Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 3:

Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven. (Forlængelse af virkningen af ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger m.v.).

Af skatteministeren (Jeppe Bruus).

(Fremsættelse 19.12.2022).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet.

Tak, formand. Lovforslaget er fremsat af den nye SVM-regering. Det er hastefremsat og skal hastebehandles, fordi ændringerne allerede skal træde i kraft her den 1. januar 2023. Lovforslagets formål er at skabe den størst mulige tryghed om ejendomsskatterne for borgerne i de kommende år og at understøtte igangværende arbejde med implementering af ejendomsvurderingssystemet i Skatteforvaltningen. Konkret foreslås det med lovforslaget at forlænge virkningen af 2020-vurderingerne for ejerboliger, så vurderingerne ikke kun skal danne grundlag for opkrævning af ejendomsskatter i 2021 og 2022, men også i 2023. Og så er der også en række andre justeringer i tilknytning hertil.

Forslaget er nødvendigt for, at Skatteforvaltningen kan løfte sine opgaver og følge den samlede tidsplan for udsendelse af ejendomsvurderinger. Forslaget skal medvirke til, at der tidligere opnås en normalsituation, hvor ejendomsvurderingerne kan udsendes, inden de skal bruges som beskatningsgrundlag. Dermed reducerer vi behovet for efterregulering af ejendomsskatterne, og det må siges at være et rigtig godt formål. Der foreslås derudover en udvidelse af Skatteforvaltningens adgang til af egen drift at revidere 2020- og 2021-vurderingerne, som er foretaget på et fejlagtigt grundlag, når ejeren på grund af fejl i deklarationsprocessen eller lignende ikke har kunnet komme med bemærkninger til vurderingen.

Alt i alt er det to rigtig gode tiltag, der er i det her lovforslag, som skal bidrage til, at implementeringen af den nye ejendomsvurderingslov kommer til at ske efter planen, og som socialdemokratisk ordfører kan jeg støtte forslaget.

Der er indtil videre en enkelt, der har ønsket en kort bemærkning, og det er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.

Hvad mener Socialdemokratiets ordfører om, at der bliver sendt en regning på 40 mio. kr. ud til landets kommuner, specielt i en tid, hvor deres økonomi er så presset?

Ordføreren.

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi får holdt vores planlægning af ejendomsvurderingsloven i det spor, som vi har lagt. Jeg var selv ordfører på området helt tilbage i 2011 – det var dengang, hvor vi havde en skatteminister, som mente, at ejendomsvurderingerne nærmest skulle sættes ud fra, hvordan man kunne kaste en dartpil på en dartskive. Og jeg mener bestemt ikke, det skal være sådan. Jeg mener, at det skal være sådan, at danskerne får en tryghed om deres ejendomsvurderinger og dermed deres ejendomsskat, og det her lovforslag vil bidrage til det. At der så er et mindreprovenu på omkring 40 mio. kr. til landets 98 kommuner, er desværre en konsekvens af det her forslag.

Spørgeren.

Men det kunne jo løses meget enkelt, ved at kommunerne blev kompenseret. For det rod, der er i Skatteministeriet, har landets kommuner jo ikke noget ansvar for – tværtimod har de faktisk gjort en kæmpe indsats. I den periode, fra vores skattemæssige systemer nærmest kollapsede og til i dag, er der blevet gjort en stor indsats ude i landets kommuner for, at vi trods alt har kunnet køre videre. Hvorfor skal de ikke kompenseres for de 40 mio. kr., hvis det i ordførerens optik ikke er ret mange penge?

Ordføreren.

Men altså, i nærværende lovforslag handler det om det skattetekniske i forhold til at sikre, at det her ejendomsvurderingssystem kommer til at fungere, sådan at der ikke skal efterreguleres i forbindelse med mange af skatteborgernes ejendomsskatter fremover. Så derfor synes jeg, at vi skal holde os til teknikken i det her lovforslag, og hvis der er behov for at se på fordelingen i forhold til kommuner og sådan noget, er det jo nok noget af det, man skal tage op i forbindelse med den finanslov, der skal til at planlægges her inden for de næste måneder, hvilket blev debatteret under det forrige lovforslag.

Så siger jeg tak til ordføreren for Socialdemokratiet. Den næste ordfører er hr. Kim Valentin fra Venstre.

Vi skal behandle L 3 i dag, og det er et forslag om forlængelse af virkningen af ejendomsvurderingen for 2020 af ejerboliger m.v. Jeg skal undlade at gentage alt, hvad den foregående ordfører har sagt, men blot sige, at det for Venstre er supervigtigt, at vi hjælper boligejerne med klarhed, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vi gør det her hurtigt og ikke i det nye år, så vi vil skulle efterregulere et eller andet, men at vi netop nu skaber grundlag for at bruge 2020 som grundlag for vurderingerne i 2023.

Jeg skal også bemærke, at det her ikke er en del af den solnedgangsklausul, der er i regeringsgrundlaget, da det jo i forvejen er en midlertidig lovgivning, der kun gælder for 2023, og derfor må man jo sige, at den allerede er reguleret på den måde. Men Venstre er for.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste i rækken er hr. Mohammad Rona fra Moderaterne. Velkommen til.

Tak. Med dette lovforslag foreslås det, at man forlænger virkningen af 2020-vurderingerne for ejerboliger, så der opkræves ejendomsskatter i 2023. Forslaget skal behandles, for at Skatteforvaltningen kan følge opgave- og tidsplanen for ejendomsvurderinger. Vi skal i den forbindelse undgå at vedtage reglerne senere, da det giver en række administrative udfordringer, f.eks. ved efterreguleringer. Derfor er det nødvendigt med en hastebehandling nu, og som skal vedtages inden jul.

Lovforslaget har ligeledes det til formål at skabe størst mulig tryghed om ejendomsskatterne for borgerne. I den forbindelse indeholder lovforslaget også, at man udvider Skatteforvaltningens adgang til at ændre vurderinger der, hvor der er begået en fejl. Vi står over for en meget vigtig opgave, det her er et vigtigt skridt mod, at danskerne får en retvisende vurdering af deres ejendom. Moderaterne bakker op om forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.

Ejendomsvurderingssystemet har haft en lang historie, og vi har også her i Folketinget diskuteret det mange gange. Det har en stor økonomisk konsekvens for vores alle sammens økonomi både privat, men også samfundsmæssigt. Og derfor har vi også kunnet se, at nogle af de husejere, som måske bor i landdistrikterne og har huse, der ikke er steget millioner af kroner i friværdi, faktisk har betalt prisen for, at strandvejsvillaer og andet har kunnet slippe billigere igennem mange år.

Skandalen her er i min optik todelt. Den ene side af det er jo Anders Fogh Rasmussens skattestop, skatteloft, som har betydet en gigantisk formueoverførsel fra landets lejere og egentlig også dem, der har siddet i de relativt billige huse ude i landdistrikterne, til nogle af dem, der har tjent rigtig, rigtig mange penge på deres bolig igennem årene. Den anden side er selvfølgelig, som alle jo er bekendt med, at vi i vores skattevæsen har haft nogle systemer, der simpelt hen er kollapset. Det er vi mange partier, der har et medansvar for, og derfor er vi også mange partier, som har støttet op om at prøve at få nogle systemer, som kunne være til at stole på, op at køre igen.

For selvfølgelig skal landets boligejere vide, at deres ejendomsvurderinger er korrekte, og det er også det, vi har lovet dem. Min bekymring – det bliver jeg nødt til at sige her i dag at jeg er meget bange for – er, at vi ikke får et system som det, vi har lovet, og det kommer jeg også til at spørge skatteministeren om, når han kommer på talerstolen. For det her er noget, der har så stor betydning for folks privatøkonomi, men så sandelig også for hele vores samfunds økonomi.

Hvis det her igen kommer til at slå et milliardhul i kassen, har vi et kæmpe problem, men vi har også et tillidsproblem, for vi har én gang lovet befolkningen, at vi nok skulle få styr på det her, og jeg ser bare nogle meget bekymrende tegn på, at det gør vi ikke.

Dertil vil jeg sige, at når vi udskyder vurderingerne igen og det dermed slår et hul i kommunernes økonomi på 40 mio. kr. – det måtte man forstå på Socialdemokratiets ordfører var peanuts, men det svarer trods alt til en pædagog i hver af landets kommuner – så skal de hverken dut'es eller kompenseres for det. Det synes jeg simpelt hen er urimeligt, det synes vi i SF er urimeligt, og vi kommer til at stille et ændringsforslag om, at vi stemmer det her igennem, fordi vi er nødsaget til det, men at landets kommuner selvfølgelig ikke skal betale omkostningerne ved, at vi herinde, i Skatteministeriet, i staten endnu ikke har kunnet lave retvisende ejendomsvurderinger. Tak.

Jeg siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste i rækken er hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak, hr. formand. Det er blevet moderne at høre grammofonplader igen, og hvis man er lidt opmærksom på dansk skattepolitik og ejendomsskattepolitik, vil man også vide, at det ikke er første gang, vi her i Folketinget har lejlighed til at debattere den situation, som de danske husejere oplever, i forhold til hvordan de skal være i stand til at betale den rimelige og den rigtige skat af deres ejendomsbesiddelser. Men det er nu engang sådan, det er, og jeg tror faktisk snart, at vi kører på det tiende år i forhold til den uheldige præmis, som det er.

I Danmarksdemokraterne har vi den tilgang til det, at vi synes, at det burde være sådan, at der var ro og tryghed og ikke mindst ordentlighed i forhold til de regninger, som man putter ind i folks postkasser, hvad enten de så er digitale eller de er fysiske. Men sådan har situationen ikke været, og der står også i fremsættelsen af lovforslaget her, at man ønsker at normalisere området. Ja, det skal jeg da love for. Det kunne da være ønskeligt, at vi fik normaliseret området, men det er bare ikke det, der er sket indtil nu. De danske boligejere har i hvert fald ikke haft en særlig god oplevelse med den her form for normalisering.

Det har givet hovedbrud. Det har givet frustrationer, og det har givet utryghed for en masse mennesker i de 10 år, det har stået på. Det har både været i købssituationer og salgssituationer, og det har også været i arvesituationer og alt muligt andet i forhold til forskellige ejendomme. Derfor er det besynderligt, at vi i Danmark ikke har været i stand til at få de her ting bedre ind i en såkaldt normalsituation.

Men i Danmarksdemokraterne vil vi selvfølgelig gerne se fremad, og vi er også løsningsorienterede, og vi er også helt med på, at hvis ikke vi vedtager det her lovforslag, ja, så vil vi skulle tilbageregulere og lave lovgivning med tilbagevirkende kraft. Det ville jo bare gøre hele situationen endnu mere absurd, hvis vi skulle ud at bede de folk, der får de her mærkelige sammenberegninger af deres vurderinger ind i deres postkasser, om syndsforladelse med tilbagevirkende kraft.

Men vi støtter lovforslaget. Vi ser ikke andre alternativer, men det gør ikke, at vi synes, det er en god løsning. Vi synes ikke, at den måde, man har behandlet det her på, har været ordentlig og hæderlig, og vi synes, at de her 10 år burde give skiftende ministre, skiftende regeringskonstellationer anledning til stor bekymring. Vi håber så sandelig ikke, at der kommer yderligere udsættelser og ændringer, sådan som vi faktisk nu nærmest har oplevet år efter år, hvor man har ændret på tingene, fordi man ikke har været i stand til at levere de rigtige digitale løsninger med de rigtige beregningsmodeller. Men vi støtter forslaget, fordi vi er nødt til det. Der er ikke andre alternativer, medmindre man ønsker endnu mere af det, som vi ikke ønsker. Så sådan må det være.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.

Vil Danmarksdemokraterne støtte et ændringsforslag om, at landets kommuner holdes skadefri for det, der selvfølgelig ikke har noget som helst med dem at gøre? Der lander nemlig en regning på 40 mio. kr. ude i landets kommuner som følge af det her lovforslag.

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, at forslaget er ganske hæderligt. Det, vi skal være enige om, er jo, hvordan vi så finder pengene, og det vil vi gerne kigge på under udvalgsbehandlingen.

Der er ikke yderligere bemærkninger eller spørgsmål. Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er hr. Steffen W. Frølund fra Liberal Alliance. Velkommen.

Dette er min første ordførertale overhovedet, så det er selvfølgelig spændende. Men det er også den første af fire i dag, og så er den debut vist også gjort grundigt.

Indholdet af lovforslaget er der jo blevet redegjort en masse for, så det skal jeg lade være med at gå for meget i detaljer med. Jeg vil bare sige, at vi i Liberal Alliance naturligvis støtter lovforslaget, som skal skabe klarhed for de mange boligejere, som nu igen risikerer ikke at vide, hvad de skal betale i skat. Det skal de selvfølgelig vide. Men når det overhovedet er nødvendigt at forlænge virkningen af 2020-vurderingerne til også at omfatte 2023, er det, fordi tidsplanen for hele det her ejendomsvurderingssystem igen skrider. Som planen er nu, vil 2022-vurderingerne faktisk først være udsendt i 2025. Derfor er det også fint, at vi gør noget ved det og forlænger de her 2020-vurderinger med 1 år, men det rykker ikke ved de grundlæggende udfordringer, som vi ser ved det her.

Derfor støtter vi lovforslaget, men vi udtrykker også en bekymring for den fortsatte symptombehandling, og vi opfordrer til, at vi kigger nærmere på det og tager fat om nældens rod.

Tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti.

Konservative kommer til at stemme for forslaget om ændring af ejendomsvurderingsloven, lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven, altså stemme for en forlængelse. Vi har også tidligere støttet forslaget om nye vurderinger af alle boliger, så det står vi selvfølgelig ved. Som det er blevet nævnt tidligere, er det her forslags formål at give størst mulig tryghed om ejendomsskatterne for borgerne og virksomhederne i de kommende år. Og det er overordentlig vigtigt, at der netop kommer tryghed og klarhed. Men reelt mener vi faktisk, at det er ringe, at vi ikke er længere, end vi er, og at vi ikke er klar til at anvende nye vurderinger – det burde vi være. Derfor står vi i en situation, hvor vi føler os nødsaget til at stemme for forlængelsen, og derfor gør vi selvfølgelig det. Vi stemmer for.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Tak for ordet, formand. Det her lovforslag er jo blot endnu et kapitel i en lang saga om ødelæggelsen af vores skattesystem i Danmark gennem mange års nedskæringer. Det er et eksempel på en overoptimistisk tilgang til, hvad digitalisering kunne løse, og på, hvordan vi havde et relativt velfungerende manuelt ejendomsvurderingssystem, som man jo så valgte, om man så må sige, at afvikle, før et nyt system var på plads. Og det er jo det, der har skabt den enorme usikkerhed, som vi står med nu og vi ligesom fra tue til tue forsøger at løse her, og som så selvfølgelig skaber en stor usikkerhed og utryghed blandt dem, som ejer deres bolig.

Det er jo vigtigt, der er tryghed om ens hjem. Det er dejligt, at der er enighed om det herinde, når det gælder dem, der ejer deres bolig; det kunne være skønt, hvis samme enighed også var der, når det gælder dem, der lejer deres bolig. For der er selvfølgelig behov for helt samme tryghed om, at udgifterne, i det tilfælde altså lejen, ikke pludselig stiger.

Jeg tror, de fleste af os kan huske vores nye økonomiministers – og tillykke med ministerposten – sådan lidt braldrende udtalelser i Debatten for år tilbage om, at nu havde man sparet milliarder på skattevæsenet og det sådan set ikke havde haft nogen som helst negativ effekt. I dag kender vi effekterne, og det er dem, vi står og taler om her og nu.

Kommer det her vurderingssystem nogen sinde til at fungere? Vi ved det ikke. Indtil videre hopper vi som sagt fra tue til tue, og det sætter os lidt under et pres, for hvad er alternativet til at stemme ja til det her forslag? Jamen det er jo mere usikkerhed. Og derfor er vi også i Enhedslisten tilbøjelige til at stemme for. Vi støtter varmt op om SF's forslag om at holde kommunerne skadesløse; det er ikke kommunernes ansvar, at skiftende regeringer har, med et lidt hårdt ord, massakreret vores skattevæsen, og at vi ikke har det her på plads endnu.

Vi skal have et gennemsigtigt, ordentligt og retfærdigt ejendomsskattesystem, som på den ene side sikrer tryghed om menneskers hjem, men på den anden side også skaber den retfærdighed, der er i, at de gevinster, man får sovende, om man så må sige, ved at eje et aktiv, der stiger i værdi, selvfølgelig skal beskattes, og efter vores mening burde det være på mindst samme niveau som det, vi betaler i skat, når vi står op om morgenen og tager hen på arbejde.

Det er ikke tilfældet i dag. I dag har vi et både uretfærdigt og kaotisk ejendomskattesystem. Men vi må jo håbe på, at den nye regering får det her på plads og vi på et eller andet tidspunkt kan lade være med at hoppe fra tue til tue, og at vi kan have et system, som virker, og som folk forstår. Men her og nu kan vi modvilligt støtte forslaget fra Enhedslistens side.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører i rækken er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak for det. Jeg kan tilslutte mig det, som ordførere før mig har været oppe at sige på talerstolen, om, hvor træls det er, at det skal være så svært at få det her til at fungere. Og så kan jeg på Radikales Venstres vegne tilslutte mig forslaget.

Der er lige en enkelt kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF.

Mener Radikale Venstre, at det er rimeligt, at regningen på 40 mio. kr., altså konsekvensen af det her lovforslag, tilfalder kommunerne, som jo intet har at gøre med det rod, der har været i forbindelse med ejendomsvurderingerne?

Ordføreren.

Jeg forstår godt den indvending, som SF har, og det er noget af det, vi i Radikale Venstre er ved at kigge på og vil forholde os til som en del af vores udvalgsbehandling.

Spørgeren? (Lisbeth Bech-Nielsen (SF): Nej) Så siger vi tak til ordføreren og byder velkommen til den næste ordfører, fru Christina Olumeko fra Alternativet.

Tak for ordet. Jeg gør det også ret kort: Alternativet støtter dette forslag, fordi det er nødvendigt som følge af forsinkelserne med det nye ejendomsvurderingssystem.

Men det her lovforslag understreger samtidig også de udfordringer, vi har med selv samme system. Og vi er, ligesom flere andre også har nævnt, bekymrede for, om systemet overhovedet kommer op at flyve i nogen nær fremtid. Jo længere tid der går, jo længere tid vil de negative eksternaliteter i det danske boligmarked bestå, og derfor er det helt centralt, at man fra regeringens side og ikke mindst fra Folketingets side har fokus på implementeringen af systemet. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste i ordførerrækken er hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Velkommen til.

Sagaen om boligsystemet fortsætter. Det er nogle gange rart at sige, at det ikke er Nye Borgerliges ansvar; vi var ikke i Folketinget, dengang man besluttede det. Vi har været med til nogle forhandlinger omkring det, og det er jo også noget, som skiftende regeringer ikke har kunnet få løst.

Jeg vil godt knytte en kommentar til det her med, at folk siger, at skattesystemet ikke må blive billigere. Jeg synes godt, at skattesystemet må være billigere. Der, hvor katten ligger begravet, er jo, at skattelovgivningen samtidig skal forenkles. For herinde fra Folketingets side har man jo år efter år ikke forsimplet skattelovgivningen, men tværtimod gjort den mere kompliceret. Tilmed er der kommet lovgivning nede fra EU, som yderligere har kompliceret de her ting, og det gør jo så, at vi har et skattevæsen, som har svært ved at håndtere det.

Jeg læste engang, at vi havde datasystemer tilbage fra 1980'erne – faktisk var de måske tilbage fra 1979, ja, det var edb-anlæg fra 1960'erne; det er jo nærmest skrivemaskineagtigt, ikke? Prøv lige at høre: Vi bliver nødt til at gøre noget ved det. Og jeg vil opfordre Folketinget bredt til at være med til, at det er i den her samling, vi en gang for alle sætter os ned og laver en forsimpling af skattesystemet. Der hjælper det altså ikke noget, at det første, regeringen spiller ud med på skatteområdet, er lige pludselig at lave en toptopskat. Altså, det er jo ikke en forsimpling af skattesystemet, det er ikke en forsimpling af indkomstskattesystemet, som vi kunne lave.

Så må jeg ikke opfordre bredt til, at vi i den her samling går ind og laver forsimplinger af skattevæsenet, så vi får et skattesystem, som kan håndtere det, som Folketinget herinde beslutter fremadrettet? For det kan det ikke, som det er på nuværende tidspunkt, og det skader borgerne derude.

Og til SF vil jeg sige, hvis spørgsmålet kommer: Jeg synes, det er meget interessant at kigge på det, og jeg synes heller ikke, det er rimeligt, at det er kommunerne, der skal løfte det der. Jeg har ikke hørt af SF, hvor finansieringen skal komme fra, og jeg ved ikke, om der er en reservepulje eller noget, hvor man kan flytte penge rundt, hvordan det skal dut'es, eller hvilken konto det er. Men lad os kigge på det. Vi er også åbne over for at kigge på det.

Der er alligevel et spørgsmål fra fru Lisbeth Bech-Nielsen fra SF. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig at høre – hvis hr. Lars Boje Mathiesen kan sige det meget kort – hvordan man forenkler og forsimpler et ejendomsvurderingssystem, hvor ejendomsværdiskatten beror på meget specifikke forhold, såsom – hvis det er et hus – hvor huset ligger, i hvilken stand det er, hvad der er forbedringer osv. Det kunne være så dejligt at få de input nu, hvor vi jo tilsyneladende har et system, som ikke er helt i mål endnu. Så kunne hr. Lars Boje Mathiesen ikke berige os med det? Vi i SF er i hvert fald meget åbne over for at bede de gode folk, der sidder ovre i Skatteministeriet, om at inkorporere de idéer.

Ordføreren.

Det er decentralisering, decentralisering, decentralisering. Den måde, som man har lavet mange af de her skatteting på, også på boligområdet og på andre opkrævningsområder, er ved, at man har fjernet det fra kommunerne og fra de mennesker, der var tæt på det derude, som måske kunne lave en hands on-vurdering, og som kendte område langt bedre. Så har man digitaliseret det og centraliseret det, og det synes jeg på en lang række områder har gjort skade. Et andet område, det også har skadet, er f.eks. gældsinddrivelsen. Jeg tror, at den ville ligge langt bedre ude i kommunerne, i stedet for at man har centraliseret det hele. Så jeg synes, at man skulle nytænke det og prøve at tænke decentralisering på det her område.

Spørgeren.

Det er jeg faktisk meget enig i. I SF skubbede vi på, for at kommunerne i det omfang, de kunne, i hvert fald midlertidigt skulle have den opgave med at gå ind og hjælpe, for det er jo en opgave, de har haft før, og som de havde håndteret noget bedre end det, vi har set i den senere tid.

Problemet er jo bare, at de menneskelige ressourcer, der før var ude i kommunerne, laver noget andet i dag, og at mange af de folk, der var rigtig dygtige til det i det daværende SKAT og også i de kommunale skattecentre, også laver noget andet i dag, for det der cirkus gad de ikke, så nu er de væk. Så vi har simpelt hen ikke de ressourcer, til at hvert enkelt kommune kan håndtere de her sager. Derfor tror jeg, at vi bliver nødt til at gøre noget andet end bare sende det retur til nogle kommuner, der ikke længere har kompetencerne.

Ordføreren.

Det er rigtigt. Men man kan også sige, at hvis man tager perioden fra 2013 til 2021, er der kommet 15.000 flere offentligt ansatte inden for staten, som sidder og arbejder med administration og centraladministration. Man kan jo godt flytte medarbejdere og opdyrke kompetencerne, for det har man gjort tidligere, hvor man har decentraliseret det i form af nogle skattekontorer.

Man kan selvfølgelig lave den her ordning. Men vi kigger jo ind i, at det ikke har fungeret i 10 år. Så kan jeg godt leve med, at vi siger, at vi over en 3-årig periode laver et decentraliseringensprojekt, og at der må gå den tid, indtil man er fremme, og at vi så derefter har et system, som rent faktisk virker. Jeg tror, at borgerne hellere vil have det end endnu 5-10 år med et system, der ikke virker.

Den næste i rækken er hr. Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Det er bare, fordi jeg synes, at det jo altid er dejligt at få et mere gennemsigtigt skattesystem. Jeg tror ikke, at lige det der med, at man betaler 5 pct. mere af en indkomst på over 2,5 mio. kr., er det, der skaber vild forvirring ude i de små hjem – det er omkring 9.000 danskere, der er omfattet af det her. Men det er ellers spændende. Jeg vil høre, om ordføreren er parat til at kigge på sådan noget som FoU-fradraget for virksomheder, fremførsel af overskud, fordelagtige fradragsregler, investorfradrag og fradrag for medarbejderaktier – der er jo masser, vi kan sanere ud i inden for erhvervsbeskatningen, som i den grad er uigennemsigtig, fordi man har skabt nogle ekstremt fordelagtige skattehuller for selskaber og virksomheder. Men det er ikke så tit, jeg hører, at Nye Borgerlige vil rydde op i den jungle.

Ordføreren.

Jamen det er, fordi hr. Pelle Dragsted ikke har siddet i Folketinget de sidste 4 år, for det har vi snakket om gentagne gange – det vil vi hjertens gerne. Vi vil have en simplificering af kapitalbeskatningen; vi vil gerne lave en ny ændring af f.eks. moms – lige nu får du f.eks. to forskellige satser, afhængigt af om du er ude at spise eller spiser på virksomheden. Det er noget værre vrøvl, og den måde, det er indrettet på, er noget værre rod. Omkring det med FoU-fradragene vil jeg sige, at ja, vi kigger gerne på dem. Vi vil jo gerne fjerne en stor del af den erhvervsstøtte, der foregår nu, og gøre den til en reel sænkelse af skatten, som går bredt. Så vi er meget store tilhængere af at sanere på hele dette område. Det er, fordi man ikke lige har været herinde de sidste 4 år, at man ikke ved det, men det er man selvfølgelig undskyldt for. Nu er man her, og vi ser frem til samarbejdet – også omkring det.

Spørgeren.

Vi ser også altid frem til samarbejdet med alle folkevalgte herinde. Jeg har bare den opfattelse, at når Nye Borgerlige vil rydde op, så er det som regel på en måde, der tilgodeser dem med de høje indtægter – virksomheder, selskaber og meget velstående borgere – og det er selvfølgelig også konsekvenserne af Nye Borgerliges skattepolitik, som fremgår af partiets hjemmeside. Men i den udstrækning, vi kan være med til at rydde op på en måde, der også skaber mere retfærdighed i vores skattesystem, så ser vi frem til samarbejdet.

Ordføreren.

Det, som ordføreren siger, er ikke helt faktuelt korrekt. Vi allokerer faktisk flere penge til skattelettelser i bunden af indkomstskatten og skattesystemet, så det er ikke helt korrekt. Vi sanerer på alle områder – det er derfor, vi har en politik, som siger, at de første 7.500 kr., du tjener hver måned, skal være skattefri, og derefter er det 37 pct., ikke noget arbejdsmarkedsbidrag og ikke flere skatteprocenter ovenover. Det er simpelt, så alle folk kan forstå det; og det ville være fornuftigt, hvis resten af Folketinget også begyndte at lytte til det.

Så siger jeg tak til ordføreren og byder velkommen til den næste i rækken. Det er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det eneste privilegium ved at være sidst i talerrækken må jo være, at mange af tingene i forbindelse med lovforslaget er blevet sagt og forklaret, og jeg kan bare sige, at vi kommer til at støtte det. Det er jo i det store hele bare en forlængelse af vurderingerne med et år mere, og det kan vi godt støtte. Alle de frustrationer, der lød fra talerstolen, om skattesystemet, skattevæsenet – hvordan det fungerer eller, vil jeg næsten sige, ikke fungerer – kan jeg selvfølgelig tilslutte mig fuldstændigt. Tak for ordet.

Tak for det. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Formanden læser op af et forkert papir).

Nå nej, vi mangler skatteministeren. Så tager vi lige skatteministeren. Det er nok en god idé. Jeg beklager fejlen.

Tak for det. Hvis vi kunne vedtage det endda uden at sætte det til afstemning, ville det jo selvfølgelig gøre mit liv noget nemmere. Så god er verden trods alt nok ikke, men tak for debatten, og tak for opbakningen, ikke mindst til det her lovforslag, og tillykke til de nye ordførere, der også har været på talerstolen. Jeg glæder mig rigtig meget til samarbejdet med både nye og kendte skatteordførere om mange områder og selvfølgelig også om det her område, og jeg vil bestræbe mig på, at vi får et godt og fortroligt og tæt samarbejde.

Det er jo rigtigt, at lovforslaget her er fremsat, fordi det skal være med til at forenkle den oplevelse, man har som boligejer, og dermed skal det beskatningsgrundlag, der er for 2023, bero på 2020-vurderinger frem for foreløbige 2022-vurderinger, som så kommer senere. Det vil sige, at vi her, som ordførerne også har været inde på, lægger op til en forenkling for borgerne, som samtidig også er en forenkling for skatteadministrationen, og som dermed bidrager til, at vi fastholder den tidsplan, der allerede er lagt, som jo handler om, at når vi kommer frem til 2024, vil det være sådan, at man har nogle foreløbige 2022-vurderinger, der gør, at de nye vurderinger kan træde i kraft på en sådan måde, at der vil være både skatterabatter og skattelettelser forude.

Så har der jo undervejs været sat spørgsmålstegn ved, om planen holder. Det er rigtigt, at vi har at gøre med et meget, meget stort og komplekst område. Det er også derfor, vi i den forgangne periode fik eksterne kræfter til minimum en gang om året at følge den udvikling, der er, og følge med i de planer, der er lagt. Og de eksterne kompetencer siger, at planen holder. Det vil sige, at udsendelsesplanen for de nye vurderinger indebærer, at vurderingerne i de kommende år vil være forskudt i forhold til de år, hvor vurderingerne skal udgøre beskatningsgrundlaget. Og den foreslåede forenkling her i lovforslaget skal altså bidrage til, at vi vender tilbage til normalsituationen, hvor man som boligejer har modtaget sin ejendomsvurdering, før man bliver beskattet af den.

Vi foreslår, som man også har været inde på, at forlænge den skattemæssige virkning af 2020-vurderingen for ejerboliger, så den også gælder i 2023. Normalt vil 2020-vurderingen kunne danne grundlag for ejendomsskatter i 2021 og 2022, men med forslaget altså også grundlag for ejendomsskatterne i 2023. Tiltaget vil mindske ressourcebehovet i Skatteforvaltningen, og det vil sikre større tryghed om ejendomsskatterne, fordi skatterne i mindre grad skal efterreguleres. Når en vurdering har virkning i 3 år, vil der være ejendomme, der når at ændre sig så meget, at en 2020-vurdering ikke længere er retvisende. Derfor indeholder lovforslaget også særregler, der skal tage højde for de situationer.

Derudover indeholder lovforslaget et tiltag, der skal give Skatteforvaltningen bedre mulighed for at hjælpe dem, der ved en fejl ikke har haft adgang til at rette i grundlaget for deres vurderinger, inden en 2020- eller en 2021-vurdering udsendes. Efter gældende regler kan 2020- og 2021-vurderingerne ikke ændres i de første 90 dage efter udsendelsen. Det skal sikre klarhed om grundlaget for den kompensation, der skal tilbydes dem, som siden 2011 har betalt for meget i ejendomsskat. Erfaringerne fra udsendelsen af de første vurderinger har dog vist, at der kan være tilfælde, hvor der er behov for at kunne rette i grundlaget for vurderingerne. Mere konkret er der tilfælde, hvor ejeren på grund af en fejl hos Skatteforvaltningen ikke har haft mulighed for at rette i et forkert grundlag for vurderingen. Derfor foreslår vi altså, at Skatteforvaltningen i sådanne tilfælde kan have mulighed for at rette i vurderingerne.

Der skal ikke være tvivl om, at regeringen anser det for en vigtig opgave at få færdigudviklet det nye ejendomsvurderingssystem. Med det her lovforslag tager vi et vigtigt skridt i den rigtige retning. Jeg er glad for de mange positive tilkendegivelser, og jeg hører også bekymringerne, og jeg ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling og vil selvfølgelig bestræbe mig på at besvare alle eventuelle spørgsmål så hurtigt som muligt. Tak for ordet.

Tak til skatteministeren. Så går vi over til de korte bemærkninger. Den første korte bemærkning er til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg har to ting. Det ene er – og det hører jeg egentlig også skatteministeren give udtryk for – en bekymring for vores ejendomsvurderingssystem, der er blevet udskudt igen og igen, og mit spørgsmål er: Deler skatteministeren den ret dybe bekymring, som jeg hører blive udtrykt fra flere partier her i Folketinget, om, hvorvidt vi overhovedet får et ejendomsvurderingssystem op at stå, som svarer til de forventninger og det, vi har lovet landets boligejere og egentlig befolkningen som et hele, fordi det her er et område, der har så stor effekt på samfundsøkonomien?

Det andet er et ret konkret spørgsmål, som handler om den her regning på 40 mio. kr. til landets kommuner. Når der står i lovforslaget, at forslaget ikke vurderes at have byrdefordelingsmæssige konsekvenser som følge af aftalen om at neutralisere konsekvenserne for kommunerne, henviser det så til den aftale, der er blevet lavet tidligere, og betyder det dermed, at der ikke bliver sendt en regning ud til kommunerne på 40 mio. kr.?

Skatteministeren.

Tak for spørgsmålene. Til det første spørgsmål vil jeg sige, at jeg deler bekymringen. Den forenkling, vi nu laver, er faktisk et forsøg på – og vi gjorde det også før valget – at sikre, at den plan, der er lagt, holder. Så det her ændrer ikke ved den plan, der sådan set er lagt, og den plan, der handler om, at vi når et skiftepunkt mellem 2023 og 2024.

Som jeg sagde i talen, har vi jo nedsat et eksternt it-tilsyn, der kigger på, om vi er på rette spor med eksterne kompetencer, og det, de fortæller mig, og det, de fortæller Folketinget – for det gør de på samme tidspunkt – er jo, at vi er på rette vej. Jeg er ikke it-ekspert, men jeg er minister for et kæmpe it-maskineri, og derfor er jeg også nødt til at støtte mig til de vurderinger, der kommer eksternt fra, og det er det, jeg lægger til grund. Men selvfølgelig deler jeg bekymringen. Historien har fortalt os, at der er grund til at være bekymret, og jeg er meget, meget optaget af, og vil også være det som skatteminister i en ny regering, ikke at drysse sukker ud over nogen som helst vurdering. Jeg kan love jer for, at jeg kommer til at lægge alle risici og udfordringer på bordet.

Jeg beklager – jeg nåede ikke at svare på spørgsmål nr. 2.

Ordføreren.

Så var der spørgsmålet om de 40 mio. kr., altså om henvisningen til den aftale om at neutralisere de konsekvenser, som de her økonomiske byrder vil påføre kommunerne, betyder, at der rent faktisk ikke bliver sendt en regning på 40 mio. kr. videre til kommunerne, men at den bliver absorberet et sted i ministerens system.

Skatteministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er af lidt teknisk karakter, så jeg skal nok sørge for, at vi svarer på skrift under udvalgsbehandlingen, så Folketinget selvfølgelig har fuld klarhed over det spørgsmål.

For lige at gå tilbage til den første del vil jeg sige, at det kom til at lyde meget dystopisk, i forhold til om vi lykkes med det. Altså, indtil videre er vi jo på sporet. De første 150.000 vurderinger er jo blevet sendt ud, og den næste million er på vej ud, så jeg er ikke specielt pessimistisk. Vi følger den plan, der er lagt, og rigtig mange ting går godt, men selvfølgelig er der udfordringer foran os, og det kommer jeg selvfølgelig til at lægge frem.

Den næste på talerlisten er fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg lagde mærke til, du fortalte, at du ikke vil lægge skjul på, at der kan være nogle vanskeligheder og udfordringer, fordi det er et komplekst system. Nu havde jeg så fornøjelsen af at arbejde med systemet, før jeg trådte til her, og at sige, at det går som planlagt, synes jeg lyder som en overvurdering. Vi har her kun at gøre med ejerboliger. Er der en helhedsvurdering i forhold til ejendomsvurderingssystemet, så de erhvervsdrivende også kan få en indsigt i, hvornår man formoder der kommer en ejendomsvurdering for erhverv?

Tak for det. Man skal lige passe på med direkte tiltale.

Skatteministeren.

Ja, det er der. Altså, der er jo lagt en plan, og det er rigtigt, at man starter med det nemmeste først, og alle dem, der kommer ud nu, tilhører også den kategori. Og så vil der være vanskeligere vurderinger, man kommer til, også i forhold til erhvervsejendomme.

Men den plan, der er lagt, og som efterhånden har halvandet år på bagen, holder vi. Som jeg også refererede til, har vi eksterne kræfter til at kigge ind i systemerne og komme med en vurdering af, om det så også er realistisk at holde den plan. Deres vurdering er indtil videre, at det er det, hvis vi skaber ro og ikke belaster systemet med mange nye initiativer. Og derfor er der her også en opgave i – både for regeringen, men også for Folketinget – ikke at belaste systemet med rigtig mange nye it-udviklingsprojekter, for så kommer vi til at rokke båden.

Tak. Jeg skal lige høre ordføreren, om der ønskes en anden kort bemærkning, for jeg kan ikke se, at der er trykket ind for det. Ja, det gør der. Værsgo.

Igen siger ministeren, at eksterne kræfter vurderer, at hvis ikke vi udvikler videre, så skal det nok komme til at gå. Der er endnu ikke én erhvervsejendom i systemet, der har endnu ikke været nogen, og det synes jeg man bør være åben om, for der skal være gennemsigtighed, i forhold til at erhvervsejendomme overhovedet ikke er etableret i systemet. Det synes jeg er problematisk at man ikke italesætter.

Skatteministeren.

Men så har jeg været for dårlig til at forklare mig i første runde, så lad mig sige det igen. Der er ikke fejet noget ind under noget som helst. Altså, der er lagt en plan. Der er også lagt en plan for, hvornår ejendomsvurderingerne kommer, og man er startet med det nemmeste først. Der er fuld åbenhed om det, også bredt i Folketinget, og vi har behandlet det mange gange hen over de seneste par år.

Så der er ikke noget skjult der, og hvis der kommer problemer undervejs, så skal jeg være den første til at lægge det frem for Folketinget. For jeg har ingen interesse i at skulle sidde på nogen usikkerheder; tværtimod har jeg en interesse i, at vi alle sammen har del i at have ansvar for det.

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven og forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og investorfradragsloven. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.