L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 2. februar 2023

Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 26 Bilag 9
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 26

Folketinget 2022-23 (2. samling)

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 2. februar 2023

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale

uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.

(Afstandszoner i skoleåret 2023/24)

[af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget. Børne-

og undervisningsministeren har stillet ændringsforslag nr.

1, 7, 11 og 12. Det Konservative Folkeparti har stillet æn-

dringsforslag nr. 2-6 og 8-10.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, M, V og RV) indstiller lovforsla-

get til

vedtagelse

med de af ministeren stillede ændringsfor-

slag. Flertallet vil stemme imod de af KF stillede ændrings-

forslag.

mindretal

i udvalget (DD, LA, KF og DF) indstiller

lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

andet mindretal

i udvalget (SF, EL og ALT) indstiller

lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet

vil stemme imod de af ministeren og KF stillede ændrings-

forslag.

Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambands-

flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-

velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang

til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger

i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative

Folkeparti og Dansk Folkeparti

Nye Borgerlige, som ikke har medlemmer i udvalget, har

oplyst, at Nye Borgerlige støtter disse bemærkninger.

Danmarksdemokraternes, Liberal Alliances, Det Konser-

vative Folkepartis og Dansk Folkepartis medlemmer af ud-

valget indstiller, at lovforslaget om at tilbagerulle tvangsfor-

deling af gymnasielever ud fra deres forældres indkomst

midlertidigt i år vedtages. Partierne mener, at den tidligere

aftale på baggrund af forældres indkomst var skæv. Unges

mulighed for at vælge gymnasium skal ikke begrænses af

deres forældre indkomst. Eleverne ved bedst selv, hvilket

gymnasium de vil gå på. Det er afgørende for deres triv-

sel, motivation og læring. Takket være det store pres fra

elever og forældre tager regeringen et skridt imod at afskaffe

tvangsfordelingen.

Partierne udtrykker bekymring over, at unges frie gymna-

sievalg ikke er sikret til næste år. Regeringen vil erstatte

forældreindkomstkriteriet med en ny elevfordelingsmodel,

der også skal modvirke det, som regeringen mener er en

skæv elevsammensætning. Hvordan regeringen vil gøre det,

uden at flytte rundt på elever og sende dem på gymnasier,

de ikke ønsker, står hen i det uvisse. Partierne konstaterer, at

regeringen i den forbindelse ikke vil udelukke, at nye forde-

lingskriterier som f.eks. forældres uddannelsesbaggrund kan

komme i spil som erstatning for forældreindkomst i en ny

national model, jf. svar på L 26 – spørgsmål 1 og 2. Rege-

ringen vil heller ikke svare på, om det er elevernes ønsker

og afstand til det lokale gymnasium, der også skal gælde

til næste år. Således er unge, som vil søge om optagelse til

næste år, efterladt i uvished. Partierne opfordrer regeringen

til at melde klart ud, at elevernes frie valg sikres, ikke bare i

år, men også de kommende år. Partierne ønsker en langsigtet

løsning, og ikke kun en midlertidig.

Det giver anledning til bekymring, hvis der ikke tages

ekstraordinært hensyn til små uddannelsesudbud i landdi-

strikterne. For partierne er det vigtigt, at vi holder hånden

under de unges uddannelsesmuligheder i de tyndtbefolkede

områder. I den forbindelse ser partierne frem til at drøfte

økonomiske styringsmodeller på ungdomsuddannelserne og

en anden takstmodel, bl.a. med henblik på at skabe mere

lige vilkår og tilgodese en bred uddannelsesdækning. Vi

AX028288

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 2. februar 2023

ser frem til at modtage en invitation til politiske drøftelser

herom.

Partierne indstiller til, at regeringens ændringsforslag

om at fjerne tilskudsloftet for de private gymnasier vedta-

ges. Tilskudsloftet begrænser elevernes mulighed for at søge

om optagelse på et privat gymnasium og er derfor endnu et

indgreb i deres frie valg fra elevfordelingsaftalen, som bør

afskaffes.

Partierne forholder sig kritisk til, at regeringen med dette

forslag efterlader en række uløste problemer fra den oprin-

delige elevfordelingsaftale. Regeringen har valgt at bibehol-

de indskrænkelsen af elevernes mulighed for at skifte fra

et gymnasium, som de ikke ønsker at gå på. Partierne er be-

kymret over udsigten til, at det fortsat kun skal være muligt

at skifte gymnasium, hvis eleven kan dokumentere mistriv-

sel over for sin rektor. Derfor indstiller partierne at vedtage

ændringsforslag nr. 5 og 9 stillet af Det Konservative Folke-

parti om at genindføre den ret til at skifte gymnasium, som

var gældende tidligere.

Partierne indstiller at vedtage ændringsforslag nr. 3 og

8 stillet af Det Konservative Folkeparti om at undtage er-

hvervsgymnasierne fra den nye elevfordelingsmodel, som

træder i kraft til sommer. Danske Erhvervsgymnasier har

i et høringssvar beskrevet, at det vil medføre en række

problemer, hvis erhvervsgymnasierne bliver en del af den

nye elevfordelingsmodel, heriblandt at det bliver sværere for

elever at komme ind på et lokalt erhvervsgymnasium.

Partierne indstiller at vedtage ændringsforslag nr. 4 og 6

stillet af Det Konservative Folkeparti om at profilgymnasier,

f.eks. musikgymnasier, ikke indskrænkes. Når elever ikke

skal fordeles ud fra deres forældres indkomst, bør profil-

gymnasiers mulighed for at eksistere ikke være afhængig af

en politisk bestemt elevfordeling, som lovgivningen fortsat

lægger op til.

Partierne indstiller at vedtage ændringsforslaget nr. 10

stillet af Det Konservative Folkeparti om at foretage evalu-

ering af lovgivningen. Der er stadig lagt op til væsentlige

ændringer for optag til gymnasierne, herunder et nyt uprøvet

it-system. Der er risiko for, at disse ændringer kan få uforud-

sete konsekvenser.

Sammenfattende mener partierne, at regeringens forslag

om midlertidigt at afskaffe tvangsfordeling på baggrund af

forældreindkomst er et skridt i den rigtige retning, som dog

ikke løser de problemer, som elevfordelingsaftalen skab-

te. Det er bekymrende, at regeringen ikke melder klart ud,

hvordan den vil sikre elevernes frie valg fra næste år og

frem. Partierne opfordrer regeringen til endeligt at fjerne de

resterende problematiske elementer i den oprindelige elev-

fordelingsaftale.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at det

er trist, at regeringen giver op nu og efterlader rigtig mange

gymnasier og unge i stikken. Regeringen svigter de skoler,

hvor elevsammensætningen er skæv, og hvor man har pro-

blemer med søgningen. Man dropper den kompromismodel,

der var stor opbakning til både blandt lærere, elever og

ledelse – et kompromis, som ville have sikret en balanceret

elevsammensætning i de store byer, som sikrede, at man

mødte hinanden på tværs af baggrunde, at sosu-assistentens

søn gik i skole med bankdirektørens datter. Det sker på så

sent et tidspunkt, at det naturligvis skaber usikkerhed for

både elever, lærere og skoler.

Enhedslisten har længe peget på de store udfordringer,

der er på området, og også foreslået konkrete løsninger. Al-

lerede den 1. november 2018 stillede Enhedslisten beslut-

ningsforslag om en distriktsmodel (B 23 Forslag til folke-

tingsbeslutning om etablering af gymnasiedistrikter, folke-

tingsåret 2018-19, 1. samling), ligesom vi har været og

fortsat er åbne over for, om der kan findes andre model-

ler. Distriktsmodellen havde den fordel, at man var sikker

på, at man blev optaget på et gymnasium tæt på, hvor man

boede. Desværre opnåede forslaget ikke flertal, og siden har

der været mange lange debatter om emnet, hvor de fleste

partier, også regeringspartierne, var enige i, at der var udfor-

dringer, der skulle løses, men uden at de kunne komme med

konkrete løsninger til, hvordan.

Derfor klinger det også hult, når regeringen siger, at nu

vil man finde en ny model, som løser udfordringerne med

den skæve elevsammensætning. Realiteten er, at Venstre

havde 4 år ved magten uden at fremlægge en konkret model

og i stedet sparkede spørgsmålet til hjørne med et ekspertud-

valg. Det ekspertudvalg har i øvrigt præsenteret sine forslag,

bl.a. en distriktsmodel, men det har man ikke lyttet til, og

nu sløjfer man den model, der endte med at være kompro-

miset. Det er bemærkelsesværdigt, at man endnu en gang

svigter sit ansvar og sætter hælene i nu, hvor skolerne har

planlagt efter en ny model og man er allerede gået i gang

med at implementere aftalen om elevfordeling. Seks skoler

har haft forbud mod at optage nye elever i indeværende

skoleår, fordi man ville give dem »en ny start«. De skoler

blev til gengæld lovet hjælp til sommer, hvor den nye model

skulle sikre dem et mere balanceret optag. Det sløjfer man

nu og efterlader således skolerne ekstraordinært dårligt stil-

let. Det svigt gælder også for alle andre skoler, som kæmper

med en skæv elevsammensætning, og som over årene er

blevet mere polariserede. Regeringen skylder dem et svar.

Det danske samfund hviler på, at vi møder hinanden på

kryds og tværs af socioøkonomiske skel og lærer af hinan-

den både fagligt og socialt. Det sammenhold gambler man

med nu, når man ser igennem fingre med en udvikling, hvor

de velstillede klumper sig sammen i nogle områder og på

nogle skoler, mens de mindre velstillede går på andre insti-

tutioner. Det er ikke den vej, vi ønsker i Enhedslisten. Vi vil

fortsætte kampen sammen med eleverne, lærerne, skolerne

og alle andre, som deler ambitionen om at sikre en balance-

ret elevsammensætning i storbyerne, og som vil arbejde for,

at institutionerne uden for de store byer overlever.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlemmer af udvalget brænder for, at

vi skal have blandede gymnasier og blandede skoler. Vi tror

på, at vores demokrati og vores tillid til hinanden bygger på,

at vi går i klasse med hinanden på kryds og tværs. Det er

ikke nogle bestemte børn og unge, som skal spredes. Vi øn-

sker en model, der bygger på, at det er godt for os alle sam-

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 2. februar 2023

men, at vi er blandede. Vi har i Radikale Venstre arbejdet

for sagen i mange år sammen med især Socialdemokratiet

og Venstre, og vi tager derfor til efterretning, at regeringen

har valgt at ændre den aftalte elevfordelingsmodel. Vi støtter

lovforslaget med en forventning om, at regeringen for det

første påtager sig lederskabet for at bruge kapacitetsstyrin-

gen til at holde hånden under alle gymnasier, så der ikke

er nogen, der lukker, og at regeringen for det andet aftaler

en ny model i indeværende år med et bredt flertal af Fol-

ketingets partier for at sikre, at vi undgår den usikkerhed

for eleverne, forældrene og skolerne, som den gamle aftale

medførte.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

børne- og undervisningsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF, EL og ALT):

Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af lov om institutioner for almen

gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

m.v. og lov om private institutioner for gymnasiale ud

dannelser

(Afstandszoner i skoleåret 2023/24 og afskaffelse af til-

skudsloft for elever på private gymnasier)«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7]

Af et

mindretal

(KF), tiltrådt af et

mindretal

(DD, LA og

DF):

I titlen indsættes efter »almen voksenuddannelser

m.v.«: »og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannel-

se«.

[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 6, 8 og 9]

I undertitlen indsættes efter »2023/24«: »og udskillelse

af de erhvervsgymnasiale uddannelser«.

[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 8]

I undertitlen indsættes efter »2023/24«: »og justering af

krav til etablering af profilgymnasier«.

[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 6]

I undertitlen indsættes efter »2023/24«: »og ret til og

mulighed for skift af institution inden for samme uddannel-

se«.

[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 9]

Til § 1

Før nr. 1 indsættes som nyt numre:

»01.

§ 11 a, stk. 1, 4. pkt.,

udgår »og som led i den løbende

monitorering, jf. stk. 2,«.

02.

§ 11 a, stk. 2,

ophæves.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

[Justering af krav til etablering af profilgymnasier]

børne- og undervisningsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF, EL og ALT):

Efter § 1 indsættes som nye paragraffer:

»§ 01

I lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1183 af 18. august 2022, foretages

følgende ændring:

§ 8 b

ophæves.

§ 02

I lov nr. 2532 af 22. december 2021 om ændring

af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

og almen voksenuddannelse m.v., lov om de gymnasiale

uddannelser, lov om private institutioner for gymnasiale

uddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse (Udskydelse af solnedgangsklausul, afskaffelse

af ventelister, begrænsning af mulighed for institutionsdrift,

etablering af tilskudsloft for elever på private gymnasier og

midlertidigt stop for optag) foretages følgende ændring:

§ 6, stk. 3,

ophæves.«

[Afskaffelse af tilskudsloft]

Af et

mindretal

(KF), tiltrådt af et

mindretal

(DD, LA og

DF):

Ny paragraf

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 03

I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1189 af 22. august 2022, foretages

følgende ændringer:

§ 30 c

ophæves.

overskriften

til kapitel 6 ændres », rådgivning og elev-

fordeling m.m.« til: »og rådgivning«.

§ 34 a, stk. 1, 2. pkt.,

udgår.

I § 34 a, stk. 3,

ændres »den i stk. 5, nr. 5, nævnte

ungdomsuddannelse« til: »de i stk. 5, nr. 3-5, nævnte ung-

domsuddannelser«.

§ 34 a, stk. 4,

ændres »nr. 1-4« til: »nr. 1 og 2«.

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 2. februar 2023

§ 34 a, stk. 6,

udgår »samt uddannelsen til merkantil

studentereksamen og uddannelsen til teknisk studentereksa-

men«.

§ 34 b, stk. 2,

ophæves.

§ 34 d

ophæves.«

[Udskillelse af de erhvervsgymnasiale uddannelser og kon-

sekvenser heraf]

Efter § 1 indsættes som nye paragraffer:

»§ 04

I lov nr. 2532 af 22. december 2021 om ændring

af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

og almen voksenuddannelse m.v., lov om de gymnasiale

uddannelser, lov om private institutioner for gymnasiale

uddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse (Udskydelse af solnedgangsklausul, afskaffelse

af ventelister, begrænsning af mulighed for institutionsskift,

etablering af tilskudsloft for elever på private gymnasier og

midlertidigt stop for optag) foretages følgende ændringer:

§ 3

udgår.

§ 6, stk. 1,

udgår », jf. dog stk. 2«.

§ 6, stk. 2,

ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 05

I lov nr. 880 af 21. juni 2022 om ændring af lov

om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner

for gymnasiale uddannelser og lov om de gymnasiale

uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på

de gymnasiale ungdomsuddannelser) foretages følgende

ændring:

§ 4, nr. 1,

udgår.«

[Ret til og mulighed for skift af institution inden for samme

uddannelse]

10)

Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 06

I lov nr. 880 af 21. juni 2022 om ændring af lov

om institutioner for almengymnasiale uddannelser og

almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner

for gymnasiale uddannelser og lov om de gymnasiale

uddannelser (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på

de gymnasiale ungdomsuddannelser) foretages følgende

ændring:

Efter § 7 indsættes:

§8

Børne- og Undervisningsministeriet fremsætter forslag

om revision af loven i folketingsåret 2023-24.«

[Indsættelse af revisionsbestemmelse]

børne- og undervisningsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af SF, EL og ALT):

Til § 2

11)

stk. 1

indsættes efter »2023«: », jf. dog stk. 2«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7 og 12]

12)

Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2.

§§ 01 og 02 træder i kraft den 1. august 2023.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 7]

Bemærkninger

Til nr. 1

Titlen på det fremsatte lovforslag er »Forslag til lov om

ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddan-

nelser og almen voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i

skoleåret 2023/24)«.

Med ændringsforslaget foreslås det, at titlen ændres til:

»Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for

almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

m.v. og lov om private institutioner for gymnasiale uddan-

nelser (Afstandszoner i skoleåret 2023/24 og afskaffelse af

tilskudsloft for elever på private gymnasier)«.

Ændringsforslaget er en lovteknisk konsekvens af æn-

dringsforslag nr. 7, med hvilket det foreslås, at tilskudsloftet

for elever på private gymnasier afskaffes.

Til nr. 2

Titlen på det fremsatte lovforslag er »Forslag til lov om

ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddan-

nelser og almen voksenuddannelse m.v.«

Med ændringsforslaget foreslås det, at titlen ændres til:

»Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for

almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

m.v. og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.

Ændringsforslag nr. 2 er en konsekvensændring af æn-

dringsforslag nr. 3-6, 8 og 9.

Til nr. 3 og 8

Det Konservative Folkeparti stiller ændringsforslag om,

at de erhvervsgymnasiale uddannelser – hhx og htx – ikke

længere omfattes af reglerne om elevfordeling og kapaci-

tetsstyring via henvisning til bestemmelser i lov om instituti-

oner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenud-

dannelse m.v.

Undertitlen på det fremsatte lovforslag er »Afstandszoner

i skoleåret 2023/24«.

Med ændringsforslaget nr. 3 foreslås det, at undertitlen

ændres til: »Afstandszoner i skoleåret 2023/24 og udskillel-

se af de erhvervsgymnasiale uddannelser«.

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 2. februar 2023

Ændringsforslaget er en lovteknisk konsekvens af æn-

dringsforslag nr. 8, med hvilket det foreslås, at de erhvervs-

gymnasiale uddannelser udskilles.

Med ændringsforslag nr. 8 udgår muligheden for, at bør-

ne- og undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for

en institution for erhvervsrettet uddannelse at udarbejde en

genopretningsplan, hvis institutionen eller en afdeling under

institutionen i tre på hinanden følgende år ikke har opnået

en andel af førsteprioritetsansøgere på mindst halvdelen af

institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet til den på-

gældende gymnasiale uddannelse.

Med ændringsforslaget udgår ligeledes regionsrådets mu-

lighed for efter høring af den berørte institution at afgive

indstilling til børne- og undervisningsministeren om, hvor-

vidt en institution eller en afdeling bør nedlægges.

Med ændringsforslaget udgår desuden regionsrådets mu-

lighed for at godkende en institution til, at den eller en

afdeling under institutionen er et profilgymnasium.

Med ændringsforslaget omfattes de erhvervsgymnasiale

uddannelser – hhx og htx – ikke længere af reglerne om

elevfordeling og kapacitetsstyring via henvisning til bestem-

melser i lov om institutioner for almengymnasiale uddannel-

ser og almen voksenuddannelse m.v.

Til nr. 4 og 6

Det Konservative Folkeparti stiller ændringsforslag om,

at ophæve kravet om, at regionsrådet i forbindelse med

behandling af en ansøgning om at blive profilgymnasium

skal lægge vægt på, i hvilket omfang en godkendelse kan

resultere i en skævvridning af elevsammensætningen eller

elevsøgningen.

Undertitlen på det fremsatte lovforslag er »Afstandszoner

i skoleåret 2023/24«.

Med ændringsforslag nr. 4 foreslås det, at undertitlen

ændres til: »Afstandszoner i skoleåret 2023/24 og justering

af krav til etablering af profilgymnasier«.

Ændringsforslaget er en lovteknisk konsekvens af æn-

dringsforslag nr. 6, med hvilket det foreslås, at kravene til

etablering af profilgymnasier justeres.

Med ændringsforslag nr. 6 foreslås det at ophæve kravet i

lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-

men voksenuddannelse m.v. om, at regionsrådet i forbindel-

se med behandling af en ansøgning om at blive profilgym-

nasium skal lægge vægt på, i hvilket omfang en godkendelse

kan resultere i en skævvridning af elevsammensætningen

eller elevsøgningen, og løbende monitorere, om godkendte

profilgymnasier og de omkringliggende institutioner og af-

delinger får en skæv elevsammensætning.

Til nr. 7

Af § 8 b i lov om private institutioner for gymnasiale

uddannelser fremgår det af stk. 1, at en institution belig-

gende i Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Frederiks-

berg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev,

Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Københavns, Lyngby-Taar-

bæk, Odense, Rudersdal, Rødovre, Tårnby, Vallensbæk eller

Aarhus Kommune uanset tilskudsbestemmelserne i denne

lov ikke modtager aktivitetsafhængige tilskud fra Børne- og

Undervisningsministeriet for det antal elever, der overstiger

antallet af elever, de modtog tilskud for i december det år,

hvor de havde det højeste antal elever i skoleårene 2018/19,

2019/20, 2020/21 og 2021/22, bortset fra institutioner, som

er Team Danmark-uddannelsespartner. For en institution,

som udbyder uddannelsen til almen studentereksamen og

uddannelsen til hf-eksamen, kan tilskudsloftet, jf. 1. pkt.,

dog ikke fastsættes under 28 elever pr. uddannelse pr. år-

gang. For en institution, som udbyder enten uddannelsen til

almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen,

kan tilskudsloftet, jf. 1. pkt., dog ikke fastsættes under 40

elever på uddannelsen pr. årgang.

Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at tilskudsloftet ef-

ter stk. 1 ikke gælder for institutioner, der overgår fra at væ-

re beliggende i en fordelingszone til at være beliggende i en

afstandszone, jf. § 11 d, stk. 2 og 3, i lov om institutioner for

almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

m.v.

Af bestemmelsens stk. 3 fremgår det, at børne- og under-

visningsministeren i forbindelse med godkendelse af skoler

og kurser efter § 1 fastsætter et tilskudsloft for, hvor mange

elever skolen eller kurset vil kunne få tilskud til.

Af § 6, stk. 3, i lov nr. 2532 af 22. december 2021 om

ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddan-

nelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om de gymna-

siale uddannelser, lov om private institutioner for gymnasi-

ale uddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse (Udskydelse af solnedgangsklausul, afskaffelse

af ventelister, begrænsning af mulighed for institutionsdrift,

etablering af tilskudsloft for elever på private gymnasier og

midlertidigt stop for optag) fremgår det, at § 8 b i lov om

private institutioner for gymnasiale uddannelser som affattet

ved denne lovs § 4, nr. 1, ophæves den 31. december 2025.

Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med den ved

lov nr. 880 af 21. juni 2021 vedrørende kapacitetsfastsættel-

se og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser

etablerede elevfordelingsmodel. Formålet med § 8 b i lov

om private institutioner for gymnasiale uddannelser var at

modvirke, at en elevfordelingsmodel for offentlige gymna-

sier ville medføre en stor stigning i antallet af elever på

private gymnasier. Ordningen var sat til udfasning den 31.

december 2025, jf. § 6, stk. 3, i lov nr. 2532 af 22. december

2021.

Det foreslås, at § 8 b i lov private institutioner for gym-

nasiale uddannelser og § 6, stk. 3, i lov nr. 2532 af 22.

december 2021 ophæves.

Det foreslåede vil i sammenhæng med ændringsforslag

nr. 12 indebære, at begrænsningen på optag af tilskudsud-

løsende elever på private gymnasier beliggende i nævnte

kommuner afskaffes den 1. august 2023 og ikke som ellers

forudsat i lov nr. 2532 af 22. december 2021 den 31. decem-

ber 2025, hvor tilskudsloftet skulle have været udfaset. Af-

skaffelsen af tilskudsloftet vil således få virkning for optag

af elever til skoleåret 2023/24.

Det foreslåede vurderes at kunne påvirke en til to institu-

tioner og indebære merudgifter for staten for 0,1 mio. kr. i

finansåret 2023, 0,1 mio. kr. i finansåret 2024 og 0,0 mio.

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 2. februar 2023

kr. i finansåret 2025. Merudgifterne finansieres inden for

Børne- og Undervisningsministeriets ramme.

Til nr. 5 og 9

Det Konservative Folkeparti stiller ændringsforslag om

ret til og mulighed for skift af institution inden for samme

uddannelse. Undertitlen på det fremsatte lovforslag er »Af-

standszoner i skoleåret 2023/24«.

Med ændringsforslaget nr. 5 foreslås det, at undertitlen

ændres til: »Afstandszoner i skoleåret 2023/24 og ret til

og mulighed for skift af institution inden for samme uddan-

nelse«. Ændringsforslaget er en lovteknisk konsekvens af

ændringsforslag nr. 9, med hvilket det foreslås at genindføre

retten til at skifte institution inden for samme uddannelse

efter § 14 i lov om de gymnasiale uddannelser, og begræns-

ning af mulighed for at skifte institution inden for samme

uddannelse efter § 14 b i lov om de gymnasiale uddannelser

fjernes.

Til nr. 10

Det Konservative Folkeparti stiller ændringsforslag om,

at der skal ske revision af loven i folketingsåret 2023/24.

Lov nr. 880 af 21. juni 2022 om ændring af lov om

institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen

voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsret-

tet uddannelse, lov om private institutioner for gymnasiale

uddannelser og lov om de gymnasiale uddannelser (Kapaci-

tetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdoms-

uddannelser) trådte i kraft den 1. juli 2022.

Med ændringsforslaget indsættes en bestemmelse om, at

der efter loven vil skulle fremsættes lovforslag om revision

af loven i folketingsåret 2023/24.

Til nr. 11

Af § 2, stk. 1, i det fremsatte lovforslag fremgår det, at

loven træder i kraft den 15. februar 2023.

Det foreslås, at der i § 2, stk. 1, i det fremsatte lovforslag

efter »2023« indsættes: », jf. dog stk. 2«.

Ændringsforslaget er en lovteknisk konsekvens af æn-

dringsforslag nr. 7 og 12.

Til nr. 12

Af § 2, stk. 1, i det fremsatte lovforslag fremgår det, at

loven træder i kraft den 15. februar 2023. Af bestemmelsens

stk. 2 fremgår det, at § 11 l i lov om institutioner for almen-

gymnasiale uddannelse og almen voksenuddannelse m.v.,

som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, ophæves den 1. januar

2024.

Med ændringsforslaget foreslås det, at det i det foreslåede

§ 2 efter stk. 1 som nyt stykke indsættes, at § 01 og § 02

træder i kraft den 1. august 2023.

Ændringsforslaget vil indebære, at den med ændringsfor-

slag nr. 7 foreslåede ophævelse af § 8 b i lov private insti-

tutioner for gymnasiale uddannelser og § 6, stk. 3, i lov

nr. 2532 af 22. december 2021 træder i kraft den 1. august

2023.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til ændringsfor-

slag nr. 7.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 26. januar 2023 og var til

1. behandling den 31. januar 2023. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervis-

ningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og børne- og undervisningsministeren sendte

den 5. januar 2023 dette udkast til udvalget, jf. BUU alm.

del – bilag 3. Den 19., 24., 25., og 26. januar 2023 sendte

børne- og undervisningsministeren høringssvarene, og den

26. januar 2023 sendte børne- og undervisningsministeren et

høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforsla-

get.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 42 spørgsmål

til børne- og undervisningsministeren til skriftlig besvarelse,

som ministeren har besvaret.

Astrid Krag (S) Frederik Vad (S)

nfmd.

Kasper Sand Kjær (S) Kim Aas (S) Kris Jensen Skriver (S)

Matilde Powers (S) Sara Emil Baaring (S) Thomas Skriver Jensen (S) Trine Bramsen (S) Anni Matthiesen (V)

Hans Christian Schmidt (V) Morten Dahlin (V) Peter Juel-Jensen (V) Rosa Eriksen (M) Rasmus Lund-Nielsen (M)

Karina Adsbøl (DD)

fmd.

Marlene Harpsøe (DD) Helena Artmann Andresen (LA) Henrik Dahl (LA) Lise Bertelsen (KF)

Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mikkel Bjørn (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Jacob Mark (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF)

Astrid Carøe (SF) Victoria Velasquez (EL) Lotte Rod (RV) Helene Liliendahl Brydensholt (ALT)

L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 9: Betænkning afgivet den 2. februar 2023

Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Moderaterne (M)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

Liberal Alliance (LA)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Enhedslisten (EL)

Radikale Venstre (RV)

Alternativet (ALT)

Dansk Folkeparti (DF)

Nye Borgerlige (NB)

Siumut (SIU)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)