Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 31:

Forslag til lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., lov om arbejdsmiljø og lov om erhvervsuddannelser. (Udmøntning af »Trepartsaftale om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladser« og forlængelse af hjemmel til smileyordningen).

Af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 01.02.2023).

Forhandlingen er åbnet. Første ordfører er hr. Jens Joel, Socialdemokratiet.

Tak for det. Det her lovforslag og den diskussion, vi har i dag, er jo en del af noget meget større og noget meget vigtigt. Jeg tror, at de fleste eller alle os, der har fulgt debatten om seksuel chikane eller metoo, vågnede op med sæt, da Sofie Linde ligesom satte dagsordenen og vi hørte alle de utrolig mange vidneudsagn, der kom efterfølgende, som jo viste, at vi har udfordringer, ikke kun, men også på vores arbejdsmarked, og at vi har brug for at få lavet en fuldstændig fundamental kulturændring. Og en del af det er selvfølgelig bevidstheden om det og samarbejdet om at forhindre seksuel chikane, men det er jo også at stramme op på lovgivningen.

Jeg er rigtig, rigtig glad for, at regeringen og arbejdsmarkedets parter for et lille år siden landede en afgørende trepartsaftale på det her område med 17 initiativer. Det, vi behandler i dag, er jo i virkeligheden lovgivningslektierne, om man så må sige, altså de dele, der kræver lovgivning, i den trepartsaftale. Men jeg vil i hvert fald gerne benytte lejligheden til at rette en tak til de parter, som jo både var med til at lave aftalen, men som jo også er med til at skabe forandringen i hverdagen derude – den helt nødvendige forandring, som vi skal have.

Det, vi diskuterer i dag, er som sagt lovgivningsdelen. Lidt kort fortalt kan man sige, at det handler om at få tydeliggjort ansvaret for at sikre, at man har arbejdspladser med et ordentligt arbejdsmiljø – det gælder både fysisk og psykisk – og jo dermed også chikanefrie rum, om man vil, altså at man har arbejdspladser, hvor man som medarbejder kan være sikker på, at det er arbejdspladsen, der er ansvarlig for faktisk at sikre, at man ikke bliver udsat for seksuel chikane, grænseoverskridende adfærd eller andet, imens man varetager sit arbejde. Det er vigtigt at få understreget, at det er fuldstændig lige så afgørende at sikre arbejdspladsen imod det her som giftige dampe eller alt muligt andet, som vi har i arbejdsmiljølovgivningen, hvor vi selvfølgelig tager det meget alvorligt, at arbejdsgiverne skal sikre, at det er trygt at gå på arbejde.

Forslaget lægger også op til, at man så i de sager, hvor der er problemer, om man så må sige, laver en højere udmåling af erstatningsbetalingen; altså at man ligesom på en eller anden måde sikrer, at det bliver takseret højere, hvis man oplever grove sager om seksuel chikane. Derfor er det jo også et signal om, at det her er noget, der er vigtigt.

Jeg er også glad for de ting, der står omkring lærlinge, altså de ting, der er på lærlingeområdet, for der er ikke nogen tvivl om, at vores unge mennesker på arbejdsmarkedet jo er nogle af de sårbare; dels er de lige startet på arbejdsmarkedet, dels kan det være svært at navigere på det, dels vil de jo også af gode grunde ofte være dem, der er længst nede i hierarkiet og måske er i større risiko for at tænke, at det nok bare er noget, de skal finde sig i.

Derfor tror jeg, at det er vigtigt at få sendt det signal til vores lærlinge derude, at de selvfølgelig heller ikke skal finde sig i det. Og det er vigtigt at få sendt et signal om, at hvis man har en verserende sag omkring det her, skal man kunne komme på skoleoplæring, imens sagen verserer, sådan at man ikke er tvunget til at afbryde sit uddannelsesforløb, fordi der er en sag. Vi præciserer jo også, at skolerne er ansvarlige for også at sikre og hjælpe med at finde nye lærepladser, hvis man har været udsat for noget. Og endelig er der jo en præcisering af de muligheder, man har for, om man så må sige, at sanktionere de arbejdspladser, hvor det gentagne gange har vist sig at være problematisk, så de ikke længere er godkendt som uddannelsespladser.

Det er et rigtig godt forslag, som kommer rundt om mange af tingene, men vi skal også være ærlige her i salen i dag og sige, at det at lave lovgivning – særlig på det her område – jo slet ikke er nok til at sikre hverken kulturændringen, eller at problemerne bliver løst. Derfor skal vi også påskønne de samarbejder, der er blevet sat i gang og kører derude, hvor parterne spiller en rigtig stor rolle, og hvor man i øvrigt allerede er i fuld gang med at sikre, at de her gode intentioner bliver omsat til virkelighed, og at vi sammen bliver klogere – også gerne meget hurtigt – så vi kan få stoppet de her ting.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Jens Joel. Næste ordfører er hr. Christoffer Aagaard Melson, Venstre.

Tak for ordet. Seksuel chikane er på ingen måder acceptabelt og skal ikke tolereres på nogen arbejdsplads eller andre steder. Det er godt, at der i hele samfundet på tværs af brancher er et øget fokus på netop denne problemstilling, som i mange år har været for tabubelagt.

I Venstre er vi altid gået ind for flere og lige muligheder for både kvinder og mænd. Derfor er vi glade for, at vi med dette lovforslag tydeliggør og præciserer, hvad der er gældende ret på området i dag, så der ikke er tvivl om arbejdsgivernes forpligtelser i sager med seksuel chikane. Vi er også glade for, at retsfølelsen hos og muligheden for erstatning for den krænkede styrkes gennem en række nye tiltag.

Det er grundlæggende et personligt ansvar at opføre sig ordentligt og respektfuldt over for hinanden, men vi må også bare sige, at der de seneste år har været en række sager, der har vist, at der mange steder har været tale om en kultur, som det også påhviler arbejdspladsen et stort ansvar at tage hånd om.

I forhold til de øvrige dele af lovforslaget vil jeg fremhæve, at det er positivt med fokus på, at elevers og lærlinges første oplevelse med arbejdsmarkedet er god. Det er vigtigt, både i forhold til at de kan færdiggøre deres uddannelsesforløb, men også vigtigt for deres fremtidige færd på arbejdsmarkedet. Det samme gør sig gældende for forlængelsen af Arbejdstilsynets smileyordning, som er et vigtigt redskab for at kunne følge med i, hvordan det går med en virksomheds arbejdsmiljø.

Afsluttende vil jeg også glæde mig over, at det her er et godt eksempel på fordelene ved den danske model, hvor man i en trepartsforhandling kan sætte sig ned og i fællesskab blive enige med hinanden om nogle løsninger, der er smidige og giver mening ude på den enkelte arbejdsplads. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Christoffer Aagaard Melson. Næste ordfører er hr. Jeppe Søe, Moderaterne.

Tak for det. Det kan ikke understreges nok, og det her lovforslag tydeliggør gældende praksis på en måde, der sikrer det, nemlig at alle skal kunne udføre deres arbejde i et chikanefrit miljø. Det er arbejdsgivernes ansvar og en pligt, man har, som vi med lovforslaget her skaber endnu tydeligere rammer for, så vi fortsat tager hensigtsmæssigt vare på den kulturændring, der i nogle år har været i en meningsfyldt bevægelse.

Ingen kan længere være ansvarshavende på arbejdsmarkedet uden at bidrage bevidst til et sundt medarbejdermiljø, også når det handler om seksuel chikane. Ingen kan være i tvivl om, hvordan rammerne for sådan et miljø tager sig ud. Ansatte og arbejdsgivere er gensidigt forpligtet på at bidrage til et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Det er også et medarbejderansvar, og det skal vi give politisk plads til at tage.

Det her er en fælles løsning, en trepartsaftale, der forankrer forandringerne i virkelighedens verden, ikke på papiret, men i praksis. Det håber jeg vi kan stå bag – det gør vi i hvert fald i Moderaterne. Tak.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Jeppe Søe. Næste ordfører er fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Mange tak. Jeg har fået lov til at afløse vores sædvanlige ordfører i dag, så det vil jeg prøve at gøre så godt, som jeg kan. I SF er vi rigtig glade for det øgede fokus på at forebygge seksuel chikane på arbejdspladsen, så tak til regeringen og til arbejdsmarkedets parter for det. For det er vigtigt, at man som medarbejder, elev eller lærling kan være tryg, når man møder ind på jobbet, og der er rigtig mange gode tiltag i den her trepartsaftale. Det skulle vi måske i virkeligheden gøre noget mere af.

Det er positivt, at der nu lægges vægt på den krænkede parts forklaringer, for der er sjældent andre vidner end den krænkede og krænkeren. Det er vigtigt, fordi det i sig selv kan være svært at tale om krænkelser, og den person, der bliver udsat for krænkelser eller chikane, skal selvfølgelig høres. Det er også positivt, at godtgørelsen bliver forhøjet i grove sager, for seksuel chikane har store konsekvenser for den person, som det går ud over. Penge i sig selv kan selvfølgelig ikke få det skete til at forsvinde, så derfor er det også vigtigt med nogle gode løsninger som f.eks. at give mulighed for behandling og bare tid til at blive rask. Derudover er det rigtig godt, at arbejdsgivernes ansvar for at sikre et trygt og chikanefrit arbejdsmiljø tydeliggøres. Det kan jeg så bare sige at vi har prøvet at sætte fokus på i rigtig mange år. Det er rigtig vigtigt at blive ved med at sætte fokus på det.

Så er vi i SF også rigtig glade for, at der i aftalen mod seksuel chikane på jobbet også er fokus på elever og lærlinge, som vi jo ved er ekstra udsatte. Derfor er det godt, at lovforslaget styrker muligheden for, at elever og lærlinge, der udsættes for krænkelser i deres læretid, kan fortsætte deres uddannelse i skoleoplæring i stedet for. For de skal selvfølgelig ikke tvinges til at måtte stoppe deres uddannelsesforløb, bare fordi en anden person har voldt dem skade. Derfor er det også godt, at man fremover kan tilbagekalde praktikvirksomheders godkendelse i tilfælde af udøvelse af seksuel chikane, så andre elever eller lærlinge ikke risikerer at blive udsat for en lignende behandling.

Så alt i alt er det en rigtig god aftale. Dog vil jeg også gerne understrege det, som flere af høringsparterne også undrer sig over, nemlig at der er to forskellige definitioner på seksuel chikane. Mens ligebehandlingsloven understreger, at seksuel chikane er enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner, så står der i arbejdsmiljøloven, at der kun er tale om seksuel chikane, hvis den er grov eller gentagen. Det mener vi ikke er hensigtsmæssigt, for ud over forvirringen om de to forskellige definitioner, kan vi egentlig heller ikke være bekendt over for den krænkede part, at der først skal reageres på chikanen ved gentagen eller meget grov chikane. Det skal selvfølgelig ske med det samme.

Derfor håber jeg også, at ministeren vil overveje at ændre definitionen i bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø, så den stemmer overens med den mere brede og efter vores mening bedre definition, der er i ligebehandlingsloven. Men SF stemmer for forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Kirsten Normann Andersen. Den næste ordfører er fru Charlotte Munch, Danmarksdemokraterne.

Tak. Forslaget, vi skal behandle i dag, vil udmønte de initiativer i trepartsaftalen, der kræver lovændringer. Formålet er at styrke indsatsen mod seksuel chikane og gøre op med den kultur, der findes på arbejdspladserne.

Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at seksuel chikane er et samfundsproblem, som må og skal bekæmpes. For lad os være ærlige: Det skal selvfølgelig have konsekvenser, når man opfører sig upassende og hensynsløst. Vi må ikke underkende det faktum, at nogle brancher har en anden kultur end andre, men kulturen må aldrig blive et argument for en uacceptabel opførsel.

Med forslaget sikrer vi en bedre retsstilling for de elever og lærlinge, der måtte opleve seksuel chikane under deres uddannelsesforløb. Det foreslås bl.a., at reglen om frist for ophævelse af uddannelsesaftaler i sager om seksuel chikane lempes. Hvis uddannelsen ikke udbydes med skoleoplæring, får eleverne og lærlingene endvidere ret til at begynde i skoleoplæring eller alternativt at blive optaget i skoledelen, når der verserer en sag i Tvistighedsnævnet om seksuel chikane.

Seksuel chikane må aldrig få lov at underminere fagligheden eller trivslen på de enkelte erhvervsuddannelser. Det samme gælder selvfølgelig også andre dele af både arbejdsmarkeds- og uddannelsessektoren. Hvis vi kan øge incitamentet til at tage en erhvervsuddannelse ved direkte at bekæmpe seksuel chikane, mener jeg, det er givet rigtig godt ud.

Det er soleklart, at hvis det skal være attraktivt at tage en erhvervsuddannelse, skal der også herske et godt miljø på uddannelserne. På den baggrund støtter Danmarksdemokraterne forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Charlotte Munch. Næste ordfører er fru Sólbjørg Jakobsen, Liberal Alliance, og velkommen til familien på tilhørerpladserne.

Tak for det, og tak på deres vegne også. Jeg kan kun tilslutte mig, hvad der er blevet sagt her til forslaget. Selvfølgelig skal det være rart at komme på arbejde. Selvfølgelig skal man have det godt på sin arbejdsplads. Og selvfølgelig bakker vi op om, at vi får lavet nogle regler, hvor det bliver understøttet.

Det, som jeg også synes er vigtigt, er, at vi kigger på, hvordan det her er kommet i stand. Det er via en trepartsaftale, og det tror jeg rammer rigtig godt ind i, hvad der reelt skal til. Der bliver snakket, ikke kun fra talerstolen her, men arbejdsgiverne og lønmodtagerne imellem, og det er også det, der skal til. En paragraf i en lov gør det ikke alene.

Vi bakker fuldt op i Liberal Alliance og tilslutter os, hvad der allerede er sagt.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Sólbjørg Jakobsen. Næste ordfører er fru Helle Bonnesen, Det Konservative Folkeparti.

Forslaget her er en udmøntning af en trepartsaftale, og vi støtter helt sikkert forslaget. Seksuel chikane er grusomt, også på arbejdspladser. Der blev tidligere her i debatten talt om giftige dampe, og man kan jo nærmest kalde det her for de mentale giftige dampe. Derfor er forslaget meget, meget nemt at støtte. Seksuel chikane skal naturligvis modarbejdes.

Det mest interessante ved forslaget er faktisk at prøve at dykke lidt ned i nogle af høringerne, for her viser det sig, at der stadig væk er rigtig meget at tage fat på. Der er definitioner, der er forskellige, og der er nuancer, der skal præciseres. Så man kan sige, at arbejdet ikke er færdigt, men at forslaget er et skridt på vejen, et godt skridt med rigtig mange gode tiltag, og derfor stemmer vi ja til forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Helle Bonnesen. Den næste ordfører er fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Mange tak. Da vores ordfører på området, fru Victoria Velasquez, ikke kan være til stede, vil jeg hermed fremføre hendes synspunkter.

Inden for de sidste par år har vi været vidne til en kæmpe kulturforandring, hvad angår vores syn på seksuel chikane på arbejdspladsen. Den danske metoobevægelse har gjort det klart, at seksuelle krænkelser ikke er noget, vi må eller skal acceptere eller tie stille om. Mange har talt højt om deres oplevelser med seksuel chikane i modige tilkendegivelser i medierne, og tak for det. Men vi skal også huske dem, der ikke har lige så nemt ved at få taletid, for seksuel chikane rammer især kvinder og også mænd i lavtlønsjob, herunder hk'ere og ansatte i restaurations- og servicebranchen. Derfor er det enormt positivt, at opmærksomheden omkring seksuel chikane nu munder ud i konkrete tiltag, der forhåbentlig er et skridt på vejen mod et bedre og mere ligestillet arbejdsliv, også for mennesker, der typisk ikke har en medieplatform.

Vi vil også gerne stille os positivt over for, at lærlinge og elever er specielt nævnt, og at der er løsningsforslag, så en krænkelse ikke yderligere fører til, at man mister sin uddannelse. For alt for mange kvinder og også mænd på tværs af fag og brancher oplever seksuel chikane i løbet af deres arbejdsliv. Vi er endelig et sted, hvor vi ikke længere affejer det eller snakker om krænkelser som noget, der er den krænkedes eget ansvar at sige fra over for. Det er det ikke; det er krænkerens og dermed også arbejdsgiverens ansvar. Men det ansvar har arbejdsgiverne simpelt hen ikke levet op til. Derfor så vi i Enhedslisten gerne, at vi pålagde arbejdsgiverne et indirekte objektivt ansvar, således at de kunne holdes ansvarlige for seksuel chikane, som kunne være undgået med passende forholdsregler. Selv om aftalen her har det formål at gøre det ansvar en lille smule mere tydeligt, har man ikke været villig til at gå hele vejen og faktisk pålægge arbejdsgiveren det objektive ansvar.

Der er også andre ting, vi kunne have et ønske om var med i aftalen her, f.eks. et opgør med den slags fortrolighedsklausuler, som skal lukke munden på ofre for seksuel chikane. Der er altså stadig lang vej igen, men forhåbentlig er det her også kun det første skridt på vejen, og Enhedslisten støtter forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til fru Jette Gottlieb. Den næste ordfører er hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti.

Der er ikke nogen, der kan være uenig i, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at modgå seksuel chikane på arbejdspladser, og man skal selvfølgelig kunne gå på arbejde eller i skole uden at blive chikaneret. Det er jeg sikker på at vi alle sammen kan blive enige om, og krænkende adfærd på arbejdspladsen skal selvfølgelig stoppes, det er der ikke nogen tvivl om. Derfor synes vi også, det er fornuftigt, at der blev indkaldt til trepartsforhandlinger for at finde fælles løsninger parterne imellem. Det mundede som bekendt ud i en aftale med det formål at bidrage til en kulturforandring igennem bedre forebyggelse og håndtering af seksuel chikane på arbejdspladsen.

I Dansk Folkeparti vil vi gerne respektere den aftale, som parterne har indgået, og vi synes sådan set, at der er gode elementer i den, såsom at der er en bedre beskyttelse af elever og lærlinge. Det er også fint at tydeliggøre arbejdsgivernes pligt til at tilvejebringe et chikanefrit miljø og den retspraksis, der allerede eksisterer omkring de faktiske omstændigheder i sager om seksuel chikane. Det er også udmærket, at krænkeren kan holdes ansvarlig, og at godtgørelsen til ofrene øges. Derfor kan Dansk Folkeparti som udgangspunkt også støtte det her forslag.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Nick Zimmermann. Den næste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Jeg skal forsøge at gøre det her rigtig kort. Det er jo dejligt, og det må da også være dejligt for ministeren, at se, hvor nemt man kan få lovforslag igennem salen, hvis man bare sørger for at have snakket lidt med arbejdsmarkedets parter først. Tænk, hvor nemt det kan være. Snak med folk, find en god lovtekst, og fremlæg den, og vi er alle sammen enige.

I Nye Borgerlige støtter vi naturligvis forslaget. Det er et godt lovforslag, og det giver rigtig god mening.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til hr. Kim Edberg Andersen. Den næste på talerstolen er beskæftigelsesministeren.

Tak til ordførerne. For nogles vedkommende var det lidt længere taler med noget mere fortælling, og for andres vedkommende var det en kort tilkendegivelse af, at det her står man bag, men fælles for os alle sammen er, at der er en opbakning til det her. Det bygger jo også på, at vi skal gå videre ned ad den vej. Jeg vil også sige tak til arbejdsmarkedets parter, for der er lagt et kæmpe arbejde i de trepartsforhandlinger, som førte til den aftale om initiativer til at modgå seksuel chikane, som vi nu her i salen udmønter.

I dag sætter vi så et punktum for det lovgivningsmæssige ben i trepartsaftalen, og jeg er glad for, at vi med det her sikrer et bedre regelgrundlag i sager om seksuel chikane, hvilket jo også kan bidrage til den kulturændring, som flere af ordførerne også har været inde på er i gang, og som er nødvendig, hvis vi skal komme seksuel chikane til livs.

Trepartsaftalen og dermed også lovforslaget er en del af anden bølge af de metooinitiativer, som fulgte i kølvandet på bl.a. Sofie Lindes nu berømte tale ved ZULU Awards i 2020. Det var et startkabel, der bredte samtalen om omfanget af seksuel chikane ud, både når vi taler på arbejdspladser og i samfundet i det hele taget. Det var et wakeupcall for mange, også for dem, der måske ikke i første omgang havde forstået, hvor rodfæstet seksuel chikane er. Og det var en åbning for, at mange af dem, der sad med oplevelser og erfaringer, faktisk havde en anledning til at fortælle om dem til alle os andre. Også tak til de mange stemmer, som har bidraget til, at vi nu er der, hvor vi er i dag.

Lovforslaget er et udtryk for det fælles ansvar, som arbejdsmarkedets parter har taget alvorligt og har taget på sig. Lovforslaget medfører et klart regelgrundlag i sager om seksuel chikane og også højere godtgørelser, hvor de rigtig grove sager er. Ændringen i arbejdsmiljøloven indebærer en tydeliggørelse af de ansattes pligter efter arbejdsmiljøloven. Den solide forankring hos arbejdsmarkedets parter om trepartsaftalen og lovforslaget giver mig en stærk tro på, at der i høj grad er et ønske om og en vilje til ægte forandring ude på arbejdspladserne, når det kommer til seksuel chikane, og at arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne ser sig selv som ambassadører og bærere af den forandring. Jeg anerkender, at der er nogle, der synes, at det her kunne gå mere radikalt til værks, men jeg mener faktisk, at både aftalen og lovforslaget er et udtryk for et balanceret kompromis, som sikrer opbakning bredt set blandt arbejdsmarkedets parter.

Jeg er også glad for, at der i trepartsaftalen er et stort fokus på vores elever og lærlinge. Det er så vigtigt, at de unges møde med arbejdsmarkedet er en positiv oplevelse, og at de oplever, at der bliver taget hånd om deres trivsel. Elever og lærlinge er ekstra udsatte, netop fordi de er så afhængige af deres lærepladser for at kunne gennemføre deres uddannelse. Derfor skal der være et kontant fokus på forholdene ude på oplæringsvirksomhederne.

Lovforslaget står ikke alene. For trepartsaftalen indeholder også en lang række andre initiativer, som også skal skubbe til den kulturændring, som allerede er i gang, og bidrage til både bedre forebyggelse, men også håndtering af sager om seksuel chikane. Med initiativerne skabes der fokus på og også øget viden om seksuel chikane på den enkelte arbejdsplads. Jeg er sikker på, at det her lovforslag sammen med de øvrige initiativer i trepartsaftalen er et godt afsæt for både den forebyggende indsats og en bedre håndtering af seksuel chikane på arbejdspladsen.

Med de ord ser jeg frem til Folketingets velvillige behandling. Indtil videre tak for opbakningen, og jeg stiller mig naturligvis til rådighed for den forestående udvalgsbehandling. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Tak for det. Jeg synes også, at det her er et rigtig godt forslag, men som jeg også sagde i min ordførertale, tænker jeg, det kunne give mening, at ministeren overvejede det her spørgsmål om, hvad det er for en definition, vi bruger med hensyn til seksuel chikane på arbejdspladserne. Kunne man forestille sig, at ministeren ville overveje at ændre definitionen i bekendtgørelsen, sådan at den i højere grad stemmer overens med ligebehandlingsloven? Kunne det være en mulighed, så vi ikke render rundt og skaber forvirring med to forskellige definitioner?

Ministeren.

Jeg mener sådan set, at vi har med et afbalanceret kompromis at gøre her, og jeg mener også, at det er vigtigt at anerkende, at det er ret ambitiøst. Så anerkender jeg, at der er et ønske om, at der skal drejes på endnu flere håndtag, og jeg er også sikker på, at den her diskussion ikke stopper med det her, og heldigvis for det. Men jeg mener, at det her er et ret solidt kompromis.

Spørgeren.

Jeg nåede ikke at tælle, hvor mange gange ministeren undervejs i sin tale sagde ordet trepartsaftale og så glad ud, men jeg synes jo i virkeligheden også, som jeg også hørte ordføreren for Nye Borgerlige sige, at det er rigtig fedt at stå her og have lavet en aftale med bred opbakning hele vejen rundt og med arbejdsmarkedets parter, som har været med til at sætte præg på aftalen undervejs. Kunne det give anledning til, at ministeren også tænker, at det er den vej, vi skal gå i fremtiden?

Ministeren.

Ja, i meget høj grad. Den regering, jeg var en del af i sidste valgperiode, brugte trepartsinstitutionen rigtig meget – så meget, at vi også ser en stor værdi i det i den nye regering, og at vi faktisk vil lave en permanent trepartsinstitution. Og så mener jeg jo faktisk, at det er ekstra vigtigt der, hvor vi har med en kulturændring at gøre, for os, der sidder herinde, ved jo godt, at bare fordi vi skriver noget i en lov, behøver det ikke føre til, at mennesker opfører sig anderledes, end de gjorde i går. Så når vi har med en kulturændring at gøre, er vi nødt til at have nogen, der bærer det videre ud, vi er nødt til at sikre, at det er meget mere end lovens bogstav, der er i spil, og der er det ekstra vigtigt at have arbejdsmarkedets parter med om bord.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til beskæftigelsesministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.