L 29 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Færøudvalget 2022-23 (2. samling), Færøudvalget 2022-23 (2. samling)
L 29 Bilag 1, L 30 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. januar 2023

Nordatlantkontoret

Malene Lynggaard

2020-491-0081

2045985

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar vedrørende forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse

af straf m.v.

1. Høringen

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. maj 2021 til den 24. juni

2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Danske Advoka-

ter, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det kriminalpræventive

Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Foreningen af Fængselsinspektører, vicefængselsin-

spektører og økonomichefer, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forenin-

gen af Statsadvokater, Fængselsforbundet, HK Landsklubben Danmarks

Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, Højesteret, Institut for

Menneskerettigheder, Justitia, Kriminalforsorgsforeningen, Landsforenin-

gen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Landsklubben af social-

rådgivere ansat i Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Procesbevillingsnæv-

net, Retspolitisk Forening, Retten på Færøerne, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,

Rådet for Socialt Udsatte, Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret og Østre

Landsret.

Endvidere har et udkast til lovforslag i perioden den 1. juni 2021 til den 24.

juni 2021 været sendt i høring af Færøernes Landsstyre hos følgende myn-

digheder og organisationer på Færøerne:

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 29 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatfelag Føroya, Almannamálaráðið, Almannaverkið, Amnesty Inter-

national Føroyar, Dátueftirlitið, Dugni, Familjufyrisitingin, Felagið før-

oyskir brotsverksfrøðingar, Felagið Føroyskir Sjúkrarøktarfrøðingar

Fíg-

gjarmálaráðið, Fiskivinnumálaráðið, Fróðskaparsetur Føroya, Føroya Kom-

munufelag, Føroya Lærarafelag, Heilsumálaráðið, Heilsurøktarafalagið,

MEGD, Megna títt lív, Politistafelag Føroya, Sosialráðgevarafelagið, Um-

hvørvis- og vinnumálaráðið, Uttanríkis- og mentamálaráðið, Vinnuhúsið.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Advokatrådet, Almannamálaráðið, Amnesty International Føroyar, Datatil-

synet, Fíggjarmálaráðið, Fróðskaparsetur Føroya, Fuglafjarðar kommuna,

Fængselsforbundet, Institut for Menneskerettigheder, MEGD, Procesbevil-

lingsnævnet, Retten på Færøerne, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politiforbun-

det, Politistafelag Føroya, TAKS, Umhvørvis- og vinnumálaráðið, Vestre

Landsret og Østre Landsret.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført i

kursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Advokatrådet, Datatilsynet, Fíggjarmálaráðið, Fuglafjarðar kom-

muna, Fængselsforbundet, Institut for Menneskerettigheder, Retten på

Færøerne, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politiforbundet, Politistafelag

Føroya, Umhvørvis- og vinnumálaráðið

Vestre Landsret

har ikke be-

mærkninger til lovudkastet.

2.2. Valg af afsoningsinstitution og senere overførsel mellem afsonings-

institutionerne

Amnesty International Føroyar

Fróðskaparsetur Føroya

finder det

uhensigtsmæssigt, at lovforslaget viderefører den gældende praksis, hvoref-

ter afsonere med straffe på mere end halvandet års fængsel som udgangs-

punkt overføres til Danmark med henblik på afsoning.

Amnesty International Føroyar bemærker i den forbindelse, at færinger, som

overføres til Danmark med henblik på afsoning, set i forhold til danske af-

L 29 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

sonere bl.a. har begrænsede muligheder for udgang, besøg og opretholdelse

af kontakt til pårørende på Færøerne, ligesom der er begrænsede planer, når

færinger løslades efter afsoning i Danmark.

Som det fremgår af pkt. 1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, foregår

straffuldbyrdelse på Færøerne i dag efter et omfattende og detaljeret regel-

sæt, hvoraf hovedparten af reglerne er fastsat administrativt. Et hovedsigte

med lovforslaget har derfor været at ændre den administrative regulering

til en egentlig lovregulering.

Lovforslaget er derfor i vidt omfang udtryk for en kodificering af gældende

praksis. Dette gælder bl.a. også lovforslagets kapitel 7 om anbringelse og

overførsel af indsatte.

Justitsministeriet anerkender, at der er udfordringer forbundet med vare-

tægts- og afsoningsforholdene på Færøerne. Justitsministeriet nedsatte der-

for i begyndelsen af 2021 en arbejdsgruppe, bl.a. med deltagelse af Færø-

ernes landsstyre, som skulle se på, hvordan forholdene kan forbedres. Ar-

bejdsgruppens drøftelser tog udgangspunkt i en analyse, som Direktoratet

for Kriminalforsorgen havde udarbejdet om Kriminalforsorgen på Færø-

erne, og som der blev bevilliget midler til i forbindelse med finansloven for

2021. Sidste møde i arbejdsgruppen var den 13. september 2021. Som led i

afslutningen af arbejdet udarbejdede arbejdsgruppen en afrapportering,

hvori der bl.a. redegøres for arbejdsgruppens arbejde og overvejelser.

Med flerårsaftalen for kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 er der afsat

1 mio. årligt i perioden til forbedring af uddannelses- og beskæftigelsestil-

buddene i Færøerne Arrest. Endelig har regeringen og Færøerne Lands-

styre den 7. juni 2022 indgået en hensigtserklæring om at bygge et nyt

fængsel på Færøerne, der skal være færdigt i 2030.

Det bemærkes, at ovenstående arbejde er uafhængigt af straffuldbyrdelses-

loven, der som nævnt har haft til formål at kodificere gældende praksis un-

der de nuværende varetægts- og afsoningsforhold i Færøerne Arrest.

MEGD

anbefaler, at der tages hensyn til sprog og kulturbarrierer, når fæ-

ringer med handicap overføres til afsoning i Danmark. MEGD understreger

endvidere, at det er vigtigt, at personer med handicap får den nødvendige

assistance med hensyn til kommunikation om forholdene vedrørende straf-

fuldbyrdelsen (uanset handicap).

L 29 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet har hørt Direktoratet for Kriminalforsorgen over hørings-

svaret fra MEGD.

Direktoratet henviser indledningsvist til justitsministerens besvarelse af

spørgsmål nr. 1511 (Alm. del) af 4. september 2020 fra Folketingets Rets-

udvalg, hvor der findes en beskrivelse af de hensyn, der tages til handicap-

pede indsatte. Det fremgår bl.a. af besvarelsen, at det generelt gælder, at

hvis den frihedsberøvede har særlige behov grundet handicap eller andet,

vil der efter en konkret og individuel vurdering blive taget hensyn til dette i

den pågældende afsoningsinstitution. Det kan eksempelvis være i forbin-

delse med placering af den frihedsberøvede i celle med kort afstand til bade-

og toiletforhold eller i relation til særlige sundhedsmæssige behov. Det i

besvarelsen beskrevne er fortsat udtryk for gældende regler og praksis, og

en tilsvarende praksis gælder for handicappede indsatte i Færøerne Arrest

samt for handicappede indsatte, der måtte blive overført fra Færøerne til

institutioner i Danmark.

Direktoratet henviser i øvrigt til de indledningsvise bemærkninger til § 21,

herunder at der tages højde for de forhold om valg af afsoningsinstitution,

som er nævnt i §§ 21-23 i den danske straffuldbyrdelseslov, og som kan be-

grunde valg af en anden type afsoningsinstitution end udgangspunktet. Det

fremgår desuden af bemærkningerne til bestemmelsen i § 21, stk. 2, nr. 7, at

der ved valg af afsoningsinstitution kan tages hensyn til den dømtes egne

ønsker, herunder helbredsmæssige forhold, hvilket også praktiseres i dag.

Direktoratet bemærker videre, at der ikke er sket overførsler af indsatte fra

Færøerne til Danmark inden for de seneste år som følge af et hensyn til

indsattes handicap.

2.3. Øget kontrol med og mulighed for afskæring af terrordømte og ra-

dikaliseredes kommunikation

Fróðskaparsetur Føroya

bemærker, at der ikke er problemer med radika-

lisering og ekstremisme på Færøerne, og at der derfor ikke er behov for de

foreslåede regler herom i lovforslaget.

Det fremgår af pkt. 11.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at der

efter de gældende regler om fuldbyrdelse af straf mv. ikke gælder nogle sær-

lige bestemmelser, der skal imødegå radikalisering og ekstremisme.

Det fremgår endvidere, at pkt. 11.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger, at kriminalforsorgen i de senere år har oplevet udfordringer med radi-

L 29 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

kalisering og ekstremisme i fængsler og arresthuse i Danmark. Det er kri-

minalforsorgens vurdering, at indsatsen for at resocialisere disse indsatte

kan blive vanskeliggjort, hvis de pågældende under afsoningen uhindret kan

kommunikere med omverdenen. Kriminalforsorgen vurderer endvidere, at

den nævnte persongruppes kommunikation med én eller flere nærmere be-

stemte personer – uafhængig af kommunikationens nærmere indhold – efter

omstændighederne vil kunne fastholde den indsatte i et radikaliseret eller

ekstremistisk miljø eller påvirke den indsatte til at blive en del af et sådant

miljø.

Justitsministeriet har på den baggrund fundet det hensigtsmæssigt, at de

muligheder for henholdsvis øget kontrol med og afskæring af terrordømte

og radikaliseredes kommunikation med omverdenen, der er indført i Dan-

mark for at understøtte kriminalforsorgens resocialiserende arbejde, tilsva-

rende indføres på Færøerne. Dette gælder uanset, at der ikke aktuelt er ud-

fordringer med radikalisering og ekstremisme på Færøerne.

2.4. Sundhedsmæssig bistand og behandling

Amnesty International Føroyar

finder det hensigtsmæssigt, at der med

lovforslaget lægges op til behandlingsgaranti for stofmisbrug. Det bemær-

kes dog, at behandlingsgarantien kræver, at omstændighederne og mulighe-

derne på Færøerne bliver forbedret betydeligt. Det bemærkes endvidere, at

behandlingsgarantien for stofmisbrug samtidig stiller spørgsmålstegn ved,

om der ikke også skal være behandlingsgaranti for andre sygdomme.

For så vidt angår spørgsmålet om forbedring af forholdene på Færøerne

som konsekvens af behandlingsgarantien for stofmisbrug kan Justitsmini-

steriet oplyse, at der på baggrund af arbejdet i den færøsk-danske arbejds-

gruppe som beskrevet ovenfor under pkt. 2.2, blandt andet er iværksat initi-

ativer med henblik på at styrke samarbejdet mellem kriminalforsorgen og

de færøske myndigheder, herunder med henblik på at styrke håndteringen

af de problemstillinger, der knytter sig til misbrugsbehandling.

For så vidt angår spørgsmålet om behandlingsgaranti for andre sygdomme

bemærkes det, at der i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget er ta-

get udgangspunkt i den danske straffuldbyrdelseslov. Det følger således af

lovforslagets § 45, som i vidt omfang svarer til § 45 i den danske straffuld-

byrdelseslov, at en indsat har ret til lægebehandling og anden sundheds-

mæssig bistand.

L 29 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til, at der skal

indføres en egentlig behandlingsgaranti for andre sygdomme på Færøerne.

2.5. Fuldbyrdelse af fængselsstraf i kriminalforsorgens pensioner og i

institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen

Almannamálaráðið

bemærker, at det sociale område er overtaget af de

færøske myndigheder og henviser til, at det er de sociale myndigheder på

Færøerne, som forestår det praktiske i forbindelse med selve udførelsen af

dommen, hvis en dømt skal anbringes i institution eller familiepleje på

Færøerne.

Almannamálaráðið foreslår endvidere, at det præciseres i lovforslagets § 78,

stk. 2, at anbringelse i institution kan ske både på Færøerne og i Danmark.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 78 tilsigtes der med

bestemmelsen en lovfæstelse af den nuværende praksis vedrørende anbrin-

gelse af dømte i behandlingsinstitution mv. efter straffelovens § 49, stk. 2.

Derudover åbner bestemmelsen mulighed for, at anbringelse kan ske i fa-

miliepleje.

Justitsministeriet bemærker, at der ikke med lovforslaget lægges op til en

ændring i kompetencefordelingen mellem kriminalforsorgen og de sociale

myndigheder på Færøerne. Det vil således fortsat være de sociale myndig-

heder, som forestår det praktiske, når kriminalforsorgen har truffet afgø-

relse om anbringelse efter § 78.

Nærmere regler for anbringelse af dømte i institutioner mv. uden for arre-

sthus fastsættes efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 78, stk.

5. De sociale myndigheder på Færøerne vil blive inddraget i forbindelse

med udarbejdelsen af disse regler.

For så vidt angår bemærkningerne til lovforslagets § 78, stk. 2, har Justits-

ministeriet ændret bestemmelsen i overensstemmelse med Alman-

namálaráðiðs høringssvar.

2.6. Fuldbyrdelse af bødestraffe

TAKS

bemærker, at der i færøsk lovgivning altid er en materiel hjemmel i

lovgivningen, som henviser til reglerne om inddrivelse i den færøske skat-

telov. TAKS er på den baggrund usikker på, hvorvidt den fornødne hjemmel

L 29 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

er til stede, hvis den er fastsat ved bekendtgørelse. Det foreslås derfor, at der

indsættes en hjemmel i lovforslaget om inddrivelse af bøder ved TAKS.

Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at de foreslåede bestemmelser

om fuldbyrdelse af bødestraf i lovforslagets §§ 91 og 92 i vidt omfang vi-

derefører indholdet af straffelovens § 52, stk. 2-7 (som foreslås ophævet, jf.

lovforslagets § 125, nr. 1), hvoraf det bl.a. følger, at politiet kan inddrive

bøder ved udpantning og lønindeholdelse.

Justitsministeriet har dog med visse tilpasninger ændret lovforslagets §§ 91

og 92 i overensstemmelse med TAKS’ høringssvar.

Der er således i lovforslagets § 91, stk. 2, 3. pkt. og 4. pkt., indsat hjemmel

til, at TAKS efter anmodning fra politiet kan inddrive bøder ved udpantning

og ved indeholdelse i den pågældendes indtægter.

Det bemærkes, at TAKS ikke aktuelt er involveret i inddrivelsen af bøder på

Færøerne. De foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 91, stk. 2, 3. og 4.

pkt., har således i første omgang til hensigt at etablere hjemmel til, at TAKS

på sigt kan bistå med eller overtage bødeinddrivelsen efter anmodning fra

politiet.

2.7. Domstolsprøvelse

Østre Landsret

bemærker, at det kan overvejes at ændre ”landsretten” i §§

120 og 121 til ”Østre Landsret” med henblik på at videreføre samme termi-

nologi som i den nye retsplejelov for Færøerne, jf. lov nr. 964 af 26. juni

2020, hvori ”landsret” i al væsentlighed er erstattet med ”Østre Landsret”.

Justitsministeriet har ændret lovforslagets §§ 120 og 121 i overensstem-

melse med Østre Landsrets høringssvar.

3. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

I forhold til udkastet til lovforslag, der har været sendt i høring, er der i det

fremsatte lovforslag foretaget følgende ændringer:

3.1.

Der er tilføjet ændringer af den foreslåede § 33 a og § 53, ligesom der

er tilføjet en ny bestemmelse i § 50, stk. 2. Tilføjelserne har til formål at

præcisere, at der kan foretages midlertidige begrænsninger i retten til ud-

gang, besøg og fællesskab som følge sundhedsmæssige hensyn, f.eks. for at

L 29 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

forebygge eller inddæmme udbredelsen af en samfundskritisk sygdom i in-

stitutionen.

Der er endvidere efter ønske fra Færøernes Landsstyre tilføjet en ny bestem-

melse i lovudkastets § 50 a, hvorefter justitsministeren kan iværksætte for-

søgsordninger med udgang i form af frigang eller udstationering til en insti-

tution m.v. på Færøerne uden for kriminalforsorgen. Der er som følge af

denne bestemmelse endvidere foretaget en konsekvensændring af § 20, stk.

3.2.

Herudover er der foretaget visse ændringer af sproglig eller lovteknisk

karakter samt indarbejdet en beskrivelse af lovforslagets økonomiske kon-

sekvenser.