Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 26
Offentligt
Ministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 33 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
26. januar 2023
Sagsnr.: 23/01959
I forbindelse med behandlingen af (L 26) Forslag til lov om ændring af
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24) har udvalget i brev
af 26. januar 2023 efter ønske fra Lise Bertelsen (KF) stillet mig følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 11:
"Vil ministeren skønne over af antallet af timer til administration, mini-
steren vurderer at det i gennemsnit vil tage at behandle en dispensations-
ansøgning til at skifte gymnasium pga. mistrivsel?"
Svar:
Jeg lægger i min besvarelse til grund, at spørgsmålet relaterer sig til § 14 b
i lov om de gymnasiale uddannelser. Det bemærkes indledningsvist, at
bestemmelsen endnu ikke er sat i kraft.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at bortset fra skift af institution i
forbindelse med skift af uddannelse kan skift af institution, når ansøge-
ren har fået reserveret en foreløbig plads eller er blevet endeligt optaget
på en institution på en gymnasial uddannelse, kun ske, hvis:
1) det sker i forbindelse med en flytning, hvor ansøgeren eller ele-
ven får mere end 45 minutters transporttid fra den nye bopæl til
den institution, hvor ansøgeren eller eleven har fået tildelt plads
eller er endeligt optaget, eller
2) der er problemer med ansøgerens eller elevens trivsel på den in-
stitution, hvor ansøgeren eller eleven har fået tildelt plads eller er
endeligt optaget.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at skift af institution på grund af
problemer med trivsel skal ske efter aftale med lederen af den institution,
som ansøgeren eller eleven vil skifte fra.