Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 26 Bilag 7
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 26
Folketinget 2022-23 (2. samling)
Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 2. februar 2023
Udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
(Afstandszoner i skoleåret 2023/24)
[af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget. Børne-
og Undervisningsministeren har stille ændringsforslag nr.
1, 8, 11 og 12. Det Konservative Folkeparti har stillet æn-
dringsforslag nr. 2-7, 9 og 10.
2. Indstillinger
<>
Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambands-
flokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgi-
velsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang
til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger
i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
<Parti/partier>
<>
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at det
er trist, at regeringen giver op nu, og efterlader rigtig mange
gymnasier og unge i stikken. Regeringen svigter de skoler,
hvor elevsammensætningen er skæv, og hvor man har pro-
blemer med søgningen. Man dropper den kompromismodel,
der var stor opbakning til både blandt lærere, elever og
ledelse. Et kompromis som ville have sikret en balanceret
elevsammensætning i de store byer, som sikrede at man
mødte hinanden på tværs af baggrunde, at SOSU-assisten-
tens søn gik i skole med bankdirektørens datter. Det sker på
så sent et tidspunkt, at det naturligvis skaber usikkerhed for
både elever, lærere og skoler.
Enhedslisten har længe peget på de store udfordringer,
der er på området, og også foreslået konkrete løsninger. Al-
lerede den 1. november 2018 stillede Enhedslisten beslut-
ningsforslag om en distriktsmodel (B 23 Forslag til folke-
tingsbeslutning om etablering af gymnasiedistrikter, folke-
tingsåret 2018-19, 1. samling), ligesom vi har været, og
fortsat er, åbne over for, om der kan findes andre model-
ler. Distriktsmodellen havde den fordel, at man var sikker
på, at man blev optaget på et gymnasium tæt på dér, hvor
man boede. Desværre opnåede forslaget ikke flertal, og
siden har der været mange lange debatter om emnet, hvor
de fleste partier, også regeringspartierne, var enige i, at der
var udfordringer, der skulle løses, men uden at de kunne
komme med konkrete løsninger til hvordan.
Derfor klinger det også hult, når regeringen siger, at nu
vil man finde en ny model, som løser udfordringerne med
den skæve elevsammensætning. Realiteten er, at Venstre
havde fire år ved magten uden at fremlægge en konkret
model, og i stedet sparkede spørgsmålet til hjørne med et
ekspertudvalg. Det ekspertudvalg har i øvrigt præsenteret
sine forslag, bl.a. en distriktsmodel, men det har man ikke
lyttet til, og nu sløjfer man den model, der endte med at væ-
re kompromisset. Det er bemærkelsesværdigt, at man endnu
en gang svigter sit ansvar, og sætter hælene i, nu hvor sko-
lerne har planlagt efter en ny model, og man er allerede gået
i gang med at implementere aftalen om elevfordeling. Seks
skoler har haft forbud mod at optage nye elever i indeværen-
de skoleår, fordi man ville give dem »en ny start«. De skoler
DokumentId
Journalnummer