen og arbejdsmarkedets parter ”Trepartsaftale
om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladsen”. Aftalen indeholder
17 initiativer, der har til formål at bidrage til en kulturforandring gennem bedre fo-
rebyggelse og håndtering af seksuel chikane. Lovforslaget udmønter de initiativer i
aftalen, der kræver lovændring.
Formål
Med ændringerne af ligebehandlingsloven foreslås for det første en tydeliggørelse
af arbejdsgiverens ansvar i sager om seksuel chikane, herunder, at arbejdsgiveren
har pligt til at stille et chikanefrit miljø til rådighed og til i rimeligt omfang at sikre
sine ansatte mod chikane og der gives retning til domstolene og nævn i forhold til,
hvilke kriterier, der bør tillægges vægt i skærpende retning ved udmåling af godt-
gørelse i sager om seksuel chikane.
Det foreslås derudover, at der i grove sager om seksuel chikane skal kunne tildeles
en højere godtgørelse end efter de gældende regler, ligesom der gives mulighed for,
at der kan søges om tortgodtgørelse fra krænkeren efter ligebehandlingsloven.
Endelige tydeliggøres det, at den krænkede persons troværdige forklaring i en sag
om seksuel chikane kan udgøre faktiske omstændigheder, der giver anledning til at
formode, at der er udøvet seksuel chikane.
Med ændringerne i lov om arbejdsmiljø foreslås en modernisering og tydeliggø-
relse af bestemmelserne om de ansattes og arbejdsledernes pligt til at give medde-
lelse om problemer med arbejdsmiljøet, så det tydeligt fremgår, at pligten også
gælder problemer i det psykiske arbejdsmiljø, herunder seksuel chikane i arbejdet.
Med ændringerne i lov om erhvervsuddannelser foreslås, at fristen for ophævelse af
uddannelsesaftaler i sager om seksuel chikane lempes, og at elever og lærlinge får
mulighed for at begynde i skoleoplæring m.v., når der verserer en sag om seksuel
L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat
chikane i Tvistighedsnævnet. Derudover tydeliggøres regler om tilbagekaldelse af
en virksomheds godkendelse som oplæringsvirksomhed ved bl.a. sager om seksuel
chikane, og klageadgangen til Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder ud-
vides.
Med ændringerne i lov om ændring af lov om arbejdsmiljø forslås det at forlænge
hjemlen for Arbejdstilsynets smiley-ordning.
Den primære målgruppe
De primære målgrupper for lovforslaget er lønmodtagere og arbejdsgivere samt
elever og lærlinge på erhvervsuddannelser.
En undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø viser fra
2022, viser, at 22,2 pct. af lønmodtagerne på det danske arbejdsmarked estimeres at
have oplevet mindst én hændelse af uønsket seksuel opmærksomhed. Samtidig vi-
ser undersøgelsen, at det i højere grad er kvinder end mænd, der udsættes for uøn-
sket seksuel opmærksomhed, og at der ses en højere andel blandt yngre lønmodta-
gere, der har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed.
De sekundære målgrupper
Faglige organisationer
Arbejdsgiverorganisationer
Domstolene
Ligebehandlingsnævnet
Tvistighedsnævnet
Samlet vurdering
Seksuel chikane betragtes efter ligebehandlingsloven som forskelsbehandling pga.
køn, og er derfor forbudt.
Lovforslaget forventes at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser, idet
lovforslagets initiativer generelt vil medvirke til en styrket håndhævelsen af det ek-
sisterende forbud mod seksuel chikane og styrke redskaberne til forebyggelse og
håndtering af sager om seksuel chikane, ligesom der gives bedre retsstilling for ele-
ver og lærlinge på erhvervsuddannelser.
Der skabes med lovforslaget en større klarhed over arbejdsgivers ansvar i lyset af
den seneste retspraksis på området, hvilket vil kunne medvirke til at understøtte en
kulturændring på arbejdspladser, så der kommer et øget fokus på forebyggelse og
bekæmpelse af seksuel chikane, og således at de sager, der måtte opstå, bliver taget
alvorligt og håndteret.
2