Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 26
Offentligt
2654458_0001.png
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
1. februar 2023
Sagsnr.: 23/02621
I forbindelse med behandlingen af (L 26) Forslag til lov om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24) har udvalget i brev
af 31. januar 2023 efter ønske fra Victoria Velasquez (EL) stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Spørgsmål 38:
"Hvordan vil ministeren hjælpe de seks skoler, som har fået forbud mod
at optage elever i år, og som var blevet lovet hjælp til et mere balanceret
optag fra denne sommer, hvilket man sløjfer med indeværende lov-
forslag? Bakker ministeren i forlængelse heraf op om de tre konkrete for-
slag, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Danske Gymnasie-
elevers Sammenslutnings (DGS) har fremsendt i brev til ministeren og
ordførerne: En stram kapacitetsstyring i områderne/regionerne omkring
de seks gymnasier, så de er sikret elever til et rimeligt antal 1, g-/1.hf-
klasser, tæt på fuld kapacitet fra skoleåret 2023/24. Skoler, der oplever at
elever skifter væk fra skolen, skal beholde det elevudløsende taxameter i
det igangværende skoleår, uanset hvornår skiftet sker. Ministeriet skal
fastholde, formidle og følge op på reglerne omkring afskaffelse af vente-
lister
så skoleskift, der ikke følger reglerne, forhindres."
Svar:
De seks gymnasier, som har været omfattet af midlertidigt stop for optag
til skoleåret 2022/23, har fået kompensation i form af særtilskud for
samlet 132,2 mio. kr. Særtilskuddet har sikret, at institutionerne ikke har
skullet gennemføre økonomiske tilpasninger på grund af stoppet for op-
tag. Det er naturligvis ikke ideelt, at særligt de seks gymnasier nu bliver
nødt til at vente på, at der kommer en ny model, der kan modvirke en
skæv elevsammensætning.
Regeringen har noteret sig organisationernes forslag og bemærker, at der
er fokus på de institutioner, som har været omfattet af midlertidigt stop
for optag i forbindelse med kapacitetsfastsættelsen.
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 38: Spm. om at hjælpe de seks skoler, som har fået forbud mod at optage elever i år, og som var blevet lovet hjælp til et mere balanceret optag fra denne sommer
Med venlig hilsen
Mattias Tesfaye
2