Tak for det. Det her lovforslag og den diskussion, vi har i dag, er jo en del af noget meget større og noget meget vigtigt. Jeg tror, at de fleste eller alle os, der har fulgt debatten om seksuel chikane eller metoo, vågnede op med sæt, da Sofie Linde ligesom satte dagsordenen og vi hørte alle de utrolig mange vidneudsagn, der kom efterfølgende, som jo viste, at vi har udfordringer, ikke kun, men også på vores arbejdsmarked, og at vi har brug for at få lavet en fuldstændig fundamental kulturændring. Og en del af det er selvfølgelig bevidstheden om det og samarbejdet om at forhindre seksuel chikane, men det er jo også at stramme op på lovgivningen.
Jeg er rigtig, rigtig glad for, at regeringen og arbejdsmarkedets parter for et lille år siden landede en afgørende trepartsaftale på det her område med 17 initiativer. Det, vi behandler i dag, er jo i virkeligheden lovgivningslektierne, om man så må sige, altså de dele, der kræver lovgivning, i den trepartsaftale. Men jeg vil i hvert fald gerne benytte lejligheden til at rette en tak til de parter, som jo både var med til at lave aftalen, men som jo også er med til at skabe forandringen i hverdagen derude – den helt nødvendige forandring, som vi skal have.
Det, vi diskuterer i dag, er som sagt lovgivningsdelen. Lidt kort fortalt kan man sige, at det handler om at få tydeliggjort ansvaret for at sikre, at man har arbejdspladser med et ordentligt arbejdsmiljø – det gælder både fysisk og psykisk – og jo dermed også chikanefrie rum, om man vil, altså at man har arbejdspladser, hvor man som medarbejder kan være sikker på, at det er arbejdspladsen, der er ansvarlig for faktisk at sikre, at man ikke bliver udsat for seksuel chikane, grænseoverskridende adfærd eller andet, imens man varetager sit arbejde. Det er vigtigt at få understreget, at det er fuldstændig lige så afgørende at sikre arbejdspladsen imod det her som giftige dampe eller alt muligt andet, som vi har i arbejdsmiljølovgivningen, hvor vi selvfølgelig tager det meget alvorligt, at arbejdsgiverne skal sikre, at det er trygt at gå på arbejde.
Forslaget lægger også op til, at man så i de sager, hvor der er problemer, om man så må sige, laver en højere udmåling af erstatningsbetalingen; altså at man ligesom på en eller anden måde sikrer, at det bliver takseret højere, hvis man oplever grove sager om seksuel chikane. Derfor er det jo også et signal om, at det her er noget, der er vigtigt.
Jeg er også glad for de ting, der står omkring lærlinge, altså de ting, der er på lærlingeområdet, for der er ikke nogen tvivl om, at vores unge mennesker på arbejdsmarkedet jo er nogle af de sårbare; dels er de lige startet på arbejdsmarkedet, dels kan det være svært at navigere på det, dels vil de jo også af gode grunde ofte være dem, der er længst nede i hierarkiet og måske er i større risiko for at tænke, at det nok bare er noget, de skal finde sig i.
Derfor tror jeg, at det er vigtigt at få sendt det signal til vores lærlinge derude, at de selvfølgelig heller ikke skal finde sig i det. Og det er vigtigt at få sendt et signal om, at hvis man har en verserende sag omkring det her, skal man kunne komme på skoleoplæring, imens sagen verserer, sådan at man ikke er tvunget til at afbryde sit uddannelsesforløb, fordi der er en sag. Vi præciserer jo også, at skolerne er ansvarlige for også at sikre og hjælpe med at finde nye lærepladser, hvis man har været udsat for noget. Og endelig er der jo en præcisering af de muligheder, man har for, om man så må sige, at sanktionere de arbejdspladser, hvor det gentagne gange har vist sig at være problematisk, så de ikke længere er godkendt som uddannelsespladser.
Det er et rigtig godt forslag, som kommer rundt om mange af tingene, men vi skal også være ærlige her i salen i dag og sige, at det at lave lovgivning – særlig på det her område – jo slet ikke er nok til at sikre hverken kulturændringen, eller at problemerne bliver løst. Derfor skal vi også påskønne de samarbejder, der er blevet sat i gang og kører derude, hvor parterne spiller en rigtig stor rolle, og hvor man i øvrigt allerede er i fuld gang med at sikre, at de her gode intentioner bliver omsat til virkelighed, og at vi sammen bliver klogere – også gerne meget hurtigt – så vi kan få stoppet de her ting.