L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven og forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og investorfradragsloven 2022-23 (2. samling)
L 3 Bilag 2
Offentligt

n, lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven og forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og investorfradragsloven 2022-23 (2. samling)

Advokatrådet

Skatteministeriet

pr. mail:

[email protected] og [email protected]

KRONPRINSESSEGADE 28

1306 KØBENHAVN K

TLF.: 33 96 97 98

DATO: 5. oktober 2022

SAGSNR.: 2022 - 3086

ID NR.: 853905

Høring af udkast til forslag til lov om ændring af

ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov om kommunal

ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af

ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger mv.) (SKM: 853149)

Ved mail af 12. september 2022 har Skatteministeriet

anmodet om Advokatrådets

bemærkninger til ovennævnte udkast/forslag.

Advokatrådet har følgende bemærkninger:

Lovforslaget går blandt andet ud på,

at ejendomsvurderingen for 2020 af

ejerboliger forlænges til også at danne grundlag for ejendomsskatterne for 2023,

og at 2024-vurderingen

af ejerboliger gennemføres som en indeksering af 2022-

vurderingen, og at 2025-vurderingen af erhvervsejendomme, m.v., gennemføres

som en indeksering af 2023-vurdering. Undtaget er situationer, hvor der er sket

ændringer af ejendommen i forhold til den vurdering, som forlænges eller

indekseres.

Det fremgår, at det ikke vil være muligt at klage over en indeksering.

Advokatrådet

finder

det

beklageligt,

borgerne

strid

med

ejendomsvurderingslovens overordnede intentioner - ikke har mulighed for at

betale skat ud fra reelle vurderinger, som er foretaget i nogenlunde nær

tidsmæssig sammenhæng med skattebetalingen. Det er yderligere

beklageligt, at

borgerne afskæres fra at klage over de vurderinger, som er gennemført via

indeksering,

og heller ikke kan klage over selve indekseringen. På den anden side

anerkender Advokatrådet, at det ultimativt er Folketinget, som må afveje

www.advokatsamfundet.dk

· [email protected]

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Advokatrådet

hensynet

til at få ejendomsvurderingssystemet i god gænge,

og hvordan

ressourcerne skal prioriteres i tiden indtil dette er sket.

Det bliver imidlertid væsentligt for borgernes retsstilling, om der er sket

ændringer af ejendommen, eftersom der skal ske indeksering,

hvis der ikke er sket

ændringer, mens der skal

foretages

omvurdering, såfremt der er sket ændringer.

Advokatrådet opfordrer derfor til, at Skatteministeriet redegør nærmere for og

med eksempler belyser,

hvad der betragtes som ændringer, som i nærværende

sammenhæng indebærer, at vurderingen ikke sker som indeksering, og hvilke

forhold, som ikke betragtes som ændringer af ejendommen, men som dog efter en

almindelig opfattelse kan påvirke en ejendoms handelsværdi, herunder hvad der

gælder i følgende

situationer:

Udsigten fra en ejendom beskæres/forsvinder som følge af nabobyggeri

Der konstateres forurening på ejendommen

Der indføres offentligretlige krav om isolering, som særligt rammer visse

boliger (jf. aftale mellem EU-landenes energi- og klimaministre d. 30.

september 2022)

4. En ejendom skifter fra naturgas til fjernvarme

Plangrundlaget for ejendommen ændres på en måde, der kan påvirke

ejendommens handelsværdi (fx ændring af anvendelses-

eller

byggemuligheder)

6. Plangrundlaget for en naboejendom

ændres på en måde, der kan påvirke

ejendommens handelsværdi (fx ændring af naboejendommens

anvendelses- eller byggemuligheder).

Endvidere fremgår det af lovforslaget, at det ikke er muligt at klage over fejl i

beregningen af indekseringen, jf. ejendomsvurderingslovens

§ 48, stk. 2.

Advokatrådet

beder

Skatteministeriet

oplyse,

bestemmelsen

efter

Skatteministeriets opfattelse indebærer, at borgerne heller ikke kan indbringe

sådanne sager direkte for domstolene.

Med venlig hilsen

Andrew Hjuler Crichton

Generalsekretær

www.advokatsamfundet.dk

· [email protected]

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Lovgivning og økonomi ([email protected])

Niklas Jakob Skovgaard Larsen ([email protected]), [email protected] ([email protected])

Merete Berdiin ([email protected])

VS: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov

om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af

ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger mv.)

E-mailtitel:

VS: Høring af udkast til forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov

om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af

ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger mv.) (SKM: 853149)

22-09-2022 10:33

Sendt:

Resumé.docx; Høringsbrev.docx; Høringsliste.docx; Udkast til lovforslag om ændring af

Bilag:

ejendomsvurderingslov m.v.docx;

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom afsenderadressen kan indikere det.

Høringssvar vedr. J.nr. 2022 - 3265

Dansk Told & Skatteforbund har følgende generelle bemærkninger til den fremsendte høring vedr. udkast til forslag

til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat og

ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger mv.) (SKM:

853149)

Lovforslaget vil bevirke et øget behov for vejledning af de borgere, der modtager en ny vurdering af deres bolig,

hvorfor det er vigtigt at vurderingsstyrelsen har de rette medarbejdere, der er uddannet til vejledningsopgaven samt

har forståelse for sammenhængen over til de skattemæssige effekter af vurderingen.

Det er også vigtigt for forbundet at pointere, at der skal være ressourcer nok til vejledningen af borgerne. Behovet

for ressourcer skal være opgjort i god tid før behovet for vejledningen bliver aktuelt, så man ikke midt i

vejledningsopgaven skal i gang med at rekruttere og uddanne personale til opgaven. Det kan i den forbindelse

nævnes at det kræver en længere oplæring, for at en medarbejder kan give en fyldestgørende vejledning af

borgerne.

Vi oplever pt. en stigende gennemstrømning af personale i vurderingsstyrelsen samt at mange af de medarbejdere

der har de dybe kompetencer vælger at forlade Vurderingsstyrelsen, enten for at finde arbejde andet sted eller for at

gå på pension. Vi finder derfor det er vigtigt at der tages initiativer til at fastholde de gode og dybe kompetencer, for

derved at være med til at løse den store vejledningsopgave som allerede ligger i Vurderingsstyrelsen og kun vil være

stigende fremadrettet.

Med venlig hilsen

Merete Keller Berdiin

Advokat

Dansk Told & Skatteforbund

Gl. Kongevej 60, 10 sal

1850 Frederiksberg

Tlf. 35254492

Fra:

Niklas Jakob Skovgaard Larsen <[email protected]>

Sendt:

9. september 2022 14:48

Til:

[email protected]; [email protected]; [email protected];

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd <[email protected]>;

[email protected];

Boligselskabernes Landsforening <[email protected]>; Retssikkerhed <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

Dansk Erhverv

<[email protected]>;

[email protected];

Dansk Told & Skatteforbund <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

[email protected];

Domstolsstyrelsen <[email protected]>;

[email protected];

Ejerlejlighedernes

Landsforening <[email protected]>;

[email protected]; [email protected];

Finanstilsynet <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected];

Landbrugsstyrelsen <[email protected]>;

[email protected];

MST Miljøstyrelsens

hovedpostkasse <[email protected]>;

[email protected]; [email protected]; [email protected];

[email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]; [email protected]

Emne:

Høring af udkast til forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov om

kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af ejendomsvurderingen for 2020

af ejerboliger mv.) (SKM: 853149)

Til høringsparterne

Hermed sendes

udkast til forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov om

kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af ejendomsvurderingen for 2020

af ejerboliger, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025 og udvidelse af antallet af dommere i

Landsskatteretten m.v.) i høring.

Vedlagt er:

- Lovforslag

- Resumé

- Høringsbrev

- Høringsliste

Eventuelle bemærkninger bedes sendt til til

[email protected]

med

[email protected]

i kopi, og

modtages gerne senest

den 7. oktober 2022.

Med venlig hilsen

Niklas Jakob Skovgaard Larsen

Fuldmægtig

Person, Ejendom og Pension

Mobil72373352

[email protected]

Skatteministeriet/Ministry of Taxation

Nicolai Eigtveds Gade 28

DK 1402 - København K

[email protected]

Webwww.skm.dk

Sådan behandler vi dine personoplysninger

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Sendt til:

[email protected]

cc:[email protected]

SKM J.nr. 2022 - 3265

Vesterbrogade 32

1620 København V

Telefon 33 43 70 00

[email protected]

www.danskeadvokater.dk

Dok.nr. D-2022-036138

Den 7. oktober 2022

Høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om ændring af

ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov om mkommunal

ejendomsskat og

Skatteministeriet har den 9. september 2022 sendt udkast til lovforslaget i høring.

Forslaget har været behandlet i fagudvalgene for hhv. bolig og erhvervsejendomme

og entreprise, samt Danmarks Skatteadvokaters bestyrelse, der fungerer som Danske

Advokaters skattefagudvalg.

Om lovforslaget:

Overordnede bemærkninger:

Danske Advokater

finder det stærkt kritisabelt og retssikkerhedsmæssigt

problematisk, at vurderingerne med vurderingstermin pr. 1. januar 2020 (ejerboliger)

og 1. marts 2021 (erhvervsejendomme) er så forsinket, at det først er i 2026 for

ejerboliger og i 2027 for erhvervsejendomme, at ejendomsejeren kender deres

vurdering, inden ejendomsskatten opkræves. Indtil denne periode opkræves

ejendomsejerne dermed for foreløbige ejendomsskatter, som så bliver endelige på et

senere tidspunkt.

For erhvervsejendomme, som opkræves både grundskyld og dækningsafgift, betyder

forsinkelserne, at de mindst i både 2022, 2023 og 2024 opkræves en foreløbig

ejendomsskat (både grundskyld og dækningsafgift), men at disse foreløbige

ejendomsskatter bliver endeligt opgjort i 2025. Der bliver dermed tale om minimum 3

års justering af ejendomsskatterne.

Når der hertil lægges, at der ingen beskyttelse er i forhold til størrelsen af justeringen

af dækningsafgiften (i modsætning til grundskylden), kan ejendomsejerne altså blive

mødt med en væsentlig justering af de foreløbige opkrævede ejendomsskatter. Et

afledt problem heraf er, at man ikke fra lovgivers side

–

trods flere opfordringer hertil

–

har tilkendegivet, hvordan retsstillingen mellem ejendomsejerne og lejerne

forestilles at være, når ejendomsejerne bliver ramt af f.eks. 3 års efterregulering af

dækningsafgift. Dette skal hermed være endnu en opfordring til at beskrive (og om

nødvendigt lovregulere) retsstillingen mellem ejendomsejerne og lejerne i tilfælde af

f.eks. en efteropkrævning af 3 års dækningsafgift.

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Det skal tillige bemærkes, at ovenstående uheldige effekter, efter Danske Advokaters

opfattelse, kunne have være undgået, hvis skattemyndighederne i stedet havde valgt

at færdiggøre og afprøve det nye vurderingssystem, inden det gamle blev skrottet. Det

havde været en både bedre og billigere løsning, ligesom det ville have givet mulighed

for slet ikke at indføre det nye vurderingssystem, hvis det viste sig ikke at kunne

implementeres.

Selv uden det nye lovforslag er de nye vurderingsregler endt med at blive unødigt

komplicerede, ligesom retssikkerheden både i forhold til gennemskueligheden og i

forhold til at kunne klage over en vurdering i forhold til en handelsprisnorm stort set

er forsvundet.

Det nye lovforslag har på ingen måde lettet trygheden for ejendomsejerne, idet

reglerne nu blot er blevet endnu mere komplicerede. Dernæst udmærker det nye

lovforslag sig ved, at den vigtigste vurdering i forhold til de fremtidige ejendomsskatter

–

hvilket er den vurdering, som danner grundlag for beskatningen i 2024 - er stort set

uomtalt.

Det samme gælder i øvrigt den skatterabatordning, som ejendomsejerne er blevet

lovet, og som skal sikre mod stigninger i ejendomsskatterne ved overgangen fra det

gamle beskatningssystem med grundskatteloft- og ejendomsværdiskattestop-regler til

et beskatningssystem med lavere beskatningspromiller, men uden grundskatteloft- og

ejendomsværdiskattestop-regler.

Det ville eksempelvis være formålstjenligt at beskrive, hvornår en ejendomsejer vil

være omfattet af skatterabatordningen for henholdsvis grundskyld og

ejendomsværdiskat. Særligt relevant er dette, idet grundskylden beregnes på baggrund

af grundværdien ansat det forudgående år, mens ejendomsværdiskatten ikke har

samme forskydning. Hvis en lokalplan eksempelvis træder i kraft pr. 4. januar 2023,

vil der skulle ansættes en grundværdi pr. 1. januar 2024, som så først har virkning for

grundskylden i 2025. Denne lokalplansændring har således ingen vurdering i det

gamle vurderingssystem, og det er derfor spørgsmålet, om en sådan

lokalplansændring vil være omfattet af skatterabat-ordningen, således at der beregnes

en grundskyld i det gamle system, som sammenholdes med den beregnede grundskyld

i det nye system.

I forhold til det udsendte lovforslag i høring har Danske Advokater

følgende bemærkninger:

I forhold til selve lovforslaget har Danske Advokaterfølgende bemærkninger:

1) Der er med § 1, nr. 5, foreslået en ny § 87 a og en ny § 87 b, der tilsyneladende har

til formål at sikre, at de danske boligejere frem til og med 2023 skal beskattes på

grundlag af vurderinger foretaget i 2020-niveau, og at 2024- og 2025-

vurderingerne foretages ved indeksering af den seneste vurdering eller af

omvurderinger foretaget i 2022-niveau.

Den foreslåede § 87 a, stk. 2, skal, som Danske Advokater forstår det, sikre, at

ejendomsejerne til og med 2023 beskattes af vurderinger foretaget i 2020-niveau,

uanset om vurderingen pr. 1. januar 2022 skal foretages ved en uegentlig

omvurdering (en omvurdering, der er foretaget i et år, hvor der skal foretages en

almindelig vurdering af ejendommen) beskattes. Det fastslås med den foreslåede

bestemmelse, at ejerboliger, der opstår eller ændres pr. 1. januar 2022 eller 2023

får en vurdering i 2022-niveau, der til brug for beskatningen i 2023

tilbageindekseres til 2020-niveau.

2/6

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Danske Advokater mener

umiddelbart ikke, at den foreslåede bestemmelse er

fyldestgørende.

Det skyldes, at den nye ejendomsværdi og de tilbageregnede ejendomsværdier, der

fastsættes ved 2022-vurderingerne, når en ejendom er ny-, om- eller tilbygget, i

henhold til ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, skal danne grundlag for

opkrævningen af ejendomsværdiskatten allerede i 2022.

Med den foreslåede bestemmelse vil der således umiddelbart ske det, at ejere af

ejendomme, der er ny-, om- eller tilbyggede i perioden fra og med den 1. marts

2021 til og med den 1. januar 2022, vil blive ejendomsværdibeskattet af 2022-

vurderingen i 2022-niveau, men i 2023 vil blive beskattet af 2022-vurderingen

tilbageindekseret til prisniveauet 2020.

Danske Advokater henstiller til,

at det med forslaget om at forlænge 2020-

vurderingerne til 2023 sikres, at ejendomsværdibeskatning sker på grundlag af

2022-vurderingen i 2020-niveau, også i 2022.

2) Der er med lovforslaget forslået, at der skal ske indeksregulering af nogle af

vurderingerne fra 2020 (bemærkning 1).

Danske Advokater mener,

at der i lovforslaget også bør fastsættes et loft på

indeksreguleringen i lighed med, hvad der er indført for boliglejere, som følge af

det galoperende indekstal fra foreløbig 2021-2022. En indeksregulering af en

udlejningsejendom med ex 8 % vil jo også slå igennem på de ejendomsskatter, der

skal opkræves ved lejere, og for pensionister, der ikke får indeksreguleret

pensionen, og hvor det derfor potentielt vil få ekstra hård betydning.

3) Der er med § 1, stk. 6, foreslået en ny § 88 a i ejendomsvurderingsloven, der i

princippet svarer til den foreslåede § 87 b, og som vil sikre, at 2025- og 2026-

vurderingerne af ejendomme, der efter vurderingsloven skal vurderes i ulige år,

foretages ved indeksering af den seneste vurdering eller af omvurderinger

foretaget i 2023-niveau.

Der er imidlertid

ikke

foreslået en ny bestemmelse i ejendomsvurderingsloven,

som i princippet svarer til den foreslåede § 87 a. Der er altså ikke foreslået en

bestemmelse, som kan sikre, at ejere af egne boliger i ejendomme, der efter

ejendoms-vurderingsloven skal vurderes i ulige år, skal beskattes af vurderinger

foretaget i 2021-niveau frem til og med 2023.

Dette uanset, at der i henhold til ejendomsvurderingslovens § 5 er en lang række

ejerboliger, der skal vurderes i ulige år. Det gælder fx ejerboliger på land- og

skovejendomme og ejerboliger i ejendomme, der består af både en erhvervsdel og

en boligdel (baseret på den faktiske anvendelse). Danske Advokater er i den

forbindelse opmærksom på, at den foreslåede forlængelse af den skattemæssige

virkning for den almindelige vurdering pr. 1. januar 2020 efter forslaget skal

medføre en samtidig forlængelse af virkningen af overgangsbestemmelsen i

ejendomsvurderingslovens § 85 a, der indebærer, at der for ejendomme omfattet

af ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 1-4 og 6-8, kun bliver henset til mulige

anvendelser til bolig-, sommerhus- eller fritidsboligbebyggelse, og at der derfor

ikke i vurderingerne vil blive taget højde for eventuelt mulige

erhvervsanvendelser, som efter ejendomsvurderingsloven vil medføre, at

ejendommene bliver en uligeårs-ejendom. Der er imidlertid ikke dermed gjort

endeligt op med, at alle ejerboliger, der beskattes efter reglerne i

ejendomsværdiskatteloven, på nuværende tidspunkt er ligeårs-ejendomme.

Da der ikke er foreslået en bestemmelse, der vil medføre, at 2021-vurderingen

forlænges for ejerboliger i uligeårsejendomme, vil de ejere af ejerboliger i uligeårs-

3/6

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

ejendomme, der får en omvurdering pr. 1. januar 2023, fx fordi der foretages en

tilbygning i vurderingsåret 2022, i 2023 blive ejendomsværdibeskattet på

grundlag af ansættelser, der er ansat i 2023-niveau, jf. igen

ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3.

Det forekommer ikke at være i overensstemmelse med intentionen med

lovforslaget, at ejere af boliger i uligeårs-ejendomme i 2023 skal beskattes af en

vurdering i 2023-niveau.

Danske Advokater opfordrer til,

at der indsættes en bestemmelse, som sikrer, at

2021-vurderingen forlænges til og med 2023, ligesom 2020-vurderingen er

foreslået at blive det, i hvert fald for så vidt angår ejerboliger i uligeårs-

ejendomme. Det bemærkes i den forbindelse, at der umiddelbart ikke er en

tilsvarende problematik relateret til beskatningen af uligeårs-ejendomme, der ikke

er ejerboliger, idet der som udgangspunkt ikke betales ejendomsværdiskat af

sådanne ejendomme. Problematikken kan dog være relevant i andre tilfælde, jf. fx

ligningslovens § 12 A og ejendomsvurderingslovens §§ 27 og 27a.

4) De ovenfor nævnte bemærkninger fører til konklusionen, at der umiddelbart er

tilsvarende mangler i forslagene til ændring af lov om kommunal ejendomsskat og

ejendomsværdiskatteloven, jf. lovforslagets §§ 3 og 4, idet de nu foreslåede

bestemmelser tilsyneladende ikke tager højde for, at ejendomsværdiskatten af ny-

, om- og tilbyggede ejendomme i henhold til ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk.

2 og 3, beskattes på grundlag af en omvurdering allerede i omvurderingsåret, og

tilsyneladende heller ikke tager højde for, at der er en ikke-ubetydelig del af

landets ejerboliger, der i henhold til vurderingslovens § 5 er uligeårs-ejendomme.

5) Der er ikke i lovforslaget taget stilling til, hvilken betydning det vil have for

beregningen af de skatterabatter, der blev garanteret ved Boligskatteforliget, at der

i henhold til lovforslaget først fra og med 1. januar 2024 skal ske beskatning på

grundlag af de almindelige vurderinger, der foretages pr. 1. januar 2022 og pr. 1.

januar 2023 i prisniveauerne henholdsvis pr. 1. januar 2022 og 1. januar 2023.

Danske Advokater foreslår,

at der tages stilling hertil henset til, at skatterabatten

i henhold til Boligskatteforliget skal beregnes ved udgangen af 2023 med henblik

på at neutralisere en forøgelse af beskatningen som følge af, at

ejendomsbeskatningen i henhold til Boligskatteforliget fra og med (netop) 1.

januar 2024 skal ske med udgangspunkt i et nyt ejendomsbeskatningssystem.

Der er herunder ikke taget stilling til betydningen af, at en omvurdering af en

ligeårs-ejendom, der foretages pr. 1. januar 2023 for en ny-, om- eller tilbygget

ejendom, i henhold til ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, skal danne

grundlag for ejendomsværdibeskatningen fra og med den 1. januar 2023, mens

den grundværdi og den eventuelle omberegnede grundværdi, der ansættes ved

vurderingen pr. 1. januar 2023, først vil indgå i grundlaget for beregningen af

grundskylden fra og med 1. januar 2024. Det har umiddelbart den konsekvens, at

grundværdien, der er ansat som en del af vurderingen pr. 1. januar 2023, vil indgå

i grundlaget for beskatningen i 2024 i 2022-niveau, men at en omberegnet

grundværdi, der er ansat som en del af vurderingen pr. 1. januar 2023 ikke vil

indgå i grundlaget for beregningen af skatterabatten, selvom ejendommen er

opstået længe før overgangen til det nye beskatningssystem

Der er heller ikke taget stilling til betydningen af, at en vurdering af en ligeårs-

ejendom, der foretages pr. 1. januar 2024 ved en uegentlig omvurdering foretaget

som følge af ny-, om- eller tilbygning

–

der altså vil være godkendt til ibrugtagning

senest ved overgangen til det nye beskatningssystem og i perioden fra og med den

2. januar 2023 til og med den 1. januar 2024

–

i henhold til

ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, skal danne grundlag for

4/6

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

ejendomsværdibeskatningen fra og med den 1. januar 2024 og altså i 2024-niveau

(i henhold til lovforslaget indekseret fra en omvurdering pr. 1. januar 2024

foretaget i prisniveauet 2022), men umiddelbart med den aktuelle ejendomsværdi

og uden hensyntagen til de skattestopværdier, der er ansat som en del af 2024-

vurderingen, mens den grundværdi og den tilbageregnede grundværdi, der vil

blive ansat som en del af samme vurdering (vurderingen pr. 1. januar 2024), i

henhold til reglerne i lov om kommunal ejendomsskat først vil danne grundlag for

og dermed være afspejlet i beskatningen af ejendommen pr. 1. januar 2025 og

dermed dels tilsvarende vil indgå i grundlaget for beskatningen i 2025 i 2024-

niveau, dels umiddelbart tilsvarende vil indgå i grundlaget for beskatningen med

den aktuelle grundværdi uden hensyntagen til det grundskatteloft, der er blevet

ansat som en del af 2024-vurderingen, selvom ejendommen er opstået før

overgangen til det nye beskatningssystem, da udstykningen næppe er gennemført

med retsvirkning pr. netop 1. januar 2024.

I den forbindelse må det bemærkes, at de ovenfor beskrevne situationer med de

forslag til lovændringer, der nu er sendt i høring

–

dvs. uden eventuelle

suppleringer foranlediget af bemærkningerne ovenfor under pkt. 1-3

–

umiddelbart vil føre til følgende:

En uligeårs-ejendom, der vurderes pr. 1. januar 2023 ved en uegentlig

omvurdering på grund af ny-, om- eller tilbygning, vil i henhold til

ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, fra og med 1. januar 2023 blive

ejendomsværdibeskattet ud fra den ejendomsværdi og de skattestopværdier, der

ansættes som en del af 2023-vurderingen og dermed i 2023-niveau, mens den

grundværdi og den tilbageregnede grundværdi, der vil blive ansat som en del af

samme vurdering (vurderingen pr. 1. januar 2023), hvis grunden også er udstykket

i perioden fra og med 2. januar 2022 til og med 1. januar 2023, i henhold til

reglerne i lov om kommunal ejendomsskat først vil danne grundlag for og dermed

være afspejlet i beskatningen af ejendommen pr. 1. januar 2024 og dermed dels vil

indgå i grundlaget for beskatningen i 2024 i 2023-niveau, dels umiddelbart vil

indgå i grundlaget for beskatningen med denne aktuelle grundværdi uden

hensyntagen til det grundskatteloft, der er blevet ansat som en del af 2023-

vurderingen, selvom ejendommen er opstået længe før overgangen til det nye

beskatningssystem.

En uligeårs-ejendom, der omvurderes pr. 1. januar 2024 på grund af ny-, om- eller

tilbygning, vil i henhold til ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2 og 3, fra og

med 1. januar 2024 blive ejendomsværdibeskattet ud fra den ejendomsværdi, der

ansættes som en del af 2024-omvurderingen og dermed i 2023-niveau, men

umiddelbart uden hensyntagen til de skattestopværdier, der er ansat som en del

af 2024-omvurde-ringen, mens den grundværdi og den tilbageregnede

grundværdi, der vil blive ansat som en del af samme vurdering (omvurderingen

pr. 1. januar 2024), i henhold til reglerne i lov om kommunal ejendomsskat først

vil danne grundlag for og dermed være afspejlet i beskatningen af ejendommen pr.

1. januar 2025 og dermed dels tilsvarende vil indgå i grundlaget for beskatningen

i 2025 i 2023-niveau, dels umiddelbart tilsvarende vil indgå i grundlaget for

beskatningen med den aktuelle grundværdi uden hensyntagen til det

grundskatteloft, der er blevet ansat som en del af 2024-vurderingen, selvom

udstykningen vil være foretaget i perioden fra og med den 2. januar 2023 til 1.

januar 2024 og næppe har retsvirkning pr. netop 1. januar 2024.

5/6

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Afsluttende bemærkninger:

Danske Advokater takker for muligheden for at afgive høringssvar, og vi står altid

gerne til rådighed for uddybende spørgsmål eller dialog.

Med venlig hilsen

Annette Lerche

Specialkonsulent

Danske Advokater

[email protected]

Thomas Booker

Advokat

Medlem af bestyrelsen

Danmarks Skatteadvokater

6/6

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

[email protected]

København, den 7. oktober 2022

J.nr. H.23-22-026

Vedr. j.nr. 2022-3265 Dansk Ejendomsmæglerforenings svar i høring over udkast til forslag til lov om

ændring af ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat og

ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger,

forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025 og udvidelse af antallet af dommere i

Landsskatteretten m.v.)

Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) takker for muligheden for i ovenstående høring at afgive svar.

Forslaget skal sikre størst mulig tryghed ved at forenkle beskatningsgrundlagene og sikre implementeringen af

ejendomsvurderingssystemet, som det blev politisk aftalt tilbage i efteråret 2016.

DE noterer sig, at vedtages nærværende forslag til ændring af ejendomsvurderingsloven, vil dette blive 9.

ændringslov siden vedtagelse af ejendomsvurderingsloven i 2017. Vel at mærke, uden at

ejendomsvurderingslovens helt overordnede formål er mødt.

Fsv. ejerboligvurderingerne er der aktuelt udsendt i omegnen af 150.000 af ud af de ca. 1.700.000, der skal

vurderes. Dette er vurderinger pr. 2020 og puljen af de udsendte vurderinger inkluderer hverken

ejerlejligheder, sommerhuse eller byggegrunde. Desuden, efter

DE’s oplysninger,

er ingen ejendomme, der er

nybygget efter 1. oktober 2019, hvor det tidligere ejendomsvurderingssystem ophørte, endnu vurderet.

De ejerboliger, der ikke har modtaget deres 2020-vurderinger, beskattes alle på et foreløbigt grundlag på

fortidens forudsætninger, både ift. ejendomsværdiskat og ejendomsskat (grundskyld). De ejerboliger, der ikke

nåede med ved vurderingen i oktober 2019, beskattes ud fra foreløbige grundlag, som ingen kender

forudsætningerne for og ingen kan efterprøve, før de endelige vurderinger for disse ejerboliger offentliggøres.

Fsv. øvrige ejendomme, herunder erhvervsejendomme, er det fastsat ved lov, hvorledes disse påtænkes

vurderet. Det var til sammenligning også i 2018 fastsat, hvordan man påtænkte at vurdere ejerboliger. Således

Dansk Ejendomsmæglerforening

•

Islands Brygge 43

•

2300 København S

•

TLF: 7025 0999

•

[email protected]

•

www.de.dk

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

har det for så vidt ikke været lovgrundlag, der har manglet, men den følgende implementering, der har givet

anledning til de kontinuerlige ændringer i lovgivningen, herunder den første udskydelse af beskatningsdelen

af ejendomsskattereformen til 2024.

Derfor er det også med en vis skepsis, at DE læser den forudsatte plan for udsendelsen af særligt

erhvervsejendomsvurderinger, idet vel ikke engang Skatteministeriet eller Vurderingsstyrelsen har nogen

forudsætninger for på nuværende tidspunkt at planlægge en sådan udsendelse. Ingen kan på nuværende

tidspunkt redegøre for, hvordan vurderingerne skal foretages, om det fornødne lovgrundlag er på plads, og

hvorvidt der kan lægges en tidsplan, der er realisérbar. Dette med indregning af erfaringer fra forløbet på

området for vurdering af ejerboliger og ikke mindst udsendelsen af disse.

Ministeriet anfører, at formålet for lovforslaget er, at

”skabe den størst mulige tryghed om ejendomsskatterne

for borgere og virksomheder i de kommende år”

. DE tilslutter sig, at det i den nuværende situation er

nødvendigt at lempe på målsætningen om tryghed for boligejerne. Det følger dog ikke af lovforslagets indhold,

at dette er tryghed i de kommende år, nærmere tryghed i 2027 fsv. boligejerne og med ukendt bagkant for

virksomhederne.

DE skal overordnet tilslutte sig, at der er behov for tiltag på området, herunder særligt tiltag der hjælper med

at løfte presset på Vurderingsstyrelsen og den overordnede tidsplan for udrulning af vurderingssystemet og

beskatningen. Det synes at være lovforslagets formål at undgå endnu en udskydelse af den nye

boligbeskatning, og idet det ikke er muligt for DE at anslå omkostningerne for ejerboligejere og ejendomsejere,

boliglejere og erhvervslejere ved en udskydelse, vil DE afholde sig fra at foreslå dette.

DE noterer sig, at der igen udarbejdes et lovforslag på baggrund af en forventning om, hvad der er muligt i

fremtiden, og ikke på baggrund af de erfaringer, der er gjort indtil videre. Der er ikke indikationer på, at der

reelt er etableret et

vurderingssystem

, der vil kunne gennemføre vurderinger fortløbende, hvis ikke engang de

ejendomme, der er vurderet pr. 2020 vil have mulighed for

–

automatiseret

–

at få en 2022-vurdering, frem for

et foreløbigt beskatningsgrundlag. Således må det antages, at der fremadrettet er planlagt manuelle processer

for at få gennemført de vurderinger, der forudsættes i nærværende lovforslag. Det er ikke befordrende for

tilliden til vurderingssystemet eller den tidsplan, hvorefter ministeriet nu beder bolig- og ejendomsmarkedet

om at disponere.

DE skal i stedet henstille til, at der gennemføres en politisk evaluering af ejendomsskatteområdet og de i sin

tid indgåede aftaler om vurderingssystemet og boligbeskatningen, når et nyt Folketing træder sammen.

Til dette lovforslag, hvis ministeriet søger at fremme dette, og alternativt som foreløbigt input til en sådan

politisk evaluering skal DE anføre følgende bemærkninger:

Den foreløbige beskatning - ejerboliger

DE støtter forslaget om, at 2020-vurderingen udstrækkes til også at være beskatningsgrundlag i 2023.

Den helt overordnede problematik i disse år er den overgangsordning, som tilnærmelsesvist ingen ved, de er

en del af. Overgangsordningen sikrer, at 2020-vurderingen kan lægges til grund for beskatning i 2021, 2022 og

efter forslaget også 2023 for ejerboliger.

Idet alene 150.000 ejerboliger er vurderet på nuværende tidspunkt, er der sparsomme erfaringer på området,

men den mest væsentlige, som DE kender til, er efterregulering af ejendomsskat fra kommunernes side med

tilbagevirkende kraft. Således vil der, forudsat at tidsplanen for udsendelse af 2020-vurderingen følges som

den er forudsat, være færre, der risikerer en efterregulering af deres ejendomsskat for 2023, fordi den ikke skal

afvente en 2022-vurdering, der først forventeligt foreligger i 2025.

Dansk Ejendomsmæglerforening

•

Islands Brygge 43

•

2300 København S

•

TLF: 7025 0999

•

[email protected]

•

www.de.dk

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

DE kan, ud fra de forhåndenværende søms princip, endvidere støtte forslaget om, at der i 2024 skal foreløbigt

beskattes iht. foreløbige 2022-vurderinger, dog med følgende bemærkninger:

Det skal forinden være sikret, at både ejendomsværdiskat og ejendomsskat i 2024 opkræves hos de enkelte

ejerboligejere iht. deres ejertid gennem forskuds-/årsopgørelse. Dette er forudsat i den tidsplan, der er

lagt, men idet det fordrer IT-udvikling på skatteområdet, håber DE,

at ministeriet vil anerkende DE’s

forsigtige tvivl på realiserbarheden, tidsplanen og dermed behov for eksplicit kommunikation om, at dette

er sikret.

Det vil under ingen omstændigheder kunne støttes, at der i 2024 skal foretages opkrævning af

ejendomsskat direkte fra kommunerne via ejendomsskattebillet, når det forudsættes, at dette sker på

foreløbigt grundlag.

Det vil ej heller kunne støttes, at der sker efterregulering af ejendomsskat, overfor andre end de respektive

ejere iht. deres ejertid. Dette uagtet at ejerboligen måtte have skiftet ejer.

Det er utilfredsstillende, også i et markedsperspektiv, at der ikke sikret klarhed om 2022-vurderingen, før

denne kommer i anvendelse, og dermed at ingen boligkøbere og boligsælgere har mulighed for at vide,

hvorvidt deres (nye) beskatning i 2024 er korrekt, før den endelige 2022-vurdering er modtaget i 2025. Hvis

man oveni dette skal tåle, at risikoen i de foreløbige beskatningsgrundlag er tillagt den til enhver tid

værende ejer, således at en boligkøber kan risikere at blive efteropkrævet den ejendomsskat, der skulle

være betalt af tidligere ejer, eller at en boligsælger kan have betalt for meget, som udbetales til den nye

ejer, så vil det være direkte skadeligt for markedet. Det bemærkes, at det som udgangspunkt ikke er muligt

at regulere dette forhold parterne imellem, idet det vil fordre indsigt i, hvorvidt det konkrete foreløbige

grundlag er korrekt fastsat, hvilket i sagens natur ikke er muligt.

DE kan overordnet støtte, at der i 2025 og 2026 beskattes på baggrund af indekserede værdier. Der må dog

henstilles til, at der etableres en ordning, der sikrer så høj differentiering af områder som muligt, idet det

næppe kan lægges til grund, at prisudviklingen er ens for en hel kommune.

DE gør opmærksom på, at forslagets forudsætning om at fastholde overgangsordningen, hvor foreløbig

beskatning med senere efterregulering flere år senere, ikke nødvendigvis på overordnet synes problematisk,

hvis der alene forventes små udsving på den enkelte eksisterende ejendom og dennes grund.

Der er dog grund til at være særligt opmærksom på nicher, herunder på nyudstykkede grunde, projektboliger

og nybyggeri, hvor mange forventeligt vil skulle vente mange år på at kende deres aktuelle beskatning.

Herunder med den risiko, at de skal efteropkræves, hvad en tidligere ejer, potentielt virksomhed, skulle have

afholdt i sin ejertid. Denne type ejendomme må forventes at høre til dem, der senest og potentielt først i løbet

foråret 2024 kender deres 2020-vurdering, og følgelig, formodentlig vil stå bagerst ift. en udsendelse af 2022-

vurderingen i løbet af 2025.

Ligeledes må sidstnævnte kategori af ejendomme antages at være påvirket af den særlige overgangsordning

for beskatningsgrundlag for grunde efter 1. oktober 2019, der har bevirket at disse beskatningsgrundlag i

betydelig grad adskiller sig fra naboejendommene. Effekterne heraf kendes endnu ikke, idet de aktuelt

beskattes på foreløbige grundlag, som ingen kender forudsætningerne for.

Således opfordres ministeriet til at sammentænke dette lovforslag med det lovforslag, der forventeligt snart

skal sendes i høring vedr. selve beskatningen af de beskatningsgrundlag, der nu søges reguleret.

Dansk Ejendomsmæglerforening

•

Islands Brygge 43

•

2300 København S

•

TLF: 7025 0999

•

[email protected]

•

www.de.dk

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Den foreløbige beskatning

–

øvrige ejendomme

DE skal opfordre til, at man skiller boligbeskatningen fra den øvrige løbende beskatning af ejendom.

Aktuelt står øvrige ejendomme, herunder erhvervsejendomme, i kø til at blive vurderet. Først når

ejerboligvurderingerne er udsendt og trygheden for boligejerne er etableret, kan erhvervsejendommene

forventes at blive taget i betragtning. Det er uholdbart for et marked, så komplekst som markedet for

erhvervsejendom, at udgifter vedr. ejendomme, hvis værdi måles overordnet ud fra deres afkast, ikke er kendt.

Det gælder i særlig grad den kommunale ejendomsskat og dækningsafgiften.

Først når beskatningsgrundlag og beskatning på ejerboligområdet begynder at følges, vil øvrige ejendomsejere

(og -lejere) kende til deres ejendoms reelle beskatning fra og med 2022 og frem. Hertil kommer den indtil videre

forudsatte efterregulering fra kommunerne samt den hæftelse, der følger af nugældende

ejendomsbeskatningslov.

Det har grundlæggende været en forudsætning i beskatningsaftalen, at alle ejendommes beskatning skal følges

ad, idet der i 2024 skal udmåles grundskyldspromiller på tværs i kommunerne. Forudsætningen herfor har dog

været, at man kendte til beskatningsgrundlagene i 2024, hvilket endeligt udelukkes med nærværende

lovforslag.

Der findes derfor ikke ræson i, at alle ejendomstypers beskatning skal være afhængig af hinanden i

implementeringen af boligbeskatningen. Ministeriet bør etablere en overgangsordning, hvor den tidligere

beskatning af erhvervsejendom, som fungerede til og med 2021, forlænges, indtil der er sikkerhed for, hvornår

endelige beskatningsgrundlag, der ikke fordrer efterfølgende regulering, er tilvejebragt.

Skatterabat

–

skæringspunkt

Det forudsættes iht. nærværende forslag ikke længere, at der i 2024 sker udmåling af boligbeskatning på

baggrund af 2022-vurderingen, men at dette først sker, når 2022-vurderingen reelt foreligger, forventeligt i

2025. Dermed er en evt. skatterabat ej heller givet for den enkelte boligejer, før der sker opgørelse, når 2022-

vurderingen foreligger i 2025.

Således vil DE af hensyn til gennemsigtighed og tryghed for de, der handler bolig i årene op til 2024, foreslå, at

der i en ejendomsskattelov vedtages, at en skatterabat udløses af, at købsaftaledato ligger før 2024. Dette er

muligvis i modstrid med, hvad der tidligere er aftalt og forudsat som udslagsgivende for, hvem der kan opnå

skatterabat. Ikke desto mindre er det et tiltag, der vil berolige og skabe mest mulig tryghed for nuværende og

fremtidige boligejere, herunder i ejerboligprojektmarkedet.

Købsaftaledatoen indgår som udgangspunkt i skøder, og er derfor en dato, der er let tilgængelig for

skatteforvaltningen, der til den tid har overtaget den samlede boligbeskatnings beregning og opkrævning.

Et sådan tiltag vil modvirke den uigennemsigtighed, der aktuelt præger ejerboligvurderings- og

boligskatteområdet.

Kommunikation

DE skal opfordre til, at den aktuelle kommunikationsindsats øges fsv. de generelle forhold på nuværende

tidspunkt. Dette også for de borgere og virksomheder, som man ikke er i kontakt med endnu, idet de foreløbigt

venter på deres deklarationer og vurderinger. Området for boligbeskatning og ejendomsbeskatning i øvrigt,

havde imødeset den renskæring af de ujævne kanter i ejendomsvurderingen og -beskatningen, som usikkerhed

Dansk Ejendomsmæglerforening

•

Islands Brygge 43

•

2300 København S

•

TLF: 7025 0999

•

[email protected]

•

www.de.dk

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

og praksis gennem årene har medført, og som skulle være gjort op med i 2018 og frem. Den renskæring er ikke

forløst og har desværre næppe udsigt til at blive det.

Det helt overordnede problem med den konstant usikre tidsplan og den foreløbige beskatningsmodel er, at

der ikke er gennemsigtighed for berørte borgere og virksomheder. Såfremt man ikke i selve modellen eller

forløbet kan etablere den nødvendige gennemsigtighed, må man sikre tilstrækkelig kommunikation som

kompensation.

DE noterer sig, at det skønnes muligt at etablere foreløbige beskatningsgrundlag for 2024, dvs. anticiperede

2022-vurderinger, og skal opfordre ministeriet eller Vurderingsstyrelsen til at fremrykke fremsendelsen og/eller

en offentliggørelse af disse, således det ikke først er ved forskudsopgørelse for 2024, at disse bliver tilgængelige

for den berørte boligejer, -sælger eller -køber.

DE vil med interesse følge lovforslaget på dets vej, og foreningen stiller sig gerne til rådighed for yderligere

drøftelse eller anden deltagelse, hvis det måtte skønnes givtigt.

Med venlig hilsen

Simon Bay

Dansk Ejendomsmæglerforening

[email protected]

Dansk Ejendomsmæglerforening

•

Islands Brygge 43

•

2300 København S

•

TLF: 7025 0999

•

[email protected]

•

www.de.dk

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

7. oktober 2022

BSA

Deres sagsnummer 2022-3265

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

[email protected]

Høringssvar, lovforslag om Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven,

skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsvær-

diskatteloven (forlængelse af virkningen af ejendomsvurderingen for 2020

af ejerboliger, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025 og ud-

videlse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.)

Skatteministeriet har 9. september 2022 (j. nr. 2022-3265) udbedt sig DI’s bemærkninger

til et lovudkast, der præsenterer visse forenklinger af beskatningsgrundlagene for ejen-

domsskatterne i de kommende år, set i lyset af endnu en forsinket tidsplan for udsendelse

af ejendomsvurderinger. Det foreslås, at skattevirkningen af 2020-vurderingen for ejer-

boliger forlænges til også at gælde for 2023-ejendomsskatterne, og at vurderingerne for

2024 og 2025 forenkles og foretages som indekseringer af 2022- eller 2023-vurderingen.

Generelle bemærkninger, ejendomsvurdering private boliger

DI beklager dybt den situation, der nu på 11. år er opstået om ejendomsvurderingerne,

som er forudsætning for ejendomsbeskatningen. Det er i forvejen stærkt problematisk,

at de nye boligskatteregler allerede én gang er udskudt fra oprindeligt 2021 til nu 2024.

DI ønsker dog mest muligt ro og klarhed på dette område, som har så stor betydning for

flere millioner danskere. Vi anbefaler fortsat, at de nye boligskatteregler så vidt overho-

vedet muligt skal træde i kraft som aftalt med bredt flertal, 1. januar 2024

–

blandt andet

fordi boligmarkedet allerede er i fuld gang med at tilpasse sig til dette regelsæt.

I forenklingsarbejdet omkring ejendomsvurderingerne for de næste par år, henstiller DI

til, at problemstillingen om opvarmningsformens betydning for ejendomsvurderingerne

genbesøges. I 2022 har vi set groteske eksempler på højere ejendomsvurderinger pga.

tilstedeværelse af gasfyr, hvilket stemmer dårligt overens med den aktuelle virkelighed.

DI anmoder også om, at det i det videre lovgivningsarbejde adresseres, om der med lov-

forslaget opstår nogle uhensigtsmæssigheder for skatteborgerne henset til konjunktursi-

tuationen, hvor boligpriserne ventes at være faldende i resten af 2022 og i 2023, jf. at

2020-vurderingens skattemæssige virkningsperiode udvides, og at netop 2020 var et

meget gunstigt år på boligmarkedet bl.a. pga. corona-pandemien.

Endelig ser DI med en vis undren på, at de nye ejendomsvurderinger endnu engang er så

forsinkede, som tilfældet er

–

med foreløbig blot ca. 150.000 udsendte 2020-vurderin-

ger. Sideløbende med udviklingen af vurderingsmodellen i Skatteministeriet og Vurde-

ringsstyrelsen har fx Nationalbanken udgivet en interessant boligmarkedsanalyse (Wor-

king Paper 188, August 2022) med et nyt værktøj baseret på big data, der kan under-

støtte overvågning og analyse af prisudviklingen på boligmarkedet - måske det bagved-

liggende arbejde, metode og datasæt er værd at lade sig inspirere af?

*SAG*

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Generelle bemærkninger, ejendomsvurdering erhvervsejendomme

Med lovforslaget foreslås det, at 2025-vurderingerne for erhvervsejendomme gennemfø-

res som en indeksering af 2023-vurderingerne til 2025-prisniveau (idet der dog tages

højde for ejendomme, der er ændret i mellemtiden).

Når der i forbindelse med behandlingen af nærværende lovforslag således igen skal tages

stilling til erhvervsejendomsvurderingerne, opfordrer DI partierne bag ejendomsskatte-

forligene til at indkalde til nye forhandlinger med henblik på at der ved samme lejlighed

indføres både en overgangsordning og en skatterabat for virksomhedernes betaling af

dækningsafgift (evt. for summen af dækningsafgift og grundskyld), som det også er til-

fældet for de private boligejere.

DI´s synspunkt og anbefalinger i den forbindelse er blevet tilkendegivet i en række hø-

ringssvar mv. gennem årene, senest i vores høringssvar til sag nr. 2021-2076 fra oktober

2021.

Endelig vil vi i DI gøre gældende, at det ikke må blive til virksomhedernes ugunst i for-

bindelse med efterregulering af betalt dækningsafgift på foreløbige grundlag, at der - helt

uforskyldt set fra virksomhedernes synsvinkel

–

nu risikerer at gå endnu flere år med fo-

reløbige beskatningsgrundlag inden de endelige vurderinger foreligger (sidstnævnte er

vel at mærke beskatningsgrundlag, som der ikke er knyttet nogen form for skatterabat,

årligt loft eller andre overgangsordninger til).

DI har ikke i denne omgang yderligere bemærkninger til lovforslaget

–

men står til rå-

dighed for drøftelse ikke mindst af problematikkerne vedr. grundlaget for beskatning af

erhvervsejendomme.

Med venlig hilsen

Bo Sandberg

Skatte- og boligøkonom

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren



L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Sendt til

[email protected]

Høringssvar omkring forlængelse af virk-

ningen af ejendomsvurderingen for 2020

af ejerboliger og forenkling af ejen-

domsvurderingerne for 2024 og 2025

Finans Danmark takker for muligheden for at kommentere på udkast til forslag til

lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov om

kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven (j.nr. 2022-3265).

7. oktober 2022

Høringssvar

Vi imødeser udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger, som skal danne grund-

lag for den fremtidige boligbeskatning fra 1. januar 2024. Det er centralt, at både

eksisterende og kommende boligejere i god tid kan indrette sig på den ny vurde-

ring og den boligskat, der er knyttet til ejendommen. Vi afventer også, at reg-

lerne omkring det nye skattesystem kommer på plads, så banker og realkreditin-

stitutter har et sikkert grundlag at rådgive kunderne ud fra i forbindelse med fi-

nansiering af boligkøb.

Der er samtidig behov for, at de nye ejendomsvurderinger er pålidelige og gen-

nemarbejdede, så boligskatterne opkræves på et sagligt grundlag. Det er derfor

beklageligt, at der ikke efter ikrafttrædelsen af det nye skattesystem udsendes

en individuel 2024-vurdering (ejerboliger), men at 2022-vurderingen indekseres på

baggrund af prisudviklingen på kommuneniveau. Samtidig har boligejerne i peri-

oden ikke mulighed for at gøre indsigelse omkring grundlaget for vurderingen.

Det betyder alt andet lige, at ejendomsvurderingerne bliver mindre retvisende,

indtil en ny individuel 2026-vurdering udsendes.

Vi har ikke øvrige bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Ane Arnth Jensen

Viceadministrerende direktør i Finans Danmark

og direktør i Realkreditrådet

Direkte: 40384420

Mail: [email protected]

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att. Niklas Jakob Skovgaard Larsen

Sendt pr. e-mail til: [email protected] og [email protected]

7. oktober 2022

Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven,

skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat og

ejendomsværdiskatteloven, jf. Skatteministeriets j. nr. 2022-3265

FSR – danske revisorer (”FSR”) takker for modtagelse af nærværende udkast til forslag

til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov om

kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af

ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger, forenkling af ejendomsvurderingerne for

2024 og 2025 og udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.), som

Skatteministeriet har sendt i høring den 9. september 2022 med høringsfrist den 7.

oktober 2022.

FSR – danske revisorer

Kronprinsessegade 8

DK - 1306 København K

Telefon +45 3393 9191

[email protected]

www.fsr.dk

CVR. 55 09 72 16

Danske Bank

Reg. 9541

Konto nr. 2500102295

Generelle bemærkninger

Det bemærkes, at lovforslaget primært er rettet mod ejere af ejerboliger, men at

lovforslaget anfører at have til formål at skabe den størst mulige tryghed om

ejendomsskatterne for både borgere og virksomheder i de kommende år. FSR kan dog i

sin helhed bakke op om Skatteministeriets grundlæggende ønske om at skabe bedre

tidsmæssig sammenhæng mellem vurderingsterminen og udsendelsen af

ejendomsvurderingerne ved at forenkle 2024-vurderingen for ejerboliger og 2025-

vurderingen for såkaldt ”andre ejendomme”, jf. ejendomsvurderingsloven § 5, stk. 2, 2.

og 3. pkt.

Det fremgår af lovforslaget, at de nye erhvervsvurderinger pr. 1. marts 2021 tidligst

forventes færdigudsendt i løbet af 2025, og at beskatningsgrundlaget først kommer i takt

med udsendelsen af de respektive vurderinger fra skatteåret 2027. På trods af den

objektiverede tilgang til vurderingen pr. 1. januar 2024 for ejerboliger og vurderingen pr.

1. januar 2025 for erhvervsejendomme, vil den faktiske betaling af grundskyld og

dækningsafgift i perioden 2022 til 2025 først endeligt fastlægges med udsendelsen af

vurderingen pr. 1. marts 2021 i 2025.

Retstilstanden for ejere af erhvervsejendomme og beskatningen af erhvervsejendomme

i overgangsperioden synes altså fortsat at være meget usikker. FSR bemærker, at de

gældende kommunespecifikke andele i henhold til ejendomsvurderingslovens § 48 a, jf.

ejendomsvurderingslovens bilag 1, er udarbejdet på baggrund af historisk offentliggjorte

forventede grundskyldspromiller i 2024.

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Vil Skatteministeriet venligst afklare, hvorvidt de kommunespecifikke andele forventes at

blive ajourført, så de stemmer overens med de seneste opdaterede og offentliggjorte

promiller af Skatteministeriet i juni 2022? Er det fortsat Skatteministeriets forventning,

at de forventede fremtidige grundskyldspromiller træder i kraft ved skatteåret 2024? Vil

Skatteministeriet også præcisere, hvorvidt de nye grundskyldspromiller kun vil være

gældende for grundskyld opgjort på baggrund af nye ejendomsvurderinger?

Specifikke bemærkninger til ejendomsvurderingsloven

Afskæring af partshøring

Vurderingsstyrelsen har den 13. september 20221 offentliggjort, at nogle boligejere har

oplevet problemer med at tilgå oplysningerne i deres deklarationsskrivelse i det link, som

har været i notifikationen i den digitale postkasse.

Som løsning herpå angiver Vurderingsstyrelsen, at disse borgere kan kontakte

Vurderingsstyrelsen telefonisk, hvorefter de i første omgang vil notere borgerens

oplysninger og problemet for herefter at vende tilbage til borgeren.

Det er oplyst af DR i en artikel af 7. september 20222, at det er op mod 94.000 boliger,

som har modtaget en meddelelse i den digitale postkasse med fejlagtigt link (det er i

indledningen til bemærkningerne til lovforslaget angivet, at der på nuværende tidspunkt

er sendt 150.000 vurderinger ud). Ligeledes er der i meddelelsen i den digitale postkasse

ikke angivet, at der er frist for indlevering af oplysninger til vurderingen på 4 uger fra

modtagelsen af deklarationsskrivelsen.

Der er i lovforslaget med indsættelsen af § 87 a foreslået, at vurderingen pr. 1. januar

2020 skal videreføres og anvendes som beskatningsgrundlag for skatteårene 2021,

2022 og 2023.

Set i lyset af de seneste problemer med udsendelse af deklarationsskrivelser, skal vi

venligst bede Skatteministeriet uddybe, hvordan det sikres, at ejendomsejere får

mulighed for at se deres deklarationsskrivelser og de oplysninger, som inddrages i

ansættelsen af vurderingen pr. 1. januar 2020, og herunder får den fornødne vejledning

i forhold til 4-ugers fristen for at komme med korrektioner til oplysningerne.

Vi bemærker, at vurderingen pr. 1. januar 2020 ikke kun har betydning for beskatningen

i 2021, 2022 og 2023, men at den også anvendes som grundlag for vurderingen af,

hvorvidt de historiske vurderinger fra 2013 til 2019 har været for høje, og dermed

opgørelsen af den mulige tilbagebetaling af ejendomsskat for skatteårene 2015 – 2021

for ejerboliger.

Vurderingen pr. 1. januar 2020 (ejerboliger) og vurderingen pr. 1. marts 2021

(erhvervsejendomme) har derfor en meget vidtrækkende betydning for grundejerne.

Betydningen består dels i forhold til det fremadrettede beskatningsgrundlag, dels for

ejerboligers vedkommende i forhold til de historiske ejendomsvurderinger og

tilbagebetalingsordningen, og for erhvervsejendommes vedkommende i forhold til

skatterabatten der udmåles i 2024 (stigningsbegrænsningsreglen).

Nyhedsbrev fra Vurderingsstyrelsen (Link: Ring, hvis du har oplevet problemer med digital adgang |

Vurderingsstyrelsen (vurdst.dk))

Fra dr.dk (Link:

Ejere af op mod 94.000 boliger er blevet snydt for vigtig info om deres spritnye

ejendomsvurdering | Penge | DR)

Side 2

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Som følge af denne omfattende betydning, er det nødvendigt, at proceduren for

udsendelsen af denne vurdering giver ejendomsejerne en tryg retstilling med en reel

mulighed for at agere på denne. Vi henstiller derfor til, at der ved vurderingen pr. 1. januar

2020 (ejerboliger) og 1. marts 2021 (erhvervsejendomme) gives en længere frist for svar

på deklarationsskrivelsen end de angivne 4 uger, jf. skatteforvaltningsloven § 20a, stk.

3 samt en længere klagefrist end de 90 dage fra modtagelsen, således at

ejendomsejerne sikres en behørig periode til at kunne vurdere såvel den nye

ejendomsvurdering og eventuelt få indsendt påklage for samtlige vurderingsår i perioden

2013 – 2020. Denne mulighed bør også ses i lyset af, at det ikke er muligt at påklage

tilbageregninger af vurderinger til 2020- henholdsvis 2021-prisniveau, jf.

ejendomsvurderingsloven § 48, stk. 2.

Endvidere anmodes Skatteministeriet venligst om at oplyse om, hvornår det forventes at

udsende deklarationsskrivelser for øvrige ejendomme/ erhvervsejendomme med

vurderingstermin pr. 1. marts 2021?

For vurderingerne pr. 1. januar 2024 (ejerboliger) og 2025 (erhvervsejendomme) er der

også tale om en vurdering, pr. 1. januar 2022 (ejerboliger) og 2023 (erhvervsejendomme)

som får en mere vidtgående rækkevidde og betydning end tidligere lovgivning tilsiger, jf.

lovforslagets § 1, nr. 5. FSR vil derfor gerne appellere til, at det sikres, at borgerne og

virksomhederne oplyses behørigt og vejledes korrekt i forhold til det grundlag som

anvendes til udarbejdelse af vurderingen, og fristen for indlevering af oplysninger eller

korrektion heraf.

Vurderingen af ejerboliger i 2022

Vil Skatteministeriet venligst bekræfte, at beskatningsgrundlaget i 2023 fortsat opgøres

på baggrund af den laveste værdi af enten den seneste offentliggjorte grundværdi minus

20 % eller fremskrevet skatteloft tillagt en reguleringsprocent?

FSR undrer sig over, at grundskylden i 2023 skal opgøres ud fra modellen beskrevet i §

87 a, da kun ganske få grundejere vil være omfattet heraf, på grund af de forsinkede nye

ejendomsvurderinger.

FSR foreslår i stedet, at grundejere, der endnu ikke har modtaget deres nye vurdering pr.

1. januar 2020, tildeles et beskatningsgrundlag baseret på ejendomsbeskatningslovens

§ 1, stk. 2. Det vil sige, at beskatningsgrundlaget vil være forrige års grundskyld tillagt en

reguleringsprocent, medmindre der er sket en omvurdering pr. 1. marts 2021.

Kan Skatteministeriet afklare hvorvidt de nye ejerboligvurderinger opretholdes i 2022 og

2023 uden tilbageregning til 2020 eller om ejerboligvurderingen foretages i aktuelt

prisniveau, altså prisniveauet for 2022 eller 2023, for herefter at tilbageregne til

prisniveauet for 2020?

Henset til, at grundejer forventeligt modtager en skatterabat i 2024, ønskes det

præciseret hvorledes skatterabatten vil blive udregnet for ejendomme, der endnu ikke

har modtaget en vurdering pr. 1. januar 2023 grundet forsinkelser.

Side 3

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Vurderingen af ejerboliger i 2024

Det anføres i forslaget om indsættelse af den nye bestemmelse i

ejendomsvurderingslovens § 87 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, at ansættelsen af

vurderingen pr. 1. januar 2024 foretages ved at videreføre enten den almindelige

vurdering pr. 1. januar 2022, omvurderingen pr. 1. januar 2023 eller vurdering som følge

af genoptagelse, revision eller anden ændring.

Det er FSRs opfattelse, at dette betyder, at der ikke vil blive foretaget nogen selvstændig

vurdering af ejerboligerne pr. 1. januar 2024, medmindre betingelserne for omvurdering

i henhold til ejendomsvurderingslovens § 6 er opfyldt.

Dette medfører, at ejerboliger, som ikke undergår ændringer, der kan udløse omvurdering

i perioden 2. januar 2022 til 1. januar 2026, ikke vil modtage nogen selvstændig

almindelig vurdering.

Skatteministeriet bedes venligst bekræfte, at det er korrekt, at vurderingen pr. 1. januar

2024 er en videreført vurdering og ikke kan anses for at være en selvstændig vurdering,

herunder at ejerboliger først vil modtage den næste almindelige vurdering pr. 1. januar

2026, medmindre der foretages ændringer på ejendommen, som udløser en

omvurdering i henhold til ejendomsvurderingslovens § 6.

Af § 87 b, stk. 6, fremgår at et afslag på vurdering efter stk. 3, pr. 1. januar 2024 kan

påklages. Vil Skatteministeriet venligst præcisere, hvorvidt det er grundejer, der skal

anmode om at modtage omvurdering pr. 1. januar 2024 og hvordan Skatteministeriet i

så fald vil sikre korrekt klagevejledning, herunder om anmodning om omvurdering skal

fremsættes ved deklarationsproceduren og hvilke klagegebyrer der gælder, eller hvorvidt

grundejer bliver orienteret om, at der ikke foretages en omvurdering af ejendommen pr.

1. januar 2024.

Dette problem kommer særligt til udtryk ved vurderingen af ejendomme med tinglyste

servitutter som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 3, 3. pkt., hvor tinglyste

servitutter alene indgår i vurderingen, såfremt grundejer selv påpeger dette.

Ansættelsen af grundværdien pr. 1. januar 2024 og 2025 ved indeksering tillagt 0,8 %

Vi skal venligst bede Skatteministeriet om at redegøre nærmere for bevæggrundene for

indsættelsen af den yderligere fremskrivning på 0,8 % af grundværdien pr. 1. januar

2024 og 2025.

Det fremgår af forslaget med indsættelsen af §§ 87 b, stk. 5 og 88 a, stk. 5, at der ved

ansættelsen af grundværdien pr. 1. januar 2024 og 2025 skal foretages en indeksering

af vurderingen pr. 1. januar 2022 og 2023 efter indeks fra Danmarks Statistik tillagt 0,8

I bemærkningerne anføres det, at det vurderes, at grundpriserne på sigt stiger med ca.

0,4 % mere pr. år end ejendomspriserne, herunder skønnes det, at for både perioden

2022 – 2024 og 2023 – 2025 stiger grundpriserne 0,4 % pr. år mere end

ejendomspriserne, sammenlagt 0,8 %.

Der er i bemærkningerne ikke henvist yderligere til, hvilke data og statistikker, som ligger

til grund for denne antagelse af Skatteministeriet.

Side 4

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Ligeledes er der i bemærkningerne ikke taget stilling til, hvorvidt dette forventes at kunne

blive korrigeret efterfølgende, såfremt udviklingen af ejendomspriserne ændrer sig,

særligt henset til nuværende inflation og forudsigelser omkring et fald i

ejendomspriserne.

Vil Skatteministeriet redegøre for konklusionen vedr. grundprisernes stigning, herunder

hvad der menes med, at grundpriserne “på

langt sigt”

forventes at vokse med 0,4 % mere

årligt end ejendomspriserne, jf. bemærkningerne s. 46?

Prisindeks fra Danmarks Statistik

På nuværende tidspunkt er alene prisindekset for boligejendomme med en eller to

boligenheder blevet offentliggjort. FSR ønsker oplyst hvornår Skatteministeriet forventer

at offentliggøre prisindeks til brug for tilbage- og fremskrivning af beskatningsgrundlag

for øvrige ejendomme.

Af lovforslaget fremgår, at prisindekset kan anvendes til indeksering af tidligere

vurderinger uden betænkninger, idet der er foretaget deklaration inden udsendelse af

vurderingerne, der danner grundlag for indekseringen, og idet indekseringerne baseres

på udvikling i markedsprisen. Som følge heraf finder Skatteministeriet det ikke

betænkeligt, at der ikke er klageadgang over de indekserede ejendomsvurderinger.

FSR finder det betænkelig, at der ikke er klageadgang, idet disse indekseringer på

nuværende tidspunkt finder anvendelse ved tilbageindeksering af ejendomsværdi til

2001 og 2002 niveau.

En indeksering af de aktuelle værdier for såvel grundskyld som ejendomsværdiskat tager

ikke højde for de værdipåvirkende faktorer, der har indflydelse på grundlaget for

ejendomsvurderingerne i det omfang, at disse ikke medfører omvurdering jf. § 6 i

ejendomsvurderingsloven.

FSR foreslår, at der indarbejdes en klageadgang.

Overdragelse af fast ejendom til nærtstående

Vil Skatteministeriet forholde sig til, hvordan værdiansættelsen ved overdragelse af fast

ejendom mellem nærtstående ansættes, både når ejendommen har fået en ny vurdering

efter ejendomsvurderingsloven pr. 1. januar 2020 og efterfølgende, samt når boligejer

endnu ikke har modtaget en ejendomsvurdering pr. 1. januar 2020 eller efterfølgende?

Det fremgår af Cirkulære 2021-09-27 nr. 9792 at myndighederne skal acceptere en

værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse til nærtstående, hvis den ligger inden

for et spænd på +/- 20 % af den seneste ejendomsvurdering efter

ejendomsvurderingsloven, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Idet vurderingen pr. 1. januar 2024 i forbindelse med ejerboliger bliver en indeksering af

vurderingen i 2022 (såfremt der ikke er sket en omvurdering i den mellemliggende

periode), vil det være uklart, hvilken værdi der kan overdrages til i årene 2023, 2024 og

2025, da indekseringen formentlig ikke vil være på plads ved overdragelsen.

Side 5

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet bedes derfor redegøre for hvilke ejendomsværdier nærtstående skal

anvende i årene 2023, 2024 og 2025, såfremt de ønsker at anvende +/- 20 %-reglen i

ovenstående cirkulære ved overdragelse af fast ejendomme.

Vurderingen af øvrige ejendomme i 2025

Det er angivet, at vurderinger for øvrige ejendomme med vurderingstermin 1. marts 2021

forventes udsendt i efteråret 2025 (evt. foråret 2026). Kan Skatteministeriet bekræfte,

hvorvidt det er planlagt, at vurderingen pr. 1. januar 2023 udsendes samtidig med

vurderingen fra 2021? Vil Skatteministeriet venligst oplyse, hvorvidt disse

vurderingsterminer fortsat vil kunne påklages på sædvanligvis?

Fastsættelse af skatterabat og stigningsbegrænsning

Vil Skatteministeriet redegøre for, hvordan nærværende lovforslag vil påvirke

fastsættelsen af skatterabatten for ejerboliger ved overgangen til det nye

boligbeskatningssystem i 2024, samt hvordan det vil påvirke fastsættelsen af

stigningsbegrænsningen for andre ejendomme?

Specifikke bemærkninger til ejendomsbeskatningsloven

Vil Skatteministeriet redegøre for, hvorfor nærværende lovforslag ikke indeholder en

ændring og opdatering af ejendomsbeskatningslovens § 32 om det foreløbige

beskatningsgrundlag?

Specifikke bemærkninger til skatteforvaltningsloven

FSR anser det overordnet for positivt, at Landsskatteretten tilføres yderligere kapacitet i

form af en udvidelse med 4 ordinære medlemmer.

Som FSR også har fremhævet i forbindelse med implementering af ”retssikkerhedspakke

IV”, anbefaler vi, at ”fritvalgsordningen” genindføres. En sådan genindførsel bør have

virkning både for klager over historiske vurderinger, omvurderinger, ordinære vurderinger

samt genoptagelsessager. Borgere og virksomheder bør af retssikkerhedsmæssige

årsager igen få mulighed for selv at vælge, om deres sag skal behandles i regi af et

vurderingsankenævn

eller

Landsskatteretten.

Vedrørende

genindførsel

”fritvalgsordningen” henvises til FSRs høringssvar vedr. lov om ændring af

skatteforvaltningsloven (Aftale om en ny ankenævnsstruktur og en hurtigere vej gennem

klagesystemet – Retssikkerhedspakke IV), jf. L 212, 2018-19, 1. samling.

Vi står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Klaus Okholm

Formand for skatteudvalget

Maria Eun Elkjær

Fagchef for skattepolitik

Side 6

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

NOTAT

Høringssvar forslag om at forlænge virkningen af vur-

dering for 2020 af ejerboliger mv (j.nr. 2022-3265)

Skatteministeriet har den 9. september 2022 sendt udkast til forslag til lov om

ændring af ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov om kom-

munal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virknin-

gen af ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger, forenkling af ejendoms-

vurderingerne for 2024 og 2025 og udvidelse af antallet af dommere i Lands-

skatteretten m.v.) i høring.

I lovforslaget foreslås det bl.a., at 2020-vurderingens skattemæssige virk-

ningsperiode udvides, så 2020-vurderingen også lægges til grund for ejen-

domsskatterne for ejerboliger i 2023 og ikke kun i 2021 og 2022.

Derudover foreslås det, at 2024-vurderingerne for ejerboliger gennemføres

som indeksering af 2022-vurderingerne til 2024-prisniveau, og 2025-vurderin-

gerne for erhvervsejendomme gennemføres som en indeksering af 2023-vur-

deringerne til 2025-prisniveau.

Bemærkninger

KL bemærker, at forslaget om at forlænge den skattemæssige virkning af

2020-vurderingerne til at omfatte 2023 skaber en højere grad af forudsigelig-

hed for boligejere og virksomheder.

Det bemærkes samtidig, at forlængelsen ændrer kommunernes økonomiske

rammer for 2023. Det fremgår af forslaget:

4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

”Forslaget om at forlænge den skattemæssige virkning af 2020-vurderingen

for ejerboliger til 2023 skønnes at medføre et umiddelbart mindreprovenu på

ca. 50 mio. kr. i 2023 svarende til ca. 40 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 1. Finansårsvirkningen i 2023 skønnes at udgøre ca. 50 mio. kr.

Mindreprovenuet vedrører grundskyld og reducerer dermed de kommunale

grundskyldsindtægter svarende til det umiddelbare mindreprovenu. Forsla-

get vurderes ikke at have byrdefordelingsmæssige konsekvenser som følge

af aftalen om at neutralisere de byrdefordelingsmæssige konsekvenser for

kommunerne af det nye ejendomsvurderingssystem og boligskatteforliget.”

Kommunernes økonomiske rammer for hhv. bloktilskud, udligning og provenu

for 2023 tager udgangspunkt udmeldte statsgaranterede beløb for 2023 pba.

skøn fra Skatteministeriet og udmeldt af Indenrigs- og Boligministeriet den 30.

juni 2022. Med forslaget ændres forudsætningerne for kommunernes budget-

ter for 2023.

Dato: 10. oktober 2022

Sags ID: SAG-2022-01221

Dok. ID: 3261876

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3552

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 2

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

NOTAT

Forslaget vil ikke være vedtaget inden fristen for at vedtage kommunernes

budgetter for 2023, herunder træffe beslutning om valg mellem statsgaranti

eller selvbudgettering for 2023.

KL forudsætter på den baggrund, at den enkelte kommune kompenseres

krone for krone for de samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget ifm.

en aftalt neutralisering af de byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kom-

munerne af det nye ejendomsvurderingssystem og boligskatteforliget,

jf. be-

mærkninger herom.

KL bemærker, at der er behov for en snarlig afklaring af den aftalte neutrali-

seringsordning som følge af denne og øvrige lovændringer samt af det nye

vurderingssystem. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der ikke foreligger klare

rammer for kommunernes økonomi forud for budgetlægningen for 2023. Det

omfatter ligeledes behov for foreløbige skøn for den aftalte ordnings økono-

miske konsekvenser for den enkelte kommune.

Dato: 10. oktober 2022

Sags ID: SAG-2022-01221

Dok. ID: 3261876

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3552

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 2

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Dato

Side

7. oktober 2022

1 af 2

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Att.: Niklas Jakob Skovgaard Larsen

Høringssvaret er sendt til

[email protected]

med kopi til

[email protected]

Høring af udkast til forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven,

skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven,

j.nr. 2022-3265

Landbrug & Fødevarer takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til forslag til lov

om ændring af ejendomsvurderingsloven, skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat

og ejendomsværdiskatteloven (Forlængelse af virkningen af ejendomsvurderingen for 2020 af

ejerboliger, forenkling af ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025 og udvidelse af antallet af

dommere i Landsskatteretten m.v.).

Vores bemærkninger fremgår nedenfor.

Generelle bemærkninger

Lovforslaget har til formål at skabe størst mulig tryghed om ejendomsskatterne for borgere og

virksomheder i de kommende år. Landbrug & Fødevarer kan overordnet bakke op om formålet,

men har konkrete bemærkninger til ejendomsvurderingerne ift. landbrugsejendomme. Her er der

desværre fortsat betydelig usikkerhed om blandt andet kategorisering, som fører til stor usikkerhed

for den fremtidige ejendomsvurdering og fremtidig ejendomsskat for den enkelte landbruger.

Specifikke bemærkninger

Udsendelse af 2021-erhvervsvurderinger

Det fremgår af udkastet, at de nye 2021-erhvervsvurderinger forventes færdigudsendt i løbet af

2025. Skatteministeriet bedes oplyse, hvornår 2021-vurderingerne af landbrugs- og

skovejendomme forventes at blive udsendt. Herunder bedes det oplyst, om landbrugs- og

skovbrugsvurderingerne forventes at blive udsendt før, samtidig med, eller efter udsendelsen af de

øvrige erhvervsvurderinger.

Når det forventes, at 2021-vurderingerne af landbrugsejendomme først sker i 2025, er det med til at

skabe en stor usikkerhed hos ejere af mindre ejendomme, der hidtil i det gamle vurderingssystem

var vurderet som landbrug, men som med de nye kategoriseringskriterier risikerer at blive

kategoriseret som ejerbolig. Ejere af ejendomme, der skifter kategori fra landbrug til ejerbolig eller

omvendt, kan vælge at anvende overgangsordningen i ejendomsvurderingslovens § 83.

Overgangsordningen kan dog ikke anvendes, hvis ejendommen i perioden fra 1. marts 2021 og

fremefter ændres på en sådan måde, at det udgør en omvurderingsgrund efter § 6, stk. 1, nr. 2 – 7.

Efter Landbrug & Fødevarers opfattelse medfører det, at ejere af sådanne mindre ejendomme i en

lang årrække vil være tvunget til at undlade ombygning mv. af deres ejendom, da de ikke ved, om

ejendommen skal indgå i overgangsordningen eller ej. Dette forekommer ikke rimeligt.

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Side 2 af 2

Klageadgang over kategoriseringen

Landbrug & Fødevarer gør endnu en gang opmærksom på, at der bør indføres klageadgang

vedrørende kategoriseringen af ejendomme. Således er den kategorisering, der finder sted i

forbindelse med vurderingen, af afgørende betydning – ikke blot for størrelsen af kommunale

ejendomsskatter og ejendomsværdiskatter – men også for bl.a. beskatning af ejendomsavance,

virksomhedsordningen og fradrag for udgifter, jf. ligningslovens § 15 J.

Det bør derfor være muligt at klage over selve kategoriseringen af ejendommen.

Vi ønsker ligeledes, at Skatteministeriet tager stilling til, på hvilket tidspunkt (hvilket indkomstår) en

ændret kategorisering pr. 1. marts 2021 skal have skattemæssig virkning i relation til hævning i

virksomhedsordningen. Hvis en ejendom, der i den gamle vurderingslov var vurderet som landbrug,

bliver kategoriseret som ejerbolig pr. 1. marts 2021, og meddelelsen herom først tilgår ejeren i

2025, er det så i indkomståret 2025, at ejendommen skal hæves ud af virksomhedsordningen?

Tillæg på 0,8 pct.

I lovforslagets § 1, nr. 5 foreslås det, at der indsættes en ny § 87 b, stk. 5 samt en ny § 88 a, stk. 5,

hvor der opereres med et tillæg på 0,8 pct.

I lovforslagets specielle bemærkninger på s. 46 begrundes tillægget på 0,8 pct. med, at grundpriser

og ejendomspriser ikke følger samme procentvise prisudvikling. På langt sigt skønnes

grundpriserne således at vokse med ca. 0,4 pct. mere pr. år end ejendomspriserne. Da

indekseringen skal afspejle udviklingen i to år fra 2022-2023, foreslås en tillægsprocent på 0,8 pct.

Landbrug & Fødevarer skal bede Skatteministeriet om en nærmere begrundelse for skønnet på 0,4

pct. pr. år, da der i lovforslaget ikke er angivet, hvilken statistik der ligger til grund for skønnet på

0,4 pct. Skatteministeriet bedes ligeledes oplyse, hvorvidt de mener skønnet på 0,4 pct. er

retvisende givet den nuværende situation på boligmarkedet?

Udvidelse af antallet af dommer i Landsskatteretten

Med lovforslaget foreslås det at udvide antallet af ordinære medlemmer i Landsskatteretten med 4

fra 30 til 34. Det foreslås, at medlemmerne udpeges af skatteministeren og skal være dommer.

Formålet med udvidelsen er blandt andet at øge Landsskatterettens kapacitet.

Landbrug & Fødevarer hilser den foreslåede udvidelse velkommen, da sagsbehandlingstiden i

Landsskatteretten er meget lang. Det tager på nuværende tidspunkt flere år at få behandlet en sag i

Landsskatteretten. Efter vores opfattelse er det dog tvivlsomt, om ændringen medfører et

væsentligt fald i sagsbehandlingstiden i Landsskatteretten. Forøgelsen af antallet af medlemmer

bør derfor følges op med en forøgelse af antallet af sagsbehandlere i Skatteankestyrelsen.

Ønskes ovenstående uddybet er I velkomne til at kontakte undertegnede.

Med venlig hilsen

Trine Rex Christensen

Chefkonsulent

Erhverv

M +45 4024 9064

[email protected]

Søren Hjorth

Chefkonsulent

Skat

M +45 3092 1758

[email protected]

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteministeriet

[email protected]

cc: [email protected]

7. oktober 2022 • CB/MAJ

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af ejendomsvurderings-

loven, skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat og ejendoms-

værdiskatteloven

Med lovforslaget forlænges den skattemæssige virkning af ejendomsvurderingen for 2020

til også at danne grundlag for ejendomsskatterne for ejerboliger for 2023 (udover 2021 og

2022), og 2024-vurderingen af ejerboliger gennemføres som en indeksering af 2022-

vurderingen.

Baggrunden for lovforslaget er forsinkelserne i udsendelsen af nye ejendomsvurderinger.

Det er en dybt utilfredsstillende situation, retssikkerhedsmæssigt og økonomisk, som

boligejere sættes i. Det vil være katastrofalt, hvis boligskatterne stiger i den nuværende

situation med voldsomt stigende priser på fødevarer og energi.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det er Skatteministeriets vurdering, at

det i praksis ikke vil være muligt at udsende og håndtere udsendelsen af vurderinger, så de

kan ligge til grund for ejendomsbeskatningen i 2023-2027,

hvis de ”forenklinger”, der

forslås i lovforslaget, ikke vedtages. Alternativet ville, som Ældre Sagen forstår det, være en

yderligere udskydelse af ikrafttrædelsen af de nye boligskatteregler, eller at der i højere

grad skulle ske efterregulering af beskatningen, fordi det endelige skattegrundlag ikke ville

være kendt, når skatten blev opkrævet.

For almindelige ejerboliger går

”forenklingerne” ud på at lade 2020-vurderingen –

som

flertallet af boligejerne endnu ikke har modtaget

–

danne grundlag for

ejendomsbeskatningen i 2023. Den skulle efter gældende regler have været baseret på

2022-vurderingen.

2024-vurderingen opgives helt, og i stedet baseres ejendomsbeskatningen i 2025 og 2026

på en fremskrivning af 2022-vurderingen med et ejendomsprisindeks opgjort af Danmarks

Statistik (med et tillæg på 0,4 pct. pr. år for grundværdien, fordi grundpriserne skønnes at

vokse mere end ejendomspriserne).

Ældre Sagen

Snorresgade 17-19

2300 København S

Tlf. 33 96 86 86

[email protected]

www.aeldresagen.dk

Protektor:

Hendes Majestæt Dronning

Margrethe II

Gavebeløb til Ældre Sagen

kan fratrækkes efter gældende

skatteregler · Giro 450-5050

L 3 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Først fra 2027 forventes det, at beskatningen kan ske på grundlag af en vurdering for det

foregående år (2026-vurderingen), som det har været hensigten.

Ældre Sagen er enig i formålet med lovforslaget om at skabe øget tryghed om

boligbeskatningen. Vi kan dog ikke se, at der er overensstemmelse mellem tidsplanen for

vurderingerne

på den ene side og formålet om at skabe ”størst mulig tryghed om

boligbeskatningen” og undgå efterregulering på den anden side.

Det er yderst problematisk, at boligejere ikke kender vurderingen eller har mulighed for at

klage over den, inden den anvendes som grundlag for ejendomsbeskatningen.

Der er en særlig problematik i forhold til grundlaget for ejendomsbeskatningen i 2024, der

også har betydning for den ”skatterabat”, der gives til ejere af ejerboliger, der har boet i

boligen før 1. januar 2024. Ejendomsskatten i 2024 skal beregnes på grundlag af

ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2022, men så vidt vi kan se af lovforslaget, vil netop den

vurdering, der er afgørende for størrelsen af skatterabatten, først blive kendt af ejeren i

2025. En evt. beslutning om salg kan i givet fald ikke træffes på et informeret grundlag i

2023-24. Det kan påvirke aktiviteten på boligmarkedet.

Det er ikke helt klart af bemærkningerne, hvornår 2022-vurderingen af almindelige

ejerboliger forventes udsendt. Af pkt. 2 i bemærkningerne fremgår det, at 2022-

vurderingen ”forventes færdigudsendt primo 2025”, mens der under pkt. 3.2.1 i

bemærkningerne står, at 2022-vurderingen af ejerboliger

”forventes at være klar til

udsendelse i 2025”, hvilket kan læses sådan, at udsendelserne først påbegyndes i 2025.

Endvidere bemærker vi, at der foreslås anvendt samme indeks ved reguleringen af

ejendomsværdien for en hel kommune, når ejendomsværdien for

2022 reguleres til ”2024-

niveau” for at danne grundlag for ejendomsbeskatningen i 2025 og 2026.

Vi tvivler på, at prisudviklingen vil være den samme for alle boliger i kommuner, der både

rummer større byer og landsbyer. Ikke mindst i lyset af de høje prisstigninger på bl.a.

naturgas kan opvarmningsformen få større betydning for ejendomsprisen.

Jo længere en periode, man anvender en given vurdering evt. reguleret med et generelt

prisindeks, desto større er risikoen for, at vurderingen ligger langt fra den pris, man rent

faktisk kan sælge til.

Venlig hilsen

Bjarne Hastrup

Adm. direktør

Side 2 af 2