Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 27:

Forslag til lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse. (Udskydelse af revisionsbestemmelse).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 26.01.2023).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er fru Sara Emil Baaring fra Socialdemokratiet. Velkommen til.

Tak for ordet. Lovforslaget, vi nu skal behandle, er en udskydelse af revisionen af de indførte obligatoriske sprogprøver og et styrket forældreansvar til folketingsåret 2023-24. Folketinget er forelagt evalueringen, der belyser reglerne for obligatoriske sprogprøver og et styrket forældreansvar. Evalueringen er for skoleåret 2021/22, og den blev fremlagt onsdag i sidste uge. Netop derfor ser vi en god grund til at udskyde revisionen af loven, så det ikke bliver i dette folketingsår. Det er, for at der kan være tid til, at Folketinget kan se på evalueringen.

Ved at udskyde revisionen med 1 år skaber vi et bedre grundlag for diskussionen af dette og får en grundig behandling af materialet, og ikke mindst betyder det, at vi kan inddrage de sektorer, lovforslaget omhandler. De skal med i drøftelserne. Derfor skal vi sikre os den nødvendige tid til at forhandle på baggrund af resultaterne og herefter revidere på den baggrund. Vi mener, at det er vigtigt at undersøge, om loven har haft den ønskede virkning, for flere børn skal lykkes, og det er dem, som det handler om.

Vi ved, at et barns forudsætninger for læring og trivsel styrkes med bedre sproglige kundskaber. Det kan der ikke være tvivl om. At vores børn kan dansk, er en løftestang til, at de kan tage del i vores fællesskab. Derfor skal sprogprøverne og den efterfølgende sprogstimulering netop medvirke til, at skolen kan understøtte det barn, der har brug for at udvikle sig sprogligt for at kunne tage del i fællesskabet i skolen. Hos børn med et højt fravær ser vi desværre ofte, at barnet står uden for fællesskabet. Det skaber dårlige forudsætninger for at lære og trives, når al energi bliver brugt på at kæmpe sig vej ind i fællesskabet for at blive set og mødt som det barn, man nu er.

Det er ikke ny viden, og vi ved, hvor vigtig en rolle skolen har i forbindelse med børns trivsel og socialisering. Og her kender lærerne derude på skolerne deres rolle. De ser det, når stolen står tom i klasselokalet, når de skriver til forældrene og drager omsorg, når de prøver at gå ind i sagen, og når de konstaterer et højt fravær. Det arbejde kan vi ikke sætte spørgsmålstegn ved. Det er ikke alene deres ansvar – langtfra. I de fleste tilfælde kommer vi langt med et forpligtende skole-hjem-samarbejde med forældrene, og heldigvis for det. Men det lykkes ikke altid, og netop derfor er det vigtigt, at vi tør stille krav, når det ikke er nok, og når forældrene ikke kan leve op til det ansvar, som de har, når deres børn ikke tager del i fællesskabet. For det er børnene, det handler om, og det skal kunne have konsekvenser, hvis forældrene ikke bakker deres børn op og hjælper dem med at lære sproget og at socialisere sig.

De obligatoriske sprogprøver blev indført for at mindske fagligt efterslæb hos børn i udsatte boligområder. De blev indført for at sikre, at børn havde tilstrækkelige dansksproglige kompetencer til at kunne følge med i undervisningen i grundskolen og begå sig socialt. Det er som nævnt en del af skole-hjem-samarbejdet, at vi vil forpligte forældrene til at tage del i ansvaret, og derfor ansporer vi selvfølgelig så tidligt som muligt forældrene til at nedbringe børnenes fravær og hjælpe dem med at håndtere bagvedliggende årsager. Hvis det ikke hjælper, vil det være en mulighed at standse børne- og ungeydelsen. Det er nogle nye greb, og derfor skal vi naturligvis se grundigt på, om lovgivningen har den ønskede virkning. Kan vi se, at et større antal elever, som har haft et for stort fravær, får nedbragt det? Kan vi se, at børnenes sprogkundskaber er blevet bedre? Hvad kan vi se, og hvad der kommet frem under den eksterne høring? Det er noget, som jeg ser rigtig meget frem til at kigge på og drøfte videre. Derfor er jeg glad for, at vi med denne udskydelse af revisionen kan få tid til at gøre det grundigt, fagligt og ordentligt. På den baggrund kan jeg meddele, at Socialdemokratiet ser god fornuft i at bakke op om dette lovforslag.

Der er ingen spørgsmål, så tak til fru Sara Emil Baaring, og velkommen til fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak, formand. Tak for ordet. Der blev indført obligatoriske sprogprøver for at mindske fagligt efterslæb hos børn i udsatte boligområder. Jeg kan selv huske, at jeg deltog i disse forhandlinger, og jeg var for den sags skyld også med til at indgå denne aftale. Dengang var det for at sikre, at der var en sprogstimulering for børnene, og at de fik et alderssvarende sprog, inden de skulle starte i skole. Dette blev indført tilbage i 2018, hvor Venstre, Liberal Alliance, Konservative, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti var med til at indgå denne aftale. Her blev der også indgået en aftale om et øget forældreansvar, og i aftalen var der også indskrevet, at der skulle ske en evaluering af reglerne om de obligatoriske sprogprøver og for den sags skyld også af det styrkede forældreansvar. Dog er denne evaluering først lige kommet på banen, faktisk i sidste uge, og det gør også, at der er brug for, at vi nu håndterer det her på en god og tryg måde, og at vi udskyder revisionsbestemmelserne.

Jeg ser frem til de politiske drøftelser om det her vigtige område. Det er drøftelser, som jeg forstår også vil komme til at ske i folkeskoleforligskredsen, og Venstre støtter selvfølgelig, at vi udskyder revisionsbestemmelserne, og dermed støtter vi også det her lovforslag.

Tak til fru Anni Matthiesen. Næste ordfører er hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. Velkommen.

Tak. I skoleåret 2021/22 skulle der have været foretaget evalueringer af reglerne om obligatoriske sprogprøver og styrket forældreansvar. Evalueringerne er først kommet i sidste uge, den 25. januar. Det vil derfor ikke være muligt at gennemføre forhandlinger og lovproces i indeværende folketingsår, og derfor udskyder vi med dette lovforslag revisionen af loven til folketingsåret 2023-24.

I Moderaterne er vi optaget af at sikre en høj kvalitet i lovbehandlingen og at tage speed ud af politik, så beslutningerne i videst muligt omfang bliver truffet på et oplyst grundlag. Det er naturligvis beklageligt, at revisionen endnu en gang bliver udskudt på grund af en sen evaluering, men vi må og skal naturligvis have et ordentligt og dækkende vidensgrundlag, før vi går i gang med de politiske drøftelser, så vi kan tage nogle kvalificerede beslutninger ud fra dem.

Så i Moderaterne ser vi også rigtig meget frem til at få taget de her politiske drøftelser, og vi støtter lovforslaget.

Vi siger tak til hr. Rasmus Lund-Nielsen og velkommen til fru Astrid Carøe fra SF.

Tak for det. I SF er vi imod, at man forringer sårbare børnefamiliers økonomi, fordi børn har fravær i skolen – endda i en tid, hvor økonomien gør ondt på de her familier, og hvor det i forvejen er svært at få det til at hænge sammen. SF er imod stopprøver for vores allermindste, og med en buldrende trivselskrise hos vores børn og unge skal vi skrue ned for testeriet og ikke op. Det har SF hele tiden ment, og derfor stemte SF også imod, dengang den her lov skulle laves. Dengang den blev lavet, blev der som led i et kompromis besluttet, at loven skulle revideres senere hen, og det er rigtig godt. Sidste år blev revisionsbestemmelsen udskudt, og det bliver den nu igen i år, fordi evalueringen først lige er blevet offentliggjort.

SF er egentlig klar til at gå i gang med at ændre loven, ikke kun fordi vi var imod loven til at starte med, men også, fordi der allerede er indsamlet rigtig meget data. I en rapport konkluderer VIVE, at økonomiske sanktioner til forældre næppe får eleverne mere i skole. Loven om fraværsstraf bliver kun brugt i begrænset omfang, og når den bruges, rammer loven socialt skævt. Fælles for forældrene er, at de fortæller, at økonomiske sanktioner ikke løser deres udfordringer med skolefravær. Fælles er også, at familierne kæmper på flere fronter for at få hjælp, så deres børn kan komme tilbage i skole. De skal hjælpes, ikke straffes.

Så er håndhævelsen af loven forbundet med store administrative byrder, og der er også store kommunale forskelle. I evalueringen af sprogprøverne er konklusionen, at de ikke har haft nogen gavnlig effekt på elevernes sproglige udvikling og trivsel. Tværtimod fortæller børnene, at de mistrives mere, når de er bekymrede for, at de ikke får lov til at rykke videre til næste klassetrin sammen med deres klassekammerater. Danmarks Lærerforening, Skole og Forældre og Børns Vilkår er bare nogle af de organisationer, der længe har sagt, at der er problemer med den her lov. Den går ud over de børn, som den skulle hjælpe. Loven gør det simpelt hen sværere for lærerne at skabe inkluderende og trygge undervisningsmiljøer i folkeskolen og et godt samarbejde mellem skole og hjem. Så i min optik bør ministeren snarest muligt indkalde til forhandlinger.

Når det er sagt – og med respekt for at en ny regering lige er trådt til – vil vi i SF gerne stemme for det her lovforslag, så ministeren og regeringen får mulighed for at gøre arbejdet ordentligt, nu evalueringen først lige er kommet. Vi glæder os til drøftelserne på baggrund af evalueringen. Tak.

Der er et enkelt spørgsmål fra fru Mette Thiesen.

Tusind tak. Jeg er selv skolelærer, så derfor kunne jeg efter at have hørt ordførerens tale egentlig godt tænke mig at spørge lidt ind til, om ordføreren mener, at hvis et barn måske går med en bekymring om ikke at rykke op, så er det at tilgodese barnet at tage den bekymring så alvorligt, at barnet rykker op alligevel, altså på trods af at barnet måske ikke har de kompetencer, der skal til. For jeg har bare i min tid som lærer set rigtig meget af det modsatte: børn, som har gået rigtig mange år i skole, og som ikke kan nogle basale ting. Og man har jo ikke stopprøver på den måde i folkeskolen i dag.

Så jeg kunne egentlig godt tænke mig at vende argumentationen lidt på hovedet og spørge ordføreren, om hun ikke mener, at det er et endnu større svigt at sende et barn videre, som ikke har de basale kompetencer, der skal til, for at fortsætte med den her uddannelse.

Ordføreren.

Tak for det. Jeg tror først og fremmest, jeg vil understrege, at vi har rigtig meget, vi ikke lykkes med i folkeskolen, og at når så mange kommer ud på den anden side uden at kunne læse og skrive, så har vi en udfordring, og vi skal selvfølgelig hjælpe de elever, der ikke lykkes med at følge med fagligt. Men at det skal være på den her måde, det bliver gjort, er vi ikke enige i i SF.

Så vil jeg bare lige tilføje – med hånden på hjertet og helt ærligt – at jeg jo faktisk ikke er ordfører på det her område. Jeg er bare vikar for ordfører Jacob Mark, så jeg kender ikke loven helt i detaljer, hvis jeg skal være helt ærlig.

Spørgeren.

Det er helt fair, at ordføreren ikke gør det. Men jeg kunne i hvert fald bare godt tænke mig, at ordføreren om ikke andet så i hvert fald tog det med til ordfører Jacob Mark, for det er i høj grad en reel bekymring i forbindelse med børn, som går i skole mange år. Og der vil jeg vove den påstand, også som fagperson, at jeg langt hellere vil se et barn, der går en klasse om og så lykkes, end det modsatte.

Så er vi i øvrigt meget enige om, tror jeg, det her med, at det i langt højere grad skal være muligt med udskudt skolestart, også yderligere end det, der er vedtaget allerede nu.

Ordføreren.

Ja, jeg skulle lige til at nævne det, for ordfører Jacob Mark, der ikke er i dag, er jo selv en, der har oplevet udskudt skolestart, og det har været rigtig godt for ham, så det tror jeg udmærket han er klar over, og det kan jo sammenlignes en lille smule. Jeg tager det med videre og beklager selvfølgelig, at han ikke kunne være her i dag, men sådan er det jo nogle gange.

Så siger vi tak til fru Astrid Carøe og velkommen til fru Karina Adsbøl fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for det, formand. I foråret 2018 blev man i flere partier – S, V, KF, DF og LA – enige om en delaftale på undervisningsområdet med det formål at bekæmpe parallelsamfund. Og det betød jo bl.a., at man vedtog en lov, der indførte obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og et styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnechecken. Det fremgår af den lov, at der skulle fremsættes et lovforslag om revision af loven i folketingsåret 2021-22. Revisionsfristen er så blevet udsat, og nu anmoder man så med det her lovforslag om en udsættelse igen.

I Danmarksdemokraterne kan vi godt bakke op om at udsætte det her i forhold til revisionsbestemmelsen. Og det var sådan set bare det, jeg ville sige.

Der er ingen spørgsmål, så tak til fru Karina Adsbøl. Og den næste på talerstolen er fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance.

Tak. Liberal Alliance støtter lovforslaget om at udskyde revisionen af de obligatoriske sprogtest og det styrkede forældreansvar i de udsatte boligområder. Det er selvfølgelig ærgerligt, at evalueringerne endnu en gang er så forsinket, at man er nødt til at udskyde revisionen, men sådan må det være, når skolesystemet har været lukket ned i 2 år på grund af corona. Og derfor støtter vi lovforslaget.

Vi siger tak til fru Helena Artmann Andresen. Næste er fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti.

Det bliver også lidt kort. Vi i Det Konservative Folkeparti finder det også fornuftigt, at revisionen af loven afventer den igangværende evaluering af lovens virkning. Så vi støtter dermed også op om lovforslaget og en udskydelse af revisionsbestemmelsen.

Jeg siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Jeg vil godt sige noget langt. I 1850 skrev Christen Kold, og jeg citerer:

En sand og virkelig undervisning, som den bør meddeles i en børneskole, er en sådan, der kan tale til den, der undervises, fordi han føler noget tilsvarende i sit indre – en undervisning, som ikke fordrer regnskab for og bekendelse om andet, end hvad vedkommende har tilegnet sig som forstandens og hjertets ejendom, en undervisning, som altså retter sig mod det indre og lader det ydre dannes deraf, en undervisning endelig, som det fra lærerens side er en hjertesag og hans livsopgave at meddele ... Det er en dårlig måde at forlange regnskab af barnet for, hvad det har modtaget af undervisningen enten straks eller kort efter. En klog mand sagde, at det var, som hvis en moder ville have, at barnet skulle kaste de modtagne legemlige næringsmidler op for at vise hende, hvor meget eller hvad det havde spist. Derved berøvedes barnet jo midlerne til legemets ophold; man skulle rigtignok synes, at det var det rigtigste at lade barnet beholde fødemidlerne, indtil legemet havde modtaget den nødvendige næring deraf.

Her står vi så og diskuterer, om vi skal tillade, at man dumper børn og straffer forældre på deres pengepung 1 år mere. Lærerforeningen skriver i sit høringssvar, og jeg citerer:

»... børn udvikler deres sprog bedst, når der er plads til at fejle i et trygt miljø. Foreningen mener ikke at dette fordres ved sprogprøverne, der potentielt kan føre til utryghed blandt eleverne, da resultatet kan betyde, at eleverne skal gå en klasse om.«

De mener også, at fratagelsen af børne- og ungeydelsen, og jeg citerer, kan forårsage betydelige brud i den altafgørende tillid, der eksisterer mellem forældre og skole.

Skolelederforeningen skriver, at de tager afstand fra at dumpe elever, hvilket ikke er en dansk tradition.

Frie Skolers Lærerforening siger det også meget præcist. De skriver:

»Vi har i Frie Skolers Lærerforening naturligvis forståelse for, at COVID-19 har forsinket evalueringsprocessen. Således kan den første udskydelse f revionsbestemmelsen forsvares, men yderligere et års udskydelse mener vi ikke er berettiget. Her tager vi de udsatte børn og familiers parti, og opfordrer til, at de politiske forhandlinger afsluttes inden endnu en børnegruppe trækkes igennem møllen.«

Jeg er enig. Jeg synes, det er forkert at udskyde revisionen, og derfor håber jeg også virkelig på børnenes vegne, at når nu ministeren vælger at gøre det, så er det faktisk for at tage tænkepausen til at lave om på reglerne. Så for at slutte vil jeg gerne citere Kold:

En hovedregel, der bør følges ved undervisningen, er, at indholdet bør erhverves før formen, det indre før det ydre. Man må have noget at skrive om, før man lærer at skrive, føle trang til kundskab, før man lærer at læse, for at det ikke skal gå sådan, at man tager skin for virkelighed, middel for hensigt, og tegnet for tingen.

Vi siger tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Grundlæggende har jeg fuld forståelse for, at årene under corona var specielle. Det var de i høj grad også for folkeskolen; en masse elever oplevede at blive sendt hjem uden nogen som helst evidens fra regeringen og et stort flertal i Folketinget. Det var fatalt for både deres læring og deres sociale trivsel.

Nu har man så rykket den her evalueringsproces og revidering af det her. Man siger, at der kommer noget i første kvartal, og det må vi jo gå ud fra er senest i marts måned – januar, februar, marts. Det vil sige, at der jo er april, maj og juni, inden vi går på sommerferie. Jeg har det generelt svært ved, at Folketinget ikke kan sætte sig ned og beslutte noget og forhandle noget, hvis der ikke er et halvt år eller et år til det. Altså, vi snakker om 3 måneder. Vi er vel på arbejde. Der er en masse uddannelsesordførere, som er her, og de skal vel også arbejde en fuld arbejdsuge. Så jeg kan simpelt hen ikke forstå, at man ikke kan sætte sig ned og arbejde på det her.

Så jeg håber, at ministeren kan give en meget god forklaring på, hvorfor man ikke på 3 måneder kan sætte sig ned og snakke det her igennem og så finde en løsning på det, for jeg kan simpelt hen ikke se årsagen til, at det skal udskydes. Jeg anerkender det med corona og sådan nogle ting, men når nu evalueringen kommer i første kvartal 2023, er der april, maj og juni, inden der er sommerferie. Altså, jeg har bare svært ved at se, at man ikke kan få det arbejde gjort. Hvis det her foregik ude i det private og det gik så langsomt, tror jeg nok der havde været en direktør, der lige havde prikket folk på skulderen og sagt: Ved I hvad, kan I komme i gang med jeres arbejde, for det er sådan set det, I får jeres penge for.

Så grundlæggende har jeg svært ved at skulle støtte sådan et forslag, men jeg er selvfølgelig altid lydhør over for gode argumenter for, at det fysisk simpelt hen ikke kan lade sig gøre på 3 måneder at få det her igennem.

Vi siger tak til ordføreren. Den næste er fru Mette Thiesen, uden for grupperne, som privatist.

Privatist er sådan et sjovt udtryk. Jeg tror, jeg skal til at bruge det noget mere: Jeg er her som privatist.

Det her lovforslag er jo sådan set bare en udskydelse af en revisionsbestemmelse, og det er der er meget bred opbakning om, og jeg støtter sådan set også det med de her obligatoriske sprogprøver. Det er sindssygt vigtigt, at vi i folkeskolen sikrer, at når børn kommer videre, har de også de nødvendige forudsætninger. Jeg mener helt grundlæggende set, at det er et stort svigt at sende børn videre i uddannelsessystemet, som ikke har de mest basale færdigheder, i stedet for at trykke på pauseknappen og hjælpe dem til at nå til det niveau, sådan at de kan komme videre i systemet. Det var den første ting i det. Det her er jo sådan set bare en udskydelse af en revision. Altså, evalueringen kom i sidste uge. Så den har vi; den er kommet. Jeg synes sådan set, at det er helt fint, at man udskyder den her revisionsbestemmelse, så man har god tid til at sætte sig ned og få evalueret på det her.

En ting, jeg dog gerne lige vil bemærke, er høringssvarene fra Danske Handicaporganisationer, fordi de netop påpeger, at der faktisk er nogle skoler rundtomkring i kommunerne, som bruger den her lov til faktisk målrettet at trække i børnepengene hos familier, som har et barn med særlige udfordringer. Det kunne være inden for autismespektret eller andet. Og det var jo sådan set ikke det, der var intentionen med det her lovforslag. Der er så kommet, ved jeg, en principafgørelse fra Ankestyrelsen, som netop stadfæster, at det skal man ikke, for det er ikke det, loven er tiltænkt.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at sige til ministeren, at det måske var en meget god idé at minde kommuner og skoler om, hvad den her lov egentlig var tiltænkt, sådan at vi ikke ender med, at der er nogle børn med særlige behov, som på grund af skolevægring osv. ender med at blive ramt af den her lovgivning. Der ligger som sagt en principafgørelse fra Ankestyrelsen.

Jeg støtter det her lovforslag, og jeg skulle også hilse fra Dansk Folkeparti og sige, at de også støtter det her lovforslag – i øvrigt med de samme argumenter, som jeg har fremført her.

Så siger vi tak til fru Mette Thiesen, og så er det børne- og undervisningsministeren. Velkommen.

Tak for debatten, og tak til de partier, der støtter lovforslaget. Det er jo et lovforslag, der vedrører udskydelse af en revisionsbestemmelse. I skoleåret 2021/22 skulle der have været foretaget evaluering af reglerne om obligatoriske sprogprøver og styrket forældreansvar. Men evalueringerne blev først offentliggjort i sidste uge, den 25. januar. Evalueringerne af lovens virkninger er derfor ikke blevet gennemført i så god tid, at det vil være muligt at fuldføre forhandlingerne og derefter en lovproces i det her folketingsår, og derfor er det her lovforslag nødvendigt. Vi foreslår kort sagt, at lovrevisionen udskydes til næste folketingsår, 2023-24. Det sikrer tilstrækkelig tid og et ordentligt beslutningsgrundlag til at gennemføre de politiske forhandlinger om en revision af reglerne.

Lovgivningen blev indført for at mindske fagligt efterslæb hos børn i udsatte boligområder. Sprogprøverne og den efterfølgende sprogstimulering skulle sikre, at børnene havde tilstrækkelig dansksproglig kompetence til at kunne følge med i undervisningen i grundskolen. Sprogstimulering er undervisning, der skal give børnene et alderssvarende sprog.

Derudover skal lovgivningen styrke forældreansvaret. Man skal så tidligt som muligt arbejde på at nedbringe elevernes fravær og håndtere de bagvedliggende årsager. Gennem skole-hjem-samarbejdet skal forældrene forpligtes til at tage deres del af ansvaret, og der er indført mulighed for at standse børne- og ungeydelsen, hvis de ikke lever op til det ansvar. Der er ingen tvivl om, at børns sproglige kompetencer har stor betydning for deres læring og for deres trivsel i skolen, ligesom man også kan sige med absolut sikkerhed, at børn ikke lærer noget i skolen, hvis de bliver væk. Jeg glæder mig derfor til at nærlæse resultaterne af evalueringen.

Jeg har selv særlig en interesse i sammenhængen mellem undervisningen, altså sprogstimuleringen, og så selve sprogprøverne, og jeg er ikke helt sikker på, at evalueringen giver os tilstrækkelig med svar her, så der skal vi også se på, om vi har behov for at blive klogere. Det er vigtigt, at vi har et dækkende vidensgrundlag, før vi går i gang med de politiske drøftelser. For mig er det her et vigtigt område, så jeg ser frem til at diskutere resultaterne og de synspunkter, der er kommet frem under den eksterne høring, når vi i folkeskoleforligskredsen på et tidspunkt indleder forhandlinger om en revision af reglerne. Tak for ordet.

Der er et enkelt spørgsmål fra hr. Lars Boje Mathiesen.

Det er bare, om ministeren sådan helt konkret kan komme ind på, hvad udfordringen ved det er. Når jeg lige kigger min kalender igennem, er der sådan rundt regnet 20 uger, inden folk går på sommerferie. Det er lang tid, mange timer, hvor man kunne sidde og arbejde med det her. Så hvis man ligesom skulle være lidt mere specifik, hvad er det så, der gør, at arbejdet ikke kan påbegyndes inden for de her 20 uger?

Ministeren.

Jeg ved ikke, om det ikke kan påbegyndes, men hvis vi skal have vedtaget et lovforslag, hvor der går den normale tid mellem første- og andenbehandlingen, som det fremgår af vores forretningsorden, hvis der skal være ordentlige høringsfrister, hvis der skal være et ordentligt forhandlingsrum, hvor der er tid nok, og hvis vi skal have indhentet nogle af de ekstra informationer, som jeg også selv lægger lidt vægt på, så mener jeg ikke, det er realistisk at få det her på plads, så det kan gælde, fra skolerne starter op til august. Det er jo lidt det, der er præmissen ved skolepolitik: Det har bare et årshjul, hvor der er nogle nye klasser, der starter til august.

Spørgeren.

Åh ja, efter 15 år i den danske folkeskole er jeg godt klar over, hvordan årshjulet virker i den danske folkeskole. Men det kan jo godt være, at loven så først skal træde i kraft for skoleåret bagefter, men derfor kunne vi jo godt gå i gang med arbejdet. Det er jo det, jeg undrer mig over, altså hvorfor man skubber det hele til folketingsåret 2023-24. Der er jo 20 uger tilbage. Man kan jo sagtens lave eksterne høringer; man kan sagtens gå i gang med arbejdet. Så kan det godt være, at selve lovforslaget først kommer senere. Af og til når vi jo ikke at færdigforhandle noget, og så trækkes det lige hen over sommerferien, og så arbejder man videre på den anden side. Det er derfor, jeg undrer mig over, om man har tænkt sig at skubbe det hele og så først begynde på den anden side af sommerferien eller måske først til oktober. Eller hvornår er det, man så påtænker at gå i gang?

Tak. Ministeren.

Min drøm er, at når Folketinget åbner til oktober – det er jo folketingsåret 2023-24 – så ved vi nogenlunde, hvordan lovforslaget skal se ud, og så skal det fremgå af det lovprogram, regeringen fremlægger, hvad det er, vi ønsker at gøre på det her område.

Så er det den næste spørger, og det er fru Karina Adsbøl.

Tak for det. Det var sådan set bare lige et opklarende spørgsmål til ministeren. For det her er jo en delaftale, som man må forstå og som jeg i hvert fald har forstået er et tillæg til folkeskoleforliget.

Men er det alle partier, ministeren tænker på at invitere? Eller hvad er det for nogle partier, der står bag folkeskoleforligskredsen? Er det de samme partier, som vedtog den her delaftale i sin tid?

Ministeren.

Nu skal jeg jo passe på, at jeg ikke husker forkert. Men ud over de partier, der står bag den her delaftale – så vidt jeg husker, var det Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, Konservative og DF – består folkeskoleforliget jo i hvert fald også af Radikale Venstre og nu også Moderaterne, efter at de er trådt ind i regeringen.

Spørgeren.

Men det er jo netop det, mit spørgsmål går på. For det, vi snakker om i dag, er jo et tillæg, og ministeren sagde, som jeg forstod det, at det her blev en del af folkeskoleforligskredsen. Men det ved jeg ikke. Måske ministeren kan opklare det?

Ministeren.

Nu er det 5 år siden, vi forhandlede det, men jeg kan huske, at der dengang var en hel del diskussion om, at nogle partier, der var en del af folkeskoleforligskredsen, indgik en aftale, som vedrørte folkeskolen, uden at et eller to af de partier, der var med i folkeskoleforligskredsen – SF og Radikale tror jeg endda det var – var med i aftalen, og en del af konstruktionen var så, at man sagde, at det har en revisionsbestemmelse om x antal år. Og det var en del af den måde, vi kunne blive enige med hinanden om at håndtere det på.

Men hvis du skal have den præcise besvarelse af, hvad der foregik dengang for 5 år siden, så må jeg hellere lige vende tilbage skriftligt. For jeg kan godt huske, at der var et eller andet lidt tricky dengang.

Tak til børne- og undervisningsministeren. Der er ikke flere spørgsmål.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.