L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Beskæftigelsesudvalget 2022-23 (2. samling)
L 31 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 31

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Fremsat den 1. februar 2023 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

beskæftigelse m.v., lov om arbejdsmiljø og lov om erhvervsuddannelser

(Udmøntning af Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser samt forlængelse af hjemmel til

smiley-ordningen)

§1

I lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn

til beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni

2011, som ændret ved § 13 i lov nr. 553 af 18. juni 2012,

lov nr. 217 af 5. marts 2013, lov nr. 1709 af 27. december

2018, og lov nr. 879 af 21. juni 2022, foretages følgende

ændringer:

§ 1, stk. 4

§ 14, stk. 2,

ændres »sexchikane« til:

»seksuel chikane«.

§ 4, stk. 2,

ændres »sexchikane« til: »seksuel chikane,

herunder er arbejdsgiveren forpligtet til at stille et chikane-

frit miljø til rådighed i forbindelse med udførelsen af arbej-

det og til at håndtere tilfælde af seksuel chikane«.

§ 14, stk. 2,

indsættes efter »godtgørelsen«: », jf. § 4,

stk. 2«.

§ 14

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Personer, der har været udsat for seksuel chikane

i forbindelse med udførelse af deres arbejde, kan tilkendes

en godtgørelse for tort fra den medarbejder, der har begået

krænkelsen.«

§ 16 a

indsættes efter »§ 15, stk. 1,«: » herunder en

krænkelse i form af seksuel chikane,«.

§2

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af

16. november 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 2588 af 28.

december 2021, lov nr. 566 af 10. maj 2022 og § 9 i lov nr.

893 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

§ 26, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »fejl og mangler« til: »pro-

blemer i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø«.

§ 28, stk. 2,

ændres »fejl og mangler« til: »problemer

i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø«, og »som de ikke

selv kan rette« ændres til: »som de ikke selv kan løse«.

§3

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr.

956 af 21. juni 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 2152 af

27. november 2021, foretages følgende ændringer:

§ 35, stk. 1, nr. 15,

ændres »godkendelsessager« til:

»godkendelses- og tilbagekaldelsessager«.

§ 46, stk. 1,

indsættes efter »lærested«: », jf. § 31, stk. 1

og 2«.

§ 46

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Godkendelse efter § 31, stk. 1 og 2, kan helt eller

delvist tilbagekaldes, hvis betingelserne for godkendelsen

ikke længere er opfyldt.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 46, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »godkendelsessa-

ger« til: »godkendelses- og tilbagekaldelsessager«.

§ 47, stk. 1,

indsættes efter »lærested,«: »eller afgørelse

om hel eller delvis tilbagekaldelse af virksomhedens god-

kendelse,«.

§ 47, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»En afgørelse truffet af det faglige udvalg om ikke at

tilbagekalde en godkendelse helt eller delvist efter § 46,

stk. 3, kan tillige indbringes for Ankenævnet vedrørende

BE009438

Beskæftigelsesmin., j.nr 2022-7166

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Oplæringsvirksomheder af arbejdsgiver- eller arbejdstager-

repræsentanter i det faglige udvalg.«

§ 61, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»I sager om seksuel chikane, hvor eleven eller lærlingen

hæver uddannelsesaftalen efter stk. 1, kan der ses bort fra

fristen i 1. pkt.«

§ 66 a, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter »tvistigheden«: »,

jf. dog stk. 5«.

§ 66 a

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Stk. 2, 3. pkt., finder ikke anvendelse i tvister om

seksuel chikane, når tvisten er indbragt for Tvistighedsnæv-

net. Tilsvarende gælder i tilfælde af, at Tvistighedsnævnets

afgørelse indbringes for domstolene, jf. § 65, stk. 4, med-

mindre eleven eller lærlingen ikke har fået medhold i tvisten

om seksuel chikane ved Tvistighedsnævnet.«

10.

§ 66 e, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter »§ 66 a, stk. 2, 2.

og 3. pkt.,«: »og stk. 5,«.

§4

I lov nr. 566 af 10. maj 2022 om ændring af lov om

arbejdsmiljø (Ændring af offentliggørelse af oplysninger om

virksomhedernes arbejdsmiljø) foretages følgende ændring:

§ 2, stk. 2,

ændres »1. april 2023« til: »1. juli 2024«.

§ 2,

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,

at regler udstedt i medfør af § 78 a, stk. 1 og 2, i lov om

arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november

2021, ikke finder anvendelse på et tidspunkt før den 1. juli

2024.«

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. april 2023, jf. dog stk.

Stk. 2.

§§ 1-3 træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 3.

§ 1, nr. 3, finder ikke anvendelse på godtgørelse i

sager om overtrædelse af forbuddet mod seksuel chikane i

lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

beskæftigelse m.v., hvor overtrædelsen har fundet sted inden

denne lovs ikrafttræden. Ved sådanne overtrædelser finder

de tidligere gældende regler anvendelse.

Stk. 4.

§ 1, nr. 4, finder ikke anvendelse på sager om

overtrædelse af forbuddet mod seksuel chikane i lov om

ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæfti-

gelse m.v., hvor overtrædelsen har fundet sted inden denne

lovs ikrafttræden.

Stk. 5.

§ 3, nr. 6, finder ikke anvendelse på afgørelser,

der er truffet inden denne lovs ikrafttræden. For sådanne

afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 6.

§ 3, nr. 8-10, finder ikke anvendelse på tvister, der

er indbragt for Tvistighedsnævnet inden denne lovs ikraft-

træden. For sådanne tvister finder de hidtil gældende regler

anvendelse.

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

2.1.1.2.

2.1.1.3.

2.1.1.4.

2.1.1.5.

2.1.2.

2.2.

2.2.1.

2.2.1.1.

2.2.1.2.

2.2.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.1.1.

2.3.1.2.

2.3.1.2.1.

2.3.1.2.2.

2.3.1.2.3.

2.3.1.2.5.

2.3.2.

2.4.

2.4.1.

2.4.2.

2.5.

2.5.1.

2.5.2.

2.6.

2.6.1.

2.6.2.

2.7.

2.7.2.

2.8.

2.8.1.

2.8.2.

2.9.

2.9.1.

2.9.2.

2.10.

2.10.1.

2.10.2.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Tydeliggørelse af arbejdsgivers ansvar i sager om seksuel chikane

Ligebehandlingsloven

Gældende ret

Retspraksis vedr. arbejdsgivers ansvar for seksuel chikane udøvet af arbejdsgiver selv eller af ledende medarbej-

dere

Retspraksis vedr. arbejdsgivers ansvar for seksuel chikane udøvet af menige medarbejdere

Retspraksis vedr. arbejdsgivers ansvar for seksuel chikane udøvet af tredjemand

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Præcisering af kriterier, der bør tillægges vægt ved udmåling af godtgørelse i sager om seksuel chikane og

forhøjelse af godtgørelsesniveau i grove sager

Gældende ret

Godtgørelsesniveau i sager om seksuel chikane efter ligebehandlingslovens § 14

Retspraksis

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Mulighed for tortgodtgørelse fra krænkeren i ligebehandlingsloven

Gældende ret

Arbejdsgivers ansvar for seksuel chikane efter ligebehandlingsloven

Ansvar efter erstatningsansvarsloven

Tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven

Betingelser for tilkendelse af tortgodtgørelse

Bevisbyrde

Retspraksis

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Tydeliggørelse af, at faktiske omstændigheder i sager om seksuel chikane kan påvises ved den krænkede persons

troværdige forklaring

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Tydeliggørelse af arbejdslederens og de ansattes pligt til at give meddelelse om arbejdsmiljøproblemer

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lempelse af frist for ophævelse af uddannelsesaftale

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Adgang til skoleoplæring og skoledelen i sager om seksuel chikane

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Tydeliggørelse af reglerne om tilbagekaldelse af godkendelse som oplæringsvirksomhed på grund af seksuel

chikane

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Udvidelse af klageadgang til Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder

Gældende ret

Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forlængelse af gældende regler om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø

Gældende ret

Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Konsekvenser for FN’s verdensmål

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

10.

11.

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

For det tredje foreslås det, at der gives mulighed for, at der

kan søges tortgodtgørelse fra krænkeren i ligebehandlingslo-

ven. Forslaget skal sikre et øget fokus på, at den krænkede

ud over godtgørelse fra arbejdsgiver tillige kan søge godtgø-

relse fra den medarbejder, der har udøvet krænkelsen.

For det fjerde foreslås, at ændre § 16 a således, at det i lov-

bemærkningerne tydeliggøres, at faktiske omstændigheder

i sager om seksuel chikane kan påvises ved den krænkede

persons troværdige forklaring, der giver anledning til at for-

mode, at der er udøvet seksuel chikane. I nogle sager om

seksuel chikane er der ingen vidner eller andet bevismateria-

le, der underbygger, at seksuel chikane har fundet sted, og

partsforklaringer kommer derfor til at spille en central rolle

i domstolenes bevisbedømmelse. Formålet er at kodificere

den retspraksis, som i vidt omfang er gældende i dag.

I lovforslaget foreslås desuden en sproglig opdatering af

begrebet ”sexchikane” i ligebehandlingsloven.

Med lovændringen af arbejdsmiljøloven foreslås en moder-

nisering og tydeliggørelse af bestemmelserne om de ansattes

og arbejdslederens pligt til at give meddelelse om problemer

i arbejdsmiljøet, så det tydeligt fremgår, at pligten også

gælder i forhold til problemer i det psykiske arbejdsmiljø,

herunder seksuel chikane i arbejdet.

Med ændringerne af lov om erhvervsuddannelser foreslås,

at reglen om frist for ophævelse af uddannelsesaftaler i sag-

er om seksuel chikane lempes. Eleverne og lærlingene får

endvidere ret til at begynde i skoleoplæring eller alternativt

blive optaget i skoledelen, hvis uddannelsen ikke udbydes

med skoleoplæring, når der verserer en sag i Tvistigheds-

nævnet om seksuel chikane. Reglerne for tilbagekaldelse

af en virksomheds godkendelse som oplæringsvirksomhed

tydeliggøres, herunder i tilfælde af sager, hvor der er truffet

afgørelse om seksuel chikane i virksomheden. Endelig ud-

vides klageadgangen til Ankenævnet vedrørende Oplærings-

virksomheder.

Derudover indeholder lovforslaget en ændring af bestem-

melsen i § 2, i lov nr. 566 af 10. maj 2022 om ændring

af lov om arbejdsmiljø. Af bestemmelsen fremgår, at de

hidtil gældende regler om offentliggørelse af virksomheder-

nes arbejdsmiljø finder anvendelse indtil 1. april 2023, hvor

den nuværende smiley-ordning skulle være erstattet af en ny

visningsordning. På grund af forsinkelser i Arbejdstilsynets

IT-modernisering foreslås bestemmelsen i § 2 ændret, så de

hidtil gældende regler om offentliggørelse af virksomheder-

nes arbejdsmiljø finder anvendelse indtil 1. juli 2024.

2. Lovforslagets hovedpunkter

1. Indledning

På baggrund af omfattende medieomtale af personlige histo-

rier om seksuel chikane i forskellige brancher indkaldte den

daværende regering i efteråret 2020 til trepartsforhandlinger

om emnet som ét af i alt 14 initiativer. Den 4. marts 2022

indgik den daværende regering og arbejdsmarkedets parter

”Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane

på arbejdspladser”.

Medarbejdere skal ikke udsættes for seksuel chikane på

arbejdspladsen. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er

enige om, at det kræver, at der gøres op med den kultur, der

findes på nogle arbejdspladser.

Med aftalen er regeringen og arbejdsmarkedets parter eni-

ge om 17 initiativer, der har til formål at bidrage til en

kulturforandring gennem bedre forebyggelse og håndtering

af seksuel chikane. Aftalen indeholder både initiativer, der

kræver lovændringer og øvrige initiativer, der på anden vis

skal bidrage til et øget fokus på forebyggelse og håndtering

af seksuel chikane på arbejdspladserne. Trepartsaftalens ini-

tiativer inddeler sig i følgende emner:

– Et klart regelgrundlag i sager om seksuel chikane og

højere godtgørelser i grove sager

– Fokus på seksuel chikane på den enkelte arbejdsplads

– Øget viden om seksuel chikane

– Indsats i forhold til unge – bedre retsstilling for elever

og lærlinge, der har været udsat for seksuel chikane

– Et fremadrettet fokus på at modgå seksuel chikane

Lovforslaget har til formål at udmønte de initiativer i tre-

partsaftalen, der kræver lovændringer. Det drejer sig om

ændringer i ligebehandlingsloven, arbejdsmiljøloven og lov

om erhvervsuddannelser. Formålet med lovændringerne er

at styrke indsatsen mod seksuel chikane og gøre op med den

kultur, der findes på nogle arbejdspladser.

Med ændringerne af ligebehandlingsloven foreslås for det

første at tydeliggøre arbejdsgiverens ansvar i sager om

seksuel chikane. Forslaget skal tydeliggøre arbejdsgiverens

pligter i henhold til lovgivningen direkte i lovens ordlyd og

kodificere den retspraksis, der er på området.

For det andet foreslås, at der gives retning til domstolene og

nævn i forhold til, hvilke kriterier, der bør tillægges vægt

i skærpende retning ved udmåling af godtgørelse i sager

om seksuel chikane efter ligebehandlingsloven. Ligeledes

foreslås det, at der ved grove sager om seksuel chikane skal

kunne tildeles en højere godtgørelse end efter de gældende

regler. Forslaget skal understrege, at der med henvisning

til sagens omstændigheder bør være et større spænd ved

udmålingen af godtgørelsen.

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

2.1. Tydeliggørelse af arbejdsgivers ansvar i sager om

seksuel chikane

2.1.1. Ligebehandlingsloven

2.1.1.2. Gældende ret

Efter ligebehandlingslovens § 1, stk. 4, betragtes sexchikane

som forskelsbehandling pga. køn og er derfor forbudt. En

persons afvisning af eller indvilligelse i en sådan adfærd

må ikke anvendes som begrundelse for en beslutning, der

vedrører den pågældende.

Efter ligebehandlingslovens § 1, stk. 6, foreligger der sex-

chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal,

ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner

med det formål eller den virkning at krænke en persons

værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, ned-

værdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Efter ligebehandlingslovens § 4, stk. 1, skal enhver arbejds-

giver, der beskæftiger mænd og kvinder, behandle dem lige

for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved afske-

digelse.

Efter ligebehandlingslovens § 4, stk. 2, omfatter lige ar-

bejdsvilkår, jf. stk. 1, også forbud mod sexchikane.

Efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 1, kan personer, hvis

rettigheder er krænkede ved overtrædelse af §§ 2-5, tilken-

des en godtgørelse.

Efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 2, kan det tillægges

vægt ved fastsættelsen af godtgørelsen, at der har været tale

om en krænkelse i form af sexchikane.

Af forarbejderne til lov nr. 1385 af 21. december 2005 om

ændring af ligebehandlingsloven (Definitioner af forskelsbe-

handling, chikane og seksuel chikane, ophævelse af lofter

for godtgørelse m.v.) fremgår det, at ”det indfortolkes i

lovens §§ 2-4, at den beskytter mod sexchikane, idet en

arbejdsgiver bl.a. ikke må forskelsbehandle en lønmodtager

for så vidt angår arbejdsvilkår. Arbejdsvilkår fortolkes i den

sammenhæng således, at bestemmelsen også indebærer en

pligt for arbejdsgiveren til at stille et chikanefrit miljø til

rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt om-

fang at sikre sine ansatte mod chikane. ” (Folketingstidende

2005-2006, tillæg A, L 17 som fremsat, side 304).

2.1.1.3. Retspraksis vedr. arbejdsgivers ansvar for seksuel

chikane udøvet af arbejdsgiver selv eller af ledende medar-

bejdere

En arbejdsgiver er efter retspraksis ansvarlig for egne og

lederes handlinger, hvor der også er fastslået såkaldt ”iden-

tifikation” mellem arbejdsgiver og lederen. Dette gælder

både i de situationer, hvor lederen er den direkte krænker

(medmindre der er tale om helt abnorme handlinger), og i

de situationer, hvor lederen burde have grebet ind over for

chikane mellem medarbejdere, som lederen er bevidst om

(U. 1993.331S og ØL B-2788-16).

Hvis lederen er den direkte krænker, lægges der vægt på, om

lederens handling var påregnelig for arbejdsgiveren. Vest-

re Landsrets dom fra 2015 (VL B-2116-13) fastslår, at de

handlinger, som en uddannelsesleder udsatte en elev for,

ikke var så abnorme, at arbejdsgiveren ikke kunne påreg-

ne dem. Landsretten tiltrådte, at uddannelseslederen ved

sine handlinger havde pådraget virksomheden ansvar som

arbejdsgiver (identifikation), og arbejdsgiveren blev idømt

ansvar efter ligebehandlingsloven.

Hvis der ikke fastslås identifikation mellem arbejdsgiver og

lederen, indebærer det, at arbejdsgiveren efter omstændig-

hederne kan blive ansvarlig for krænkelsen, som var den

begået af en menig medarbejder, jf. nedenfor under punkt

2.2.1.2.

2.1.1.4. Retspraksis vedr. arbejdsgivers ansvar for seksuel

chikane udøvet af menige medarbejdere

En arbejdsgiver kan efter omstændighederne være ansvarlig

for menige medarbejderes seksuelle chikane af en kollega.

Arbejdsgiveren kan desuden være forpligtet til at tage an-

sættelsesretlige skridt over for krænkeren. Forpligtelsen til

at reagere gælder også, hvis der er tale om en enkeltstående

handling.

I forhold til arbejdsgivers handlepligt beror omfanget af

denne på en konkret vurdering, som blandt andet er fast-

lagt i retspraksis. Fx har Østre Landsret i en dom i 2017

(ØL B-2788-16) fastslået, at en virksomhed havde iværk-

sat tilstrækkelige tiltag i form af mødeafholdelse, høring

af relevante parter, tildeling af advarsel, ændring af referen-

ceforhold, omrokering, forsøg på omplacering og psykolog-

bistand. Virksomheden blev ikke idømt ansvar efter ligebe-

handlingsloven.

I forhold til arbejdsgivers forpligtelse til at stille et chikane-

frit miljø til rådighed henvises der til Østre Landsrets dom

af 19. november 2021, BS-27359/2020-OLR. Landsretten

stadfæstede byrettens dom og fandt, at arbejdsgiveren ikke

havde overholdt sin pligt efter ligebehandlingslovens § 4

til som arbejdsgiver i rimeligt omfang at sikre B mod den

chikane, som A udsatte hende for. Landsretten henviste til

byrettens begrundelse for resultatet. Byretten, Retten i Ny-

købing Falster (dom af 1. juli 2020 (BS-35803/2019-NYK)),

udtalte i begrundelsen bl.a., at det måtte lægges til grund,

at sagsøgte, hverken før eller efter ledelsen var kommet til

kendskab med, at A chikanerede B, havde iværksat nogen

foranstaltninger til at sikre de ansatte mod seksuel chikane

i form af eksempelvis en klar politik om forebyggelse og

håndtering af seksuel chikane. Herefter fandt byretten, at

arbejdsgiveren ikke havde overholdt sin pligt til, som ar-

bejdsgiver, i rimeligt omfang at sikre arbejdstageren mod

chikane.

2.1.1.5. Retspraksis vedr. arbejdsgivers ansvar for seksuel

chikane udøvet af tredjemand

I retspraksis er det fastslået, at pligten til at sikre et chikane-

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

frit miljø også kan omfatte den situation, hvor en person,

der ikke er ansat, udøver krænkende adfærd over for en

medarbejder, når der er tale om, at adfærden finder sted i

forbindelse med medarbejderens udførelse af sit arbejde.

Østre Landsret udtalte bl.a. i U 2019.3302 Ø, at det forhold,

at den person, der udøver krænkende adfærd over for en

medarbejder, ikke selv er ansat, ikke i sig selv fritager ar-

bejdsgiveren for dennes forpligtelser i medfør af ligebehand-

lingslovens § 4, når adfærden finder sted i forbindelse med

medarbejderens udførelse af sit arbejde. Sagen handlede om

en borger, der krænkede en ansat (handicaphjælper). I den

konkrete sag fandt Landsretten det godtgjort, at arbejdsgi-

veren havde opfyldt sin forpligtelse i medfør af ligebehand-

lingslovens § 4 ved iværksættelse af tilstrækkelige tiltag for

at hindre den seksuelle chikane.

Med dommen omfatter arbejdsgiverens pligt til at stille et

chikanefrit miljø til rådighed og til at sikre de ansatte mod

seksuel chikane i det konkrete tilfælde den situation, hvor

krænkelsen blev udøvet af en person, der ikke var ansat af

arbejdsgiveren, men hvor der var en særlig arbejdsmæssig

og situationsbestemt tilknytning mellem krænker og den an-

satte. I den situation havde arbejdsgiveren desuden samtidig

en reel mulighed for at håndtere den seksuelle chikane og

træffe foranstaltninger for at bringe den seksuelle chikane til

ophør.

Den konkrete situation i dommen er kendetegnet ved, at der

er tale om en offentlig serviceopgave, som den pågældende

arbejdsgiver ikke kan nægte at udføre, og hvor arbejdsgive-

ren ikke har arbejdsgiveransvar/ansættelseskompetence, og

dermed heller ikke kan sanktionere borgeren/patienten på

samme måde, som i tilfælde hvor en kollega/leder krænker

en ansat.

2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Det fremgår af ”Trepartsaftale om initiativer til at modgå

seksuel chikane på arbejdspladser” af 4. marts 2022, at afta-

leparterne er enige om, at der er behov for at tydeliggøre

arbejdsgivers ansvar i sager om seksuel chikane i ligebe-

handlingslovens § 4, stk. 2. Efter bemærkningerne til ligebe-

handlingsloven har arbejdsgiveren en pligt til at stille et chi-

kanefrit miljø til rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til

i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane. Denne

pligt fremgår således ikke direkte af ligebehandlingslovens

§ 4, stk. 2, efter de gældende regler, men af lovbemærknin-

gerne. Derfor er det relevant at tydeliggøre arbejdsgiverens

pligter i henhold til lovgivningen direkte i ligebehandlings-

lovens § 4, stk. 2.

På baggrund af trepartsaftalen foreslås det at ændre ligebe-

handlingslovens § 4, stk. 2, således, at det tydeliggøres i sel-

ve bestemmelsen, at arbejdsgiveren er forpligtet til at stille

et chikanefrit miljø til rådighed i forbindelse med udførelsen

af arbejdet, og til at håndtere tilfælde af seksuel chikane.

Den foreslåede ændring af ligebehandlingslovens § 4, stk. 2,

betyder, at den retspraksis, der er på området, kodificeres,

for at skabe klarhed om arbejdsgiverens forpligtelse til at

stille et chikanefrit miljø til rådighed i forbindelse med ud-

førelsen af arbejdet.

2.2. Præcisering af kriterier der bør tillægges vægt ved

udmåling af godtgørelse i sager om seksuel chikane og

forhøjelse af godtgørelsesniveau i grove sager

2.2.1. Gældende ret

I dansk ret er det et grundlæggende erstatningsretligt prin-

cip, at der alene kan ydes erstatning for skade, hvormed der

er lidt et økonomisk tab. Herudover er der i visse tilfælde

fastsat regler om godtgørelse for ikke-økonomisk skade. En

ikke-økonomisk skade er karakteriseret ved, at vurderingen

af skaden beror på mere subjektivt prægede kriterier som

lidelse, tort, ubehag m.v., hvor der ikke uden videre kan op-

stilles en objektiv økonomisk målestok for skadens omfang

og tabets størrelse.

Godtgørelsernes størrelse kan ikke sammenlignes med de

beløb, der fastsættes som erstatning for økonomiske tab, idet

disse erstatninger fastsættes på grundlag af dokumenterede

opgørelser af det økonomiske tab, som hændelsen har med-

ført for den skadelidte. Ofte udbetales der både en erstatning

for et økonomisk tab, eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste

eller erhvervsevnetab, og en godtgørelse til ofre for forbr-

ydelser.

Godtgørelsesreglerne omfatter bl.a. erstatningsansvarslo-

vens § 3 (godtgørelse for svie og smerte), § 4 (godtgørelse

for varigt mén), § 26 (godtgørelse for tort), § 26 a (godtgø-

relse til efterladte), ophavsretslovens § 83, ligebehandlings-

lovens §§ 14-16, retsplejelovens § 639 (ulovlig arrest) og

retsplejelovens §§ 1018 a - 1018 d (uberettiget strafferetlig

forfølgning), jf. forarbejderne til lov nr. 1709 af 27. decem-

ber 2018 om forhøjelse af niveauet for tortgodtgørelse for

seksuelle krænkelser m.v. (Folketingstidende 2018-2019, til-

læg A, L 93 som fremsat, side 4).

Godtgørelses- og erstatningskrav for personskade efter er-

statningsansvarsloven er omfattet af offererstatningsordnin-

gen, såfremt skaden er forvoldt ved overtrædelse af straf-

feloven eller lov om tilhold, opholdsforbud og bortvis-

ning. Skadelidte vil dermed kunne få udbetalt sit krav på

godtgørelse fra Erstatningsnævnet.

Efter ligebehandlingslovens § 4, stk. 1, skal enhver arbejds-

giver, der beskæftiger mænd og kvinder, behandle dem lige

for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved afske-

digelse.

Efter ligebehandlingslovens § 4, stk. 2, omfatter lige ar-

bejdsvilkår, jf. stk. 1, også forbud mod sexchikane.

Efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 1, kan personer, hvis

rettigheder er krænkede ved overtrædelse af §§ 2-5, tilken-

des en godtgørelse.

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 2, kan det tillægges

vægt ved fastsættelsen af godtgørelsen, at der har været tale

om en krænkelse i form af sexchikane.

2.2.1.1. Godtgørelsesniveau i sager om seksuel chikane efter

ligebehandlingslovens § 14

Ligebehandlingslovens § 14, stk. 1, gennemfører artikel 18

i det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv, hvorefter med-

lemsstaterne i deres nationale retsorden skal indføre de

nødvendige bestemmelser for at sikre en reel og effektiv

erstatning eller godtgørelse efter medlemsstatens afgørelse

for tab og skader, der er påført en person som følge af

forskelsbehandling på grundlag af køn, således at det har en

præventiv virkning og står i et rimeligt forhold til det tab,

den pågældende har lidt.

Det følger af direktivet, at der ikke på nationalt niveau på

forhånd må fastsættes et maksimum, medmindre arbejdsgi-

veren kan bevise, at den eneste skade, som en ansøger til

et job har lidt som følge af forskelsbehandling i direktivets

betydning er, at den pågældendes ansøgning ikke er blevet

behandlet.

Ligebehandlingslovens § 14, stk. 2, blev indført ved lov

nr. 1709 af 27. december 2018 og trådte i kraft den 1.

januar 2019. Med lovændringen blev godtgørelsesniveauet

i sager om seksuel chikane forhøjet med en tredjedel i for-

hold til det dagældende gennemsnitlige godtgørelsesniveau

på 23.700 kr. Samtidig skulle lovændringen sikre, at dom-

stole og nævn ved fremtidige udmålinger af godtgørelse

efter ligebehandlingsloven tager hensyn til lønudviklingen,

så godtgørelsesniveauerne ikke stagnerer på 2018-niveau.

Forhøjelsen af godtgørelsesniveauet med en tredjedel kom

i forlængelse af justitsministerens retfærdighedsudspil, der

bl.a. blev udmøntet ved en ændring af erstatningsansvarslo-

ven ved lov nr. 140 af 28. februar 2018. Lovændringen

trådte i kraft den 1. april 2018. Med lovændringen blev tort-

godtgørelsesniveauerne i alle sager om seksuelle krænkelser

forhøjet med 1/3, og niveauet for tortgodtgørelse i sager om

fuldbyrdet voldtægt blev forhøjet med yderligere 1/3.

2.2.1.2. Retspraksis

I retspraksis er der eksempler på, hvilke kriterier domstolene

tillægger vægt ved udmåling af godtgørelser i sager om

seksuel chikane efter ligebehandlingsloven.

I Østre Landsrets dom af 19. november 2021,

BS-27359/2020-OLR, fandt landsretten, at arbejdsgiveren

ikke havde overholdt sin pligt efter ligebehandlingslovens

§ 4 til som arbejdsgiver i rimeligt omfang at sikre B mod

den chikane, som A udsatte hende for. På den baggrund

fandt landsretten, at B var berettiget til en godtgørelse efter

ligebehandlingslovens § 14. Landsretten fandt under hensyn

til omfanget, varigheden og karakteren af krænkelserne, at

godtgørelsen passende kunne fastsættes til 40.000 kr.

I Østre Landsrets dom af 3. februar 2006, B-400-05, tiltrådte

landsretten, at en landbrugselev havde været udsat for uøns-

ket seksuel adfærd, verbalt og fysisk af indehaveren ved

berøring af hendes bryster og bagdel, og at indehaveren hav-

de overtrådt ligebehandlingslovens § 4, jf. ligebehandlings-

lovens § 14. Af de grunde, der var anført af byretten om

størrelsen af godtgørelsen, fandt landsretten, at godtgørelsen

passende skulle fastsættes til 25.000 kr. Byretten, Retten i

Odense (dom af 27. januar 2005 (BS 2-1699/2004) havde

ved udmålingen af godtgørelsen lagt vægt på ansættelsesfor-

holdets længde, at der var tale om en elev, og at der var en

særdeles betydelig aldersforskel.

I en dom fra Sø- og Handelsretten, U 1993.331 S, fandt

retten, at en hovmester havde udøvet seksuel chikane over

for en stewardesse både verbalt og fysisk ved bl.a. gentag-

ne gange at have berørt hendes bryster og lår og at have

presset sig ind imod hende, hvilket var i strid med ligebe-

handlingslovens § 4. Hovmesterens arbejdsgiver, et rederi,

hæftede for godtgørelsen, idet skibsføreren, som var rederi-

ets repræsentant på skibet, var bekendt med forholdet og

havde en omfattende pligt til at beskytte sit personale, som

han ikke havde overholdt. Ved udmålingen af godtgørelsen

fandt retten, at stedet for det passerede var af skærpende

betydning, hvorimod forløbet var sket i et forholdsvist kort

tidsrum. Når der i øvrigt blev henset til beskaffenheden af

de beskrevne handlinger, fandt retten, at godtgørelsen skøns-

mæssigt kunne fastsættes til 25.000 kr.

Dommene illustrerer, hvilke kriterier retten lægger vægt på

ved udmåling af godtgørelser efter ligebehandlingslovens §

14. Det fremgår bl.a. af de nævnte domme, at retten tillæg-

ger forhold som handlingens beskaffenhed, omfang, varig-

hed og karakteren af krænkelserne vægt ved udmålingen af

godtgørelsens størrelse. Derudover lægger retten vægt på,

om der er tale om et elevforhold, og om der er betydelig

aldersforskel.

2.2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Det er særdeles vanskeligt at foretage en vurdering af, på

hvilket specifikt niveau godtgørelsesniveauet i sager om

seksuel chikane bør ligge, for at de opleves som rimeli-

ge. Det skyldes, at der ikke er lidt et tab, der kan opgøres i

et pengebeløb. I sidste ende er det således et politisk spørgs-

mål, hvilket generelt niveau godtgørelserne bør ligge på.

Det fremgår af ”Trepartsaftale om initiativer til at modgå

seksuel chikane på arbejdspladser” af 4. marts 2022, at afta-

leparterne er enige om, at der er behov for at give retning til

domstole og nævn i forhold til, hvilke kriterier, der bør til-

lægges vægt ved udmåling af godtgørelse efter ligebehand-

lingsloven. Ligeledes er der enighed om, at der er behov

for, at der ved grove sager om seksuel chikane skal kunne

tildeles en højere godtgørelse end efter de gældende regler,

og at godtgørelsesniveauet skal hæves med en tredjedel i

grove sager.

Det fremgår ikke af de gældende regler efter ligebehand-

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

lingslovens § 14, stk. 2, hvilke konkrete kriterier retten kan

tillægge vægt ved udmåling af godtgørelse i sager om seksu-

el chikane. Der er i retspraksis eksempler på, hvilke kriterier

domstolene konkret har tillagt vægt. Selv om eksempler

fra retspraksis viser, hvilke kriterier domstole og nævn kan

lægge vægt på ved udmåling af godtgørelse, er det arbejds-

markedets parter og Beskæftigelsesministeriets opfattelse,

at det er hensigtsmæssigt at give retning til domstole og

nævn i forhold til, hvilke kriterier, der bør tillægges vægt

i skærpende retning ved udmåling af godtgørelse i sager

om seksuel chikane efter ligebehandlingslovens § 14, stk.

2. Godtgørelsesniveauet i grove sager om seksuel chikane

foreslås forhøjet med en tredjedel. Forslaget har til formål

at sikre, at arbejdsgivere, der ikke tager sager om seksuel

chikane alvorligt og håndterer sådanne sager ordentligt kan

idømmes en højere godtgørelse.

På baggrund af trepartsaftalen foreslås det at ændre ligebe-

handlingslovens § 14, stk. 2, således at der indsættes en

henvisning til ligebehandlingslovens § 4, stk. 2, med hen-

blik på at åbne bestemmelsens bemærkninger og fastsætte

retningslinjer for godtgørelsesniveauet.

Krænkelsens grovhed og omstændighederne i øvrigt bør til-

lægges vægt. Disse omstændigheder vil fx være handlingens

beskaffenhed, varighed af chikanen, alder, om der foreligger

et over/underordnelsesforhold, om den krænkede tilhører en

udsat gruppe (fx elever eller lærlinge m.v.) eller har en

løsere tilknytning til arbejdspladsen (fx nogle vikarer og

freelancere). Desuden bør det tillægges vægt, om der eksi-

sterer et magtforhold. Arbejdsgiverens forebyggende indsats

og håndtering af sagen, herunder om arbejdsgiveren har for-

muleret en personalepolitik om seksuel chikane bør tillige

tillægges vægt. Kriterierne vil ikke være udtømmende.

Forslaget skal understrege, at der med henvisning til sagens

omstændigheder bør være et større spænd ved udmåling af

godtgørelsen, og at der i grove sager om seksuel chikane

bør lægges vægt på grovheden som en skærpende omstæn-

dighed ved udmåling af godtgørelser efter ligebehandlings-

lovens § 14, stk. 2.

Den foreslåede henvisning til ligebehandlingslovens § 4,

stk. 2, skal forhøje godtgørelsesniveauet i grove sager om

seksuel chikane med en tredjedel i forhold til de gældende

regler.

Forslaget om at hæve godtgørelsesniveauet med en tredjedel

i grove sager om seksuel chikane er udtryk for et politisk

ønske om at signalere, at seksuel chikane er uacceptabelt,

og at der skal gøres op med den kultur, der findes på nogle

arbejdspladser. Grove sager om seksuel chikane vil almin-

deligvis være de sager, hvori der efter de gældende regler

udløses godtgørelser i den høje ende af spektret. Det vil fx

være sager, hvor der er tale om grove krænkelser, eller hvor

den krænkede tilhører en udsat gruppe som fx elever. Forsla-

get har til formål at sikre, at der rettes fokus på, at seksuel

chikane skal tages alvorligt og håndteres ordentligt.

Forslaget ændrer ikke på, at fastsættelsen af godtgørelse

fortsat vil bero på domstolenes eller Ligebehandlingsnæv-

nets konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige

omstændigheder i sagen, og det angivne godtgørelsesniveau

vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der

i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende

omstændigheder.

For nærmere om den foreslåede ordning henvises til lovfor-

slagets § 1, nr. 3 og bemærkningerne hertil.

2.3. Mulighed for tortgodtgørelse fra krænkeren i ligebe-

handlingsloven

2.3.1. Gældende ret

I dansk ret er det et grundlæggende erstatningsretligt prin-

cip, at der alene kan ydes erstatning for skade, hvormed der

er lidt et økonomisk tab. Herudover er der i visse tilfælde

fastsat regler om godtgørelse for ikke-økonomisk skade. En

ikke-økonomisk skade er karakteriseret ved, at vurderingen

af skaden beror på mere subjektivt prægede kriterier som

lidelse, tort, ubehag m.v., hvor der ikke uden videre kan op-

stilles en objektiv økonomisk målestok for skadens omfang

og tabets størrelse.

Godtgørelsernes størrelse kan ikke sammenlignes med de

beløb, der fastsættes som erstatning for økonomiske tab, idet

disse erstatninger fastsættes på grundlag af dokumenterede

opgørelser af det økonomiske tab, som hændelsen har med-

ført for den skadelidte. Ofte udbetales der både en erstatning

for et økonomisk tab, eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste

eller erhvervsevnetab, og en godtgørelse til ofre for forbr-

ydelser.

Godtgørelsesreglerne omfatter bl.a. erstatningsansvarslo-

vens § 3 (godtgørelse for svie og smerte), § 4 (godtgørelse

for varigt mén), § 26 (godtgørelse for tort), § 26 a (godtgø-

relse til efterladte), ophavsretslovens § 83, ligebehandlings-

lovens §§ 14-16, retsplejelovens § 639 (ulovlig arrest) og

retsplejelovens §§ 1018 a - 1018 d (uberettiget strafferetlig

forfølgning), jf. forarbejderne til lov nr. 140 af 28. februar

2018 om forhøjelse af niveauet for tortgodtgørelse for sek-

suelle krænkelser m.v. (Folketingtidende 2017-2018, tillæg

A, L31, som fremsat, spalte 10)

Godtgørelseskrav for personskade efter erstatningsansvars-

loven er omfattet af offererstatningsordningen, såfremt ska-

den er forvoldt ved overtrædelse af straffeloven eller lov om

tilhold, opholdsforbud og bortvisning. Skadelidte vil dermed

kunne få udbetalt sit krav på godtgørelse fra Erstatnings-

nævnet.

2.3.1.1. Arbejdsgivers ansvar for seksuel chikane efter lige-

behandlingsloven

Ligebehandlingsloven regulerer forholdet mellem en ar-

bejdsgiver og en lønmodtager i sager om seksuel chika-

ne. Der er ikke mulighed for at søge godtgørelse i medfør

af ligebehandlingsloven fra den medarbejder, der har udøvet

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

krænkelsen. Et krav mod krænkeren kan i dag alene rejses

efter erstatningsansvarsloven.

Efter ligebehandlingslovens § 4, stk. 1, skal enhver arbejds-

giver, der beskæftiger mænd og kvinder, behandle dem lige

for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved afske-

digelse.

Efter ligebehandlingslovens § 4, stk. 2, omfatter lige ar-

bejdsvilkår, jf. stk. 1, også forbud mod sexchikane.

Af forarbejderne til lov nr. 1385 af 21. december 2005 om

ændring af ligebehandlingsloven (Definitioner af forskelsbe-

handling, chikane og seksuel chikane, ophævelse af lofter

for godtgørelse m.v.) fremgår det, at ”det indfortolkes i

lovens §§ 2-4, at den beskytter mod sexchikane, idet en

arbejdsgiver bl.a. ikke må forskelsbehandle en lønmodtager

for så vidt angår arbejdsvilkår. Arbejdsvilkår fortolkes i den

sammenhæng således, at bestemmelsen også indebærer en

pligt for arbejdsgiveren til at stille et chikanefrit miljø til

rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt om-

fang at sikre sine ansatte mod chikane. ” (Folketingstidende

2005-2006, tillæg A, L 17 som fremsat, side 304).

Efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 1, kan personer, hvis

rettigheder er krænkede ved overtrædelse af §§ 2-5, tilken-

des en godtgørelse.

Efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 2, kan det tillægges

vægt ved fastsættelsen af godtgørelsen, at der har været tale

om en krænkelse i form af sexchikane.

I sager om seksuel chikane er der delt bevisbyrde. Det følger

af ligebehandlingslovens § 16 a, at hvis en person, der anser

sig for krænket, jf. ligebehandlingslovens §§ 2-5, § 9 og

§ 15, stk. 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver

anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirek-

te forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at

ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt sin pligt efter ligebe-

handlingslovens § 4, stk. 2, til som arbejdsgiver i rimeligt

omfang at sikre sine ansatte mod seksuel chikane, kan den

ansatte således rejse et krav om godtgørelse mod arbejdsgi-

veren efter ligebehandlingslovens § 14.

2.3.1.2. Ansvar efter erstatningsansvarsloven

2.3.1.2.1. Tortgodtgørelse efter erstatningsansvarsloven

Erstatningsansvarsloven regulerer bl.a. de erstatnings- og

godtgørelsesposter for personskade og retsstridig krænkelse

af en person, som en skadelidt eller krænket kan kræve

betalt, når skadevolderen er erstatningsansvarlig for person-

skaden eller har udsat den pågældende for en retsstridig

krænkelse.

Efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, skal den, der er

ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens frihed,

fred, ære eller person, betale den forurettede godtgørelse for

tort.

Erstatningsansvarsloven indeholder derudover bestemmelser

om arbejdsgivers regresret over for arbejdstager ved erstat-

ning som følger af dennes uforsvarlig adfærd, jf. § 23, og

om flere erstatningsansvarlige og fordelingen af erstatnings-

byrden, jf. § 25.

Den, der udøver seksuel chikane, vil efter omstændigheder-

ne kunne pådrage sig et ansvar og skulle betale tortgodtgø-

relse herfor i medfør af bestemmelsen. Det kan fx være

en leder eller en kollega, der udøver seksuel chikane. Det

kan fx også være en borger, klient, kunde eller lign udøver

seksuel chikane overfor en medarbejder.

I sådanne tilfælde kan den person, der er udsat for chikane,

kræve godtgørelse fra den person, der har udøvet chikanen.

2.3.1.2.2. Betingelser for tilkendelse af tortgodtgørelse

Ved ”tort” forstås i almindelighed en retsstridig krænkelse,

som er egnet til at påvirke en persons selv- og æresfølel-

se. Det er således den ydmygelse, man som forurettet har

været udsat for, der bestemmer, om man har krav på tort-

godtgørelse.

For at blive tilkendt tortgodtgørelse skal der foreligge en

culpøs krænkelse af en vis grovhed. En skadevolder har

handlet culpøst, når skaden er indtrådt ved en handling eller

undladelse, der kan tilregnes skadevolderen som forsætlig

eller uagtsom. Det er ikke en betingelse, at krænkelsen er

strafbar. Selv om det ikke er en betingelse, at krænkelsen

er strafbar, vil betingelsen om en grov culpøs krænkelse

normalt være opfyldt, hvis krænkelsen ligeledes er strafbar.

Seksuel chikane betragtes efter omstændighederne som en

grov retsstridig krænkelse, som dermed kan berettige til tort-

godtgørelse. Den endelige afgørelse heraf beror dog på en

konkret vurdering af omstændighederne i det enkelte tilfæl-

de.

2.3.1.2.3. Bevisbyrde

Der er i sager om godtgørelse efter erstatningsansvarsloven

ikke fastsat særlige bevisbyrderegler. Bevisbyrden følger så-

ledes dansk rets almindelige udgangspunkt, hvorefter det på-

hviler den, der påstår at have et krav mod en anden person,

at godtgøre, at kravet er berettiget. Det indebærer, at det

påhviler den, der mener sig udsat for seksuel chikane fra en

anden person at godtgøre, at vedkommende har været udsat

for den pågældende adfærd, og at erstatningsbetingelserne i

øvrigt er opfyldt.

2.3.1.2.4. Tortgodtgørelsesniveau

Ved en ændring af erstatningsansvarsloven ved lov nr. 140

af 28. februar 2018 blev tortgodtgørelsesniveauerne i alle

sager om seksuelle krænkelser forhøjet med 1/3, og niveauet

for tortgodtgørelse i sager om fuldbyrdet voldtægt blev for-

højet med yderligere 1/3.

Det nuværende niveau for tortgodtgørelse efter erstat-

ningsansvarsloven er i dag ved forsøg på voldtægt ca.

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

40.000-53.000 kr., mens det for fuldbyrdet voldtægt er ca.

100.000 kr., hvilket kan stige til 116.000 kr. i grove tilfælde

og til ca. 133.000-150.000 kr. eller højere i ganske særli-

ge tilfælde. Niveauet for tortgodtgørelse ved blufærdigheds-

krænkelser er efter praksis i størrelsesordenen 5.000-20.000

kr. afhængig af grovheden.

2.3.1.2.5. Retspraksis

Fra retspraksis kan nævnes en række eksempler, hvor retten

har vurderet, at krænkelsen havde en sådan grovhed, at den

berettigede til tortgodtgørelse.

U 1993.331S angik, om en arbejdsgiver var ansvarlig for

seksuel chikane over for en stewardesse, der var udøvet af

en hovmester. Retten fandt, at det på baggrund af stewardes-

sens forklaring, der blev støttet af vidneforklaringer, måtte

lægges til grund, at hovmesteren havde udøvet seksuel chi-

kane over for stewardessen både verbalt og fysisk ved bl.a.

gentagne gange at have berørt hendes bryster og lår og at

have presset sig ind imod hende, hvilket var i strid med

ligebehandlingslovens § 4. Hovmesterens arbejdsgiver, et

rederi, hæftede for godtgørelsen, idet skibsføreren, som var

rederiets repræsentant på skibet, var bekendt med forholdet

og havde en omfattende pligt til at beskytte sit personale,

som han ikke havde overholdt. Hovmesteren hæftede efter

erstatningsansvarslovens § 26.

U 2004.916 V angik krænkelser af en kvindelig salgsassi-

stent i form af berøring af bl.a. hendes bryster, ligesom hun

i tre tilfælde var blevet taget om livet, da hun stod ved et

arkivskab. Endvidere blev det forklaret, at salgschefen i et

tilfælde bevidst havde siddet så tæt på salgsassistenten, at

hun ramte ham i skridtet, ligesom han i den forbindelse kør-

te sine fingerspidser op og ned ad hendes hånd og arm. Det

blev ikke tillagt afgørende betydning, at salgsassistenten

først på tydelig måde underrettede ledelsen, efter hun var

blevet opsagt. Tortgodtgørelsen blev under hensyn til kræn-

kelsernes karakter og omfang udmålt til 10.000 kr.

I U 2009.1309 V blev en blomsterdekoratør tilkendt 5.000

kr. i tortgodtgørelse efter krænkelser af en medhjælper i

forretningen. Krænkelserne bestod bl.a. i, at medhjælperen

tog fat i blomsterdekoratøren, da hun rejste sig op, ligesom

medhjælperen trak blomsterdekoratøren tæt ind til sig og

forsøgte at kysse hende, samtidig med at han tog hende

på bagdelen og rørte hendes bryst, da blomsterdekoratøren

forsøgte at komme fri.

2.3.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Det fremgår af ”Trepartsaftale om initiativer til at modgå

seksuel chikane på arbejdspladser” af 4. marts 2022, at afta-

leparterne er enige om, at der er behov for at sikre et øget

fokus på, at den krænkede ud over godtgørelse fra arbejdsgi-

ver tillige kan søge tortgodtgørelse fra den medarbejder, der

har begået krænkelsen.

Efter de gældende regler skal et krav om godtgørelse rettes

mod arbejdsgiver og krænker efter to forskellige regelsæt

i sager om seksuel chikane. Et krav om godtgørelse mod

arbejdsgiver skal rejses efter ligebehandlingslovens § 14, jf.

ligebehandlingslovens § 4, hvorimod et krav om tortgodtgø-

relse mod krænkeren skal rejses efter erstatningsansvarslo-

vens § 26, stk. 1.

På baggrund af trepartsaftalen foreslås det således, at der

indsættes et nyt stk. 3 i ligebehandlingslovens § 14, hvor-

efter personer, der har været udsat for seksuel chikane i

forbindelse med udførelse af deres arbejde, kan tilkendes

en godtgørelse for tort fra den medarbejder, der har begået

krænkelsen.

Forslaget betyder, at der som noget nyt gives mulighed for,

at den krænkede ud over godtgørelse fra arbejdsgiver, tillige

kan søge tortgodtgørelse i medfør af ligebehandlingsloven

fra den medarbejder, der har begået krænkelsen. Der vil så-

ledes kunne rettes krav mod både arbejdsgiver og medarbej-

der efter forskellige bestemmelser i ligebehandlingsloven.

Forslaget skal sikre, at den krænkede ud over godtgørelse

fra arbejdsgiver tillige kan søge tortgodtgørelse i medfør af

ligebehandlingsloven fra den medarbejder, der har begået

krænkelsen. Med forslaget er der alene tiltænkt en processu-

el ændring i forhold til gældende ret. Der ændres således

ikke på de almindelige betingelser for at opnå tortgodtgø-

relse, herunder at krænkelsen skal have været egnet til at

påvirke skadelidtes selv- og æresfølelse, og at det kræves,

at krænkelsen har en vis grovhed. Den endelige afgørelse

heraf beror på en konkret vurdering af omstændighederne i

det enkelte tilfælde.

Den krænkede vil herefter efter ligebehandlingsloven kunne

søge tortgodtgørelse i forbindelse med en klage til Ligebe-

handlingsnævnet eller ved domstolene. Man vil derudover

også fortsat kunne rejse et krav for personskade efter er-

statningsansvarsloven, hvorved man omfattes af offererstat-

ningsordningen, såfremt skaden er forvoldt ved overtrædelse

af straffeloven eller lov om tilhold, opholdsforbud og bort-

visning. Skadelidte vil dermed kunne få udbetalt sit krav på

godtgørelse fra Erstatningsnævnet, forudsat at betingelserne

efter lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

herunder fx §§ 1, 7, 10 og 13 i øvrigt er opfyldt.

Med forslaget gives der således mulighed for, at den kræn-

kede kan vælge enten at søge tortgodtgørelse efter ligebe-

handlingsloven eller erstatningsansvarsloven. Den krænkede

kan således ikke tilkendes tortgodtgørelse efter både ligebe-

handlingsloven og erstatningsansvarsloven for samme kræn-

kelse.

Forslaget finder ikke anvendelse i sager seksuel chikane, der

har fundet sted inden lovens ikrafttræden.

For nærmere om den foreslåede ordning henvises til lovfor-

slagets § 1, nr. 4 og bemærkningerne hertil.

2.4. Tydeliggørelse af, at faktiske omstændigheder i sag-

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

er om seksuel chikane kan påvises ved den krænkede

persons troværdige forklaring

2.4.1. Gældende ret

I civile retssager er det retten, som på grundlag af bevisfø-

relsen afgør, hvilke faktiske omstændigheder der skal læg-

ges til grund for en sags pådømmelse, jf. retsplejelovens §

344, stk. 1. Bestemmelsen fastslår princippet om fri bevis-

bedømmelse. Princippet indebærer, at rettens bedømmelse

af vægten af de enkelte beviser i en retssag er fri i den

forstand, at den ikke er bundet ved lovregler. Bevisbedøm-

melsen skal dog udøves på en objektiv måde.

Lovgivningen indeholder på flere områder særlige regler om

bevisbyrdefordelingen i retssager mellem private parter, dvs.

regler om, hvilken af parterne der bærer risikoen for en

eventuel tilbageværende tvivl, når alle beviser er fremlagt

for retten.

En sådan regel om fordelingen af bevisbyrden findes i lige-

behandlingslovens § 16 a. Det følger af ligebehandlingslo-

vens § 16 a, at hvis en person, der anser sig for krænket, jf.

ligebehandlingslovens §§ 2-5, § 9 og § 15, stk. 1, påviser

faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formo-

de, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling,

påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincip-

pet ikke er blevet krænket. I sager om seksuel chikane er der

således delt bevisbyrde.

I nogle sager om seksuel chikane er der ingen vidner eller

andet bevismateriale, men alene en forklaring fra den per-

son, der anser sig for krænket, og en modstridende forkla-

ring fra den person, som beskyldningen rettes imod (påstand

mod påstand). I sådanne sager har det afgørende betydning,

om og i hvilket omfang retten finder forklaringen fra den

person, der anser sig for krænket troværdig, og dermed eg-

net til at påvise faktiske omstændigheder, som giver anled-

ning til at formode, at der er udøvet seksuel chikane, sådan

at bevisbyrden overgår til modparten.

2.4.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Det fremgår af ”Trepartsaftale om initiativer til at modgå

seksuel chikane på arbejdspladser” af 4. marts 2022, at afta-

leparterne er enige om, at der er behov for at tydeliggøre i

lovgivningen, at retten kan lægge vægt på partsforklaringer

ved vurderingen af, om der er påvist faktiske omstændighe-

der, der giver anledning til at formode, at der er udøvet

seksuel chikane.

Beskæftigelsesministeriet finder, at dette kan ske ved at

ændre ligebehandlingslovens § 16 a, så sager om seksuel

chikane fremhæves eksplicit i bestemmelsen, mens det i

bemærkningerne til lovændringen udtrykkeligt anføres, at

domstolene kan lægge vægt på partsforklaringer ved vurde-

ringen af, om der er påvist faktiske omstændigheder, der

giver anledning til at formode, at der er udøvet seksuel

chikane. Tilføjelsen til lovteksten og bemærkningerne hertil

skal tilsammen tydeliggøre, at faktiske omstændigheder i

sager om seksuel chikane kan påvises gennem en troværdig

partsforklaring.

Der er med forslaget ikke tilsigtet nogen ændring af gælden-

de ret, hvorefter partsforklaringer allerede indgår i bevisfø-

relsen og efter omstændighederne kan være tilstrækkeligt

til at skabe en formodning om forskelsbehandling, som det

efterfølgende er op til modparten at afkræfte. Men forslaget

vil tydeliggøre dette.

Med forslaget gribes der endvidere ikke ind i den fri bevis-

bedømmelse.

Rettens bevisbedømmelse vil altid være en konkret og indi-

viduel vurdering, der er baseret på, hvad der er kommet

frem under bevisførelsen, og tilføjelsen binder således ikke

retten i forhold til, hvordan beviserne skal vægtes i den

konkrete sag.

Der henvises desuden til de specielle bemærkninger til lov-

forslagets § 1, nr. 5.

2.5. Tydeliggørelse af arbejdslederens og de ansattes

pligt til at give meddelelse om arbejdsmiljøproblemer

2.5.1. Gældende ret

Det fremgår af § 26, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021 (arbejdsmiljø-

loven), at hvis arbejdslederen bliver bekendt med fejl eller

mangler, som kan medføre fare for ulykker eller sygdom,

skal arbejdslederen sørge for at afværge faren. Kan faren

ikke afværges ved arbejdslederens indgriben på stedet, skal

denne straks gøre arbejdsgiveren bekendt med forholdet.

Videre følger det af § 28, stk. 2, i arbejdsmiljøloven, at hvis

de ansatte bliver opmærksomme på fejl eller mangler, som

kan forringe sikkerheden eller sundheden, og som de ikke

selv kan rette, skal de meddele det til et medlem af arbejds-

miljøorganisationen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 1, nr. 1, at loven omfat-

ter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den fore-

slåede ordning

Bestemmelserne i § 26, stk. 2, og § 28, stk. 2, er indført med

arbejdsmiljøloven i 1977 og er ikke blevet ændret siden.

Da arbejdsmiljøloven omfatter både det fysiske og det psy-

kiske arbejdsmiljø, findes det hensigtsmæssigt, at det tyde-

ligt fremgår af lovens bestemmelser, at de vedrører både det

fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Det psykiske arbejds-

miljø dækker bl.a. seksuel chikane i arbejdet.

Formuleringerne i § 26, stk. 2, og § 28, stk. 2, om ”fejl

og mangler” viser ikke med tilstrækkelig tydelighed, at der

menes problemer i både det fysiske og det psykiske arbejds-

miljø. Derfor foreslås det, at dette bliver tydeliggjort ved

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

at modernisere sprogbrugen i bestemmelserne. Formålet er

at lette forståelsen af lovens bestemmelser og undgå mis-

forståelser, herunder om, hvorvidt bestemmelserne omfatter

seksuel chikane i arbejdet.

Det foreslås, at begrebet ”fejl og mangler” i § 26, stk. 2, og

§ 28, stk. 2, ændres til ”problemer i det fysiske eller psyki-

ske arbejdsmiljø”, så det tydeligt fremgår, at bestemmelsen

dækker både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

Samtidig foreslås det, at ordene ”som de ikke selv kan ret-

te” i § 28, stk. 2, ændres til ”som de ikke selv kan løse”

så sprogbrugen passer til både det fysiske og det psykiske

arbejdsmiljø.

Der er ikke med forslaget tilsigtet nogen ændringer i den

gældende retstilstand, og præciseringen af bestemmelsen

vil ikke ændre på, at arbejdsgiveren har ansvaret for, at

arbejdsmiljøet er i orden. Arbejdslederens og de ansattes

pligter og strafansvar ændres ikke med tydeliggørelsen og

moderniseringen af sprogbrugen, ligesom Arbejdstilsynets

tilsynspraksis på området heller ikke ændres.

2.6. Lempelse af frist for ophævelse af uddannelsesaftale

2.6.1. Gældende ret

Efter § 60, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser kan en

uddannelsesaftale ikke opsiges af aftalens parter.

Baggrunden for, at der ikke er en ensidig mulighed for at

opsige en uddannelsesaftale, er, at uddannelsesaftaler har

et videregående uddannelsesmæssigt formål sammenlignet

med øvrige ansættelsesforhold.

Selvom uddannelsesaftaler som udgangspunkt er uopsigeli-

ge, kan der være tilfælde, hvor det er nødvendigt at bringe

en aftale til ophør.

Det fremgår således af § 61, stk. 1, i lov om erhvervsud-

dannelser, at den anden part kan hæve aftalen, hvis en af

parterne i uddannelsesaftalen væsentligt misligholder sine

forpligtelser.

En tvistighed mellem en elev eller lærling og oplæringsvirk-

somheden kan alene indbringes for det faglige udvalg, der

skal søge at tilvejebringe forlig, jf. § 63, stk. 1, i lov om

erhvervsuddannelser. Hvis der ikke kan opnås forlig efter

stk. 1, kan tvistigheden indbringes for Tvistighedsnævnet, jf.

§ 63, stk. 2.

Tvistighedsnævnet tager stilling til, om der foreligger en

væsentlig misligholdelse, der kan begrunde, at uddannelses-

aftalen berettiget kan hæves af enten eleven eller lærlingen

på den ene side eller oplæringsvirksomheden på den anden

side, jf. § 65, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Senest 8 uger efter, at nævnet har truffet afgørelse, kan

sagen indbringes for domstolene af hver af parterne, jf. § 65,

stk. 4.

Det følger af Tvistighedsnævnets praksis, at seksuel chikane

som defineret i ligebehandlingsloven som udgangspunkt er

en væsentlig misligholdelse, der kan begrunde ophævelse af

en uddannelsesaftale, jf. fx Tvistighedsnævnets afgørelse af

2. juli 2014 (sag 28.2013):

”Kendelse af 2. juli 2014 i sag 28.2013 Eleven ophævede

uddannelsesaftalen med den begrundelse, at hun havde ar-

bejdet alt for meget, og at hun var blevet udsat for sexchika-

ne. Tvistighedsnævnet fandt det godtgjort, at eleven havde

været udsat for grov seksuel chikane af såvel verbal som

fysisk karakter fra indehaverens side og tilkendte eleven

25.000 kroner i godtgørelse efter ligebehandlingsloven samt

50.000 kroner for tab af uddannelsesgode, idet forholdet

ansås for at udgøre en væsentlig misligholdelse af uddannel-

sesaftalen. Uanset at fristen efter erhvervsuddannelseslovens

§ 61, stk. 3, ikke var overholdt, fandtes eleven under hen-

syn til karakteren af krænkelsen og til den stærke psykiske

påvirkning, denne krænkelse havde på hende, ikke afskåret

fra at hæve uddannelsesaftalen. Eleven fik herudover erstat-

tet sine udgifter til psykologbistand. Eleven fik endvidere

tilkendt et skønsmæssigt beløb i løn for overarbejde samt en

godtgørelse efter ansættelsesbevisloven på 7.500 kroner, idet

uddannelsesaftalens pkt. 8 om referenceoverenskomst ikke

var udfyldt. ” (Fra nævnets årsberetning 2014).

Hæves uddannelsesaftalen på baggrund af påstand om sek-

suel chikane, kan eleven eller lærlingen optages til skoleop-

læring på baggrund af en vurdering fra skolen om, at uddan-

nelsesaftalen er mistet uforskyldt, hvis Tvistighedsnævnet

har afgjort, at ophævelsen var berettiget. Dette har tillige

betydning i forhold til elevens eller lærlingens mulighed for

at blive optaget i skoledelen, hvis uddannelsen ikke udbydes

med skoleoplæring.

Det fremgår således af § 66 a, stk. 2, i lov om erhvervsud-

dannelser, at en elev eller lærling, der uforskyldt har mistet

en uddannelsesaftale, skal tilbydes skoleoplæring, hvis ele-

ven eller lærlingen i øvrigt opfylder kriterierne om at være

egnet og lærepladssøgende. Tilsvarende gælder for adgang

til skoleundervisning, hvis uddannelsen ikke udbydes med

skoleoplæring, jf. § 66 e, stk. 2.

Det fremgår endvidere af § 61, stk. 3, at ophævelse af ud-

dannelsesaftalen skal ske inden for 1 måned efter, at den

hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af

almindelig agtpågivenhed burde have fået kendskab til den

omstændighed, der begrunder ophævelsen. Hvis ophævelsen

sker efter fristens udløb, vil ophævelsen blive anset for ube-

rettiget.

I sager om seksuel chikane kan Tvistighedsnævnet under

hensyn til krænkelsens karakter og den psykiske påvirkning,

en krænkelse kan have på eleven eller lærlingen, konkret

vurdere, at fristen på 1 måned ikke finder anvendelse, jf.

Tvistighedsnævnets afgørelse af 2. juli 2014 (sag 28.2013).

Tvistighedsnævnets bedømmelse af fristen i andre sagstyper

er ikke beskrevet i ovenstående beskrivelse.

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

2.6.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

I forbindelse med ”Trepartsaftale om initiativer til at mod-

gå seksuel chikane på arbejdspladser” af 4. marts 2022

understreges det, at seksuel chikane som defineret i ligebe-

handlingsloven som udgangspunkt er en væsentlig mislig-

holdelse, der kan begrunde ophævelse af en uddannelsesaf-

tale. Dette er i overensstemmelse med Tvistighedsnævnets

praksis på området. Hæves uddannelsesaftalen på baggrund

af seksuel chikane vurderes uddannelsesaftalen således at

være mistet uforskyldt. Understregningen i trepartsaftalen

heraf griber ikke ind i Tvistighedsnævnets kompetence til

at vurdere spørgsmålet konkret og indebærer heller ikke en

indskrænkning af hvilke øvrige forhold, der vil kunne inde-

bære en væsentlig misligholdelse, der berettiger ophævelse

af uddannelsesaftalen.

Der er ikke tilsigtet en ændring af elevens eller lærlingens

standpunktsrisiko i forhold til, om der foreligger seksuel

chikane.

Det følger endvidere af nævnets praksis, at fristen på 1

måned for ophævelse af uddannelsesaftalen efter en konkret

vurdering kan fraviges i sager om seksuel chikane. Baggrun-

den herfor er, at den psykiske påvirkning af krænkelsen på

eleven eller lærlingen kan gøre det vanskeligt at reagere

hurtigt i situationen.

Det foreslås på den baggrund at ændre § 61, stk. 3, i lov om

erhvervsuddannelser, således at der i sager om seksuel chi-

kane, hvor eleven eller lærlingen hæver uddannelsesaftalen,

efter en konkret vurdering kan ses bort fra fristen. Herefter

vil det udtrykkeligt fremgå af lov om erhvervsuddannelser,

at fristen i sager om seksuel chikane efter en konkret vurde-

ring kan lempes.

Der er tale om kodificering af gældende praksis på området.

Trepartsaftalens fokus, og dermed lovændringen i § 61, har

alene til formål at regulere seksuel chikane. Der tilsigtes

derfor ikke ændringer i Tvistighedsnævnets bedømmelse af

fristen i andre sagstyper.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 7, og bemærkningerne

hertil.

2.7. Adgang til skoleoplæring og skoledelen i sager om

seksuel chikane

2.7.1. Gældende ret

Det fremgår af § 66 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannel-

ser, at en egnet lærepladssøgende elev eller lærling, der

uforskyldt har mistet sin uddannelsesaftale, kan optages i

skoleoplæring.

Er en tvistighed i henhold til § 63 indbragt for det faglige

udvalg eller Tvistighedsnævnet, kan eleven eller lærlingen

ikke optages til skoleoplæring, før der er truffet afgørelse

eller indgået forlig om afslutning på tvistigheden, jf. § 66 a,

stk. 2, 3. pkt.

Efter § 66 e, stk. 2, kan elever og lærlinge, der uforskyldt

har mistet deres uddannelsesaftale, blive optaget i skolede-

len af uddannelsen, hvis uddannelsen ikke udbydes med

skoleoplæring.

For elever og lærlinge i uddannelser uden skoleoplæring

finder bestemmelsen i § 66 a, stk. 2, 3. pkt., tilsvarende

anvendelse, jf. hertil § 66 e, stk. 2, 3. pkt. Dette indebærer,

at disse elever og lærlinge ikke kan blive optaget på skole-

delen, hvis der verserer en tvist om uddannelsesaftalen i

fagligt udvalg eller hos Tvistighedsnævnet.

Det følger i øvrigt af § 66, at skolen og eleven eller lærlin-

gen under hele skoleoplæringen skal søge at fremskaffe en

uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen. Dette

gælder også for elever og lærlinge optaget i skoleundervis-

ning, hvis der ikke er skoleoplæring i uddannelsen.

2.7.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Seksuel chikane som defineret i ligebehandlingsloven er

som udgangspunkt en væsentlig misligholdelse af uddannel-

sesaftalen, der betyder, at eleven eller lærlingen er beretti-

get til at hæve uddannelsesaftalen efter § 61, stk. 1, i lov

om erhvervsuddannelser. Dette er i overensstemmelse med

Tvistighedsnævnets praksis på området. Uddannelsesaftalen

vil dermed også som udgangspunkt være mistet uforskyldt,

hvilket efter reglerne i lov om erhvervsuddannelser er en be-

tingelse for at blive optaget i skoleoplæring samt i skoleun-

dervisning, hvis der ikke for den konkrete uddannelse er ad-

gang til skoleoplæring. Forslaget indebærer ikke en ændring

af Tvistighedsnævnets kompetence til at vurdere spørgsmå-

let konkret og indebærer heller ikke en indskrænkning af

hvilke øvrige forhold, der vil kunne indebære væsentlig mis-

ligholdelse, der berettiger ophævelse af uddannelsesaftalen.

Der er et behov for, at elever og lærlinge, der har en verse-

rende sag ved Tvistighedsnævnet eller domstolene om sek-

suel chikane og ophævelse af uddannelsesaftalen som følge

heraf, får mulighed for at komme i skoleoplæring. Desuden

skal elever på uddannelser uden skoleoplæring have mulig-

hed for optagelse på uddannelsens skoledel. Dette vil sikre,

at de pågældende elever og lærlinge ikke skal afbryde deres

uddannelsesforløb, mens sagen verserer, men at de får mu-

lighed for at fortsætte i deres uddannelse, selvom de har

været nødsaget til at ophæve uddannelsesaftalen.

Det foreslås på den baggrund at ændre § 66 a i lov om

erhvervsuddannelser, således at eleven eller lærlingen skal

kunne blive optaget i skoleoplæring, når der er en verseren-

de sag om seksuel chikane i Tvistighedsnævnet. Muligheden

finder anvendelse, når der er indgivet et klageskrift til Tvi-

stighedsnævnet.

Eleven eller lærlingen får med det foreslåede også mulighed

for at fortsætte i skoleoplæring, hvis Tvistighedsnævnets

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

afgørelse indbringes for domstolene. Muligheden for at fort-

sætte i skoleoplæringen under domstolsbehandlingen gælder

dog kun, hvis eleven eller lærlingen har fået medhold i

sagen om seksuel chikane i Tvistighedsnævnet. Eleven eller

lærlingen vil kunne indgå en ny uddannelsesaftale.

Det foreslås tillige at ændre § 66 e, således at der tilsvaren-

de vil blive adgang til at blive optaget på skoledelen, hvis

der ikke er skoleoplæring i den konkrete uddannelse. Også

her vil eleven eller lærlingen få mulighed for at fortsætte

i skoledelen, hvis Tvistighedsnævnets afgørelse indbringes

for domstolene. Muligheden for at fortsætte i skoledelen

under domstolsbehandlingen gælder dog kun, hvis eleven

eller lærlingen har fået medhold i sagen om seksuel chikane

i Tvistighedsnævnet.

Den foreslåede bestemmelse forholder sig ikke til skoleop-

læring i andre tvister end tvister om seksuel chikane, og

ændrer ikke på § 66 a, stk. 2, eller praksis herom i forhold til

optagelse i skoleoplæring.

Optagelse i skoleoplæring og på skoledelen på uddannelser

uden skoleoplæring forudsætter som hidtil, at eleven eller

lærlingen i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse. Ele-

verne og lærlingene vil endvidere være forpligtet til at søge

at fremskaffe en ny uddannelsesaftale, der omfatter resten af

uddannelsen, jf. § 66 i, i lov om erhvervsuddannelser.

Det opgøres årligt, om antallet af sager indbragt for Tvistig-

hedsnævnet stiger som følge af den nye ordning.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 8-10, og bemærknin-

gerne hertil.

2.8. Tydeliggørelse af reglerne om tilbagekaldelse af god-

kendelse som oplæringsvirksomhed på grund af seksuel

chikane

2.8.1. Gældende ret

Det fremgår af § 46, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at

en afgørelse om, at en virksomhed kan godkendes som lære-

sted, træffes på grundlag af en vurdering af, om virksomhe-

den vil kunne gennemføre oplæringen i overensstemmelse

med de regler om oplæring, der er fastsat efter § 32, og om

virksomheden kan give elever og lærlinge tilfredsstillende

oplæringsforhold.

Det er som udgangspunkt de faglige udvalg, der træffer

afgørelse om godkendelse af virksomheder, jf. § 31, stk. 1.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstil-

ling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-

dannelser regler om behandling af godkendelsessager, her-

under regler om frister vedrørende sagsbehandlingen, jf. §

46, stk. 3.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 26 af 15.

januar 1991 om de faglige udvalgs behandling af sager om

godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever

i erhvervsuddannelser, som ændret ved bekendtgørelse nr.

1256 af 29. december 2003.

Efter § 1 i bekendtgørelsen træffer det faglige udvalg afgø-

relse om godkendelse af en virksomhed som lærested på

grundlag af en konkret vurdering af, om virksomheden vil

kunne gennemføre oplæringen i overensstemmelse med de

regler om oplæring, der er fastsat i vedkommende uddannel-

sesbekendtgørelse, og om virksomheden kan give eleven

eller lærlingen tilfredsstillende oplæringsforhold.

Det følger af § 2, at det faglige udvalgs afgørelse træffes

på grundlag af en ansøgning fra en virksomhed, og at det

faglige udvalg skal søge de oplysninger, der er nødvendige

for afgørelsen, tilvejebragt.

Det faglige udvalgs afgørelse efter § 1 skal i almindelighed

gå ud på, at virksomheden inden for en uddannelse godken-

des, godkendes for en bestemt periode, godkendes for et

eller flere nærmere angivne uddannelsesforhold, eller god-

kendes på betingelse af, at virksomheden foretager nærmere

angivne foranstaltninger, jf. § 5, stk. 1.

En godkendelse kan være begrænset til at angå bestemte de-

le af en erhvervsuddannelse eller et speciale, og godkendel-

sen kan være betinget af, at eleven eller lærlingen modtager

supplerende uddannelse på skole eller i en anden virksom-

hed. Udvalget skal da, eventuelt ved samarbejde med skole

eller lokalt uddannelsesudvalg, søge at formidle, at sådan

supplerende uddannelse, herunder ved kombinationsaftale,

kan etableres, jf. § 5, stk. 3.

Det fremgår videre af § 5, stk. 4, at en afgørelse, som ikke

fuldt ud imødekommer virksomhedens ansøgning, skal være

ledsaget af en begrundelse og en vejledning til virksomhe-

den om, hvilke foranstaltninger virksomheden skal gennem-

føre for at blive godkendt.

Efter § 6 kan de faglige udvalgs afgørelse indbringes

for Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder (nu: An-

kenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder), jf. § 47, stk.

1, i lov om erhvervsuddannelser.

Det følger tillige af § 6 a, at de faglige udvalg offentliggør

en liste over godkendte oplæringsvirksomheder. Det fremgår

af § 6 a, stk. 2, at såfremt de faglige udvalg tilbagekalder en

godkendelse, skal udvalget straks foranledige godkendelsen

fjernet fra den offentliggjorte fortegnelse.

En erhvervsskole kan endvidere efter § 31, stk. 2, i lov om

erhvervsuddannelser godkende en virksomhed som lærested,

men alene for en konkret elev. Skolens afgørelse efter lo-

vens § 46, stk. 1, skal derfor bygge på en konkret vurdering

af uddannelsesmulighederne i en virksomhed for en bestemt

elev eller lærling, jf. § 46, stk. 2.

Der er i bekendtgørelse nr. 50 af 21. januar 1997 om

erhvervsskolers godkendelse af praktikvirksomheder (nu:

oplæringsvirksomheder) fastsat regler om erhvervsskolers

godkendelse af oplæringsvirksomheder. Det følger bl.a. af

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

bekendtgørelsen, at skolens afgørelse træffes på grundlag

af principper for godkendelse, som skolen har fastsat efter

samråd med det lokale uddannelsesudvalg.

Det følger endvidere af § 42, stk. 1, i lov om erhvervs-

uddannelser, at de faglige udvalg skal virke for de bedst

mulige uddannelsesmæssige forhold i oplæringsvirksomhe-

derne. De faglige udvalg har i medfør af stk. 2, til enhver

tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang

til virksomheder, som har ansat elever og lærlinge, med

henblik på at tilvejebringe oplysninger om de uddannelses-

mæssige forhold i virksomheden.

Det fremgår ikke udtrykkeligt af de gældende regler i lov

om erhvervsuddannelser eller i bekendtgørelser, at de fagli-

ge udvalg eller erhvervsskolen kan tilbagekalde en godken-

delse som oplæringsvirksomhed, hvis betingelserne for god-

kendelsen ikke længere er opfyldt.

Det følger af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger

om tilbagekaldelse på ulovbestemt grundlag, at en forvalt-

ningsmyndighed under visse omstændigheder har adgang

til at tilbagekalde en begunstigende forvaltningsakt efter en

konkret vurdering og med særlig begrundelse, fx hvis betin-

gelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.

Oplysningerne om de oplæringsmæssige forhold kan fx væ-

re tilvejebragt i medfør af § 42 i lov om erhvervsuddannel-

ser som led i de faglige udvalgs tilsyn med virksomheder,

der er godkendt som oplæringsvirksomhed.

Det er således fast antaget i Ankenævnet vedr. Praktikvi-

rksomheders (nu: Oplæringsvirksomheder) praksis, at en

godkendelse som oplæringsvirksomhed efter lov om er-

hvervsuddannelser, kan tilbagekaldes af det faglige udvalg

(og tillige erhvervsskolen, hvis godkendelsen er meddelt af

erhvervsskolen), hvis godkendelsesbetingelserne ikke læn-

gere foreligger.

Se hertil eksempelvis Ankenævnet vedr. Praktikvirksomhe-

ders (nu: Oplæringsvirksomheder) afgørelse af 9. august

2018 i sag 03.2018, hvor ”Ankenævnet bemærkede, at

erhvervsuddannelseslovens § 46 giver det faglige udvalg

hjemmel til at tilbagekalde eller ændre en godkendelse,

hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er op-

fyldt…”. (Ankenævnet vedr. Praktikvirksomheders årsberet-

ning 2018.) Den konkrete sag vedrørte alene en ændring af

godkendelsen, men ikke en afgørelse om tilbagekaldelse.

Tilbagekaldelse vil fx være relevant, hvis virksomheden har

haft gentagne sager om seksuel chikane, som ikke er blevet

håndteret. Virksomheden kan på den baggrund ikke længere

anses at kunne give eleverne tilfredsstillende oplæringsfor-

hold, og derfor er betingelsen for godkendelsen af virksom-

heden som oplæringsvirksomhed ikke længere tilstede.

Godkendelsen kan også i andre sager tilbagekaldes, hvis

virksomheden ikke længere opfylder betingelserne for at

være godkendt.

Se hertil fx Ankenævnet vedr. Praktikvirksomheders (nu:

Oplæringsvirksomheder) afgørelse af 29. februar 2016 i sag

09.2015, som refereret i Ankenævnets årsberetning 2016:

”Metalindustriens Uddannelsesudvalg fratog en virksomhed

en tidligere meddelt godkendelse som praktiksted til uddan-

nelsen som finmekaniker med specialet våbenmekaniker,

idet udvalget fandt, at virksomheden ikke kunne give ele-

verne tilfredsstillende oplæringsforhold, og at betingelserne

for at være godkendt som praktiksted ikke længere var op-

fyldt. Udvalget henviste herved til, at virksomheden i perio-

den 2009 til 2015 havde haft tre elever, der alle havde fået

ophævet uddannelsesaftalen med begrundelse om psykisk

chikane fra virksomhedens side, at lederen af praktikstedet

tidligere havde nedlagt en elev fysisk, og at virksomheden

ikke havde færdiguddannet elever siden 2007. Virksomhe-

den klagede over afgørelsen til ankenævnet. Udvalget oplys-

te under ankenævnets behandling af sagen, at udvalget vur-

derede, at virksomheden fagligt levede op til uddannelsesbe-

kendtgørelsens bestemmelser, men at man ikke havde fundet

det muligt at iværksætte mindre indgribende foranstaltninger

end en tilbagekaldelse af godkendelsen. Ankenævnet fandt

ikke grundlag for at ændre udvalgets afgørelse og henviste

som begrundelse herfor til de samme forhold som udval-

get. ”

Der er hverken i loven eller i bekendtgørelse fastsat regler

om tilbagekaldelsen. Dette gælder ikke kun i forhold til

sager om seksuel chikane, men helt generelt.

2.8.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

Arbejdsmarkedets parter har i forbindelse med trepartsdrøf-

telserne om seksuel chikane drøftet grundlaget for og mu-

lighederne for at tilbagekalde en godkendelse i tilfælde af

sager om seksuel chikane.

Der er som beskrevet i afsnit 2.8.1. ovenfor ikke fastsat

regler om de faglige udvalgs eller erhvervsskolernes mulig-

hed for at tilbagekalde en godkendelse som oplæringsvirk-

somhed, hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere

er opfyldt. Det må antages, at når et fagligt udvalg kan

godkende en virksomhed som lærested, kan et fagligt udvalg

også tilbagekalde godkendelsen, hvis betingelserne for god-

kendelsen ikke længere er opfyldt. Tilsvarende gælder for

erhvervsskolens tilbagekaldelse af en godkendelse.

Tilbagekaldelse af en godkendelse sker derfor i dag med

hjemmel i almindelige forvaltningsretlige grundsætninger

om tilbagekaldelse på ulovbestemt grundlag.

Oplæringsvirksomhederne har en afgørende rolle i forhold

til elevers og lærlinges læring og trivsel og dermed for

erhvervsuddannelsernes kvalitet og evne til at tiltrække de

unge.

Det er i den forbindelse væsentligt, at rammerne for det fag-

lige udvalgs og erhvervsskolens afgørelse om tilbagekaldel-

se af godkendelsen er kendte og klare, hvis det konstateres,

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

at en virksomhed ikke længere lever op til betingelserne for

godkendelsen. Det sikrer opmærksomhed på muligheden for

at tilbagekalde en godkendelse og en ensrettet sagsbehand-

ling i tilbagekaldelsessager.

Det er på den baggrund Børne- og Undervisningsministeri-

ets vurdering, at reglerne om muligheden for at tilbagekalde

en godkendelse som lærested som følge af bl.a. sager om

seksuel chikane bør reguleres ved lov.

Det foreslås, at det indsættes i § 46 i lov om erhvervsuddan-

nelser, at en godkendelse som lærested efter § 31, stk. 1 og

2, vil kunne tilbagekaldes helt eller delvist, hvis betingelser-

ne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.

En godkendelse kan tilbagekaldes delvist, fx i form af en

afgrænsning af den meddelte godkendelse til fx en konkret

afdeling. Dette kan være aktuelt særligt i relation til større

virksomheder med flere godkendelser på samme adresse,

virksomheder med kædegodkendelser, virksomheder som

har samme cvr-nr. på flere adresser o.s.v.

Det vil endvidere blive præciseret i § 46, stk. 3, at børne- og

undervisningsministerens bemyndigelse til efter indstilling

fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannel-

ser at fastsætte regler om godkendelsen endvidere vil omfat-

te en bemyndigelse til at fastsætte regler om tilbagekaldelse

af godkendelsen.

Hjemlen til at fastsætte regler om tilbagekaldelsessager for-

udsættes at blive udmøntet i form af regler, der præciserer,

hvornår parterne i det faglige udvalg eller erhvervsskolen

kan rejse en sag om tilbagekaldelse af en virksomheds god-

kendelse som oplæringsvirksomhed. Dette vil bl.a. være, når

virksomheden gentagne gange har haft sager om seksuel

chikane, som ikke er blevet håndteret. Det forudsættes, at

der i den forbindelse også vil blive fastsat nærmere regler

om, hvilke kriterier et fagligt udvalg eller en erhvervsskole

vil kunne lægge vægt på i vurderingen af tilbagekaldelses-

spørgsmålet, herunder om der er truffet en afgørelse om sek-

suel chikane i sagen af myndigheder, nævn eller domstole.

De forudsættes endvidere, at der vil blive fastsat regler om,

at de faglige udvalg og erhvervsskolerne – som ved godken-

delsessager – skal sikre sagen om tilbagekaldelse oplyst i sin

helhed og på det grundlag træffe afgørelse ved inddragelse

af samtlige relevante momenter.

Det forudsættes herudover, at der vil blive fastsat regler om,

at hvis der foreligger en eller flere sager om seksuel chika-

ne, vil det faglige udvalg og erhvervsskolen i tilbagekaldel-

sesspørgsmålet skulle se på den eller de konkrete afgørelser

i sagen om seksuel chikane, omfanget af den seksuelle chi-

kane, virksomhedens størrelse, hvordan virksomheden har

håndteret sagerne, og hvilke tiltag, virksomheden har iværk-

sat for at undgå gentagelser m.v. Virksomhedens størrelse

forudsættes også at kunne være relevant i forhold til vur-

deringen af, om den eller de konkrete sager generelt for

virksomheden vil indebære, at elever og lærlinge ikke kan

tilbydes tilfredsstillende oplæringsforhold, jf. også nærmere

nedenfor.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, at det faglige ud-

valg og erhvervsskolen i sager om seksuel chikane vil skulle

tage højde for, hvor i virksomheden sagerne er konstateret

med henblik på at vurdere, om en tilbagekaldelse af godken-

delsen som oplæringsvirksomhed er relevant i forhold til

det område, eleverne eller lærlingene er beskæftiget. Det

gælder særligt i relation til større virksomheder med flere

godkendelser på samme adresse, virksomheder med kæde-

godkendelser, virksomheder som har samme cvr-nr. på flere

adresser osv. Afgørelse om godkendelser af virksomheder

som lærested træffes af de faglige udvalg hhv. erhvervssko-

lerne i medfør af § 31, stk. 1 og 2.

Det foreslås derfor at indsætte en henvisning til § 31, stk. 1

og 2, i § 46, stk. 1, således at sammenhængen mellem de to

bestemmelser tydeliggøres.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1-4, samt bemærknin-

gerne hertil.

2.9. Udvidelse af klageadgang til Ankenævnet vedrøren-

de Oplæringsvirksomheder

2.9.1. Gældende ret

Det fremgår af § 46, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at

en afgørelse om, at en virksomhed kan godkendes som lære-

sted, træffes på grundlag af en vurdering af, om virksomhe-

den vil kunne gennemføre oplæringen i overensstemmelse

med de regler om oplæring, der er fastsat efter § 32, og om

virksomheden kan give elever og lærlinge tilfredsstillende

oplæringsforhold.

Det er som udgangspunkt de faglige udvalg, der træffer

afgørelse om godkendelse af virksomheder, jf. § 31, stk.

1. Tilsvarende kan de faglige udvalg træffe afgørelse om

tilbagekaldelse af godkendelsen, hvis betingelserne herfor

ikke længere er opfyldt.

En tilbagekaldelse af fagligt udvalgs godkendelse kræver –

lige som ved godkendelsen af en virksomhed – at der er

enighed herom i fagligt udvalg.

Det fremgår af § 47, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser,

at en afgørelse i henhold til § 46 om, at en virksomhed ikke

kan godkendes som lærested, af virksomheden kan indbrin-

ges for Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder,

hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed. Dette omfatter også en afgørelse om tilbagekal-

delse af godkendelsen, selvom det ikke udtrykkeligt fremgår

af bestemmelsen, jf. også Ankenævnet vedrørende Praktik-

virksomheders (nu: Oplæringsvirksomheder) sag 09.2015),

som refereret i afsnit 2.9.1.

Det er alene den pågældende virksomhed, der har mulighed

for at indbringe en klage for ankenævnet.

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

2.9.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

En afgørelse i fagligt udvalg om godkendelse af en virksom-

hed som lærested eller om tilbagekaldelse af godkendelsen

helt eller delvist efter § 46, jf. § 31, stk. 1, i lov om er-

hvervsuddannelser, kan kun træffes, hvis der er enighed i det

faglige udvalg herom.

Arbejdsgiver- eller arbejdstagerrepræsentanter i udvalgene

har ikke efter de gældende regler mulighed for at få prøvet

en afgørelse efter § 46, jf. § 31, stk. 1, i Ankenævnet ved-

rørende Oplæringsvirksomheder, hvis der ikke er enighed i

fagligt udvalg om afgørelsens udfald, hverken i sager om

seksuel chikane eller i øvrige sager. Baggrunden herfor er, at

det alene er den pågældende virksomhed, der har mulighed

herfor efter § 47, stk. 1.

Det foreslås, at § 47 i lov om erhvervsuddannelser ændres,

således at en afgørelse truffet af det faglige udvalg om ik-

ke at tilbagekalde en godkendelse helt eller delvist, udover

af virksomheden selv, tillige vil kunne indbringes for Anke-

nævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder af arbejdsgiver-

eller arbejdstagerrepræsentanter i det faglige udvalg.

Forslaget indebærer ikke, at arbejdsgiver- eller arbejdstager-

repræsentanter i udvalgene får mulighed for at indbringe en

afgørelse om hel eller delvis godkendelse, herunder mang-

lende godkendelse, for Ankenævnet vedrørende Oplærings-

virksomheder. Dette vil som hidtil alene være muligt for den

pågældende virksomhed, der har ansøgt om godkendelsen.

Arbejdsgiver- eller arbejdstagerrepræsentanter i udvalgene

vil heller ikke kunne indbringe en afgørelse om hel eller del-

vis tilbagekaldelse af godkendelsen, da en afgørelse herom

forudsætter enighed herom i fagligt udvalg.

Muligheden omfatter heller ikke afgørelser truffet af er-

hvervsskolerne, da afgørelsen, som der ønskes indbragt for

nævnet, skal være truffet i regi af et fagligt udvalg.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 5 og 6, og bemærknin-

gerne hertil.

2.10. Forlængelse af gældende regler om offentliggørelse

af virksomhedernes arbejdsmiljø

2.10.1. Gældende ret

Den 1. juli 2022 blev arbejdsmiljøloven ændret, jf. lov nr.

566 af 10. maj 2022, om ændring af lov om arbejdsmiljø

(Ændring af offentliggørelse af oplysninger om virksomhe-

dernes arbejdsmiljø), således at bestemmelserne i arbejds-

miljølovens § 78 a, stk. 1 og 2, om offentliggørelse af virk-

somhedernes arbejdsmiljø blev erstattet af nye bestemmelser

i § 78 a, stk. 1-3, om offentliggørelse af oplysninger om

virksomhedernes arbejdsmiljø.

De hidtil gældende regler om offentliggørelse af virksomhe-

dernes arbejdsmiljø i § 78 a, stk. 1 og 2, i lov om arbejds-

miljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021,

samt regler udstedt i medfør heraf, finder fortsat anvendelse

indtil den 1. april 2023.

Med hjemmel i § 78 a, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsmiljø,

jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, er

bekendtgørelse nr. 621 af 8. april 2021 om offentliggørelse

af virksomhedernes arbejdsmiljø m.v. (smiley-bekendtgørel-

sen) udstedt.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag L 134, frem-

sat den 23. februar 2022, at den nuværende smiley-ordning

skal gælde frem til, at den nye visningsordning er imple-

menteret, og at det forventes, at den nye visningsordning

vil være udviklet og fuldt implementeret på Arbejdstilsynets

hjemmeside i løbet af 1. kvartal 2023 jf. Folketingstidende

2021-22, Tillæg A, side 10-11. Videre fremgår det, at bag-

grunden herfor er, at der skal udvikles et nyt og omfattende

IT-system til understøtning af den nye visningsordning.

2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den for-

slåede ordning

Det var planen, at den nye visningsordning skulle erstatte

den nuværende smiley-ordning i løbet af 1. kvartal 2023.

Imidlertid er Arbejdstilsynets IT-modernisering blevet for-

sinket, da det var været nødvendigt at gennemføre et nyt

udbud af Arbejdstilsynets IT-rammeaftale.

Dette betyder bl.a., at indførelsen af den nye visningsord-

ning, der skal erstatte den nuværende smiley-ordning, bliver

forsinket, da den nye visningsordning er afhængig af IT-mo-

derniseringen.

På den baggrund findes det hensigtsmæssigt at forlænge

den nuværende smiley-ordning frem til færdigudviklingen

og implementeringen af den nye visningsordning. Det for-

ventes, at den nye visningsordning vil være færdigudviklet

og implementeret i løbet af 2. kvartal 2024.

Da den nye visningsordning ikke vil være færdigudviklet

og implementeret i løbet af 1. kvartal 2023, foreslås det,

at bestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov nr. 566 af 10. maj

2022 om ændring af lov om arbejdsmiljø, ændres, således at

de gældende regler om offentliggørelse af virksomhedernes

arbejdsmiljø finder anvendelse i en længere periode, nemlig

frem til den 1. juli 2024. Det forventes, at den nye visnings-

ordning vil være færdigudviklet og implementeret i løbet af

2. kvartal 2024.

Det foreslås desuden, at beskæftigelsesministeren bemyndi-

ges til at ophæve smiley-bekendtgørelsen, hvis visningsord-

ningen er færdigudviklet og kan implementeres inden den 1.

juli 2024.

Forslaget medfører, at de hidtil gældende regler om den nu-

værende smiley-ordningen, jf. smiley-bekendtgørelsen, vil

kunne gælde frem til, at den nye visningsordning er imple-

menteret, dog senest frem til den 1. juli 2024.

Der skal udstedes en ny bekendtgørelse om den nye vis-

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

ningsordning på baggrund af ændringen af arbejdsmiljølo-

ven pr. 1. juli 2022. Den nye bekendtgørelse vil skulle træde

i kraft og erstatte den gældende smiley-ordning, når den

nye visningsordning er udviklet og fuldt implementeret på

Arbejdstilsynets hjemmeside, hvilket forventes at ske senest

den 1. juli 2024.

3. Konsekvenser for FN’s verdensmål

For så vidt angår forslaget om at ændre ligebehandlingslo-

ven vurderes forslaget at have positive konsekvenser for

opfyldelse af FN’s verdensmål 5 om ligestilling mellem

kønnene, da de foreslåede ændringer af ligebehandlingslo-

ven sigter til at styrke efterlevelsen af ligebehandlingslovens

forbud mod seksuel chikane.

Med de foreslåede ændringer i lov om erhvervsuddannelser

får elever og lærlinge, der oplever seksuel chikane under

deres uddannelsesforløb en bedre retsstilling, herunder ad-

gang til skoleoplæring eller skoledelen ved uddannelser

uden skoleoplæring, mens der verserer en sag om seksuel

chikane. Det vil for den konkret elev eller lærling sikre,

at uddannelsesforløbet ikke afbrydes, og dermed bidrager

til, at uddannelsen gennemføres. Herudover vil de foreslåe-

de regler medvirke til at forbedre erhvervsuddannelsernes

renommé og dermed kunne øge rekrutteringen til uddannel-

sen, så flere vælger og gennemfører en erhvervsuddannel-

se. Forslaget vurderes dermed at have positive konsekvenser

for Verdensmål 4 om kvalitetsuddannelse, navnlig delmål

4.4 om at antallet af unge og voksne, der har relevante

færdigheder, herunder tekniske og erhvervsrettede færdighe-

der og kompetencer for beskæftigelse, skal øges væsentligt

inden 2030.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Forslaget om at ændre ligebehandlingsloven, sådan at der

indføres mulighed for, at den krænkede ud over godtgørelse

fra arbejdsgiver tillige efter ligebehandlingsloven kan søge

tortgodtgørelse fra den medarbejder, der har begået krænkel-

sen, forventes at have meget begrænset betydning for antal-

let af klager til Ligebehandlingsnævnet. Det er vurderet på

baggrund af, at nævnet i dag behandler omkring 300-400

sager om året om forskelsbehandling på baggrund af alder,

køn, handicap eller etnicitet og national oprindelse.

De øvrige forslag til ændring af ligebehandlingsloven vurde-

res ikke at medføre merudgifter for det offentlige. Forslage-

ne har ingen implementeringskonsekvenser for det offentli-

ge.

For så vidt angår ændringerne i lov om erhvervsuddannel-

ser forventes det medføre merudgifter til skoleoplæringsta-

xameter. Da Børne- og Undervisningsministeriet har anslået,

at 15 elever og lærlinge med verserende sager vil tilgå

skoleoplæring, og at varigheden i skoleoplæring for disse

elever og lærlinge vil svare til den gennemsnitlige behand-

lingstid for afgjorte sager for 2018-2020 i Tvistighedsnæv-

net, forventes merudgifterne til skoleoplæringstaxameter at

udgøre 0,2 mio. kr. i 2023 og 0,4 mio kr. årligt fra 2024

og frem. Skønnet er forbundet med væsentlige usikkerheder,

herunder blandt andet hvor mange elever og lærlinge, der

faktisk vil tilgå skoleoplæring, hvilke uddannelser eleverne

og lærlingene går på samt den faktiske varighed i skoleop-

læring.

Det er vanskeligt at skønne over merudgifterne til skoleop-

læringstaxameter for sager, der går videre til domstolene,

fordi virksomheden vælger at indbringe Tvistighedsnævnets

afgørelse. Der ventes at blive tale om meget få sager, og det

må lægges til grund, at der er en behandlingstid på 6 måne-

der ved domstolene. På grund af de store økonomiske usik-

kerheder om konsekvenserne af forslaget skal arbejdsmarke-

dets parter og regeringen mødes for at drøfte situationen,

hvis udgifterne væsentligt overstiger det skønnede niveau.

Forslagene om ændringerne af arbejdsmiljøloven vurderes

ikke at have økonomiske konsekvenser eller implemente-

ringskonsekvenser for det offentlige, da der er tale om mo-

dernisering af sprogbrugen i bestemmelserne og en forlæn-

gelse af hjemlen for smileyordningen.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for

digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med prin-

cipperne for digitaliseringsklar lovgivning. Principperne for

digitaliseringsklar lovgivning vurderes at være relevante i

forhold til de foreslåede ændringer i lov om erhvervsuddan-

nelser, hvor ændringerne særligt vurderes at være overens-

stemmelse med princip nr. 1 (enklere og klare regler), da

bl.a. de foreslåede regler om tilbagekaldelse af tilladelse

indebærer en tydeliggørelse af regelsættet.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

For så vidt angår forslaget om ændring af ligebehandlingslo-

ven, vurderes forslaget ikke at have økonomiske eller admi-

nistrative konsekvenser for erhvervslivet af betydning.

For så vidt angår ændringerne i arbejdsmiljøloven vurderes

de ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser

for erhvervslivet m.v., da der er tale om modernisering af

sprogbrugen i bestemmelserne.

For så vidt angår de foreslåede ændringer i lov om er-

hvervsuddannelser, for ventes det at medføre merudgifter i

Arbejdsmarkedets Uddannelsesbidrag (AUB) til skoleoplæ-

ringsydelse. Merudgifterne til skoleoplæringsydelse afhol-

des af arbejdsgivernes AUB-bidrag. Såfremt virksomheder

mister deres godkendelse, vil de endvidere ikke kunne op-

fylde deres måltal i Læreplads-AUB. Hermed bliver de på-

lagt et merbidrag i denne ordning.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om ændring af ligebehandlingsloven giver mulig-

hed for, at den krænkede kan vælge enten at søge tortgodt-

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

gørelse efter ligebehandlingsloven eller erstatningsansvars-

loven. Den krænkede kan således ikke tilkendes tortgodtgø-

relse efter både ligebehandlingsloven og erstatningsansvars-

loven for samme krænkelse.

Forslaget vurderes at have positive administrative konse-

kvenser for borgerne, da de nu får mulighed for at vælge

også at søge om tortgodtgørelse i forbindelse med en klage

til Ligebehandlingsnævnet over seksuel chikane, hvilket er

en smidigere proces end at indbringe en sag om tortgodtgø-

relse ved domstolene.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse-

kvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige

konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Ligebehandlingsloven gennemfører det omarbejdede ligebe-

handlingsdirektiv (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet

om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvin-

der i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejd-

ning)).

De foreslåede ændringer til §§ 1, 4, 14 og 16 a har ikke

betydning for Danmarks EU-retlige forpligtelser i henhold

til det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. juni 2022

til den 12. august 2022 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Adoption og Samfund, Akademikernes Cen-

tralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen

ASE, Arbejdsmarkedets TillægsPension (ATP), Arbejds-

11. Sammenfattende skema

miljørådet, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Blik- og

Rørarbejderforbundet, Business Danmark, Centralorganisa-

tionernes Fællesudvalg (CFU), Danmarks Evalueringsin-

stitut, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation,

Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Ar-

bejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk El-

forbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Er-

hverv, Dansk Industri (DI), Dansk Journalistforbund (DJ),

Dansk Kvindesamfund, Dansk Metal, Dansk Musiker-for-

bund, Dansk Skuespillerforbund, Dansk Socialrådgiverfor-

ening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Teater, Dansk Ungdoms

Fællesråd, Danske A-kasser, Danske Advokater, Danske

Erhvervsskoler- og Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Er-

hvervsskoler- og Gymnasier – Lederne, Danske Forlag,

Danske Handicaporganisationer Danske HF og VUC, Dan-

ske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-sko-

ler, Danske SOSU-skoler – bestyrelserne, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd,

Det faglige hus, Det Nationale Integrationsråd, Erhvervs-

skolernes ElevOrganisation, Fagbevægelsens Hovedorgani-

sation (FH), Familieretshuset, FGU Danmark, Finansfor-

bundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), FOA,

Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd,

Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet,

Frie Funktionærer, FSR- danske revisorer, Fødevareforbun-

det NFF, Gartneri-, Land og Skovbrugets Arbejdsgivere

(GLS-A), Gymnasieskolernes Lærerforening, HK, Ingeniør-

foreningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder (IMR),

Kommunernes Landsforening (KL), Kristelig Arbejdsgiver-

forening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Kvinde-

rådet, KVINFO, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer,

Landsforeningen Spædbarnsdød, Landssammenslutningen

af Handelsskoleelever, Ledere af Ungdoms- og Voksenud-

dannelser i DJØF, Lederne LOF Producentforeningen, Red

Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Er-

hvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Voksen- og Ef-

teruddannelse (VEU-Rådet), Sammenslutning af Unge Med

Handicap, SMV Danmark, Studievalg Danmark, Sundheds-

kartellet, Tekniq Arbejdsgiverne, Uddannelsesforbundet og

Uddannelseslederne.

Økonomiske kon-

sekvenser for stat,

kommuner og re-

gioner

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis Negative konsekvenser/merudgifter (hvis

ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

Ingen

Forslaget om at indføre mulighed for, at

den krænkede ud over godtgørelse fra ar-

bejdsgiver tillige kan søge godtgørelse fra

den medarbejder, der har begået krænkel-

sen forventes at have meget begrænset

betydning for antallet af klager til Ligebe-

handlingsnævnet. Det er vurderet på bag-

grund af, at nævnet i dag behandler om-

kring 300-400 sager om året om forskels-

behandling på baggrund af alder, køn, han-

dicap eller etnicitet og national oprindelse.

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Implementerings-

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Økonomiske kon-

sekvenser for er-

hvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Ingen

Merudgifter til skoleoplæringstaxameter

på 0,2 mio. kr. i 2023 og 0,4 mio. kr. årligt

fra 2024 og frem.

Ingen

Merudgifter til skoleoplæringsydelse i

AUB.

Ingen

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU-

retten

Lovforslaget giver mulighed for, at den

Ingen

krænkede kan vælge enten at søge tortgodt-

gørelse efter ligebehandlingsloven eller er-

statningsansvarsloven. Den krænkede kan

således ikke tilkendes tortgodtgørelse efter

både ligebehandlingsloven og erstatnings-

ansvarsloven for samme krænkelse.

Ingen

Ligebehandlingsloven gennemfører det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv (Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af prin-

cippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med

beskæftigelse og erhverv (omarbejdning)).

De foreslåede ændringer til §§ 1, 4, 14 og 16 a har ikke betydning for Danmarks

EU-retlige forpligtelser i henhold til det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv.

Er i strid med de

principper for im-

plementering af er-

hvervsrettet EU-

regulering/ Går vi-

dere end mini-

mumskrav i EU-

regulering (sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ligebehandlingsloven gennemfører Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførel-

se af princippet om lige muligheder for og ligebehandling

af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og

erhverv (omarbejdning), herefter kaldet det omarbejdede li-

gebehandlingsdirektiv.

Ligebehandlingslovens definition i § 1, stk. 4 og 6 på seksu-

el chikane gennemfører definitionen i artikel 2, stk. 1, litra

d, i det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv. I den danske

oversættelse af direktivet er den engelske term ”sexual ha-

rassment” oversat til ”sexchikane”.

Det foreslås i

§ 1, stk. 4

§ 14, stk. 2,

at ændre

sexchikane til seksuel chikane.

Ændringen er alene en ren sproglig opdatering af begrebet

”sexchikane”, og indebærer dermed ingen indholdsmæssige

ændringer i ligebehandlingslovens definition.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehand-

lingslovens § 4, stk. 1, at enhver arbejdsgiver, der beskæfti-

ger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt

angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved afskedigelse.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehand-

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

lingslovens § 4, stk. 2, at lige arbejdsvilkår, jf. stk. 1, også

omfatter forbud mod sexchikane.

Af forarbejderne til lov nr. 1385 af 21. december 2005 om

ændring af ligebehandlingsloven (Definitioner af forskelsbe-

handling, chikane og seksuel chikane, ophævelse af lofter

for godtgørelse m.v.) fremgår det, at ”det indfortolkes i

lovens §§ 2-4, at den beskytter mod sexchikane, idet en

arbejdsgiver bl.a. ikke må forskelsbehandle en lønmodtager

for så vidt angår arbejdsvilkår. Arbejdsvilkår fortolkes i den

sammenhæng således, at bestemmelsen også indebærer en

pligt for arbejdsgiveren til at stille et chikanefrit miljø til

rådighed, og arbejdsgiveren er forpligtet til i rimeligt om-

fang at sikre sine ansatte mod chikane. ” (Folketingstidende

2005-2006, tillæg A, L 17 som fremsat, side 304).

I forhold til arbejdsgivers handlepligt beror omfanget af

denne på en konkret vurdering, som blandt andet er fast-

lagt i retspraksis. Fx har Østre Landsret i en dom i 2017

(ØL B-2788-16) fastslået, at en virksomhed havde iværk-

sat tilstrækkelige tiltag i form af mødeafholdelse, høring

af relevante parter, tildeling af advarsel, ændring af referen-

ceforhold, omrokering, forsøg på omplacering og psykolog-

bistand. Virksomheden blev ikke idømt ansvar efter ligebe-

handlingsloven.

I forhold til arbejdsgivers forpligtelse til at stille et chikane-

frit miljø til rådighed henvises der til Østre Landsrets dom

af 19. november 2021, BS-27359/2020-OLR. Landsretten

stadfæstede byrettens dom og fandt, at arbejdsgiveren ikke

havde overholdt sin pligt efter ligebehandlingslovens § 4

til som arbejdsgiver i rimeligt omfang at sikre B mod den

chikane, som A udsatte hende for. Landsretten henviste til

byrettens begrundelse for resultatet. Byretten, Retten i Ny-

købing Falster (dom af 1. juli 2020 (BS-35803/2019-NYK)),

udtalte i begrundelsen bl.a., at det måtte lægges til grund,

at sagsøgte, hverken før eller efter ledelsen var kommet til

kendskab med, at A chikanerede B, havde iværksat nogen

foranstaltninger til at sikre de ansatte mod seksuel chikane

i form af eksempelvis en klar politik om forebyggelse og

håndtering af seksuel chikane. Herefter fandt byretten, at

arbejdsgiveren ikke havde overholdt sin pligt til, som ar-

bejdsgiver, i rimeligt omfang at sikre arbejdstageren mod

chikane.

I forhold til arbejdsgivers ansvar for seksuel chikane udøvet

af en ikke-ansat person over for en af arbejdsgiverens med-

arbejdere, vil arbejdsgiverens ansvar forudsætte, at der er

tale om, at en medarbejder udsættes for seksuel chikane i

forbindelse med udførelsen af sine opgaver for arbejdsgive-

ren, og at arbejdsgiveren i den konkrete situation har reel

mulighed for at træffe foranstaltninger, der kan bringe den

seksuelle chikane til ophør eller undgå, at chikanen sker.

Forpligtelsen kan fx være relevant i situationer, hvor en

medarbejder har en vedvarende kontakt med fx en borger

eller en bestemt kunde, men det vil altid bero på en konkret

vurdering i hver enkelt sag, om der vil være en pligt efter

ligebehandlingslovens § 4 til at stille et chikanefrit miljø til

rådighed.

Østre Landsret udtalte således bl.a. i U 2019.3302 Ø, at det

forhold, at den person, der udøver krænkende adfærd over

for en medarbejder, ikke selv er ansat, ikke i sig selv fritager

arbejdsgiveren for forpligtelserne i medfør af ligebehand-

lingslovens § 4, når adfærden finder sted i forbindelse med

medarbejderens udførelse af sit arbejde. Sagen handlede om

en borger, der krænkede en ansat (handicaphjælper). I den

konkrete sag fandt Landsretten det godtgjort, at arbejdsgi-

veren havde opfyldt sin forpligtelse i medfør af ligebehand-

lingslovens § 4 ved iværksættelse af tilstrækkelige tiltag for

at hindre den seksuelle chikane.

Arbejdsgiverens pligt til at stille et chikanefrit miljø til rå-

dighed og til at sikre de ansatte mod seksuel chikane er med

dommen i den konkrete situation blevet udvidet til en situa-

tion, hvor krænkelsen blev udført af en person, der ikke var

ansat af arbejdsgiveren, men hvor det var en særlig arbejds-

mæssig og situationsbestemt tilknytning mellem krænker og

den ansatte. I den situation havde arbejdsgiveren desuden

en reel mulighed for at håndtere den seksuelle chikane og

træffe foranstaltninger til at bringe den seksuelle chikane til

ophør.

Den konkrete situation i dommen er kendetegnet ved, at der

er tale om en offentlig serviceopgave, som den pågældende

arbejdsgiver ikke kan nægte at udføre, og hvor arbejdsgi-

veren ikke har arbejdsgiveransvar/ansættelseskompetence,

og derfor heller ikke kan sanktionere borgeren/patienten på

samme måde, som i tilfælde, hvor en kollega/leder krænker

en ansat.

Pligten til at stille et chikanefrit miljø til rådighed og til at

sikre de ansatte mod seksuel chikane, hvor krænkelsen blev

udøvet af en person, der ikke er ansat af arbejdsgiveren,

vil således skulle vurderes ud fra, om en sådan pligt står i

rimeligt forhold til de handlemuligheder arbejdsgiveren har

til, at krænkelser undgås og i forhold til at kunne stoppe

krænkelsen.

Seksuel chikane er også reguleret i arbejdsmiljøloven. Ifølge

reglerne i arbejdsmiljølovgivningen har arbejdsgiveren en

forpligtelse til at sikre, at den ansatte udfører arbejde i et

sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det betyder, at arbejdsgiveren

efter arbejdsmiljøloven har en generel forebyggelsespligt og

er forpligtet til at sørge for, at medarbejderen hverken fysisk

eller mentalt bliver syg af at udføre arbejdet.

Tiltag, som iværksættes med henblik på at undgå seksuel

chikane, vil kunne være ulige behandling på grund af køn

mht. arbejdsvilkår. Det vil fx være tilfældet, hvis kvindelige

ansatte henvises til at udføre ikke kunderelateret arbejde. I

disse situationer bør rækkevidden af en arbejdsgivers pligt

til at stille et chikanefrit miljø til rådighed efter reglerne i

ligebehandlingsloven afgrænses til at sørge for, at medarbej-

derne har de tilstrækkelige redskaber til at kunne håndtere

en situation, der måtte opstå i forbindelse med udførelsen af

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

arbejdet. Efter arbejdsmiljøloven vil der samtidig gælde en

forpligtelse til at forebygge, at der sker krænkelser i arbejdet

i form af seksuel chikane.

Såfremt arbejdsgiver ikke overholder sine forpligtelser i § 4,

stk. 2, vil der kunne rejses og ske udbetaling af en godtgø-

relse efter § 14. Efter § 14, stk. 2, kan det tillægges vægt,

om der er tale om en krænkelse i form af seksuel chikane.

Det foreslås, at ligebehandlingslovens

§ 4, stk. 2,

ændres

ved dels at ændre sexchikane til seksuel chikane og indsæt-

te i selve bestemmelsen, at arbejdsgiveren er forpligtet til

at stille et chikanefrit miljø til rådighed i forbindelse med

udførelsen af arbejdet og til at håndtere tilfælde af seksuel

chikane.

Forslaget vil kodificere den retspraksis, der er på området og

skabe klarhed om arbejdsgivernes forpligtelse til at stille et

chikanefrit miljø til rådighed i forbindelse med udførelsen af

arbejdet.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehand-

lingslovens § 4, stk. 1, at enhver arbejdsgiver, der beskæfti-

ger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt

angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved afskedigelse.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehand-

lingslovens § 4, stk. 2, at lige arbejdsvilkår, jf. stk. 1 også

omfatter forbud mod sexchikane.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehand-

lingslovens § 14, stk. 1, at personer, hvis rettigheder er

krænkede ved overtrædelse af §§ 2-5, kan tilkendes en godt-

gørelse.

Det fremgår af den gældende bestemmelse § 14, stk. 2, at

det kan tillægges vægt ved fastsættelsen af godtgørelsen, at

der har været tale om en krænkelse i form af sexchikane.

I retspraksis er der eksempler på, hvilke kriterier domstolene

tillægger vægt ved udmåling af godtgørelser i sager om

seksuel chikane efter ligebehandlingsloven.

I Østre Landsrets dom af 19. november 2021,

BS-27359/2020-OLR, fandt landsretten, at arbejdsgiveren

ikke havde overholdt sin pligt efter ligebehandlingslovens

§ 4 til som arbejdsgiver i rimeligt omfang at sikre B mod

den chikane, som A udsatte hende for. På den baggrund

fandt landsretten, at B var berettiget til en godtgørelse efter

ligebehandlingslovens § 14. Landsretten fandt under hensyn

til omfanget, varigheden og karakteren af krænkelserne, at

godtgørelsen passende kunne fastsættes til 40.000 kr.

I Østre Landsrets dom af 3. februar 2006, B-400-05, tiltrådte

landsretten, at en landbrugselev havde været udsat for uøns-

ket seksuel adfærd, verbalt og fysisk af indehaveren ved be-

røring af hendes bryster og bagdel, og at indehaveren havde

overtrådt ligebehandlingslovens § 4. Af de grunde, der var

anført byretten om størrelsen af godtgørelsen, fandt lands-

retten, at godtgørelsen passende burde fastsættes til 25.000

kr. Byretten, Retten i Odense (dom af 27. januar 2005 (BS

2-1699/2004) havde ved udmålingen af godtgørelsen lagt

vægt på ansættelsesforholdets længde, at der var tale om en

elev, og at der var en særdeles betydelig aldersforskel.

Det foreslås, at ligebehandlingslovens

§ 14, stk. 2

ændres

således, at der indsættes en henvisning til § 4, stk. 2.

Forslaget har til formål at åbne bestemmelsens bemærknin-

ger således at, der heri kan indsættes bemærkninger om,

at der med henvisning til sagernes omstændigheder bør

være et større spænd ved udmåling af godtgørelsen, og at

krænkelser i form af seksuel chikane bør være en skærpen-

de omstændighed ved udmåling af godtgørelse efter ligebe-

handlingslovens § 14, stk. 2.

Forslaget skal tydeliggøre, hvilke kriterier der kan indgå ved

udmåling af godtgørelse efter bestemmelsen. Kriterierne vil

ikke være udtømmende. Krænkelsens grovhed og omstæn-

dighederne i øvrigt bør tillige tillægges vægt, idet krænkel-

sens grovhed bør være en skærpende omstændighed.

Sagens omstændigheder i øvrigt vil også indgå som en skær-

pende omstændighed ved udmålingen af godtgørelsen. Det

vil fx være handlingens beskaffenhed og varighed af chi-

kanen. Tilsvarende vil alder kunne være en skærpende om-

stændighed, og relationen mellem den krænkede og krænke-

ren, fx om der foreligger et over/underordnelsesforhold, om

den krænkede tilhører en udsat gruppe (fx elever, lærlinge,

m.v.) eller har en løsere tilknytning til arbejdspladsen (fx

nogle vikarer og freelancere).

Desuden bør det tillægges vægt, om der eksisterer et magt-

forhold. Herved forstås både den situation, hvor der eksiste-

rer et over-underordnelsesforhold, og hvor der er en uformel

magtbalance på arbejdspladsen.

Arbejdsgiverens forebyggende indsats og håndtering af sag-

en, herunder om arbejdsgiveren har formuleret en persona-

lepolitik om seksuel chikane bør også tillægges vægt ved

fastsættelsen af godtgørelsen.

Den foreslåede ændring skal herudover forhøje godtgørel-

sesniveauet i grove sager om seksuel chikane på arbejds-

pladsen med en tredjedel i forhold til godtgørelsesniveauet

efter de gældende regler. Grove sager om seksuel chikane

vil almindeligvis være de sager, hvori der efter de gældende

regler udløses godtgørelse i den høje ende af spektret. Det

vil fx være sager, hvor der er tale om grove krænkelser, eller

hvor den krænkede tilhører en udsat gruppe som fx elever.

Med forslaget vil godtgørelse som hidtil skulle fastsættes af

domstole og nævn ud fra et samlet skøn over den konkrete

sags omstændigheder, og niveauerne vil som hidtil skulle

udvikle sig gennem praksis. Fastsættelsen af godtgørelsen

vil således fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i

det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og

det angivne godtgørelsesniveau vil kunne fraviges i op- og

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger

skærpende eller formildende omstændigheder.

Ved vurderingen af om ligebehandlingslovens forbud mod

seksuel chikane er overtrådt, vil der ikke kunne lægges vægt

på, at der har været tale om mindre krænkelser. Seksuel

chikane er uacceptabelt uanset grovhed, og mindre krænkel-

ser vil også kunne udløse en godtgørelse efter bestemmel-

sen. Der vil således ikke eksistere nogen bagatelgrænse.

Til nr. 4

Efter de gældende regler kan den ansatte rejse et krav om

godtgørelse mod arbejdsgiveren efter ligebehandlingslovens

§ 14, hvis arbejdsgiveren ikke har overholdt sin pligt til i

rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod seksuel chikane,

jf. ligebehandlingslovens § 4, stk. 2.

Efter de gældende regler i ligebehandlingsloven kan en an-

sat imidlertid ikke rejse et krav om tortgodtgørelse mod

den medarbejder, der har begået krænkelsen. Et krav mod

den medarbejder, der har begået krænkelsen skal rejses efter

erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.

Det fremgår af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, at den,

der er ansvarlig for en retsstridig krænkelse af en andens

frihed, fred, ære eller person, skal betale den forurettede

godtgørelse for tort.

Det nuværende niveau for tortgodtgørelse efter erstat-

ningsansvarsloven er i dag ved forsøg på voldtægt ca.

40.000-53.000 kr., mens det for fuldbyrdet voldtægt er ca.

100.000 kr., hvilket kan stige til 116.000 kr. i grove tilfælde

og til ca. 133.000-150.000 kr. eller højere i ganske særli-

ge tilfælde. Niveauet for tortgodtgørelse ved blufærdigheds-

krænkelser er efter praksis i størrelsesordenen 5.000-20.000

kr. afhængig af grovheden. I retspraksis er der eksempler

på, at retten har vurderet, at krænkelsen havde en sådan

grovhed, at den berettigede til en tortgodtgørelse efter erstat-

ningsansvarsloven.

U 1993.331 S Sagen angik, om en arbejdsgiver var ansvarlig

for seksuel chikane over for en stewardesse, der var udøvet

af en hovmester. Retten fandt, at det på baggrund af ste-

wardessens forklaring, der blev støttet af vidneforklaringer,

måtte lægges til grund, at hovmesteren havde udøvet seksuel

chikane over for stewardessen både verbalt og fysisk ved

bl.a. gentagne gange at have berørt hendes bryster og lår og

at have presset sig ind imod hende, hvilket var i strid med

ligebehandlingslovens § 4. Hovmesterens arbejdsgiver, et

rederi, hæftede for godtgørelsen, idet skibsføreren, som var

rederiets repræsentant på skibet, var bekendt med forholdet

og havde en omfattende pligt til at beskytte sit personale,

som han ikke havde overholdt. Hovmesteren hæftede efter

erstatningsansvarslovens § 26.

U 2004.916 V Sagen angik krænkelser af en kvindelig salgs-

assistent i form af berøring af bl.a. hendes bryster, ligesom

hun i tre tilfælde var blevet taget om livet, da hun stod ved

et arkivskab. Endvidere blev det forklaret, at salgschefen i

et tilfælde bevidst havde siddet så tæt på salgsassistenten,

at hun ramte ham i skridtet, ligesom han i den forbindel-

se kørte sine fingerspidser op og ned ad hendes hånd og

arm. Det blev ikke tillagt afgørende betydning, at salgsassi-

stenten først på tydelig måde underrettede ledelsen, efter

hun var blevet opsagt. Tortgodtgørelsen blev under hensyn

til krænkelsernes karakter og omfang udmålt til 10.000 kr.

I U 2009.1309 V blev en blomsterdekoratør blev tilkendt

5.000 kr. i tortgodtgørelse efter krænkelser af en medhjælper

i forretningen. Krænkelserne bestod bl.a. i, at medhjælperen

tog fat i blomsterdekoratøren, da hun rejste sig op, ligesom

medhjælperen trak blomsterdekoratøren tæt ind til sig og

forsøgte at kysse hende, samtidig med at han tog hende

på bagdelen og rørte hendes bryst, da blomsterdekoratøren

forsøgte at komme fri.

Krav for personskade der er forvoldt ved overtrædelse af

straffeloven eller lov om tilhold, opholdsforbud og bortvis-

ning, og som rejses efter erstatningsansvarsloven er omfattet

af offererstatningsordningen. Skadelidte vil dermed kunne få

udbetalt sit krav på godtgørelse fra Erstatningsnævnet.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

stk. 3

i ligebehandlings-

lovens § 14, hvorefter personer, der har været udsat for sek-

suel chikane i forbindelse med udførelse af deres arbejde,

kan tilkendes en godtgørelse for tort fra den medarbejder,

der har begået krænkelsen.

Formålet med indsættelsen af et nyt stk. 3, er at sikre, at

den krænkede ud over godtgørelse fra arbejdsgiver kan søge

tortgodtgørelse fra den medarbejder, der har begået krænkel-

sen. Der er ikke tilstrækkelig fokus på, at medarbejdere

også har et ansvar for seksuel chikane, hvorfor dette tilføjes

i ligebehandlingsloven. Dermed tydeliggøres det, at både

arbejdsgivere og medarbejdere har et ansvar.

Forslaget betyder således, at den krænkede ud over godtgø-

relse fra arbejdsgiver tillige kan søge tortgodtgørelse i med-

før af ligebehandlingsloven fra den medarbejder, der har be-

gået krænkelsen. Med forslaget vil der således kunne rettes

krav mod både arbejdsgiver og medarbejder efter forskellige

bestemmelser i ligebehandlingsloven.

Med forslaget er der alene tiltænkt en processuel ændring

i forhold til gældende ret. Den krænkede vil herefter efter li-

gebehandlingsloven kunne søge tortgodtgørelse i forbindel-

se med en klage til Ligebehandlingsnævnet eller ved dom-

stolene.

Det påhviler den, der mener sig udsat for seksuel chikane

fra en anden medarbejder i virksomheden at godtgøre, at

vedkommende har været udsat for den pågældende adfærd,

og at erstatningsbetingelserne i øvrigt er opfyldt. Der vil

således gælde en almindelig ligefrem bevisbyrde i denne

type af sager.

Hvorvidt en godtgørelse vil skulle tilkendes eller ej, vil skul-

le afgøres ved domstolene eller i Ligebehandlingsnævnet

og vil bl.a. afhænge af grovheden af overtrædelsen og de

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

nærmere omstændigheder omkring krænkelsen, fx om der

har været tale om et længere forløb eller en enkeltstående

hændelse.

Der vil med forslaget ikke ændres på de almindelige betin-

gelser for at opnå tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslo-

ven, herunder at krænkelsen skal være egnet til at påvirke

skadelidtes selv- og æresfølelse. Det vil således være den

ydmygelse, man som forurettet har været udsat for, der

bestemmer, om man vil have krav på tortgodtgørelse efter

bestemmelsen. For at kunne opnå godtgørelse kræves det

fortsat, at krænkelsen har en vis grovhed. Den endelige

afgørelse heraf vil bero på en konkret vurdering af omstæn-

dighederne i det enkelte tilfælde.

Med lovforslaget er der ikke tilsigtet en ændring i forhold

til det nugældende godtgørelsesniveau i sager om seksuel

chikane efter erstatningsansvarsloven.

På samme måde vil ændringen ikke påvirke sager, der

rejses mod arbejdsgiver. Ligeledes tilsigter forslaget ingen

ændring af de nugældende regler i erstatningsansvarsloven,

herunder § 23 om arbejdsgivers regresret over for arbejdsta-

ger ved erstatning som følger af dennes uforsvarlig adfærd

og § 25 om flere erstatningsansvarlige og fordelingen af

erstatningsbyrden.

Man vil derudover også fortsat kunne rejse et krav om

tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, hvorved

man for så vidt angår personskade forvoldt ved overtrædel-

se af straffeloven eller lov om tilhold, opholdsforbud elle

bortvisning omfattes af offererstatningsordningen og dermed

kan få udbetalt sit krav på godtgørelse fra Erstatningsnæv-

net.

Med forslaget gives der således mulighed for, at den kræn-

kede kan vælge enten at søge tortgodtgørelse efter ligebe-

handlingsloven eller erstatningsansvarsloven. Den krænkede

kan således ikke tilkendes tortgodtgørelse efter både ligebe-

handlingsloven og erstatningsansvarsloven for samme kræn-

kelse.

Krav om tortgodtgørelse mod andre end den medarbejder,

der har begået krænkelsen, vil ikke kunne rejses efter be-

stemmelsen i ligebehandlingsloven. Sådanne krav mod fx

borger, klient, kunde eller lignende, kan alene rettes efter

erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige

bemærkninger for en nærmere gennemgang af gældende ret.

Til nr. 5

Det fremgår af den gældende bestemmelse i ligebehand-

lingslovens § 16 a, at hvis en person, der anser sig for

krænket, jf. ligebehandlingslovens §§ 2-5, § 9 og § 15, stk.

1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning

til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskels-

behandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehand-

lingsprincippet ikke er blevet krænket.

De forklaringer, parterne kommer med i en sag om seksuel

chikane, indgår blandt de beviser, som danner grundlag for

rettens afgørelse af, om der er påvist faktiske omstændighe-

der, som giver anledning til at formode, at der er udøvet

direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Det foreslås i

§ 16 a,

efter ”§ 15, stk. 1,”: at indsætte ”her-

under en krænkelse i form af seksuel chikane”.

Henvisningen indsættes, så sager om seksuel chikane frem-

hæves eksplicit i bestemmelsen, og for at kunne åbne lov-

bemærkningerne for at indsætte bemærkninger, hvori det

tydeliggøres, at faktiske omstændigheder i sager om seksuel

chikane kan påvises ved den krænkede persons troværdige

forklaring, der giver anledning til at formode, at der er udø-

vet seksuel chikane.

Tilføjelsen til lovteksten skal sammen med nærværende be-

mærkninger tydeliggøre, at faktiske omstændigheder kan

påvises ved en troværdig partsforklaring i sager om seksuel

chikane, og at domstolene således, som det allerede gælder

i dag, kan lægge vægt på partsforklaringer ved vurderingen

af, om der er påvist faktiske omstændigheder, der giver an-

ledning til at formode, at der er udøvet seksuel chikane

Den foreslåede tydeliggørelse i lovbemærkningerne kan

navnlig være relevant for sager om seksuel chikane, hvor

der ikke foreligger beviser i form af fx vidneforklaringer

m.v., men alene en forklaring fra den person, der anser sig

for krænket, og en modstridende forklaring fra den person,

som beskyldningen rettes imod (påstand mod påstand).

Med den foreslåede ændring og nærværende bemærkninger

skabes der klarhed om, at en person, der anser sig for kræn-

ket ved seksuel chikane, ved en troværdig partsforklaring

kan påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning

til at formode, at der er udøvet seksuel chikane. Herefter på-

hviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet

ikke er blevet krænket.

Der er således ikke med forslaget tilsigtet nogen ændring

af gældende ret, hvorefter partsforklaringer allerede indgår i

bevisførelsen og efter omstændighederne kan være tilstræk-

keligt til at skabe en formodning om forskelsbehandling,

som det efterfølgende er op til modparten at afkræfte.

Med forslaget gribes der endvidere ikke ind i den fri bevis-

bedømmelse.

Rettens bevisbedømmelse vil altid være en konkret og indi-

viduel vurdering, der er baseret på, hvad der er kommet

frem under bevisførelsen, og tilføjelsen binder således ikke

retten i forhold til, hvordan beviserne skal vægtes i den

konkrete sag.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 26, stk. 2, i arbejdsmiljøloven, at hvis

arbejdslederen bliver bekendt med fejl eller mangler, som

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

kan medføre fare for ulykker og sygdom, skal arbejdslede-

ren sørge for at afværge faren. Kan faren ikke afværges ved

arbejdslederens indgriben på stedet, skal denne straks gøre

arbejdsgiveren bekendt med forholdet.

Det foreslås i

§ 26, stk. 2,

at ændre ”fejl og mangler” til

”problemer i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø”.

Det betyder, at det vil blive tydeliggjort, at arbejdslederens

pligt til at afværge en fare – eller gøre arbejdsgiveren be-

kendt med faren – gælder både ved problemer i det fysiske

arbejdsmiljø og ved problemer i det psykiske arbejdsmil-

jø. Problemer i det psykiske arbejdsmiljø kan bl.a. være

seksuel chikane i arbejdet.

Der er tale om en modernisering af sprogbrugen i bestem-

melsen, idet arbejdsmiljøloven dækker både det fysiske og

det psykiske arbejdsmiljø.

Formålet er at gøre bestemmelsen mere forståelig. Der er

ikke med forslaget tilsigtet indholdsmæssige ændringer i

arbejdslederens pligter eller strafansvar, ligesom Arbejdstil-

synets tilsynspraksis på området heller ikke ændres.

Til nr. 2

Det fremgår af § 26, stk. 2, i arbejdsmiljøloven, at hvis

arbejdslederen bliver bekendt med fejl eller mangler, som

kan medføre fare for ulykker og sygdom, skal arbejdslede-

ren sørge for at afværge faren. Kan faren ikke afværges ved

arbejdslederens indgriben på stedet, skal denne straks gøre

arbejdsgiveren bekendt med forholdet.

Det foreslås i

§ 26, stk. 2,

at ændre ”fejl og mangler” til

”problemer i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø”.

Det betyder, at det vil blive tydeliggjort, at arbejdslederens

pligt til at afværge en fare – eller gøre arbejdsgiveren be-

kendt med faren - gælder både ved problemer i det fysiske

arbejdsmiljø og ved problemer i det psykiske arbejdsmil-

jø. Problemer i det psykiske arbejdsmiljø kan bl.a. være

seksuel chikane i arbejdet.

Der er tale om en modernisering af sprogbrugen i bestem-

melsen, idet arbejdsmiljøloven dækker både det fysiske og

det psykiske arbejdsmiljø.

Formålet er at gøre bestemmelsen mere forståelig. Der er

ikke med forslaget tilsigtet indholdsmæssige ændringer i

arbejdslederens pligter eller strafansvar, ligesom Arbejdstil-

synets tilsynspraksis på området heller ikke ændres.

Til § 3

Til nr. 1

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers

opgaver er fastsat i § 35 i lov om erhvervsuddannelser. Efter

lovens § 35, stk. 1, rådgiver Rådet for de Grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser på overordnet niveau børne-

og undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervs-

rettede uddannelser på børne- og undervisningsministerens

område. Rådet afgiver i den forbindelse bl.a. indstilling

til ministeren om reglerne på erhvervsuddannelsesområdet,

herunder regler om behandling af godkendelsessager og re-

degørelsen om de faglige udvalgs indsats for godkendelse af

virksomheder efter § 46.

Det foreslås, at i

§ 35, stk. 1, nr. 15,

i lov om erhvervsuddan-

nelser, ændres ordet »godkendelsessager« til »godkendelses-

og tilbagekaldelsessager«.

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 4, hvor

det i § 46, stk. 3, foreslås at børne- og undervisningsmi-

nisteren endvidere efter indstilling fra Rådet for de Grund-

læggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætter nærmere

regler om tilbagekaldelsessager.

Der er således tale om en konsekvensændring, som ikke ud

over det, som følger af lovforslagets § 3, nr. 4, indebærer

indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 4, og bemærkningerne

hertil.

Til nr. 2

Det fremgår af § 46, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser,

at afgørelse om en virksomhed kan godkendes som lærested,

træffes på grundlag af en vurdering af, om virksomheden

vil kunne gennemføre oplæringen i overensstemmelse med

de regler om oplæring, der er fastsat efter § 32, og om

virksomheden kan give elever og lærlinge tilfredsstillende

oplæringsforhold.

Det er som udgangspunkt de faglige udvalg, der træffer

afgørelse om godkendelse af virksomheder, jf. § 31, stk.

1. En erhvervsskole kan tillige efter § 31, stk. 2, i lov om er-

hvervsuddannelser godkende en virksomhed som oplærings-

virksomhed, men alene for en konkret elev.

Det foreslås, at der i

§ 46, stk. 1,

i lov om erhvervsuddannel-

ser indsættes en henvisning til § 31, stk. 1 og 2.

Med forslaget vil det blive tydeliggjort, at afgørelserne bli-

ver truffet af de faglige udvalg hhv. erhvervsskolerne, hvil-

ket fremgår af § 31, stk. 1 og 2.

Formålet er således at tydeliggøre sammenhængen mellem

de to bestemmelser. Der er ikke med forslaget tilsigtet en

indholdsmæssig ændring.

Til nr. 3

Det fremgår af § 46, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser,

at afgørelse om en virksomhed kan godkendes som lærested,

træffes på grundlag af en vurdering af, om virksomheden

vil kunne gennemføre oplæringen i overensstemmelse med

de regler om oplæring, der er fastsat efter § 32, og om

virksomheden kan give elever og lærlinge tilfredsstillende

oplæringsforhold.

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Det er som udgangspunkt de faglige udvalg, der træffer

afgørelse om godkendelse af virksomheder, jf. § 31, stk. 1,

i lov om erhvervsuddannelser. En erhvervsskole kan tillige

efter § 31, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser godkende

en virksomhed som oplæringsvirksomhed, men alene for en

konkret elev.

Det fremgår af § 46, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser,

at skolens afgørelse § 46 stk. 1, skal bygge på en konkret

vurdering af uddannelsesmulighederne i en virksomhed for

en bestemt elev eller lærling.

Efter stk. 3 kan børne- og undervisningsministeren efter

indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede

Uddannelser fastsætte regler om behandling af godkendel-

sessager, herunder regler om frister for sagsbehandlingen.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 26 af 15.

januar 1991 om de faglige udvalgs behandling af sager om

godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever

i erhvervsuddannelser som ændret ved bekendtgørelse nr.

1256 af 29. december 2003. Bemyndigelsen er endvidere

udmøntet i bekendtgørelse nr. 50 af 21. januar 1997 om

erhvervsskolers godkendelse af oplæringsvirksomheder.

For en nærmere beskrivelse af reglerne i bekendtgørelserne

henvises til pkt. 2.9.1. i de almindelige bemærkninger til

lovforslaget.

Det fremgår ikke udtrykkeligt af de gældende regler i lov

om erhvervsuddannelser eller i bekendtgørelser udstedt i

medfør heraf, at de faglige udvalg eller erhvervsskolen kan

tilbagekalde en godkendelse som oplæringsvirksomhed, hvis

betingelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.

Det følger af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger

om tilbagekaldelse på ulovbestemt grundlag, at en forvalt-

ningsmyndighed under visse omstændigheder har adgang

til at tilbagekalde en begunstigende forvaltningsakt efter en

konkret vurdering og med særlig begrundelse, fx hvis betin-

gelserne for godkendelsen ikke længere er opfyldt.

Det er således fast antaget i Ankenævnet vedrørende Prak-

tikvirksomheders (nu: Oplæringsvirksomheder) praksis, at

en godkendelse som oplæringsvirksomhed efter lov om er-

hvervsuddannelser, kan tilbagekaldes af det faglige udvalg

(og tillige erhvervsskolen, hvis godkendelsen er meddelt af

erhvervsskolen), hvis godkendelsesbetingelserne ikke læn-

gere foreligger.

Det foreslås, at der i

§ 46

i lov om erhvervsuddannelser efter

stk. 2 indsættes et nyt

stk. 3,

om at godkendelse efter § 31,

1 og 2, helt eller delvis kan tilbagekaldes, hvis betingelserne

for godkendelsen ikke længere er opfyldt.

Formålet med ændringen er at tydeliggøre den gældende

ulovbestemte adgang til at tilbagekalde en godkendelse som

oplæringsvirksomhed i lov om erhvervsuddannelser.

Adgangen til at tilbagekalde gælder ikke kun afgørelser truf-

fet af de faglige udvalg, men også afgørelser om godkendel-

se truffet af en erhvervsskole.

Med delvis tilbagekaldelse skal forstås en afgørelse om, at

godkendelsen til oplæringsvirksomhed fx afgrænses til en

bestemt del af virksomheden, hvis dette vil være muligt på

grund af virksomhedens størrelse eller karakter.

En afgørelse om tilbagekaldelse kan træffes, hvis det efter

en konkret vurdering fastslås, at virksomheden ikke længere

opfylder betingelserne for at være godkendt som oplærings-

virksomhed. De betingelser, som skal være opfyldt, fremgår

af § 46, stk. 1.

Det følger heraf, at virksomheden skal være i stand til at

gennemføre oplæringen i overensstemmelse med de regler

om oplæring, der er fastsat efter § 32, og at virksomheden

kan give elever og lærlinge tilfredsstillende oplæringsfor-

hold.

Det kan også være betingelser, som er fastsat konkret i

forbindelse med godkendelsen. Sager i en oplæringsvirk-

somhed om seksuel chikane kan være et eksempel på, at

virksomheden ikke kan anses at give elever og lærlinge

tilfredsstillende oplæringsforhold.

Der forventes fastsat regler om adgangen til at tilbagekalde

godkendelsen, jf. nærmere herom i bemærkningerne til lov-

forslagets § 3, nr. 4. Den foreslåede bestemmelse i § 46 vil

medføre, at adgangen til at tilbagekalde en godkendelse helt

eller delvist tydeliggøres i lov om erhvervsuddannelser. Der

er med forslaget ikke tale om ændring af materiel karakter.

Hvis der ikke er enighed i fagligt udvalg om at tilbagekalde

eller afgrænse en godkendelse, kan denne ikke tilbagekal-

des, hvilket følger af § 37, stk. 1, i lov om erhvervsuddan-

nelser, hvorefter de faglige udvalg består af et lige stort antal

arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. Arbejdsgiver-

og arbejdstagerrepræsentanter vil kunne indbringe dette for

Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder, jf. lovfor-

slagets § 3, nr. 6.

Til nr. 4

Det fremgår af § 46 i lov om erhvervsuddannelser, at børne-

og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser kan fastsætte

regler om behandling af godkendelsessager, herunder regler

om frister for sagsbehandlingen.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 26 af 15.

januar 1991 om de faglige udvalgs behandling af sager

om godkendelse af virksomheder som praktiksteder (nu be-

nævnt oplæringsvirksomheder) for elever i erhvervsuddan-

nelser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1256 af 29.

december 2003. Bemyndigelsen er endvidere udmøntet i

bekendtgørelse nr. 50 af 21. januar 1997 om erhvervssko-

lers godkendelse af praktikvirksomheder (nu benævnt oplæ-

ringsvirksomheder).

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Det foreslås, at i

§ 46, stk. 3,

i lov om erhvervsuddannelser,

der med lovforslagets § 3, nr. 2, bliver stk. 4, ændres ordet

”godkendelsessager” til ”godkendelses- og tilbagekaldelses-

sager”.

Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 3,

hvor adgangen til at tilbagekalde en godkendelse som oplæ-

ringsvirksomhed foreslås reguleret i lov om erhvervsuddan-

nelser som nyt § 46, stk. 3.

Som en konsekvens af denne tilføjelse foreslås børne- og

undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte reg-

ler udvidet, således at bemyndigelsen også vil omfatte be-

myndigelse til at fastsætte regler om behandling af sager om

tilbagekaldelse af godkendelser.

Den ændrede bemyndigelse forventes udmøntet i regler her-

om i de ovenfor omtalte bekendtgørelser om de faglige ud-

valgs hhv. erhvervsskolernes godkendelse af oplæringsvirk-

somheder.

Det vil heri blive fastsat, hvornår parterne i det faglige ud-

valg kan rejse en sag om tilbagekaldelse af godkendelse

af en virksomhed som oplæringsvirksomhed. Det vil bl.a.

kunne være, når virksomheden har haft gentagne sager om

seksuel chikane, som ikke er blevet håndteret.

Når fagligt udvalg vurderer anmodninger om inddragelse

af godkendelser på baggrund af gentagne sager om seksuel

chikane i oplæringsvirksomheden, kan det ske på baggrund

af relevante afgørelser truffet af myndigheder samt nævn

eller domstole.

Det faglige udvalg skal sikre sagen om tilbagekaldelse op-

lyst i sin helhed, og på det grundlag træffe afgørelse ved

inddragelse af samtlige relevante momenter som fx konkrete

sager om seksuel chikane, omfanget af den seksuelle chi-

kane, virksomhedens størrelse, hvordan virksomheden har

håndteret sagerne, og hvilke tiltag, virksomheden har iværk-

sat for at undgå gentagelser m.v.

Børne-og Undervisningsministeriet udarbejder i samarbejde

med Beskæftigelsesministeriet og arbejdsmarkedets parter

en vejledning til de faglige udvalg om vilkårene for tilba-

gekaldelse af virksomheders godkendelse som læresteder i

forbindelse med sager om seksuel chikane.

Til nr. 5

Det fremgår af § 47, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser,

at en afgørelse i henhold til § 46 om, at en virksomhed ikke

kan godkendes som lærested, af virksomheden kan indbrin-

ges for Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder,

hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed.

Det foreslås, at der i

§ 47, stk. 1,

i lov om erhvervsuddan-

nelser, tilføjes, at også afgørelser om hel eller delvis tilbage-

kaldelse af virksomhedens godkendelse kan indbringes for

Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder.

Forslaget vil medføre, at det vil blive tydeliggjort i lov om

erhvervsuddannelser, at også afgørelser om hel eller delvis

tilbagekaldelse af en godkendelse som lærested efter § 46,

vil kunne indbringes af virksomheden for Ankenævnet ved-

rørende Oplæringsvirksomheder.

Forslaget indebærer ikke materielle ændringer i forhold til

gældende retstilstand, da sådanne afgørelser også i dag kan

indbringes for ankenævnet.

Til nr. 6

Det fremgår af § 47, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser,

at en afgørelse i henhold til § 46 om, at en virksomhed ikke

kan godkendes som lærested, af virksomheden kan indbrin-

ges for Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder,

hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed.

Det foreslås, at der i § 47, stk. 1, i lov om erhvervsuddan-

nelser, som

2. pkt.

indsættes, at en afgørelse truffet af det

faglige udvalg om ikke at tilbagekalde en godkendelse efter

§ 46, stk. 3, helt eller delvist, tillige af arbejdsgiver- eller ar-

bejdstagerrepræsentanter i det faglige udvalg kan indbringes

for Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder.

Med den foreslåede ændring udvides kredsen af klageberet-

tigede til Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder i

sager om manglende tilbagekaldelse af en godkendelse som

oplæringsvirksomhed til ud over den virksomhed, der har

modtaget afgørelsen, til også at omfatte arbejdsgiver- og

arbejdstagerrepræsentanterne i det faglige udvalg. Det vil

således i sager, hvor der ikke i det faglige udvalg er enig-

hed om en afgørelse i tilbagekaldelsessager, med forslaget

blive mulighed for, at sagen kan indbringes af arbejdsgiver-

og arbejdstagerorganisationerne og behandles i Ankenævnet

vedrørende Oplæringsvirksomheder. Arbejdsgiver- eller ar-

bejdstagerrepræsentanter i udvalget vil ikke kunne indbringe

en afgørelse om hel eller delvis tilbagekaldelse af godken-

delsen for Ankenævnet, da en afgørelse herom forudsætter

enighed herom i det faglige udvalg.

Det følger af § 37, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsud-

dannelser, at arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne

nedsætter et antal faglige udvalg med et lige stort antal ar-

bejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. Eleverne er også

repræsenteret i fagligt udvalg men uden stemmeret, jf. § 37,

stk. 1, 2. og 3. pkt.

Det vil på den baggrund alene være arbejdsgiver- eller ar-

bejdstagerrepræsentanterne i det faglige udvalg, der vil blive

klageberettigede efter forslaget til ændring af § 47, stk. 1.

Muligheden omfatter heller ikke afgørelser truffet af er-

hvervsskolerne, da det er forudsat, at afgørelsen, som der

ønskes indbragt for nævnet, er truffet i regi af et fagligt

udvalg.

Til nr. 7

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Det fremgår af § 60, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at

en uddannelsesaftale ikke kan opsiges af aftalens parter.

Det fremgår dog af § 61, stk. 1, i lov om erhvervsuddannel-

ser, at den anden part kan hæve aftalen, hvis en af parterne

i uddannelsesaftalen væsentligt misligholder sine forpligtel-

ser.

Tvistighedsnævnet tager konkret stilling til, hvorvidt der

forelægger en væsentlig misligholdelse, der kan begrunde,

at uddannelsesaftalen berettiget kan hæves af enten eleven

eller lærlingen på den ene side eller oplæringsvirksomheden

på den anden side, jf. § 65, stk. 1, i lov om erhvervsuddan-

nelser.

Det følger af Tvistighedsnævnets praksis, at seksuel chikane

som defineret i ligebehandlingsloven som udgangspunkt er

en væsentlig misligholdelse, der kan begrunde ophævelse

af en uddannelsesaftale, jf. fx Tvistighedsnævnets afgørelse

af 2. juli 2014 (sag 28.2013). Der vil dog være tale om en

konkret vurdering i den enkelte sag.

Hæves uddannelsesaftalen på baggrund af påstand om sek-

suel chikane, vurderes uddannelsesaftalen således at være

mistet uforskyldt, hvilket tillige har betydning i forhold til

elevens eller lærlingens mulighed for at komme i skoleoplæ-

ring efter § 66 a eller i skoleundervisning efter § 66 e.

Det fremgår endvidere af § 61, stk. 3, 1. pkt., i lov om er-

hvervsuddannelser, at ophævelse af uddannelsesaftalen skal

ske inden for 1 måned efter, at den hævende part har fået

kendskab til eller ved anvendelse af almindelig agtpågiven-

de burde have fået kendskab til den omstændighed, der be-

grunder ophævelsen.

I sager om seksuel chikane kan Tvistighedsnævnet under

hensyn til krænkelsens karakter og den psykiske påvirkning

en krænkelse kan have på eleven eller lærlingen konkret

vurdere, at fristen på 1 måned ikke finder anvendelse, jf.

Tvistighedsnævnets afgørelse af 2. juli 2014 (sag 28.2013).

Det foreslås, at der i

§ 61, stk. 3,

i lov om erhvervsuddannel-

ser som 2. pkt. indsættes, at i sager om seksuel chikane,

hvor eleven eller lærlingen hæver uddannelsesaftalen efter

stk. 1, kan der ses bort fra fristen i 1. pkt.

Tvistighedsnævnet vil således med den foreslåede ændring

efter en konkret vurdering kunne fravige fristen på 1 måned

i sager om seksuel chikane.

Der er med den foreslåede ændring tale om kodificering af

allerede gældende praksis i sager om seksuel chikane, hvor

det efter sagens omstændigheder kan kræve længere tid for

den berørte elev eller lærling at reagere. Trepartsaftalens

fokus og dermed den foreslåede ændring af § 61, stk. 3, har

alene til formål at regulere seksuel chikane. Der er ikke til-

sigtet ændringer i Tvistighedsnævnets bedømmelse af fristen

i andre sagstyper.

Den foreslåede ændring indebærer endvidere, at en sag om

ophævelse af en uddannelsesaftale i sager om seksuel chika-

ne ikke vil kunne føre til, at Tvistighedsnævnet alene med

den begrundelse, at fristen for indbringelse af sager om op-

hævelse på 1 måned er overskredet, kan anse ophævelsen

for uberettiget. Tvistighedsnævnet vil derimod konkret skul-

le foretage en vurdering af, om der bør ses bort fra fristen

for indbringelse af sagen i den konkrete sag.

Til nr. 8

Det fremgår af § 66 a, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser,

at skoleoplæring skal tilbydes egnede lærepladsøgende ele-

ver, som umiddelbart efter at have afsluttet grundforløbet

ikke har eller har haft en uddannelsesaftale.

Det fremgår af § 66 a, stk. 2, 1. pkt., at skoleoplæring

desuden skal tilbydes egnede lærepladssøgende elever og

lærlinge, der uforskyldt har mistet sin uddannelsesaftale.

Det fremgår endvidere af stk. 2, 3. pkt., at hvis en tvistighed

i henhold til § 63 er indbragt for det faglige udvalg eller

Tvistighedsnævnet, kan eleven eller lærlingen ikke optages

til skoleoplæring, før der er truffet afgørelse eller indgået

forlig om afslutning på tvistigheden.

Baggrunden for, at en elev eller lærling efter gældende reg-

ler ikke har adgang til skoleoplæring under en verserende

sag er, at sagen vil vedrøre spørgsmålet om, hvorvidt op-

hævelse af uddannelsesaftalen er berettiget. Hvis dette er

tilfældet, vil eleven eller lærlingen dermed også have mistet

uddannelsesaftalen uforskyldt, jf. betingelsen herom i § 66

Det foreslås, at der i

§ 66 a, stk. 2, 3. pkt.,

i lov om erhvervs-

uddannelser indsættes en henvisning til stk. 5.

Der er tale om et nyt stk. 5 som foreslås indsat med lovfor-

slagets § 3, nr. 8, og som indebærer en fravigelse af § 66,

a, stk. 2, 3. pkt., i sager om seksuel chikane, og når der er

anlagt sag ved Tvistighedsnævnet.

Der henvises hertil til lovforslagets § 3, nr. 9.

Til nr. 9

Det fremgår af § 66 a, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser,

at skoleoplæring skal tilbydes egnede lærepladsøgende ele-

ver, som umiddelbart efter at have afsluttet grundforløbet

ikke har eller har haft en uddannelsesaftale.

Det fremgår af § 66 a, stk. 2, 1. pkt., at skoleoplæring

desuden skal tilbydes egnede lærepladssøgende elever og

lærlinge, der uforskyldt har mistet sin uddannelsesaftale.

Det fremgår endvidere af stk. 2, 3. pkt., at hvis en tvistighed

i henhold til § 63 er indbragt for det faglige udvalg eller

Tvistighedsnævnet, kan eleven eller lærlingen ikke optages

til skoleoplæring, før der er truffet afgørelse eller indgået

forlig om afslutning på tvistigheden.

Det foreslås, at der i

§ 66 a

i lov om erhvervsuddannelser

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

indsættes et stk. 5, hvorefter § 66 a, stk. 2, 3. pkt., ikke

finder anvendelse i tvister om seksuel chikane, når tvisten er

indbragt for Tvistighedsnævnet.

Eleven eller lærlingen får med den foreslåede ordning mu-

lighed for at fortsætte i skoleoplæring, hvis Tvistighedsnæv-

nets afgørelse indbringes for domstolene. Muligheden for at

fortsætte i skoleoplæring under domstolsbehandlingen gæl-

der dog kun, hvis eleven eller lærlingen har fået medhold i

Tvistighedsnævnet. Eleven vil kunne indgå en ny uddannel-

sesaftale.

Ændringen indebærer, at en elev eller lærling, der har en

verserende sag ved Tvistighedsnævnet om seksuel chikane,

og som af den årsag ikke længere er i et uddannelsesforløb,

vil kunne optages til skoleoplæring. Muligheden for at blive

optaget i skoleoplæring finder anvendelse, når der er indgi-

vet et klageskrift til Tvistighedsnævnet. Muligheden finder

derimod ikke anvendelse, mens sagen behandles i fagligt

udvalg med henblik på eventuelt forlig.

Optagelse i skoleoplæring forudsætter, at eleven eller lærlin-

gen i øvrigt opfylder betingelserne for optagelse og vil være

forpligtet til at søge at fremskaffe en ny uddannelsesaftale,

der omfatter resten af uddannelsen, jf. § 66 i, i lov om

erhvervsuddannelser.

Hvis eleven eller lærlingen ikke har fået medhold i Tvistig-

hedsnævnet, og dermed ikke har fået medhold i, at ophæ-

velse af uddannelsesaftalen var berettiget, vil eleven eller

lærlingen ikke kunne fortsætte i skoleoplæring eller i skole-

delen, hvis uddannelsen ikke udbydes med skoleoplæring.

Til nr. 10

Efter § 66 e, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser kan elever

og lærlinge, der uforskyldt har mistet deres uddannelsesaf-

tale, blive optaget i skoledelen af uddannelsen, hvis der

ikke udbydes skoleoplæring i den konkrete uddannelse. For

elever og lærlinge i uddannelser uden skoleoplæring, finder

bl.a. bestemmelsen i § 66 a, stk. 2, 3. pkt., tilsvarende an-

vendelse, jf. hertil § 66 e, stk. 2, 3. pkt. Dette indebærer, at

disse elever og lærlinge ikke kan blive optaget på skolede-

len, hvis der verserer en tvist om uddannelsesaftalen i fagligt

udvalg eller hos Tvistighedsnævnet.

Det foreslås, at der i

§ 66 e, stk. 2, 3. pkt.,

i lov om erhvervs-

uddannelser indsættes en henvisning til det nye stk. 5 i § 66

a, som der foreslås indsat med lovforslagets § 3, nr. 9.

Forslaget indebærer, at elever og lærlinge, der er på en er-

hvervsuddannelse uden skoleoplæring, fremover vil kunne

blive optaget på skoledelen, hvis der er anlagt en sag med

påstand om seksuel chikane ved Tvistighedsnævnet eller

ved domstolene. Dermed får elever på uddannelser uden

skoleoplæring samme muligheder for at fortsætte i uddan-

nelsesforløbet, som elever og lærlinge på uddannelser der

udbydes med skoleoplæring.

Eleven eller lærlingen får med den foreslåede mulighed for

at fortsætte i uddannelsesforløbet, hvis Tvistighedsnævnets

afgørelse indbringes for domstolene. Muligheden for at fort-

sætte i skoledelen under domstolsbehandling gælder dog

kun, hvis eleven eller lærlingen har fået medhold i Tvistig-

hedsnævnet.

De pågældende elever og lærlinge vil herudover uændret

være omfattet af de øvrige krav for at blive optaget på

skoledelen og vil være tilsvarende forpligtet til at søge at

fremskaffe en ny uddannelsesaftale, der omfatter resten af

uddannelsen.

Til § 4

Til nr. 1

Ifølge § 2, stk. 2, i lov nr. 566 af 10. maj 2022 om ændring

af lov om arbejdsmiljø, finder de hidtil gældende regler om

offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø i § 78 a,

stk. 1 og 2, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr.

2062 af 16. november 2021, samt regler udstedt i medfør

heraf, anvendelse indtil 1. april 2023.

Bestemmelsen betyder, at de hidtil gældende regler for

offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø, herunder

smiley-bekendtgørelsen, finder anvendelse frem til det tids-

punkt, hvor den nye visningsordning er implementeret, dog

senest frem til den 1. april 2023. Senest denne dato var det

planen at erstatte smiley-ordningen med en ny visningsord-

ning.

Det forslås, at datoen ændres fra den 1. april 2023 til den

1. juli 2024 i bestemmelsen i

§ 2, stk. 2,

i lov nr. 566

af 10. maj 2022 om ændring af lov om arbejdsmiljø. Det

betyder, at de regler om offentliggørelse af virksomhedernes

arbejdsmiljø, som finder anvendelse frem til den 1. april

2023, forlænges, således at de finder anvendelse frem til den

1. juli 2024, hvor den nye visningsordning forventes at være

færdigudviklet og implementeret.

Til nr. 2

Det foreslås, at der efter stk. 2 indsættes et nyt

stk. 3,

om at

beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler

om, at regler udstedt i medfør af de hidtil gældende regler

ikke finder anvendelse på et tidspunkt før den 1. juli 2024.

Det betyder, at beskæftigelsesministeren kan ophæve smi-

ley-bekendtgørelsen, hvis den nye visningsordning er fær-

digudviklet og klar til implementering før den 1. juli 2024.

Til § 5

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft 1. april

2023. Det skyldes, at hjemlen for smiley-ordningen ophører

den 1. april 2023.

Det foreslås i

stk. 2,

at §§ 1-3 træder i kraft 1. juli 2023.

Det foreslås i

stk. 3,

at § 1, nr. 3, ikke skal finde anvendelse

på godtgørelse i sager om overtrædelse af forbuddet mod

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

seksuel chikane i lov om ligebehandling af mænd og kvin-

der med hensyn til beskæftigelse m.v., hvor overtrædelsen

har fundet sted inden denne lovs ikrafttræden.

Forslaget betyder, at det forhøjede godtgørelsesniveau i gro-

ve sager om seksuel chikane på arbejdspladsen ikke finder

anvendelse på sager om overtrædelse af ligebehandlingslo-

vens forbud mod seksuel chikane, hvor overtrædelsen har

fundet sted før lovens ikrafttræden, selvom sagen afgøres

efter lovens ikrafttræden.

Det foreslås i

stk. 4,

at § 1, nr. 4, ikke skal finde anvendelse

på sager om overtrædelse af forbuddet mod seksuel chikane

i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

beskæftigelse m.v., hvor overtrædelsen har fundet sted inden

denne lovs ikrafttræden.

Forslaget betyder, at muligheden for at fremsætte krav om

tortgodtgørelse efter ligebehandlingsloven mod den medar-

bejder, der har udarbejdet den seksuelle chikane, ikke finder

anvendelse på sager, hvor overtrædelsen har fundet sted

før lovens ikrafttræden, selvom sagen afgøres efter lovens

ikrafttræden.

Det foreslås i

stk. 5,

at § 3, nr. 6, ikke finder anvendelse på

afgørelser, der er truffet inden denne lovs ikrafttræden. For

sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler anven-

delse.

Forslaget vil indebære, at afgørelser om manglende tilbage-

kaldelse af en godkendelse som oplæringsvirksomhed vil

kunne indbringes for Ankenævnet vedrørende Oplærings-

virksomheder af arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter

i det faglige udvalg, hvis afgørelsen er truffet den 1. juli

2023 eller senere. Bestemmelsen finder således ikke anven-

delse for sager, hvor der er truffet afgørelse i det faglige

udvalg før lovens ikrafttræden.

Det foreslås i

stk. 6,

at § 3, nr. 8-10, om adgang til skole-

oplæring eller skoleundervisning, ikke finder anvendelse på

tvister, der er indbragt for Tvistighedsnævnet inden denne

lovs ikrafttræden.

For sådanne tvister finder de hidtil gældende regler anven-

delse. Forslaget indebærer, at det afgørende for anvendelses-

tidspunktet for bestemmelsen vil være tidspunktet for ind-

bringelse af tvisten for Tvistighedsnævnet og dermed ikke

tidspunktet for fx behandling i fagligt udvalg eller sagens

opståen.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet det

fremgår hovedlovene, at disse ikke gælder for Færøerne og

Grønland.

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til

beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni

2011, som ændret ved § 13 i lov nr. 553 af 18. juni 2012,

lov nr. 217 af 5. marts 2013, lov nr. 1709 af 27. december

2018, og lov nr. 879 af 21. juni 2022, foretages følgende

ændringer:

§ 1.

---

Stk. 2-3.

---

Stk. 4.

Chikane som defineret i stk. 5 og sexchikane som

defineret i stk. 6 betragtes som forskelsbehandling på grund

af køn og er derfor forbudt. En persons afvisning af eller

indvilligelse i en sådan adfærd må ikke anvendes som be-

grundelse for en beslutning, der vedrører den pågældende.

Stk. 5.

---

Stk. 6.

Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver

form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med

seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at

krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truen-

de, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt

klima.

Stk. 7-9

---

§ 4.

---

Stk. 2.

Lige arbejdsvilkår, jf. stk. 1, omfatter også forbud

mod sexchikane.

§ 14.

---

Stk. 2.

Har der været tale om en krænkelse i form af sexchi-

kane, kan dette tillægges vægt ved fastsættelsen af godtgø-

relsen.

§ 4.

---

Stk. 2.

Lige arbejdsvilkår, jf. stk. 1, omfatter også forbud

mod sexchikane.

§ 1, stk. 4

§ 14, stk. 2,

ændres »sexchikane« til:

»seksuel chikane«.

§ 4, stk. 2,

ændres »sexchikane« til: »seksuel chikane,

herunder er arbejdsgiveren forpligtet til at stille et chikane-

frit miljø til rådighed i forbindelse med udførelsen af arbej-

det og til at håndtere tilfælde af seksuel chikane«.

§ 14.

---

Stk. 2.

Har der været tale om en krænkelse i form af sexchi-

kane, kan dette tillægges vægt ved fastsættelsen af godtgø-

relsen.

§ 14, stk. 2,

indsættes efter »godtgørelsen«: », jf. § 4,

stk. 2«.

§ 14

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3. Personer, der har været udsat for seksuel chikane

i forbindelse med udførelse af deres arbejde, kan tilkendes

en godtgørelse for tort fra den medarbejder, der har begået

krænkelsen.«

I § 16 a, indsættes efter »§ 15, stk. 1,«: »herunder en

krænkelse i form af seksuel chikane«.

§ 16 a.

Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. §§

2-5, 9 og § 15, stk. 1, påviser faktiske omstændigheder,

som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at

bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

§2

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16.

november 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 2588 af 28.

december 2021, lov nr. 566 af 10. maj 2022 og § 9 i lov nr.

893 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

§ 26. ---

Stk. 2.

Bliver arbejdslederen bekendt med fejl eller mang-

ler, som kan medføre fare for ulykker eller sygdom, skal

arbejdslederen sørge for at afværge faren. Kan faren ikke

afværges ved arbejdslederens indgriben på stedet, skal denne

straks gøre arbejdsgiveren bekendt med forholdet.

§ 28. ---

Stk. 2.

Bliver de ansatte opmærksomme på fejl eller mang-

ler, som kan forringe sikkerheden eller sundheden, og som

de ikke selv kan rette, skal de meddele det til et medlem

af arbejdsmiljøorganisationen, arbejdslederen eller arbejds-

giveren.

§ 26, stk. 2,

ændres »fejl eller mangler« til: »problemer i

det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø«.

§ 28, stk. 2,

ændres »fejl eller mangler« til: »problemer

i det fysiske eller psykiske arbejdsmiljø«, og »som de ikke

selv kan rette« til: »som de ikke selv kan løse«.

§3

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 956

af 21. juni 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 2152 af 27.

november 2021, foretages følgende ændringer:

§ 35.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddan-

nelser rådgiver på overordnet niveau børne- og undervis-

ningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede ud-

dannelser på børne- og undervisningsministerens område. På

erhvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstilling til bør-

ne- og undervisningsministeren om:

1)-14) ---

15) regler om behandling af godkendelsessager og redegø-

relsen om de faglige udvalgs indsats for godkendelse af

virksomheder, jf. § 46.

16)-26) ---

Stk. 2-6. ---

§ 46.

Afgørelse om en virksomhed kan godkendes som lære-

sted, træffes på grundlag af en vurdering af, om virksomhe-

den vil kunne gennemføre oplæringen i overensstemmelse

med de regler om oplæring, der er fastsat efter § 32, og om

virksomheden kan give elever og lærlinge tilfredsstillende

oplæringsforhold

Stk. 2.

Skolens afgørelse, jf. stk. 1, skal bygge på en konkret

vurdering af uddannelsesmulighederne i en virksomhed for

en bestemt elev eller lærling.

Stk. 3.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter

indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede

Uddannelser regler om behandling af godkendelsessager,

herunder regler om frister vedrørende sagsbehandlingen.

§ 35, stk. 1, nr. 15,

ændres »godkendelsessager« til:

»godkendelses- og tilbagekaldelsessager«.

§ 46 stk. 1,

indsættes efter »lærested«: », jf. § 31, stk. 1

og 2«.

§ 46

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Godkendelse efter § 31, stk. 1 og 2, kan helt eller

delvist tilbagekaldes, hvis betingelserne for godkendelsen

ikke længere er opfyldt.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

Stk. 4.

De faglige udvalg offentliggør en fortegnelse over

godkendte virksomheder på internettet og skal over for Bør-

ne- og Undervisningsministeriet redegøre for deres indsats

for godkendelse af virksomheder, herunder i hvilken ud-

strækning indsatsen understøtter et tilstrækkeligt læreplads-

potentiale. Redegørelsen fremsendes til Børne- og Undervis-

ningsministeriet til orientering. Børne- og undervisningsmi-

nisteren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggen-

de Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler

herom.

Stk. 4.

---

§ 47.

Afgørelse i henhold til § 46 om, at en virksomhed ikke

kan godkendes som lærested, kan af virksomheden indbrin-

ges for Ankenævnet vedrørende Oplæringsvirksomheder,

hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ

myndighed.

Stk. 2-4.

§ 46, stk. 3,

der bliver stk. 4, ændres »godkendelsessa-

ger« til: »godkendelses- og tilbagekaldelsessager«.

§ 47, stk. 1,

indsættes efter »lærested,«: »eller afgørelse

om hel eller delvis tilbagekaldelse af virksomhedens god-

kendelse,«.

§ 47, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»En afgørelse truffet af det faglige udvalg om ikke at tilba-

gekalde en godkendelse helt eller delvist efter § 46, stk.

3, kan tillige indbringes for Ankenævnet vedrørende Oplæ-

ringsvirksomheder af arbejdsgiver- eller arbejdstagerrepræ-

sentanter i det faglige udvalg.«

§ 61.

Misligholder en af parterne i uddannelsesaftalen væ-

sentligt sine forpligtelser, kan den anden part hæve aftalen.

Stk. 2.

Hvis en væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen

viser sig at være urigtig eller senere brister, kan parten hæve

aftalen.

Stk. 3.

Ophævelse efter stk. 1 eller stk. 2 skal ske inden for l

måned efter, at den hævende part har fået kendskab til eller

ved anvendelse af almindelig agtpågivenhed burde have fået

kendskab til den omstændighed, som begrunder ophævelsen.

Stk. 4-5.

---

§ 61, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

sager om seksuel chikane, hvor eleven eller lærlingen

hæver uddannelsesaftalen efter stk. 1, kan der ses bort fra

fristen i 1. pkt.«

§ 66 a.

---

Stk. 2.

Skoleoplæring skal desuden tilbydes egnede lære-

pladssøgende elever og lærlinge, der uforskyldt har mistet

en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse, eller

som har afsluttet en uddannelsesaftale, der er omfattet af §

48, stk. 1, 3. pkt. Optagelse skal ske snarest muligt efter

uddannelsesaftalens ophør. Er en tvistighed i henhold til §

63 indbragt for det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet,

kan eleven eller lærlingen ikke optages til skoleoplæring, før

der er truffet afgørelse eller indgået forlig om afslutning på

tvistigheden.

Stk. 3-4. ---

§ 66 a, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter »tvistigheden«: »,

jf. dog stk. 5«.

§ 66 a,

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Stk. 2, 3. pkt., finder ikke anvendelse i tvister om

seksuel chikane, når tvisten er indbragt for Tvistighedsnæv-

net. Tilsvarende gælder i tilfælde af, at Tvistighedsnævnets

afgørelse indbringes for domstolene, jf. § 65, stk. 4, med-

mindre eleven eller lærlingen ikke har fået medhold i tvisten

om seksuel chikane ved Tvistighedsnævnet.«

L 31 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Lovforslag, høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat

§ 66 e.

---

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for elever og

lærlinge, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, jf.

§ 66 a, stk. 2, 1. pkt., inden for en uddannelse, der ikke

udbydes med skoleoplæring i henhold til § 66 b, stk. 3. Den

skole, som eleven eller lærlingen er tilmeldt, jf. § 66 b, stk.

4, optager eleven eller lærlingen efter ansøgning. § 66 a, stk.

2, 2. og 3. pkt., § 66 c, § 66 g, stk. 2, § 66 i, stk. 1, § 66 j

og § 66 k, stk. 1 og 4, finder tilsvarende anvendelse for disse

elever og lærlinge.

10.

§ 66 e, stk. 2, 3. pkt.,

indsættes efter »§ 66 a, stk. 2, 2.

og 3. pkt.,«: » og stk. 5,«.

§4

I lov nr. 566 af 10. maj 2022 om ændring af lov om ar-

bejdsmiljø (Ændring af offentliggørelse af oplysninger om

virksomhedernes arbejdsmiljø) foretages følgende ændring:

§ 2.

---

Stk. 2.

§ 78 a, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsmiljø, jf. lov-

bekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, og regler

udstedt i medfør heraf finder anvendelse indtil den 1. april

2023.

§ 2, stk. 2,

ændres »1. april 2023« til: »1. juli 2024«.

§ 2,

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,

at regler udstedt i medfør af § 78 a, stk. 1 og 2, i lov om

arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november

2021, ikke finder anvendelse på et tidspunkt før den 1. juli

2024«