Børne- og Undervisningsudvalget 2022-23 (2. samling)
L 26 Bilag 4
Offentligt
2652376_0001.png
Karen-Iben Perelman
Fra:
Sendt:
Til:
Hjørdis de Stricker <[email protected]>
4januar 2023 10:22
Karen-Iben Perelman
SV: Høring over forslag til lov om ændring af lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. (Afstandszoner i
skoleåret 2023/24)
Emne:
Kære Karen-Iben Perelman
Ovennævnte falder uden for DA’s virkefelt, og vi ønsker ikke at afgive bemærkninger.
Med venlig hilsen
Hjørdis de Stricker
Chefsekretær
Fra: Karen-Iben Perelman <[email protected]>
Sendt: 4. januar 2023 08:16
Emne:
Høring over forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24)
Til de p vedhæftede høringsliste anførte høringsparter
Herved fremsendes høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse mv. (Afstandszoner i skoleret 2023/24).
Der vedhæftes høringsbrev, høringsliste og lovudkast.
Frist for eventuelle bemærkninger er onsdag den 25. januar 2023, kl. 12.00.
Med venlig hilsen
Karen-Iben Perelman
Specialkonsulent
BØRNE- OG
UNDERVI5NINGSIvIINISTERIET
Departementet
Afdelingen for Analyse og Rådgivning
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
Direkte tlf.: +45 33 92 54 82
E-mail: [email protected]
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0002.png
Karen-Iben Perelman
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
info cfu-net <[email protected]>
4januar 2023 14:17
Karen-Iben Perelman
SV: Høring over forslag til lov om ændring af lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv. (Afstandszoner i
skoleåret 2023/24)
Kære Karen-Iben.
CFU har ikke bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Camilla Christensen
Assistent
_
•I—
I
CFU
-
Centralorganisationernes Fællesudvalg
Niels Hemmingsens Gade 10, 4.
1153 København K
Telefon 33 76 86 74
Mail: [email protected]
Fra: Karen-Iben Perelman <[email protected]>
Sendt: 4. januar 2023 08:16
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24)
Til de p vedhæftede høringsliste anførte høringsparter
Herved fremsendes høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleret 2023/24).
Der vedhæftes høringsbrev, høringsliste og lovudkast.
Frist for eventuelle bemærkninger er onsdag den 25. januar 2023, kl. 12.00.
Med venlig hilsen
Karen-Iben Perelman
Specialkonsulent
BØRNE- OG
UN
DE RV IS NIN GS MINISTERIET
Departementet
Afdelingen for Analyse og Rådgivning
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0003.png
TEAM DANMARK
Til rette vedkommende
05.01.2022
Til Børne- og Undervisn ingsm inisteriet
Vedrørende høring over forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24).
Team Danmark har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Vi takker for muligheden for at give høringssvar.
Med venlig hilsen
/
(‘
Christina Teller
Faglig leder,
Dual Career og talentudvikling
Mail: [email protected]
Telefon: 23267610
TEAM flAJMAPK
1DRÆTENS HUS
(RiN[)E1
STAOIU,
O
IJK-260S BPNO8i
TlF
6 6 ?6
FAX .45 43 ?6
?5
55
.15 1,3
POST -T[AMOANMAQKOK
WWWTEAMDANMAK,QK
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0004.png
Karen-Iben Perelman
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
DEP-AARJK
6januar 2023 13:52
Karen-Iben Perelman
VS: Høringssvar vedr. afstandszoner
Fra: [email protected] <[email protected]>
Sendt: 6.
januar
2023 12:58
Til: DEP AAR JK <[email protected]>
Emne: Høringssvar vedr. afstandszoner
-
Børne- og Undervisningsministeriet har den 4. januar 2023 sendt forslag til lov om ændring af afstandszoner i høring.
Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven,
§
7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr.
101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens
opgaver.
Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten
eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen.
Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere.
Med venlig hilsen
Mette E. Matthiasen
Specialkonsulent
FOLKETINGET
RIGSREVSJONEN
Landgreven 4
DK-1301 København K
+45 33 92 84 00
Tlf.
+4533928573
Dir.
[email protected]
www. rigsrevisionen.dk
Læs om Rigsrevisionens behandling af personoplysninger her
Fra: Karen-Iben Perelman <[email protected]>
Sendt: 4. januar 2023 08:16
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse mv. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24)
Til de p vedhæftede høringsliste anførte høringsparter
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0005.png
Karen-Iben Perelman
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Julie Fabian <[email protected]>
10Januar2023 14:29
Karen-Iben Perelman
SV: Høring over forslag til lov om ændring at lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i
skoleåret 2023/24)
Kære Karen
Tak for muligheden. Vi ser dog, at det falder lidt udenfor vores område, så vi vil lade andre mere relevante påvirke
processen
Med venlig hilsen
Julie Fabian
Socialfaglig konsulent og rådgivningsleder
Mobil: +45 2036 8009
Sekretariatets tlf.: +45 86208570
Mail: [email protected]
Web: www.ligevaerd.dk
LIGEVÆRO
Fra:
Karen-Iben Perelman <[email protected]>
Sendt:
4. januar 2023 08:16
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24)
Til de p vedhæftede høringsliste anførte høringsparter
Herved fremsendes høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24).
Der vedhæftes høringsbrev, høringsliste og lovudkast.
Frist for eventuelle bemærkninger er onsdag den 25. januar 2023, kl. 12.00.
Med venlig hilsen
Karen-Iben Pereman
Specialkonsulent
BØRNE-
OG
UNDERVI$NINGSMINISTERIET
Departementet
Afdelingen for Analyse og Rådgivning
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 5000
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0006.png
Karen-Iben Perelman
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
DEP-AARJK
18.januar
2023 13:57
Karen-Iben Perelman
VS: “Høring afstandszoner”
Høri ngsliste.pdf; Lovud kast.pdf; Høringsbrev.pdf
Fra:
Lars Djernæs <[email protected]>
Sendt:
10. januar 2023 17:00
Til:
DEP AAR JK <[email protected]>
Cc:
Nadeem Farooq <[email protected]>; David Luxhøj-Pedersen <[email protected]>
Emne: “Høring afstandszoner”
-
Til Børne- og Undervisningsministeriet
FA takker for høringen over forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse mv. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24).
FA kan tilslutte sig ændringsforslaget.
Med venlig
hilsen
Lars Djernæs
Chefkonsulent
Idi fa net.d k
+45 33 38 16 27
Amaliegade 7
1256 København K
FIN
ANSEKTOR
ENS
RBEJDSGIVRPOREING
Fra:
Karen-Iben Perelman <[email protected]>
Sendt:
4. januar 2023 08:16
Emne: Høring over forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24)
Til de p vedhæftede høringsliste anførte høringsparter
Herved fremsendes høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24).
Der vedhæftes høringsbrev, høringsliste og lovudkast.
Frist for eventuelle bemærkninger er onsdag den 25. januar 2023, kl. 12.00.
Med venlig hilsen
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0007.png
Karen-Iben Perelman
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
DEP-AARJK
11.januar 2023 11:11
Karen-Iben Perelman
VS: Høring afstandszoner
Fra: Louise Lunddahl Nielsen <[email protected]>
Sendt: 11. januar 2023 11:09
Til: DEP AAR JK <[email protected]>
Emne: Høring afstandszoner
-
Vedr. Datatilsynets i.nr. 2023-11-0932
Til Børne- og Undervisningsministeriet
Børne- og Undervisningsministeriet har 4. januar 2023 fremsendt høring over forslag til lov om ændring af lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret
2023/24).
Datatilsynet har ingen bemærkninger til ovenstående udkast til lovforslag.
Med venlig hilsen
Louise Lunddahl Nielsen
Fuldmægtig, cand.jur.
DATAFILSYN El
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 33 193200
[email protected]
www.datatilsynet.dk
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0008.png
LA1O
10.
Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr..: 33 92 50 00
11. januar 2023
Høringss var over forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24)
Landsforeningen tager udkastet til efterretning, og bifalder tilbagerulningen.
Med venlig hilsen
-,
/
Anja
Konst. fmard/
-
Landsforeningen af 10. klasse Skoler
www.IalO.dk
Mail: formandHa10.dk
Mobil: 29696290
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0009.png
Karen-Iben Perelman
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
DEP-AARJK
13. januar 2023 19:44
Karen-Iben Perelman
VS: Høring afstandszoner
Fra: [email protected] <[email protected]>
Sendt: 13. januar 2023 19:43
Til: DEP AAR JK <[email protected]>
Emne: Høring afstandszoner
-
Hermed fremsendes høringssvar til høring over forslag til lov om ændring af lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m. v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24):
Det fremgår ikke tydeligt af lovforslaget, hvad der forstås ved transporttid. Menes der transporttid i bil,
knallert, cykel, via kollektiv trafik eller en kombination heraf? Der mangler således en
definitionsbestemmelse af transporttid.
Hvis transporttid skal forstås således, at der udelukkende menes kollektiv trafik, gøres opmærksom på, at
mulighederne for kollektiv trafik er langt mere begrænset i landområderne i forhold til i byerne, hvilket vil
medføre, at ansøgere i byer bliver prioriteret foran ansøgere i landområder, hvor der f.eks skal ske flere
skift, hvorfor ansøgere i landområderne i praksis finder alternative muligheder til kun kollektiv trafik, som
f.eks samkørselordninger, cykel, knallert osv.
Det foreslås derfor, at transporttid opgøres i afstand i bil. Dette vil dels tilgodese, at ansøgere fra
landområderne får ligeså gode muligheder for at opnå deres første prioritet, som ansøgere fra byområder og
dels bidrager det til, at undgå en skævvridning af elever i landområderne på gymnasier med opland til både
land- og byområder.
Mvh. Sandi Als
Mor til nuværende og kommende gymnasieelev
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0010.png
4ocLffte.t
Til [email protected]
OJH2o3
Høringssvar-afstandszoner fra Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening
Lov 880 af 21. Juni 2022 fastlagde nye fordelingskriterier, som skulle sikre en
mere jævn fordeling af elever til de gymnasiale uddannelser ud fra
socioøkonomiske principper. Ved den lejlighed fik en række gymnasier pålagt
ikke at optage elever på første årgang, hvilket betyder, at der de næste to år vil
“mangle” en årgang, og at et skoleår vil slutte med et år uden studenter.
Gymnasierne er blevet kompenseret for det manglende taxametertilskud, som
udelukkelsen af en årgang har betydet (og vil betyde de næste år). Ophævelsen
af loven betyder, at en række elever har måtte vælge et andet gymnasium, end
de ville have gjort uden lov 880.
Elever, med bopæl i højindkomst-ghetto-områder som Gentofte, Nordsjælland
og højindkomstområder omkring Århus, bliver afskåret fra at møde unge, der
ikke kommer med samme socioøkonomiske baggrund.
Det er i vores øjne en uskik at ændre lovgivning, før virkningen af den er
konstateret. Med ophævelse af lov 880 mistes det redskab til en mere ligelig
elevfordeling, der var grundlaget for beslutningen.
Som minimum må det sikres at der fortsat vil være gymnasievalgsmuligheder i
de områder der har været berørt de nu ophævede dele af loven, samt at de
berørte gymnasier kompenseres indtil effekten af nul-året er ophørt
På UUVF-bestyrelsens vegne
Lotte Klein (formand) og Benny Wielandt (næstformand)
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0011.png
Danmarks ç”
Vejlederlorening
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
København den 22. januar 2023
Høring over forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24)
Danmarks Vejlederforening takker for muligheden for at afgive hØringssvar på lovændringen.
DVF har ingen kommentarer til selve lovændringen.
Vi vil dog gerne komme med en kommentar om processen.
Det at skulle træffe et uddannelsesvalg er en stor ting for de unge mennesker. For at give de unge
så meget ro til at træffe selve valget, er det vigtigt at optagelseskrav, ansøgningsproces,
optagelsesprocedurer mm, er så lette at forstå som muligt. Vi oplever i forvejen at eleverne finder
noget af dette komplekst og ulogisk, I dette skoleår, er der i forvejen blevet brugt en del tid på at
forklare den nye, nu ikke længere gældende elevfordeling. Når man ønsker at gennemføre ny
lovgivning på meget kort tid, med ændrede formodede ansøgningsfrister mm, er det med til at
skabe uro.
Med venlig hilsen
på Bestyrelsens vegne
Karina Meinecke
Formand
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0012.png
Danske
SOSU•skoler
BstyreIsern
Børne- og Undervisningsministeriet
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Danske
SOSUskoler
En uddanne’se i Iivskvalitet
København den 23. januar 2023
Høring over forslag til lov om ændring af lov om institutioner for
almen gymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
(Afstandszoner i skoleåret 2023/24)
Danske SOSU-skoler og Danske SOSU-skoler Bestyrelserne kvitterer hermed for muligheden for at afgive
høringssvar i høring over forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almen gymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24)
-
Foreningerne har ingen bemærkninger til forslaget om at elevfordelingsmodellen justeres således, at elever
til de gymnasiale uddannelser i skoleåret 2023/24 alene fordeles på basis af kriterierne for afstandszoner.
Foreningerne noterer sig, at der er tale om en midlertidig ordning, der alene gælder skoleåret 2023/24, idet
regeringen har til hensigt at fremsætte forslag om en langsigtet model, der modvirker en skæv
elevsammensætning især i de større byer.
Foreningerne anbefaler, at arbejdet med ny langsigtet model igangsættes og tilrettelægges således, at den
kan vedtages i god tid før ikrafttræden. Det er vigtigt både for elevernes uddannelsesvalg og
institutionernes muligheder for vejledning og planlægning.
Herudover har foreningerne ingen bemærkninger til lovudkastet.
Med venlig hilsen
På foreningernes vegne
e. b.
Michael Kümmel
chefkonsulent
Danske SOSU-skoler & Danske SOSU-skoler
Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K
Bestyrelserne
tlf. 42 41 35 01, e-mail: [email protected] & b-sosusosu.dk
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0013.png
Karen-Iben Perelman
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
DEP-AARJK
23januar2023 10:23
Karen-Iben Perelman
VS: Høring afstandszoner
-
Fra: Marie Hoif Larsen <[email protected]>
Sendt: 23. januar 2023 10:21
Til: DEP AAR JK <[email protected]>
Cc: Lisa Goth <[email protected]>
Emne: Høring afstandszoner
-
-
Kære Børne- og Undervisningsministerium
FGU Danmark har ikke nogen bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret
2023/24.)
Tak for muligheden for at afgive høringssvar.
Med venlig hilsen
Marie Hoif Larsen
Konsulent
FGU Danmark
Mail: [email protected]
Tlf.: 40147664
FU DANMARK
Fra: Karen-Iben Perelman <[email protected]>
Sendt: 4. januar 2023 08:16
Emne: HØring over forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24)
Til de p vedhæftede høringsliste anførte høringsparter
Herved fremsendes høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24).
Der vedhæftes høringsbrev, høringsliste og lovudkast.
Frist for eventuelle bemærkninger er onsdag den 25. januar 2023, kl. 12.00.
Med venlig hilsen
Karen-Iben Perelman
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0014.png
DANSKE
HF&VUC
Børne- og Undervisningsministeriet
Att. Juridisk Kontor
24. januar 2023
Høringssvar angående forslag til lov om ændring af lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
(Afstandszoner i skoleåret 2023/24)
Danske HF & VUC takker for muligheden for at give bemærkninger til udkast til lov om ændring
af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse mv.
(Afstandszoner i skoleåret 2023/24), som vi modtog i høring den 4. januar. Foreningens be
mærkninger fremgår af det følgende.
lnddragelse og bred forankring i kommende elevfordelingsmodel
Foreningen noterer sig, at regeringen ønsker at tilbagerulle forældreindkomst som kriterium
ved midlertidigt at gøre alle zoner til afstandszoner i elevfordelingsmodellen samt at regerin
gen planlægger at indlede forhandlinger om en ny model for elevfordeling, så denne kan træde
i kraft fra skoleåret 2024/2025.
Danske HF og VUC finder det vigtigt, at forhandlingerne om den kommende elevfordelingsmo
del sker med inddragelse af alle de aktører på det uddannelsespolitiske område, som er omfat
tet af reglerne for elevfordeling. Foreningen finder det desuden væsentligt, at en kommende
aftale om elevfordeling forankres bredest muligt i Folketinget. Det samme gælder de kom
mende forhandlinger om ændrede adgangskrav for de gymnasiale uddannelser. Et så centralt
område som reglerne for optagelse og fordeling af elever bør ske i samråd med uddannelses
sektoren og med bred politisk opbakning, så vilkårene for elever/kursister og de institutioner,
som skal håndtere dem, ikke påvirkes af skiftende politiske flertal.
Usikker situation for eftertilmeldere på hf, der ikke søger direkte efter 9. og 10. klasse
Danske HF & VUC bemærker, at lovforslaget fortsat ikke tager hånd om, at en gruppe ansøgere
til to-årig hf nemlig de ansøgere, der ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse og som ikke
søger inden fristen i marts fremadrettet vil få en meget lang sagsbehandlingstid for deres
ansøgninger, idet regionerne vil skulle fordele disse ansøgere sammen med andre “ufordelte
ansøgere” i juni/juli måned.
Vi finder det uhensigtsmæssigt, at denne ansøgergruppe ikke som hidtil løbende kan få be
handlet deres ansøgning og afklaret eventuelle støttebehov af den institution, de har ansøgt
om optagelse på. Samtidigt indgår forventet antal eftertilmeldere fortsat heller ikke i kapaci
tetsfastsættelsen for institutionerne, hvilket skaber usikkerhed for, om og hvor der er plads til
at optage dem.
Der kan være mange legitime årsager til, at ansøgere, der ikke søger direkte efter 9. og 10.
klasse, indsender deres ansøgning efter fristen eksempelvis at ansøgeren falder fra en anden
uddannelsestype eller bliver opsagt på sin arbejdsplads efter marts måned. Problemet kan
altså ikke løses alene gennem flere oplysningsindsatser om at ansøge rettidigt.
Som forening er vores erfaring med denne ansøgergruppe, at en del af dem står i en usikker
eller sårbar livssituation, og derfor er det vores klare vurdering, at det for dem kan have en
afskrækkende virkning at blive mødt af en langtrukken og usikker ansøgningsproces. Hvis disse
Danske HF & VUC, Ny vestergade 17,3. sal, 1471 København K
www.vuc.dk
Tlf: 3332 3200
[email protected]
CvR: 15781599
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0015.png
ansøgere opgiver at påbegynde hf-uddannelsen som følge af en langtrukken ansøgningsproces,
kan det således føre til, at gruppen af unge udenfor job og uddannelse forøges (i 2021 var an
tallet af eftertilmeldere på den toårige hf knap 3.000 elever ud af i alt 9.700 ansøgere).
Det er vores opfattelse, at ovenstående er en utilsigtet konsekvens af den nye elevfordelings
aftale og ikke et udtryk for et politisk prioritering blandt de daværende forligspartier. Vi kon
staterer samtidigt, at indeværende elevfordelingsaftalen fortsat tager sigte på at bevare ud
dannelsesdækningen i hele landet. Et formål som ikke understøttes af, at institutionernes mu
lighed for at planlægge optaget af eftertilmeldere fremadrettet besværliggøres.
Forslag til ændring
Danske HF & VUC foreslår, at det forventede antal eftertilmeldere tælles med i både den fore
løbige og den endelig optagekapacitet for de enkelte afdelinger ved at tage udgangspunkt i
elevtallet fra 1. september året før.
Herudover bør eftertilmeldere, som ikke søger direkte fra 9. eller 10. klasse, få deres ansøg
ning behandlet af 1. prioritetsinstitutionen, så disse har mulighed for løbende at optage ansø
gere, der søger efter fristen i optagelse.dk. Hvis 1. prioritetsinstitutionen ikke har plads til en
ansøgeren, skal institutionen sende ansøgningen videre til 2. prioritetsinstitutionen.
Ansøgere til treårig hf og ASF-klasser
Danske HF & VUC finder det desuden problematisk, at ansøgere til de såkaldte ASF-klasser og
ansøgere til treårig hf-forløb fortsat ikke fordeles direkte af den pågældende ansøgers først
prioriterede institution. Foreningen mener, at håndteringen af denne gruppe også bør foregå
håndholdt, så det enkelte institutionen med disse udbud står for at vurdere hvilke ansøgere,
der er kvalificerede til og har de bedste forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, så
fremt der er flere førsteprioritetsansøgere, end institutionen har pladser til. Dermed vil der
også sikres en dialog mellem institutionen og kommunen om hvilke alternative uddannelsestil
bud, ansøgeren kan tilbydes, hvis de ikke optages på uddannelsen.
Vi står naturligvis til rådighed for en uddybning af ovenstående bemærkninger.
Venlig hilsen
Pernille Brøndum, formand for Danske HF & VUC
Ulla Koch, formand for Danske HF & VUC (Bestyrelserne)
Danske HF &
VUC,
Ny Vestergade 17,3. sal, 1471 København K
www.vuc.dk
Tlf: 3332 3200
[email protected]• CVR: 15781599
2
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0016.png
Gymnasiernes
Bestyrelsesforening
24. februar 2023
Børne- og Undervisn ingsministeriet
Departementet
Att.: [email protected]
“Høring
afstandszoner”
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse mv. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24).
Tak for det fremsendte høringsmateriale og udkast til lovforslag.
Gymnasiernes Bestyrelsesforening har nogle indledende bemærkninger og nogle bemærkninger til
enkelte elementer i lovforslaget.
Indledende bemærkninger
Lov nr. 880 af 21. juni 2022 vedr. kapacitetsfastlæggelse og elevfordeling havde som formål, dels at
modvirke en skæv elevfordeling i landets tre største byer, dels at sikre et fortsat og tilstrækkeligt
elevgrundlag for de truede gymnasier i de tyndere befolkede dele af landet.
Med det fremsendte forslag om midlertidig ændring at lov 880 vil det første formål ikke længere
kunne opnås. Det er stærkt beklageligt, da den skæve elevfordeling ikke fjernes eller modvirkes ved at
fjerne bestemmelsen om fordeling på baggrund at forældreindkomst.
Med hensyn til det andet hovedformål ændrer den nye lov ikke noget, da bestemmelserne om
prioritet og transporttid samt om central og stram kapacitetsstyring og minimumskapacitet fastholdes.
Bemærkninger til enkelte elementer i lovforslaget og konsekvenser af lovforslaget.
Gymnasiernes Bestyrelsestorening (GBF) har støttet intentionerne i lov 880 om etablering at
fordelingszoner for at afhjælpe den skæve elevfordeling, men det har været vanskeligt at forklare og
skabe forståelse for, at fordeling efter forældreindkomst er den rette metode til at opnå den ønskede
balance og GBF havde gerne set et andet kriterium til at opnå dette mål.
Med den foreslåede ændring bliver der nu mulighed for at erstatte bestemmelsen om fordeling efter
forældreindkomst med et andet kriterium eller andre bestemmelser, som kan have samme effekt:
Modvirke den skæve elevfordeling på en række gymnasiale uddannelser i de større byer. Men det
betyder samtidig, at den skæve elevfordeling vil fortsætte også for optaget 2023.
Gymnasiernes Bestyrelsesforening finder det positivt, at der med lovforslaget fastholdes stram
kapacitetsstyring, minimumskapacitet og ligestilling at alle de gymnasiale uddannelser, så de alle
omfattes af lovens bestemmelser om elevfordeling og kapacitetsstyring.
Det fremsatte lovforslag har en række uhensigtsmæssige afledte konsekvenser, jt. bemærkninger til
lovforslaget, uden at den fulde konsekvens fremgår at lovforslaget, men må forventes at fremgå at
den kommende bekendtgørelse til implementering at loven.
Ny Vestergade 13, Stuen
I
1471 København K.
I
www.gymbf.dk
I
Telefon: +45 2629 3403
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0017.png
Det anføres i bemærkninger til lovforslaget, at “Lovforslaget vil indebære, at perioden, i hvilken
ansøgere kan søge om optagelse til en ungdomsuddannelse i foråret 2023 bliver kortere end hidtidige
år, og at ansøgningsfristen bliver udskudt.”
Vi har i vores høringssvar til udkast af 15. juni 2022 til bekendtgørelse om kapacitetsfastlæggelse,
zoner og profilgymnasier gjort opmærksom på, at den fastlagte procedure for kapacitetsfastlæggelse
og efterfølgende fordeling af elever betyder, at de enkelte institutioner senere end tidligere får besked
om antal optagne elever, hvilket giver en række problemer med planlægning af kommende skoleår
med usikkerhed for økonomi og medarbejdere.
Med denne lov vil ansøgningsfristen som anført blive yderligere udskudt, hvilket forstærker problemer
for institutionernes planlægning af kommende skoleår. Gymnasiernes Bestyrelsesforening finder det
dybt beklageligt.
Ifølge det fremlagte forslag, skal loven kun gælde for ét år og ophøre pr. 1. januar 2024, idet der straks
igangsættes et arbejde med at udforme en mere permanent model for elevfordeling med intention
om at modvirke den skæve elevfordeling i de større byer og fastholde det brede udbud af uddannelser
over hele landet. Gymnasiernes Bestyrelsesforening ser frem til dette arbejde og vil gerne bidrage til
denne proces. Det er vores opfattelse, at det i en sådan ny lovgivning fortsat vil være hensigtsmæssigt
at fastlægge to modeller: én model, der skal modvirke den skæve elevfordeling i de større byer, og én
model, der skal understøtte det brede udbud at uddannelser over hele landet.
Med venlig hilsen
Nils-Georg Lundberg
Formand for Gymnasiernes Bestyrelsesforening
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0018.png
LANDDISTRIKTERNES
FÆLLESRÅD
Til Borne- og Undervisningsministeriet
Landdistrikternes Fællesråd
Rådhusgade 100
DK-8300 Odder
Svar på horing om elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser
Tlf.:
61 313 636
Email: [email protected]
www. la ndd istri kterne.d k
Børne- og Undervisningsministeriet har den 4.januar 2023 sendt et udkast til ændring
af lov
om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. til Landdistrikternes Fællesråd i høring.
Landdistrikternes Fællesråd bemærker, at ændringen har til hensigt at følge op på det
i
regeringsgrundlaget fremlagte ønske om at tilbagerulle aftalen om elevfordeling, sa
kriteriet om forældres indkomst i elevfordelingen på gymnasier ikke længere er gæl
dende. Derimod ønsker regeringen at gå videre med tiltag, der sigter efter, at gymna
sier i de mindre befolkede områder ikke lukker.
Landdistrikternes Fællesråd vurderer det for afgørende og meget vigtigt, at man vil
fastholde den del af aftalen, der skal sikre uddannelsesmulighederne for unge i tyndt-
befolkede områder.
Derudover har Landdistrikternes Fællesråd følgende bemærkninger til udkastet til
lovforslaget:
CVR: 20257180
Dato: 24.01.2023
Enhed: Sekretariatet
Sagsbehandler:
SLB
1) Taxameterreform
Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til at fastholde ambitionen om en taxameterre
form, der tilgodeser en bred uddannelsesdækning. Der er behov for at stabilisere in
stitutionerne økonomi ved et øget, langsigtede grundtilskud med henblik på at gøre
tilskudssystemet mindre aktivitetsafhængig. Derudover bør tilskudssysternet justeres
således, at det i højere grad understøtter de mindre ungdomsuddannelser i landdistrik
terne ved at øge grund- og udkantstilskuddet. Et ændret taxametersystem kan med
fordel indbygge elementer, der også kompenserer for de små klasser/hold, der ofte er
på mindre ungdomsuddannelsesinstitutioner. Det vil være med til at understøtte for
målet med elevfordelingsmodellen og en bred uddannelsesdækning i hele Danmark.
2) Kapacitetsfastsættelsen for ungdomsuddannelsesinstitutioner med flere gym
nasiale uddannelser
Landdistrikternes Fællesråd noterer sig, at der ifølge lov nr. 880 af2L juni 2022 er
fastlagt en minimumskapacitet på 84 elever samlet set for de omfattende gymnasiale
uddannelser, hvis en institution har flere af disse uddannelser. Det betyder, at i til
fælde hvor en gymnasial institution har flere uddannelser, herunder f.eks. både stx,
hf, htx og hhx, vil hele den gymnasiale uddannelse omfattes afminimumskapaciteten
på 84 elever.
Side laf 2
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0019.png
Landdistrikternes Fællesråd gør opmærksom på, at det kan være absolut afgørende for
en reel effekt af minimumskapaciteten i de tyndtbefolkede områder at hæve mini
mumskapaciteten for de gymnasiale institutioner, der tilbyder flere forskellige uddan
nelser. Konkret foreslår Fællesrådet, at minimumskapaciteten ganges med en faktor
for hver ekstra uddannelse, en institution tilbyder. Det kan oplagt være 30 pct, således
at en institution, der tilbyder både stx og hhx, har en minimumskapacitet på 109 ele
ver, mens minimumskapaciteten for institutioner, der har tre forskellige uddannelser,
fastsættes til 30 elever. Faktoren er degressivt, så uddannelse nr. 2 giver en procen
tuel større stigning i kapacitetsfastsættelsen end uddannelse nr. 3 og 4. Baggrunden
herfor er, at elevpotentialet for de første to uddannelser ofte er større end de reste
rende. På den baggrund vil kapacitetsfastsættelsen se således ud:
• To uddannelser: 84 elever +30 pct. 109 elever
• Tre uddannelser: 84 elever
+
(30+25 pct.) 130 elever
• Fire uddannelser: 84 elever
+
(30+25+20 pct.)
=
147 elever
Baggrunden for at hæve minimumskapaciteten for institutioner med flere gymnasiale
uddannelser er, at det skaber en tilskyndelse for institutionerne til som minimum at
opretholde de eksisterende uddannelser og forhåbentlig på sigt etablere flere uddan
nelsestilbud for de unge i lokalområdet. Det vil sikre, at alle landets unge har god
adgang til gymnasiale uddannelser tæt på, hvor de bor, fordi unge der ønsker en spe
cifik gymnasial uddannelse ikke skal transportere sig langt for at få sine ønsker ind
friet. Det er vigtigt, fordi det for nogen kan være så langt, at man ikke vælger uddan
nelse frit eller ikke får de samme muligheder som unge i de større byer. På den måde
kan kapacitetsfastsættelsen fungere som incitament for unge til at fastholde deres bo
pæl i tyndtbefolkede områder samt have en indirekte positiv effekt på bosætning i en
kommune. Endelig kan det også have en positiv betydning for erhvervslivets rekrut
teringsgrundlag på sigt.
Med venlig hilsen
Landdistrikternes Fællesråd
Steffen Damsgaard
Formand
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0020.png
NOTAT
Dato: 24, januar 2023
Høringssvar vedr, forslag til lov om ændring af lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-
men voksenuddannelse m.v. (afstandszoner i skole-
aret 2023/2024)
KL har modtaget lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasia-
leuddannelser og almen voksenuddannelse mv. (afstandszoner i skoleåret
2023/2024) i høring.
KL er positive overfor, at der i forslaget forsat er fokus på gymnasiale ung
domsuddannelser i yderområder og at sikre lige uddannelsesmuligheder for
unge over alt i landet. Samtidig bakker KL op om, at elevernes uddannelses-
ønsker fortsat vægtes højt.
KL bemærker, at lovforslaget medfører en afkortet ansøgningsperiode for
optagelse og udskudt ansøgningsfrist for optag på alle ungdomsuddannel
ser, hvilket må forventes at øge henvendelser fra unge og forældre til bla.
de kommunale uddannelsesvejledere.
KL bemærker, at regeringen vil fremsætte en ny model, som modvirker en
skæv elevsammensætning især i de større byer. I den forbindelse vil KL
gøre opmærksom på, at der i den nye model bør tages højde for lokale for
hold i fordelingen af elever.
Det bemærkes, at det ikke har været muligt at foretage en politisk behand
ling af lovforslaget indenfor høringsfristen. Nærværende høringssvar afgives
derfor med forbehold for efterfølgende politisk behandling
Med venlig hilsen
Sags
Dok.ID: 3289919
E-maii:
Direkte
[email protected]
3370 3708
Wedekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København 5
‘aw.kI dk
Side i af 1
Peter Pannula Toft
Børn og skolechef
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0021.png
danske
gymnasieelevers
sammenslutning
GYffJ4S!E5KOER(VE5
LÆRCRFORENINC
w.gI.org
24januar2023
Høring om afstandszoner i skoleåret 2023/24
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og Gymnasieskolernes Lærerforeningen (GL) er stærkt be
kymrede over det fremlagte lovforslag, der på kort sigt udmønter regeringens beslutning om, at fordelings
kriteriet forældreindkomst skal fjernes fra den nye elevfordelingsmodel. Der har været en del ændringer og
udskydelser i forbindelse med elevfordelingen. Ændringer, der har store konsekvenser for eleverne, men
også for skolerne og de ansatte. Især de ansatte på de seks skoler uden optag i år har været udsat for et
urimeligt stort pres med ændringer og indsatser, der endnu ikke er afklaret.
Gymnasiesektoren har længe arbejdet for politisk handling i forhold til fordeling af de gymnasiale elever.
Derfor har DGS og GL også støttet op om elevfordelingsaftalen fra 10. juni 2021, der havde to formål: For
det første skulle den sikre de mindre gymnasier i de tyndt befolkede områder, og for det andet skulle den
sikre en balanceret elevsammensætning på det enkelte gymnasium, der i højere grad afspejler sammen-
sætningen i lokalsamfundet.
Med lovforslaget gøres de fem fordelingszoner til afstandszoner, så der ikke fordeles på forældreindkomst.
Dermed fjernes størstedelen af løsningen på udfordringerne omkring skæv elevsammensætning, øget pola
risering og få ansøgere på en del gymnasier i de store byer. Problemet er mest presserende for de seks
gymnasier, der med aftalen ikke måtte optage elever i indeværende skoleår. Det var planen, at disse skoler
skulle have en ny start fra det kommende skoleår. En start, skolerne nu må se langt efter, og det efterlader
dem i en meget vanskelig og urimelig situation. Danske Gymnasier, Danske Gymnasieelevers Sammenslut
ning og Gymnasieskolernes Lærerforening har sendt et brev til ministeren og de politiske ordførere netop
om denne problemstilling. Vi ser et akut behov for en politisk beslutning, der skaber et solidt fundament for
de seks skoler, både økonomisk og elevmæssigt. Konkret foreslår vi følgende på kort sigt:
Der skal være en stram kapacitetsstyring i områderne/regionerne omkring de seks gymnasier, så de
er sikret elever til et rimeligt antal 1.g-/1.hf-klasser, tæt på fuld kapacitet fra skoleåret 2023/24.
Skoler, der oplever at elever skifter væk fra skolen, skal beholde det elevudløsende taxameter i det
igangværende skoleår, uanset hvornår skiftet sker.
Ministeriet fastholder, formidler og følger op på reglerne omkring afskaffelse af ventelister så
skoleskift, der ikke følger reglerne, forhindres.
Ministeren har tilkendegivet, at der vil blive taget særligt hensyn til de seks institutioner i forbindelse med
den igangværende kapacitetsfastsættelsesproces med sigte på at holde hånden under deres elevgrundlag.
Dette er ikke sket i udmeldingen af de beregningstekniske kapaciteter, så vi ser frem til det sker i de midler
tidige kapaciteter, der udmeldes i februar. Vi opfordrer fortsat til, at de ovenstående tiltag implementeres
inden skoleåret 23/24.
Det er væsentligt, at vurdering og godkendelse af profilgymnasier i høj grad sker med øje for de konsekven
ser, det kan have for den skæve elevsammensætning både for de skoler med skæv elevsammensætning
og for de små skoler i provinsen. Når fordelingszonerne afskaffes, vil profilgymnasier i højere grad kunne
være forvridende for fordelingen i “de tidligere fordelingszoner” og umiddelbart har regionerne ikke kun
net nå at tage afskaffelsen med i deres overvejelser i forbindelse med godkendelsen af profiler. DGS og GL
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0022.png
vil derfor foreslå, at det for skoleåret 2023/24 ikke tillades at godkende nye profilskoler alternativt, at der
sker en kritisk gennemgang af de profilgymnasier, som regionerne måtte have godkendt.
DGS og GL ser positivt på, at de øvrige elementer i aftalen trods alt fastholdes, så der fortsat sker en central
fastsættelse af kapaciteten for alle de gymnasiale uddannelser med fokus på at understøtte de mindre
gymnasier/afdelinger. Det er vores forventning, at man vil bruge stram kapacitetsstyring til at holde hånden
under de udsatte institutioner. Det betyder, at nogle af de største og mest populære institutioner over en
periode skal reduceres lidt i kapacitet. Man skal kunne se effekt af stram kapacitetsstyring, hvor der er be
hov for det. Med de udmeldte beregningstekniske kapaciteter har der været flere skoler, der har været
overraskede over at få større kapacitet en overraskelse som vi deler. Det er vores klare forventning, at der
rettes op på denne skævhed i næste fase af kapacitetsfastsættelsen.
Problemet med eftertilmeldingerne på hf skal også håndteres. Vi opfordrer hertil, at der findes en løsning,
hvor eftertilmeldingerne indgår som en særskilt del af kapacitetsudmeldingerne med mulighed for, at sko
lerne selv håndterer eftertilmeldingerne, der ikke kommer direkte fra grundskolen.
I forbindelse med hele kapacitetsfastsættelsen opfordrer vi desuden til, at der arbejdes for:
at sikre at den lange proces omkring kapacitetsfastsættelsen ikke har uhensigtsmæssige konse
kvenser for beskæftigelse og skolernes økonomi,
at den forventede søgning og de udmeldte kapaciteter afstemmes lokalt
at kapaciteterne tager hensyn til konsekvenserne af eventuelle krydssøgninger
at minimumskapaciteten genovervejes især for skoler med flere gymnasiale udbud
at de små skoler i provinsen ikke får deres kapacitet afrundet nedad.
GL har sendt en uddybende opfølgning på uhensigtsmæssighederne ved den beregningstekniske kapacitet
til Børne- og Undervisningsministeriet.
DGS og GL er bekymrede over, at der ikke er udarbejdet konsekvensberegninger og tidsfrister for den mid
lertidige model for 2023/24.
Vi er ligeledes stærkt bekymrede over, at regeringen på nuværende tidspunkt ikke er kommet med forslag
til en fremtidig model. Det er afgørende for os, at modellen både kan sikre en mere balanceret elevsam
mensætning og holde hånden under de små gymnasiale udbud i de tyndt befolkede egne. Samtidig er det
afgørende, at der kommer en hurtig afklaring. Vi ser derfor frem til hurtigst muligt at blive inddraget i ud
formningen af en ny model sammen med områdets øvrige aktører.
-
Med venlig hilsen
Madeleine Steenberg Williams
Forkvinde for DGS
Tomas Kepler
Formand for GL
2/2
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0023.png
Danmarks Private
Sp
rundskoler & gymnasier
København d. 25. januar 2023
Til
Børne- og Undervisningsministeriet,
Departementet
Fremsendt som e-mail til [email protected] med følgende angivelse i emnefeltet “Høring
Afstandszoner”. Danmarks Private Skoler”.
Vedr. høring over forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24)
I høringsbrev af 4. januar 2023 anmoder Børne- og Undervisningsministeriet om eventuelle bemærkninger
vedrørende ovenstående. Foreningen Danmarks Private Skoler grundskoler og gymnasier takker for mu
ligheden til at give vores synspunkter til kende.
Vi har følgende bemærkninger:
Principielle bemærkninger
Foreningen går ind for det frie skolevalg, uanset om det er til offentlige eller frie og private grundskoler og
ungdomsuddannelser. Vi finder det bekymrende, hver gang børn, unge og forældres frie valg indskrænkes, I
vores optik handler det principielt om, hvor grænsen går mellem borgernes frihed og statens bestemmel
sesret. Den oprindelige elevfordelingsmodel for de gymnasiale uddannelser, der nu foreslås ændringer i, er
et udtryk for en tankegang, hvor skoler og uddannelsesinstitutioner i høj grad gøres til redskaber til at løse
samfundsmæssige udfordringer i bred forstand på bekostning af forældre og elevers selvbestemmelse.
Vi er, jf. ovenstående, tilfredse med tilbagerulningen af aftalen om elevfordeling fra juni 2021, så kriteriet
om forældres indkomst i elevfordelingen på gymnasier ikke længere er gældende. Vi noterer os dog med
nogen bekymring, at der er lagt op til forhandling af en ny model, der skal modvirke en “skæv elevsammen
sætning”. Vi er bekymrede for, at også en ny model vil tilsidesætte elevers selvbestemmelse og frie valg.
Vi anerkender, at afstandskriteriet kan være en hensigtsmæssig løsning i relation til bevarelsen af uddan
nelsesinstitutioner i tyndt befolkede områder.
Vil forældres indkomst de facto forsat være et kriterie?
Vi noterer os, at det er hensigten, at regeringen senere vil fremsætte et lovforslag, som varigt fjerner foræl
dreindkomst som kriterium, men at der samtidig i udkastet (side 16, afsnit 2) fastslås, at Styrelsen for It og
Læring også for ansøgere til skoleåret 2023/24 vil indhente oplysninger om ansøgernes forældres indkomst
hos Told og Skatteforvaltningen, og at disse oplysninger bl.a. vil blive brugt til beregninger af zonetyper til
optaget til skoleåret 2024/25.
Det er stærkt betænkeligt, hvis ovenstående de facto betyder, at forældres indkomst (alligevel) vil være et
kriterie i den fremtidige fordeling af elever til de gymnasiale uddannelser.
Konsekvenser for frie og private gymnasiale uddannelser
Elevfordelingsmodellen for de offentlige gymnasiale uddannelser, der nu foreslås ændringer i, har fået stor
betydning for de private gymnasiale uddannelser. Der er konkret i forbindelse med den oprindelige elevfor
delingsaftale lavet ændringer i Bekendtgørelse af lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser
(8.b) om et tilskudsloft (en de facto elevkapacitetsbegrænsning). I det nærværende lovud kast er der ikke
lagt op til, at §8.b som konsekvens skal slettes, hvilket er dybt problematisk, som vi vil uddybe nedenfor.
Tilskudsloft/kapacitetsbegrænsning fastholdes
Bevæggrunden for ændringen i Lov om private institutioner for gymnasiale uddannelse (et tifskudsloft) var
en politisk bekymring for, at en aftalt offentlig elevfordelingsordning ville medføre, at flere elever ville
Vi er organisationen for frie og private grundskoler og gymnasiale uddannelser fordelt over hele Danmark. På vores skoler har tusinde elever deres
daglige gang og undervisning. Vi udvikler muligheden for at drive frie skoler, der uddanner og danner barn og unge til fremtidens fællesskaber.
www.privatesko[er.dk
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0024.png
Danmarks
Private
S!p
vælge frie og private gymnasier. Foreningen finder det dybt kritisabelt, at man ved at lave en de facto kapa
citetsbegrænsning på de frie og private gymnasiale uddannelser vil forhindre unge og deres forældre i at
vælge et værdibåret, frit og privat uddannelsestilbud. Man begrænser det frie initiativ og mulighederne for
alternative uddannelser.
Muligheden for et tilskudsloft (kapacitetsbegrænsningen) for frie og private gymnasier fastholdes uagtet en
vedtagelse om nærværende Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24).
En fjernelse af”fordelingszoner” er ikke nok
I nærværende udkast til Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24) fremgår det (side 16, afsnit 4), at “forslaget
ikke vilfå afledte konsekvenser for de private gymnasier, der
]f. §
8 b, stk. I og 2, i lov om private institutio
ner for gymnasiale uddannelser er underlagt et tilskudsloft. Dette følger, jf. udkastet, af, at ingen private
gymnasier overgår fra at være beliggende i enfordelingszone til at være beliggende i en afstandszone, jf. §
11 d, stk. 2 og 3, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse og
således ikke vil være omfattet af nævnte § 8 b, stk. 2, ilov om private institutioner for gymnasiale uddannel
ser.”
Hvis man kun tager § 8 b, stk. 2 i betragtning, er der rigtigt nok ikke afledte konsekvenser, men det, at man
ikke tager konsekvensen og fjerner hele §8.b i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser har
stor betydning.
Navngivne kommuner, ikke “Fordelingszoner”
I §8.b, stk. 1 benytter man ikke begrebet “Fordelingszoner”, men angiver i stedet navngivne kommuner.
Man må altså forstå, at tilskudsloftet for frie og private institutioner i disse kommuner kan fastholdes, uan
set om der fremadrettet vil eksistere eller være et begreb benævnt “Fordelingszoner” i elevfordelings
modeller for de offentlige skoler.
-
-
Den siddende minister kan beslutte, hvor mange elever, der må optages
I §8.b, stk. 3 fremgår det, at: “BØrne- og undervisningsministeren fastsætter iforbindelse med godkendelse
af skoler og kurser efter
§
1 et tilskudsloft for, hvor mange elever skolen eller kurset vil kunne få tilskud til.”
Man fastholder altså også muligheden for, at den siddende minister, til enhver tid, kan beslutte, hvor
mange elever et nyt frit og privat gymnasialt undervisningstilbud må optage. Muligheden for at optage ele
ver har selvsagt betydning for, om et nyt frit og privat tilbud kan starte, eller om det overhovedet er leve-
dygtigt. Dette er bekym rende.
Vi står til rådighed for uddybning af høringssvaret.
Karsten Suhr, formand
ks@privatesko[er.dk
fO®O
Danmark5
Private
Sp
Ny Songensgade 15,3.
1472 obenhavn I
EOOO
—--
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0025.png
DANSKE
GYMNASTER
Ny Vestergade 13, at.
1471 KobenhavnK
Danskegymnasier.dk
[email protected]
+45 3318 8260
Børne- og Undervisningsministeriet
Att. Juridisk Kontor, Departementet
s.
i
25. januar 2023
Horing vedr. ændringslovforslag om afstandszoner
2023124
Danske Gymnasier har den 4. januar 2023 modtaget udkast til forslag
til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i
skoleåret 2023/24) og takker for muligheden for at komme med
bemærkninger til det fremsendte lovudkast.
Danske Gymnasier går ind for elevfordeling men har flere gange
tilkendegivet, at foreningen er imod forældreindkomst som
fordelingskriterium til gymnasiet. Derfor tager foreningen regeringens
ønske om at tilbagerulle den del afelevfordelingsaftalen af juni 2021,
som vedrører elevfordeling på gymnasier på baggrund af forældres
indkomst, til efterretning. Foreningen ønsker dog at bemærke, at
tilbagerulningen sker på et så fremskredent tidspunkt, at tidsplanen for
implementeringen af elevfordelingsaftalen samt for orientering af de
kommende ansøgere til gymnasiet er stærkt udfordret og kræver en
grundig informationsindsats fra Børne- og Undervisningsministeriets
side.
I den forbindelse vil Danske Gymnasier opfordre regeringen og de
øvrige partier i Folketinget til, at der fremover stræbes efter at indgå
brede politiske aftaler om de udfordringer, der skal løses på
undervisningsområdet. Denne opfordring skal ses i lyset af, at
foreningen mener, at undervisningsområdet er af så afgørende
betydning for Danmark, at der her må og skal etableres løsninger, der
er så gennemarbejdede, gennemsigtige og langtidsholdbare, at elever,
forældre og uddannelsesinstitutioner ikke kommer i klemme mellem
skiftende politiske flertal.
Konkret ønsker Danske Gymnasier at bemærke følgende til det
fremsendte lovudkast:
Danske Gymnasier
D +45 3318 8260
[email protected]
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0026.png
Forældreindkomstkriteriet for elevfordeling, som havde til
formål at modvirke polarisering på gymnasierne i de store byer,
sættes med ændringslovforslaget ud af kraft. Hidtil har det været
muligt at fastsætte lokale elevfordelingsregler, hvilket blandt
andet har været gjort i Aarhus, hvor den såkaldte KUO-model
har mindsket polariseringen. Lovhjemlen til at fastsætte lokale
elevfordelingsregler er imidlertid bortfaldet, og
ændringslovforslaget risikerer derfor at ramme de områder, hvor
der har været fastsat lokale regler, særligt hårdt. Det samme
gælder for de gymnasier, der i indeværende skoleår er omfattet
af det midlertidige stop for optag, og som havde udsigt til en ny
elevfordeling. Danske Gymnasier opfordrer til, at der hurtigt
findes en model til at løse polariseringsproblematikken, så
denne kan få virkning fra skoleåret 2024/25. Foreningen
bidrager gerne med konkrete løsningsforslag.
Foreningen ønsker, at BUVM i forbindelse med en ny model
stiller data til rådighed via Danmarks Statistiks forskeradgang,
så det bliver muligt at analysere effekten af den nye lov.
Aflortningen af ansøgningsperioden og udskydelsen af
ansøgningsfristen for optagelse på samtlige
ungdomsuddannelser i 2023, der er affødt af det sene
ændringsforslag, vil medføre en meget presset ansøgnings- og
optagelsesproces for både ansøgere og uddannelsesinstitutioner.
Det er derfor helt afgørende, at der ikke sker yderligere
forsinkelser i denne proces, da både ansøgere og gymnasier efter
indførelse af den nye centrale elevfordelingsmodel i forvejen vil
få meget sent besked om pladsreservation og optagelse. Konkret
betyder den nye, meget langstrakte fordelings- og
optagelsesproces, at eleverne får meget sent besked om hvor de
er optaget og at gymnasiernes vilkår for planlægning og
økonomistyring er blevet stærkt forringet.
25januar 2023
I forlængelse af ovenstående ønsker Danske Gymnasier desuden at gøre
opmærksom på følgende, som relaterer sig til den fortsatte
implementering af elevfordelingsmodellen:
Det er efter Danske Gymnasiers mening problematisk, at
ansøgere til de såkaldte ASF-klasser og ansøgere til treårig hf
forløb ikke fordeles direkte af den pågældende ansøgers først
prioriterede institution. Dette indebærer en potentielt
uhensigtsmæssig fordeling af denne gruppe af ansøgere. Som
Danske Gymnasier har forstået det, ligger det i den nuværende
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0027.png
model, at det er den centrale fordelingsmekanisme, der kommer
til at skulle prioritere mellem ansøgere til ovenstående tilbud,
hvis der er flere kvalificerede ansøgere end den enkelte først
prioriterede institution har pladser til. Da der er tale om en
gruppe af sårbare elever, der i særlig grad har brug for en
håndholdt indsats, bør det være institutionen, der vurderer
hvem af ansøgerne, der kvalificerer sig bedst og har de bedste
forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Det sker fx
gennem en visitationsproces og dialog med kommunen. Det
sikrer også, at kommunen kan anvise ansøgere til ASF eller
treårig hf, som ikke optages, alternative uddannelsestilbud.
Der er en lignende problematik om eftertilmeldere til toårig hf,
hvor en håndholdt indsats også er nødvendig. Danske
Gymnasier foreslår, at både de foreløbige og de endelige
kapaciteter for hf, som BUVM fastsætter, også omfatter
ansøgere, der søger senere end ansøgningsfristen
(eftertilmeldere). Det kan ske ved at tage udgangspunkt i
elevtallet fra 1. september året før. Dvs, at
kapacitetsfastsættelsen ikke kun skal vedrøre rettidige ansøgere
som nu. Foreningen foreslår også, at ansøgninger efter
ansøgningsfristen fra ansøgere, der ikke søger direkte fra 9. eller
10. klasse, håndteres af 1. prioritetsinstitutionen. Præciseringen
af, at det gælder ansøgere, der ikke søger direkte fra 9. og 10.
klasse, skal sikre, at der ikke skabes incitamenter til generelt at
søge efter ansøgningsfristen. Hvis 1. prioritetsinstitutionen ikke
har plads til en ansøger, der søger senere end ansøgningsfristen
og ikke søger direkte fra 9. eller 10. klasse, inden for
kapaciteten, skal institutionen sende ansøgningen videre til 2.
prioritetsinstitutionen.
Endelig er den håndholdte indsats også vigtig for de private og
offentlige toårige stx-udbud, og institutionerne bør kunne tilgå
de ansøgninger, der kommer i optagelse.dk, straks efter, de er
registreret her. Toårig stx er ikke omfattet af
elevfordelingsmodellen, hvorfor det vil være uhensigtsmæssigt,
hvis modellen skal stå i vejen for at sikre en let og ubesværet
optagelse af ansøgerne til netop disse udbud.
Ansøgere til pre-IB, der ikke har tilstrækkelige danskkundskaber
til at kunne optages på stx, hhx, htx eller hf, bør kunne optages
direkte af institutionen uden om optagelse.dk, da systemet er
svært for ikke-dansktalende.
S.
3
25. januar 2023
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0028.png
Danske Gymnasier stiller sig naturligvis gerne til rådighed for et
eventuelt møde med børne- og undervisningsministeren for at uddybe
ovenstående.
Med venlig hilsen
S:4
2,. januar 2023
Henrik Nevers
Formand
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0029.png
r
De parterne ntet
Frederiksholrns Kanal 21
1220 København K
ERHVERVSSKOLER
OG -GYMNASTER
Den 24. januar 2023
Vedrørende sagsnr.: 22/22989
Høringssvar ift. forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24)
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) takker for muligheden for at afgive høringssvar til høring over
forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse mv. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24).
DEG vil indledningsvist rose regeringen for at afskaffe elevfordeling vha, indkomst og gøre alle zoner til
afstandszoner. DEG var ikke glad for indkomst som fordelingskriterium og hilser samtidig den afledte
simplificering af en meget kompleks model velkommen. Det, at alle ansøgere til de gymnasiale
ungdomsuddannelser i skoleåret 2023/24 fordeles efter fordelingskriterierne for afstandszoner, gør
eksempelvis, at elever og forældre i og nær de store byer ikke længere skal forstå to forskellige slags
ansøgningsregler. Herunder de mange undtagelser fra reglen om at skulle angive mindst 4 prioriteter i
fordel i ngszo ne r.
DEG vil også gerne kvittere for, at tidsplanen for optagelsesprocessen efter ansøgningstidspunktet
fastholdes således, at tilbagemeldinger til skoler og ansøgere ikke forsinkes yderligere. Det er i forvejen
meget lang tid at vente fra marts til juni på at få en afklaring ift., hvor og på hvilken uddannelse, man er
optaget. Skolernes planlægning er i den grad også under pres med indførelse af elevfordelingsaftalen, og
dette vil gå ud over SPS-elever og andre elever med særlige behov, da der ikke vil være tid inden opstart i
august til at overlevere fra grund- og efterskoler samt at få godkendt SPS-støtte. Om muligt kunne
ministeriets udmelding om endelig kapacitet og tildelte elever rykkes frem, da ministeriet ikke længere skal
påsætte indkomstoplysninger på alle ansøgere, hvilket giver en tidsbesparelse.
DEG anerkender, at regeringen vil gå videre med de tiltag, der sigter efter, at gymnasier i de mindre
befolkede områder ikke lukker (regeringsgrundlaget og lovudkastet side 3). DEG er dog skeptisk overfor, om
kapacitetsstyringen effektivt vil sikre et bæredygtigt elevgrundlag på små gymnasieafdelinger i
tyndtbefolkede områder.
DEG anbefaler derfor, at ministeriet allerede i næste skoleår evaluerer modellens konsekvenser for
elevoptag på de afdelinger/institutioner, der er tildelt minimumskapaciteter. Hvis modellen ikke
fungerer efter hensigten på disse skoler eller har for store utilsigtede konsekvenser for elever på
omkringliggende skoler, bør aftalen justeres til næste optagelsesrunde.
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0030.png
ERHVERVSSKOLER
OG -GYMNASIER
DEG mener desuden, at en mere holdbar model vil være lokale løsninger kombineret med et
gennemsyn aftaxametrene, så små udbud (institutioner/afdelinger) i tyndtbefolkede områder kan
understøttes økonomisk. Regeringen bør derfor hurtigst muligt genbesøge hele økonomien bag
ungdomsuddannelserne for at sikre, at der kan opretholdes kvalitetsudbud i hele Danmark.
Med tilbagetrækning af indkomstkriteriet som fordelingsværktøj til at modvirke en skæv
elevsammensætning på gymnasier i de større byer, vil et væsentligt greb til at løse problemerne med skæv
elevsammensætning forsvinde ud af aftalen. DEG mener derfor, at det er vigtigt, at:
Der findes en varig model, som kan sikre, at alle unge, uanset hudfarve og social status, får en
ungdomsuddannelse. Da årsager og kontekst for den skæve elevsammensætning i nogle
geografiske områder varierer rundt om i landet, foreslår DEG, at der findes lokale løsninger i stedet
for en national model. Vi anbefaler også, at modellen tager udgangspunkt i, at unge skal tilbydes
fagligt og socialt bæredygtige og attraktive tilbud, hvor de bor, og at modellen understøtter dette
mål politisk og økonomisk. DEG anbefaler at undersøge, om campusdannelse kan anvendes som et
greb, der giver mindre sårbarhed ift. det enkelte udbud på campus. Forskellige uddannelser (hhx,
htx, stx, hf, eud og eux) appellerer til forskellige elevtyper. Dette ses fx på NEXT Sydkysten. DEG
anbefaler kraftigt, at foreningerne inddrages i tilblivelsesprocessen af det forventede lovforslag til
en varig model og at udvikling af modellen tildeles den nødvendige tid til at finde en holdbar
model.
De nuværende stop-for-optag skoler bliver på kort sigt et særligt opmærksomhedspunkt. Stram
kapacitetsstyring og styring af elevskift mellem institutioner kan muligvis sikre de hårdt tiltrængte
elever på nogle af skolerne, mens det næppe løser problemet med skæv elevsammensætning, hvis
befolkningssammensætningen i gymnasiets nærområde er skæv (jf lovudkastet side 8: “Som
konsekvens af det foreslåede om, atforældreindkomst ikke vil indgå som kriterium ifordelingen af
ansøgere til skoleåret 2023/24, vil der dog iforbindelse med kapacitetsfastsættelsen for de enkelte
institutioner og afdelinger ikke blive taget hensyn til, om kapaciteterne for det pågældende år kan
understøtte en balanceret elevsammensætning målt på forældreindkomst og herkomst på
institutionerne og afdelingerne eller på omkringliggende institutioner eller afdelinger”).
På kort sigt (2023-optaget) er det vigtigt, at stop-for-optag skolerne får et tilstrækkeligt elevoptag,
og dermed miljø og økonomi, til, at eleverne oplever at have et godt fagligt og socialt miljø. Er det
ikke muligt at tiltrække eller fordele nok elever til at dette sker, bør stop-for-optag skoler få skygge
taxameter i 2023/24 for de resterende elevpladser op til kapacitetsloftet. Samtidig bør disse skoler i
skoleåret 2023/24 beholde taxameteret for elever, der skifter institution efter skolestart. Begge
dele, så der sikres økonomi til at lave attraktive tilbud til eleverne på skolen og som kan tiltrække
flere elever i de kommende år.
Tilbageværende bekymringspunkter er særligt:
Da det kun er indkomstkriteriet, der trækkes tilbage med justeringen, har DEG stadigvæk en række
bekymringspunkter, som foreningen frygter bevirker, at der vil være risiko for, at der pga.
elevfordelingsaftale optages færre elever på de erhvervsgymnasiale uddannelser:
5 ud af 6 erhvervsgymnasier har et årligt udsving i antal ansøgninger på over 10 procent. Samtidig
er der mange små hhx- og htx-udbud, som er del af en større erhvervsskole med enten flere
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0031.png
ERHVERVSSKOLER
.O6 -GYMNASIER
afdelinger og/eller flere uddannelser. De store udsving i ansøgninger er hidtidigt løst ved, at
erhvervsskolerne kunne udvise fleksibilitet ved at justere kapaciteten mellem uddannelser på
samme afdeling eller mellem afdelinger. Hermed havde en afdeling mulighed for at imødekomme
ansøgninger fra alle unge, der ønskede fx en htx-uddannelse. Problemet i elevfordelingsmodellen
er, at der er vandtætte skotter i kapacitetsfastsættelsen mellem afdelinger på samme institutioner
og mellem uddannelser på samme afdeling. Det er uhensigtsmæssigt for både elever og skoledrift.
Kapacitetsberegningen tager udgangspunkt i ét enkelt år (i dette tilfælde 2021). Dette giver store
skævheder i de beregningstekniske kapaciteter pga. de meget store årlige udsving i ansøgning til de
enkelte hhx- og htx-udbud. Disse skævheder rammer hårdt, men særligt på små udbud i udkanten.
Flere skoler i udkanten har fået tildelt en kapacitet i 2023, som er lavere end de samme skolers
reelle optag i både 2021 og 2022. Dette vil gå ud over elever, som måske ikke får deres ønskede
uddannelse, da der er for langt til næste udbud med samme uddannelse. Samtidig gør den lave
kapacitet det sværere for de små erhvervsgymnasier at opretholde et bæredygtigt og attraktivt
tilbud.
Erhvervsgymnasiernes geografiske spredning kan i kombination med kapacitetsstyringen få den
utilsigtede konsekvens, at der samlet set bliver flere gymnasieelever på stx og færre på hhx og htx.
Mange elever prioriterer det at kunne gå på gymnasiet i en bestemt by eller lokalområde højere
end valget af en bestemt gymnasial uddannelse. Dette ses ved krydssøgning, hvor elever har et
hhx- eller htx-udbud som 1. prioritet og et stx-udbud i samme by/område som 2. prioritet eller
omvendt. En DEG-undersøgelse viser, at de erhvervsgymnasiale uddannelser har langt flere
krydssøgninger end de almengymnasiale uddannelser (28%). Hvis disse elever ikke kan optages på
det ønskede hhx- eller htx-udbud i den by eller det lokalområde, de føler tilknytning til, vil de pga.
krydssøgning ikke blive fordelt til et andet hhx- eller htx-udbud, men derimod til deres 2. eller 3.
prioritet, som ofte vil være et stx-udbud i den by, hvor de ønsker at gå i skole. Med
kapacitetsstyringen af de større hhx- og htx-udbud i byerne opnår man derfor ikke automatisk en
styrkelse af de mindre hhx- og htx-udbud uden for de store byer. I stedet kan kapacitetsstyringen
medføre, at flere elever ender på stx. En styrkelse af de mindre hhx- og htx-udbud uden for de
større byer skal derfor opnås ad andre veje end den stramme kapacitetsstyring, som den tidligere
regering fremlagde som det centrale værktøj i elevfordelingen.
Den erhvervsgymnasiale sektor er en sektor, hvor hhx- og htx-udbud ligger geografisk spredt. Her
er det et problem, at beregningerne bag de beregningstekniske kapaciteter ikke tager højde for
lokale kommunale busruter og for “vinkezoner” i landområder, der betyder at en bus uden for
byerne skal stoppe, hvor og når en passager ønsker det på ruten, så passagerer kan stå af og på
uden for de fastlagte stoppesteder. Hertil er flextrafik ordningen heller ikke en del af
beregningerne. Alt sammen faktorer der forkorter rejsetiden i udkanten, men som ikke tæller med,
når man beregner, hvor mange potentielle ansøgere, der bor inden for 45 minutter fra et
gymnasium. Andre steder kører busserne direkte til det almene gymnasium, mens dette ikke er
tilfældet for erhvervsgymnasierne, hvormed der vil være forskellige forudsætninger for
transporttid. Da erhvervsgymnasiale udbud oftest ligger med længere afstand end stx vil der være
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0032.png
ERHVERVSSKOLER
OG -GYMNASTER
en risiko for, at elever vælger et stx-udbud, der ligger tættere på, hvis de ikke er sikre på, at der er
kapacitet på det erhvervsgymnasiale udbud.
I de større byer er et af kendetegnene ved erhvervsgymnasierne, at der er store institutioner med
flere afdelinger, der har hver deres særlige kultur og studieretningsudbud, som de unge gerne
rejser langt for. Her kan afstandskriteriet hæmme elevernes mobilitet og mulighed for at komme
ind på den studieretning og det miljø, de brænder for, hvilket vil hæmme deres motivation for
uddannelse.
Modellen for fordeling af de 2 procent overkapacitet, som er tildelt hhx og htx, giver 12 store
gymnasier en ekstra klasse. Vi har i DEG svært ved at se, hvordan dette kommer elever i hele
landet, der ønsker hhx og htx, til gode. De 2 procent overkapacitet er under alle omstændigheder
ikke nok til at imødekomme de store årlige udsving på erhvervsgymnasierne. Frygten ude i landet
er derfor, at skoler må afvise ansøgere til hhx og htx pga. kapacitetsloft, eller at unge, der egentlig
gerne ville søge hhx eller htx, vælger at søge strategisk og derfor søger det lokale stx af frygt for
manglende pladser på det lokale hhx eller htx, der med skyggeprioritet kan sende dem langt væk
hjemmefra.
DEG mener pga. ovenstående bekymringspunkter, at erhvervsgymnasierne skulle have været ud af aftalen
eller som minimum, at aftalen skulle have været udskudt et år, så hele aftalen kunne være kigget efter i
sømmene. Hvis det ikke kan være sådan, er det vigtigt, at ministeriet hurtigst muligt udarbejder en analyse
af kapacitetsfastsættelses- og optagelsesproces samt disses konsekvenser, og herudfra vurderer behov for
justeringer af fordelingsmodellen ift. de skævheder, der er i modellen for de erhvervsgymnasiale
uddannelser. Det er helt centralt, at politikerne holder sig op på intentionen i elevfordelingsaftalen; at der
ikke sker en uhensigtsmæssig glidning væk fra erhvervsgymnasierne pga. aftalen.
DEG mener herudover stadig, at en justering af elevfordelingsaftalen skal ske i sammenhæng med et
eftersyn af taxametrene på de gymnasiale uddannelser således, at udbud af gymnasiale uddannelser
ligestilles økonomisk i hele Danmark.
DEG mener desuden, at det er nødvendigt, at der på længere sigt foretages en grundig evaluering af aftalen
og dens konsekvenser både tilsigtede og utilsigtede konsekvenser for optag, frafald, faglighed og trivsel.
DEG anbefaler den nye regering at inddrage foreningerne tidligt i udviklingsprocessen og bruge den
nødvendige tid i tilblivelsen af den nye varige model, således at det bliver en gennemtænkt model. DEG
anbefaler også, at den nye regering prioriterer at knytte ekstern følgeforskning til aftalen, som har så stor
betydning for unge menneskers gymnasieuddannelse. Alternativt beder DEG ministeriet overføre data
vedr, elevernes ansøgningsprioriteter til forskerdatabasen, så eksterne organisationer og forskere kan
udarbejde ekstern følgeforskning af konsekvenser af elevfordelingsaftalen.
Afslutningsvist ønsker DEG at påpege, at erhvervsgymnasierne ønsker at uddanne og løfte alle elever
uanset etnicitet og socioøkonomisk status. DEG opfordrer derfor regeringen til, at den varige
elevfordelingsaftale får elevernes perspektiv i centrum. Alle unge, der vælger gymnasiet, bør have frie og
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0033.png
ERHVERVSSKOLER
QC
-GYMNASIER
lige muligheder for at vælge og gennemføre sin ønskede uddannelse med høj kvalitet i nærheden af, hvor
de bor.
Med venlig hilsen
Jesper Nielsen, Direktør
Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0034.png
AARHUS
GYMNASIUM
nexb
UDDANNELSE KØBENHAVN
BILAG TIL DEG’S HØRINGSVAR VEDR. JUSTERET ELEVFORDELINGSMODEL
Dato:
24. januar 2023
Emne:
Bidrag til høring over forslag til justeret elevfordelingsmodel med fokus på løsning for
gymnasier med stop for optag på kort sigt
Fremadrettet håndtering af gymnasier med stop for optag som følge af justeret elevfordelingsmodel
Med den justerede midlertidige model for elevfordeling, hvor indkomstgrundlag udgår, så elever alene fordeles efter
prioriteter og transporttid, forventes elevoptaget i høj grad at ligne tidligere optag. Der er derfor behov for at tage
stilling til, hvordan man kan understøtte gymnasierne med stop for optag, så den kommende i .g årgang startes godt
op, og det lykkes at fastholde de unge og skabe gode faglige resultater samt sikre høj overgang til videre uddannelse.
Årsagerne til den skæveelevsammensætning på Stop-for-optag skolerne er væsentlig forskellige og det er derfor
nødvendigt med lokale løsninger i stedet for en national model til at sikre balanceret elevsammensætning. Vi opfor
drer derfor til, at interessenter og uddannelsesinstitutioner placeret i områder med særlige demografiske udfordrin
ger inddrages tæt i det videre arbejde med en permanent løsning, der modvirker en skæv elevsammensætning. Det
er vigtigt, at der inddrages praksiserfaringer med at løfte alle unge uanset socioøkonomisk eller etnisk baggrund,
skabe gode liv og arbejdsliv og dermed mindske gruppen af unge uden uddannelse og job. NEXT og Aahus Gymna
sium stiller sig gerne til rådighed for dette videre arbejde.
Nedenfor giver NEXT og Aarhus Gymnasium information om deres lokale situation og mulige lokale løsninger.
Løsninger på Københavns Vestegn: Fremadrettet håndtering af gymnasier med stop for optag
For NEXT Sydkysten betyder tilbagerulningen af indkomstkriteriet, at Ca. 80 pct. vil være af anden etnisk herkomst og
særligt for hhx gælder, at størstedelen kommer fra uddannelsesfremmede hjem/med lave grundskolekarakterer. Ele
verne klarer sig godt og efter to år er 79,7 pct. af studenterne på stx og 60,7 pct. på hhx i gang med en videregående
uddannelse, hvilket er højere end landsgennemsnittet (se databilag nedenfor). Men for at opnå de positive resultater
skal eleverne i høj grad understøttes med initiativer som mindre hold og trivselsvejledere.
Det er hensigten med det gangsatte udviklingsarbejde som følge af midlertidigt stop for optag, at NEXT Sydkysten
og de andre gymnasier med stop for optag fremadrettet skal tiltrække en ny elevgruppe. Der er igangsat en række
initiativer, som der arbejdes videre med frem mod 2025. Vi tror stadig på, at indsatsen kan medvirke til at tiltrække
flere ressourcestærke unge fra lokalområdet, men da det er et 3-årigt udviklingsarbejde, forventes det ikke at få ef
fekt allerede fra det kommende skoleår. Der kan derfor opstå en skævhed i forhold til den igangsatte udviklingsind
sats for at tiltrække en ny elevgruppe og optag af en elevgruppe, som forventes at svare til tidligere optag.
NEXT har gode erfaringer med, at en lav klassekvotient kan give de unge et godt læringsrum og sikre god trivsel, I
skoleåret 2021/22, hvor klasserne på Sydkysten var på 19-20 elever, var karakterniveauet på både
stx
og hhx hø
jere end forventet, når der blev taget højde for elevernes baggrund, og trivslen lå højere end landsgennemsnittet (se
bilag). Det kan samtidig medvirke til at tiltrække flere og evt, mere ressourcestærke elever, da det kan være attrak
tivt
med mindre klasser. Samtidig er der gode erfaringer med fuldtidsvejledning, og at der har været ansat en triv
selsmedarbejder. Hvis det lykkes allerede efter et års udviklingsarbejde at tiltrække mere ressourcestærke unge, så
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0035.png
AARHUS
GYMNASIUM
nexb
UDDANNELSE KØBENHAVN
BILAG TIL DEG’S HØRINGSVAR VEDR. JUSTERET ELEVFORDELINGSMODEL
vil den samlede elevgruppe også blive mere differentieret og der kan blive et øget behov for tolærerordninger mhp.
differentieret undervisning, udvikling aftalentforløb mv.
Derfor foreslås, at der indføres et midlertidigt skyggeelevtilskud for at kunne oprette små klasser målrettet de gym
nasier, som har haft stop for optag i skoleåret 2022/23, og som er placeret i områder med særlige demografiske ud
fordringer. Gymnasierne kompenseres med denne model for, at der er færre elever i klasserne og ydes skyggeelev
tilskud op til 28 elever pr. klasse. Skyggeelevtilskuddet bortfalder, når der er implementeret en varig model.
Det foreslås desuden, at ifm. elevskift fra et gymnasium til et andet skal det afgivende gymnasium beholde det elev
udløsende taxameter det igangværende skoleår, uanset hvornår skiftet sker. Erfaringen viser, at mange henviste
elever til de pågældende gymnasier vil skifte til andre gymnasier, og det vil udfordre S. 2 03. januar 2023 elevsam
mensætningen yderligere på de berørte gymnasier. Tiltaget skal modvirke, at de omkringliggende gymnasier har
økonomiske incitamenter til at optage elever, når der er ledige pladser.
Det foreslås derudover, at campusdannelser understøttes fra centralt hold. Ambitionen på NEXT er at fastholde en
stærk ungdomsuddannelsesinstitution med gymnasiale uddannelser lokalt i Ishøj og på Vestegnen. Det er vigtigt ud
fra et uddannelses- og socialpolitisk synspunkt, at der lokalt er gode uddannelsesmuligheder for unge mennesker i
Ishøj og på Vestegnen. Det er i forvejen et socialt og økonomisk udfordret område, hvor det er særligt vigtigt at til
trække og fastholde disse unge mennesker i uddannelse. Risikoen for frafald kan øges, hvis der ikke er et lokalt ud
dannelsestilbud i nærheden af elevernes bopæl.
Det er NEXT’s vurdering, at der med udvikling af det nuværende campusmiljø er et stort potentiale for at få skabt et
attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø i Ishøj. Der er høj elevtilfredshed blandt eleverne og et mangfoldigt miljø med
mange forskellige uddannelsesmuligheder inden for de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne. Cam
pusmiljøet kan også understøtte ambitionen om, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse, da der er gode mu
ligheder for, at eleverne får kendskab til andre uddannelser og dermed for at vejlede eleven over på en anden mere
relevant uddannelse. Samtidig kan campusdannelse medvirke til at skabe et attraktivt uddannelsesmiljø for unge og
dermed tiltrække flere elever til erhvervsuddannelserne, da det ikke bliver et fravalg af et ungdomsmiljø med fester
og lignende.
Løsninger i Tilst: Fremadrettet håndtering af gymnasier med stop for
optag
Tilst ikke
er et
socialt og økonomisk udfordret område, men derimod er et område med en stor andel af højtuddan
nede, der imidlertid sender der børn på andre gymnasier end det lokale.
Det, der er brug for i Tilst, er derfor en stram kapacitetsstyring, der bliver fulgt op på også efter at eleverne har an
søgt og skal fordeles.
-
En anden udfordring i Aarhus er, at elever fra særligt belastede boligområder har samlet sig på særlige gymnasier. I
Aarhus har den lokale KUO-aftale hidtil sikret, at eleverne fordeler sig mere jævnt.
Det er ikke nok, at elevsammensætningen er blandet, når de fordeles. Eleverne skal også forblive blandet på sko
len. Derfor er det også vigtigt for Aarhus Gymnasium, at det er skolen, hvorpå eleven går, som vurderer, om der
skal ske en flytning af eleven på baggrund af mistrivsel.
Aarhus Gymnasium har en forventning om, at ministeriet håndholder os nul-optagsskoler og sikrer, at der er et godt
elev-og økonomisk grundlag for at drive gymnasium på lige fod med byens andre gymnasier.
Side 2 af 6
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0036.png
AARHUS
GYMNASIUM
nexb
UDDANNELSE KØBENHAVN
BILAG TIL DEG’S HØRINGSVAR VEDR. JUSTERET ELEVFORDELINGSMODEL
Bilag: Data vedr. NEXT Sydkysten Gymnasium
Hhx, NEXT Sydkysten Gymnasium
BØRNE-OG
UNDERVISNINGS
MINISTERIET
8
Forventede karakterer for studenter,
NEXT
Sydkysten Gymnasium, Hhx
-
7
0
0
6
5
4
i
2019/2020
Provekarakter
Bedre end
0
forventet
p n,veau
D8diere end forventet
Socookonomisk reference
0
Lendst&, provekarokter
BØRNE OG
UN DE RVISN ING
MINISTERIET
70%
Andel studenter, som
i
september to år efter studentereksamen, er i gang
med en videregående uddannelse
taprt.r ti
64.8%
60%
61,5%
60,7%
58,8%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2015/2016
2017/2018
NEXT- Syckys:er Gymrasiirri
Landsgenremsrit
Side 3 af 6
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0037.png
AARHUS
GYMNASIUM
nexb
UDDANNELSE KØBENHAVN
BILAG TIL DEG’S HØRINGSVAR VEDR. JUSTERET ELEVFORDELINGSMODEL
BØRNE OG
UNOERVISNINGS
MINISTERIET
5
Gennemsnitlig værdi for Læringsmiljø, NEXT Sydkysten Gymnasium, Hhx
-
4
3
2020/2021
NEXT-
Syc
kys:ec
Gymnasium
Landsgennemsnit
202 1/2C 22
vINGS
MINISTERIET
Gennemsnitlig værdi for Faglig individuel trivsel, NEXT Sydkysten Gymnasium,
Hhx
-
2020/2021
2021/2022
Landsgennernsnit
NEXT-
Sydkysten
Gymnasium
Side
4
af 6
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0038.png
AA PH
US
GYMNASIUM
UDDANNELSE KØBENHAVN
nexb
BILAG TIL DEG’S HØRINGSVAR VEDR. JUSTERET ELEVFORDELINGSMODEL
Stx, NEXT Sydkysten Gymnasium
Ç41INGS
MINISTERIET
Forventede karakterer for studenter, NEXT Sydkysten gymnasium(stx), Stx
-
3
0
7
6
5
4
3
2
i
0
2019/2020
I
Bedre end forventet
Provekarakter
på niveau
Dårligere end forventet
Sociookonomisk reference
0
Landstal, prøvekarakter
BØRNE- OG
UNOERVISNINGS
MINISTERIET
Gennemsnitlig værdi for Faglig individuel trivsel, NEXT Sydkysten
gymnasium(stx), Stx
-
3.7
3,7
i
2019/2020
202
1/2 022
NEXT- Syåkysten gyrnrasiu rnlstx)
Landtgennemsnit
Side 5 af 6
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0039.png
AARHUS
GYMNASIUM
nexb
UDDANNELSE KØBENHAVN
BILAG TIL DEG’S HØRINGSVAR VEDR. JUSTERET ELEVFORDELINGSMODEL
BØRNE OG
UND ER VISNINGS
MINISTERIET
5
Gennemsnitlig værdi for Læringsmiljø,
NEXT
Sydkysten gymnasium(stx), Stx
-
4
2019/2020
• NEXT- Sydkysten gymrasiLm(stx)
[iBindividueitriv5J
Social trivsel
Læringsmdjø
Pres og
mringer
jLMobnii
E<tôrt’r
ti
=
BØRNE OG
UNDERVISNINGS
MINISTERIET
90%
Andel studenter, som i september to år efter studentereksamen, er i gang
med en videregående uddannelse
80%
19,7%
70%
79.7%
73,7%
69,8%
67,5%
65,6%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
2015/2016
2016/2017
2017/2018
• NEXT-
Sydkysten gymcasn.m(stx)
Side6af6
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0040.png
25-01-2023
EMN-2021-00823
1602289
Katrine Moltved
Høringssvar vedr, lov om ændring af lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. (Afstandszoner i skoleåret 2023/24)
Danske Regioner takker Børne- og Undervisningsministeriet for muligheden for
at afgive bemærkninger til udkastet til lov om ændring af lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. I dette
høringssvar afgiver Danske Regioner bemærkninger på vegne af alle fem
regioner. Høringssvaret er fremsendt med forbehold for Danske Regioners
bestyrelses godkendelse ved møde den 2. februar 2023.
Danske Regioner arbejder for god geografisk uddannelsesdækning, der sikrer,
at alle unge i hele landet har gode ungdomsuddannelsesmuligheder. Samtidig
arbejder Danske Regioner for en balanceret elevsammensætning på
ungdomsuddannelserne.
Danske Regioner tager til efterretning, at lovforslaget fjerner forældreindkomst
som kriterie ved fordeling af elever til de gymnasiale uddannelser. Det er
positivt i forhold til at sikre god uddannelsesdækning, at de Øvrige elementer i
den gældende lovgivning ikke er ændret, og at regionernes implementering af
de nye regler for elevfordeling fortsætter uændret i samarbejde med Børne- og
U ndervisningsministeriet.
Uden elevfordelingskriterier, der er rettet mod at sikre en balanceret
elevsammensætning, vil der være risiko for, at skoler, der i dag er udfordrede
af en skæv elevsammensætning, kan blive yderligere udfordrede. Derfor vil
Danske Regioner kvittere for, at der igangsættes et arbejde med at udvikle en
ny model, der skal modvirke en skæv elevsammensætning. Danske Regioner
bidrager gerne til arbejdet med at udvikle en ny model og deler gerne erfaringer
med lokale elevfordelingsregler, fx KUO-modellen i Region Midtjylland, idet de
lokale modeller også vil kunne videreudvikles.
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN
+45 35 29 81 00
[email protected]
REG IONER.DK
Ø
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0041.png
Danske Regioner vil endvidere bemærke, at ansøgernes transporttid til den
søgte uddannelsesinstitution, grundet den nuværende beregningsmetode for
transporttid, er et uhensigtsmæssigt fordelingskriterium. På grund af
beregningsmetoden for transporttiden er transporttiden ikke kendt af
ansøgerne på det tidspunkt, de søger, og transporttiden kan desuden variere
fra beregningstidspunktet i marts til skolestart i august. Det er Danske
Regioners vurdering, at fordeling efter transporttid vil føre til stor usikkerhed
hos ansøgerne og resultere i mange klager over fordelingen. Danske Regioner
foreslår derfor, at fordelingskriteriet justeres fra transporttid til afstand målt i
kilometer, hvilket svarer til de hidtidige regler.
Danske Regioner vil desuden gerne benytte dette høringssvar til at takke
ministeriet for det gode samarbejde om implementeringen af de nye
elevfordelingsregler.
Venlig hilsen
Anders Kühnau
Formand
Stephanie Lose
Næstformand
L 26 - 2022-23 (2. samling) - Bilag 4: Høringssvar og høringsnotat, fra børne- og undervisningsministeren
2652376_0042.png
Karen-Iben Perelman
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
DEP-AARJK
26.
januar
2023 10:20
Karen-Iben Perelman
VS: Høring afstandszoner
-
FH
Fra: Betina Høireby Johnsen <[email protected]>
Sendt: 26. januar 2023 10:14
Til: DEP AAR JK <[email protected]>
Cc: Rolf Lange <[email protected]>
Emne: Høring afstandszoner FH
-
-
FH har ingen bemærkninger til høringen.
Med venlig hilsen
Betina Hoireby Johnsen
Afdelingssekretær, Politik og Analyse
Direkte: 3524 6136
/
Mobil: 28497548
/
Mail: [email protected]
Fagbevægelsens Hovedorganisation
/
www.fho.dk
0
FAGBEVÆGELSENS
HOVED ORGAN ISAT ION