Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 26
Offentligt
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
31. januar 2023
Sagsnr.: 23/01991
I forbindelse med behandlingen af (L 26) Forslag til lov om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24) har udvalget i brev
af 26. januar 2023 efter ønske fra Lise Bertelsen (KF) stillet mig følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 19:
"Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag, som indebærer,
at de ændringer, som L 157 (folketingsåret 2021-22) medfører, allerede i
2023/2024 skal evalueres? Evalueringen skal bl.a. undersøge betydningen
af L 157 for elevernes søgemønstre, prioritetsopfyldelse, transporttid,
frafald, tilfredshed, trivsel og faglighed. De ændringer som skal evalueres
er bl.a. 1) Kapacitetsstyringen, herunder både den stramme kapacitetssty-
ring i byerne og minimumskapaciteten i provinsen. 2) Tilskudsloftet over
de private gymnasier. 3) Afskaffelsen af muligheden for at skifte gymna-
sium gennem ventelister. 4) At HHX og HTX overgår fra den nuvæ-
rende regulering af optag til at blive omfattet af L 157. Der skal desuden
tilknyttes følgeforskning til loven, og ministeriet skal overføre alle rele-
vante data til forskerdatabasen, herunder ansøgningsprioriteter, så eks-
terne med forskeradgang kan evaluere elevfordelingsaftalen."
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at spørgeren ønsker lovteknisk bistand til
indsættelse af en revisionsbestemmelse i lov nr. 880 af 21. juni 2022 om
kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddan-
nelser.
Min vurdering er, at det er langt mere hensigtsmæssigt, at vi i forbindelse
med indgåelse af en ny politisk aftale om etablering af en ny langsigtet
model for elevfordeling tager stilling til evaluering fremadrettet. Jeg fin-
der der derfor for nuværende ikke hensigtsmæssigt med en revisionsbe-
stemmelse og tænker grundlæggende ikke, at revisionsbestemmelser nød-
vendigvis er vejen frem.